Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Månedsarkiv juli 2020

Little Tikes Spiraling Seas vandbord anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Tema: Vandleg | Materiale: Genbrugbart plast

“Efter en meget positiv oplevelse, så giver jeg hermed de varmeste og største anbefalinger med herfra. Så frem med solcreme og håndklæde og så kan den sjoveste vandleg begynde. Husk, kun fantasien sætter grænser for en god leg!”

Anmeldelse af Spiralin’ Seas vandbordet

Vores lille familie består af Mor, Carina 32 år, storebror Marcus på 15 år og lillebror Villads som er født i dec 2019.

Børn under 2 år, bør kun lege med vandbordet under opsyn fra voksen!

Vi er en familie, der rigtig godt kan lide at teste forskelligt legetøj, da jeg går meget op i, at godt legetøj er legetøj, som er lærerigt og som kan bruges på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhæng.

Derudover skal legetøj være i en god kvalitet, som kan holde til både vind og vejr og som kan holde til vildere lege.

Vi har, sammen med mine små niecer på 2 år og 5 år, været så heldige at få lov til at teste og anmelde Spiralin’ Seas vandbordet fra Little Tikes.

Det er noget vi har set frem til med spænding og pigerne har næsten ikke kunnet vente. Det har været en virkelig sjov, hyggelig og våd oplevelse, at lege med Spiralin’ Seas vandbordet.

Mere om Little Tikes vandbordet

Vandbordet egner sig til børn fra 2 år. Det er lavet af hårdt plast og er derfor af en rigtig god og holdbar kvalitet.

Little Tikes’ produkter indeholder ikke BPA, latex eller skadelig PVC og / eller ftalater, så du kan trygt lade dit lille barn lege og have det sjovt med produkter fra Little Tikes. 

Hos Legebyen.dk kan man købe rigtig meget forskelligt legetøj fra Little Tikes, ligefra de populære Cozy Coupe gåbiler, store legehuse, sjovt aktivitetslegetøj og meget mere…

Little Tikes Company blev grundlagt i 1969 i Hudson, Ohio. Virksomheden er en multinational producent af innovative børneprodukter af høj kvalitet. Med mere end 50 års erfaring med at producere legetøj, så ved de virkelig hvad børn gerne vil lege med og hvad der fanger deres interesse og nysgerrighed.

Dette sjove vandbord fra Little Tikes vil med sikkerhed skabe timevis af fantastisk vandleg med de sjove aktiviteter. Hvem kan ikke godt lide at lege med vand ude i haven, en varm sommerdag.

Det er bestemt ikke kun i badet eller i badebassinet man kan lege med vand. Hvorfor også begrænse det, når der er masser af sjove muligheder. 

Med dette flotte og interessante vandbord, kan dit barn uden problemer stå og lege med vand udenfor, enten sammen med sine venner eller alene. 

Vandbordets aktiviteter

Spiralin Seas vandbordet har udover en masse vand også tre forskellige sjove aktiviteter. Det vil helt sikkert sætte barnets fantasi og kreativitet på spil og dit nysgerrige barn, vil slet ikke kunne lade være med at undersøge dette vandbord og de forskellige sjove ting, der er derpå. Børn er nysgerrige af natur og det er en super egenskab for at kunne lære og udvikle sig.

Den første aktivitet består af en mølle/to møllehjul som er orange. 

Lad endelig dit lille barn, eksperimentere med tyngdekraft og energioverførsel ved at hælde vandet ned i den orange tragt og se hvordan kraften fra vandet får de to møllehjul til at snurre, imens vandet suser ned i karret. 

Hæld mere og mere vand i tragten og se møllehjulene dreje rundt i fuld fart.

Der følger en rød kop med i sættet, som man bl.a. kan bruge til at hælde vand i tragten. 

Koppen har to små huller i bunden, så vandet løber langsomt ud i to tynde stråler.

Den anden aktivitet på vandbordet fra Little Tikes er en vandmølle. 

