Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Månedsarkiv november 2019

4 På Stribe spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år + | Spilletid: 5 – 15 min. | For præcis 2 spillere.

Vi synes, det er et billigt, hurtigt og fint spil at have i sin spilsamling. Det er hurtigt at tage frem, hurtigt at stille op, og hurtigt at spille. Det kan være et rigtigt fint spil til børn, der måske lige er startet i skole eller er i slutningen af deres børnehavetid.

Også sjovt i vores barndom

Vi har mange spil herhjemme. Mange af dem komplicerede hel-aftensspil, som kræver lidt ekstra. Derfor var det sjovt at modtage ”4 på stribe”, som vi også kender fra vores barndom. På spilleæsken står der, at spillet kun tager 15 minutter. Det er et familiespil, som kan spilles af to personer, og børn helt ned til 3 år skulle kunne spille med. Så vi glædede os til at komme i gang.

Spillet er nemt at pakke ud. Det indeholder en ”spilleplade” af plastik, samt 21 gule og 21 røde små runde plastikbrikker. Det er dog sværere at få selve pladen op at stå, og da min 3-årige søn forsøger, ender den desværre også med at knække. Den virker ikke så robust, og man skal vist lige lære, hvordan den bedst sættes fast. På trods af et knækket hjørne virker den stadig og kan stå oprejst, så nu er vi faktisk klar til at spille.

4 på stribe – men hvordan er det nu lige?

Lige som vi husker det, er 4 på stribe et relativt let tilgængeligt spil uden for mange regler. Det gælder om at få fire af sine egne flade plastikbrikker til at være på stribe, enten horisontalt eller vertikalt. Dermed bliver spillets formål både at få sine egne brikker på én stribe, men også at blokere sin modstander, så han ikke får 4 på stribe. Når én af spillerne har fået 4 på stribe, er spillet slut. Hvis pladen bliver fyldt op med brikker, uden en spiller vinder, må man forsøge forfra.

Så spillets regler er altså rimelig enkle. Alligevel skulle det vise sig at volde lidt problemer, da jeg forsøgte at spille spillet med min 3-årige søn.

Strategisk tænkning

Da vi så småt begynder, kan jeg mærke, min søn ikke helt har fanget, hvad formålet helt er. Så derfor tager vi reglerne et par gange og igen løbende, mens vi spiller spillet.

Da han forstår, han skal have 4 på stribe, kan han dog ikke helt se meningen med, at jeg blokerer hans stribe, så han ikke kan vinde.

Derudover gør jeg ham flere gange opmærksom på, at jeg er ved at få 4 på stribe, hvis han også vil stoppe mig fra at vinde.

Det er tydeligvis en udfordring for ham, at han ikke bare skal koncentrere sig om sit eget spil og vinde på den måde, men også skal koncentrere sig om at afholde mig fra at vinde.

Den strategiske tænkning virker også, trods spillets enkle regler, til at være for lidt større børn, som har udviklet en forståelse for strategi og hensigter.

Vores oplevelse med spillet

Vi synes, det er et billigt, hurtigt og fint spil at have i sin spilsamling. Det er hurtigt at tage frem, hurtigt at stille op, og hurtigt at spille. Det kan være et rigtigt fint spil til børn, der måske lige er startet i skole eller er i slutningen af deres børnehavetid.

Selvom reglerne i 4 på stribe er meget enkle, så var strategi-delen alligevel for kompliceret for en 3-årig dreng. Spillets kvalitet var heller ikke så høj, men når man kigger på prisen, får man et super fint spil til billige penge, som kan underholde familien, når der lige er lidt tid til et kort sjovt spil.

– Christian Hjortdal


Ticket To Ride: Europe anmeldelse

Alder: Fra 8 år + | Spilletid: Ca. 45 – 85 min. | For 2 – 5 deltagere

Som et lille fif kan vi med vores erfaring sige, at det jo selvfølgelig altid er en fordel at have mange ruter, hvis man kan få dem gjort færdigt. Det er nemlig sådan, at når spillet slutter, så tæller fuldendte ruter som plus point, men hvis man sidder med mange ruter på hånden, som ikke er komplette, så tæller det som minus point.

Så kører toget rundt i Europa

Allerede første gang jeg prøvede Ticket to Ride var jeg helt solgt, og har lige siden altid ævlet om, hvor godt spillet var. Derfor var det eneste rigtige at introducere spillet herhjemme, så vi kunne bygge togbaner i stride strømme! Heldigvis, så er Stine også meget begrejstret for spillet, så det bliver til en del aftener med planlægning af togruter over hele Europa.

Spillet kommer fra Days of Wonder og siden den første udgivelse af originalen Ticket to Ride, som handlede om at bygge togruter i USA, så er spilserien blevet udviklet til at indeholde efterhånden så mange varianter, at det er svært at skabe sig det totale overblik. Vi har været så heldige at få fingrene i Europe versionen!

Genremæssigt er det lidt i stil med eksempelvis det klassiske Catan.

Udpakning af spillet

Spillet indeholder 1 spillebræt, 240 togvogne af plastic, 15 togstationer i plastic, 5 pointmarkører og i alt 158 spillekort – heraf 110 togvognskort, 40 almindelige rutekort, 6 lange rutekort, 1 bonuskort for længste strækning og 1 kort der viser hvordan man får point.

Herudover medfølger der en regelmanual, som meget grundigt beskriver de relativt mange regler der er i spillet – det skal dog siges, at selvom der er ret mange ting at sætte sig ind i første gang man giver sig i kast med Ticket to Ride, så er spillet som sådan ikke kompliceret og man kan sagtens være med på lige vilkår som nybegynder mod erfarne spillere. Dette er også et stort plus i min bog!

Alle tingene er af rigtig fin kvalitet og med fine detaljer og farver. Faktisk er spillet meget flot og selve spillepladen er også et fint kort – hvis man ser bort fra alle de ruter der er der på! 🙂

Reglerne og spillets gang

Kort fortalt, så kan man være 2-5 spillere og officielt skriver Days of Wonder, at spillet varer fra 30-60 minutter, men jeg vil nu mere mene at det er fra 45 – 85 minutter. De anbefaler at man skal være fra 8 år og opefter (hvis man har yngre børn, så findes der også diverse børneudgaver).

Det overordnede formål med spillet er, at man skal få det højeste antal point når spillet slutter – hvordan det slutter, det kommer vi til. Vi starter nemlig med hvordan spillet starter. Spillet starter med at alle spillere får nogle af de såkaldte “togvognskort” som er i forskellige farver og som man benytter til at lave togstrækninger med.

Herudover starter man med en række “rutekort”, som er de indlagte missioner, der er i spillet og som er med til at give point, når spillet er færdigt. Èn af de ting der virkelig fanger mig ved spillet er, at udover man selvfølgelig spiller mod de andre spillere, så tester man også lidt sig selv i forhold til, hvor mange rutekort man vælger. Vælger man mange forskellige ruter, kan man godt argumentere for, at man øger sværhedsgraden for sig selv, og det giver lige spillet en ekstra dimension.

