Alder: Fra 3 år | Spilletid: Ca. 15 min | For 2-4 deltagere

Fuld fart over feltet og lynhurtige reaktioner er Bamsespillets opskrift på et sjovt familiespil, hvor børn helt ned til 3 år kan være med.

Klap i hænderne, tramp i gulvet, bank i bordet eller sid musestille.

Det er det eneste, man skal gøre for at vinde i Bamsespillet. Man skal bare sørge for at gøre det på det rigtige tidspunkt.

Reglerne kort fortalt

Bamsespillet består ganske enkelt af en stak kort, der hver viser en af de fire handlinger. Man blander dem og fordeler hele stakken mellem spillerne, så alle har lige mange.

Så skiftes spillerne til at lægge et kort fra deres egen bunke på midten af bordet.

Det fortsætter man med, indtil der kommer to ens kort i træk. Når det sker, skal man skynde sig at gøre det, der er vist på kortet. Den første, der tramper, banker eller klapper, vinder alle de kort, der er lagt ned.

Men hvis man for eksempel kommer til at banke i bordet i stedet for at klappe, skal man give et kort fra sin bunke til hver af medspillerne.

For at vinde spillet, skal man vinde alle kortene ved at være den hurtigste. Det kan nogle gange give et lidt langt spil, hvis spillerne er cirka lige hurtige. Så man kan også vælge at stille et æggeur og se, hvem der har den største kortbunke, når uret ringer.

Hektisk hygge

Bamsespillet er perfekt for de mindste spillere, fordi der hele tiden sker noget. Man skal holde skarpt øje med hver enkelt kort, der bliver lagt på bunken. Og derfor er der ingen kedsommelig ventetid, hvor man venter på, at andre bliver færdige med deres tur.

Det giver en hektisk stemning, som i sig selv er fængende. Det kaster også en del grin af sig, når man i kampens hede kommer til at gøre noget forkert.

Bamsespillet er med andre ord et godt og hurtigt spil, som er værd at have i samlingen af børnespil – især i betragtning af den rimelige pris.

– Søren Vinggaard Hellerung

Fra 8 år | For 4 – 12 deltagere |Spilletid cirka 60 min.

Gammel klassiker i nye klæder.

Tegn og Gæt – Platinum er en ny udgave af det klassiske spil. Æsken har ændret udseende og er blevet lidt mindre, men indholdet er det samme – og det samme er kategorierne. Der er lidt færre kort og opgaver i Platinum, men bortset fra det, så indeholder spillet 1 spilleplade, 1 timeglas, 1 terning, 4 spillebrikker, 4 tegneblokke, 5- og 2-point kort og 480 opgavekort med i alt 1920 opgaver (Originalen havde 500 opgavekort med i alt 2.000 opgaver).

I Tegn og Gæt går reglerne ud på at tegne det ord eller den talemåde, der står på kortet. Man slår med den farvede terning for at finde ud af hvilken kategori, man skal tegne og hvor mange x timeglas, man har til at tegne i – der er mulighed for maks. 2 x timeglas. Slår man 2 x timeglas, må man ydermere flytte sin brik 2 x farve.

Der er 4 forskellige kategorier;

• Rød = Levende væsener (mennesker og dyr)
• Gul = Ting eller sted
• (noget håndgribeligt, eller et område som f.eks. Danmark)
• Grøn = Alt muligt (dækker også begreber)
• Junior = Juniorord (lettere ord, så børn fra ca. 8 også har mulighed for at være med)

Gætter man ordet i de 3 rigtige kategorier (rød, gul og grøn), får holdet 5 point. Og det gælder naturligvis om at være holdet med flest point, når spillet slutter. Som modstanderhold har man mulighed for at score 2 point, hvis det tegnende hold ikke selv gætter deres ord, men man som modstander gør.

Sværhedsgraden for de 3 kategorier er meget varierende, men især gul og grøn er forholdsvis svære, måske fordi deres kategorier er så blandede, og grøn dækker også begreber (og sang- og filmtitler), hvilket gør nogle af ordene meget abstrakte. Det gælder dog ikke alle de gule og grønne ord; nogle er også ret lige til, såsom ”Kattetunge” eller ”Kuglegrill”.

Ifølge reglerne står der ikke noget om, hvorvidt man som voksen spiller må vælge juniorordet, hvis man ikke kan tegne ordet på den med terningen angivne farve. Måske er det en (uskreven) regel fra det originale spil, men det vi spillede i hvert fald med, at man gerne måtte. For nogle gange er ordene så abstrakte, at det ikke er muligt, hverken at tegne eller gætte. Man modtog dog kun 2 point, hvis juniorordet blev gættet.