Vandmøllen er orange med et orange håndtag man kan dreje på, for at få de fire grønne kopper til at dreje rundt. 

Vandmøllen er i en rigtig god kvalitet og i et robust design, vandmøllen kan derfor med hjælp fra dit barn komme til at dreje meget hurtigt rundt. 

Sæt boldene i de grønne kopper på møllen og drej alt hvad du kan, så vil du opleve at vandet sprøjter ud til alle sider og ungerne, der griner i hvilen sky. 

Der medfølger fem bolde i sættet. To blå med glade ansigter, to røde med glade ansigter og til sidst en grøn, som selvfølgelig også har et glad ansigt. 

Til sidst er der, et stort blåt rør med en orange top.

Dette rør er en kuglebane, hvor dit barn kan komme en eller flere af de medfølgende bolde i. De vil derefter med naturens kraft accelerere og boldene/kuglerne vil trille hurtigere og hurtigere igennem banen, hvorefter de vil slutte med at falde ud i vandet på vandbordet. 

En leg, som kan fortsætte igen og igen…

Leg og lær med vandbordet

Dit barn, vil stimulere finmotorikken og hånd-øje-koordinationen rigtig meget, ved at tage kuglerne fra vandet og løfte dem op i kuglebanen. 

Leg med Spiralin’ Seas vandbordet, vil styrke og stimulere rigtig mange områder hos dit lille barn. Det vil også hjælpe dit barn i den gode udvikling.

Sættet kan bl.a. styrke og stimulere:

  • Følesansen.
  • Synssansen.
  • Lattermusklerne.
  • Hånd-øje-koordination.
  • Selvstændighed.
  • Selvværd.
  • Selvtillid.
  • Nysgerrighed.
  • Finmotorikken.
  • Kreativiteten.
  • Fantasien.
  • Form- og farvegenkendelse.
  • Sociale kompetencer.

Vores oplevelser med vandbordet

Vi har haft så stor glæde og sjov med at teste Spiralin’ Seas vandbordet fra Little Tikes. Det har virkelig været en sjov opgave og en dejlig nedkølende opgave i det varme sommervejr, vi havde i de tidlige sommermåneder.

Sættet har været meget populært herhjemme, ikke kun for at blive kølet ned, men fordi det er tre super gode og fangende aktiviteter, der er på dette bord. Vandet omkring aktiviteterne indbyder til sjov leg, om det så er at sejle med små både, plaske i vandet, kaste vand på hinanden eller bare lege med de glade bolde i vandet. 

Man kan uden tvivl få lang tid til at gå med at lege med vandbordet fra Little Tikes. Mine niecers latter har man kunne høre på lang afsted, så der er ingen tvivl om at de har hygget sig. 

Højden på vandbordet passer rigtig godt til et barn på 2 år, og min niece på 5 år var stadig ikke blevet for høj, til at bruge bordet. Det er derfor en god sommer aktivitet som små børn kan have glæde af i flere år. 

Villads på 7 måneder har også haft stor glæde af dette sæt, han er selvfølgelig for lille til at lege med det selv, men med hjælp kan han også få lov til at plaske og dreje på de forskellige ting. 

Børn under 2 år, bør kun lege med vandbordet under opsyn fra voksen!

Sættet er virkelig nemt at samle efter den vejledning, der er med i sættet og legen kan hurtigt gå igang. 

Efter en meget positiv oplevelse, så giver jeg hermed de varmeste og største anbefalinger med herfra. Så frem med solcreme og håndklæde og så kan den sjoveste vandleg begynde. Husk, kun fantasien sætter grænser for en god leg!

