Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Månedsarkiv juli 2019

5 Seconds anmeldelse

Anmeldelse af 5 Sekunder brætspillet

Indhold:

Spillet er i en hård æske af god kvalitet, der ikke sådan lige virker til at kunne gå i stykker.

Der er i alt 376 spørgsmålskort med spørgsmål på hver side, altså 752 spørgsmål i alt. Den ene side er gul og den anden rød, hvilket gør det nemt, at starte med at tage alle de gule og derefter skifte til den modsatte side og tage alle de røde. På den måde, vil der gå længere tid imellem at man får de samme spørgsmål gennem flere spil.

Derudover er der 12 ”send videre-kort” og 12 ”skift-kort”, det svarer til at man kan være 6 spillere i alt, da man skal have 2 af hver. (Spillet er egnet til 3-6 spillere, og man skal ikke spille i hold).

Der er 6 spillebrikker i forskellige farver, 1 spillebræt, 1 spiralformet timeglas og 1 spillevejledning.

Timeglasset er ikke som normale timeglas. Her er det små kugler, som løber ned i en spiral inde i glasset. Når man vender timeglasset om, siger den en sjov ”pivedyrs-lyd” som bliver symbolet på at tiden er sat i gang.

Spillevejledningen er to A5 sider, med fin stor skrift i overskuelige afsnit og nem at forstå.

Selve spillet:

Spilleren hvis tur det er, betegnes i spillevejledningen, som værende spilleren i ”den varme stol”. Rent fysisk flytter man dog ikke plads, men dette er blot en beskrivelse af, hvis tur det er.

Spillebrættet har 12 felter, og vinderen af spillet er den første der får sin spillebrik i mål.

For at flytte sin brik 1 felt frem, skal man kunne besvare spørgsmålet inden for de 5 sekunder, som timeglasset varer. Alle spørgsmål starter med sætningen: ”nævn tre…” (Fx: Nævn 3 tegneseriefigurer).

Hvis spilleren ”i den varme stol” når at nævne de tre svar inden timeglasset løber ud, må han/hun flytte sin brik 1 felt frem. Men når spilleren ikke at nævne 3, så går turen videre til næste spiller, som med det samme skal fortsætte og forsøge at svare på kortet, og timeglasset vendes straks om igen. Lykkes det heller ikke spiller 2 at svare inden timeglasset løber ud, fortsætter det på samme måde videre til næste spiller osv.

Hvis man er nået hele turen rundt, og ingen har kunnet nævne de 3, der er blevet spurgt til, så får den oprindelige spiller stadig lov til at flytte sin brik 1 felt frem. Hvis det til gengæld rent faktisk lykkes en af de mellemværende spillere at svare på spørgsmålet med 3 korrekte svar, så er det denne, som får lov til at flytte 1 felt frem i stedet. Man må dog ikke bruge de samme ord, når kortet går på runde. (Eksempel: ”Nævn 3 lande, der starter med S.” Spiller 1 starter med at sige Sverige, Serbien og når ikke flere. Spiller 2 må nu ikke bruge disse 2 og fortsætter i stedet med at sige Slovakiet, Spanien og når heller ikke videre. Spiller 3 må nu hverken bruge Sverige, Serbien, Spanien eller Slovakiet, men kan vinde turen ved at sige Sudan, Singapore, Sri Lanka)

Det er nu næste spillers tur til at være ”i den varme stol”. Sådan fortsætter spillet indtil første spiller når mål og vinder spillet.

Man har mulighed for at bruge et af sine 4 (2 forskellige) specialkort, hvis man enten ønsker, at en anden spiller skal besvare kortet, eller man bare vil have et helt andet kort, og springe det nuværende kort over.

”Send videre-kortet” bruges, hvis man vil sende spørgsmålet videre til næste spiller i stedet for selv at besvare, og timeglasset vendes på ny (så hurtigt som muligt) og det er nu spilleren til venstre, som i stedet er kommet ”i den varme stol”. Når dette specialkort bruges, skal turen ikke gå videre, hvis spilleren ikke klarer at nævne 3. I stedet stopper spillet der, og man vender tilbage til den oprindelige spiller, som får et nyt kort. Herefter fortsætter turen rundt som normalt. Man har også mulighed for at skifte kortet ud med et nyt, hvis man bruger ”skift-kortet”. Her er det stadig samme spiller, der skal svare, men som får et nyt kort fra bunken. Det vil sige, at det svarer lidt til at kunne sige ”pas” på det første kort, man fik. Man kan kun bruge 1 specialkort pr. spørgsmål.

Den sidste finurlighed i spillet er, når man lander på feltet ”farezonen”. Næste gang det er spillerens tur til at svare, SKAL han/hun kunne nævne de 3. Hvis det ikke lykkes, lægges spillebrikken ned og man skal nu springes over én tur. Dette gælder både, hvis det er spillerens egen tur til at sidde ”i den varme stol” og hvis det er en anden spiller, der ikke kunne svare og turen rundt om bordet når frem til den pågældende spiller.

Vores vurdering:

Det er et spil med fin underholdningsværdi. Det er simpelt at lære og simpelt at spille, men tilpas udfordrende. Man bliver max presset pga. man kun har 5 sekunder til at svare, og selv når det er nemme spørgsmål, såsom ”nævn 3 ting på et badeværelse” eller ”nævn 3 brætspil” så kan man stadig komme i bekneb pga. stressmomentet i tiden.

Timeglasset er en vigtig faktor i spillet, og det er gennemtænkt at lave et timeglas, som er stort og hvor man tydeligt kan se kuglerne bevæger sig ned mod midten, da dette psykologisk giver et lidt andet pres, end hvis det var et normalt timeglas med sand eller hvis man i stedet brugte en mobil som tidtagning.

Nogle af kortene sidder man nærmest bare og kigger ud i luften, mens hjernen kører på højtryk for at komme i tanke om bare 1 eneste svar, men uden man når at sige noget som helst. Andre gange er man måske hurtig til at få sagt de 2 første, men når man så får kigget på timeglasset, og ser kuglerne næsten er i bund, så fryser man fast.  Og så er der selvfølgelig også de kort, hvor man nærmest får spyttet alle 3 svar ud på 2 sekunder.

Det gør spillet sjovere, at alle deltagere potentielt kan ende ”i den varme stol” i hver eneste runde. På den måde kan man ikke bare læne sig tilbage og slappe af, men er faktisk involveret ved hvert eneste spørgsmål. Alle begynder at tænke idet kortet læses op, da man godt ved, at den kan ske at ende hos én selv. Samtidig skal man helst have mere end 3 mulige svar klar, fordi man risikere at de foregående spillere når at sige nogen af dem, man selv tænkte på og derved forsvinder de som et muligt svar.

Dette betyder, at der rent faktisk mere end én gang opstår en situation, hvor kortet har været forbi alle spillere og ingen kunne klare at komme med alle 3 svar, så den oprindelige spiller alligevel får lov til at rykke et felt frem.

Det er fint, at spillepladen ikke har flere felter. Har man lyst til at spille i længere tid, kan man blot aftale, at man skal frem til målfeltet OG tilbage til start for at vinde. Der står at spillet tager 30 min. på æsken. Dette har vi endnu ikke kunnet klare det på. Måske også fordi vi efter nogle af kortene er kommet til at snakke videre ift. hvad man kunne have sagt – og særligt de kort, hvor ingen kunne komme med 3 svar.

Der var nogle kort, som for os blev lidt diffuse. fx:

  • Nævn 3 ting, du ikke forstår 
  • Nævn 3 karaoke-favoritter
  • Nævn 3 navne til en bamse

Hvad menes der præcist med 3 ting, man ikke forstår? Er man ude i at nævne sprog, eller holdninger andre har eller måske personer? Hvordan finder man ud af hvad der går under kategorien karaoke-favoritter? Er det bare at nævne 3 sange, og argumentere for at man selv gerne vil synge disse eller skal man rent faktisk kunne sige 3 svar ud fra noget faktuelt? 3 navne til en bamse – er det ikke bare at slynge 3 tilfælde navne ud, da bamser kan hedde hvad som helst?

I bund og grund handler det nok bare mest om, at man vælger at man må tolke denne slags kort, som man selv ønsker. Men det kan være svært for nogle børn, at svare på denne slags ”ukonkrete” kort.

Generelt ift. børn så var det for os en god ide, at ændre lidt på reglerne og lave særlige regler for børnene. De voksne spillede efter de rigtige regler og børnene fik dobbelt så lang tid til at svare, samt muligheden for at skifte kort flere gange end de voksne. Det er forholdsvist nemt at tilpasse spillet, så det passer selskabet, der spiller.

Det er et spil, vi gerne vil spille igen – både børn og voksne.

