Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Månedsarkiv august 2019

Bamsespillet anmeldelse

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Ca. 15 min | For 2-4 deltagere

Fuld fart over feltet og lynhurtige reaktioner er Bamsespillets opskrift på et sjovt familiespil, hvor børn helt ned til 3 år kan være med.

Klap i hænderne, tramp i gulvet, bank i bordet eller sid musestille.

Det er det eneste, man skal gøre for at vinde i Bamsespillet. Man skal bare sørge for at gøre det på det rigtige tidspunkt.

Reglerne kort fortalt

Bamsespillet består ganske enkelt af en stak kort, der hver viser en af de fire handlinger. Man blander dem og fordeler hele stakken mellem spillerne, så alle har lige mange.

Så skiftes spillerne til at lægge et kort fra deres egen bunke på midten af bordet.

Det fortsætter man med, indtil der kommer to ens kort i træk. Når det sker, skal man skynde sig at gøre det, der er vist på kortet. Den første, der tramper, banker eller klapper, vinder alle de kort, der er lagt ned.

Men hvis man for eksempel kommer til at banke i bordet i stedet for at klappe, skal man give et kort fra sin bunke til hver af medspillerne.

For at vinde spillet, skal man vinde alle kortene ved at være den hurtigste. Det kan nogle gange give et lidt langt spil, hvis spillerne er cirka lige hurtige. Så man kan også vælge at stille et æggeur og se, hvem der har den største kortbunke, når uret ringer.

Hektisk hygge

Bamsespillet er perfekt for de mindste spillere, fordi der hele tiden sker noget. Man skal holde skarpt øje med hver enkelt kort, der bliver lagt på bunken. Og derfor er der ingen kedsommelig ventetid, hvor man venter på, at andre bliver færdige med deres tur.

Det giver en hektisk stemning, som i sig selv er fængende. Det kaster også en del grin af sig, når man i kampens hede kommer til at gøre noget forkert.

Bamsespillet er med andre ord et godt og hurtigt spil, som er værd at have i samlingen af børnespil – især i betragtning af den rimelige pris.

– Søren Vinggaard Hellerung

BONK anmeldelse

Alder: Fra 8 år | Spilletid cirka 15 min. | For 2 – 4 deltagere.

BONK er opfølgeren til Klask. Meget kan man sige om folkene bag, men de har talent for at finde fede navne til deres produkter. Det er svært at tale om BONK, uden at nævne Klask, for der er så mange måder hvor de ligner hinanden.

Men lad os starte med det basale, hvad er BONK for en størrelse? Bonk er et spil for fire personer, fordelt på to hold. Banen består af en firkantet træplade. I hvert hjørne, står der et lille tårn, som en af de fire spillere styre. Tårnet kan ikke flyttes, kun drejes. I midten af pladen ligger der en lille trækugle.

Ved at trille små jernkugler ned af sit tårn, skal man så forsøge at få den lille trækugle over i modstandernes mål. Hvert hold har seks metalkugler til at starte med.

Efter en runde, starter man med de metal kugler man har på sin banehalvdel. Det vil sige at hvis Hold A har skudt 4 af sine kugler af og Hold B ikke har fået fyret nogen af, starter hold B med ti kugler imod hold A’s 2. På den måde udligner spillet lidt uligheder imellem hold med forskellige færdigheder. Og det er stort set det.

Bonk er et hurtigt spil, hvor strategi og planlægning meget hurtigt forsvinder til fordel for høj puls og hævede stemmer. Desværre har spillet en del flere ulemper, end dets berømte storebror Klask.

Spillet er meget følsomt overfor skrå underlæg. Det var Klask også, men det virker som om at det påvirker Bonk lidt mere. Dette bliver også forstærket af at spillepladen buer en smugle, således at trækuglen selv triller ned imod et mål, hvis den bare bliver ramt det mindste.

Et skråt underlag kan blandt andet påvirke hvor metalkuglerne triller hen, når de er affyret. Og da man starter med de kugler der ligger på ens banehalvdel fra den forrige runde, kan det have en ret stor påvirkning af spillet.  Så på den måde gør spillet sig ikke så godt på f.eks. et havebord, hvor det ellers kunne være oplagt at spille den slags spil om sommeren. På den positive side, bliver spillet ikke påvirket af vind.

Man skal være fire for at spille det. Hvis man prøver at styre to tårne en person, går det helt op i hat og briller. Det kan lade sig gøre, men det virker kluntet og ineffektivt. Så det begrænser det altså meget, for hvor ofte er man lige præcis fire personer der vil spille samtidig og ikke tre eller fem. I mit liv sker det i alle tilfælde sjældent.

Det er kaos over strategi. Jeg har ikke formodet at finde frem til en måde man kan kontrollere spillet på, der virker efter hensigten. Det er sjovt nok, men bliver lige som kortspillet krig, ret hurtigt ensformigt, fordi man ikke syntes at man styre nok selv. Man ender meget hurtigt med bare at skyde sine metalkugler af så hurtigt man kan, uden at sigte eller overveje. Der er nogen der spiller således, at én er angriber og én er forsvarer, men i mine øjne er det ikke synderlig morsomt.

Til at det bliver rigtigt fornuftigt at have specifikke roller, er de enkelte runder simpelthen for korte. Fra det øjeblik man siger nu, til at trækuglen er ned i et mål, er der bare ikke særlig meget tid til, at der kan komme en ordentlig kamp ud af det. Det lader til at være et bevist valg. For designeren David Harvey har tidligere haft et spil ude med navnet Rollet, der ligner Bonk til forveksling, bortset fra at det have en større plade.

Der er en vis grad af evner involveret i spillet, men størstedelen er altså held.

Jeg kan sagtens forestille mig at til lidt stører sammenkomster, hvor man kan tage et par spil og så have udskiftning af modstandere/holdkammerater at det kan være morsomt i længere tid. Ellers begynder man at gå død i det efter en halvtimes tid.

I reglerne er der flere forskelige forslag til alternative måder at spille på. De er helt fine. Personligt har jeg dog en ubændig lyst til også at modificere banen lidt. Uden at have forsøgt mig alt for meget vil jeg påstå at nogle små forhindringer på bane vil ændre spillet markant. Hvis man skal have trækuglen uden om et eller andet, bliver man nød til at sigte lidt mere og ikke bare skyde løs, som man ellers hurtigt ender med at gøre. Man kunne også eksperimentere med at sætte lidt magneter under border, for at give lidt uforudsigelighed. 

For at opsummere, så er BONK et fest spil, der helt klart vil gøre sig bedst, når man kan skifte lidt ud en gang imellem. Det er ikke på højde med Klask, men er på den anden side et underholdende indslag og et godt modstykke til et festspil på xbox/playstation.

– Jesper Koplev

Det Røde Hint anmeldelse

Anbefales fra 15 år | Spilletid er cirka 45 min. | Fra 4 deltagere.

Så er det tid til anmeldelsen af mit andet spil her på bloggen. Denne gang handler det om selskabsspillet det Røde Hint spil. Et spil der handler om samarbejde, morskab og kreativitet.

Spillet, der udkom i 2017, er endnu et skud på stammen fra den danske spilproducent Bezzerwizzer. Det er en opfølgning på det hvide Hint spil, der udkom i 2014. Selvom det Røde Hint ikke vandt Guldbrikken for årets selskabsspil i 2017 som sin forgænger gjorde det i 2014, er det fortsat et spil, der er værd at tage et kig på.

I det nedenstående vil jeg blandt andet komme omkring kvaliteten af de forskellige komponenter, sværhedsgrad og regelbogens tilgængelighed.

Det er et spil, der kan; sætte gang i nostalgien, bidrage til, at du overskrider nogle grænser og kickstarte fantasien. Det kan spilles med de lidt ældre børn, i festligt lag til blandt andet familiefesterne, med vennerne og i mange andre selskaber.

Jeg havde spillet med til en fødselsdag i sommerferien, det var en meget blandet flok, fødselaren havde inviteret, hvor ingen rigtigt kendte hinanden. Jeg havde derfor tænkt, at jeg kunne medbringe dette Hint spil som en icebreaker. Det fungerede simpelthen så godt, da det er et ret ukompliceret spil, der er let at lære, også hvis man ikke fatter et hint 😊. Hvis man i forvejen kender det klassiske hvide Hint spil, kræver det ikke megen forberedelse at gå i gang med denne udgave.

Reglerne for point og tur-tagning er de samme, det, der adskiller de to spil, er to af kategorierne. Tegne og Nynne er nu erstattet af Figurer og Lyde. Derudover er der ikke den store forskel. Det kan både betragtes som en fordel og en ulempe. For nogle er det lidt træls at skulle købe et helt nyt spil for at få adgang til de to nye kategorier.

Et forslag kunne her være, at Bezzerwizzer havde udgivet en mulighed for at tilkøbe de nye ting. Dog får du også 600 nye kort, hvilket også er værd at regne med som en fordel ved at købe denne nye version. Man kan vælge at spille spillene separat eller slå de to spil sammen og have 6 kategorier.

Spillets komponenter

Når æsken åbnes, bemærker man den høje kvalitet, som er gennemgående for alle dele af spillet lige fra pappet til pladen, æsken og figurerne til tykkelsen på kortene og materialet anvendt til de to brikker.

Det er et lækkert design i alt sin enkelthed, hvor temaet kan siges at være less is more. I æsken finder du udover de ovennævnte dele også en drejeskive til at lægge kortene på, et timeglas, en holder til kortene og et ark med regler.

Det er nemt at pakke ud og pakke sammen, da der er et lille rum til hver del, som det kan ses på et af billederne. Det er for mig som forbruger meget tiltalende, at jeg kan tage spillet med mig til diverse selskaber uden bagefter at skulle bruge en masse tid på at sortere æskens indhold, særligt når nu spillet falder ind under kategorien selskabsspil 😉

Alder og sværhedsgrad

Mit første forsøg med det røde Hint spil foregik sammen med mine søskende og kusine. Det var en succes, mn gav også anledning til, at jeg fik testet aldersniveauet på spillet. Der passer den anbefalede alder på 15+ meget godt.

Min søster på 12 og kusine på 13 havde meget svært ved flere af kortene, da de ikke kendte til emnerne. Men min søster på 17 år havde ikke besvær med det. Fælles for alle var dog, at de fandt det meget underholdende.

Vi spillede sammen to og to, hvilket gik fint, men ift. manglende forståelse for emnerne, ville det have været bedre, hvis der havde været 1 eller 2 mere i hver gruppe til at hjælpe med forståelsen. Anden og tredje spil foregik med forskellige venner i alderen 21-35 år.

Det var let at få alle med, og det var en succes at være flere i grupperne, da man så kunne skiftes til at være ’på’. Det gav også mulighed for, at man kunne springe over en kategori, hvis det var lidt for grænseoverskridende eller svært.

Regelbogens tilgængelighed

Regelbogen består i al sin enkelthed af et tosidet ark papir. Det er opbygget med en trin for trin gennemgang på den ene side og en oversigt på den anden.

Det er skrevet i et let forståeligt sprog og med små guidelines til de billeder, der er anvendt til at danne overblik over, hvad delene af spillet går ud på. Da jeg introducerede spillet for mine søskende og kusine, bad jeg dem læse reglerne og sætte sig ind i, hvad spillet gik ud på, dette for at teste tilgængeligheden.

Det var ikke noget problem for dem, så da jeg kom tilbage 10 min efter, kunne vi gå i gang med at spille med kun meget lidt guidning undervejs ift. reglerne.

Anmeldelsen af dette spil har givet anledning til mange grin og sjove påfund. Billederne viser nogle af kategorierne ’in action’, blandt andet min ene søster, der forsøger at mime et ansigtsløft og min veninde, der laver en ostemad. Derudover kunne vi slet ikke holde masken, da min kusine skulle lave lyder, der simulerede forskellige dele af en fødsel, uden at afsløre det forbudte ord, lige et hint – det er ikke let 😉

Så til slut er der ikke andet at sige end god spillelyst 😊
– Camilla Liv Pedersen

Small World anmeldelse

En blodig kamp om verdensherredømmet – på den sjove måde

Fremragende spildesign gør Small World til en afvekslende spiloplevelse med en god sjat humor. Det egner perfekt sig til en hyggelig weekendeftermiddag i en familie med større børn – og også bare med en gruppe voksne.

I Small World slås en stribe brogede racer om at overleve i en fantasiverden, der – som navnet antyder – er for lille til dem alle.

Den unikke og sjove idé bag Small World er, at man tilfældigt kombinerer en race med en særlig styrke. Racerne omfatter orker og troldmænd, og styrkerne kan for eksempel være dragemester eller alkymist.