Ifølge reglerne tager hvert spil 30-45 minutter, men der lægges op til, at man selv kan bestemme, hvor lang tid spillet skal tage; f.eks. kan man i stedet for at spille pladen rundt, lade alle få mulighed for at tegne x tegninger, eller hvem når først 75 point? Måske har man ikke så meget tid, hvorfor man kan sætte uret til f.eks. 30 minutter, og ser hvem der har vundet til den tid?

Tegn og Gæt er for de kreative, men alle kan være med – uanset niveau. For man oplever hurtigt, at ikke alle tænker – eller tegner ens! Hvordan tegner man eksempelvis New York? Er man god til geografi kan man måske tegne New Yorks skyline? Måske et stort æble? Eller som i vores spil, Frihedsgudinden?

Spillet er sjovt fordi man får set nogle sider af sig selv og sine medspillere, man ikke nødvendigvis kendte før – og i mange tilfælde får man trænet sine evner inden for abstrakt tænkning. For nogle gange skal man være meget kreativ, og være nødsaget til at tegne og gætte rebusser. For de kan være en god måde at stave sig igennem sit ord.

Nogle ord er dog for abstrakte til, at man kan tænke sig til, hvordan man skal tegne dem – eller om de kan gættes. For som tegner skal man også huske på, at det ikke er nok, at man selv kan tegne et ord – ordet skal også kunne gættes af holdkammeraterne.

I vores spil var ordet ”Kratlusker” nok det mest abstrakte ord, og årsagen til vores improviserede regel omkring inddragelse af juniorordene. Ordet blev trukket af modstanderholdet, men tegneren måtte give fortabt, for hvordan tegner man noget, man ikke ved hvad er? Og hvis man ikke selv kender ordet, hvad er sandsynligheden så for at ens holdkammerat gætter det, ud fra f.eks. en rebus? Modstanderen valgte i stedet at give sig i kast med juniorordet, ”McDonald’s”, og scorede sit hold 2 point.

Og da vi efterfølgende talte om ordet ”Kratlusker”, var vi ret enige om, at vi nok ville have tegnet en busk og et par øjne – eller noget i den stil. MEN vi ville aldrig have gættet på ordet ”kratlusker”, hvis vi havde været dem, der skulle gætte. For vi troede alle, at en kratlusker er en slags stalker, forfølger, belurer eller lignede, der ligger på lur i busken uden for ens soveværelsesvindue. Jeg har dog efterfølgende slået ordet op på ordnet.dk (onlineversionen af Den Danske Ordbog), og her fremgår det, at en kratlusker, er en ”person der foretager sig noget i det skjulte og ikke vil stå ved det”. Se dét havde vi aldrig gættet!

Som nævnt kan en måde at hjælpe sine holdkammerater, når man tegner – eller i hvert fald et forsøg på at hjælpe – være at gøre brug af rebusser. Især når der enten er tale om et begreb/”flere-ords-ord” eller ordet bare ikke ligger fuldstændig lige til højrebenet.

Jeg skulle således tegne ”Slaget på Reden” – et ord jeg skulle tegne i løbet af 2 x timeglas. Slaget på Reden er dog kun noget, jeg er bekendt med ved navn, men som jeg må indrømme, at jeg ellers ikke ved noget om. Derfor gav jeg mig i kast med at lave en lille rebus til min holdkammerat; først tegnede jeg en gruppe tændstikmænd med sværd og geværer (blot for at vise de var krigeriske) + en rede med æg og en fugl ved siden af, så min makker kunne gætte, at der var tale om en rede. Hele ordet blev gættet og vi fik vores 5 points 🙂

Tegn og Gæt er et sjovt spil, men jeg tror desværre, det afholder mange fra at spille det, hvis de ikke synes de er særlig gode til at tegne – for man laver ligesom ikke andet i spillet. Det er et rigtig ærgerligt fravalg, fordi Tegn og Gæt er så meget mere end en udstilling af dine kunstneriske kompetencer. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at jo dårligere man er til at tegne (så længe det dog stadig er bare lidt synligt, hvad der bliver tegnet), desto sjovere er spillet. For er alle dårlige tegnere, så kan alle håne hinanden over hånden, der ligner mere et elggevir end en hånd eller Frihedsgudindens fakkel, der snarere ligner den Olympiske Ild.

Jeg vil derfor opfordre alle til at komme lidt ud af deres komfortzone og prøve kræfter med deres indre Jørgen Clevin og få spillet noget Tegn og Gæt.

Mit navn er Maria, og jeg prøvede at spille paparazzi – gæt en kendt, sammen med min mand og to gode venner, vi er i alderen 22 til 28 år. Vi elsker at holde spil aftener, hvor vi spiller en masse brætspil. Nogle af favoritterne plejer at være: Bezzerwisser, Hint og Partners. Vi mødes typisk 4 venner og spiller spil en hel aften. 