Spillet forløber således, at man i hver runde skal vælge om man vil lave nye ruter, trække rutekort eller trække nye togvognskort. Dermed skal man også hele tiden forholde sig til om man satser på at få færdigbygget en rute, eller om man planlægger at skulle have fingrene i nogle nye ruter.

Hvordan slutter det mon?

Som et lille fif kan vi med vores erfaring sige, at det jo selvfølgelig altid er en fordel at have mange ruter, hvis man kan få dem gjort færdigt. Det er nemlig sådan, at når spillet slutter, så tæller fuldendte ruter som plus point, men hvis man sidder med mange ruter på hånden, som ikke er komplette, så tæller det som minus point. Det kan derfor også være en fordel at have mange ruter, der ligger i det samme område 🙂

Når man engang når til spillets afslutning, som kommer når én spiller ikke har flere togvogne tilbage, så skal bodet gøres op. Og også her er der en del spændning, fordi man ikke ved, hvor mange fuldendte ruter de andre spillere sidder med – her har vi i hvert fald herhjemme oplevet nogle gange, at man sidder med tanken om, at man er en sikker vinder, indtil det viser sig, at de andre spillere har fuldendt alle deres ruter og ikke sidder med andre på hånden – ØV!

Alt i alt, så er Ticket to Ride simpelthen et fantastisk brætspil – og som nævnt først i anmeldelsen, så har Stine herhjemme også taget det til sig med kyshånd.

– Anders Østergaard.

* Se hele udvalget af Ticket To Ride spil på Legebyen.dk

** Læs spilanmeldelsen af Ticket To Ride: First Journey

Labyrinth spilanmeldelse

Alder: Fra 8 år + | Spilletid: Ca. 30 – 60 min. | For 1 – 4 spillere

Labyrinth er stadig et fantastisk spil og er bestemt et spil for både store og små! Det er enkelt og nemt at forstå, så det er bare om at komme i gang med at spille med dem man holder af at spille spil med.

Spillets indhold

Labyrinth spillet indeholder 1 spilleplade, 34 labyrintkort, 24 hemmelighedskort og 4 spillefigurer. Sværhedsgraden vil jeg definere som “Let”. Det er en rigtig klassiker du finder i denne æske.

Spillereglerne

Reglerne består af et lille hæfte og det tager mindre end 5 minutter at læse dem. Sværhedsgraden er let (fra 8 år), hvor alle kan være med. Reglerne er let at læse.

Sådan spiller du spillet

Det er alle mod alle. Spillet går i al sin enkelthed ud på at gå på opdagelse i den fortryllede labyrint.

Alle labyrintkortene blandes og de lægges på de frie felter på spillepladen. De placeres tilfældigt, så der dannes et tilfældigt mønster af labyrintgange. Når alle labyrintkortene er lagt på pladen vil der være 1 kort til overs. Det bruges i løbet af spillet til at flytte labyrintgangene med.

Hernæst blandes og fordeles de 24 hemmelighedskort, så der er lige mange kort til hver spiller. De skal ligge med bagsiden opad i en bunke foran dig.

Hver spiller vælger den farve de ønsker som spillefigur og placerer denne ved det hjørnefelt som har samme farve. Og så er du klar til at spille!

Spillerne bliver enige om, hvem der starter spillet og så går spillet sin gang med urets retning. Den første spiller trækker det øverste hemmelighedskort fra sin egen bunke, ser på det og ligger det ned foran sig – stadig med bagsiden opad. Nu skal spilleren forsøge at nå sit mål som er den ting eller væsen som er på kortet.

Det betyder at spilleren nu skal skubbe med det labyrintkort, som var til overs, ind på spillepladen fra siden. Derved falder der et nyt labyrintkort ud af spillepladen. Når spilleren skubber labyrintkortet ud, må spilleren nu flytte sin spillefigur så langt han/hun kan for at nå sin ting/væsen. Dette er valgfrit. Spilleren behøver ikke at flytte sin spillefigur. Man skal altid først skubbe labyrinten, også selvom man kunne nå målet, uden at ændre labyrinten.

Når det er den næste spillers tur med det nye labyrintkort, så må spilleren altså ikke skubbe i den retning, hvor kortet lige kom fra.

OBS! Hvis en spillefigur – spillerens egen eller en modstanders spillefigur – bliver skubbet ud af spillepladen med et labyrintkort, så flyttes spillerfiguren hen på modsatte side, dvs. på den labyrintbrik, der netop er skubbet ind. Dette gælder ikke for et træk for den pågældende spiller.

Når en spiller har nået sit første hemmelighedskort, trækkes der et nyt fra bunken og spilleren skal igen forsøge at finde den ting eller væsen som er på kortet. Sådan fortsætter spiller indtil ens bunke er tom.

Sådan vinder du Labyrinth

Når en spiller har afsløret alle sine hemmelighedskort, skal han/hun nu have flyttet sin spillefigur tilbage til sit startfelt i hjørnet, tilsvarende den farve ens spillefigur er. Det er altså den spiller som først får sin spillefigur tilbage til sit startfelt, der vinder. Ganske enkelt!

Hvad synes jeg om spillet?

Labyrinth er et nostalgisk spil for mig. Jeg husker tydeligt, hvor mange timer, jeg brugte på at spille spillet, da jeg gik i SFO som barn. Det er ikke blevet mindre kedeligt med årene – tværtimod.

I dag som voksen er det stadig et sjovt spil at spille, især, når jeg og mine venner går så meget op i spillet, at der nærmest går sport i den. Som voksen er man blevet mere taktisk og ikke nok med, at man selvfølgelig gerne vil finde alle tingene og i mål, så gør man også lige den ekstra indsats for, at ens modspillere ikke skal nå i mål før en selv.

Derfor kan et enkelt spil Labyrinth sagtens tage en time, når fire voksne vil vinde lige meget og går så meget om i det. Labyrinth er stadig et fantastisk spil og er bestemt et spil for både store og små! Det er enkelt og nemt at forstå, så det er bare om at komme i gang med at spille med dem man holder af at spille spil med.

– Christina Zamora Bugge

Patchwork spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år + | Spilletid: Ca. 15 – 30 min. | For 2 spillere

Patchwork er et rigtigt godt spil. Det er som sagt ikke noget super stort spil, men sådan 30 minutters god hygge. Delen med at lægge brikkerne er med til at skabe så meget variation, at spillet ikke bliver ensformigt. Og resten af spillets mekanismer er virkeligt godt udtænkt til at holde spillet velafbalanceret.

Hvis diskussionen om hvorvidt man kan lave brætspil ud af alt, skulle opstå, så vil Patchwork være et af de spil man med fordel kunne inddrage.

For hvis nogen for to uger siden havde fortalt mig at jeg kunne blive fanget af et spil om at brodere lapper sammen til et tæppe, havde jeg nok været ret skeptisk. Men det er nu sket og jeg skal prøve at forklare hvorfor.