– Carina Lund

Hvor Er Den Lille Kanin? spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 18 mdr | Spilletid: Ca. 5 – 15 min. | Spillere: For 1 – 2 deltagere

“Alt i alt, så er Hvor Er Den Lille kanin et virkelig godt, sjovt og lærerigt spil. Det er altid en fornøjelse at finde et spil, hvor Inger synes det er rigtig sjovt, og hvor hun samtidig også lære noget uden at det føles sådan… :)”

Spillet udvikler sig

Mottoet for “Hvor Er Den Lille Kanin?” er, at spillet udvikler sig sammen med ens barn, og efter at have spillet det over et lille stykke tid, kan vi bekræfte, at mottoet lever helt op til, hvad det lover. Spillet er virkelig lærerigt, og man får mange gode snakke med sit barn, når man spiller kanin-spillet.

Spillet anbefales fra 18 måneder og der er tænkt over hvem målgruppen er for spillet. Man kan eksempelvis ikke tabe i spillet – og i bund og grund handler det bare om at lade fantasien få frit spil og lege/spille med sit barn.

Indhold og udpakning af spillet

Spillet indeholder en lille sød plys kanin, som Inger er meget begejstret for, seks “kopper” og 16 brikker.

Herudover indeholder spillet et sæt meget grundige regler, som samtidig også indeholder otte forskellige niveauer / måder at spille på – det er virkelig fint forklaret og let forståeligt, så man ikke behøver at “læse” op på reglerne, imens man sidder og spiller med børnene.

Jeg vil komme ind på nogle af de spilvarianter, som vi benyttede os af.

Spillet er beregnet for børn over 18 måneder og kan i princippet spilles af flere børn, men udgangspunktet er, at det er ét barn sammen med en voksen.

Vores oplevelse af spillet

Spillereglerne er delt sådan op, at der er fra niveau 1 til niveau 8. Jeg læste op på reglerne inden vi skulle prøve spillet, således at jeg var nogenlunde klar over, hvad for nogle niveauer, Inger kunne synes var sjove.

Vi startede med en blanding af første og andet niveau. Jeg gav Inger nogle af kortene med dyrerene, og så snakkede vi om, hvilke dyr det var. Imens vi sad og snakkede om dyrerene puttede vi nogle stykker på kopperne.

Jeg forklarede Inger, at den lille kanin skulle på besøg hos en ven, og derfor skulle hun lukke øjnene og derefter gætte, hvor den var taget hen.

De første gang havde hun lidt svært ved ikke at kigge, fordi hun var så spændt på at se, hvor den blev gemt. Først var det hos ræven, så hos uglen også videre.

Inger syntes det var rigtig sjovt, og hun ville også meget gerne gemme den for mig – det eneste problem med dette var, at så snart jeg havde åbnet mine øjne, så gav hun mig den ledetråd der hedder “jeg peger lige med min finger på den kop som kaninen er i” 🙂

Til næste niveau…

Efter lidt tid gik vi videre til niveau tre og fire hvor der ventede en lidt større udfordring i forhold til at skulle vælge den rigtige kop.

Forskellen på de to niveauer er, at barnet ved niveau tre skal have åbne øjne og ved niveau fire skal have dem lukket, når man gemmer kaninen.

Bag på alle dyrebrikkerne er deres levesteder. Eksempelvis er der bag på ræven en jordhule og bag på X er der X. Her kunne man godt mærke, at der var nogle dyr som Inger havde styr på, hvor boede og nogle hun ikke havde.

I reglerne er der også mange rigtig gode forslag til, hvordan man kan tale med barnet for at barnet skal lære tingene, så vi benyttede os også af nogle af disse tricks 🙂

Den næste gang vi skulle spille spillet, sprang vi de første niveauer over, fordi Inger havde så godt styr på dem. Derfor startede vi ud med niveau tre og fire igen, og som jeg nævnte i indledningen, så kunne man allerede her anden gang mærke en forskel – det er lidt sjovt og sejt at Inger kunne huske nogle af de lidt sværere levesteder 🙂

Ved niveau fem, seks og syv er fælles for dem alle, at man i stedet for at have eksempelvis frøen fremme, så har man i stedet for vandhullet, altså dens levested fremme. Barnet skal så den vej igennem gætte, hvor man har gemt den lille kanin.

