Dicetto spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 30 min | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Mærke: Tactic 

"Det rigtige gode ved dette spil er at, man selv kan være med til at bestemme hvordan man vil tælle point. De egentlige regler er, at man spiller en runde og så ser man hvem der har opnået flest point. Pointene kan man se på kortet. Ikke mindst er det altid et plus, når man kan udvikle på spillet. I ”Dicetto” kan man, når man har spillet, spillet et par gange, vælge at tage bonuskortene med i spillet. Disse er med til, at man kan opnå flere point hvis man kan lave nogle bestemte kombinationer med terningerne"

En spilanmeldelse af Tactic 

Det var næsten blevet fredag, vi nærmede os torsdag og der landede en besked i min mail, hvor der stod, at der var en pakke på vej fra Legebyen.dk. Denne gang glædede jeg mig ekstra meget, for jeg vidste, at det der var på vej, var et spil, som også min bedre halvdel Emil, ville syntes om. Så da jeg, fredag, begav mig afsted for at hente pakken, var jeg helt klar på at komme hjem og spille ”Dicetto”

Indhold

  • 16 terninger (4 i hver af farverne: rød – gul – grøn – blå)
  • 55 kort
  • Danske spilleregler

Spilleregler 

Kast terningerne – find de rigtige kombinationer – snup de bedste kort.

Sjovt og enkelt terningespil. 

Kast de 4 terninger og forsøg at lave en kombination, der passer med de kort der, er lagt på bordet. Dyst om kortene på bordet. Lykkes det, vinder du kortet og dermed vigtige point.

Man kæmper alle om de samme kort. Vinderen er den der først får 10 kort. Herefter tælles pointene sammen. Så selvom man er den første til at samle de 10 kort, er det ikke lig med at man er den der vinder spillet. 

I opsætning af spillet, blandes alle kort og lægges i en bunke. Herefter vendes 4 kort med billedsiden opad. Herefter får hver spiller et sæt terninger i hver sin farve. 

Spillerne skiftes til at slå med terningerne. 

Det gælder nu om at få samlet 10 kort først. Men også sørge for at de giver nok point. For selvom man er den spiller, der først får samlet 10 kort, er det ikke ensbetydning med at man vinder spillet. 

Der er forskellige kort i spillet med hver sin betydning. Disse betydninger er meget simple og rigtig godt beskrevet i spillereglerne. Disse er dog også meget hurtige af lære, når man har spillet, spillet et par gange. 

Man kan desuden selv være med til at sætte sit præg på spillereglerne. Man kan spille efter point over flere runder. Eller bare spille runde efter runde og dermed skrive op hvem der vinder runderne og måske spille bedst ud af tre. 

Derudover er der også ekstra kort med, som man kan vælge at tage med i spillet, når man gerne vil have sværhedsgraden lidt op. De ekstra kort er, med til at spillerne kan opnå nogle bonuspoint i forhold til at spille efter bestemte kombinationer.

Vurdering af spillet 

Min veninde og jeg tog Dicetto med på weekendtur. Dette var en af de bedste beslutninger vi havde taget. 

En af de første ting ved spillet er at det er lille og kvadratisk. Så det er nemt at have med i kufferten, tasken eller andet.  Jeg elsker at farven på æsken er meget fangende og det samme med indholdet i æsken. 

Terningerne er i forskellige flotte farver. Mine børn havde straks lyst til at lege med terningerne, det var uden tvivl på grund af de flotte og skarpe farver. Det kan jeg sagtens forstå, for de er virkelig tiltalende. 

Æsken er gul og med terninger udenpå, hvilket indikerer meget godt, hvad man kan forvente at finde inde i selve æsken. 

Man er meget hurtigt i gang med at spille Dicetto. Spillereglerne er på dansk og de er meget nemme at forstå. Jeg er stor tilhænger af spil, som er nemme at komme i gang med og hvor man ikke skal bruge oceaner af tid på at læse spillereglerne for at kunne komme i gang med det det virkelig handler om. Nemlig at spille Dicetto. 

Spillet er desuden en kombination af taktik og held men på den sjove måde. 

Derudover er kortene meget nemme at forstå. Ydermere følger der spilleregler med, som meget grundigt forklarer kortenes betydning. Derfor er det oplagt at have dem ved siden af sig, mens man spiller spillet. Kortene er også flotte udformet og kvaliteten er i top. Kortene virker meget slidstærke og ikke så nemme at bøje. 

Det rigtige gode ved dette spil er at, man selv kan være med til at bestemme hvordan man vil tælle point. De egentlige regler er, at man spiller en runde og så ser man hvem der har opnået flest point. Pointene kan man se på kortet. 

Ikke mindst er det altid et plus, når man kan udvikle på spillet. I ”Dicetto” kan man, når man har spillet, spillet et par gange, vælge at tage bonuskortene med i spillet. Disse er med til, at man kan opnå flere point hvis man kan lave nogle bestemte kombinationer med terningerne. 

Min veninde og jeg spillede med at vi spillede flere runder. Og for hver runde skrev vi så ned, hvor mange point vi havde. Og så havde vi aftalt fra start, at man skulle opnå et vis antal point for at kunne vinde spillet. Dette var klart vores favorit måde at spille spillet på.

Men der er som sagt mange måder man kan vælge at gøre det på. Her er det meget op til hvem man spiller med, hvad aldersgruppe der er tale om osv. 

Vi spillede spillet mange gange, men vi elsker også spil der indeholder både terninger og kort. Og ikke mindst størrelsen på æsken kunne vi ikke lade være med at elske. Den kunne sagtens have været en størrelse mindre, og dermed kunne man have haft muligheden for at komme den i sin taske, så den var nemmere at have med på f.eks. cafe, ture mm. 

Så er man til et lille spil, der indeholder mange terninger i flotte farver, spilleregler der er til at forstå, samtidig med at der indgår kort. Så er der ikke så meget andet at sige end at man skal ud og have fat i Dicetto. Det er desuden et spil til under 100 kr. Og så har man et spil, der kan holde evigt og aldrig går af mode.

Og selvfølgelig skal det købes hos Legebyen.dk. Så hop ind på deres hjemmeside og få tilsendt dette fine og hyggelige spil. 

Håber i får lige så stor glæde af det som Jeg.

- Anita Andreasen 

Læs også spilanmeldelsen af Sallys Far - Bandekassespillet 

Læs også spilanmeldelsen af Gå På Planken 

Læs også spilanmeldelsen af Get Mammoth 

 

 

 

 

 

Anmeldelse af spilTactic

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen