Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Månedsarkiv september 2019

Food Spinner spilanmeldelse

Alder: Fra 7 år + | Spilletid: Op til 1 time | For 4 – 12 deltagere

Food Spinner er et sjovt og informativt spil, der sætter fokus på madspild, og derfor er meget aktuelt i disse tider. Det er lærerigt og både børn og voksne vil kunne blive klogere af at spille det; for 2 ud af 3 kortkategorier giver (ny) viden; bl.a. lærer man om, hvor længe noget kan holde sig – eller hvor hurtigt det skal fryses ned, for ikke at blive dårligt.

Spillet går ud på at udfordre sin viden og sine antagelser omkring fødevarer og madspild.

Food spinner spilles i 2-4 hold à 2-3 personer, og går ud på at svare på spørgsmål; svarer man rigtigt lægger man kortet i sit køleskab, og svarer man forkert, havner det i skraldespanden. Det hold med flest point (kort i køleskabet) vinder.

Inden man starter kan man selv bestemme, hvorvidt man vil spille på tid – og så er vinderen det hold med flest point, når tiden er løbet ud – eller om man vil spille op til x point – og så er vinderen det hold, der først når det aftalte antal point. Uanset hvad man vælger, så er man sikker på at have lært noget om madspild, når spillet er omme.

Food Spinner er udarbejdet af Wasteducate og spørgsmålskortene er baseret på data fra organisationen Stop Spild af Mad. At spørgsmål og svar derfor ikke er grebet ud af den blå luft – giver spillet tyngde og højner læringen.

På æsken står der, at man kan spille det fra +7 år, men ud fra min erfaring, bør børn som minimum have madkundskab i skolen (eller være aktive i køkkenet derhjemme), hvis de skal spille det uden at have en voksen på holdet – og faktisk få noget ud af det. For der er svarmuligheder til 2 ud af 3 kategorier, hvorfor man sagtens vil kunne vinde ved at gætte. Men så ryger formålet med spillet, hvilket er rigtig ærgerligt. På Wasteducates hjemmeside står der da også, at spillet er for alderen +12 år.

Der er 3 kategorier

Billed-Bær – en visuel udfordring i form af billedspørgsmål omkring madvarer + bonusinfo; f.eks. Hvilken grøntsag (billede af gulerødder og en tomat) mister smag og duft i køleskabet. Svar: Tomat – Bonusinfo: især umodnede tomater bør ikke komme på køl, fordi det bremser modningsprocessen.

Det er en rigtig god idé også at læse bonusinformationen højt, da den som det fremgår af eksemplet ovenfor bliver klogere på, hvorfor svaret er som det er. Vi glemte nogle gange at læse det højt, men det er god viden at få – også for de andre spillere (og ikke kun det svarende hold og kortlæseren).

Grønt og Grimasser – en mimeudfordring med opgaver man ved hjælp af fagter skal ”forklare” sin makker, f.eks. ”Jeg spiser små fisk”.

Fakta Fisken – en faktuel udfordring i form af spørgsmål med 3 svarmuligheder omkring alt, der har med fødevarer og madspild at gøre; f.eks. A) hvor meget mad smider de danske husholdninger årligt i skraldespanden? B) Hvor stor en del af den globale CO2-udledning skyldes madspild?

Svar: A) Ca. 260.000 ton mad B) 30-50%

For så vidt læring angår, så er Grønt og Grimasser kategorien irrelevant, da den ikke yder noget formål på den front; sætningerne er enten pjattede/ligegyldige eller usandsynligt sværere; f.eks. ”Et koldt køleskab” eller ”Kiwi er en fugl og en frugt”. Men kategorien er med til at ”lette” stemningen i spillet, så det ikke bare bliver at sidde og svare på spørgsmål, men man faktisk også kommer op og rører sig. Og det har man jo fundet ud af, er en god måde at sikre indlæring på.

Vores oplevelser

Vi var 9 voksne, der spillede Food Spinner, da spørgsmål B i Fakta Fisken kom op, og selvom vi alle godt vidste, at madspild er en stor synder i forhold til CO2-udledningen, kom svaret bag på os. Vi havde ikke troet, tallet var SÅ højt. Men derfor giver det pludselig endnu mere mening at sætte fokus på nedbringelsen af madspild; det er trods alt noget, vi alle sammen kan gøre noget ved, hvis vi tænker os om, og bliver mere kreative i køkkenet.

Personligt har jeg også længe været optaget af at undgå madspild, men efter at have lært, at 30-50% af CO2-udledningen skyldes madspild, er jeg blevet endnu mere opmærksom; for her er en måde hvorpå jeg som enkeltindivid kan gøre en – om end lille – forskel for miljøet, og faktisk også min økonomi. For der er penge at sparre ved at bruge al maden og ikke smide rester i skraldespanden.

En opfordring!

Jeg vil klart opfordre hjemkundskabslærere til at anskaffe nogle eksemplarer af Food Spinner og lade deres klasser spille det i undervisningen.

For på den måde bliver de forhåbentlig mere bevidste om de forskellige fødevarer, og hvordan de kan bruges – både når de er friske og sprøde, men også når de har ligget lidt og er blevet lidt dvaske i det.

Måske de kan være med til at ændre vanerne derhjemme; for det plejer at være omkring hjemkundskabs-alderen, at børnene tager en mere aktiv del i madlavningen, og måske kan de hjælpe mor og far med at bruge ting i køleskabet, der ellers er på vej i skraldespanden.

Og da man kan være op til 12 spillere, behøver man ikke mange spil for at kunne bruge spillet i klasseundervisningen.

Nedbring mængden af madspild!

Der er ikke mange spil for store børn og voksne, der har en agenda, men det har Food Spinner; nemlig at sætte fokus på og i sidste ende nedbringe mængden af madspild.