Patchwork er i og for sig ikke et ”stort spil”. Det har bare en masse små ellementer af strategi, som man alle sammen skal balancere for at gå sejerrigt væk fra bordet (for øvrigt en ting jeg ikke har prøvet endnu. Jeg er blevet lammet tævet af både kone og søn, men har stadigvæk hygget mig fint).

Nå, men skal vi prøve at komme tilbage til starten? Patchwork er et spil for to spillere og kun to spillere. Hver spiller har en plade med 9×9 felter på. På bordet ligger spillepladen. Det skal lige indskydes at der er to forskellige designs (et på hver side) et rundt og et firkantet. Jeg kan ikke se nogen som helst forskel på dem, så det er vist kun æstetisk. Rundt om brættet lægger man en masse brikker, der skal forestille stof stykker som man skal sy sit tæppe af.

Ved starten stilles en markør ved den mindste brik, alt andet i rækkefølgen er tilfældigt. Spilleren har hver deres brik på det første felt af brættet. Man vælger hvem der skal starte. Spiller 1 har nu mulighed for at købe en af de træ brikker i rækken hvor markøren står.

Hver brik har tre afgørende faktorer. For det første form. Brikken skal jo indgå et ens tæppe. Tomme felter på pladen giver minus points, så stykkerne skal passe sammen. Tænk lidt a la Tetris (ok, rigtig meget som Tetris). Alle felter der er tomme når spillet slutter, er minus point. Så dette er en meget vigtig del af spillet.

For det andet prisen. Spillets økonomi er knapper og alle brikker koster et antal knapper. Og som i så mange andre spil: har man knapper kan man få, har man ingen så må man gå. Og sidst og ikke mindst er der et timeglas. Dette timeglas bestemmer hvor mange felter man skal rykke sin brik. Og her er et af de mest charmerende træk ved Patchwork.

Man skiftes IKKE til at rykke. Det er altid den bagerste brik der rykker. På den måde er der altid tæt konkurrence. Det er ret genialt og så simpelt. Når en spiller er kommet igennem hele pladen, er spillet slut.

Nå en spiller har købt en brik, rykker markøren frem til den position hvor brikken var. På den måde er der altid en del brikker som spillerne ikke kan få fat i.

På selve spillebrættet er der to typer specialfelter. Den første er markeret med en knap. Når man passere sådan et felt, får man udbetalt summen af knapper som man har på sit tæppe. Det vil sige at hvis jeg i starten af spillet køber en brik til 5 knapper (halvdelen af mine start knapper) og så passere alle ni knap felter, vil det give mig en samlet udbetaling på 45 knapper, en ganske pæn indtægt.

Den anden type specialfelter er felter med en lille læderlap på. Den første der passere sådan et felt, får lappen der er på et enkelt felts størrelse. Dette kan være alt afgørende, for disse lapper er næsten altid nødvendige for at rette fejl i ens design, så man ikke ender med huller i tæppet.  Dette kan være afgørende, for en af de eneste af spillets mekanismer, jeg har det lidt blandet med, er en bonus.

Det er en bonus til den der først fylder 7×7 felter. Det lyder måske mærkeligt, men jeg syntes det tager noget af kreativiteten ud af ens spil. Ikke meget, bare lige nok til jeg overvejer at lave en husregel, hvor man ikke bruger den bonus.

Skulle man løbe tør for knapper, kan man ofre sin tur. Så rykker man hen til et felt foran den anden spiller og tjener en knap pr. felt. En fin og enkelt læsning på at lægge en form for redningskrans ind i spillet.

Dynamikken i spillet ligger meget i de valg man skal tage omkring sit eget tæppe og ikke så meget i hvad den anden spiller foretager sig. Det er valgene om man skal satse på en god lap til tæppet, eller bare tage den billige, for så at samle knapper nok sammen til at købe den rigtig fede der er lige om hjørnet.

Eller hvis man nu tager den tredje mulighed, så skal man ikke rykke så langt og får en tur mere og så kan man jo… valg valg valg, men sjovt er det.

Patchwork er et rigtigt godt spil. Det er som sagt ikke noget super stort spil, men sådan 30 minutters god hygge. Delen med at lægge brikkerne er med til at skabe så meget variation, at spillet ikke bliver ensformigt. Og resten af spillets mekanismer er virkeligt godt udtænkt til at holde spillet velafbalanceret. Så jeg vil våge at påstå at Patchwork er et spil man kan blive ved med at vende tilbage til igen og igen.

“Patchwork er et fremragende spil for 2, som er let at lære, hvorfor det også blev nomineret til Guldbrikken-prisen for Årets Familiespil i 2017.”

Det undre mig dog lidt, at man ikke har forsøgt at lave det så der kan være flere spillere med. Men der ligger jo nok utallige timers spil test til grund for den beslutning, det kunne nu ellers bare være sjovt at kunne spille sammen tre eller fire. Men som det er, er tosomhed nu også ret hyggeligt. 

– Jesper Koplev

Stratego spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 – 45 min. | For præcis 2 spillere.

Spillet virker gennemført og lavet med omtanke. Da der både er held og strategi involveret i spillet, betyder det, at alle kan spille med, også selvom man ikke er den store taktiker. Når man har spillet et par gange, lærer man hurtigt, hvad man absolut ikke skal gøre, og hvad der måske vil hjælpe til sejr.

Indhold i Stratego Original

Spillet kommer i en solid æske, der måler 40*27*5 cm.

Indeni spillet finder man 1 spilleplade, en afskærmningsplade, 2 holdere til spillebrikker, 40 røde og 40 blå spillebrikker, 2 kuverter med træningsspil og 1 spillevejledningsbog.

Stratego har igennem de sidste mange år, været lavet i mange forskellige udgaver. Denne udgave er gået tilbage til de originale spillebrikker, hvilket sikkert for nogle, vil tage minder med fra barndommen.

I de 2 medfølgende kuverter, finder man et træningsspil, som man kan starte med inden man går i gang med selve spillet. Dette er for at få en fornemmelse af, hvordan det spilles. I træningsspillene bruger man kun ganske få tropper, så det hurtigt er overstået. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil bruge disse, eller man blot springer direkte ud i det.

Har man spillet Stratego tidligere, vil det helt sikkert være det nemmeste bare at gå i gang med spillet med det samme og lægge de 2 kuverter til side.

Spillevejledningen ligner udenpå en bog, og når man åbner, fortsætter illusionen. Det er ret gennemført, hvor man får spillereglerne at vide igennem en tekst (dagbog), som en af spillebrikkerne har skrevet.

Min datter på 11 år sagde med det samme, at hun synes, det var en fed måde at lave det på, og det kunne hun virkelig godt lide. Hun har spillet Stratego i skolen tidligere, og kendte derfor nogenlunde reglerne.

Jeg har derimod aldrig spillet det og må indrømme, at denne måde at stille spillereglerne op på, for mig krævede noget mere koncentration at gennemskue. Det virker dog enormt gennemført, og ideen er rigtig god og anderledes, men jeg kunne godt have savnet en ”snyde-vejledning” bagerst, hvor det stod mere overskueligt for os, der ikke kender spillet i forvejen.