– Joan Frederiksen

Castle Logix anmeldelse

Castle Logix ankom i en flot robust  æske, med målene 29 x 24 og 6 cm høj. Spillet er fra 3 år og opefter og spilles af 1 person.  Hæftet med udfordringerne består af 48 forskellige billeder.

Man spiller ved at vælge en af de 48 udfordringer også pusle de forskellige dele sammen til det billede, man ser.  Når man har puslet klodserne sammen til det billede, man har valgt, skal det kunne stå selv. På siden i hæftet med billedet af den udfordring man har valgt, er der på bagsiden et billede, hvor man kan kontrollere at løsningen af udfordringen er korrekt udført.

På æsken står der at det er et førskole pusle spil, der stimulerer:  den logiske sans,  opfattelse af rum,  problem løsning,  koncentration og planlægning.

Selve spillet er lavet af træ, så det er virkeligt robust. Det består af 4 firkantede klodser i forskellige længder og med forskelligt antal huller og de malet på for- og bagsiden i hver sin farve og 3 runde tårne i forskellige længder. Der medfølger også et hæfte med de 48 forskellige udfordringer i 4 forskellige sværhedsgrader.

Bagerst i hæftet med udfordringerne er der beskrevet reglerne på engelsk og med enkle billeder. Hvis man vil have reglerne på dansk og enkelte tips til at hjælpe et mindre barn med at spille, så medfølger der et hæfte med reglerne på 12 forskellige sprog og de enkle tips.

Fordi spillet er så robust, er det nemt at have med. Vi har, siden vi fik det, haft det med på flere ture. Det er rart, da yngste barnet Hannah ikke synes, det er sjovt at sidde og drikke kaffe eller spise/snakke i alt for lang tid, hvilket vi andre nyder. Så kan Hannah få spillet og sidde og hygge sig med det.  Vi har på turene taget klodserne ud af æsken og puttet dem i en lille taske, så fylder de en del mindre og er lidt nemmere at have med.

Klodserne størrelse, gør det nemt for de små hænder at håndtere dem og bygge med dem. Det eneste man skal passe lidt på med er hæftet, men det er holdbart nok, Hannahs små fingre kan ellers nemt komme til at hive papir i stykker, men hæftet er lavet i en kvalitet, der er lidt kraftigere end almindeligt papir, og med en spiral til at holde siderne sammen, og endnu har Hannah ikke fået det revet i stykker. Jeg overvejede til start lige om Hannah skulle have lov til at sidde med hæftet selv, men vi blev enige om, at den glæde, hun har med det, skulle ikke ødelægges, så skulle det ske, at en af siderne gik i stykker, måtte vi bare bruge noget klisterbånd, men som sagt er det endnu ikke sket 😀 På den sidste tur var vi sammen med oldemor, der nød spillet mindst lige så meget som os andre og Hannah og for muligheden for lige at nyde pausen i gå turen lidt længere.

4 klodser og 3 tårne, det lyder umiddelbart som en rimelig nem og overskuelig udfordring.  Men det er lidt mere udfordrende end bare lige. I vores familie har Hannah på 2,7 år prøvet det. Hun elsker spillet, og forstår hun skal kigge i bogen, men at få klodserne til at ligne det billede hun vælger, er endnu ikke sket. Hun kan sagtens lave en af udfordringerne, det sker bare ikke i sammenhæng med det billede hun har valgt, men helt tilfældigt på et andet tidspunkt 😀 men det gør bestemt ikke hendes glæde mindre, tværtimod har hun endnu mere glæde af det, for hun er også rigtig glad for bare at hygge sig med klodserne og bygge frit.  Oldemor prøvede som sagt også, hun fik godt nok hele tiden “hjælp” af Hannah, så det var lidt sværere, end hvis hun havde siddet med det alene.

Oldemor synes, det var hyggeligt og hun kunne være med, selv hvis hun havde glemt læse brillerne derhjemme. Som hun sagde, så var det dejligt, fordi spillet ikke behøver den store plads, lange forberedelser eller har en masse dele, man skal holde styr på, så selvom vi sad flere, kunne hun sagtens koncentrere sig om at spille med Hannah og snakke med resten af familien samtidig, hvilket gav en dejlig harmonisk oplevelse for alle. Det giver også en god anledning til snak om høj og lav, bred og smal og om farver.

Som tidligere nævnt er der 4 sværhedsgrader i udfordringerne. De hedder Starter, hvor man bruger tre klodser og alle tre tårne. Junior, hvor man bruger 4 klodser og tre tårne. Expert, hvor balanceer nøgleordet og Master hvor man på billedet med udfordringerne kun ser længden på klodserne men ikke hvilken side der skal vende udad, fordi de farvede billeder på klodserne ikke er vist, det gør at man lige skal kigge engang ekstra efter længden på klodserne, i stedet for at farverne straks springer en i øjnene.

Hannahs storesøstre på 11 og 12 år synes også det er sjovt, de kan lave alle udfordringerne, men skal alligevel lige tænke lidt over hvilke længde på tårnet, de lige skal vælge og rækkefølgen i nogle tilfælde.  så især de sidste to sværhedsgrader bruger de tid på, og vil kunne spille det flere gange. De unge på 22 og 24 har det næsten på samme måde, så det er et spil, der er sjovt for alle, men især fra de 3 år som anbefalet og op til omkring skolestart, er det et udfordrende og lærerigt  spil, der kan bruges rigtig meget tid på.

Vi er rigtig glade for det spil og kan helt sikkert anbefale det, og vil af samme årsag bruge det som gave til, bl.a Isak der fylder 6 år, og kusinens datter, der fylder 4 år.

Mvh. Bettina

Aquaplay Mountain Lake anmeldelse

Anmeldelse af Aquaplays sjove vandkanaler…

Vi har fået mulighed for at teste Aquaplay Mountain Lake vandkanalen som vi har bygget sammen med de andre vandkanaler fra Aquaplay vi har, nemlig Aquaplay MegaBridge og MegaLockBox. Mine drenge på 3 år og knap 6 år har været villige testere, og vi er meget begejstrede for Aquaplay og i særdeleshed modellen Mountain Lake.

Vi valgte at købe Aquaplay i første omgang, fordi især ham på 3 år er vild med at lege med vand, og at det danske vejr ikke særlig ofte er til det store vandpjaskeri, men at drengene med Aquaplay havde mulighed for at lege med vand uden at blive alt for våde, og vi må sige at det lever op til forventningerne. Det giver nemlig lige præcis mulighed for at lege og eksperimentere med vand også selvom vejret ikke viser sig fra den varmeste side. Vi har denne sommer både brugt det i gummistøvler i regnvejr og med bare tæer i solskin, og det hitter bare altid at lege med vand. 

Da vi kiggede efter vandlegetøj, faldt valget på Aquaplay banerne, fordi de består af forskellige banedele som kan bygges sammen på et utal af måder, og at man har mulighed for at bygge de forskellige baner sammen i kæmpe store kanalsystemer eller man kan vælge at lege med dem enkeltvis. Når banerne er bygget og fyldt med vand kan man få de medfølgende små både til at sejle rundt af sig selv, når man drejer på den gule vandmølle, og dermed laver strøm i vandet.

Der medfølger også pumper så man kan lave sine egne pumpestationer og dermed lege med vandstand og lave dæmninger. Vi har 2 mindre pumper som medfølger de to af banerne, og en større pumpe som medfølger til Mountain Lake. Den ene af vores mindre pumper er allerede gået i stykker, og vi oplever at drengene har svært ved at få pumpet nok vand ind i dem uden hjælp, hvorimod den store pumpe er nem at bruge selv for børnene.

Ved de mindre pumper kræver det lige at man som voksen får den sat i gang så vandet er kommet ind i pumpen, så kan børnene sagtens selv lege videre. Især ved Mountain Lake har man mulighed for at lege med vandstanden, fordi man kan flytte skibe op på bjerget via et slusesystem, hvor man pumper vandet ind i slusen og får vandstanden til at stige så meget at skibet kan sejle videre oppe på bjerget og ned ad rutchebanen – det er et kæmpe hit hos os. Sammen med de små både medfølger små figurer som man også kan få til at rutche ned eller sejle med båden ned.

Rutchebanen på bjerget kan bruges til både, biler, mænd og alt mulig andet som kan flyde. Her har både legoklodser, små bolde, pinde og andet sjov fundet vej ned at rutchebanen. Det har også været et stort hit hos os at flytte rundt på de små containere som fulgte med vores MegaBridgesæt. De kan via en kran flyttes fra den ene båd til den anden, og de kan også fyldes med vand, så det er rigtig sjovt at åbne og lukke den.