Men selvom spillet kommer med en dagsorden, er det ikke moraliserende. Tværtimod så udmærker Food Spinner sig ved at være objektivt informativt uden at sætte spørgsmålstegn ved svarene eller at pege fingre. Derfor er et det også et spil man har lyst til at spille – simpelthen for at blive klogere. For jeg har i skrivende stund spillet Food Spinner to gange – med forskellige medspillere – og har lært noget nyt i begge spil.

Jeg påtænker også allerede nu at tage spillet med til den kommende tids sociale arrangementer, så jeg ikke sidder alene med ”min” viden om madspild. For alle kan få noget ud af at lære noget om fødevarers holdbarhed og opbevaring. Vidste du måske, at hjemmelavet suppe kan holde sig ca. 7 dage i køleskabet? Og at oksekød kan holde sig 10 måneder i fryseren? Jeg gjorde ikke – men det gør vi begge nu.

– Desiré Diget Andreasen


Spejle Æg spilanmeldelse

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Cirka 15 min. | For 2-4 spillere

Da vi skulle i gang med spillet huskede både Stine og jeg spillet fra vores barndomsår – eller det vil sige, vi huskede selve det fysiske spil, men der var ingen af os der kunne erindre det mindste om hvad reglerne gik ud på. Så selvom spillet henvender sig til de helt små, så syntes vi faktisk det var meget sjovt at få “genopfrisket” spillet. 

Udpakning af spillet og indhold

Der medfølger følgende til spillet: Én spilleplade, to terninger (én der viser tallene som øjne og én der viser tallet – dette som en hjælp for de yngre spillere – og er egentlig ret smart tænkt af Danspil) og 28 æg. Udpakningen af spillet er forholdsvis hurtigt første gang man skal spille, men som jeg også har beskrevet under ét af mine andre indlæg, så skal man ikke underkende mindre børns fornøjelse af at prikke små papstykker ud – det er i hvertfald et hit hos Inger!

Gennemgang af spillets regler:

Kort fortalt, så går spejlæg ud på at få tømt sin kurv med æg, så hurtigt som muligt. Man kan være fra 2-4 spillere, da det er hvad spillepladen tillader. Ved to spillere fordeles otte æg i to bakker og ved 3-4 spillere fordeles 7 æg. Spillet begynder med at én af spillerne kaster terningen.

Slår man 1,2,3,4 eller 5 må man flytte ét æg fra sin kurv og ud i æggebæreret – med det tal man har slået – hvis altså det æggebærer er tomt. Er man så uheldig, at det ikke er ledigt, så har man balladen. Så skal man nemlig tage det æg der allerede er i æggebægeret tilbage i sin egen kurv.

Er man så heldig, at man slår 6, må man tage ét æg fra sin kurv og smide den i panden og lave den til spejlæg – dette æg udgår herefter af spillet og er ikke med igen.

Hvis man enten kan putte et æg i et tomt æggebæger eller kan lave det til spejlæg, så må man slå med terningen igen.

Dette lyder selvfølgelig som en fordel, fordi man så kan komme af med flere æg – men er alle æggebægrene fyldte, så kan man kun slå en 6’er for at undgå at få æg i sin kurv – og statistisk set, så kan man jo nok ikke slå 6’ere indtil ens egen kurv er tom, så på et tidspunkt, må man nok se i øjnene, at man får ét æg tilbage i kurven! 🙂 Når man ikke kommer af med et æg, så går turen nemlig videre til næste spiller.

Vores oplevelse af spillet

Da vi spillede spillet første gang var vi tre personer og havde dermed fordelt 7 æg i vores kurve. Vores datter, Inger, på lidt over to år var med, og selv om vi måske sprang over nogle regler – vi spillede med den hjemmelavede regel der hed, at hvis der i forvejen var et æg i eksempelvis æggebærer nr. 2, og man slog en toer, så flyttede man bare ægget fra æggebæreret og ned i panden og lave spejlæg. Inger synes det er et rigtig sjovt spil og siden vi har fået det, så snakker vi rigtig meget om æg og spejlæg! 🙂

– Anders Østergaaard

Sortskæg Sørøverspil anmeldelse

Et taktisk kortspil for hele familien

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Cirka 30 min. | For 2-6 deltagere.

Sortskæg Sørøverspil er et underholdende kortspil, der kræver taktik og omtanke.

I Sortskæg kappes spillerne om at få fingre i de mange skatte, som piraten Sortskæg har samlet. Det gælder simpelthen om at rage så meget guld til sig som muligt.

Historien har ikke så meget indflydelse på selve spillet. Det er i bund og grund et klassisk kortspil.

Spillet går ud på at få flest point. For at få mange point, skal man både være taktisk, dristig og dygtig til spå om sine egne vinderchancer.

Sådan spiller I

Spillet består af 42 kort. Der er 40 kort med guldmønter i fire forskellige farver: Rød, grøn, blå og gul. I hver farve har man tallene fra 1 til 10. Ud over det er der 2 jokere.

Hver spiller får 7 kort og resten af kortene lægger man til side. De skal ikke bruges i resten af spillet.

Før man går i gang med en runde, skal man gætte, hvor stik man får. Jo højere kort man har, jo lettere er det at få mange stik. Men hvis man gætter for højt eller for lavt, får man strafpoint.

En runde foregår ved, at man på skift lægger et kort på bordet. Det første kort afgør, hvilken farve de andre spillere skal lægge ned. Hvis der bliver lagt et rødt kort fra starten SKAL alle lægge røde kort ned, hvis de har nogen.

Det røde kort, der har den højeste værdi, vinder stikket – altså medmindre der er nogen, der lægger et gult kort. For de gule guldmønter er mest værd. Også selvom tallet på kortet er lavere. Så hvis der er en rød 7’er, en rød 5’er og en gul 2’er på bordet, vinder spilleren, der lagde den gule 2’er.