Denne aften skulle vi prøve Paparazzi – Gæt en kendt. Vi kendte ikke spillet og ingen af os havde prøvet det før. Vi havde heller ikke hørt om spillet før og havde derfor ingen forventninger til det. Vi var dog lidt skeptiske i forhold til hvor stort et kendskab til kendte man skal have, men der fandt vi hurtigt ud af, at der er taget højde for dem med stort kendskab og dem med mindre kendskab til de kendte.

Spillet ankom hurtigt med posten og det var pakket godt ind, således at pakken var intakt. Selve spillet er lavet i en god kvalitet, som godt kan holde til noget. Vi oplever ofte i andre spil, at det man skal bruge til at tegne med ikke fungere, det gjorde det i paparazzi, hvilket betød vi ikke skulle til at finde ting til spillet selv, men at vi bare kunne gå i gang med at spille med det samme.

Vi startede med at læse reglerne igennem, de stod meget detaljeret, beskrevet og var nemme at forstå. Da der er 4 kategorier, valgte vi at læse den første, herefter spille første del og derefter at læse del 2, også spille den, på denne måde huskede vi bedre de forskellige kategorier, ellers er der også fine billeder på spilpladen som fint beskriver, hvilken runde man er nået til.

I reglerne foreslås det, at man kan aftale om det er okay, hvis man ikke kan navnet på den kendte, men man meget detaljeret (således der ingen tvivl om, hvem der er tale om) kan beskrive personen, at det godtages. Dette valgte vi at gøre halvvejs i spillet, da ikke alle er lige gode til at huske navne, det gjorde for os spillet mere lige og spændende.

Derudover besluttede vi at når man trækker et kort, og man ikke kender den kendte på den side man læser først, må man gerne kigge den kendte på den anden side og derefter beslutte hvilken af de to man vil forsøge, at få sit hold til at gætte. Det gjorde vi fordi vi nogle gange prøvede, at man skulle prøve at få ens hold til at gætte en kendt, som personen slet ikke kendte, til trods for ledetrådene, og i stedet for at man ikke kunne komme på noget, kan man så som os vælge at sige man må vælge mellem de to.

Man trækker et kort, hvor der står navnet på en kendt, og her står der også en lille beskrivelse af personen, f.eks. hvad personer laver, hvilke film man har været med i osv. På denne måde, hjælper spillet dig med nogle ledetråde angående den kendte. Så hvis man f.eks. kender navnet på den kendte, men ikke helt ved hvad de har lavet eller været med i, står der nogle forskellige forslag på kortet. På hvert kort er der en kendt på både for- og bagside, så man har masser af ”nye” kort, med kendte man ikke har brugt i spillet endnu. Det er rigtig dejligt, at der er mange kort så man ikke begynder at vide hvilke kort der er.

Vores spil tog ca. 1-1½ time, vi var 2 på hvert hold, men man ville sagtens kunne være flere på hvert hold. Vi vil foreslå man er i 20erne, hvis man skal spille paparazzi, da mange af de kendte i spillet er af ældre karakter, og det kræver derfor et nogenlunde kendskab til især amerikanske kendte. Anvisningen på kassen siger 15+, hvilket også kan være passende hvis man har styr på sine kendte.

Vi fandt spillet rigtig underholdende, samtidig med at man skulle tænke rigtig kreativt. Vi havde alle mulighed for at være en aktiv del af spillet, da der var så mange forskellige kategorier, så hvis man ikke er så god til at tænke hurtigt eller stave, kan man være god til at mime eller tegne i næste runde f.eks.

Når det er ens holds tur, har man 4 runder til at finde frem til den kendte. Jo flere runder man skal bruge på at gætte den kendte jo færre point vinder man. Det der fungerede så godt ved dette, var at det giver alle mulighed for at vinde point, selvom man ikke er så god til kendte.

Der er i spillet mange muligheder for, at man kan lave ændringer, sådan at det blive mere lige. vi prøvede os lidt frem med forskellige ændringer, for at se om det blev for nemt eller for svært, og grundet de mange forskellige runder i spillet, har man stor mulighed for at tilpasse, alt efter ens kendskab til de kendte.

Vi vil helt sikkert spille spillet igen, det er et sjovt spil, som ikke minder om noget vi har spillet før. Såfremt man har bare et nogenlunde kendskab til de kendte, kan man sagtens være med. Den eneste ting vi fandt lidt negativ, er første runde. Her står der 3 ting beskrevet, hvor af man må fortælle 2 af tingene til sit hold. Vi oplevede, at man ofte gættede det i første runde og vi valgte derfor at man kun måtte fortælle 1 ting, for at gøre spillet lidt længere. Dette fungerede rigtig godt for os, og gjorde det meget svære at score de 4 point i første runde.