Jeg vil sige, at for at os var det samme oplevelse igen – den første gang vi spillede det med Inger, der var det for det meste mere gæt end det var viden – og allerede den efterfølgende gang, var hun bevidst om mange af de ting vi snakkede om.

Niveau otte er hvor barnet skal være den der gemmer kaninen, men det har vi gjort meget løbende, fordi Inger også har syntes det har været sjovt – og det har hun jo samtidig også lært af, fordi det så var hende der skulle fortælle, at det var der hvor egernet boede eksempelvis 🙂

Alt i alt, så er Hvor Er Den Lille kanin et virkelig godt, sjovt og lærerigt spil. Det er altid en fornøjelse at finde et spil, hvor Inger synes det er rigtig sjovt, og hvor hun samtidig også lære noget uden at det føles sådan 🙂

– Anders Østergaard

Quarto spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 min. | Spillere: For 2 deltagere

“Det er ikke alene et spil jeg vil anbefale, det er et spil, jeg allerede har anbefalet – blandt andet til min skoles matematik-afdeling. Der er så mange gode ting, jeg kunne fortælle om det, men helt ærligt – prøv det! Du vil ikke fortryde det…”

Generelt om Quarto spillet

”Skal vi spille 4 på stribe? Nej vent, er det kryds og bolle?” Sådan lød det fra en af mine elever, da jeg spurgte, om han ville være med til et spil. Han så noget forvirret ud – forståeligt nok.

Quarto ligner af udseende en blanding af disse to spil og faktisk også rent spil-teknisk. Det er også bare meget mere end det.

Der er udfordringer at hente på flere niveauer, hvor hjernen i den grad bliver brændt af (spilgenren kaldes  i andre lande “brain burner”). Quarto er et af verdens bedst sælgende IQ-spil og det er faktisk at finde på Mensas Top-5 liste.

Det kan umiddelbart virke lidt skørt, når man høre det sammenlignet med kryds og bolle og fire på stribe, da det for mange er lig mange timers spil i barndommens spæde år.

Der er dog mange lag i Quarto. Det handler om form, farver og højde, som skal matches på linje. Du tager beslutninger for din modspiller undervejs og bliver præsenteret for mange mulige strategier.

Det er et spil, der bidrager til udviklingen af spillernes deduktive ræsonnement, idet man er nødt til at tænke strategisk – for at få de fire brikker, man hver især er i besiddelse af, til at kunne lines op med noget til fælles – alt imens, det er modstanderen, der har valgt brikkerne, du skal placere.

Reglerne er egentligt ret ligetil og letforståelige, men udfordringen er svær, så hjernecellerne bliver i den grad udfordret.

Historien om Quarto

Quarto er en verdensomspændende prisvinder med over 1 million solgte eksemplarer.

Det er den schweiziske matematiker Blaise Muller, som står bag udtænkningen af Quarto, og den franske udgiver og distributør Gigamic, der står bag udgivelsen af det. Det blev etableret i 1991 af tre brødre i Wimereux i Nordfrankring. Quarto var deres første udgivelse og i 2016 kunne de fejre 25-års jubilæum sammen.

Gigamic brander sig selv ved at sælge produkter, som kræver meget lidt forklaring og er hurtige at spille. De producerer altså spil, som passer til det samfund, der eksisterer nu, hvor familier er bevidste om tid og budgettering, samtidig med at produkterne skal være involverende, underholdende og udfordrende.

Lettilgængelig underholdning

Jeg har haft anledning til at spille Quarto mange mange gange indtil nu, det er jo så let lige at smide på bordet, når man lige mangler lidt lettilgængelig underholdning, jeg har såmænd Quarto med på ferie lige nu 😉

I min optik bør Quarto have en plads i det faste feriesortiment på lige fod med Skak, Backgammon, Kalaha – og i vores familie, Risk og Through the Ages (…og med de giganter imellem, ville det nok være fint, hvis jeg anskaffede en rejseudgave af Quarto).