Der også jokere, som gør, at man automatisk vinder stikket – men kun hvis man lægger den ned som det første kort. På den måde kan man vinde, selvom andre lægger gule kort.

Tæl point

Når det første stik er vundet, er det næste spillers tur til at starte med at lægge kort ned. Sådan fortsætter man, indtil alle kortene er lagt.

Så er det tid til at se, om man har fået lige så mange stik, som man har gættet på. Hvis man har gættet rigtigt, får man 5 point for det første stik, man har, og 2 point mere for hvert af de andre stik.

Men hvis man gætter forkert, får man 2 minuspoint for hvert stik man har ramt forkert. Så hvis man gætter på, at man får 4 stik, men kun får 2, giver det 4 minuspoint.

Man får også minuspoint, hvis man får flere stik, end man regnede med. Og derfor skal man også nogle gange tabe nogen stik med vilje. For eksempel kan man komme af med en gul 2’er, hvis der allerede er nogen, der har lagt en gul 5’er.

Færre og færre kort

Når pointene er regnet sammen, fortsætter man til næste runde. Men inden man deler kort ud, fjerner man et tilfældigt kort for hver spiller kun starter med seks kort.

For hver runde får man færre kort, indtil man kun har ét kort hver i 7. runde. Derfra lægger man kort til i hver runde, indtil 13. og sidste runde, hvor man igen starter med syv kort hver.

Efter 13. runde tæller man alle pointene sammen og kårer en vinder.

Et fængende spil

Som du kan høre, er reglerne ikke helt enkle. Derfor egner spillet sig bedst til børn fra 8-års-alderen. Men man skal slet ikke lade sig skræmme væk. Selvom det lyder indviklet, giver det rigtig fin mening, når man først er i gang.

Spillet byder på mange sjove, taktiske overvejelser. Man skal give gode bud på, hvor mange stik man vinder. Og så skal man bagefter forsøge at ramme præcis det antal stik.

Det er lettere at gætte, fordi kortene er nogenlunde de samme gennem hele spillet. Men samtidig taget kort fra, eller lagt nye kort til, så man er aldrig helt sikker på, om ens kort nu også er så gode, som man tror.

Jeg er positivt overrasket over Sortskæg, fordi det virker meget enkelt på overfladen, men faktisk har en del dybde. Det er tilfredsstillende at spille – især når planerne lykkes.

– Søren Vinggaard Hellerung


Matribus spilanmeldelse

Matematik spil – der udfordrer matematisk, strategisk og logisk tænkning.            

Alder: Fra 9 år | Spilletid: Cirka 15-30 min. | For 2 spillere

Generelt:

Matribus er et brætspil, der kombinerer den kendte spilmekanisme 3-på-stribe med andre elementer, der gør det interessant ud fra en matematikfaglig vinkel.

Komponenter:

Spillet består af en pap spilleplade, to terninger, 36 spillebrikker fordelt med 18 røde og 18 blå samt pointbrikker med værdierne 1 til 6.

Det ser meget enkelt ud, men komponenterne er fine og er godt produceret. Der er fin sammenhæng mellem pris og kvalitet, og spillet vil kunne holde til at blive spillet mange gange uden at komme til at bære præg af brugen.

Spillepladen er opdelt i kvadratiske felter, der er nummereret på hver sin halvdel med tallene 1 til 18. Terningerne er almindelige 6-sidede terninger, og spillebrikkerne er af klar rød og blå plast. Pointbrikkerne er runde, hvide pap-skiver, hvor på der er trykt tallene 1 til 6. (disse skal ”prikkes-ud” inden man kan spille det første spil.

Regler:

Matribus er for to spillere, der forsøger at opnå 3-på-stribe, tre gange. Den der opnår dette først er vinderen. Spillet fungerer ved at en spiller ”slår” med terningen og derefter vælger at placere en af sine spillebrikker på spille-pladen i det felt, hvor tallet stemmer overens med det antal øjne som terningen viser. Hvis spilleren ikke ønsker eller kan placere en brik på spillepladen, kan man vælge at tage en pointbrik, med et tal, der svarer til terningens øjne, og placere denne brik ud for en vandret eller lodret række på spillepladen.

Pointbrikkerne kan spilleren benytte i en senere runde. Når en spiller har slået med terningen, kan spilleren vælge at benytte en pointbrik, der ligger ud for en given række, spilleren kan så addere tallene på pointbrikken og resultatet af terningens slag, og derefter placere en af sine farvede spillebrikker på spillepladen på et felt med værdien, der svarer til summen af pointbrikken og terningeslaget.

Det er tilladt at lægge op til 4 pointbrikker ud for hver række på spillepladen. Hver spiller må lægge pointbrikker på siden af spillepladen, der vender mod dem, samt den side, der vender til højre for dem. Det er ikke tilladt for en spiller at benytte pointbrikker placeret af den anden spiller.

Det kan tage lidt tid at samle pointbrikker sammen for at opnå et resultat, der gør at man kan placere en brik på tallene 16-18, men det er en del af spændingen.

Når en spiller ”slår” en seks’er (kaldet en ”seks’er heks’er” i reglerne) med terningen, må denne spiller vælge at fjerne en af den anden spillers farvede spillebrikker fra spillepladen.

Når en spiller opnår at få sine farvede spillebrikker til at danne 3-på-stribe, ”låses” disse brikker, og kan ikke længere fjernes når modstanderen slår en ”seks’er heks’er”. Den spiller der får 3-på-stribe får øjeblikkelig en 5 pointbrik, som spilleren skal placere ud for en række inden spillet kan fortsætte. De 3-på-stribe kan være både vandret, lodret og diagonalt.

Én af de låste brikker i en 3-på-stribe må anvendes i en ny 3-på-stribe.