En anden stor hitter er brandbåden hvor sprøjten kan fyldes med lidt vand og sprøjte. Det er altid underholdende at se hvor meget vand man kan få sprøjtet på forældrene eller hinanden. Ligeledes har vi brugt banerne til at undersøge hvilke ting som kan flyde og ikke flyde, og den yngste Schleich-heste, har også badet enormt meget sammen med diverse LEGO-figurer, når banerne har været i brug, så det er kun fantasien som sætter grænser for, hvad banerne kan bruges til. 

Efter at have brugt Aquaplay banerne en måneds tid har vi erfaret, at det, i hvert fald hjemme hos os, giver mest fordybelse og leg i lang tid at bygge “byer” med banerne. Vi bygger dem altså ikke sammen i én stor bane, men derimod i 3 mindre banesystemer som står sammen. Det giver drengene mulighed for at lege både sammen og hver for sig på samme tid, og det er nemmere at lave strøm i banerne når de ikke er alt for store. 

Aquaplay anbefaler at man tømmer og rengør banerne efter brug, og at man ikke lader vandet stå i. Vi har dog ofte haft banerne til at stå ude i nogle dage med vand i, og vores erfaring er, at man forholdsvis nemt kan rengøre dem igen. Vi tømmer dem blot, børster dem af når de er helt tørre og så får de lige en omgang med en klud, og så er de klar til brug igen. Vi synes nemlig, at banerne er lidt bøvlet at samle, og at der nemt går lang tid med at få legen i gang, hvis de skal samles dagligt.

Man skal også være opmærksom på, at første gang man skal have banerne i gang skal de røde samlingsdele monteres gummitætningslister, og det tager lang tid, så et godt fif er at montere dem uden børnene, hvis man som os har børn som kan være lidt utålmodige. En anden ting man lige skal være opmærksom på når man køber Aquaplay baner, er at de fylder en del at opbevare, når man ikke bruger dem, så herhjemme krævede det lige lidt oprydning i nogle af de andre legeting vi havde liggende. Men samtidig har vi haft det med på sommerferie i sommerhus, og det var virkelig et hit. Det kunne nemt stå på en terrasse, og ungerne var underholdt i lang tid og med vandpjaskeri som var til at rydde op igen forholdsvist hurtigt.

Den ene af vores baner skulle kunne samles til en nem rejseboks, men det er endnu ikke lykkes for os at gøre, og faktisk er det ene plastikbeslag knækket i forsøget på at samle det, så den funktion kommer vi ikke til at bruge. Vi samler i stedet de ens dele sammen så de fylder mindst muligt og har alle løse dele i en kasse, hvilket er super smart, når man tager det med på tur. Så jeg mangler ikke at den skal kunne samles til en form for kuffert.

Man skal også være opmærksom på, at banerne står bedst på helt plan underlag, hvis man skal kunne udnytte strøm og pumper, fordi vandet ellers ikke fordeler sig jævnt. Så fliser eller en træterrasse er at foretrække. Vi har faktisk en enkelt gang leget med dem indenfor i vores bryggers, fordi det var for koldt ude, og der står de super godt, hvis man orker vand på hele gulvet – og det gør ungerne i hvert fald.   

En anden anbefaling er, at man overvejer at købe et enkelt sæt ekstra tætningslister, for når banerne skilles ad mange gange og ungerne gerne selv hjælper til, så skal man ind imellem skifte en tætningsliste, men ud af de 8 ekstra vi fik med, har vi kun på nuværende tidspunkt kun brugt 2. Derimod ville jeg ikke undvære det ekstra sæt både og figurer vi har, hvis man på forhånd ved at flere børn skal lege samtidig, fordi det er sjovest hvis man har mere end 1 båd pr. barn.


RISK anmeldelse

Det første spil, jeg vil anmelde her på bloggen, er Hasbro Gaming’s Risk, spillet om strategi, erobring og sejr. Der er flere årsager til, at det var lige netop dét spil, jeg valgte som det første. En af grundene er, at spillet i sig selv er en klassiker. Det er et strategi-brætspil opfundet af den franske filminstruktør Albert Lamorisse, som kom i butikkerne tilbage i 1957, og siden da er det blevet et af de spil, som andre strategispil bliver målt op imod. Det er et spil, som siden sin udgivelse er udkommet i et utal af varianter og temaer. Dog er selve grundkernen i spillet fortsat uændret, det handler om at erobre verdens-herredømmet.

En anden grund er, at det er det første strategispil, jeg er blevet introduceret til i min barndom. Det har siden da været et synonym for familiehygge på lige fod med matadormix, gamle danske film og kanoture.

Denne version af Risk er et spil, der har den fordel, at det kan spilles på flere måder. Jeg vil i denne omgang komme omkring 2-player versionen og fler-player versionen med missions-kort. Derudover vil jeg blandt andet komme omkring kvaliteten af de forskellige komponenter af spillet, sværhedsgrad og regelbogens tilgængelighed.

Først får I her lidt praktiske informationer

Risk i dette format er ikke et spil, der lige kan findes frem i toget, heller ikke selvom rejsen er lang. Det egner sig langt bedre til et spisebord. Det fylder nemlig en del.

Æsken i sig selv måler 40*27 cm, pladen måler 75,5*50 cm. Det er altså ikke en lille sag, vi har med at gøre.

Varigheden af et spil afhænger af, hvilken version man vælger at spille. Der skal dog som minimum sættes 2-8 timer af, hvis man ikke vælger hurtig-Risk, her skal man dog minimum være 3 deltagere. Det kan dog anbefales at sætte mere tid af, da det er et vanedannende spil, og et spil hurtigt ledere videre til det næste, i hvert fald når man er mere end 2 deltagere😉.

Antal spillere er minimum 2 og maximum 5. Jeg har dog erfaring med, at man godt kan gå sammen to og to og spille mod hinanden i grupper, derved kan man også øge antallet af spillere. Det kan også være en god måde at lære spillet at kende på. Det var sådan min far lærte os at spille Risk, og sådan han stadig gør med mine yngre søskende.

Aldersmæssigt har jeg erfaring med, at man kan begynde at lære Risk relativt tidligt. Mine søskende er i alderen 8-12 år, da jeg havde dette spil med hjem til dem, kunne de alle være med i varierende grad. Den yngste kunne være med sammen med en anden, og den ældste har kunnet spille Risk stort set selvstændigt, siden hun var 10 år. Dermed synes jeg, at aldersanbefalingerne til spillet, som er 10+, er en god vejledning at rette sig efter, når det gælder selvstændigt spil.

Læringsmæssigt giver spillet en oplagt mulighed for at diskutere både historie, samfundsfag, geografi og matematik. Kortet i sig selv er både politisk og geografisk opdelt. Slagene, der udkæmpes, og tematikken giver en naturlig måde at diskutere tidligere tiders slag. Måden slagene udkæmpes på med terninger giver anledning til at tale om større end/mindre end og oprustning forudsætter division.

Spillets komponenter og design

Det første jeg bemærkede, da jeg modtog spillet, var den flotte illustration på æskens låg, man bliver revet direkte ind på 1800-tallets slagmark med sværd, kanoner, ild og heste. De flotte illustrationer fortsætter, når æsken åbnes og nærstuderes, og spillepladen foldes ud. Hvis vi starter med æsken, indeholder den fem separate æsker med brikker, der forestiller infanterister, kavalerister og artillerister i forskellige farver.

Dét at de er opdelt i hver sin æske, gør det dejligt nemt at fordele dem, og brikkerne bliver ikke blandet sammen. Æskerne er udformet, så de ligner små ammunitionskasser, ligesom der også er en æske med til missions- og territoriekortene. Der følger terninger med i hhv. blå og rød, så der er terninger til angreb og forsvar.

Inde i æsken er der lavet en illustreret indsats, som viser dele af kortet på spillepladen og krigsartefakter, hvilket skaber et flot tema for spillet, der videreføres på spillepladen. De forskellige komponenter af spillet er af høj kvalitet. Spillepladen er robust, kortene ligeledes, og brikkerne er ikke spinkle. De er dog lidt svære at have med at gøre på spillepladen. Her kan særligt infanteristerne let vælte, hvilket kan være en gene. Min kæreste løste dog dette problem ved blot at lægge dem ned. Det gjorde det lidt svært at se, hvor mange brikker han havde stående på de forskellige territorier. Tilbage til spillepladen så er den udformet som et politisk kort over verdenen, inddelt i 42 territorier fordelt på 6 kontinenter med hver sin farve. På pladen illustreres de forskellige grænser og kystlinjer tydeligt. Dele af selve gameplayet bliver også illustreret på pladen, hvilket gør det overskueligt at følge anvisningerne undervejs.

