Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Månedsarkiv oktober 2019

Smart 10 spilanmeldelse

Opfindsomt quizspil som du (næsten) kan have i lommen

Alder: Fra 10 år | Spilletid: Ca. 20 min. | For 2 – 8 spillere.

Smart 10 er et anderledes quizspil, hvor du bruger mere tid på at quizze og mindre tid på at vente på de andre deltagere.

Har du nogensinde siddet med følelsen af, at de andre får alle de lette spørgsmål, når du spiller quizspil?

Det kan være frustrerende at have den oplevelse, fordi det virker som om, at modstanderne har lettere ved at vinde. Men den slags slipper du for i Smart 10. I dette nye quizspil svarer I nemlig alle sammen på samme spørgsmål.

Smart 10 er udnævnt til årets voksenspil i 2019, så spillets kvaliteter er godkendt af eksperterne.

Smart design

Smart 10 ligger i en kompakt æske, og når man åbner den op, fylder indholdet faktisk endnu mindre. Spillet består nemlig ganske enkelt af en plastikæske med 100 kort med spørgsmål og svar.

I midten af æsken er der et rundt hul, hvor du kan læse spørgsmålet. Rundt om hullet er der 10 plastikpropper, eller svarmarkører, som hver især dækker over et af de 10 svar.

I hvert hjørne af æsken er der pointtællere, hvor I kan tælle point for op til fire spillere. Hvis I er flere, kan I bare spille i hold.

Hurtigt rundt om bordet

Spillet foregår simpelthen ved, at man læser et spørgsmål op. For eksempel ”Hvilken film stammer citatet fra?”. Den første spiller får æsken og vælger for eksempel at svare på, hvor citatet ”May the force be with you” stammer fra.

Spilleren siger sit gæt højt og fjerner svarmarkøren ud for det citat. Hvis gættet er rigtigt, beholder spilleren sin markør, og sender æsken videre til næste spiller, som så vælger, hvilket citat han eller hun vil svare på.

Når I har svaret på alle 10 spørgsmål, slutter runden. Hvis du for eksempel har fået tre svarmarkører for rigtige svar, kan du sætte tre point ind på kontoen.

Men hvis du svarer forkert i løbet af en runde, mister du alle de svarmarkører, du har fået. Så hvis du er usikker på de resterende svar, kan du også vælge at sige pas. Runden slutter også, hvis alle siger pas.

Den første spiller, der samler 30 point, vinder spillet. Men I kan selvfølgelig altid gøre spillet kortere eller længere ved at aftale en anden pointgrænse.

Stor variation

Smart 10 indeholder seks forskellige kategorier i hver sin farve.

Orange spørgsmål går ud på at svare sandt eller falsk ud for hver svarmulighed. For eksempel skal man svare på, om Gandhi, Obama, Desmond Tutu og syv andre hver især har vundet en Nobelpris.

Grønne spørgsmål går ud på at gætte den rigtige rækkefølge. Her kan det for eksempel være rækkefølgen på 10 danske statsministre.

Gule spørgsmål går ud på at gætte tal eller datoer. Blå spørgsmål går ud på at gætte årstal og så videre.

De forskellige spørgsmålstyper giver en god variation, fordi man skal tænke lidt anderledes for hver type. Det er med til at gøre spillet både udfordrende og underholdende.

God sværhedsgrad

Spørgsmålenes emner spænder også bredt, så man kommer omkring alt fra kunsthistoriske perioder til kendte tv-figurer. Der er noget for alle, og på den måde risikerer man ikke, at én person – lad os kalde ham onkel Bent – dominerer spillet med sin store viden om sport i 80’erne og 90’erne.

Spillet indeholder 200 spørgsmål. Det lyder ikke af så meget, når man tænker på, at spil som Bezzerwizzer typisk har et par tusinde spørgsmål. Men i Smart 10 indeholder hvert spørgsmål reelt 10 svar, du skal kende, så på den måde er der rigeligt at gå i gang med.

Der er en god blanding af svære og lidt lettere spørgsmål, så man ikke løber sur i det. For eksempel er det rimeligt enkelt for mange at gætte den anden halvdel af kendte filmduoer, mens det nok er langt mere udfordrende at ordne begivenheder i 2. verdenskrig i kronologisk rækkefølge.

Solidt koncept

Smart 10 har et stærkt koncept, som producenterne Games4U garanteret bygger videre på i de kommende år. Det er oplagt at udgive nye pakker med spørgsmål om forskellige emner.

Spillet er til dig, der elsker at quizze og gerne vil udfordre dig selv med en lidt anderledes tilgang. Det er et meget transportabelt spil, som man nemt kan have med på ferie eller med ned i en park, til et spil i det fri – når varmen vender tilbage.

Spillet vandt i 2019 prisen som “Årets Voksenspil” kåret af Legebranchen (LEG) efter spiltest hos flere tilmeldte testfamilier.

– Søren Vinggaard Hellerung

Afrikas Stjerne anmeldelse

Alder: Fra 6 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 5 spillere

Fabrikanten

Alga står bag dette spil Afrikas stjerne, Alga startede som en lille virksomhed i 1917. Det var en svær tid, den første verdens krig var i gang, Finland blev selvstændigt og der var revolution i Rusland. Alga startede med at producere forsyninger og postkort og var grundlæggere for det svenske nyhedsbureau. I 1938 Kom deres første spil til verden det var monopoly som på dansk er matador. Afrikas stjerne kom først til i 1951 og blev udgivet af den finske spil designer Kari Mannerla.

Spillets indhold

1 Spilleplade

5 spillebrikker i hver deres farve

30 plastik brikker (1 Afrikas stjerne, 2 rubiner, 3 smaragder, 6 togpas, 8 visum hæfter, 4 røvere og 6 sorte huller.

Penge sedler

Spillet

Alle 30 brikker ligges med bagsiden op af og blandes grundigt, de placeres på de orange felter på spillepladen. Der er en af deltagerne, der passer banken. Deltagerne får inden start udleveret 5000 kr.

Hver spiller vælger en farvet spille brik og stille den enten i Tanga eller Cairo efter eget valg. Den der slår det højeste øjne på terningen vinder retten til at starte og det går derefter i uret retning.

Den deltager der finder Afrikas Stjerne og medbringer den til Cario eller Tanger vinder. De andre spiller har stadigvæk mulighed for at vinde, ved at få et visum og bruge det til at komme til Tanger eller Cario, før spilleren der har medbragt Afrikas Stjerne kommer frem og dermed, kan der vindes uden at have Afrikas Stjerne.

Brikkernes betydning

Sort hul

Afleveres til banken og der sker intet.

Topas

Sælges til banken for 3000 kr men til dobbelt pris, hvis den ligger på Guldkysten

Smaragd

Sælges til banken for 4000 kr men til dobbelt pris, hvis den ligger på Guldkysten

Rubin

Sælges straks til banken for 5000 kr men til dobbelt pris, hvis den ligger på Guldkysten.

Røver

Får du en røver, mister du alle dine penge. Pengene afleveres til banken.

Har du ingen penge, så skal brikken bare afleveres til banken.