Spil-varianter:

Der er ikke nogen officielle varianter i regelhæftet, men det er selvfølgelig en mulighed at lave egne variationer. For eksempel kan man, for et kortere spil, nøjes med at spille til en spiller har fået sin første eller anden 3-på-stribe.

Det er også en mulighed at spille med en regel, der gør at spilleren ikke placerer pointbrikkerne på en bestemt række, men beholder pointbrikkerne i en pulje, som kan benyttes på alle fremtidige slag, uanset hvilken række man ønsker at placere en brik i. Denne variant kan give færre beslutninger, men ikke færre regnestykker undervejs og ofte flere muligheder.

Hvem kan spille:

Matribus kan spilles af alle, der kan addere tal til en sum af 18. Det er sjovt, spændende, frustrerende, givende og en god måde at øve matematisk tænkning på, mens man samtidig har det sjovt.

Matribus og matematik:

Spillet er nærmest matematik. Når først reglerne er på plads og man har prøvet de første par gange, så er det tydeligt hvor meget hver spiller regner og bruger matematik, til at udfordre spillet og hinanden. Et spil Matribus indeholder selvfølgelig også held, idet det bliver afgjort med terningeslag, som giver et tilfældigt resultat. Men reglerne i Matribus gør at spillerne kan bruge sandsynlighedsregning til at sørge for at deres resultater bliver mindre tilfældige, ved at placere point brikker strategisk efter hvordan spillet ellers udvikler sig.

Det er også muligt at bruge sandsynlighedsregning til, på bedst mulig måde, at forpurre modstanderens planer, når man slår en ”seks’er heks’er”.

Jeg har med succes spillet Matribus med elever i matematik undervisning, da man kan opnå en fin dialog omkring matematikken i spillet, på flere niveauer under og efter spillet.

Spil igen faktor:

Som i 4-på-stribe, uno og andre kendte, lidt hurtige spil, kan man nemt have lyst til ”skal vi ikke lige tage et spil mere” – denne tendens viser sig også hurtigt, og specielt hvis man lige har tabt et spændende spil Matribus.

Og så er det dansk:

Spildesigneren Louise Bang er dansk. Hun designede spillet mens hun var lærerstuderende, og manglede et brætspil indeholdende matematik, som hun kunne spile med sin kæreste. Louise fik i sin tid spillet udgivet via sit eget firma OH Games, som senere er blevet omdøbt til Lille Jumbo ApS.

– Morten Mejnholt

Gonge Ringspil anmeldelse

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Ca. 5-10 min. | For 2-4 spillere

Vi har været så heldige, at få lov til at teste ringspillet fra Gonge hen over sommeren og i starten på efteråret.

Producenten:

Gonge er en familieejet virksomhed, som startede i 1966.

Gonge er særligt kendt for, at lave og udvikle legetøj/spil som er med til at udvikle og simulere børn både kognitivt, motorisk, socialt og sanse-mæssigt.

Alle deres legetøj/spil er fremstillet i en virkelig høj kvalitet, som også lever op til mange høje internationale standarter.

Gonge er særligt kendt for at have udviklet, balancestien, tumletoppen, faldskærme og aktivitetsringe mm. Se nærmere på udvalget her!

Særligt i daginstitutioner og skoler, bliver deres mange ting brugt flittigt, især med øje for bevægelseslege.

Hos Gonge tror man på at ethvert barn er unikt og fortjener individuel opmærksomhed, for at lære og udvikle sig, imens man leger. Netop derfor er Gonges produkter designet til at udfordre barnets fysiske grænser, udvikle barnets kognitive færdigheder og til at opfordre barnet til social interaktion med andre børn, via kreativ og lærende leg, samt masser af bevægelse.

Indhold

Spillet indeholder:
2 støtte pinde
3 gange metalstativ som samles til et.
5 gummiringe i henholdsvis rød, grøn gul, orange og blå
1 umbrokonøgle

Æsken spillet ligger i måler: 20 x 50 cm.
Opslået måler det: Længde 50 cm x Bredde 50 cm x Højde 18 cm.

Materialer:
Ringene er fremstillet i kunstgummi
Stativet består primært at sort metal.

Vægt:
Spillet vejer 1,8 kg

Tid at samle:
Det tager Max. 6 min så spillet klart 🙂

Selve spillet:

Ringspillet kender de fleste, og mange børn stifter bekendtskab med det, tidligt i barndommen. Det laves også til babyer i en meget forenklet udgave af plastik.

Ringspillet går i alt sin enkelthed ud på, at kaste med gummiringe og ramme den samme farve på stativet som ringen har.

Rød er i midten, og dermed den sværeste og giver 5 point.

Gul giver 4 point, Grøn giver 3 point, Blå 2 point og Orange 1 point.
Det vil sige, at der i alt kan spilles om 15 point.

Efter spillernes alder og færdigheder, findes der en passende afstand pr. Spiller. Er der mindreårige børn med, har dette spil nogle smarte støtter med. Støtterne kan placeres så spillet står på skrå, og det dermed bliver nemmere at ramme metalpindene for de yngste.

Hver spiller kaster alle ringene og pointene tælles sammen.

Spillet anbefales fra 3 år og opefter.

Vores oplevelse med spillet:

Vi er i forvejen helt vilde, med mange af de fede ting Gonge udvikler, Så jeg havde personligt store forventninger til spillet og de blev indfriet på alle planer.

Spillet er fremstillet i den lækreste kvalitet, ringene er lavet i det blødeste, men samtidig stærke, gummi.

Metallet er så flot udført og det meget nemt at gå til.

Det er en virkelig fed og velovervejet detalje, at der er støtter med til spillet, som kan justere sværhedsgraden. Selv disse støtter, er så velovervejet udført og super nemme, at klikke af og på.

Sværhedsgraden og udfordringen med ringspillet kan også justeres, ved at øge længden til stativet, hvorfra man kaster ringene.