Regler og gameplay

Helt enkelt foregår spillet således, at deltagerne skiftes til at forsøge at overtage territorier fra hinanden, hvilket bliver afgjort via terningeslag. Spillerne må danne og opbryde alliance i løbet af spillet. Målet er i sidste ende enten at udføre sin mission eller eliminere de andre spillere og overtage hvert eneste territorie på spillepladen. Det med alliancer og missioner er noget af det jeg allerbedst kan lide ved spillet, hvorfor 2-player versionen nok aldrig helt bliver mig. For andre er det elementet med at overtage alle territorier på kortet, der er det sjoveste, hvorfor det for nogen er mindst lige så sjovt at spille 2 spillere.

Reglerne er skrevet på dansk og er let tilgængelige. Det kræver ikke en kandidat i regelforståelse og krigsførelse at læse, og forstå dem – heldigvis.

På side to finder du et afsnit, der hedder: Sådan bruger du denne vejledning, hvilket i sig selv er en fremragende indikator for reglernes tilgængelighed.

Derfra går det som en leg. Der er simple forklaringer på spillets komponenter, og de forskellige måder at spille det på. Der er fine illustrationer af f.eks. ryk af armere, illustration og eksemplifikation af, hvordan et slag foregår og små tips undervejs. På sidste side af regelbogen er der et afsnit med nyttige tips og strategi, ligesom der også er et afsnit med ofte stillede spørgsmål.

Hele regelbogen bærer præg af, at det er et spil, der er blevet spillet meget gennem tiden, og derfor er regelbogen også blevet opdateret og opjusteret løbende. Du føler dig taget godt ved hånden hele vejen igennem, og det er let at slå op i den undervejs i spillet, da der for hvert nyt emne er en fin overskrift i toppen af siderne.

Dog kan jeg som erfaren Risk-spiller også fortælle, at Risk kan spilles på mange måder. For mig var det lidt af en øjenåbner at skrive denne anmeldelse. Det gik nemlig op for mig, at jeg ikke heeeelt har spillet Risk efter reglerne hidtil, min far har vist tilføjet en lille twist af ham selv indimellem. Så hvis man ikke helt synes om alle reglerne i bogen, kan man også sagtens tilføre dem lidt af sig selv indimellem. Det gør det dog lidt sværere at spille med de ikke-indviede.

Kast dig ud i det, og se om du bliver den nye hersker over verdenen – jeg gjorde ikke, kan jeg fortælle. Først vandt min kæreste, så min far og til sidst min lillesøster på 12 år 😉

5 sjove klassikere anmeldelse

Vi lokkede for nylig vores anmelder Tine Rasmussen og hendes datter Agnes på 4 år, til at se nærmere på 5 sjove og klassiske spil fra GA-toys. Det er sjove og klassiske spil i rigtig fin kvalitet og til lidt lavere priser end normalt…

Ludo anmeldelse:

Vi har igennem nogle uger, testet brætspillet Ludo for legebyen.dk

Ludo er en kæmpe brætspils klassiker, hvem husker ikke ludo fra sin barndom? Hvad de færreste ved, er at spillet har sine rødder i det indiske spil Pachisi. Den moderne udgave er faktisk meget gammel, den er fra 1896.

Indhold:

Spillet er et brætspil, hvor pladen er lavet i pap. Brikkerne og terningen er lavet i plastik. Spillet indeholder, en ludo terning og 6 gange 4 brikker.
4 brikker i grøn, 4 brikker i rød, 4 brikker i blå, 4 brikker i orange, 4 brikker i sort og 4 brikker i gul.

Ludo-terningen har 6 sider, men siderne med 3 øjne og 5 øjne, er byttet ud med henholdsvis en stjerne og en globus.

Reglerne:

For at komme ud fra sit start-område, skal spilleren slå en globus. Stjernen giver ret til, at gå hen til nærmeste stjerne felt på pladen og derefter hoppe videre til det næste stjerne felt på pladen.

Slår man ikke stjerne eller globus, men et almindeligt slag med x-antal øjne, skal man rykke tilsvarende felter.

Slår man en globus eller en stjerne, vinder man også retten til et ekstra kast.

Står brikken for tæt på slut målet, til at kunne bruge slag som globus og stjerne, kan slaget ikke bruges til netop denne brik.

Spillet kan også spilles med en almindelig terning, her vil det være 6’erne som spillerne skal slå for at komme ud fra startfeltet.

Ved andre slag, skal man blot rykke det antal øjnene viser.

Slår spilleren en 6’er, har denne et ekstra slag.

På lige netop dette spil, er spillepladen vendbar. På den ene side, kan man spille op til 4 personer og vender man pladen, kan man spille helt op til 6 personer.

Dette ludo-spil kan derfor, spilles af 2 til 6 personer. Hver spiller vælger 4 brikker i samme farve, brikkerne bliver placeret i startfeltet i tilhørende farve. Alle spillernes brikker starter i startområdet, svarende til brikkernes farve. For at komme ud, skal spillerne slå en globus

Indtil den første brik er ude af, start området må hver spiller slå 3 gange.

Så længe brikkerne står på en globus, kan de ikke slås hjem.

Slår spilleren en stjerne, må spilleren rykke frem til nærmeste stjerne felt og derefter hoppe til den næste stjerne.

Brikkerne skal med uret rundt på spillepladen.

Spillerne skiftes til at slå med terningen og rykke med brikkerne.

Spillerne kan slå hinanden brikker hjem, ved at lande på det felt modstanderen står på.

Spillerne kan slå hinandens brikker hjem i startfeltet og de skal dermed starte forfra med at slå en globus for at komme ud.

For at komme til målfeltet skal alle brikkerne, hele pladen rundt.

Når brikkerne er kommet ind i det farvede målfelt, kan de ikke slås hjem

Vinderen er den der først har fået, alle sine brikker ind i målfeltet i den farve som brikkerne er.

Spillet anbefales fra 5 år og op efter. Jeg kunne nemt spille det, med Agnes på 4 år. Spillet tager omkring 30 min, hvis man skal spille med 4 brikker hver.

Vi valgte, af flere omgange kun at spille med 2 brikker for at korte spilletiden af. Spilles der med 2 brikker hver, tager en runde Ca. 15 min.

Reglerne er forholdsvis lette, for voksne. For børn vil jeg mene, at regler kan være lidt svære, afhængigt af aldersgruppen.

Spillet er et sjovt og hyggeligt spil, som tager en del tid. Ludo er et spil som kræver fuld opmærksomhed, det er umuligt at tjekke mails og andre overspringshandlinger imens der spilles.

Et spil, er ofte nok. Der går dog sjældent mere end et par dage, før vi igen tager spillet frem og spiller. Spillet er meget baseret på held, men for mindre børn er der også en masse læring i huske og lære øjne på terningen.

Vi har et vennepar vi ofte spiller partners med. Partners minder på mange måder om Ludo, bare med kort og lidt anderledes regler.

Agnes mener hårdnakket nu, at fordi hun kan spille ludo så skal hun være med i Partners næste gang. Det får hun sommetider også lov til, andre gange har hun travlt med at lege med de andre børn. Spillet er nemt, at have med i bilen til sommerhuset eller hos vennerne.

Mikado anmeldelse:

Vi har også testet Mikado for legebyen.dk

Spillet Mikado stammer fra Ungarn, hvor spillet bredte sig i 1930’erne til både Europa og USA.

Mikado er et familiespil, som består af, 41 tynde træpinde.

Pindene er ofte cirka 15 cm, men i dette spil, er de 30 cm. lange og minder lidt om træ-grillspyd. Pindene har forskellige markeringer, som giver forskellige point.

Mikado-pinden har en blå spiral, hele vejen ned af pinden.

Har man vundet denne pind, må man bruge den som hjælp i spillet.

Mikado-pinden giver 20 point.

Samurai-pinden har blå-gule-røde ringe, den giver 3 point.

Kuli-pinden har blå-røde ringe og giver 2 point.

Bouzu-pinden har rød-blå rød-blå ringe og giver 5 point.

Mandarin-pinden har blå-rød-blå ringe og giver 5 point.

Der er i alt 170 point, at kæmpe om.

Når spillet startes holdes alle pindene i en lodret bunke, mikado-pinden stikkes ned i midten af bunken. Pindene slippes så de falder ned i en bunke.

Nu er målet, at løfte pindene fra bunken uden af de andre pinde bevæger sig eller at pinden rør de andre pinde.

Hvis en spiller samler mikado-pinden op og dermed vinder den, kan den bruges som hjælp, til at samle de andre pinde op.

Der må kun samles en pind op af gangen, og den pind spilleren forsøger at samle op, må ikke røres eller flyttes.

Spilleren må fortsætte med at samle pinde op, indtil at de andre pinde røres eller flyttes på.

Modspillerne skal sidde koncentreret og klar til at råbe op, hvis pindene rør på sig.

Når en anden pind røres eller flytter på sig, er det tid til at skifte tur.