Brikkerne er i god kvalitet og det er smart, at der er lavet en holder til spillebrikkerne, som gør det nemt at holde styr på hvilke type brikker, man har mistet undervejs i spillet.

Om selve spillet

I bedste krigsstil gælder det om, at vinde slaget over din modstander. Dette kan gøres ved at finde og ”erobre” modstanderens fane eller, at man har presset modstanderen ud i en situation, hvor han/hun ikke kan foretage et træk – lidt som skakmat i et spil skak.

Alle brikker har forskellig rang og deraf også en form for hierarki ift. hvem der kan slå hvem.

Jo højere rang, des flere kan man slå – men selv den højeste rang er ikke sikker, da man også har en spion, der i angreb kan besejre ham. Spionen er dog kun effektiv i angrebet mod den højeste rangerede, da ethvert angreb mod spionen, resulterer i at den forsvinder ud af spillet.

Det samme gælder, hvis spionen angriber andre end den højest rangerede, så vil den også tabe og ryge ud af spillet. Man skal passe på bomberne, disse vil nemlig også vinde mod de fleste brikker, undtagen minører som kan desarmere bomberne.

Spillet er derfor bygget op på en sådan måde, at man skal bruge alle brikker på forskellig måde, så man kan altså ikke bare angribe med den højeste rang, og dermed vinde spillet.

Man skal tænke sig om – både undervejs i spillet men også når man starter med at sætte sin hær op på spillepladen inden første træk. Man vælger nemlig selv, hvordan man vil placere sine brikker, og her gælder det virkelig om at tænke taktisk.

Når det er sagt, så er en stor del af spillet også held, som det er med de fleste andre spil. Man må nogle gange tage en chance, og håbe på det bedste.

Vores vurdering af Stratego Original

Spillet virker gennemført og lavet med omtanke. Da der både er held og strategi involveret i spillet, betyder det, at alle kan spille med, også selvom man ikke er den store taktiker.

Når man har spillet et par gange, lærer man hurtigt, hvad man absolut ikke skal gøre, og hvad der måske vil hjælpe til sejr. Anbefalingen på spillet er fra 8 år og opefter og det vurderes at tage ca. 45 min. at spille.

Alderen passer meget godt, og hvis ikke barnet fra start har det helt store overblik over taktik og strategi, så er vores vurdering og erfaring, at de hurtigt lærer det.

Tidsmæssigt har vi spillet i alt fra 20 min til knap 1,5 time. Da det tog længst tid, blev der brugt ekstra meget tid på at tænke over hvert træk. Det korteste spil derimod, var fordi den ene spiller, ret hurtigt lurede hvor fanen stod, og dermed kunne gå målrettet efter denne brik.

Men vi vil umiddelbart gætte på, at de 45 min. holder meget godt, afhængig af hvor seriøst man spiller. Spillet er en kombination af et simpelt gameplay, men med mulighed for at gå mere i dybden med det.

Særligt vores 11-årige datter er meget glad for spillet, og spiller gerne på skift med os andre. Det er et hyggeligt spil, og giver samtidig anledning til at få brugt hjernecellerne lidt ekstra undervejs i spillet – og derefter få en god snak om, hvad man havde tænkt som sin taktik, når spillet er overstået.

– Joan Frederiksen



BRIO Smart Tech anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år + | FSC-certificeret træ | For 1 – 4 børn af gangen.

Vi har brugt en hel weekend på at teste de fem æsker med Brio Smart Tech tog og tilbehør. Og det var en fantastisk weekend! Brio er et genialt legetøjsmærke, hvor togbaner kan gå i arv gennem generationer og stadig være fuldt funktionelt pga. den gode kvalitet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at BRIO er vores absolutte yndlingslegetøj herhjemme. Vi bruger mange morgener stadig iført nattøj med en togbane, der kører ind under sofa, spisebord og gennem diverse rum. Derfor blev vi meget begejstrede, da vi blev bedt om at teste Brios nyeste skud på stammen: SMART TECH.

Vi havde på forhånd hørt om det nye tilbehør fra Smart Tech-serien, men var i tvivl om, hvor anderledes det egentlig var fra eksempelvis vores fjernstyrede tog. Men vi blev klogere. Smart Tech virker revolutionerende indenfor det klassiske toglegetøj fra BRIO og vi er absolut begejstrede!

Udpakning

Vi har været så heldige at få lov til at prøve hele fem forskellige Smart Tech nyheder fra BRIO, og derfor valgte vi at dele dem lidt op, da det hurtigt kunne blive lidt overvældende med så meget legetøj på én gang. Derfor vil denne anmeldelse også gennemgå hvert sæt for sig og slutte med en samlet anmeldelse.

Alle sættene kan naturligvis bruges sammen med BRIOs klassiske togbaner, men det er kun Smart Tech-toget, der kan få Smart Tech-tilbehøret til at reagere. Derfor vil vi starte med den største æske: Brio Smart Tech Togbane.

Brio Smart Tech – Togbane

Dette sæt fra Brio indeholder 17 dele: togskinner, et Smart Tech tog med togvogn, en togstation med én passager og tre action-tunneller. Vores søn bliver meget glad og overrasket, da han ser dette store sæt. Han skynder sig at pakke det op og er straks klar over, hvad han skal gøre. Dog kender han endnu ikke til Smart Tech og dets funktioner, så vi er spændte på, om han selv finder ud af det, eller om vi skal hjælpe ham på vej.

Uden på kassen ser han, hvordan togbanen er samlet. Han er hurtig til at samle den på præcis samme måde, og sætter action-tunnellerne over skinnerne, som det er vist på kassen. Selvom han ikke kan læse så meget endnu, genkender han straks ”stop”-tegnet på den røde action-tunnel og er helt klar over, at det betyder, toget skal stoppe ved den.

Han bliver dog meget overrasket, da toget stopper af sig selv ved den røde actiontunnel. Actiontunnellerne har nemlig forskellige funktioner og kommunikerer alle med Smart Tech toget. Den røde actiontunnel får toget til at standse, den sorte actiontunnel får toget til at sige toglyde, mens den grønne actiontunnel får toget til at køre den anden vej.

Da toget kører igennem togstationen, stopper det af sig selv, og der kommer stationslyde. Ved stationen er der et stopsignal, som man manuelt kan gøre rødt eller grønt. Hvis det er grønt kører toget igennem tunnelen uden at stoppe, mens det stopper for rødt. Der er altså masser af spændende funktioner, der kan udforskes i dette sæt og vi leger med det længe, før vi går videre til næste æske med Smart Tech tilbehør.