Det bliver som sagt kombineret tilfældigt. Og med 14 racer og 20 forskellige styrker, er der i alt 280 mulige kombinationer. Derfor er der aldrig to spil, der er ens i Small World. Man får en ny udfordring hver gang, fordi man skal regne ud, hvordan man bruger sin race på den bedste måde. Derfor er der masser af spilletid for pengene.

Man får også tit nogle fjollede kombinationer som flyvende kæmper eller heroiske dværge. Det er her meget af humoren og charmen ligger i Small World.

Enkelt nok til børn fra 8 år

De mange muligheder kan virke indviklede, men spillet er let at lære. Først og fremmest er reglerne på dansk, og det er ikke altid man er så heldig.

Spillet går ud på at få flest point. Pointene bliver vist med guldmønter, som man tjener ved at sprede sig ud over landkortet og bruge sine særlige styrker.

Man starter sin første tur med at vælge en race. Man kan vælge mellem seks forskellige, som er lagt frem på bordet. Racerne er tilfældigt parret med hver deres særlige styrke. Både racen og styrken giver nogle fordele, som man kan læse om på de nyttige forklaringer, der følger med spillet.

Hvis man vælger den øverste race, er den gratis. Hvis man vælger den næste, koster den én guldmønt. Den tredje koster to guldmønter og så videre. Du betaler ved at lægge en guldmønt på hver race oven for den, du vil købe. Hvis en spiller senere vælger en race med en guldmønt på, får spilleren også mønten.

Så starter kampen

Når du har valgt din race, kan du gå i gang med at indtage territorier. For at gøre det skal du bruge to tropper. Hvis der er et bjerg eller en modstander på territoriet, skal du bruge flere tropper, alt efter hvor mange du er oppe imod.

Hvis du har nok tropper, lykkes erobringen altid. I andre spil, som for eksempel Risk, skal man slå med terninger for at se, om angrebet lykkes. Og det kan være frustrerende, når dine planer bliver forpurret af uheldige terningkast. Men det undgår du i Small World.

Du slår kun med en terning, er hvis du vil udføre et sidste angreb, men ikke har tropper nok. Så slår du med en specialterning, der midlertidigt giver ekstra tropper. Men du kan også risikere, at det ikke lykkes.

Når du ikke har tropper nok til at indtage flere territorier, tæller du rundens point. Du får ét point for hvert territorie, du styrer. Oven i det kommer bonuspoint, som nogle racer får i særlige situationer. For eksempel kan man bygge fæstninger og få point for dem, hvis man har styrken Fortified.

Storhed og fald

I din næste tur samler du overskydende tropper ind, så der kun står én trop på hvert territorie. De tropper, du samler ind, kan du nu bruge til at indtage flere territorier og høste flere point.

Men på et tidspunkt går den ikke længere. Du når et punkt, hvor du ikke længere har tropper nok til at indtage nye territorier. Men det betyder ikke, at spillet er ovre. I stedet kan du vælge at lade din race gå i forfald. Det betyder, at den ikke længere kan tage nye territorier.

I næste tur kan du vælge en ny race, som du kan spille videre med. Det giver en spændende afveksling i spillet, fordi du pludselig kan overraske dine modstandere med en helt ny strategi.

Æsken er propfyldt af godt indhold

Small World har hele to spilleplader, der er trykt på begge sider, så man har et verdenskort i den helt rigtige størrelse, uanset om man er to, tre, fire eller fem spillere. Der er genial detalje, der gør, at spillet altid er intenst og afbalanceret.

Som du kan se på billederne, er der også rigtig mange brikker og mønter i kassen. Med andre ord er der masser af pap for pengene.

Men heldigvis er det hele ordnet i praktiske æsker. Så det er lynhurtigt at komme i gang med spillet i forhold til andre spil, hvor man først skal sortere alle de kort og brikker, der roder rundt i bunden af kassen.

Et sjovt strategispil – der ikke er for langt

Small World er spændende strategispil, hvor du skal tænke dig godt om for at indtage den lille fantasiverden på den mest effektive måde. Der er selvfølgelig mange andre spil, der går ud på holde på territorier. Men Small World kan noget særligt, fordi det er broget, sjovt og samtidig kan spilles på 45 minutter. Det står i skarp kontrast til et spil Risk, der nemt kan vare 4-5 timer.

Så slip fantasien løs og gør dig klar til at indtage Small Worlds skæve verden.

Tegn & Gæt anmeldelse

Fra 8 år | For 4 – 12 deltagere |Spilletid cirka 60 min.

Gammel klassiker i nye klæder.

Tegn og Gæt – Platinum er en ny udgave af det klassiske spil. Æsken har ændret udseende og er blevet lidt mindre, men indholdet er det samme – og det samme er kategorierne. Der er lidt færre kort og opgaver i Platinum, men bortset fra det, så indeholder spillet 1 spilleplade, 1 timeglas, 1 terning, 4 spillebrikker, 4 tegneblokke, 5- og 2-point kort og 480 opgavekort med i alt 1920 opgaver (Originalen havde 500 opgavekort med i alt 2.000 opgaver).

I Tegn og Gæt går reglerne ud på at tegne det ord eller den talemåde, der står på kortet. Man slår med den farvede terning for at finde ud af hvilken kategori, man skal tegne og hvor mange x timeglas, man har til at tegne i – der er mulighed for maks. 2 x timeglas. Slår man 2 x timeglas, må man ydermere flytte sin brik 2 x farve.

Der er 4 forskellige kategorier;

  • Rød = Levende væsener (mennesker og dyr)
  • Gul = Ting eller sted
  • (noget håndgribeligt, eller et område som f.eks. Danmark)
  • Grøn = Alt muligt (dækker også begreber)
  • Junior = Juniorord (lettere ord, så børn fra ca. 8 også har mulighed for at være med)

Gætter man ordet i de 3 rigtige kategorier (rød, gul og grøn), får holdet 5 point. Og det gælder naturligvis om at være holdet med flest point, når spillet slutter. Som modstanderhold har man mulighed for at score 2 point, hvis det tegnende hold ikke selv gætter deres ord, men man som modstander gør.

Sværhedsgraden for de 3 kategorier er meget varierende, men især gul og grøn er forholdsvis svære, måske fordi deres kategorier er så blandede, og grøn dækker også begreber (og sang- og filmtitler), hvilket gør nogle af ordene meget abstrakte. Det gælder dog ikke alle de gule og grønne ord; nogle er også ret lige til, såsom ”Kattetunge” eller ”Kuglegrill”.