Der ingen grænser for, hvor mange der kan være med til at spille. Det handler kun, om hvor længe spillerne gider vente på hinanden og derfor anbefales det nok med maksimum 4 spillere.

Spillet tager gerne mellem 5 og 10 minutter, afhængigt af antallet af spillere. Her i huset, har vi ofte taget en 4-5 spil i træk og udfordret hinanden.

Spillet har virkelig mange gode muligheder, for at være med til at stimulere børns fingerfærdigheder, finmotorik, øje-hånd koordination, koncentration, muskelledsans, grovmotorik og afstandsbedømmelse.
Men også sociale færdigheder som eksempelvis “At vente på tur “og “behovsudsættelse”.

Spillet anbefales fra 3 år, hvilket virker helt realistisk.
Men børn og voksne i næste alle aldre, vil elske dette hyggelige og sjove spil.

Gonge Aktivitetsringe

Vi modtog også en ekstra pakke med Gonges aktivitetsringe, som vi har brugt flittigt. De ekstra ringe er særligt blevet brugt til, at forkorte vente tiden i spillet, når vi har været mange deltagere.

Vi har også ofte brugt ringene, til at lege jorden er giftig og hoppet fra ring til ring.

De er også flittigt blevet brugt til, at øve os i at kaste og gribe.

Jeg kan se, at Agnes øje-hånd koordination er blevet en del bedre i den tid, vi har spillet og leget med ringene.

Vi har endda også haft ringene, med i svømmehallen og brugt dem, til at dykke efter.

Det som Gonge næsten altid formår, er at lave fede spil og legetøj, som er sjovt.

Vi ved, at børn lærer bedst når de leger og vi ved, at leg altid er sjovt. Dermed skaber Gonge rigtig gode forudsætninger, for læring igennem legen.

Gonge har igen lavet en genistreg som både stimulere hjerne og krop for både de små og de store…

– Tine Rasmussen

Frames spilanmeldelse

Et udfordrende byggespil for alle aldersklasser

Alder: Fra 8 år | Spilletid: 10 – 30 min. | For 2 – 4 deltagere

Frames er et enkelt spil, hvor I bygger om kap. Men selvom det ser simpelt ud, giver det mentale og motoriske udfordringer for både store og små. Og så er kvaliteten i top.

Er du hurtigt i opfattelsen og sikker på hænderne?

Hvis du kan sige ja til begge dele, har du en god chance for at løbe med sejren i byggespillet Frames.

Byg om kap

I Frames gælder det ganske enkelt om at bygge en figur, som du ser på et af de 100 kort med opgaver. I bygger alle sammen efter det samme kort, så konkurrencen er skarp.

Hver spiller har 12 små rammer at bygge med. Der er fire forskellige farver og tre forskellige størrelser i hver farve.

Når du har bygget figuren, skynder du dig at smække hånden ned på kortet. Den første, der er færdig, vinder runden. I vælger selv, hvor mange point I vil spille til.

Vælg hvor svært det skal være

På opgavekortene er der fire sværhedsgrader at vælge imellem. I den nemmeste skal man kun placere nogle få rammer ved siden af hinanden i det rigtige mønster. Men i den sværeste skal man stable rammerne oven på og inden i hinanden.

De fire sværhedsgrader gør, at der er god mulighed for at tilpasse niveauet efter, hvem man spiller med. Vi har også valgt at spille med forskellige sværhedsgrader til voksne og børn. På den måde får alle en udfordring samtidig med, at de kan konkurrerer direkte med hinanden.

Lærerigt for børn

Frames øver en vigtig evne til at skelne detaljer. På kortene er rammerne tegnet på en måde, der gør, at man er nødt til skabe sig overblik over hele figuren, før man kan være sikker på, hvilken størrelse ramme man skal bruge.

Selv som voksen tager man lidt fejl i starten og begynder at bygge med forkerte rammer. Men det er kun indtil man lærer at afkode kortene korrekt.

Spillet træner også finmotorikken – især når børnene skal bygge figurer, hvor rammerne skal stables oven på hinanden. Rammerne er nemlig ikke lige brede, og derfor skal man holde tungen lige i munden for at balancere dem oven på og inden i hinanden. Det øver bestemt også koncentrationsevnen.

Også godt som en rolig aktivitet

Man behøver ikke at samle en række modspillere for at bruge Frames. Det fungerer nemlig også som en hyggelig aktivitet i sig selv.

Agnes på knap 5 år har puslet virkelig meget med opgaverne på egen hånd. Hun syntes, det er spændende at bygge figurerne på kortene – også de svære. Hun har faktisk formået at pløje sig igennem stort set alle opgaverne.

Så hvis du har et barn, der godt kan lide at fordybe sig lidt i tingene – eller måske skal øve sig lidt i det – er Frames værd at se nærmere på.

God kvalitet gør en forskel

Kvaliteten er fremragende i Frames. Alt er lavet af træ (undtagen kortene selvfølgelig), og det gør både Frames langtidsholdbart og rart at spille med. For mig ville det i hvert fald ikke være lige så lækkert, hvis det hele var lavet af plastik.

Et spil der udvikler børnene

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente, da jeg åbnede pakken med Frames. Det virker utroligt enkelt, men det byder faktisk på en god og lærerig spiloplevelse.

Spillet træner både koncentration, fingersnilde og mønstergenkendelse. De forskellige sværhedsgrader betyder, at der ikke er noget i vejen for, at både store og små børn kan spille mod hinanden. Og som nævnt kan man også sagtens bruge som et stille og roligt aktivitetslegetøj.

Så med andre ord er der meget indhold og kvalitet at tage fat i. Den enkle præmis med at bygge figurer gør at de fleste kan have det sjovt med spillet. Men jeg vil især anbefale det til forældre, der har mindre børn, som godt kan lide en udfordring.