Jeg har også spillet Quarto med mine elever af flere omgange og mere end én gang, har en kollega spurgt nysgerrigt ind til det, så de har også fået afprøvet det.

Det kan spilles af ung såvel som gammel, da det netop kan spilles på flere abstraktionsniveauer, idet strategien er abstrakt, kan man spille det på det niveau, man befinder sig på.

Det har en attraktiv visuel præsentation, da finishen er utroligt lækker. Det gør også, at man faktisk bliver tiltrukket af det, og får lyst til selv at spille – alene på baggrund af det visuelle. Det taktile er også virkelig lækkert, da træet er fint pudset, træsorten blød og formen afrundet.

Det er ikke alene et spil jeg vil anbefale, det er et spil, jeg allerede har anbefalet – blandt andet til min skoles matematik-afdeling. Der er så mange gode ting, jeg kunne fortælle om det, men helt ærligt – prøv det! Du vil ikke fortryde det 😊

Spillets komponenter:

Æsken indeholder:

  • 1 regelbog på 35 sprog (inkl. dansk)
  • 1 spillebræt i massivt træ med 16 spillefelter (mål: L:24 x B:24 cm.)
  • 16 træbrikker i massivt tre i flere farver og former (4 karaktertræk)
  • 1 stofpose

Spillet er af en yderst god kvalitet, hvor alle dele er flot designet og behageligt at holde ved. Det fremstår meget eksklusivt. Det er ikke et af de små spil, der er lige til at have i tasken, der kan man købe lillebroen Quarto Mini, som er i en mere rejsevenlig størrelse.

Regelbogens tilgængelighed

Regelbogen til Quarto er et lille kompakt hæfte med regler på 35 sprog, herunder også dansk og engelsk. Reglerne fylder kun en lille side og forklares under 7 underoverskrifter.

Der bliver gennemgået indhold, spillets formål, spillets start, hvordan spillet vindes, hvordan det slutter, regler for børn og nybegyndere og for de øvede.

Det er forklaret på en simpel måde og kan netop spilles på flere niveauer med reglerne til nybegyndere og øvede, hvis man ønsker lidt guidning udover regelbogen, findes der også en lille videoguide til spillet på Gigamics hjemmeside.

Her findes der også en lærerguide, hvis man ønsker at anvende spillet i skolen.

Dette gør det også relevant at spille igen og igen, da der kan ske en progression i spillernes respektive niveauer.

Genkendeligheden med fire på stribe og kryds og bolle gør det også let at gå til fra en start, da der rent kognitivt er noget, der vækker genklang.

Personligt har jeg spillet det med flere forskellige, og det har været en succes hver gang, så det skal klart findes frem igen og igen.

– Camilla Liv Pedersen

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1994 Pylos

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1995 Quixo

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1997 Quoridor

Læs også spilanmeldelsen af Gigamics Katamino

Min Første Rutsjebane anmeldelse

Alder: Anbefales fra 18 mdr. | Fremstillet af hård plast | CE-mærket

“De fleste børn vil elske at suse ned af rutsjebanen, om det så er ned i et badebassin, på græsset eller i et boldbassin, så skal den nok blive et hit hjemme hos jer også…”

Om vores familie

Vores lille familie består af Mor, Carina 32 år, storebror Marcus på 15 år og lillebror Villads som er født i dec 2019.

Vi er en familie der rigtig godt kan lide at teste forskelligt legetøj, da jeg går meget op i, at godt legetøj er noget, som er lærerigt og som kan bruges på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhæng.

Derudover skal legetøj være i en god kvalitet, som kan holde til både vind og vejr og som kan holde til vildere lege.

Den populære rutsjebane fra Little Tikes…

Vi har, sammen med mine små niecer på 2 år og 5 år, været så heldige at få lov til, at teste og anmelde Min Første Rutsjebane fra Little Tikes. 