Ifølge reglerne står der ikke noget om, hvorvidt man som voksen spiller må vælge juniorordet, hvis man ikke kan tegne ordet på den med terningen angivne farve. Måske er det en (uskreven) regel fra det originale spil, men det vi spillede i hvert fald med, at man gerne måtte. For nogle gange er ordene så abstrakte, at det ikke er muligt, hverken at tegne eller gætte. Man modtog dog kun 2 point, hvis juniorordet blev gættet.

Ifølge reglerne tager hvert spil 30-45 minutter, men der lægges op til, at man selv kan bestemme, hvor lang tid spillet skal tage; f.eks. kan man i stedet for at spille pladen rundt, lade alle få mulighed for at tegne x tegninger, eller hvem når først 75 point? Måske har man ikke så meget tid, hvorfor man kan sætte uret til f.eks. 30 minutter, og ser hvem der har vundet til den tid?

Tegn og Gæt er for de kreative, men alle kan være med – uanset niveau. For man oplever hurtigt, at ikke alle tænker – eller tegner ens! Hvordan tegner man eksempelvis New York? Er man god til geografi kan man måske tegne New Yorks skyline? Måske et stort æble? Eller som i vores spil, Frihedsgudinden?

Spillet er sjovt fordi man får set nogle sider af sig selv og sine medspillere, man ikke nødvendigvis kendte før – og i mange tilfælde får man trænet sine evner inden for abstrakt tænkning. For nogle gange skal man være meget kreativ, og være nødsaget til at tegne og gætte rebusser. For de kan være en god måde at stave sig igennem sit ord.

Nogle ord er dog for abstrakte til, at man kan tænke sig til, hvordan man skal tegne dem – eller om de kan gættes. For som tegner skal man også huske på, at det ikke er nok, at man selv kan tegne et ord – ordet skal også kunne gættes af holdkammeraterne.

I vores spil var ordet ”Kratlusker” nok det mest abstrakte ord, og årsagen til vores improviserede regel omkring inddragelse af juniorordene. Ordet blev trukket af modstanderholdet, men tegneren måtte give fortabt, for hvordan tegner man noget, man ikke ved hvad er? Og hvis man ikke selv kender ordet, hvad er sandsynligheden så for at ens holdkammerat gætter det, ud fra f.eks. en rebus? Modstanderen valgte i stedet at give sig i kast med juniorordet, ”McDonald’s”, og scorede sit hold 2 point.

Og da vi efterfølgende talte om ordet ”Kratlusker”, var vi ret enige om, at vi nok ville have tegnet en busk og et par øjne – eller noget i den stil. MEN vi ville aldrig have gættet på ordet ”kratlusker”, hvis vi havde været dem, der skulle gætte. For vi troede alle, at en kratlusker er en slags stalker, forfølger, belurer eller lignede, der ligger på lur i busken uden for ens soveværelsesvindue. Jeg har dog efterfølgende slået ordet op på ordnet.dk (onlineversionen af Den Danske Ordbog), og her fremgår det, at en kratlusker, er en ”person der foretager sig noget i det skjulte og ikke vil stå ved det”. Se dét havde vi aldrig gættet!

Som nævnt kan en måde at hjælpe sine holdkammerater, når man tegner – eller i hvert fald et forsøg på at hjælpe – være at gøre brug af rebusser. Især når der enten er tale om et begreb/”flere-ords-ord” eller ordet bare ikke ligger fuldstændig lige til højrebenet.

Jeg skulle således tegne ”Slaget på Reden” – et ord jeg skulle tegne i løbet af 2 x timeglas. Slaget på Reden er dog kun noget, jeg er bekendt med ved navn, men som jeg må indrømme, at jeg ellers ikke ved noget om. Derfor gav jeg mig i kast med at lave en lille rebus til min holdkammerat; først tegnede jeg en gruppe tændstikmænd med sværd og geværer (blot for at vise de var krigeriske) + en rede med æg og en fugl ved siden af, så min makker kunne gætte, at der var tale om en rede. Hele ordet blev gættet og vi fik vores 5 points 🙂

Tegn og Gæt er et sjovt spil, men jeg tror desværre, det afholder mange fra at spille det, hvis de ikke synes de er særlig gode til at tegne – for man laver ligesom ikke andet i spillet. Det er et rigtig ærgerligt fravalg, fordi Tegn og Gæt er så meget mere end en udstilling af dine kunstneriske kompetencer. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at jo dårligere man er til at tegne (så længe det dog stadig er bare lidt synligt, hvad der bliver tegnet), desto sjovere er spillet. For er alle dårlige tegnere, så kan alle håne hinanden over hånden, der ligner mere et elggevir end en hånd eller Frihedsgudindens fakkel, der snarere ligner den Olympiske Ild.

Jeg vil derfor opfordre alle til at komme lidt ud af deres komfortzone og prøve kræfter med deres indre Jørgen Clevin og få spillet noget Tegn og Gæt.


Stigegolf anmeldelse

I sommerferien har vi spillet og testet Stige Golf / Spin Ladder for Legebyen.dk

Spillet er fremstillet af hollandske Buitenspeel, som for nyligt har skiftet navn til BS-Toys. Firmaet har ikke mange år på bagen, men et stort sortiment sjove spil til haven.

De har en mission, nemlig at få børnene væk fra skærmene og stillesiddende aktiviteter. Derfor har de valgt, at satse på udendørs kvalitets og aktivitetspil. Spillene har til formål, at få gang i både fysikken og psyken.

De laver mange forskellige spil til forskellige aldre og interesser.

Stige Golf spillet indeholder:

1 stige som er 75 cm høj og 55 cm bredt

2 gange 3 sæt kugler i henholdsvis rød og hvid. 

Kuglesættene er: 2 golfkugle lignede bolde med en snor imellem.

Alderen på det sæt vi modtog er fra 6 år.

Stige Golf regler:

Til at starte med er det vigtigt, at finde et sted med en masse plads omkring.

Man skal stå 6 meter fra den opstillede stige. 

Der laves 2 hold, hvert hold får 3 kuglesæt hver. 

Hvert holds kuglesæt har henholdsvis farven rød eller hvid. 

Der skal kastes med slyngekast, som når den ene hånd holdes om den ene kugle og sættet kastes. 

Spilles startes ved, at det ene hold kaster deres første kuglesæt. 

Bagefter kaster modstander holdet deres første kuglesæt. 

Holdene skiftes på denne måde indtil alle kuglesættene er kastet. 