– Søren Vinggaard Hellerung

Quips spilanmeldelse

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Cirka 15 min. | For 2-4 deltager

Herhjemme er det et kæmpe hit, fordi det kan være svært at huske farvernes navne for vores 3-årige. Samtidig er spillet så simpelt og hurtigt, at det er et rigtig godt sted at starte, når man skal lære at spille spil.

Vi fået mulighed for at teste et lille simpelt spil til de 3 – 6-årige, hvor man kan hygge sig med at træne farver og mængderne 1,2 og 3.

Spillet består af 4 spilleplader med forskellige motiver, 90 farvede træbrikker, 1 terning med øjne fra 1-3, en terning med 6 forskellige farver samt en stofpose.

Man kan være mellem 2 og 4 spillere, og selvfølgelig flere, hvis man spiller i hold. Hver spiller vælger en spilleplade. Spillepladerne består af et motiv med forskellige farver på, og så er der lavet små huller, som passer til de farvede brikker, og selve spillet går så ud på at få fyldt sin spilleplade med de farvede brikker som passer.

De seks farver som man lærer eller øver sig på undervejs, er orange, lyserød, gul, grøn, blå og rød. Herhjemme er det et kæmpe hit, fordi det kan være svært at huske farvernes navne for vores 3-årige. Samtidig er spillet så simpelt og hurtigt, at det er et rigtig godt sted at starte, når man skal lære at spille spil. Der er øvelsen lige så meget at vente på, indordne sig under nogle regler og lære at vinde og tabe – og det er altså sværere end man lige tror.

I spillereglerne er givet 4 forskellige varianter af spillet. Da vi prøvede spillet første gang, begyndte vi med variant 4, hvor man vælger en plade hver, finder de farvede træbrikker som passer til antallet af de valgte plader og lægger de resterende træbrikker og plader væk. Herefter lægger man de farvede træbrikker i spillets låg, og så er man klar til at første spiller kan slå med de 2 terninger.

Når en spiller har kastet terningerne, tager spilleren det antal som øjne-terningen viser af den farve som farve-terningen viser, fx 2 lyserøde. Så sætter man de 2 lyserøde brikker på ens spilleplade og giver turen videre. Hvis man ikke kan bruge brikkerne, lægge de tilbage i låget.

Vinderen er den som først får fyldt sin plade med de rigtige farver og altså får fyldt alle hullerne ud. Det er en meget fin variant til at lære spillet at kende på, fordi det er simpelt, hurtigt og meget synligt, hvad man skal.

Spillevariant 1 minder meget om variant 4, så udgangspunktet er det samme. Man vælger sig en plade og finder det antal træbrikker som skal bruges, men denne gang lægges de træbrikkerne i den hvide stofpose. Når det er ens tur, slår man med kun med øjne-terningen, og man må så fiske det antal brikker op af posen, som øjnene viser. Kan man bruge farverne på pladen må man sætte dem på, og ellers skal de retur i posen igen. Igen vinder man, hvis man er den første som får fyldt hele pladen ud.

Spillevariant 2 spilles præcis som variant 1, men her må man give de brikker man ikke kan bruge væk til en modspiller i stedet, så man hjælper hinanden med at blive færdige. Den variant har vi herhjemme udbygget ved at man spiller i hold 2 og 2, og at man så kun hjælper sin holdmakker med at blive færdig, så hvis man selv eller holdmakkeren ikke kunne bruge brikkerne, så røg de tilbage i posen.

Den sidste variant af spillet, variant 3, går ud på, at man får de farvede træbrikker man skal bruge til sin spilleplade og så sætter dem på. Når man så har sat dem på, så bytter man rundt på farverne så de ikke står på deres rigtige pladser. Når det er ens tur og man slår med både farve-terning og øjne-terning, så slår man fx 3 og grøn, og man må så sætte 3 grønne tilbage på deres rigtige plads. De tre andre brikker som er i overskud sættes så der hvor man tog de grønne fra – måske får man så faktisk flere farver rigtig på plads. Den som vinder er den som først får alle sine brikker tilbage på plads.

En femte variant som min ældste dreng selv har fundet på, og som minder om spilvariant 3, går ud på at man får hele sin spilleplade fyldt med de rigtige farver fra start, og så gælder det om at komme først af med alle sine brikker, så når man slår 1 og gul, må man lægge en gul træbrik tilbage i kassen, og den som først har tom plade har vundet.

Den variant spiller vi ofte som afslutning, for så har man på magisk vis ryddet op, når man er færdig med at spille. Og det er også en fin måde at forlænge spilletiden lidt, da spillet ellers er rigtig hurtigt overstået.

Generelt set et rigtig fint begynderspil til de yngste, som er hurtigt spillet og nemt at overskue, men til større børn eller børn som spiller meget, bliver det hurtigt kedeligt.

Så vi anbefaler det til børn og familier som skal i gang med at spille spil, og til børn som skal øve farver og mængder. Desuden kan man videreudvikle på spillet og træne farver på andre sprog, så det vil fint kunne bruges til undervisningsbrug i fx engelsk og tysk, eller til dansk som andet sprog.

– Nina Bay Jensen

Hint Junior anmeldelse

Alder: Fra 8 år | Spilletid: Cirka 45 min. | For 3 – 4 deltagere/hold

Jeg var spændt på at modtage HINT Junior med posten da jeg før har stiftet bekendtskab med versionen af HINT til voksne. Kort fortalt så findes der i forvejen et Rødt HINT og et Hvidt HINT som henvender sig til voksne og som ligner lidt hinanden i spillestil dog med nogle enkelte undtagelser.

Uden at grave dybere ned i disse to versioner må jeg bare sætte en fed streg under, at jeg synes det er nogle fede selskabs spil. Derfor havde jeg også ved flere lejligheder ytret og håbet på at der ville komme en version jeg bedre kunne spille med mine egne børn, 2 piger på 10 år og en søn på 6 år.