Hvis du er på en ø og bliver overfaldet af en røver, og derfor ikke har penge til en billet, skal du springe en omgang over, og næste gang det er din tur må du tage skibet uden at betale.

Visum

Du kan ikke bruge visum’et, hvis Afrikas Stjerne ikke er fundet og det skal bare afleveres til banken. Men er Afrikas Stjerne fundet af en anden deltager, og du vender et visum skal du beholde brikken og forsøge at komme først til Tanger eller Cario og dermed vinde spillet.

Afrikas Stjerne

Er spillets vigtigste brik. Den deltager som vender Afrikas Stjerne skal beholde den og derefter hurtigst muligt rejse til Cario eller Tanger, komme først og dermed vinde.

For den spiller, der har Afrikas Stjerne eller et visum og er på vej mod Tanger eller Cario, gælder der almindelige regler for at flytte spillebrikken til lands, vand og i luften.

Steder med specielle regler:

Kapstaden

Den spiller der først kommer her til får 5000 kr. af banken

Guldkysten

Den spiller, der finder en ædelsten her, får dobbelt betaling for den.

Slavekysten

Den spiller, der finder et sort hul her, skal spinge en omgang over

St. Helena

På siderne af øen er sørøverne på lur. Landes der på et af de blå felter omgivet af en sort ring, kan spilleren kun fortsætte hvis der slås en 1’er eller 2’er

Sahara

Den spiller, der lander på det hvide felt omgivet af en blå ring, bliver overfaldet af beduiner og kan kun slippe fri ved at slå en 1’er eller en 2’er.

Til lands.

Vejen er mærket med hvide linier og hvide prikker. Det gratis og flytte til lands.

Der kan rykkes det antal øjne terningen viser, eller der kan vælges at blive stående.

Når det er din tur kan du rykke det antal øjne du slår, du kan flytte din spillebrik til lands, til vands og fly, eller blive stående. Lander du på en orange prik med en brik på, skal du slå 4, 5 eller 6 for at vende den, gør du ikke det, kan den vendes ved at betale 1000 kr.

Vender du en brik, skal du rette dig efter hvad brikken viser.

Selv om du lander på en brik, behøver spillerne ikke vende den.

Til vands.

Søvejen er mærket med blå steger og punkter.

Spillerne kan rejse med skib fra en orange cirkel, det koster dog 1000 kr. som går til banken.

Når du sejler flytter du via de blå prikker, det som terningen viser, når du en orwnge cirkel skal du blive stående selv om terningen viser mere.

Ligger der ingen brik på cirkel, går turen blot videre til de andre spillere. Ligger der en brik skal du slå 4, 5 eller 6 for at måtte vende den eller betale 1000 kr.

I luften med fly

Flyruterne er lavet med de orange streger fra orange cirkel til cirkel. Det koster 3000 kr for flybilletten og der kan flyttes derefter direkte i samme tur uden at kaste terningen.

Flybilletten gælder kun frem til næste orange cirkel og der må igen købes en ny flybillet til 3000 kr.

Ligger der brikker på de orange cirkler, er det de samme regler, 4, 5 eller 6 skal slå for at måtte vende den. Ellers kan den vendes ved at betale 1000 kr til banken.

Vores erfaringer

Spillet er nemt at gøre klar til at spille, det tager kun 3-5 minutter at sætte op. Spillet har nogle ret kompliceret regler, men det også dem der gør det sjovt og spændende fra gang til gang og spille.

Fordi spillet har nogle kompliceret regler, er vores erfaringer at aldersgrænsen på 6 år er helt optimalt.

Spillet tager et sted mellem 10 og 30 minutter og for at spille en omgang. Selvom et spil tager et godt stykke tid, tager vi tit og ofte, lige et spil mere.

Vi elsker simplehen Afrikas Stjerne! Det er et sjovt, spændende og nervepirrende spil, hvor reglerne kan gradbøjes, så selv de mindre børn kan være med.

Hjemme hos os, er det især Agnes på 4 år der spiller det og oftest med storebror Lucas på 14 år. I ferien spillede de også med deres fætre på 8 og 6 år og med stor glæde.

Der ingen tvivl om, at spillet er blevet Agnes nye ynglings spil 🙂 Hun vågner tit om morgen og spørger som det første, om vi skal spille Afrikas stjerne.

Undervejs i spillet kan alt ske, der røvere, beduiner og store ædelsten. Børnene har nerverne uden på tøjet og venter i spænding på, at vende brikker og se hvad der venter dem på deres færd rundt i Afrika.

Vi har oplevet, at der kan være mange følelsesmæssige rutcheture igennem spillet for de mindste, men det lærer dem, at nogle gang taber man og andre gange vinder man og at det er okay.

Vi har tit og ofte en snak om Afrika, menneskerne, feriestederne, attraktionerne, beduiner og dyrene, imens vi spiller, dermed kan man få en en masse ny viden.

Jeg husker selv Afrikas Stjerne fra min egen barndom og jeg var selv, lige så begejstret som barn, som Agnes er for det.

Det er kommet ind på første pladsen på Agnes liste over gode, sjove og spændende børne og familie spil.

Spillet er nemt at have med og det har vi også haft stor gavn af.

– Tine Rasmussen

Cirkus Topito spilanmeldelse

Balancegang i cirkusteltet

Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: Cirka 15 min. | For 2 – 6 spillere

Cirkus Topito er et underholdende, prisvindende spil, hvor du skal tænke dig om og være sikker på hænderne.

Når man åbner et børnespil, ved man aldrig helt hvad man får. Nogle gange er spillet meget simpelt – måske endda lidt kedeligt. Men andre gange får man et spil, som byder på en hel del mere.

Cirkus Topito hører til den sidste kategori. På overfladen er det bare et spil om at stable figurer, men det kræver både en rolig hånd og en sund portion taktik at vinde.

Spillet har også vundet Guldbrikken for årets børnespil i 2018. Og det er altid en god indikation på kvalitet.

Løs dine missioner

Spillet består af tre små podier, en stak kort og ni cirkusfigurer trykt på solide træklodser.

I starter ved at placere de tre podier midt på bordet med lidt afstand. Bland kortene og giv hver spiller fire styk. Hvert kort viser en mission, som du skal fuldføre. Der er fire typer missioner

Enten skal du:

  • stable tre figurer i en bestemt rækkefølge
  • stable to bestemte figurer lige oven på hinanden
  • placere tre figurer i vilkårlig rækkefølge på et bestemt podie
  • eller placere én figur som et bestemt nummer i stablen

De missioner ville jo være nemme nok i sig selv, hvis det ikke lige var fordi, at dine medspillere også samtidig rykker rundt på brikkerne for at løse deres egne missioner.

Så snart du løser en mission, spiller du kortet med den mission på og trækker et nyt. Den første, der spiller syv kort, har vundet.

Taktik med tungen lige i munden

Med fire missioner på hånden har du hele tiden forskellige muligheder, du kan gå efter. Og det er her, de taktiske overvejelser ligger.

Nogle gange er det tydeligt, at en dine medspillere er ved at bygge noget med nogle figurer, du også skal bruge. Du kan enten vælge at gå i clinch med vedkommende og forsøge at forhindre deres planer for at udføre dine egne. Eller også kan du vælge at fokusere på en af dine andre missioner.