Under spillet er det tilladt, at distrahere modtager holdet med tilråb, larmen osv så længe der ikke er fysisk berøring. 

Samtidig er det også muligt, at skyde modstanderens kugler ned af stige-trinene. Hvilket i nogle tilfælde, kan være taktisk klogt. 

Når begge hold har kastet alle deres kuglesæt, er spillet slut og der tælles point sammen. 

Point fordelingen ser sådan ud. 

Øverste trin/ribbe giver 1 point

Mellemste trin/ribbe giver 2 point 

Nederste trin/ribbe giver 3 point 

Det gælder om, at få nøjagtigt 21 point. 

Får man eksempelvis 22 point så frafalder alle point, der er samlet i runden.

Sådan fortsættes spillet indtil, at man har et vinder hold med 21 point. 

Vores oplevelse af Stige Golf

Stigegolf kom i en kasse, som er 1 meter lang, 7 cm høj og 25 cm bred. 

Spillet består af 8 dele som skal samles. 

Det tog 10 minutter at samle og så var det helt klart til at spille på. 

Spillet er uden tvivl lavet i kvalitets træ som sagtens tåler regn, og det har vi også testet 😉 Vi har nemlig stået i silende regn og spillet det.  Malingen holder endnu og træet er ikke blevet misfarvet eller blevet slået på nogen måde.

Spillet er sjovt og der mange timers sjov underholdning i vente. Et spil med de officielle regler tager mellem 15 og 30 min. 

Spillet aldersgrænse er 6+ og det er i vores optik meget passende, hvis man vælger at spille med de officielle regler. 

Vi har ofte spillet spillet med Agnes på 4 år, ved at lempe på reglerne og på afstanden til stigen. 

Der kan også aftales at der kun spilles til 10 point og dermed forkorte spille tiden og sværhedsgraden, når de mindre børn er med.

Ungerne elsker det og så snart et spil er slut, så er de klar til at starte på et nyt. Mine 2 nevøer på 6år og 8år, var på miniferie hos os. Særlig Emil på 8 år elskede det og vi spillede det mange mange aftener.

Spillet er på trods af størrelsen, nemt at have med på farten. Det nemt at pakke ned og salme igen, hvilket gør det super nemt at have med. 

Jeg er i skrivende stund på vej til Lalandia i Billund og spillet er selvfølgelig med i bilen.

– Tine Rasmussen

Match Madness anmeldelse

Anbefales fra 7 år + | Antal spillere: 1-4 | Årets Familiespil 2017

Spilkategori: Puzzle, Real-time, Dexterity/Behændighed

Generelt:

Match Madness er et puzzle-opgave spil, hvor det gælder om at danne et bestemt mønster – og at gøre det hurtigere end de andre spillere. Spillet har simple regler, men opgaverne er langt fra simple, specielt når man skal skynde sig.

Komponenter:

Match Madness er pakket i en kompakt og solid æske, der let indeholder alle komponenter, også efter udpakning og brug. Spillet indeholder fem ”spille-klodser” til hver spiller, regler og ”opgave-kort” i fem sværheds-kategorier.

Kortene i spillet er store, kvadratiske og i god kvalitet. Spille-klodserne er flotte og lette at bruge til spillets formål. På hvert kort er der en kombination af ti kvadrater med forskellige mønstre. Disse mønstre går igen på de fem klodser, som hver spiller har til sin rådighed. Hver klodser har et mønster par på fire af sine sider.

På både kort og klodser er der brugt klare farver og tegn, der gør det let at matche de figurer, som opgaverne kræver. Tegnene på kort og klodser, gør også at eventuelle spillere farve-usikkerheds udfordringer, sagtens kan spille med.

Klodserne er i et plastmateriale, og må siges at være fint holdbare i forhold til den måde de bruges på i spillet. Hver spiller skal have fem klodser, og disse er markeret med ”terning-øjnene” et, to, tre, fire og fem – i begge ender af klodserne. Det er vigtigt at hver spiller har præcis fem klodser, der har denne rækkefølge.

Regler:

De medfølgende regler er på dansk, når man køber den nordiske version. Reglerne til spillet er fint beskrevet, og opsætningen i regelhæftet, gør det let at gå til. Spillet er relativt simpelt og derfor er reglerne heller ikke komplicerede at forstå. Der er gode eksempler beskrevet med billeder af kort og klodser i regelhæftet.

Man kan spille Match Madness i forskellige spil-varianter, der er beskrevet i reglerne Quick Play og Total Madness.

Ens for begge varianter er at spillerne skal matche figuren på et kort, ved at lægge sine 5 klodser i samme mønster, som det givne kort. Den spiller der hurtigst danner det samme mønster som det givne kort viser – vinder kortet.

Kortene er opdelt i fem forskellige sværhedsgrader. Grøn, gul, orange, blå og rød. Grøn er de letteste og rød de sværeste. Dette er også let at aflæse på kortene, ved at hver sværhedsgrad er indikeret på kanten af kortet med en streg for hvert niveau, så der er en streg på kanten af de grønne kort og fem streger på kanten af de røde kort.

Spil-varianter:

Quick Play – Her blandes alle “opgave-kortene” sammen, og spillerne bliver enige om hvor mange runder, man ønsker at spille. Herefter tages det samme antal kort fra bunken. Disse placeres i en bunke midt i spille området med forsiden nedad. Så vendes det øverste kort og spillerne konkurrerer nu om at matche figuren på kortet hurtigst muligt. Den hurtigste spiller råber/siger ”Match”, så snart hun er færdig. Er der et korrekt match, vinder spilleren kortet. Spillet fortsætter sådan indtil hele bunken er brugt. Den spiller, der har vundet flest kort, er vinderen.

Total Madness – I denne spilvariant blandes kortene i deres individuelle sværhedsgrader, og der tages et antal kort af hver sværhedsgrad, der er ens med antallet af spillere. Altså, hvis man er fire spillere, skal der bruges fire kort fra hver sværhedsgrad. Disse placeres i hver sin bunke i spilområdet med forsiden opad. Når spillet sættes i gang, konkurrerer spillerne om at match det øverste kort i hver bunke. Når en spiller har et match, råber/siger hun ”Match”, og fortæller hvilket kort hun har matchet, en anden spiller kontrollerer at der er et korrekt match. Hvis matchet er korrekt, vinder spilleren kortet. Kort fra sværhedsgrad 1 og 2 (grøn og gul) giver et point, kort fra sværhedsgrad 3 (orange) er to points værd og kort fra sværhedsgrad 4 og 5 (blå og råd) er tre point værd. Når spillerne har vundet alle kortene i spilleområdet er spillet slut, og der tælles point. Den spiller, der har samlet flest point, er vinderen.