På forsiden står der ”HINT – for børn (og voksne) der fatter et hint” så det er så afgjort et spil for både voksne og børn. Men det kan nogle gange være en svær balance har jeg erfaret. At ramme børn fra de mindst 8 år og så samtidig gøre spillet tilstrækkelig interessant til at vi voksne også gider at spille det (mere end den ene første gang).

Om det lykkes Hint Junior vil jeg komme ind på senere. Først tager jeg fat på selve spillets regler og spilmekanik.

Hint Juniors Regler:

Hint junior går enkelt ud på at dine medspillere skal forsøge at gætte, hvad du prøver at hinte til dem inden et timeglas løber ud.

Spillet indeholder 400 kort, som alle har en kortoverskrift på forsiden, og de tre ord, dine medspillere skal gætte. De kender altså det overordnede tema eks. ”skoler” og så har du ordene ”rideskole”, ”skiskole” og ”lejrskole” som du skal få dem til at gætte. De må dog ikke komme til at gætte et rødt ord, der står øverst på kortet – i dette tilfælde ”danseskole”. Der ligger hele tiden 3 kategorikort på en kategoriplade midt på bordet som hele tiden bliver drejet. På denne måde kan man være uheldig at blive tvunget til at skulle tage et helt bestemt kategorikort hvis det klarer hele vejen rundt.

Kortene er delt op i 5 kategorier som dækker over Mime, Tegne, Tale, Lyde og Hintmoji’er. De fleste kategorier giver sig selv og har også været introduceret i de tidligere benævnte voksen HINT spil, men en ny kategori Hintmoji bliver introduceret og sværhedsgraden er selvfølgelig tilpasset et yngre publikum.

Hintmojis i Hint Junior

Hintmoji er lidt speciel på den måde at man med en lille pil eller sin finger skal pege sig frem til et rigtigt svar fra dine medspillere ved hjælp af en plade med en masse billeder. Der er billeder der viser lige fra smileys til farver og former. Personligt synes jeg den var ret svær, men der var flere i min familie der var ret glad for den tilføjelse til spillet.

Sådan vinder du Hint Junior

Spillet vindes ved at man modtager point for hvert korrekt besvaret hint og minus hvis der gættes på det røde. Der kan også scores +1 point for at svare på de hints modstanderen ikke svarede på samt hvis kategorikortene når rundt til de røde felter på kategoripladen. Point-scoren sidder i kanten af kassen. Dette er noget nyt som jeg faktisk synes er en fin måde at gøre det på og det er hverken besværligt eller irriterende. Faktisk synes jeg at måden man scorer point på i HINT-spillet, er forfriskende. Det at kategoripladen får tvunget et hold til at tage et kort de ikke vil have men belønner dem med en ekstra point synes jeg er sjovt. Det betyder samtidig også at man som hold får lov til at fryde sig lidt når modspillerne får et virkelig dræbende svært kort.

Min vurdering

Lykkes det for HINT Junior at koble et voksen- og børnespil sammen i ét? Her synes jeg jo det er lige så vigtigt at spørge børnene. Alle de børn jeg har spillet med, gav Hint Junior tommelfingeren op – selv min søn på 6 år.

Det var ikke lige så nemt for ham men han kan heller ikke læse kortene selv endnu og må på denne måde have hjælp fra de andre. Samtidig er hans tegneskills blandt andet heller ikke helt så udviklet endnu. Jeg vælger dog at se det som positivt at han overhovedet kan ”være med” bare på tilpassede præmisser.

De 10-årige storesøstre til gengæld havde ingen problemer med at overskue spillets regler og finurlighed. Selvfølgelig var den konkurrenceprægede del af spillet nervepirrende og til tider stressende men de var gode til at finde på alternative måder at ”hinte” på hvis de eksempelvis ikke helt kunne få deres medspilleres svar hurtigt nok. Jeg blev i hvert fald drillet med min manglende forståelse for børnenes tegninger, som jeg må tage lidt til efterretning.

Vi synes alle det var sværest at trække kategorien ”lyde” men samtidig giver den anledning til nogle sjove teatralske situationer. Kategorien der virker nemmest, er at tegne. Det var dog en sjov udfordring at tolke min søns tegninger, men som før nævnt, kan det også være min ”blinde vinkel” der gør udslaget.

Alt i alt vil jeg gerne anbefale dette selskabsspil til børnefamilier. Det rammer lige ned i kategorien hvor også Matador og Ludo ligger og dominerer derhjemme.

HINT Junior kan dog noget mere og personligt vil jeg hellere spille dette som voksen end nogle er de overstående. Det har samtidig også den fordel at det er nemt at gå til. Det er nemt at pakke ud og ned igen og for nye spillere kræver det heller ikke en større regelgennemgang.

De fleste regler kan komme i løbet af spillet og andre ting giver sig selv. Hvis jeg skal nævne noget jeg synes kunne være anderledes er det sværhedsgraden af nogle af kategorikortene. Nu vil jeg nødigt undervurdere mine egne børn, men mine 10 årige har ingen chance for at hinte ”amerikanske præsidenter”, ”minister poster”, ”turistattraktioner i USA” eller ”internationale organisationer”. Det er selvfølgelig ikke et større problem end at man bare kan fjerne dem og tage dem frem igen, når man spiller med et ældre publikum men stadig.

Hint Junior skal dog blive stående på vores hylde og næste gang vi får besøg af venner med børn, tror jeg nok at Hint kommer på bordet igen.

– Kenneth Lenander

Zookeeper anmeldelse

Zookeeper – Husker du bedre end en 4-årig?

Alder: Fra 4 år | Spilletid cirka 10-15 min. | For 2 – 4 deltagere

Ni brikker og en terning. Det er alt, der skal til, for at skabe en fint og fængende spil – som til tider også kan være udfordrende for en træt forældrehjerne.