Pigerne er vilde med at få vind i håret og de er meget nysgerrige. Vi har derfor haft det rigtig sjovt og fundet på mange sjove og kreative måder, at bruge rutsjebanen fra Little Tikes på.

Little Tikes firmaet blev grundlagt i 1969 i Hudson, Ohio. Virksomheden er en multinational producent af innovative børneprodukter af høj kvalitet. Med mere end 50 års erfaring med at producere legetøj, så ved de virkelig hvad børn gerne vil lege med og hvad der fanger børns interesse og nysgerrighed.

Om Min Første Rutsjebane

Rutsjebanen ankom i en stor Little Tikes papkasse og det tog kun 2 minutter at samle den. Det er faktisk umuligt at sætte de få dele forkert sammen. Selve rutsjebanen er blå og trappen og håndtagene er grønne.

Rutsjebanen fra Little Tikes er en lille, men rigtig fin begynder rutsjebane til dit barn. Den henvender sig til børn fra 18 måneder, men børn derunder kan også få glæde af denne rutsjebane, dog med hjælp fra mor eller far. 

Rutsjebanen er 70 cm høj, 48 cm bred og 120 cm lang. 

Rutsjebanen bør anvendes med forsigtighed, så dit lille barn ikke falder ned og barnet bør ikke lege på rutsjebanen – uden at være under opsyn – fra en voksen.

Min Første Rutsjebane er lavet af plast med afrundet kanter og er i en virkelig stabil og holdbar rutsjebane. 

Den kan holde til al slags vejr, dog kan solen – som med alt andet, få farverne til at falme på sigt. 

Én gang til, én gang til, sådan vil det lyde fra jeres lille barn efter at han/hun har prøvet rutsjebanen. 

Vores oplevelser af rutsjebanen

Vi har haft meget sjov ud af at teste denne rutsjebane fra Little Tikes.

Villads på 7 måneder elsker at køre på rutsjebanen. Han griner hel vildt når han rutsjer. Han er for lille til at rutsje alene, så han må selvfølgelig kun rutsje, når jeg holder ham.

Mine to søde niecer på 2 år og 5 år har også hjulpet med at teste L.T. rutsjebanen og de kan selv kravle op på den og rutsje alene. Min Første Rutsjebane har været et hit hos dem, de har haft det rigtig sjovt og brugt rigtig meget tid på at rutsje.

Jeg går rigtig meget op i, at legetøj kan bruges på forskellige sjove og kreative måder og rutsjebanen er selvfølgelig ingen undtagelse. Vi har derfor også brugt rutsjebanen i forskellige sammenhæng og ikke blot til at rutsje på i haven.

Pigerne har leget indenfor i Villads’ boldbassin og for at gøre det lidt ekstra spændende og interessant, så satte jeg rutsjebanen med slisken ned i boldbassinet så de kunne skiftes til at rutsje ned i alle boldene. Rutsjebanen kan nemlig også anvendes indenfor i en sjov leg. Der var ihvertfald meget larm og grin da pigerne hyggede sig, og der var bolde ud over det hele.

Når solen er fremme og der er varmt udenfor, har vi også testet rutsjebanen ude i haven, hvor jeg satte den op denne gang med slisken ned i vores badebassin. På den måde kunne mine skønne niecer have en sjov leg i vandet, så de også kunne blive kølet lidt ned. De havde det så sjovt og de susede ned af rutsjebanen i fuld fart, de kunne virkelig køre hurtigt, når de havde vådt badetøj på og vandet sprøjtede ud over det hele.

Hvis man spørger pigerne, så er det den sjoveste vandrutsjebane de har prøvet og sådan en ønsker de sig også derhjemme. 

Rutsjebanen har selvfølgelig også været brugt på den helt traditionelle måde, hvor den “bare” har stået på græsplænen og pigerne har rutsjet og skubbet dukker og bamser ned af rutsjebanen. 