Hver gang du flytter figurerne, byder Cirkus Topito på et element af Klodsmajor. I hver tur kan du enten tage en brik, der ikke er placeret endnu og stille den på et af de tre podier eller tage en eller flere figurer fra et podie og flytte dem til et andet podie.

Når du flytter flere figurer, skal du gøre det på én gang, og du må kun holde på den nederste figur. Det er den, regel der udfordrer dig og dine børns finmotoriske evner. Det kræver fuld koncentration og rolige hænder at flytte en større stak figurer.

Figurerne er som sagt trykt på solide træklodser. De er brede, så de er lette at stable. Ved første øjekast ligner det noget, der er designet til, at selv 2-årige kan stable figurerne. Med andre ord virker det næsten lidt for nemt. Men når man forsøger at flytte en stabel med fem figurer, er man taknemlig for, at brikkerne er så brede. Det er det helt rigtige designvalg.

Når det hele ramler

Hvis du mister kontrollen, så brikkerne kommer ud af balance og falder til bordet, får du en straf. Du skal tage et af de missionskort, du allerede har gennemført og lægge det i bunden af kortbunken. Så er du et skridt længere fra at nå op på syv missioner.

Et rigtig stærkt børnespil

Cirkus Topito er vellykket på alle områder. Det øver både børnenes finmotorik og taktiske sans. Og på begge områder er det velafbalanceret, så det hverken er for let eller for svært.

Samtidig er kvaliteten rigtig god. Træklodserne er bundsolide, så de er ikke til at slide op. Og det hele er smukt illustreret i en hyggelig stil, der appellerer til børnenes fantasi.

Spillet er anbefalet for børn på 6 år og opefter. Mindre børn kan godt være med, hvis man spiller på hold sammen med dem. Så kan de øve sig på at flytte brikkerne forsigtigt og holde balancen. Men når det gælder de taktiske overvejelser med, hvilke brikker det bedst kan betale sig at flytte, bliver det for krævende for de fleste børn på 5 år eller mindre. Så er det fint at have en voksen på holdet.

Børnespillet Cirkus Topito et rigtig godt køb. Du får høj kvalitet og en god spiloplevelse til en meget rimelig pris. Spillet vandt også “Guldbrikken” -prisen for Årets Børnespil i 2018 .

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Blueprints spilanmeldelse

Alder: Fra 8 år | Spilletid: Cirka 30 min. | For 2 – 4 deltagere

Spillet kræver faktisk ikke så meget bordplads, hvis man kan overskue at tælle pointene sammen i hovedet og ikke behøver pointbrættet. Det, kombineret med kassens størrelse, betyder, at man sagtens kan tage spillet med sig rundt og spille mange steder, uden man nødvendigvis har et stort bord til at stille det hele på.

Indhold i æsken

Spillet kommer i en god solid kasse, som ca. måler 23*15*4 cm.
Spillet indeholder: 1 spillevejledning, 32 terninger i 4 forskellige farver, 24 blåtryk (kort), 9 hædersbeviser (kort), 12 priser (kort), 4 skærme i forskellig farve, 1 pointbræt, 1 stofpose og 4 spillebrikker (point-markører)

Spillevejledningen var lige ved at få os til at opgive på forhånd. Vi måtte flere gange læse den igennem, og forsøgte også at stille tingene op efterhånden som vi læste os frem til, og alligevel forstod vi ikke helt. 

Efter et par gennemlæsninger sammen, forstod vi hvordan det skulle spilles, men vi havde stadig svært ved at forstå, hvordan vi skulle regne point sammen.

Efter lidt tid opdagede vi, at der på skærmene også var illustreret, hvordan man skulle tælle pointene, hvilket hjalp os lidt. Så dette er et spil, hvor spillevejledningen er sværere at forstå end selve spillet egentlig er.  

Spillet er vurderet til at kunne spilles fra 8 år og opefter for 2-4 spillere. Tiden er vurderet til at tage 30 min. En lidt irriterende detalje er stofposen, som terningerne skal lægges i, som ikke er syet ordentligt, hvilket betyder, at vi konstant har blå snore liggende på bordet, hver gang vi spiller.

Det er en lille ting, men på sigt, vil den dårlige syning formentlig betyde, at stofposen går helt op. Vi har derfor valgt, at sy vores egen stofpose. Alternativt kan man sikkert finde andre ting, at gemme terningerne i – fx en ganske almindelig farvet plasticpose.

Spil beskrivelse

Formålet med spillet er, at få flest point samlet sammen ved hjælp af sin ”bygning”.  Dette er der flere muligheder for. Hver spiller skal være ”arkitekt” og alle trækker hvert sit ”blåtryk” (en teknisk tegning af en bygning).

Alle terninger lægges i den blå pose, og der bliver trukket 2 terninger, som skal signalere ”mest efterspurgte” – disse kommer i spil, hvis der er 2 eller flere som har det samme antal point og derved flere der deler førstepladsen. Disse 2 terninger skiftes efter hver runde.

Derudover trækkes 8 terninger, som ”kastes” og derefter lægges på bordet i rækkefølge efter antal øjne. På tur skal spillerne trække en terning, som bruges som byggemateriale på blåtrykket. Når der er taget en terning, tages en ny fra posen som ”kastes” og derefter lægges ind i rækkefølgen af de terninger, der i forvejen ligger fremme, så der altid er 8 terninger at vælge imellem.  

Der skal på alle blåtryk bruges 6 terninger, og når alle har trukket 6 terninger (altså det har været din tur 6 gange) så stoppes runden og man tæller point sammen. Terningerne giver forskellige point ud fra farve, antal øjne og hvorledes de er lagt.

Det betyder, at der er flere ting/kombinationer, der giver point og derfor har man muligheden for bruge pointbrættet til at holde styr på pointene undervejs, mens man tæller sammen.

Der spilles i alt 3 runder – altså får man på 1 spil 3 blåtryk, der skal laves.

Efter hver runde deles prisen ud til den spiller, der har flest point. Derudover har man mulighed for at få hædersbeviser, hvis man har lavet kombinationer, som findes på disse kort. Dette betyder, at man undervejs i spillet, skal finde ud af hvilke point, man forsøger at gå efter.


Vores vurdering

Da vi først kom i gang med spillet, var det ikke så teknisk udformet, som det virkede til, da vi kæmpede med at forstå spillevejledningen. Grundtanken i spillet er faktisk ret simpelt, men det gør ikke spillet nemt af den grund.

Da der er mange forskellige muligheder for at samle point, betyder det at, man er nødt til at tænke sig om for at regne ud, hvilken strategi man vil bruge og hvad der bedst kan betale sig. Men samtidig bliver en del af spillet afgjort ved held, da det også afhænger af, hvilke 8 terninger der ligger fremme på bordet som man har til at bygge af.

Umiddelbart kan vi godt være i tvivl om, hvorvidt aldersniveauet passer. Der vil helt sikkert være 8 årige, der i hvert fald ikke helt kan overskue, hvordan man samler flest point.

Vores vurdering ligger måske tættere på, at man skal være 10+. Til gengæld passer det meget godt med at et spil tager ca. 30 min – det kan godt være lidt mindre, når man er 2 spillere og lidt mere når man er 4 spillere.