Brio Smart Tech – Løft- og læssekran

Løft- og læssekranen ser spændende ud og da vi pakker den op, glæder vi os til at komme i gang med den. Æsken indeholder en løft- og læssekran, en ”stop”-actiontunnel, en togvogn og en bagageklods med magnet. Det hele er nemt at tilføje til banen. Vores søn har dog lidt problemer med at få actiontunnellen til at stå det rigtige sted, så han kan anvende løft- og læssekranen uden problemer. Kranen skal anvendes manuelt og vi har derfor svært ved at få øje på Smart Tech funktionen i dette sæt. Da vi med fælles hjælp får placeret actiontunnellen korrekt, bliver det lettere at betjene kranen og gøre den til en del af den eksisterende togbane.

Brio Smart Tech – Togvaskehal

Æsken med togvaskehallen indeholder blot en vaskehal og en figur til at betjene vaskehallen. Derfor virker den til at være lidt lettere at gå i gang med og det er også tilfældet. Togvaskehallen viser sig at være det tilbehør, der vækker allerstørst begejstring herhjemme. For at få toget ind i togvaskehallen, skal man manuelt dreje på en lille sporskifter ved vaskehallen, som får toget til at køre ind i vasken. Nu starter der vaske-lyde og toget kører frem og tilbage, så det ligner, det bliver vasket, mens det også lyder sådan. Når toget har været igennem vasken, bakker det selv tilbage ud på sporet. For at komme videre ad togbanen, skal man nu bare dreje på sporskifteren igen og starte toget. Det er meget simpelt og meget imponerende. Vores søn var hurtigt helt vild med vaskehallen og ville vise alle gæster, hvad han kunne få toget til at gøre ved togvaskehallen.

Brio Smart Tech – Værksted

Vores søn elsker at reparere ting med sit værktøj, og derfor havde vi forudset, at Smart Tech værkstedet ville være et stort hit. Udover selve værkstedet medfølger også en actiontunnel med et reparationssymbol og en mekaniker-figur. Da vi først har fundet ud af, hvor actiontunnellen skal stå for at værkstedet virker, er dette sæt meget naturligt og overskueligt at gå til. Actiontunnellen får toget til at sætte farten ned og der begynder straks lyde. Da toget holder ovenover værkstedsgraven, hvor mekanikeren er placeret, kommer en masse reparationslyde, så vi får en klar fornemmelse af at toget bliver repareret af mekanikeren. Vores søn tror først, han selv skal sætte toget i gang igen, men det viser sig faktisk at toget selv kører videre efter reparationen. Værkstedet skal altså ikke betjenes manuelt og det gør det lidt sjovere for vores søn at se, det hele sker af sig selv. Han synes, det er meget sejt!

Brio Smart Tech – Action Tunneller

Den sidste æske Brio Smart Tech vi har fået til opgave at teste, er en æske med to forskellige actiontunneller: Den ene tunnel har symbol med en skildpadde, og får toget til at sige bremselyde og sætte farten ned. Den anden actiontunnel har derimod symbol med en kanin, og her futter toget og sætter farten op igen.

Vores søn har meget sjov med at sætte dem ind for at drille os, når vi kører med toget på togbanen. På den måde kan vi nærmest lege fangeleg med de forskellige toge og det afføder mange grin og godt humør.

Dog synes vi voksne, at action-tunnelerne ikke altid virker på samme måde. Fx sætter toget ikke farten op ved actiontunnellen med kaninen, men sætter kun farten op, når farten i forvejen er sat ned pga. actiontunnellen med skildpadden. På den måde virker det som om, de to actiontunneller skal supplere hinanden, hvilket også giver god mening, eftersom de kommer i pakke sammen.

Tips og konklusion

Vi har brugt en hel weekend på at teste de fem æsker med BRIO Smart Tech tog og tilbehør. Og det var en fantastisk weekend! BRIO er et genialt legetøjsmærke, hvor togbaner kan gå i arv gennem generationer og stadig være fuldt funktionelt pga. den gode kvalitet. Selvom simpliciteten går igen i BRIOs univers formår de alligevel at forny sig, som nu eksempelvis med Smart Tech toget og tilbehøret.

Togbanen med nyhederne fra BRIO Smart Tech fastholdte vores og vores søns opmærksomhed flere timer ad gangen og fik fantasien til at blomstre hos vores søn. Han fik hurtigt lavet en historie med en familie, der skulle på ferie, hvor toget desværre gik i stykker og efterfølgende var helt beskidt. På den måde kunne nyhederne fra Smart Tech virkelig hjælpe familien og få sendt dem af sted på en god ferie.

Vi var begejstrede for alle æskerne, hvor løft- og læssekranen dog ikke helt levede op til vores forventninger. Hvis man så bort fra stop-actiontunnellen kunne kranen ligeså vel bruges til alle andre af BRIOs toge, der ikke har den samme Smart Tech funktion. Vi har i forvejen en manuel kran fra BRIO, og der ville vi på samme måde kunne sætte stop-actiontunnellen foran og bruge kranen på Smart Tech toget.

Selv skriver BRIO, fra 3+ på æskerne, og indikerer dermed at de forskellige æsker kan bruges af børn fra 3 år og op. Vores 4-årige søn elsker indholdet og det hele er straks blevet hans yndlingstilbehør, når vi samles på stuegulvet søndag morgen.

Det hele passer naturligvis sammen med BRIOs klassiske togskinner og Smart Tech tilbehøret kan derfor nemt integreres i en eksisterende togbane.

– Christian Hjortdal

Carcassonne spilanmeldelse

Alder: Fra 8 år | Spilletid: Ca. 1 time | For 2 – 5 spillere.

Spillet udmærker sig ved at det er hurtigt at gå til, fordi reglerne er nemme og hurtige at lære. Det er få spil, der har den fine balance, hvor spillereglerne er enkle, men stadig er sjovt og udfordrende at spille mange gange, selv for meget erfarne brætspillere.

Carcassonne er et spændende og enkelt strategispil. Reglerne er så enkle, at børn kan være med, men spillet indeholder også så mange strategiske facetter, at de voksne synes, det er sjovt. Det er et fantastisk vanedannende spil og nok også derfor, at der er lavet så mange udvidelser. Du kan rent faktisk også spille det på tablet. Carcassonne vandt med god grund Spiel Des Jahres-prisen i Tyskland, tilbage i 2001.

Et spil med historisk afsæt

Billedet er låny fra: https://www.civitatis.com/en/carcassonne/castle-ramparts-ticket/

Spillet er opkaldt efter den franske middelalderby Carcassonne, som er kendt for deres flotte og ikke mindst velholdte ruiner af gamle middelalderborge. Man kan stadig besøge Carcassonne og deres flotte middelalderborge den dag i dag.

Hvad er der i kassen?

Der er 84 landbrikker. Der er 9 træ-spillebrikker (meeples) per spiller. Det vil sige, at der er 45 spillerbrikker i alt. Der er en pointplade med. Der følger to udvidelser med i pakken. Udvidelserne består af 12 landbrikker og 1 spillebrik (meeple) for hver farve. Illustrationerne er fine og det er gennemtænkt, at vejene og byerne altid passer sammen på den ene eller anden måde.