Vi har også leget Jorden er giftig, hvor jeg lavede en lang bane til dem, som de skulle gå og hoppe på uden at røre græsset. Den mindste på 2 år skulle dog have lidt hjælp, i form af en hånd at holde ved ind imellem. Det var selvfølgelig rigtig sjovt og rigtig godt for udviklingen.

I denne leg havde jeg sat rutsjebanen fra Little Tikes som slut element og pigerne kunne derfor rutsje i mål. 

God for barnets udvikling

Det at bruge en rutsjebane, er rigtig godt for dit barns udvikling, da dit barn blandt andet vil styrke og stimulere:

Balancen, kropsbevidsthed og grovmotorikken, ved at dit barn skal gå op og sætte sig ned, for at kunne rutsje ned igen og så forfra igen og igen.

Opmærksomheden og koncentrationen, ved at barnet skal passe på og gå forsigtigt op på rutsjebanen.

Fantasien og kreativiteten bliver styrket, ved at dit barn finder på sjove lege og kreative måder at bruge rutsjebanen på. Vi har brugt den på mange forskellige måder, men der er helt sikkert flere forskellige sjove måder, den kan bruges på, som vi endnu ikke har afprøvet.

Tur-tagning og de sociale kompetencer vil uden tvivl også blive styrket, når dit lille barn leger på rutsjebanen med sine venner. Her er de nødt til at vente på tur, da man ikke kan køre flere sammen.

Godt humør. Som det sidste og en af de vigtigste ting så vil dit barn uden tvivl få brugt lattermusklerne, fordi Min Første Rutsjebane er sjov og det kilder i maven, når man rutsjer ned.

Vores vurdering af rutsjebanen

Vi har haft stor glæde af at teste og lege med rutsjebanen fra Little Tikes og af den grund, vil jeg klart anbefale andre at købe denne rutsjebane.

De fleste børn vil elske at suse ned af rutsjebanen, om det så er ned i et badebassin, på græsset eller i et boldbassin, så skal den nok blive et hit hjemme hos jer også.

Det er den perfekte lille begynder rutsjebanen til det lille barn og kvaliteten er helt i top og selvfølgelig CE-mærket.

– Carina Lund

Kvalitetstid spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 18+ | Spilletid: 10 – 60 min. | Spillere: For 2 deltagere/par

“Man skal være indstillet på, at man spiller det i ”neutral zone”. Der er mulighed for at gå i dybden med flere områder, hvilket i nogle tilfælde også kan lukke op for nogle af de snakke, man ellers har svært ved at tage hul på…”

Indhold i spillet

Min mand og jeg mødte hinanden, da vi var 17 år. Det er 21 år siden og vi er heldigvis stadig lykkelig gift. Vi ved efterhånden det meste om hinanden, så at finde et samtalespil, som ikke var kedeligt, viste sig at være noget af en opgave.

Spillet fylder ikke så meget, det kommer i en fin lille kasse, som er nem lige at tage med en tur i skoven, på stranden eller lign, hvis man vil ud og have en romantisk picnic et sted i naturen.Det egner sig selvfølgelig også til en hyggelig dag/aften hjemme i stuen eller på terrassen.

Både spilleæsken og kortene er i god kraftig kvalitet. Spillevejledningen ser dog lidt mindre professionel ud. Den ligner faktisk lidt hjemmeprint på et A4 ark, som er klippet over langs midten. Men det betyder absolut ingenting, og der er ikke så mange regler at forholde sig til i dette spil.

Generelt lægger det meget op til, at man kan bruge kortene præcist, som man vil. Hvis man vil spille det som et spil, skal man på skift læse et spørgsmål op, hvorefter partneren skal svare hvad han/hun tror er det rigtige svar. Gættes der rigtigt, må han/hun få kortet. Til sidst tælles de vundne kort op og den som har flest kort, kan indløse en præmie, som er aftalt på forhånd.