Spillet er lavet på en måde, så der er taget højde for pointfordelingen afhængig af, hvor mange spillere man er. Dette er gennemtænkt, og en fordel når man spiller. Spillet ændrer også lidt karakter, afhængig af hvor mange man spiller, hvilket også gør det lidt ekstra sjovt.

Det er helt sikkert en fordel at være matematisk/logisk tænkende, men held elementet giver dog alle en chance for at vinde. Man kan lægge en plan fra start ud fra sit blåtryk og de 8 terninger, der fra starten ligger på bordet. Men da terningerne udskiftes efterhånden, vil man ofte blive nødt til at ændre plan/strategi undervejs. I nogle tilfælde vil planen blive så ødelagt, at man gik fra muligheden for mange point til næsten ingen.

Spillet kræver faktisk ikke så meget bordplads, hvis man kan overskue at tælle pointene sammen i hovedet og ikke behøver pointbrættet. Det, kombineret med kassens størrelse, betyder, at man sagtens kan tage spillet med sig rundt og spille mange steder, uden man nødvendigvis har et stort bord til at stille det hele på.

Vores tanke var bl.a. at det kunne egne sig til en færgetur, hvor der blot er et lille bord – her passer tiden med de ca. 30 min. pr spil også meget godt.

Vi havde spillet med på efterårsferie, sammen med en masse andre spil. Blueprints endte med at være det spil, der klart blev spillet mest. Primært fordi det er et spil, man nemt lige kan tage et par runder af, når man har lidt tid at fordrive.

– Joan Frederiksen

Loopin Louie spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 20 – 30 min. | For 2 – 4 spillere

”Wauw, findes spillet stadig?” var min første tanke, da jeg modtog Looping Loui med posten.

Vi havde spillet på spilhylden, da jeg var barn, og jeg husker tydeligt, hvordan min lillebror og jeg kunne kaste stakkels Loui op i luften i timevis, så han ikke stjal vores kyllinger. Det glædede jeg mig til at spille med min søn!

Det var derfor med stor forventning, vi pakkede spillet op. Der blev vi dog mødt af noget af en opgave, da spillet ikke var samlet, men der derimod var en masse dele og flere ark med klistermærker, der skulle sættes på delene.

Det var noget af en udfordring med en 3-årig pilfinger. Så med mindre børnene er skolebørn og kan hjælpe med klistermærkerne, vil jeg anbefale, at forældrene gør spillet klar uden små fingre, der kan sætte klistermærker på tøjet. Og bordet.

Heldigvis var vi to voksne, så vores søn kunne, med lidt vejledning, hjælpe med at tage klistermærkerne af arket og give dem til en voksen, der kunne sætte dem på delene.

Det tog en halv times tid, før alle klistermærkerne var sat på, og Looping Loui var samlet. Umiddelbart virker spillet ikke til at være i så god kvalitet, da delene er i plastik og sidder ret løst sammen. Men det gør ikke noget ved spilleoplevelsen og spillet virker som det skal. Så vi vurderer, det ikke har nogen betydning.

Looping Loui kan ikke spilles i hold, men spilles af fire personer, der hver især har en hønsegård med tre høns, formet som runde mønter. Vores søn godtager ikke hele hønse-historien, men mener i stedet, at Looping Loui vil fange hans penge. Så der er altså mulighed for at skabe flere fortællinger for børnene.

Når der tændes for Looping Loui, vil han flyve rundt i rundkreds. For spillerne handler det nu om at trykke på en katapult, der kaster Looping Loui op i luften, så han ikke får mulighed for at stjæle spillerens høns.

Hvis spilleren får trykket på det forkerte tidspunkt, kan det være, Looping Loui stjæler en høne, som smutter ud af hønsegården. Det gælder om at beholde sine høns i hønsegården, og spillet slutter derfor, når der kun er én spiller, der har høns tilbage i sin hønsegård.

Et spil tager med et barn ca. 10 minutter, måske mere eller mindre tid, afhængigt af barnets motoriske evner. Hvis der spilles med mindre børn vil voksne højst sandsynligt vinde hver gang, da vi som regel er bedre til at koordinere og dermed til at undgå at miste vores høns. Måske vi endda også kan koordinere vores tryk sådan, at Looping Loui lander direkte ned i vores modspilleres hønsegård, uden modspilleren har mulighed for at kaste Looping Loui væk.

Vi mener derfor, at spillet egner sig bedst til, at børn spiller spillet med andre børn alene, eller at voksne taber nogle af deres høns med vilje, så det ikke bliver en magtdemonstration fra forældrenes side.

Der er ikke mange regler i Looping Loui, så derfor er det ikke kompliceret for børnene. Til gengæld kræver det gode koordinationsevner, før børnene kan trykke på katapulten på det rigtige tidspunkt, så Looping Loui ryger over hønsegården og ikke får mulighed for at stjæle nogen høns.

Vores søn synes, det er sjovt at se, når ”mønterne” ryger ned fra hønsegården, så han vil slet ikke trykke på knappen og taber derfor meget hurtigt. Vi synes ikke spillet egner sig så godt til mindre børn, da spillet er meget enkelt, og der derfor ikke kan varieres i reglerne.

Ifølge spillet selv egner Looping Loui sig til børn på 4 år +, hvilket vi er nogenlunde enige i. På grund af enkeltheden er spillet relativt let tilgængeligt for børn, men det kræver gode koordinationsevner og motorik, ligesom spillet og spillets storyline ikke har kunne fastholde vores søns interesse, selvom han bliver 4 år om en måned.

Spillet træner børnenes koordination og motorik, der kan udvikle sig og give en kontant ”belønning” i form af et hop med Looping Loui, så han ikke stjæler hønsene. Jo bedre spillerne bliver til at koordinere trykket, jo mere kan spillet udvikle sig, da strategien går fra at beskytte sin egen hønsegård til at angribe sine modspilleres hønsegård ved hjælp af Looping Loui.

Når først spillerne er i gang med spillet, kan bølgerne og tempoet gå højt, og et afsluttet spil vil næsten altid resultere i endnu et spil. Det gjorde det i hvert fald, da dette hjems forældre røg i den nostalgiske fælde, efter barnet var puttet.

Så Looping Loui er, som vi husker det. Men vores søn skal nok være lidt ældre, før spillet egner sig til at blive spillet igen og igen og igen.

Genudgivelsen af spillet har desuden vundet prisen “Årets Børnespil i 2013“, kåret af Legebranchen (LEG).

– Christian Hjortdal

Bamse Stoledans anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Spilletid: Ca. 15 min. | For 2-4 deltagere

Hjemme hos os er vi ret vilde med Bamse og Kylling – både når vi ser det i fjernsynet, hører deres sange eller læser bøger om dem og deres fjollerier – og da Inger samtidig også holder af at danse og høre musik, var vi ikke i tvivl. Det var oplagt at prøve spillet Bamse Stoledans.