Sådan spiller du Carcassonne

Carcassonne går ud på at du skal opbygge Carcassonne landskabet i fællesskab med dine medspillere. Spillerne (2-5 personer) skiftes til at lægge en af de ialt 84 landbrikker. Brikkerne er firkantede, og skal som et puslespil passe sammen med de landskabsbrikker, der allerede er lagt.

Eksempelvis kan en landbrik have 2 sider med byer og resten dækket af græs. Denne skal derfor kunne passe med en brik på bordet, som også har græs og byer. Når du har valgt, hvordan den trukne brik skal passe med resten af brikkerne, skal du beslutte, hvorvidt en af dine meeples skal placeres på den netop placerede brik. Her er dog nogle placeringsregler du skal overholde.

Sådan får du point

Spillet går, som i så mange andre spil, ud på at opnå flest mulig point. Det gøres ved hjælp af dine meeples. Disse meeples er små stykker træ udformet som små mennesker i enten blå, grøn, gul, sort eller rød.
(Navnet meeples bliver ofte brugt om brikker i andre spil, men stammer altså oprindeligt fra Carcassonne).

Din meeple kan optræde som tyv, munk, bonde eller ridder. Alt efter hvilken funktion og placering den får tildelt af dig. Disse meeples er centrale for din succes eller fiasko i dit franske eventyr.

Læs videre i næste afsnit for at få flere spilleregler og strategier.

Meeples spiller en stor rolle i Carcassonne

En meeple som ridder kan ikke placeres i en by, hvor der i forvejen er en meeple tidligere placeret. Den første der sætter en meeple, får derfor alle point for dig selv, når en vej, kloster, by er færdigbygget. Man kan dog udfordre eller dele point med meeples og det er her man kan vinde eller tabe de store point.

Du kan ikke placere dine meeples, hvis der i forvejen står en meeple på din by. Men kan du se, at en by er opstartet af en anden spiller, kan du satse og starte din egen by tæt på den første by, men dog uden at røre den, for at satse på at de to dele smelter sammen senere i spillet. Gør de det, vil to meeples (en fra hver spiller) dele byen og de point den giver. 

Det kan derfor være i begges interesse at få afsluttet byen. Afslutter du byen, får du 2 point per landbrik med en bydel på. Nogle bydele har også et skjold. Dette giver en bonus på 2 point per brik med skjold på. Er du derimod alene om at opbygge en større by, har dine modstandere større incitament i at spænde ben for dig, fordi en halvfærdig by giver kun 1 point per bybrik og et point per skjold. Altså kun halvdelen. En færdig by er en by med bymur hele vejen rundt uden huller.

Skal jeg tage alle pointene selv eller dele dem med mine medspillere?

Spørgsmålet er hvad den rette strategi er. Skal du gå solo og tage alle pointene selv – med risiko for at få færre point, da du ingen hjælp får – eller hjælpe hinanden, men få samme antal point. I sidste tilfælde risikerer du at ligge helt tæt til sidst og meget lidt kan skille jer ad.

De største point gives sædvanligvis ved byer og derfor er byerne tit med til at afgøre hvem der kæmper om sejren til sidst. Men der gives løbende point på andre måder og disse point kan være afgørende for sejren, hvis I eksempelvis er 2 om at færdiggøre den største by.

Sådan afslutter du veje og byer

Din meeple kan tage form som ridder i ovenstående eksempel. Men forbinder du veje med din brik, kan din meeple placeres på vejen og agere tyv. Her gælder samme regel som tidligere og din meeple kan ikke placeres, hvis der i forvejen er en tyv på denne vej. Men er du den første, der lægger en meeple, får du vejen for dig selv og dermed også pointene, når vejen bliver afsluttet i begge ender. En vej afsluttes når en vej når et kryds, går ind i en by eller ender i et kloster.

Trækker du et kloster, vil det være muligt at bruge din meeple som munk. Du får point for et kloster, hvis klosteret har brikker hele vejen rundt om sig. Det giver 10 point. Et point per brik rundt om hele klosteret og 1 point for klosteret selv.

I Carcassonne vil rigtig meget af landskabet bestå af græs og hver gang du lægger en brik med græs, har du mulighed for at lægge en meeple som bonde ved at lægge brikken på ryggen på det stykke græs du vil høste. Når landskabet er færdigbygget og pointene tælles op, vil en bonde give point for alle græsområder som grænser op til afsluttede byer. For hver by hvor bondens græs grænser op til, får du 3 point.

Hvis du er rigtig smart og lægger bønderne de rigtige steder og på det rigtige tidspunkt, kan der scores rigtig mange point her. Du skal bare huske, at din meeple ikke kan benyttes resten af spillet, når du bruger den som bonde, fordi bonden ligger fast indtil du ved, hvordan landskabet ender med at se ud.

Sørg for at bruge dine meeples på de rigtige tidspunkter og de rigtige steder. Du har kun et begrænset antal til rådighed og dine meeples bliver liggende på pladen og du får dem først igen, når du scorer point. Du får point når en by, vej eller kloster afsluttes. 

Strategiske overvejelser

Eftersom bønder ligger på pladen resten af spillet, skal du overveje, hvilken taktik du skal vælge: Har du placeret en masse meeples i starten på byer, veje og marker og disse ikke bliver afsluttet, bliver de liggende og du risikerer at mangle disse meeples til de “nemme” point til sidst i spillet, da de så er låst.

Hvis du omvendt holder igen med meeples, kan det være for sent og du risikerer, at andre kommer først i en by eller vej. 

I vores spil med 3 personer, havde 2 ud af tre opbrugt deres meeples i slutningen og en spiller måtte lægge 3 klostre uden at kunne få point for disse, da spilleren var løbet tør for meeples. 

Der er masser af overvejelser 

Skal du samarbejde om veje og byer?

Hvornår og hvor skal meeples bruges?

Det er her Carcassonne virkelig vinder og gør at du får lyst til at spille det igen og igen. Du tænker at næste gang vil jeg prøve at lave den store by selv eller være mere smart med mine bønder. Du føler altid, at du kunne have gjort noget anderledes og vil prøve en anden strategi.

I næste spil har du andre modstandere, som spiller helt anderledes og du vil igen tænke over hvad du vil gøre anderledes næste gang.

Mange vil spille det igen og igen og lærer hurtigt reglerne. Det er nemt at introducere nye elementer, så man kan lave nye taktikker og strategier.

Udvidelser

Carcasonne har allerede to udvidelser i pakken, men man kan også tilkøbe udvidelser til spillet. Udvidelser består af flere territorier og flere meeples. Der findes til dato flere end 10 udvidelser.

Hvis du kan lide Carcasonne – så er King Domino også for dig

Spillet minder om spillet Kingdomino. I King Domino vælger I også brikker, som skal matche tidligere valgte brikker og den rette sammenhæng giver forskellige point. Forskellen er dog at du i King Domino selv danner dit eget landskab og i Carcassonne laver spillerne det sammen.

