Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Månedsarkiv februar 2019

Svanemærket Legetøj

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Mærket gør det enkelt for dig at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter. Hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering er med i vurderingen, når kravene til miljømærkede produkter fastsættes. 


Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket i Danmark og kontrollerer og certificerer svanemærkede produkter og services. Gennem dokumentation og kontrol sikres det, at Svanens strenge krav bliver overholdt.

At lege skal helst være lige så sundt, som det er sjovt.

Legetøj udvikler og udfordrer børn, men vi bliver allesammen udsat for kemiske stoffer fra ting, vi omgiver os med. Det lille barn er særligt følsomt, og også legetøj kan indeholde stoffer, som kan påvirke sundheden og indeklimaet. Svanemærket legetøj lever op til skrappe miljø og sundhedskrav, og er blandt andet fri for:

  • ftalater (mistænkt for at være hormonforstyrrende)
  • parfumestoffer (allergifremkaldende)
  • aromatiske opløsningsmidler (sundhedsskadelige)
  • PVC, bly, kadmium, kviksølv og tinorganiske forbindelser (både sundheds- og miljøskadelige)

Svanemærket legetøj er heller ikke tilsat Bisphenol A i produktionsprocessen (fx lim og farve) og det indeholder kun farvepigmenter, som er godkendt til brug i fødevarer.

Bedre for miljøet. Bedre for dig.

Når du vælger produkter med Svanemærket, gør du en forskel:

  • Du skåner natur og miljø
  • Du passer på dig selv og dine nærmeste
  • Du sparer på Jordens ressourcer
  • Du bidrager til en bæredygtig udvikling
Svanemærket 25 år