Indholdet i spillet

Spillet kommer i en rigtig fin metaldåse, som er af god kvalitet og det gælder faktisk for alle de øvrige dele i spillet også. Der medfølger en lille musikboks (der er ikke batterier med, så der skal man huske at have 2xAAA batterier), 12 runde “stolekort” (hvor der på den ene side er et grønt bamsebillede og på den anden side er forskellige ting fra Bamses verden – eksempelvis Bamses hus, Bamses stol etc.), 6 aktivitetskort og et sæt gode spilleregler.

Jeg vil beskrive de enkelte dele lidt senere, når vi gennemgår de forskellige spillemuligheder. Dog skal det lige nævnes, at musikboksen er indstillet til kun at spille Regnsangen og den stopper automatisk, så det passer til stopdans osv.

Gennemgang af spillets regler

Overordnet for Bamse Stoledans er, at der er rigtig mange forskellige muligheder for at spille spillet – og reglerne er rigtig grundigt beskrevet og kommer med mange gode forslag – som endda er delt ind i forhold til hvilken alder de umiddelbart passer bedst til.

Den mest oplagte spilmulighed er naturligvis stoledansen – men da de fleste kender denne leg, vil jeg springe over den i min beskrivelse (Det skal dog siges, at vi har leget den flere gange :))

Jeg vil nedenfor beskrive reglerne og samtidig skrive om vores oplevelser af dem 🙂

Vores oplevelse med spillet

Niveau 1 (2 år)

Første spilmulighed er den klassiske stopdans. Reglerne behøver jeg nok ikke at pensle ret meget ud, men man danser når der er musik, og man står stille når musikken stopper. Man kan vælge at spille det som en “konkurrence” og hvis man bevæger sig mens musikken er stoppet, så skal man gå væk fra dansegulvet. Vores næsten nyfødte søn, Peter, kunne også “deltage” i stopdansen og det var virkelig sjovt 🙂

Niveau 2 (2-3 år)

Inger elskede denne leg – hun kendte det i forvejen fra vuggestuen, men hun syntes det var rigtig sjovt, at hun selv kunne trykke på knappen og musikken så fortsatte. Vi forsøgte os kort med “udsmidning”, men denne del var hun ikke helt med på – det prøver vi igen, når hun bliver lidt ældre 🙂

Kort fortalt, så skal man lægge tre stolekort på gulvet, så motiverne fra Bamses verden vender op ad. Så lægger man dem i en cirkel og starter musikken. Når musikken så stopper, så siger man eksempelvis “Bamses stol” – så skal barnet løbe hen os sætte sig på det kort.

Denne spilmulighed forsøgte vi først anden gang vi spillede, og efter lidt startvanskeligheder hvor Inger samlede kortene op i stedet for at danse, så lykkedes det efterhånden 🙂 Hun modificerede dog selv reglerne og samlede det ene kort op når musikken stoppede, for så at fortælle hvad der var på kortet. Det var faktisk en rigtig god måde at få noget leg ind i stop dansen.

En anden leg, som man kan lege er med de 6 aktivtetskort der medfølger. På aktivitetskortene er der fire aktiviteter, som man kan lave. Der er eksempelvis et kort, hvor man skal vinke, nynne med på regnvejrssangen, vrikke med hoften, eller være én af følgende fire ting: sur, bange, ked af det eller glad.

Man starter musikken også er der én der siger første aktivitet (herhjemme var det enten mor eller far) – også stod Inger ellers og vinkede – og i de tilfælde hvor hun ikke lige helt var med på hvad vi mente, ja der måtte vi jo så vise, hvordan det skulle klares.

Efterhånden som Inger blev skrap til de første ting, så prøvede vi at øge niveauet og dansede rundt mens musikken spillede. Vi har efterfølgende også bare brugt kortene til at lave aktiviteter uden musikken og det fungerede også rigtig fint – så legede vi at Inger skulle abe efter hvad vi gjorde og bagefter var det så hendes tur til at finde på noget skørt, som vi skulle gøre.

Niveau 3: (3-4 år)

Denne leg har vi ikke prøvet herhjemme – eller det vil sige, at det prøvede vi, men der kom Ingers alder nok lidt til kort! 🙂 Man skal lægge alle stolekortene rundt på gulvet med den grønne bamseside opad. Herefter skal man sige en bevægelse, som alle deltagere skal lave – og danse fra kort til kort. Hvis man står på et stolekort når musikken stopper, så må man vende det om og beholde det – så får man nogle bamsepoint og den der har flest bamsepoint i sidste ende vinder spillet.

Hvis man skal opsummere en anbefaling for dette spil, så synes vi herhjemme, at det er et virkelig sjovt spil – og det er også rigtig godt hvis man har legekammerater på besøg!

Vi har haft rigtig mange timers underholdning med spillet. En ekstra god egenskab ved Bamses Stoledans er også, at man ikke nødvendigvis behøver have en voksen med – i hvert fald ikke hvis man bare vil lege med det. Inger har flere gange leget/spillet det med alle hendes dukker, som har været placeret rundt på de forskellige stolekort.

– Anders Østergaard

Dead Of Winther spilanmeldelse

Zombier kan også være hyggelige

Zombieangreb, magtkampe og en spændende historie. Det er hovedingredienserne i brætspillet Dead of Winter. Læs videre for at se, hvorfor det er et godt valg til en hyggelig spilleaften.

Har du nogensinde set Walking Dead eller en af de utallige andre serier og film, der handler om zombier? Og har du nogensinde tænkt, at karaktererne dummer sig og tager forkerte beslutninger? Så har du nu chancen for at vise, at du kan gøre det bedre.

Dead of Winter foregår i det velkendte scenarie, hvor en zombievirus har udryddet størstedelen af befolkningen. For de overlevende er hver dag nu en kamp for ikke at bukke under.

I Dead of Winter er det dig og dine medspillere, der former historien.

I skal sørge for, at jeres koloni overlever vinteren. Der skal mad på bordet, patroner i pistolerne og benzin i bilerne, for at det hele kan hænge sammen. Så i er nødt til at drage ud i vinterkulden for at finde forsyninger.

Reglerne

Det kræver lidt at lære at spille Dead of Winter. Men det er indsatsen værd. Jeg kan anbefale at se den her video på YouTube. Den er på engelsk, men er let at forstå.

Her får du et overblik over, hvordan spillet fungerer i store træk. Så kan du lære detaljerne, når du selv sidder med spillet.

I kan være 2 til 5 spillere, der hver især styrer flere karakterer.

Karaktererne er samlet i en koloni, og i starten af spillet får I en fælles mission om for eksempel at samle forråd og våben, så I er klar til at rejse videre.

Ud over den fælles mission har I hver en hemmelig mission, som I selv skal sørge for at udføre for at vinde. Hvis man spiller med 3 eller flere spillere, kan man risikere, at en af jer får en mission, der går ud på at forråde kolonien. Man ved ikke, hvem det er – eller om der overhovedet er en forræder – så det er svært at vide, hvem man kan stole på. Det giver et ekstra lag spænding.

I starten af hver tur slår du med et antal terninger, der svarer til, hvor mange karakterer du styrer. For hver terning kan du udføre en handling. Det kan fx være at søge efter forsyninger eller at uskadeliggøre en zombie.

Der er også nogle handlinger, der ikke kræver, at man bruger en terning. Man kan fx rykke til et nyt sted eller bruge en af de ting, man har fundet.