Egne varianter – Det er helt sikkert muligt at lave sine egne spilvarianter med Match Madness, og det ser jeg som en stor fordel. Hos os er det ikke altid den bedste løsning at konkurrere, når det kommer til puzzle opgaver. Så vi har spillet sammen om at løse kort, og løst bunker med en af hver sværhedsgrad – hver for sig.

Hvem kan spille:

Alle kan spille Match Madness. Det kan spilles af alle i familien, af gamere og spillere i alle aldre. Arbejdet med at løse puzzle opgaven med at matche mønstret på kortet pirre en lyst de fleste har til ikke at efterlade opgaven uløst. Samtidig stimulerer arbejdet med klodserne spillerens taktile sans, og de er sjove samt udfordrende at arbejde med.

Hvis en spiller er stærk til mønster genkendelse, har den spiller en fordel, når man spiller Match Madness, men det kan eventuelt udlignes lidt ved at give denne spiller nogle sværere kort eller den spiller kan evt. have begrænset tid til at løse opgaverne.

Match Madness og matematik:

Når man spiller Match Madness stimulerer man ikke kun sin taktile sans, ved at arbejde med klodserne for at matche mønstret på opgave-kortet. Man arbejder også med et par matematiske kompetencer. Nemlig problemløsnings- og ræsonnements- og tankegangskompetencen. For at løse matche opgaverne hurtigt er det nødvendigt at finde en metode til at starte løsningen af opgaven. Man vælger et mønster par på kortet og finder et tilsvarende par på en klods – og så er løsningen i gang. Men det er muligt at afkode lidt mere af opgaven ved at granske kortet lidt mere, der er nemlig et begrænset antal mønster par gengivet på spillerens klodser, så det er muligt at kontrollere hvor mange tilfælde af det konkrete par, der skal benyttes til løsningen af opgaven, og på den måde, kan man udelukke nogle løsningsmuligheder. Det føles nødvendigvis ikke som om man arbejder med matematik, mens man spiller Match Madness, men der er masser af matematik, der er i gang i spillerens hjerne under løsningen af de mange puzzle opgaver, som spillet præsenterer spilleren for.

Spil igen faktor:

Alle i familien er enige om at Match Madness har en meget høj ”bare et spil mere” faktor. Det tager ikke lang tid at spille et spil Match Madness, og på grund af spillets simple gameplay og høje tilgængelighed, er det et spil, der vil blive spillet ofte hjemme hos os.

Det konkurrer om pladsen med spil som Uno, What’s Up (et sjovt vendespil), Skib bo og Tsuro.

Og så er det dansk:

Spillet er designet af danske Jeppe Norsker, som også har designet spillet Shadow Blocks, der er udgivet i 2018, og som også er et puzzle-opgave spil, der er meget udfordrende. Jeppe Norsker har også flere titler, der står til at blive udgivet i 2019-20.

Udgiver:  Leikkien Group
(udgiver den nordiske version), er udgivet af andre – i andre sprog versioner.

Designer: Jeppe Norsker

Guinness Verdensrekorder spilanmeldelse

Anbefales fra 8 år + | For 2-5 deltagere

Indhold i spillet:

Spilleæsken virker til at være i rigtig god kvalitet i en fin størrelse. I æsken finder man et spillebræt, 5 spillebrikker, 1 terning – som er lavet særligt til spillet – 20 udfordringskort, 1 bordtennisbold, protokolblok, vejledning til udfordringerne og alm. spillevejledning.

Derudover skal man selv sørge for forskellige materialer, bl.a. spillekort, mønter, målebånd, alm. A4 papir m.m. Det står udenpå æsken, på bagsiden, at der kræves ekstra tilbehør.

Terningen viser tallene 1-4 og derudover er det et lilla ikon og et orange ikon på hver sin side, som symboliserer, at man skal flytte til et challenge felt.

Spillevejledningen fylder ikke så meget, og er nem at forstå. Der medfølger en lille bog, med vejledning til udfordringer, som man kan bruge, hvis man er i tvivl om, hvorledes udfordringen konkret skal udføres. Vi gjorde brug af denne mini-bog flere gange undervejs i spillet, for at få uddybet udfordringerne.

Selve spillet:

Man slår med terningen, og flytter det antal felter tallet viser, eller flytter til et lilla eller orange udfordringsfelt, hvis terningen viser dette.

Lander man på et ”normalt” felt, trækker en anden spiller et spørgsmålskort – viser billedet til alle spillere – og læser den indledende tekst på kortet, og derefter det spørgsmål som terningtallet viser.

Den indledende tekst fortæller noget om den rekord, som billedet henviser til. Spørgsmålene på kortet kan være relateret til den pågældende rekord, til andre rekorder eller noget som slet ikke har med rekorder at gøre, men indenfor nogenlunde samme område.

Eksempel på et kort:
Indledende tekst: I 2014 dykkede Darren Taylor (USA) 11,56 m ned i et bassin, som kun var 30 cm dybt.
1: Er Darren professor i hydrologi på universitetet i Orlando?
2:Hvilken yderligere rekord har Darren?
   a: Højeste udspring på lavt vand med ild på overfladen
   b: Højeste udspring i et kuglehav
   c: Har overlevet højeste fald ned i vand
3:Laso Schaller har sprunget 58,5 meter ned fra en klippe. Dette udspring svarer til udspring fra en bestemt bygning. Hvilken?
   a:Det skæve tårn i Pisa
   b: Notre Dame
   c: Et toetagers hus
4: Hvad er den længste distance en person er faldet uden faldskærm og har overlevet?
   a: 33 meter
   b: 1,236 meter
   c: 10,160 meter


Hvis man lander på et udfordringsfelt, skal man selv i gang med at lave noget. En slags amatør-udgave af en rekord. Klarer man udfordringen får man lov at beholde kortet. Andre spillere kan dog senere udfordre indehaveren af kortet, og kan stjæle kortet, såfremt han/hun klarer det bedre.

Den første som når over målfeltet med 3 udfordringskort vinder spillet.

Svarer man rigtigt på et spørgsmålskort skal man også beholde kortet. Når man har 3 spørgsmålskort, kan man (næste gang det er ens tur) veksle disse til en udfordring. Klarer man udfordringen beholder man dette kort, ligesom hvis man var landet på et udfordringskort-felt.