Sådan fortsætter spillet, til alle pindene er samlet op, og så det tid til at tælle point.

Den med flest point vinder.

På spillet står der, at spillet er til 2-4 spiller. Jeg vil vove at påstå, at man sagtens kan spille flere.  Om ikke andet, kan der eventuelt dystes i hold mod hinanden.

Et spil tager cirka 15 til 20 minutter.

Spillet anbefales fra 7 år og opefter. Dog har vi flere gange spillet det, med Agnes som kun er 4 år. På trods af hendes unge alder, har det gået godt og været sjovt.

Men spillet er faktisk meget krævende, det kræver en stille hånd, en god finmotorik og en kæmpe gang koncentration. Vi har spillet det rigtig mange gange. Fordi det er et lille spil, ligger det oftere fremme. Pakken måler 34 x 5 cm og er super nem, lige at have i tasken, når man er på farten.

Tric Trac anmeldelse:

Vi har i samme periode også testet spillet Tric Trac for legebyen.dk

Tric Trac består af en trækasse som er 34*20 cm. Der er små træ-flapper med tal på, som kan åbnes op og lukkes ned. Tallene er fra 1 til 12! Bunden er belagt med grønt stof og der medfølger 2 terninger.

Inden spillet startes er alle tallenes på trælågerne oppe.

Spillet går ud på, at 1-2 spillere skiftes til at kaste terningerne.

Når terningerne er kastet er der følende muligheder:

  • Terningsøjnene er eksempelvis 2 og 4! Det er dermed muligt, at lukke lågerne som er 2 og 4.
  • Men det er også muligt at lukke låge 6, fordi summen af 2 og 4 bliver 6
  • Der er også andre kombinationer som bliver 6 – eksempelvis 1+2+3 og derfor er der også en mulighed for at lukke lågerne 1, 2 og 3.

Når spilleren har valgt hvilke kombination af lågerne, spillerne vil lukke og har lukket dem er det næste spillers tur.

Næste spiller slår også med terninger og må lukke låger, ifølge ovenstående muligheder.

Den spiller, som til slut ikke kan lukke flere låger, taber spillet.

Vinderen har retten, til at starte i næste runde.

Det er en mulighed, at spille om point.

Spillerne får point efter de tal der er på, de låger som de lukker ned fx. 4+5 det giver 9 point.

Den med flest point når alle lågerne er lukket vinder spillet.

Tric Trac er et familiespil, hvor de fleste aldersgrupper kan deltage, udfra deres niveau.

Spillet anbefales fra 6 år og opefter. Jeg mener dog, at yngre sagtens kan være med, det handler dog om forældres engament, tålmodighed og inddragelse.

Jeg spillede det med Agnes på 4 år og det gik rigtig godt. Det gav anledning, til at tælle, plusse sammen og genkende tallene. Det er nemmest hvis der kun er 1-2 deltager, da spillet ellers vil være meget kort.

Et spil for 2 deltagere tager cirka 10 minutter.

Fordi spillet ikke tager så lang tid, og der er så meget Tal-forståelse og læring i det. Har vi lyst til at spille det om, og om igen.

Agnes tager det også tit frem, og sidder i stilhed med det.

Hun elsker at tælle og komme frem til forskellige muligheder, så det giver faktisk en masse tankevirksomhed og kreativitet.

Spillekort anmeldelse:

Vi har også modtaget, et par fine pakker spillekort. Vi har modtaget et fransk sæt kortspil, som er det, der oftest anvendes i Nordeuropa.

Det siges, at billedkortene afbilleder personer, som man i middelalderen betragtede som helte.  Det var også i middelalderen, at kortspillet blev skabt.

Et spil kort består af 52 kort, i 4 forskellige kulører:

  • Spar
  • Hjerter
  • Klør
  • Ruder

Hver kulør er repræsenteret fra es (1) til 10, og efter 10’eren kommer Bonde/Knægt, Dame og Konge.  Det vil sige, hver kulør er repræsenteret på 13 kort.  Desuden er der i dette franske kortsæt også 4 jokere.

Kortspil må uden tvivl være det spil, som giver et utal af muligheder for at spille. Nogle kort spil har simple regler, imens andre er mere kompliceret. Jeg vil komme ind på et af dem her:

Fisk
Fisk er et meget populært børnespil og kan på nogle områder sammenlignes lidt med vendespil, i en lidt sværere udgave. Fisk er et begynder spil for de mindste, hvor de lære kortene at kende.

Fisk handler simpelthen om, at få 4 kort med samme tal/værdi eller billede på, for så har man et stik.

Hver spiller får udleveret 7 kort, resten af kortene lægges i en bunke på bordet med billedet ned af.

Nu kan spillerne efter tur spørger om kort, hvis værdi man selv har på hånden, hos modspilleren. Fx “alle dine 2’ere”, modspilleren giver enten sine 2’ere videre – eller siger fisk, hvis spilleren ikke har nogle. Bliver der sagt fisk, skal der trækkes et kort fra bunken.

Man skiftes til at spørge, og skifter tur efter hver gang der er blevet spurgt.

Den der har flest stik når kortene er brugt op, har vundet.

Fisk er et rigtig hyggeligt begynder spil. Man kan både være få eller mange til at spille.

Spillet tager oftest omkring 10 minutter.  Det er et spil, der for os voksne ikke kræver den store hjernevirksomhed. Derfor er jeg ofte, hurtigt overtalt til et spil mere.

Agnes elsker, at spille fisk og har endda inviteret vores naboer i 40’erne over og spille en aften. Der sad de troligt og spillede med Agnes, og de nød det lige så meget som jeg selv gør.  Jeg har gået lidt og forholdt mig nysgerrig til, hvorfor vi nyder det lige så meget som Agnes. Jeg tror jeg kommet frem til, at børns glæde og entusiasme simpelthen smitter så meget, af på os voksne.

Der findes rigtig mange andre kortspil, som også kan spilles med disse kort.

Eksempelvis kan vi nævne

  • Krig
  • 31
  • Røvhul
  • 500

Kortene er i en fantastisk kvalitet, de kan tåle at børne fingre kan være fugtige og fedtede.

Selv om kortene bliver bøjet, skal der meget til, før de tager skade.  Det kan være lidt svært, for små hænder at holde på kort.  Men som Agnes ville have sagt “øvelse gør mester, bare se på Ester”.

Yatzy:

Vi har også testet et spil Yatzy. Yatzy er et forholdsvis nyt spil. Det blev opfundet i 1954 af et ældre ægtepar, som kaldte spillet “the yacht game”. Dette gjorde de, fordi de spillede det med et andet ægtepar, på deres yacht.

For mig får Yatzy tankerne hen på campingferie og ældre ægtepar i samme velour-joggingsæt 😀

Yatzy er en rigtig terningspils klassiker, som de fleste har prøvet.

Spillet indeholder:

  • Raflebæger
  • 6 terninger
  • En Yatzy blok

Spillet går i alt sin enkelthed ud på, at få så mange point som muligt.

Spillerne skal på max 3 slag prøve på at få en af følgende:

  • Så mange 1’er som muligt  
  • Så mange 2’er som muligt – helt op til 6’erne.

Når alle spillerne har gennemført og slået så mange ens øjne som muligt, tælles der point.

Har spillerne 84 point eller over, udløser det en bonus til denne spiller, på 50 point.

Samtidig kan man forsøge at ramme følgende kombinationer.

– Så højt 1 par som muligt

– Så høje 2 par som muligt

– Og det samme med 3 par

– 3 ens & 4 ens

– 2 x 3 ens

– Lav 1-2-3-4-5

– Høj 2-3-4-5-6

– Hus 3+2 ens

– Chancen
(kan bruges hvis slagene overhovedet ikke passer ind i ovenstående)

– Yatzy er 6 ens og giver 100 point

Point gives efter øjnene på terningen. Eksempelvis det højeste par er 2×6 og dermed 12 point. Den der har flest point når spillet er slut vinder.

Spillet anbefales fra 3 år.

Vi har spillet spillet mange gange med Agnes på 4 år og det rigtig hyggeligt, fordi det har meget nemme regler.  Spillet er meget baseret på held. Det er et spil, vi har spillet om og om igen og så er det er super nemt at have med på farten.

Stemningsbilleder:

Re:play anmeldelse

Beskriv Det! Mim Det! Sig Det!

“Man kunne måske tro, at runde 2 og 3 ville være ALT for nemme, når man allerede havde set alle ordene én gang, men det viste sig, at det alligevel kunne give en udfordring at gætte dem….”

Indhold:
Spillet kommer i en hård æske, som virker til at være af god kvalitet.
Æsken indeholder: spillevejledning på flere sprog, blyanter, timeglas, ”spillebrikker”, ekstra papirlapper til at lave egne ord, papirlapper med fortrykte ord, pose, pointskema og en lille metalstift til at udskifte ordene i spille-brikkerne.