Saml forråd for at overleve

En stor del af spillet går ud på at samle mad og andre livsnødvendige forsyninger. Det gør ved at rejse væk fra den relativt trygge koloni til en af de seks lokationer: Politistationen, supermarkedet, hospitalet, skolen, tankstationen og biblioteket.

Man leder ved at trække et kort fra bunken ved det sted, man besøger. På kortet kan der være alt fra benzin og dåsemad til knive og geværer. Alle ting kan blive nyttige senere hen i spillet.

Nogle gange støder man også på andre mennesker under sine ekspeditioner. De slutter sig kolonien, så de kan hjælpe til med missionen. På den måde får I flere karakterer i løbet spillet. Det giver mulighed for at gøre flere ting hver tur, men samtidig skal I også bruge mere mad.

Og mad er selvfølgelig en helt centralt faktor i et overlevelsesspil. Hver runde skal kolonien have nye madforsyninger. Hvis man ikke finder nok, sulter kolonien. Det skader folks motivation og i sidste ende kan det betyde, at I taber spillet.

Risici og belønninger

Hver gang man bevæger sig udenfor eller angriber en zombie, risikerer man selv at blive angrebet. Man slår med en terning for at se, om man bliver skadet eller klarer sig igennem. Men hver gang er der også en risiko for, at karakteren bliver bidt af en zombie og dør øjeblikkeligt.

På den måde kan spillet være nådesløst og overraskende. Pludselig mister man en karakter, som man har brugt længe og måske knyttet sig til. Og på den måde minder spillets historiefortælling meget om serierne fra tv.

En fængende historie med et drys sort humor

Historien er et af de vigtigste elementer i Dead of Winter. Den gør, at man lever sig ind i den mission, man arbejder for og bevarer interessen i længere tid.

Hver mission starter med en kort tekstbid, der sætter scenen. Man får et antal runder til at løse den opgave, man har.

Der bliver også skabt interessante scener på en anden måde. Før din tur trækker din medspiller et såkaldt Crossroads-kort, som kun skal læses op, hvis der sker noget bestemt. For eksempel hvis du flytter en karakter til hospitalet eller bruger en bestemt karakter. De ekstra historiebidder gør, at hvert spil er forskelligt.

Selvom spillet alt i alt er temmelig dystert, indeholder det også en del sort humor, så man ikke bliver helt deprimeret. For eksempel kan man komme ud for, at den tidligere stunthund Sparky slutter sig til kolonien og søger efter og dræber zombier på lige fod med menneskene.

Den endelige dom

Dead of Winter er rigtigt stærkt spil for både voksne og større børn. Det kræver mere end andre brætspil, fordi man skal sætte sig ind i nogle mere indviklede regler, og det tager gerne omkring to timer at spille. Men til gengæld får du en meget mere berigende spiloplevelse, der både byder på samarbejde, intriger, drama og en god historie.

Så saml en gruppe gode venner, sørg for rigeligt med snacks og drikkevarer og forbered jer på en aften, hvor I skriver historien i stedet for at se på bag skærmen.

– Søren Vinggaard Hellerung

Trivial Pursuit anmeldelse

En spilanmeldelse af TP: Classic Edition

Alder: Fra 16 år | Spilletid: Ca. 60 – 120 min. | for 2 – 6 deltagere/hold.

Trivial Pursuit er et af de spil, som nærmest alle mennesker har et forhold til. De fleste har spillet Trivial Pursuit på et tidspunkt i deres liv. Derfor var vi spændte på at pakke spillet op og se, om spillet var lige så godt, som vi huskede det. Uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt sige: det var det!

Det er amerikanske Hasbro Gaming, der står bag Trivial Pursuit. De har også lavet populære spil som Cranium, Hvem er hvem og Monopoly.

Udpakning af spil

Spillet ligner sig selv. Spilleæsken ser klassisk og eksklusiv ud med sin mørkeblå farve og den kursive guldskrift. Spillepladen er massiv og solid, og kan uden tvivl holde til mange års spil. Der er seks osteholdere, 36 oste i forskellige farver, en terning og 400 spørgsmålskort.

Det er altså en klassisk udgave, hvor der ikke er tænkt nye elementer eller regler ind i spillet. Og det kan vi godt lide! Spørgsmålskortene indeholder spørgsmål i seks kategorier:

  • Geografi
  • Underholdning
  • Historie
  • Kunst & litteratur
  • Naturvidenskab
  • Sport & fritid.

Der burde altså være spørgsmål for enhver smag. Der er seks osteholdere og dermed kan spillet spilles af op til seks personer. Trivial Pursuit kan dog også spilles i hold, hvormed antallet af spillere øges.

Reglerne i Trivial Pursuit er, som udgangspunkt, ret simple. Hver spiller skal slå med terningen og rykke et vist antal felter i en valgfri retning på pladen. Feltets farve illustrerer hvilken kategori spørgsmålet er i. Hvis spilleren svarer rigtigt på spørgsmålet, må spilleren endnu en gang slå med terningen og rykke hen på et nyt felt.

Svares der forkert er turen slut, og turen går nu videre til næste spiller. Spillerne samler oste ved at lande på de såkaldte ostefelter, hvor der skal svares rigtigt, før spilleren må få en ost.

Osteholderen skal fyldes af oste i hver enkelt farve, og når osteholderen er fyldt, har spilleren vundet. Udover spørgsmålsfelter og ostefelter er der også ”kast-igen-felter”, hvor spilleren får et nyt kast med terningen. Spilleren bestemmer selv, hvilken retning han ønsker at gå i, og har altså altid to felter, og dermed to spørgsmålskategorier, at vælge imellem.

Spilleoplevelsen

Vi kommer hurtigt i gang med spillet, da der ikke er megen forberedelse. Spillepladen foldes ud, osteholdere udvælges, og så er vi klar til at komme i gang. Reglerne er, som vi også husker det, ret simple. Jeg er den første til at lande på et ostefelt og kan allerede mærke adrenalinen i kroppen: Nu skal jeg have den ost! ”Inden for hvilken sport finder man hold som Kansas City Chiefs, Atlanta Falcons og Miami Dolphins?”. For en amerikansk fodbold-nørd, er den nem. Amerikansk fodbold, selvfølgelig! Jeg er allerede på rette kurs!

Modsat den seneste udgave vi havde af Trivial Pursuit, synes vi, spørgsmålene passer bedre til os denne gang. I vores (æld-)gamle udgave kunne de fleste spørgsmål kun besvares af vores forældre på 60+. Denne gang kan vi også komme på banen, og vi synes, der er en ret god spredning i spørgsmålenes tidsperspektiver, så de fleste spillere ville kunne få succes i spillet.

Der er spørgsmål om alt fra amerikansk fodbold til kinesiske dynastier og fra Charles Baudelaire til filmen Terminator. Der er altså rig mulighed for, at voksne i alle aldersgrupper og med forskellige spidskompetencer kan være med i dette spil.

