Kontakt os
Vi har dog mange andre spændende spil på Legebyen.dk!
Alder: Fra 8 år | Spilletid: Cirka 45 - 60 min. | For 2 - 4 spillere.
Atlantis - Escape of the sinking island!
Ved første øjekast viser spillet tydeligt hvor det vil hen tematisk. Det er en synkende ø med en sprudlende vulkan og det gælder for spillerne om at komme væk.
Jeg havde været spændt på at modtage min kopi af Atlantis så det var med nogenlunde begejstring jeg pillede låget af spillet og dykkede ned i reglerne og komponenterne.
Brættet til spillet er stort, når det udfoldes, med en flot og enkel grafik. Komponenterne består af tiles og brikker. Tiles som skal danne øen er af forskellige tykkelser alt efter om det er sand, skov eller sten. Brikkerne er alle af træ på nær de små mennesker/meeples du skal redde. De er formet i plast med numrene 1-6 nede under. Alt i alt virker det som god gedigen kvalitet.
Så foldede jeg reglerne ud som behageligt nok var på dansk. Nemt og overskueligt og med klare billeder af spillets komponenter og forklaringer dertil. Faktisk viser det sig at bagsiden af reglerne har en opsummering/forklaring til bagsiden af øens tiles, så man nemt kan have den liggende ved siden af sig under spillet.
Men nok om det; hvad går Atlantis egentlig ud på og hvordan spilles det.
Opsætning
Opsætningen tager lidt tid, men jeg tænker at når man har spillet det et par gange går det hurtigere (man finder måske nogle måder at fremskynde processen på). Man lægger alle sand, skov og sten-tiles ud på midten af pladen. Pladen består at hexagoner hvor der er en tydelig anvisning til hvor man må lægge ø-tiles.
Når de alle er lagt ud begynder man efter tur at stille en meeple ud på øen men to ting skal man være opmærksom på. Under hver meeple er der et tal (1-6). Dette er point så det er ønskværdigt at få de meeples med størst point væk fra den synkende ø først. Samtidig skal man være opmærksom på at når øen synker fjernes sand først, derefter skov og til sidst sten (giver god logik tematisk).
Dette er helt klart noget børnene jeg spillede med, opfangede ret hurtigt og tænkte over ved placering af meeples. Når alle meeples er stillet på øen, så skal der placeres to både rundt om øen hver. Bådene er den nemmeste måde at slippe væk fra øen på. Der er også plads til 5 søuhyrer som skal placeres på pladen. Et i hvert hjørne og et i midten.
I forhold til de førnævnte ø-tiles skal det siges at der er afbilledet forskellige handlinger så når man vender en tile om (den synker) så sker der forskellige ting. Det kan være der kommer en haj, en hval eller en båd. Det kan også være det giver dig en fordel senere i spillet. Eksempelvis kan en delfin komme forbi og hjælpe en meeple der er endt i havet. Jeg vil ikke gennemgå hver af disse ø-tiles men bare cementere at hele pregressionen af spillet afhænger af disse. Der vendes nemlig langt inde i spillet altid en sten-tile der vise en vulkan. Når den vendes stopper spillet.
Nu skal jeg selvfølgelig ikke glemme den røde terning. Terningen har nemlig også en del indflydelse på spillet. Den røde terning lader dig bevæge enten søuhyret, hajen eller hvalen og på denne måde kan du drille de andre spillere.
Det er alt sammen meget godt men hvordan spilles spillet. Lad mig først lige forklare en spillers tur. Hver spillers tur består nemlig af tre actions:
- Du bevæger dine meeples
- Du fjerner en ø-tile
- Du slår med terningen
Så man starter altså med at bevæge sin meeples. Det kan være man vil have dem ud på en båd eller man vil have dem placeret et andet sted på øen (væk fra det hurtigt synkende sand). Derefter fjernes en ø-tile og hvis der står en meeple falder den i vandet og så skal der svømmes. Nu kommer den 3. action hvor man slår med terningen.
Her kan man bevæge dyrene på pladen. En haj spiser svømmerne, en hval smadrer kun både men spiser ikke svømmerne, men søuhyret spiser både svømmer og båd uden nåde. Den bevæger sig til gengæld ikke så hurtigt. Den røde terning sørger altså for at du kan ødelægge de andre spilleres planer om en nem flugt fra den synkende ø....
Men pas på – for de hævner sig.
Lige det sidste måtte jeg sande, da jeg nu gennem flere dage har spillet "Atlantis" med børnene nede på mit arbejde. For hvad er ikke federe end at kunne sørge kollektivt for, at den voksne ikke vinder?
Det handlede ikke kun om at få sine meeples i sikkerhed, men i lige så høj grad om at vælte mine meeples af bådene, eller spise dem ved hjælp af hajerne.
Ja nu vil jeg ikke lyde mavesur, men det gav mig da lidt ekstra udfordringer. Jeg måtte i hvert fald ud i noget "salgs-tale" - for at få børnene til at gå imod hinanden, i stedet for kun mig, men selvfølgelig kunne jeg ikke helt undgå den uundgåelige ”hvis vi vinder over den voksne - så har alle børn vundet-mentalitet".
Hvis vi ser bort fra ovenstående, så er Atlantis sjovt. Det er enkelt at gå til og de fleste opnår, at få nogle meeples reddet i land. Det viste sig faktisk at fordi de forskellige meeples har forskellige point, er det ikke lige sådan, at regne ud hvem der vinder. Det kan godt være jeg fik 6 meeples reddet i land men da en af mine modspillere havde 4 meeples med højere point, var det ham der vandt...
Grunden til spillets succes og popularitet på mit arbejde findes også i komponenterne og det tematiske. Det jo fedt at bevæge havuhyrer og hajer rundt. Og så er det fedt med den spænding der er, hver gang man vender en ø-tile. Det kan jo være, at det lige er den, man står og skal bruge næste gang, for at få sin svømmer i sikkerhed, eller andet.
Jeg vil på det varmeste anbefale dette spil og det eneste ”negative” jeg kan nævne, er den store plade og tiden der går med opsætningen.
Afslutningsvis må jeg også lige nævne at Atlantis har været igennem flere "reprints" og jeg forstår godt hvorfor man har valgt, at søsætte spillet igen.
Der er desuden også kommet nogle små udvidelser til spillet, som jeg personligt godt kunne tænke mig at afprøve.
Én udvidelse gør det muligt at spille op til 6 spillere og endnu sjovere er der også én udvidelse, som indsætter en Kæmpe Blæksprutte der kan nå helt ind på land og fjerne meeples.
Jeg kan allerede se den begejstring det vil give på mit arbejde, hvis denne udvidelse bliver en del af samlingen. Hvem har ikke altid ønsket sig at kunne styre en kæmpe blæksprutte?
Tak fordi I læste denne anmeldelse af Flugten Fra Atlantis.
- Kenneth Lenander