Spille-vejledningen kan godt se uoverskuelig ud, når man lige ser den, da der er en del tekst, men den er meget nem at forstå og spillet er ret simpelt.

Selve æsken er en anelse svær, at få åbnet op hver gang man skal spille. Det føles som om der nærmest dannes vakuum, eller at låget ikke er helt stort nok ift. selve kassen. Det er dog ikke noget, som er et stort irritations-moment, og vi har oplevet dette ved flere andre spil også – måske bliver det bedre efter noget tid, når det er brugt flere gange.

Selve spillet:

I Re:play skal man gætte det samme ord hele 3 gange.  Man kan bruge de fortrykte ord, eller man kan selv lave 40 ord, som puttes i stofposen. Som minimum skal man være 2 hold med 2 på hver.  Hold 1 starter med at vælge 1 spiller, der skal forklare ord mens makkeren gætter. Det gælder om at nå så mange ord, som muligt inden timeglasset løber ud. Når ordet er gættet, trækker man derfor et nyt fra posen og fortsætter således. Man har mulighed for at sige ”pas” og lægge brikken retur i posen, hvis ikke man synes, at man kan forklare det.

Når minuttet er gået er det næste holds tur. Sådan fortsætter det indtil alle 40 ord er gættet. Pointene tælles sammen og noteres på pointtavlen. Herefter starter runde 2, hvor man i stedet for at forklare ordet man trækker, skal mime det. Denne gang har man så en fordel i, at man allerede har været de 40 ord igennem, så det bliver knap så svært, som hvis det var helt ”i blinde”.

Når alle 40 ord er gættet, tælles pointene endnu en gang sammen og noteres på pointtavlen. Nu kommer så tredje og sidste runde. Denne gang skal man kunne forklare ordet, ved kun selv at sige ét ord. Her viser det sig, at være ret vigtigt, at man har hørt godt efter i de 2 foregående runder, da det er afgørende for om man kan gætte, hvad makkeren prøver at forklare med blot et eneste ord.

I sidste runde er det ikke tilladt at sige ”pas” – her skal man altså beholde det ord, man har trukket, indtil det er gættet og først herefter må man trække et nyt ord fra posen, hvis der er tid tilbage i timeglasset.

Vores vurdering:


Jeg skal være ærlig og sige, at jeg umiddelbart var skeptisk, da jeg læste reglerne.

Jeg syntes, det virkede meget mærkeligt, at man skulle bruge de samme 40 ord i alle 3 runder – ligeledes syntes jeg, at det virkede dumt, at man skulle lægge brikken tilbage i posen, når man sagde pas.


Det ville jo give en klar fordel, hvis jeg havde sagt pas, og lagt en brik retur, som min makker derefter trak næste gang det var vores tur, og det var min tur til at gætte ordet.

Men det viste sig, at det faktisk gav ret god mening, når man først kom i gang med at spille.

Man kunne måske tro, at runde 2 og 3 ville være ALT for nemme, når man allerede havde set alle ordene én gang, men det viste sig, at det alligevel kunne give en udfordring at gætte dem.

Selve spillet var ret morsomt. Vi startede med et par spil, hvor det kun var voksne deltagere. Vi var vældig underholdt, og blev også tilpas udfordret af spillet.

Vi lavede et mix af de fortrykte ord, og ord vi selv lavede.  På sigt tænker jeg, at vi primært selv vil lave ordene. Man kan på den måde selv vælge sværhedsgraden af ordene, og indenfor hvilke kategorier. Når man spiller med børn, er dette klart en fordel. Her kan man så bl.a. vælge, at man kun kører en kategori, som er kendt på forhånd – fx ting i et køkken.

Det giver lidt større udfordringer for børn at spille, så det er ofte nødvendigt, at lave en eller anden form for hjælp til dem. Særligt hvis det er børn mellem 8 og 10 år.

Særligt runde 3, hvor man kun må sige 1 enkelt ord, er svært for børnene, og det bliver tydeligt, at voksne og børn måske ikke altid tænker ud fra den samme logik.

Da spillet i sig selv er simpelt, er det forholdsvist nemt at finde på nogle særlige børneregler, som kan tilpasses præcist det/de børn, der deltager i spillet. Hvis man spiller med børn, som har lidt sværere ved at læse, eller har svært ved at forstå eller forklare ordene, så kan man med fordel vælge, at der minimum skal være 2 voksne på hvert hold.

Det er et underholdende spil, men det er også så simpelt, at man faktisk kunne spille det uden at have spillet. Der er fordele ved, at man har spillet, da en del af ”det praktiske” så allerede er ordnet og man ikke skal have en del arbejde med det inden, man påbegynder spillet. Personligt vil det for os være prisen, der var afgørende for, hvorvidt vi ville købe spillet eller selv ”lave det”. 

Både vi, og de voksne vi spillede med, var enige om, at det godt kan betale sig at købe spillet, så længe det ikke koster mere end 150 kr.

Der står på kassen, at det tager mellem 30 og 45 min. at spille, men det kunne vi ikke helt klare det indenfor. De gange vi har spillet det, har det taget knap 1,5 time fra vi pakker ud til vi er færdige. Men de første 15-20 minutter går med at gøre klar og få skrevet ord op. Selve spillet tager gennemsnitlig en god times tid.

Vi kommer formentlig til at spille det oftere med andre voksne end med børnene. Men vi kommer helt sikkert til at spille det igen mere end én gang.

Dixit anmeldelse

3-6 spillere – Sværhedsgrad: Let – Fra 8 år

Dixit er et underholdende associationsspil, hvor du ud fra smukt illustrerede kort skal få dine medspillere til at gætte hvilket kort, der er dit ved at fortælle, danse eller synge dit korts motiv uden at afsløre dit kort. Det prisbelønnede spil er nemt at lære og kan spilles af enhver, der har en fantasifuld tankegang. At mestre spillet er dog en anden snak. Det kræver, at man kender sine medspillere godt. Spillet blev med god grund kåret som Spiel des Jahres i 2010. Spillet er henvendt til dig, som skal bruge et selskabsspil, der ikke kræver den store introduktion. Læs med, og lær mere om, hvad du kan forvente af Dixit.

Man får ikke en fornemmelse af, hvilken genre spillet er, eller hvad det går ud på alene ved at kigge på emballagen. Men illustrationerne og de flotte farver gør, at man tager spillet ned fra hylden og får lyst til at lære det at kende.

Når du har åbnet æsken, ser du, at det indvendige bruges som spilleplade. Smart tænkt, så spillepladen ikke bare ligger ved siden af og fylder. Derudover er der point brikker i pap og spillebrikker til hver spiller i form af en hare til at holde styr på scoren. Reglerne er i 4 nordiske sprog og virker umiddelbart nemt at gå til.

Kortene er et fortryllende univers

Hvert af de 84 kort er utroligt flot tegnet og tvinger dig til at tage stilling til hvad du ser. Det er ikke nødvendigvis det samme, du ser i kortet som dine medspillere.

Eksempelvis kan et kort ved første øjekast ligne et almindeligt lommeur, men kigger du nøje efter, viser det sig at indersiden af urets top viser et stjernebillede, og der er ingen visere på uret, og tallene er romertal som går mod urets retning. Det er ikke bare et billede af et ur. Billedet fortæller en historie. 

Spillereglerne

Reglerne består af kun to sider, og det tager kun 5 minutter at læse dem. Spillet virker på ingen måde kompliceret at gå til. Sværhedsgraden er lav, og reglerne er nemme at lære.

Sådan spiller du Dixit

Hver spiller får seks billedkort. Spillepladen, som er en del af æsken, bliver lagt så alle kan se den. Hver spiller vælger en hare i en farve som spillebrik på spillepladen.

Spillet går i al sin enkelthed ud på, at du skal få dine med/modspillere til at vælge dit kort frem for de andres. Det eneste du kan gøre for at hjælpe, er at lave et hint. 

I hver runde er der én fortæller. Fortælleren vælger et af sine seks kort, og fortæller/nynner/synger/danser en historie om kortet uden at afsløre, hvilket kort der er hans. Imens lytter medspillerne og skal nu vælge det af deres egne kort, de synes minder mest om historien fra fortællerens kort. Alle kort bliver lagt i en bunke med billedsiden nedad, som fortælleren samler sammen. Kortene bliver blandet godt og bliver herefter lagt i en stribe på bordet med billedsiden opad. Ingen spillere skal afsløre, hvilket kort der er deres.

Hver spiller skal nu gætte hvilket kort, der er fortællerens ved at lægge en af deres score-brikker med tallet nedad. Når alle har valgt et kort, afslører alle spillere det kort, som de har valgt ved at vende deres score-brik om. Herefter kan fortælleren afsløre, hvilket kort der er hans.