Efter 15 minutters spil har jeg kun to oste, mens min kæreste har fremskaffet tre oste. Jeg synes nu også, hun får alle de nemme spørgsmål: ”Hvad kaldes Storbritanniens udtræden af EU i folkemunde?” – ”Hvilken af vennerne i tv-serien Venner har en tvillingesøster ved navn Ursula?” – ”i hvilket håndarbejde bruges udtryk som ret, vrang og glat?”. Så er det jo ingen sag at fylde sin osteholder med ost.

Spillet trækker i langdrag, men vi har ikke kedet os på ét tidspunkt. Trivial Pursuit kan bare noget, når det kommer til at fastholde spillernes opmærksomhed og engagement. Efter 45 minutter er vi tættere på en afslutning, men er, om muligt, mere engagerede og interesserede i at spille videre. Så underholdningsniveauet er i top. Hver gang 🙂

Vurdering

Vi synes, spillet er genialt til de fleste sammenkomster med voksne. Der er alle typer spørgsmål indenfor forskellige områder, så voksne med forskellige kompetencer og vidensområder kan være med i dette spil. Spillet selv har en aldersanbefaling på 16+, og det er vi enige i. Spillet kræver en hvis almen viden for at få noget ud af spillet.

Spillet kan godt tage lang tid, da spillerne kun kan få oste, når de lander på ostefelterne og svarer rigtigt. Derfor vil der være mange ”mellemstop” på de resterende felter, hvor rigtige svar ikke resulterer i en ost. Vores første spil tog lidt over en time. Efterfølgende har vi haft en spil, der strakte sig over halvanden time. Vi har endnu ikke spillet mere end én spil i træk, da Trivial Pursuit er et relativt langt spil.

Vi har oplevet at spille spillet sammen med dén type spiller, der har spillet Trivial Pursuit en million gange, og derfor kan svare på alle spørgsmålene. Af den grund ville vi kunne ønske, det var muligt at købe ekstra spørgsmål til spillet, så der kunne komme lidt udskiftning. Det er desværre ikke muligt, og det er en skam for spillets udviklingspotentiale og levetid.

Man skal selvfølgelig spille spillet rigtig mange gange for at lære alle svarene at kende, men det ville være rart, hvis muligheden for nye kort var der. Derudover ville det også være smart, hvis man kunne købe kortudvidelser til forskellige målgrupper: fx vil vi gerne have Trivial Pursuit – Familieudgaven, men har ikke brug for spilleplade, osteholdere, oste, osv. Der er vi dog nødt til at købe hele spillet, for at få spørgsmålskortene, der egner sig bedre til et familiespil.

Men når alt kommer til alt, er Trivial Pursuit bare et klassisk og genialt spil, som bliver ved og ved med at fungere. Vi spillede første gang spillet for 16 år siden. Og alligevel er det stadig underholdende den dag i dag. Trivial Pursuit bør være i enhver families spillereol!

– Christian Hjortdal

Go’ Samtale 1. anmeldelse

Om livets store/små spørgsmål

Alder: Fra 6 år | Spilletid: Ca. 30 – 60 min. | Deltagere: For hele familien

Vi har testet spillet “Go’ Samtale” familieudgave. Det er ikke et egentligt spil som man normalt kender det, men derimod en bunke kort som giver mulighed for at sætte gang i gode samtaler i familien.

Kassen indeholder 75 samtalekort, der ligger op til at snakke om et bestemt emne eller ting, og ligeledes 15 selfiekort, som giver familien en lille opgave at løse sammen.

Kortet har et billede på den ene side, som symboliserer det emne, som kortet omhandler. Eksempelvis er der på det ene kort, to arme hvor hænderne holder fast i hinanden og hvor emnet er “HJÆLPE”.

På den anden side af kortet er emnet skrevet med fed skrift og så er der 3 spørgsmål, som kan hjælpe samtalen i gang. På “HJÆLPE”-kortet er spørgsmålene: “Hvad kan du lide at hjælpe til med i jeres familie?”, “Hvem udenfor din familie går du til, hvis du har brug for hjælp” og “Fortæl om engang, hvor du hjalp nogen, som virkelig havde brug for det”.

Hvordan man bruger kortene er faktisk fuldstændig op til den enkelte familie, og hvordan man synes det giver bedst mening hjemme hos en selv.

I kassen er et kort som giver et par tips og anbefalinger til, hvordan man kan bruge kortene, og ligeledes lidt info om idéen med og bag kortene.

Blandt andet skriver de, at Go’ Samtale er en hjælp til at få talt om livets store og små spørgsmål, og at kortene kan være med til at give mere nærværende samtaler, og at det kan være med til at skabe en større forståelse for hinanden.

Min første tanke var, at det var lidt for abstrakt og pædagogisk til en almindelig familie. Jeg selv var nysgerrig på det, fordi jeg i mit arbejde som lærer, har oplevet hvor godt det kan være at få vendt tanker, meninger og følelser gemt lidt væk bag forskellige samtalekort omkring begreber. Men jeg var meget i tvivl, om det er noget som vil fungere i en almindelig familie i en almindelig hverdag.

Særligt var jeg i tvivl om det var noget, som vi ville få noget ud af i vores familie, hvor drengene kun er 3½ år og 6 år.

Vores oplevelser er, og som der faktisk også står på infokortet, at alder har stor betydning, og at vores drenge er i det yngste til dette. Men skal i hvert fald være meget bevidst om hvilke kort man udvælger, og hvordan man snakker om emnet. Men hvis man tager det helt ned på deres niveau, så kan man faktisk sagtens bruge det.

Jeg udvalgte på forhånd 16 af kortene,som jeg mente ville kunne bruges til vores drenge. Det var blandt andet emner som hjælpe, drille, hemmeligheder, kærester, familie, undskyld og ven.

Emner som jeg faktisk mener, at selv ham på 3½ faktisk godt kan forholde sig til og have en mening om – på sit eget niveau og egen måde.

Det fede ved disse kort er jo, at der ikke er noget som er rigtigt eller forkert. Det er jo alt sammen for at blive klogere på, hvordan vi i familien opfatter tingene, og det er uden tvivl meget forskelligt, hvis man rigtig lytter efter hinanden.

I tips og anbefalinger står at man som voksen skal passe på ikke at blive eksperten, som ved det hele og belærer de andre, og det er virkelig vigtigt, hvis man skal have børnene med i det her, at man husker at deres bidrag og meninger er lige så værdifulde som ens egne.

Da vi havde “HJÆLPE-kortet” fremme snakkede vi først om, hvad betyder hjælpe, hvad vil det sige at hjælpe, havde vi selv nogle erfaringer med hjælpe, og så tog vi spørgsmålene ned i børnehave-højde.

Vi startede med at fortælle om oplevelser med at hjælpe, og så små børn er meget konkrete i deres fortællinger, så vi fik flere små historier fra børnehave og skole, hvor kammerater var blevet hjulpet med fx lyne jakke, finde sko der var blevet væk, hjulpet når de var kede af det, og hvordan andre havde hjulpet dem, hvis de var kede af det, eller manglede hjælp.

Til spørgsmålet omkring, hvem de går til uden for familien for at få hjælp, spurgte vi til konkrete situationer som fx. hvem spørger du om hjælp i skolen, i børnehaven, derhjemme hvis du ikke kan finde mor og far, og vi fik en god snak omkring, at man kan gå over til naboen, hvis der sker noget derhjemme.