Alt i alt et kanon spil, som vi kommer til at spille mange flere gange og som sagtens kunne komme med i top 5 over bedste spil til vores spilaftner. Vi ville alle anbefale spillet til vores familie og venner, men vi mener primært spillet egner sig for voksne, da flere af de kendte også er de lidt ældre kendte, som ikke alle unge mennesker kender.

Spillet får de varmeste anbefalinger!
– Maria

Hvis du leder efter et spil, som dine børn på 3 til 7 år kan more sig med, er Hønemor et rigtig godt bud. Det er enkelt, nuttet og der sker hele tiden noget. Og det er en vinderkombination for de små.

Du er en hønemor, og alle dine kyllinger er sluppet ud af hønsegården og over til den lille sø i dammen. Nu gælder det om at finde dine kyllinger igen, inden de andre hønemødre, som også leder efter deres kyllinger.

Det er præmissen i det muntre og hurtige børnebrætspil Hønemor, som Agnes og jeg har spillet (virkelig) mange gange i løbet af de seneste dage.

Da jeg spurgte Agnes, hvad hun synes om Hønemor, klappede hun hænderne. Det vælger jeg at tolke som en stor ros. Vi vender tilbage til, hvad vi synes om spillet, men lad os først se nærmere på, hvordan man spiller.

Reglerne kort fortalt

Det gælder om at være den første, der finder sine tre egne kyllinger og leder dem tilbage til sin hønsegård.

Problemet er, at du ikke kan se, hvilke kyllinger der er dine egne. Så du må rundt på hele øen for at finde dem igen.

Du bevæger dig ved at slå med en terning. Hvis du slår lyserød, blå, rød eller grøn, kan du gå hen til det nærmeste felt i den farve. Du bestemmer selv, hvilken retning du går i.

Når du lander på et felt ved siden af en kylling, holder du hønemoren hen til kyllingen for at se, om det er din egen. Begge brikker har magneter i bunden, så kyllingen bliver enten tiltrukket eller skræmt væk af hønemoren. Hvis kyllingen bliver tiltrukket, er det din egen, og så er det tid til at få den tilbage til din hønsegård på den anden side af broen.

Når du har afleveret en kylling, kan du lede efter den næste.

Hvis du slår gul, kan du vælge mellem at gøre to ting. Enten kan du rykke til et gult felt, eller også kan du hæve eller sænke broen til din modspillers hønsegård. Det kan man gøre for at forhindre, at modspilleren kommer hjem med en kylling. Du bruger også gul til at sænke broen igen, hvis din modspiller har hævet den.

Et sikkert hit for de små

Som du kan se, er reglerne enkle, så spillet er lynhurtigt at lære. Og sammen med det hyggelige tema betyder det, at Hønemor egner sig rigtig godt til de helt små børn.

Det går hurtigt, fordi man bare skal slå og rykke, så der er sjældent mere end 30 sekunder mellem man får sin tur. På den måde kan man bevare børnenes interesse, selvom koncentrationsevnen ikke er helt i top endnu.

Som sagt har terningen farver i stedet for tal. Det er en fordel, fordi man også kan være med, selvom man ikke har helt styr på tallene.

Spillet er mest baseret på held, og det udjævner forskellen mellem store og små spillere. Nogle gange kan det være frustrerende, hvis man ikke lige slår den farve, man har brug for. Men det lader ikke til at genere min 4-årige medanmelder.

Man kan også vælge at lade være med at hæve og sænke hinandens broer, hvis børnene ikke er så glade for den slags drillerier.

Hyggeligt tema og god kvalitet

Spillet består af en speciel plade med huller i, så man kan sætte broernes fundamenter op igennem. Der er også 12 kyllinger, fire hønemødre og selvfølgelig en terning. Det hele virker solidt og slidstærkt. Der er for eksempel ekstra forstærkninger på de fødder, som holder figurerne, så de ikke bøjer så nemt i små hænder.

Temaet med hønsene er veludført. Illustrationerne er flotte og søde, og det hele er farverigt. Det appellerer virkelig til børnenes fantasi.

Vores dom

Hønemor er et eksempel på et spil, der forstår sin målgruppe godt. Det har været et kæmpehit hos Agnes. Hun har bedt om at spille det flere gange hver dag, siden vi åbnede kassen fra legebyen.dk.

Her får du det med hendes egne ord:

”Jeg elsker at spille hønsespillet, fordi det er så sjovt, når man skal finde sine kyllinger. Og det er sjovt, når jeg vinder,” – Agnes på 4 år.

Mere anbefaling behøver man vel ikke?