Kingdomino + Age of Giants + Queendomino kan alle købes på Legebyen.dk

Afsluttende bemærkninger

Vi er begejstrede for Carcassonne, fordi det er nemt at komme i gang og spillet udvikler sig, jo bedre du bliver til at spille. Det er hurtigt blevet et must-have spil herhjemme. Det er nemt at have med, fordi spillet ikke fylder ret meget. Spillet udmærker sig ved at det er hurtigt at gå til, fordi reglerne er nemme og hurtigt at lære. Der er få spil, der har den fine balance, hvor spillereglerne er enkle, men stadig er sjovt og udfordrende at spille mange gange selv for meget erfarne brætspillere.

– Nicoline Sørensen

Qwixx spilanmeldelse

Alder: Fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 – 20 min. | For 2 – 5 spillere.

Ok, lige en advarsel det her er en af de der ”det minder rigtigt meget om…” tekster. For selv om Qwixx er sit eget spil, så er det så uhyrlig fristende hele tiden at sige ”det er lidt lige som..”, så nu er du advaret.

For det første så mindede spillet mig meget om spillet Qwirkle da jeg så det første gang. Og Qwirkle er et af mine favorit spil, så det var ikke helt skidt. Men der var bare ikke så meget at have den der sammenligning i. Der er lidt af den samme stemning, men så ikke helt! Egentligt tror jeg bare at det er den samme layouter der har lavet kasserne og det er det, der giver mig sjove associationer.

For hvor Qwirkle er et spil, hvor man skal lægge brikker i et mønster, er Qwixx et terning spil. Helt præcist er det et såkaldt Roll-and-write spil. Det vil sige spil i stil med Yatzy. Man ruller terninger, ser hvad man kan gøre med dem, ruller måske lidt om og score så nogle point. Det er lige til, hurtigt at lære og sjovt.

Spillet består af seks terninger (helt almindelige sekssidede). Der er to hvide og en blå, rød, gul og grøn. Derude over er der også nogle specielle point blokke.

Lad os kigge lidt på blokkene først.

Der er fire rækker med tallene fra 2 til 12. øverst er det i rød og gul, her går tallene nedefra og op. Forneden er der grøn og blå, her går tallene oppefra og ned. Til højre på hver række er der et billede af en lås, den kommer vi tilbage til.

Noget af det der gør Qwixx lidt anderledes, er at alle kan score points på alle slag. Selv om det er Anna der ruller terningerne, kan Bo også få point.

Lad os sige at det er Anna der starter. Hun ruller terningerne og siger højt hvad de to hvide terninger giver til sammen (hvis hun f.eks. slår 4 og 5, siger hun 9). Dette point kan alle spillere bruge (vi kommer til, hvordan lige om lidt). Ydermere kan den spiller der ruller (altså Anna i dette tilfælde), vælge at lægge en valgfri af de hvide terninger, sammen med en valgfri farvede terning og bruge det som endnu et point. Så langt så godt.

Tilbage til det der med hvordan man score points.

På hver af de fire rækker med tal, må man krydse værdier af, efterhånden som de bliver rullet med terningerne. MEN, og det er her det svære kommer ind i spillet, man må ALDRIG sætte et kryds til venstre for et allerede sat kryds. Det vil sige at hvis Bo har krydset grøn 9 af, da Anna slog 9, må han ikke krydse grøn 11 af i næste runde, selv om han slår det slag.

Så det er her taktikken skal ind og man skal træffe nogle valg. Det er ikke altid let og ofte frustrerende. Hvis man ikke kan krydse noget af, får man en markering i fejl boksen. Fire fejl og spillet slutter.

Får man fem krydser i en farve, hvor af det ene er det felt længest til højre, kan man vælge at lukke en farve. Det giver for det første nogle bonus points og gør at der ikke længere kan scores i den farve. Terningen tages faktisk helt ud af spillet. Når to farver er lukkede, slutter spillet.

Når spillet slutter, gøres pointene op og vinderen kåres.

Qwixx er et sjovt lille spil. Det tager ca. 15 minutter og der er stort set ingen ting at sætte op eller pakke sammen. Det ligger meget godt i stil med Yatzy og vil tiltale det samme publikum. Så hvis du kan li at hygge med Yatzy, er Qwixx helt klart et spil du bør kigge på.

Detaljen med at de andres slag også har relevans for en selv, gør at man er lidt mere opmærksom og de yngre spillere måske ikke taber interessen helt så hurtigt. For vi har vel alle siddet og spilet Yatzy og faldet lidt i søvn når tante Oda ikke lige kan finde ud af om hun skal gå efter den store eller fuldhus.

På æsken står der at man kan være to til fem spillere og det passer nok meget godt. Teoretisk set kan man jo være mange flere, men så når man ikke at få tur særligt mange gange.

– Jesper Koplev


VIGA Fiskespil anmeldelse

Alder: Fra 2 år | Spilletid: 5 – 15 min. |For 2 – 4 deltagere.

Er fiskespillet et spil eller et legetøj? Vi præsenterede det som et spil for Inger, men i virkeligheden er det nok ligeså meget et stykke legetøj. Uanset hvad, så fandt vi det faktisk allesammen meget underholdende.

Indholdet i spillet

Spillet er produceret af VIGA, som er et ret velkendt legetøjsmærke som laver rigtig mange forskellige slags børneartikler udelukkende i træ – og spillet her lever bestemt op til det kvalitetsstempel, som VIGA står for.

Spillet indeholder fire fiskestænger, 20 “fisk” som er lavet i træ og et “bassin”, som man skal samle. Fiskene er opdelt i fire farver, rød, grøn, blå og gul – og det samme er fiskestængerne. Bag på fiskene er der et tal som går fra 1-5. 

Alt materialet er faktisk i virkelig god kvalitet, og er rigtig fint malet. Der sidder på hver fisk en lille magnet og det samme gør der på fiskestængerne. Hvis man skal give en lille kritik af spillet, så er det måske, at der ikke medfølger nogle spilleregler. Mere om dette i næste afsnit.

Gennemgang af spillets regler

Normalt vil jeg opridse reglerne, men som nævnt, så er der ikke nogle regler med i spillet, hvorfor jeg også mere vil definere det som et legetøj. Uden på kassen står der dog, at spillet både kan være med til at øge hånd til øje koordination, konkurrenceevne og en række andre ting.

Spillet er fra 2 år og opefter og herhjemme hos os, vil jeg sige at Inger på lidt over to år fint kan spille det og forstå, hvad det går ud på. Spilletiden afhænger lidt af, hvordan man vælger at bruge spillet, men de par gange vi indtil videre har spillet det, har vi har brugt 15-20 minutter på det. 

Vores oplevelse med spillet

Først skulle vi jo “slippe fiskene løs” i vandet og det gjorde vi ved at putte fiskene ned i vandet én efter én. Herefter startede vi ud med bare at skulle fange fiskene med den rigtige farve fiskestang – en blå fisk med en blå fiskestang osv. Det var lidt sjovt med de fiskestænger, for i starten havde Inger ikke helt fanget fidusen med, at man holder for enden af fiskestangen og derfra skal styre snoren ned til den rette fisk.