Zookeeper er i bund og grund et vendespil, men der er et vigtigt twist. I stedet for at finde to ens brikker, skal man finde det, terningen viser. Og samtidig rykker brikkerne konstant rundt. Så det kræver mere at holde styr på, hvad der ligger hvor. Derfor er Zoo Keeper et spil, der er værd at se nærmere på.

Ganske enkelt

Zookeeper er for 2 til 4 spillere. Så det passer til en familie med to børn, men det er også enkelt nok til, at børnene kan spille det selv, når de lige har lært det.

Spillet består af ni brikker med billeder af forskellige dyr. Dem lægger I med billedsiden opad midt på bordet.

Nu gælder det om at indprente sig, hvor alle dyrene ligger. Når alle føler, at de kan huske det, vender I alle brikkerne, så billederne vender nedad.

Slå med terningen og find dyret

Målet med spillet er, at være den første, der finder et bestemt antal dyr og lægger dem foran sig. Hvis man er to spillere, skal man samle 5 dyr for at vinde. For tre spillere er det fire dyr og for fire spillere er det tre dyr.

Den yngste spiller starter ved at slå med terningen. Som du kan på billederne, er terningen langt fra almindelig. Det er en 12-sidet af slagsen med billeder af de 9 dyr og med tre sider, der har særlige funktioner. Dem kommer vi tilbage til.

Hvis terningen viser en elefant, skal du forsøge at huske, hvor elefanten ligger. Du vender kortet for at tjekke. Hvis du gætter rigtigt, lægger du brikken foran dig selv med billedet nedad. Ellers vender du den bare igen og lader den ligge.

Hvis terningen viser et dyr, som din modspiller allerede har taget, kan du tage det – hvis du altså kan huske hvor det ligger. Og hvis terningen viser et dyr, du allerede har, skal du give det dyr videre til en anden spiller.

Ud over dyr har terningen to andre billeder: Et bur og en dyrepasser. Hvis du slår et bur, skal du lægge et kort tilbage på midten. Og hvis du slår en dyrepasser, kan du selv vælge hvilket dyr, du vil finde. Først siger du for eksempel ”krokodille”, og så vender du kortet, hvor du tror, krokodillen ligger. Hvis du gætter rigtigt, får du kortet.

Hektisk og udfordrende

Ved første øjekast ligner Zookeeper som sagt en ret almindeligt vendespil. Men det er videreudviklet, så det både er sjovere og mere udfordrende. Man skal konstant være opmærksom for at holde styr på, hvor i alverden den zebra nu er smuttet hen.

Zookeeper er perfekt til børn, der er klar til noget mere udfordrende end de klassiske vendespil. Det øver både fokus og hukommelse. Jeg har spillet flere gange med min datter Agnes på 4 år, og hun har slået mig ærligt og redeligt et par gange, selvom min korttidshukommelse ellers ikke fejler noget. Det er fedt at have et spil, der både kan udfordre voksne og mindre børn. Dem er der langt imellem, så jeg kan bestemt anbefale at prøve Zoo Keeper.

– Søren Vinggaard Hellerung

Æselspillet anmeldelse

Et skarpt overblik og en vis portion held. Det er opskriften på at vinde i Æselspillet.

På det seneste har vi spillet en masse klassiske kortspil, som du også kan læse om her på bloggen. Men Æselspillet er det første af klassikerne, som jeg aldrig før har stiftet bekendtskab med. Og det er lidt ærgerligt, for det er mere underholdende end mange andre hurtige kortspil

Æselspillet består af 101 kort. 1 æselkort og 100 kort med tallene fra 1 til 20.

Målet er enkelt: Kom af med alle dine kort

I starter med at fordele alle kortene til spillerne. Æselkortet skal dog bare lægges til side indtil videre. Der er mange kort, så I kan være op til otte spillere. Det betyder, at Æselspillet også dur, når hele den pukkelryggede familie er på besøg.

I lægger hver især jeres bunke af kort med bagsiden opad på bordet foran jer. Så skiftes I til at vende de øverste kort i jeres bunker.

Læg kort på modspillernes bunker

Hvis kortet er én højere eller lavere end et af de kort, der allerede ligger foran dine modspillere, kan du lægge det oven på deres bunke. Så hvis du for eksempel vender en 6’er, og din modspiller har en 5’er (eller en 7’er) foran sig, kan du lægge kortet på modspillerens bunke.

Når du har lagt et kort på en anden bunke end din egen, får du en ekstra tur. Du fortsætter med at vende og lægge kort, indtil du ikke kan lægge det nogen steder.

Hvis du vender en 1’er, lægger du kortet midt på bordet. Det starter en ny bunke, hvor man kun må lægge kort, der er én højere end det kort, der ligger øverst. Oven på 1’eren kan man lægge en 2’er. Oven på 2’eren kan man lægge en 3’er og så videre.

Tungen lige i munden – ellers bliver du æslet

Jo flere spillere man er, jo flere bunker skal man holde øje med, når man vender sit kort. Og det er der, spillet bliver udfordrende.

Hvis man overser en mulighed for at lægge et kort, får man den tvivlsomme ære af at blive tildelt æselkortet. Så længe du har æselkortet, kan du ikke vinde – også selvom du kommer af med alle dine kort først. Du kan kun håbe på, at en anden spiller også overser en mulighed og dermed overtager æselkortet.

Fart over feltet

Som sagt synes jeg, at Æselspillet har en god underholdningsværdi, selvom det er helt enkelt. Det kræver overblik – især, når man er mange spillere. Og der er også rig lejlighed til at more sig på andres bekostning, når de jokker i spinaten. Men det kan selvfølgelig også være dig, der ender med at blive æslet.

– Søren Vinggaard Hellerung