Når alle point er talt op i den runde, bliver fortælleren til almindelig spiller og rollen går videre til den næste spiller. 

Spillereglerne foreslår, at spillet slutter, når kortene er opbrugt. Da der er 30 point på spillepladen, ville det dog give bedre mening at slutte, når første spiller når 30 point. Men efter at have spillet Dixit flere gange har vi fundet ud af, at hvis man er seks spillere, risikerer man, at kortbunken bliver brugt, inden man når til 30 point. Så afhængigt af antal spillere vil vi anbefale enten at spille til 30 point, eller til kortbunken er færdig.

Sådan vinder du Dixit

Det er ikke helt fair at skrive den overskrift, fordi det er der ikke en fast formular på. Det afhænger af din krøllede hjerne og din evne til at formidle et budskab, så kun nogle få af dine medspillere gætter dit kort. 

Du får ingen point, hvis alle gætter dit kort, men får samtidig heller ikke nogen point hvis ingen gætter det. Så du har et dilemma. Gør du det for let, gætter alle dit kort, men for svært gætter ingen det. Du skal virkelig tænke over, hvad du siger eller gør, og hvem du henvender dig til, så kun én gætter dit kort i flokken og resten gætter forkert.

Det er en stor fordel at kende sine medspillere/modspillere. Når du er fortæller, kan du eksempelvis udnytte, at du og en anden spiller har et særligt kendskab til et emne, som de andre ikke har. Er du dygtig og kan forklare det via et hint, vil du få væsentlig flere point end dine modspillere. Det samme gælder, hvis du er i stand til at tænke ud af boksen. Vær kreativ og få dine medspillere til at tænke præcis som dig, så de vælger dit kort og ikke et andet.

Det kræver taktisk snilde, en anderledes tankegang og ikke mindst, at man kender hinanden. Ja, ellers kommer man til det, når man efterfølgende snakker sammen om hvorfor han/hun nu ikke vidste det, som han troede han/hun ville vide.

Alternativ til Codenames, Mysterium og Det Dårlige Selskab/Cards Against Humanity

Måden hvorpå man spiller Dixit minder især om brætspillet Codenames og Det Dårlige Selskab eller dens engelske pendant: Cards Against Humanity. Disse spil er også associationsspil, hvor man skal have sine medspillere til at gætte sine egne kort, ved at fortælle et andet ord for det kort man har. Derudover minder udseendet på kortene, om de kort man har i Mysterium og Codenames Pictures.

Hvad synes vi om spillet? 

Det er et ret sjovt spil, fordi man opdager, hvordan ens medspillere tænker. Jo bedre man bliver til at skabe associationer ud fra sine kort, jo bedre kan du finde på hints, som kun nogle få af dine medspillere kan forstå. Det er nemlig en stor del af taktikken i spillet at finde på emner, som kun nogle få kan forstå. Men ens hints bør heller ikke være for langt ude, fordi så bliver det svært for dine medspillere at gætte noget som helst. Derudover afhænger spillet også rigtig meget af de kort, som dine medspillere sidder med. Hvis de for eksempel har et kort, der måske passer endnu bedre til din association, kan det være, at de andre spillere vælger det kort i stedet for dit.

På grund af de komplekse point-scoringstaktikker kan man begynde at tænke i metoder til at udelukke nogle bestemte personer. Men det er også det, der gør spillet interessant. Det kan man for eksempel gøre, hvis man har en spiller, som ved meget om fodbold, fordi så kan man lave en fodboldreference, som andre måske ikke forstår. 

Spillet kan godt blive lidt statisk, hvis man spiller med nogle, der ikke har ret meget kreativ tankegang, fordi så bliver associationerne typisk også lidt for tydelige.

I en helt anden yderlighed kan man også risikere at nogle spillere bruger så mange interne jokes, at man udelukker en del af spillerne. Det er trods alt en del af spillet, men det kan godt rykke lidt ved retfærdighedssansen.

Hvis man spiller Dixit et par gange, har man hurtigt set alle 84 kort. Det er lidt en ulempe, fordi så har man set eller hørt en association til det kort. Det kan man dog løse ved at spille med andre mennesker, så I får nye associationer – eller købe flere kort fra Dixit. 

Opsummering

Vi har indtil nu spillet Dixit med tre forskellige hold venner. Spillet har vist sin kvalitet, idet vi har spillet med forskellige mennesker, som har hver deres måde at anskue verden på og derfor ser forskellige ting på kortene. Som et eksempel spillede vi med en ven, der er meget interesseret i politik. Det smittede i den grad af på de ord, han valgte at bruge om sine kort. Det er dét, der gør spillet interessant. 

Vi er begejstrede for Dixit. Især hvis man har brug for et hurtigt spil, inden man skal hjem, fordi hvert spil går hurtigt og det kræver ikke den store introduktion. 


Dixit blev spillet og anmeldt af Nicoline & Christian

Kragespillet XXL anmeldelse

Kragespillet XXL: Luksuskvalitet i stor størrelse til de mindste

Større er ikke altid bedre – men det er det i det her tilfælde.

For kort tid siden så vi på de to mindre versioner af Kragespillet – det almindelige spil og den kompakte rejseudgave. De er begge gode spil til forskellige situationer. Du kan læse anmeldelsen – ved at klikke her!

Nu har vi set på den ekstrastore luksusudgave, som er lavet til at spille på gulvet, men også passer på de fleste spiseborde.

Arbejd sammen for at tage fusen på kragen

I Kragespillet gælder det om at plukke frugter, inden kragen tager bidder af dem. I arbejder sammen i stedet for at konkurrere. Så uanset om I vinder eller taber, er alle spillere på samme side. Så undgår man det meste surmuleri.

Regler hvor selv de mindste kan være med

Vi tager lige grundprincipperne igen, hvis du er landet her fra det store internet og ikke lige har læst den sidste anmeldelse.

Reglerne er enkle nok til, at mindre børn kan spille med hinanden uden hjælp fra voksne. Faktisk er de så enkle, at jeg kan forklare det hele her:

På spillepladen er der fire forskellige frugttræer med 10 frugter på hver. Der er grønne æbler, gule pærer, røde kirsebær og blå blommer. De frugter skal I nå at plukke, inden kragen får fat i dem.

For at plukke frugter slår du med en terning. Fire af terningens sider viser én af de fire farver. På den femte side er der et billede af en kurv, og på terningens sidste side er der en krage.

Hvis du slår en farve, plukker du en frugt i den farve. Hvis du slår en kurv, plukker du to frugter efter eget valg. Og hvis du slår en krage, lægger du en af de ni kragebrikker på pladen.

Hvis alle ni kragebrikker er lagt på, betyder det, at kragen kommer og spiser frugterne. Men hvis I når at plukke alle frugterne først, vinder I.

Det var det hele. Nemt, ikke?

Lækkerhedsfaktor

Kragespillet XXL er til dig, der godt kan lide at købe ordentlige varer, som holder længe. Spillet er lækkert lavet, og det skal man ikke undervurdere. Der er en kæmpe forskel på at spille med en pæn, malet træfrugt i forhold til, hvis de var lavet i plast.

De andre udgaver af spillet er også vellavede, men i Kragespillet XXL er der skruet op alle steder. Alting er større. Frugterne er på størrelse med typiske legetøjsfrugter, og man samler dem i store, flotte trækurve.

Der er ikke et eneste stykke plastik i pakken, og det er i sig selv et tegn på kvalitet.

Et sidegevinst ved størrelsen er, at der er nul procents risiko for at små søskende kravler forbi og sluger frugterne. De er simpelthen for store. 

Kassen er også temmelig omfangsrig. Den rummer en spilleplade i fire dele, som man samler som et puslespil til en enorm plade på 70×70 centimeter. Det er også den tykkeste spilleplade, jeg er stødt på, og det er også med til at øge holdbarheden.

Selv ved daglig brug i en børnehave, kan det her spil overleve i årevis. Det eneste lille minus er, at trækurvene ser ud til at kunne flække lidt nemt. Men kurverne er mest af alt til pynt, så man kan stadig spille spillet, hvis en kurv går i stykker.

Solidt lavet – solid spiloplevelse

Nu har jeg talt en masse om kvalitet og holdbarhed. Og det er simpelthen fordi, at det er der, hvor Kragespillet XXL adskiller fra de to andre versioner.

Måden, man spiller på, er helt den samme, men personligt synes jeg, det er lidt federe at spille med det store, flotte spil.

Bag den gode produktionskvalitet ligger et solidt og helt enkelt spil, der er helt perfekt som det første spil til de mindste.