Hun tog i stedet fiskestangen i den ene hånd og snoren i den anden og satte selv de to magneter sammen – en lidt alternativ måde at fiske på :). For at lave lidt læring i det også, lavede vi den regel, at der kun var én der måtte fiske ad gangen, så man måtte pænt sidde og vente indtil de andre spillere havde fanget den rigtige fisk.

Da vi havde gjort det nogle gange, ændrede vi reglerne en smule, således at man i stedet skulle fange fiskene i en bestemt rækkefølge – altså først rød, så blå, så grøn også gul – og så samle dem i fire række på bordet. Det var selvfølgelig stadig vigtigt, at man huskede at bruge den rigtige fiskestang, ellers var man nødt til at smide fisken ned i vandet igen.

Denne leg fungerede faktisk ret godt, da Inger både skulle være opmærksom på, om hun havde den rette farve fiskestang, og om det var i den rigtige rækkefølge.

Som tidligere nævnt er der også tal bag på fiskene og dette kan bestemt også bruges til en spilmulighed. Vi forsøgte os lidt med, at Inger først skulle fange den gule fisk med nummer 1 og efterfølgende den gule fisk med nummer 2 osv. Eftersom hun ikke selv kan kende forskel på tallene endnu fungerede dette spilformat ikke super godt, men jeg tænker det vil være en fin måde at finde “fornyet” interesse, når hun bliver lidt ældre.

For at opsummere, så er det et fint spil/stykke legetøj – vi har fundet på nogle forskellige måder at spille det på, men det kræver nok også lidt opfindsomhed, hvis det skal forblive underholdende.

– Anders Østergaard

EGO Gold spilanmeldelse

Alder: Fra 15 år | Spilletid: Ca. 15 – 45 min. | For 3 – 6 spillere

Da vi spillede det med et andet hold venner, fungerede det også ganske glimrende som underholdning under en festlig aften.

Generelt om spillet

Ego-spillet udkom for første gang i 2007 i udgaven EGO – hvem er du? (rød). Siden da har det indtaget pladsen som en klassiker rundt om i de danske hjem og på det danske brætspilsmarked. EGO Gold udkom 10 år efter sin første forgænger som en fejring af netop 10-års jubilæet. I denne nye version trækkes der på gamle kendinge fra de forrige EGO-spil, imens der også bliver plads til lidt nyt. Fælles er, at det stadig handler om at lære hinanden lidt bedre at kende. Denne udgave blev for øvrigt nomineret til Årets Voksenspil 2018 ved Legebranchens (LEG) årlige prisuddelingen.

Det er den danske virksomhed Game Inventors, der står bag udgivelsen af EGO Gold. Virksomheden blev stiftet tilbage i 2005 af Morten Skovhus og Martin Vinther Olesen, da de havde en mission om “at bringe gode brætspil i en høj kvalitet ud til danskerne”, da de synes, at den danske brætspilsindustri stod i stampe.  Man kan vist roligt sige, at de er nået et godt stykke vej med denne vision. Udover EGO står de også bag udgivelsen af Partners spillene, som jo af mange sammenlignes med Ludo – altså en nytænkning af en gammel klassiker.

I godt selskab

EGO gold falder ind under kategorien selskabsspil. Det samler folk og bringer nysgerrigheden og lattermusklerne i spil. Reglerne for EGO er ganske simple, det, der ikke altid er nær så simpelt, er spørgsmålene. De skaber debat, dilemmaer og eftertænksomhed.

Du kan blive stillet overfor dilemmaer som; proces eller resultat, Trump eller Putin, læger uden grænser eller Dyrenes Beskyttelse. Du skal tage stilling til, hvem af dine med/modspillere, der f.eks. er mest overbevisende i en diskussion, hvem der kan det bedste korttrick eller hvem der springer over, hvor gærdet er lavest. De andre spillere skal gætte, hvor irriteret du mon bliver over ordet ”Udkantsdanmark”, hvor meget du går op i din slægts baggrund og historie og hvor meget du mon ved om kvinders anatomi. Det er altså ikke så lidt, man lærer om hinanden i dette forunderlige spil.

Den første spiller starter med at slå med en terning, der fortæller, hvilket spørgsmål, vedkommende skal læse højt. Derefter vælges svaret, der passer bedst på personen. Dette svar er hemmeligt, da de andre spillere skal gætte, hvad de tror spilleren svarer.

Svarerne markeres med jetoner, første spiller vælger et bogstav på en jeton, og de andre spillere vælger så hvilken jeton, de tror, første spiller har lagt. De andre spillere satser også et antal jetoner, svarende til, hvor sikre de er på, at de gætter rigtigt. Altså hvor godt de tror, at de kender personen.

Svaret afsløres, og hvis de har gættet rigtigt, fordobles deres indsat. Hvis de har gættet forkert, mister man jetonerne. Der er også lidt i det for den første spiller, da denne får det antal jetoner, som folk har gættet rigtigt. Det betyder, at denne også skal tænker lidt over, hvad de andre spillere mon tror, der bliver svaret.

Test af EGO Gold spillet

Jeg har testet spillet sammen med to grupper af venner, særligt med det ene hold, var det et hit. Det, at reglerne er så simple, gjorde det nemt for dem at spille det, selvom de har en lille én på 2 måneder at holde øje med. De kunne gå lidt til og fra på skift uden at det gjorde det helt store for spillet, da de andre spillere godt kunne komme videre alligevel. Der var ikke så mange ting at holde øje med, hvilket også var godt for deres trætte hoveder.

Da vi spillede det med et andet hold venner, fungerede det også ganske glimrende som underholdning under en festlig aften. Vi mødte dog lidt udfordringer, da den ene spiller fandt det lidt ulogisk, at man spillede med skiftende numre ved dilemmaerne og ikke blot et fast nummer pr. spiller. Vi overvejede også her at lave en hjemmelavet regel, hvilket vi erfarede ikke var et stort problem. Det kan jo for nogen være en løsning.

Spillets komponenter

Spillet består ikke af mange forskellige dele, hvilket gør det simpelt at pakke ud og pakke sammen. Der medfølger jetoner (både dem man satser med og de med numre), en terning, en stofpose, 700 nye kort og regler.

Alle delene er af høj kvalitet, og det ser lidt eksklusivt ud med guldjetoner og guldpåskrift på de sorte jetoner med tal. Terningen er også sort med guldbogstaver, pose og kort er også i farverne guld og sort.

Altså den klassiske sorte farve for flere af EGO-spillene og guld som symbol for denne udgave. Man skal være opmærksom på ikke at have spillet i nærheden af små nysgerrige fingre, da de små jetoner passer vældig godt ind i en lille nysgerrig mund.

Regelbogens tilgængelighed

Der er ikke mange regler. De, der er, kan være på en enkelt side. Det er meget ligetil at læse dem igennem, du guides let igennem de forskellige elementer af spillet. Selvom vores venner med det lille barn aldrig havde prøvet at spille EGO før, forstod de reglerne ganske let. Jeg håber, at det går lige så let for jer, når I giver jer i kast med det 😊

– Camilla Liv Pedersen