Vores vurdering:

Det er en fin variation i spillet, at man selv skal klare nogle udfordringer undervejs. Dog kunne det være ønskværdigt, at der var flere udfordringer særligt hvis man spiller spillet nogle gange.

Der var nogle af spørgsmålene som fik os til at grine. Enten fordi rekorderne var skøre eller fordi at den indledende tekst og selve spørgsmålet slet ikke rigtig hang sammen, så man blev overrasket over i hvilken retning spørgsmålet gik.

Det er ikke et spil, hvor man skal regne med, at man selv har en stor indflydelse på, hvem der vinder spillet (Medmindre man har terpet Guiness Rekordbog igennem nogle gange).

På de fleste spørgsmålskort er man nødt til at gætte sig frem og håbe, at man rammer rigtigt. Dette betyder bl.a. at spillet faktisk kan ende med at tage meget lang tid, hvilket er synd, da man så undervejs mister koncentrationen i spillet og føler det bliver for langtrukkent.

Vi endte med at sidde og spille i knap 3 timer, og valgte til sidst, at den første med 3 udfordringskort vandt spillet, uden at skulle få brikken over målstregen. Nogle af de ekstra materialer man selv skulle have, var ikke noget vi havde i huset (fx: 25 nogenlunde ens mønter, samt en stor mængde papirclips)

Når der kun er 20 udfordringer, er det ærgerligt, at man kan blive tvunget til at springe nogle af dem over, fordi man ikke har de nødvendige materialer, eller selv skal finde på et alternativ.

På bagsiden af æsken, hvor der står beskrevet, at man selv skal have nogle af materialerne, står der kun skeer, et glas, lidt papir, et par strømper m.v.

Disse ting har de fleste, men derudover skal man også selv finde et alternativ til et timeglas, da dette heller ikke medfølger. Fra et andet spil vi ejer, har vi mange kort med lignende udfordringer, og skal vi spille spillet igen, vil det helt klart blive i en kombination med udfordringerne fra dette spil.

Efter vores mening, vil spillet generelt blive sjovere af mere aktivitet og færre tilfældige spørgsmål, hvor et kvalificeret gæt er chancen for at få et korrekt svar.

En fordel ved at spørgsmålene ikke er almen viden, men primært handler om at gætte er, at det er ens for både børn og voksne, når man spiller med børn. Ligeledes er udfordringerne også til at klare for børn på samme niveau som de voksne. I nogle tilfælde er de måske endda nemmere for børnene end for de voksne.

Skal vi spille det igen, vil vi formentligt sætte det på tid, og så må det være den spiller med flest udfordringskort, der vinder (Er der flere med samme antal kort, må man så lave en ekstra udfordring til disse, og den som klarer det bedste, er vinderen).

Ligeledes vil vi også lave det om, så man hurtigere kan få flere udfordringskort og udfordre hinanden på de kort, der allerede er gennemført.

Er man typen, som synes det er sjovt at læse om diverse rekorder, og måske tidligere har brugt tid på at læse Guinness Rekordbog, er det helt sikkert et godt spil, hvor man på en sjovere måde, hører om forskellige rekorder.


Paparazzi anmeldelse

Mit navn er Maria, og jeg prøvede at spille paparazzi – gæt en kendt, sammen med min mand og to gode venner, vi er i alderen 22 til 28 år. Vi elsker at holde spil aftener, hvor vi spiller en masse brætspil. Nogle af favoritterne plejer at være: Bezzerwisser, Hint og Partners. Vi mødes typisk 4 venner og spiller spil en hel aften. 

Denne aften skulle vi prøve Paparazzi – Gæt en kendt. Vi kendte ikke spillet og ingen af os havde prøvet det før. Vi havde heller ikke hørt om spillet før og havde derfor ingen forventninger til det. Vi var dog lidt skeptiske i forhold til hvor stort et kendskab til kendte man skal have, men der fandt vi hurtigt ud af, at der er taget højde for dem med stort kendskab og dem med mindre kendskab til de kendte.

Spillet ankom hurtigt med posten og det var pakket godt ind, således at pakken var intakt. Selve spillet er lavet i en god kvalitet, som godt kan holde til noget. Vi oplever ofte i andre spil, at det man skal bruge til at tegne med ikke fungere, det gjorde det i paparazzi, hvilket betød vi ikke skulle til at finde ting til spillet selv, men at vi bare kunne gå i gang med at spille med det samme.

Vi startede med at læse reglerne igennem, de stod meget detaljeret, beskrevet og var nemme at forstå. Da der er 4 kategorier, valgte vi at læse den første, herefter spille første del og derefter at læse del 2, også spille den, på denne måde huskede vi bedre de forskellige kategorier, ellers er der også fine billeder på spilpladen som fint beskriver, hvilken runde man er nået til.

I reglerne foreslås det, at man kan aftale om det er okay, hvis man ikke kan navnet på den kendte, men man meget detaljeret (således der ingen tvivl om, hvem der er tale om) kan beskrive personen, at det godtages. Dette valgte vi at gøre halvvejs i spillet, da ikke alle er lige gode til at huske navne, det gjorde for os spillet mere lige og spændende.

Derudover besluttede vi at når man trækker et kort, og man ikke kender den kendte på den side man læser først, må man gerne kigge den kendte på den anden side og derefter beslutte hvilken af de to man vil forsøge, at få sit hold til at gætte. Det gjorde vi fordi vi nogle gange prøvede, at man skulle prøve at få ens hold til at gætte en kendt, som personen slet ikke kendte, til trods for ledetrådene, og i stedet for at man ikke kunne komme på noget, kan man så som os vælge at sige man må vælge mellem de to.

Man trækker et kort, hvor der står navnet på en kendt, og her står der også en lille beskrivelse af personen, f.eks. hvad personer laver, hvilke film man har været med i osv. På denne måde, hjælper spillet dig med nogle ledetråde angående den kendte. Så hvis man f.eks. kender navnet på den kendte, men ikke helt ved hvad de har lavet eller været med i, står der nogle forskellige forslag på kortet. På hvert kort er der en kendt på både for- og bagside, så man har masser af ”nye” kort, med kendte man ikke har brugt i spillet endnu. Det er rigtig dejligt, at der er mange kort så man ikke begynder at vide hvilke kort der er.