Et spil for de kvalitetsbevidste

Konklusionen er, at jeg aldrig har set et så lækkert og solidt spil som Kragespillet XXL. Der er intet spor af billig plastik, og det er ganske enkelt et stykke godt, solidt legetøj, du får.

Spillet rammer de 3 til 6-årige børn rigtig godt, fordi reglerne er enkle, og fordi det ikke tager så lang tid at spille. Og det er helt klart en fordel, at de kan arbejde sammen i stedet for at konkurrere.

Hvis du – som mig – nogle gange kan blive lidt træt ved tanken om at spille et ensformigt børnespil, behøver du ikke bekymres med Kragespillet. Der sker hele tiden noget, ungerne har det sjovt, og det tager kun 10 minutter at spille. Så det er nemt at sige ja til at tage et spil – og måske ét mere.

Billedlotteri anmeldelse

Billedlotteri er et spil, vi holder meget af, for alle kan være med, og vi kan sagtens sidde og hyggesnakke samtidig, hvilket er rart, da alders spredningen i vores familie er ret stor. Den yngste synes, det er et vældig sjovt spil. Resten af os synes måske ikke spillet er så udfordrende, men til gengæld er spillet og samværet hyggeligt.

Spillet kom i en æske, der måler 21 x 27 cm og ca. 3 cm i højden, så det fylder ikke alverden at opbevare, hvilket er rart, da plads i spilleskabet er en mangelvare. Fordi det ikke er større, eller tungere, kan den yngste selv hente det og sætte det på plads igen, da æsken er nem for hende at håndtere. Det er også nemt at have med i tasken, når man skal afsted på ferie m.m.

Spillet er anbefalet fra 4 år og opefter. Vi har Hannah på 2,5 år og hun har også stor fornøjelse af det, selvom hun nok ikke helt forstår princippet med, at når pladen er fuld, så har man vundet, men hun synes rigtig godt om spillet, og er helt med på at man skal finde de brikker, der hører til pladen.

Spillet består af 12 plader med 9 billeder på hver plade og tilhørende brikker til at lægge på. Da vi åbnede æsken var brikkerne til hver plade sat sammen, og så skulle man selv trykke brikkerne ud langs de stiplede linjer. De var nemme at trykke ud. Det var dejligt, for så kunne jeg hurtigt komme i gang med spillet med utålmodige Hannah, der synes spillet så indbydende ud. Det var nemt lige at finde to plader og de to plader med brikker, der hørte til. Når Hannah er med, så spiller vi med en plade til hver, for så er det nemmere for hende at overskue, og se hvem der har brikken på sin spilleplade. Når de ældre børn spiller med, får de flere plader hver, så de også skal bruge øjnene og lidt koncentration.

Sammen med spillet er der et lille hæfte med spilleregler. I det står der, at der vælges en opråber, der i første omgang beskriver brikken uden at vise billedet, og hvis ingen af spillerne kan finde det rigtige billede, kan man vise brikken frem, så billedet også kan ses. Brikkerne lægges med bagsiden opad.

Vi har inden spillet aftalt, om det skal være den samme, der tager brikkerne op, eller om vi skiftes. De gange hvor vi har været to spillere, så har vi skiftes til at tage en brik op. Det er spændende, især når det er børnene, der tager brikkerne op, at høre hvordan de beskriver billedet på brikken.

På spillet står der fra 2 – 6 spillere, og at spille tiden er ca. 15 minutter. Vi har prøvet at koncentrere os og spille uden alt for meget udenoms snak, det går fint , hvis vi er to eller tre, og så passer de 15 minutter fint, men som oftest hvis vi er flere, kommer der en masse hygge snak, og så kan det godt tage lidt længere tid. Det er fint, at det kan spilles på de cirka 15 minutter, for så kan børnene godt tage sig et spil, hvis de lige har lidt tid i overskud inden sengetid eller andet de skal.

Billederne på pladerne er fine, og da der er 12 plader med 9 billeder på hver, så giver det i alt 108 forskellige billeder. Motiverne er nogle Hannah kan genkende, og giver god anledning til en lille snak, og for Hannah til at øve og udvide sit ordforråd. Det gælder i nogle tilfælde også de større børn.

Hannah kan bruge en del tid på at udvælge sig en plade, faktisk kan det tage næsten lige så lang tid som selve spillet, fordi hun kigger på mange af billederne, en proces der er sjov at følge, og som jeg håber, giver hende nogle redskaber til at lære at tage nogle beslutninger. Vi andre har også vores ynglings plader.

Vi bruger tit, at spille et spil billedlotteri når vi kommer hjem på hverdage, specielt med Hannah, når hun kommer hjem fra institution, så hun får noget nærvær og kommer lidt ned i gear og støjniveau, efter dagen i børnehaven.

Vi er rigtig glade for spillet, og det er ofte i brug.

Mvh. Bettina Baggers Boateng

Klodsmajor anmeldelse

Agnes var syg med feber, hun lå stille og sov det meste af tiden. 

Vi måtte aflyse, hendes tur til cirkus pga. den høje feber, og hun var mildest talt meget meget skuffet og ked af det. 

Jeg havde fortalt hende, at hun måtte blive hjemme med mig, dagen efter og der ville komme en pakke med spil, vi skulle teste for legebyen.dk.

Hun vågnede mandag morgen og havde det væsentligt bedre 🙂

Solen skinnede, og vi gik i haven for at se, hvor mange røde jordbær der var….

Agnes spottede pludselig GLS bilen, som var på vej op af vejen.

Hun skyndte sig at tage imod pakken, som hun straks åbnede.

Inden i pakken var der 2 pakker klodsmajor, og ikke kun i den lille udgave, som vi kender som “bord-udgaven”. Det var klodsmajor, i en mega udgave, som vi kunne spille udenfor i haven, samt en lille udgave af samme spil.

Mega Klodsmajor fra BEX Sport

Pakken med mega-klodsmajor duftede at nyskåret træ.

Klodserne måler 5×15 cm. Der er 60 klodser i pakken

Klodserne er på trods af størrelsen, meget lette og meget fint udført og pænt slebet.

Vi byggede tårnet, ved at lægge 3 klodser ved siden af hinanden på stribe. 

Den næste række modsat og oven på den første række og sådan blev vi ved, til alle klodserne var brugt og tårnet stod klar.

Nu gjaldt det om, at stille tage en klods ud, uden at vælte tårnet. 

Spillerne skifter tur, når man har taget en klods, meget forsigtigt. Klodsen placeres oven på tårnet, tårnet vil langsomt bliver ustabilt. 

Sådan bliver man ved, indtil tårnet vælter. 

Den der vælter tårnet, har tabt og er dermed Klodsmajor.

Mini Klodsmajor fra GA Toys

Vi har i samme omgang testet klodsmajor i almindelig størrelse.

I den lille udgave fra GA Toys er der 45 klodser og en terning.

Klodserne måler 1×4 cm. 

Klodserne er sorte, orange og grønne. 

I denne udgave slår man med terningen, og tager en klods i den farve terningen viser.

Spillet fungere udover dette, helt på samme måde som med megaklodserne. 

Mine tanker

Vi har efterfølgende, spillet begge spil mange aftener.

Agnes har bl.a. Spillet begge spil med naboens barnebarn på 5 år uden en voksen. 

Mega klodsmajor anbefales fra 4 år, og det virker i min optik, meget fornuftigt.

Det alm. Klodsmajor anbefales fra 3 år. Hvilket jeg ikke helt forstår, fordi klodserne er mindre og meget glatte. Det gør, at spillet er langt svære at spille og det lettere vælter.

For begge spil er reglerne er simple. 

Mega klodsmajor har den fordel, at klodserne store og nemme at stable. 

Begge spil kræver selvkontrol, balance, tålmodighed, ro og koncentration, følelsesmæssig selvkontrol når man bliver klodsmajor. 

Klodsmajor i megastørrelse er rigtig godt, for børnenes fysik, kreativitet og koncentration, at spillet er så stort og beregnet til havebrug.

Her kan ungerne nemlig, stå op, ligge på knæ, se alle vinkler og bevæge sig frit og dermed se mange flere løsninger og kreative måder, at spille på.

I mega spil som dette, får de børn som er meget fysiske også bedre deltagelses muligheder og oplever, at kunne deltage på deres præmisser.

Begge spil er sjove og hele familien kan deltage. Der er ingen maximum antal deltagere og der kan nemt konkurreres i hold, imod hinanden.

Det alm. størrelse klodsmajor er også super nemt at pakke ned og kan lige være i en taske eller kuffert.

Mega-spillet er nemt at rydde op og pakke ned, og på trods af størrelsen, er det let og kan sagtens tages med på ferie, festivaler, eller på camping.

Hos os, har vi planer om, at vi skal begge spil med på ferie til Jylland.