Vi snakkede også om, hvad man gør, hvis man fx bliver væk i Legoland, så man kan få hjælp til at finde sin far og mor. Til slut snakkede vi om hvordan vi kan hjælpe hinanden herhjemme i hverdage, og vi fortalte hinanden, hvad det var rart at få hjælp til, at det faktisk kan være dejligt at få hjælp til at komme i tøjet om morgenen, når man er træt, selvom man er en stor dreng, og at voksne også synes det er dejligt at få hjælp til ting.

Så det handler altså meget om at få det gjort konkret, få det ned på børnenes niveau og så lytte – man skal virkelig øve sig i at lytte til hinanden, spørge nysgerrigt ind og lade hinanden snakke færdig.

Selfiekortene går ud på at løse en opgave sammen fx. en familiemiddag. Kortet hjælper familien i gang med at planlægge en familiemiddag inden for de næste 2 uger.

Der er spørgsmål så alle kan få sagt noget om, hvad de kunne ønske at spise, hvad de godt kan lide, hvad gør det festligt og hvordan man hjælper hinanden med opgaverne. Det er et kort, som giver familien noget at være fælles om og gøre sammen.

En anden type selfiekort er “den varme stol”, hvor alle i familien skal en tur  i den varme stol. Kortet er i flere varianter fx. “I andre skal på skift fortælle én ting, som I beundrer ved personen” – og der ville jeg tilføje og fortælle hvorfor og evt give et eksempel.

Overordnet set så vil jeg ikke anbefale spillet til familier med så små børn som vores, men det har været spændende at prøve det, og vi kan helt sikkert bruge elementer derfra allerede nu, men jeg ser et meget større potentiale i kortene om 5-7 år fra nu, når drengene rammer de tidlige teenagerår.

Det er en fantastisk måde at huske hinanden og sig selv på alle vores gode sider og hvad vi bidrager med i familien. Vi har ikke brugt det til vores drenge endnu, da de ikke var helt med på princippet, men selve det med den varme stol, er noget som jeg har brugt flere gange i mit arbejde som lærer, og det virker bare.

Der er nemlig også kort som tager hul på lidt tungere emner som sorg, fester, sociale medier og døden, som kan være svære ting at få snakket om i familien, og hvor kortene kan være åbningen til at komme i gang, og der ser jeg helt klart en fordel.

På en eller anden måde bliver det mere uforpligtende at få gang i de svære samtaler og emner, når det er en del af et spil, og samtidig tror jeg på, at jo bedre man som familie er til at kommunikere sammen jo bedre har alle det, og der kan kortene hjælpe rigtig godt på vej. 

– Nina Bay Jensen

BiOBUDDi Byggeklodser Med Dyr anmeldelse

Alder: Fra 18 mdr. | Materiale: Miljøvenligt BIOplast | 1 kasse med 27 dele

“Sprogstimulation og indlæring er min første tanke, da jeg åbner for kassen med BiOBUDDi klodserne med dyr.”

Vi modtog BiOBUDDi’s skønne klodser med dyr på til stor fornøjelse for mine to små piger. Sættet består af en lille plade og klodser til at sætte på. De fleste af dem er med hvide glatte overflader hvor du selv sætter de klistermærker på du ønsker.

Min 3 årige datter var med til at vælge hvilke mærker vi skulle sætte på. Pakken indeholder nemlig et par ekstra klistermærker så der er lidt at vælge imellem. Der er også nogle farvede klodser som har dupper på til at bygge med. Her sættes der klistermærker på siderne af klodsen, De dækkes af mærker hvor der også er dyr, men i flertal hvor man kan øve at tælle. Pakken indholder 27 skønne klodser som endda er CE-mærkede og miljøvenlige. 

Sprogstimulation og indlæring var min første tanke da jeg åbnede pakken. Og det må jeg sige det har levet op til. Vi har øvet hvad dyrene hedder, hvilke lyde de siger og hvor mange der er på. Samt tegnet for dyret da vi bruger babysigning. 

Fra en pædagogisk vinkel er det et fantastisk redskab til sprogstimulering og genkendelses redskaber for børn. Det kan hjælpe børn med at udvikle sprog fra en tidlig alder.

Jeg har brugt sættet både på mine egne to små børn på 18 mdr. og 3 år, samt børnene i min privat pasningsordning til netop dette. De synes det er sjovt at tag en klods op og sige hvad dyret hedder – eller sige lyden, som dyret siger for de smås vedkommen. 

Med den 3 årige har vi også legede en “kan du gemmeskue/finde leg”, hvor jeg spørger om hun kan finde de dyr som har 4 ben ? Eller hvilke dyr bære rundt på deres eget hus ? Dette styrker børns forståelsen og gør indlæringen lettere, samt letforståeligt, da man kan se svaret. Alt læring igennem leg gør det bare nemmere for barnet at lære og huske. Jo flere gange vi tager den samme klods op og snakker om dyret. Jo lettere er det for barnet at genkende det og sætte ord på det.

Vil varmt anbefale BiOBUDDi sættet, set fra den pædagogiske vinkel, men også som mor. Mine børn har allerede haft klodserne i brug mange gange. Især den 3 årige sætter sig tit selv med dem og leger med dyrene. Dog har hun lidt svært ved selv at få klodserne af pladen.

Alders anbefalingen hedder fra 18 måneder hvilket nok er sat fordi børn undersøger og smager på alt ting, hvilket jeg hurtigt erfarede, da klistermærkerne blev suttet lidt i stykker. Så har du børn under den anbefalede alder, så vent med at sætte klistermærkerne på, indtil de ikke længere stopper alting i munden. Du kan også gøre som jeg gør, nemlig at lege med BiOBUDDi legetøjet det under opsyn da de sagtens kan få glæde af klodserne alligevel.

Sidder du og tænker “Jamen jeg har allerede DUPLO og gider da ikke have to slags klodser” så kan jeg fortælle dig, at klodserne passer sammen med DUPLO, både på deres plader og sammen med andre klodser. Så du kan sagtens sætte dem på ønskelisten alligvel.

Hvis du har lidt større børn og tænker de måske er lidt for store, så vil jeg klart anbefalede dig at få fat i BiOBUDDi’s Dyresæt alligevel. Her kan børnene selv bygge dyrene ved hjælpe af klodser med øjne og forslag til hvilke dyr der kan laves. Men den skønne fri fantasi børn har, kan også rigtigt blive stimuleret. Spændene og nye arter kan komme til live i deres helt eget dyrerige.

BiOBUDDi byggeklodserne er fremstillet af genbrugeligt BIO-plast, og er derfor miljøvenlige. De bliver fremstillet af materialer fra sukkerrørsproduktion og så kan legetøjet genbruges til nyt legetøj – eller andre produkter i fremtiden. Det får en klimavenlig mor som mig til at klappe i hænderne af glæde. Jeg synes det er skønt med et produkt mine børn lærer noget af, men samtidig både indbyder til lege og fantasi men også er lavet på den mest hensynsfuld måde i forhold til naturen.

Alt i alt så er sættet en sjov og lærerig måde, at introducere dyr til småbørn og stimulere deres sprog.

– Kamilla Buch