Vores spil tog ca. 1-1½ time, vi var 2 på hvert hold, men man ville sagtens kunne være flere på hvert hold. Vi vil foreslå man er i 20erne, hvis man skal spille paparazzi, da mange af de kendte i spillet er af ældre karakter, og det kræver derfor et nogenlunde kendskab til især amerikanske kendte. Anvisningen på kassen siger 15+, hvilket også kan være passende hvis man har styr på sine kendte.

Vi fandt spillet rigtig underholdende, samtidig med at man skulle tænke rigtig kreativt. Vi havde alle mulighed for at være en aktiv del af spillet, da der var så mange forskellige kategorier, så hvis man ikke er så god til at tænke hurtigt eller stave, kan man være god til at mime eller tegne i næste runde f.eks.

Når det er ens holds tur, har man 4 runder til at finde frem til den kendte. Jo flere runder man skal bruge på at gætte den kendte jo færre point vinder man. Det der fungerede så godt ved dette, var at det giver alle mulighed for at vinde point, selvom man ikke er så god til kendte.

Der er i spillet mange muligheder for, at man kan lave ændringer, sådan at det blive mere lige. vi prøvede os lidt frem med forskellige ændringer, for at se om det blev for nemt eller for svært, og grundet de mange forskellige runder i spillet, har man stor mulighed for at tilpasse, alt efter ens kendskab til de kendte.

Vi vil helt sikkert spille spillet igen, det er et sjovt spil, som ikke minder om noget vi har spillet før. Såfremt man har bare et nogenlunde kendskab til de kendte, kan man sagtens være med. Den eneste ting vi fandt lidt negativ, er første runde. Her står der 3 ting beskrevet, hvor af man må fortælle 2 af tingene til sit hold. Vi oplevede, at man ofte gættede det i første runde og vi valgte derfor at man kun måtte fortælle 1 ting, for at gøre spillet lidt længere. Dette fungerede rigtig godt for os, og gjorde det meget svære at score de 4 point i første runde.

Alt i alt et kanon spil, som vi kommer til at spille mange flere gange og som sagtens kunne komme med i top 5 over bedste spil til vores spilaftner. Vi ville alle anbefale spillet til vores familie og venner, men vi mener primært spillet egner sig for voksne, da flere af de kendte også er de lidt ældre kendte, som ikke alle unge mennesker kender.

Spillet får de varmeste anbefalinger!
– Maria


Hønemor anmeldelse

Hvis du leder efter et spil, som dine børn på 3 til 7 år kan more sig med, er Hønemor et rigtig godt bud. Det er enkelt, nuttet og der sker hele tiden noget. Og det er en vinderkombination for de små.

Du er en hønemor, og alle dine kyllinger er sluppet ud af hønsegården og over til den lille sø i dammen. Nu gælder det om at finde dine kyllinger igen, inden de andre hønemødre, som også leder efter deres kyllinger.

Det er præmissen i det muntre og hurtige børnebrætspil Hønemor, som Agnes og jeg har spillet (virkelig) mange gange i løbet af de seneste dage.

Da jeg spurgte Agnes, hvad hun synes om Hønemor, klappede hun hænderne. Det vælger jeg at tolke som en stor ros. Vi vender tilbage til, hvad vi synes om spillet, men lad os først se nærmere på, hvordan man spiller.

Reglerne kort fortalt


Det gælder om at være den første, der finder sine tre egne kyllinger og leder dem tilbage til sin hønsegård.

Problemet er, at du ikke kan se, hvilke kyllinger der er dine egne. Så du må rundt på hele øen for at finde dem igen.

Du bevæger dig ved at slå med en terning. Hvis du slår lyserød, blå, rød eller grøn, kan du gå hen til det nærmeste felt i den farve. Du bestemmer selv, hvilken retning du går i.

Når du lander på et felt ved siden af en kylling, holder du hønemoren hen til kyllingen for at se, om det er din egen. Begge brikker har magneter i bunden, så kyllingen bliver enten tiltrukket eller skræmt væk af hønemoren. Hvis kyllingen bliver tiltrukket, er det din egen, og så er det tid til at få den tilbage til din hønsegård på den anden side af broen.

Når du har afleveret en kylling, kan du lede efter den næste.

Hvis du slår gul, kan du vælge mellem at gøre to ting. Enten kan du rykke til et gult felt, eller også kan du hæve eller sænke broen til din modspillers hønsegård. Det kan man gøre for at forhindre, at modspilleren kommer hjem med en kylling. Du bruger også gul til at sænke broen igen, hvis din modspiller har hævet den.


Et sikkert hit for de små

Som du kan se, er reglerne enkle, så spillet er lynhurtigt at lære. Og sammen med det hyggelige tema betyder det, at Hønemor egner sig rigtig godt til de helt små børn.

Det går hurtigt, fordi man bare skal slå og rykke, så der er sjældent mere end 30 sekunder mellem man får sin tur. På den måde kan man bevare børnenes interesse, selvom koncentrationsevnen ikke er helt i top endnu.

Som sagt har terningen farver i stedet for tal. Det er en fordel, fordi man også kan være med, selvom man ikke har helt styr på tallene.

Spillet er mest baseret på held, og det udjævner forskellen mellem store og små spillere. Nogle gange kan det være frustrerende, hvis man ikke lige slår den farve, man har brug for. Men det lader ikke til at genere min 4-årige medanmelder.

Man kan også vælge at lade være med at hæve og sænke hinandens broer, hvis børnene ikke er så glade for den slags drillerier.

Hyggeligt tema og god kvalitet


Spillet består af en speciel plade med huller i, så man kan sætte broernes fundamenter op igennem. Der er også 12 kyllinger, fire hønemødre og selvfølgelig en terning. Det hele virker solidt og slidstærkt. Der er for eksempel ekstra forstærkninger på de fødder, som holder figurerne, så de ikke bøjer så nemt i små hænder.

Temaet med hønsene er veludført. Illustrationerne er flotte og søde, og det hele er farverigt. Det appellerer virkelig til børnenes fantasi.

Vores dom


Hønemor er et eksempel på et spil, der forstår sin målgruppe godt. Det har været et kæmpehit hos Agnes. Hun har bedt om at spille det flere gange hver dag, siden vi åbnede kassen fra legebyen.dk.

Her får du det med hendes egne ord:

”Jeg elsker at spille hønsespillet, fordi det er så sjovt, når man skal finde sine kyllinger. Og det er sjovt, når jeg vinder,” Agnes på 4 år.

Mere anbefaling behøver man vel ikke?