Dette er et fint element i spillet, hvor man kan sætte hvad som helst på højkant. Det kan være 10 minutters massage, tage opvasken, en god middag osv. men kortene kan sagtens bruges uden, at man bruger det som et egentlig spil med en vinder og en taber. Hvis man i forvejen er god til at forkæle hinanden, er præmien måske ikke det vigtigste.

Generelt vil jeg dog sige, at den heller ikke er det vigtigste, selvom man sætter en præmie på højkant. Det her spil handler meget lidt om vinder/taber, men meget mere om processen i spillet – at lære hinanden bedre at kende.

Om Kvalitetstid quizspillet

Der er 8 emner:

  • Hyggelige
  • Børn
  • Dybe
  • Nu & Her
  • Fortid
  • Fremtid
  • Finurlige
  • Intime

I vejledningen står der, at man selv kan vælge, hvorvidt man vil bruge alle 8 emner eller måske nøjes med nogle udvalgte. Vi brugte alle 8 emner. I æsken sidder de alle i én bunke, men er dog stadig sorteret således, at man hurtigt kan danne 8 separate bunker.

Vi overvejede om det ville give mening at blande dem alle sammen, men valgte i stedet at beholde dem i hver sin bunke, og trække et kort fra hver bunke på skift. På den måde er det nemt stadig at skille dem ad senere, hvis man får lyst til et spil, hvor det kun er udvalgte emner.

Der er ikke lige mange spørgsmål i hver bunke, så skal man alle spørgsmål igennem, vil der fx komme flere ”dybe” end ”intime”. Der er i alt 200 kort/spørgsmål. Hvis man spiller det som vejledningen lægger op til, så svarer det til 100 spørgsmål til hver, hvis man sidder som ét par fremfor flere par, som også er en mulighed.

Vi kan dog godt anbefale, at man vælger begge 2 at svare på samme spørgsmål. Man kan sagtens følge spillereglerne og lade den anden svare, som så får kortet ved at svare rigtigt, men derefter for sjov stille samme spørgsmål om den anden, uden der så er et kort på højkant.

Lær hinanden at kende

Det her handler om at lære hinanden at kende, så det er jo interessant at finde ud af, om begge kan svare på spørgsmål om hinanden.

Som sagt var jeg/vi meget spændte på om det så kunne leve op til vores forventninger. Jeg har lånt og købt bøger igennem tiderne, med spørgsmål som var gode at stille hinanden i et parforhold.

Jeg har købt spil med samme formål og fundet hjemmesider, der også indeholdt en masse gode ”lær hinanden at kende – spørgsmål”.

Problemet har dog været, at vi tilsyneladende kender alt om hinanden ud fra alle disse. Det ved vi jo godt, at vi ikke gør, men vi ved også at, vi er gode til at tale sammen og efter 21 år, kan det være svært at finde noget, man IKKE ved om den anden.

Nu har vi ikke været igennem alle kortene, men hvis det fortsætter som hidtil, kan vi allerede nu se, at man ikke kender hinanden helt – heller ikke efter 21 års samliv.

Jovist nogle af kortene grinte vi lidt af, fordi der var spørgsmål, som vi tidligere har snakket om til hudløshed, og som vi nærmest ikke behøvede stille hinanden, fordi vi godt vidste, at den anden havde svaret.

I vejledningen står der, at man kan vælge et antal kort, som man vil igennem og derefter afslutte spillet. Det har vi dog ikke gjort, men har blot ladet spørgsmålene komme indtil det virkede passende at stoppe.

Vi begik en fejl

Da vi spillede det første gang, begik vi (efter min mening) den fejl at gøre det en mandag aften. Det passede med, at børnene ikke var hjemme og sov hos mormor og morfar, så der var ro til at spille. Men da klokken nærmede sig 22 og vi kun havde nået omkring 24 spørgsmål til hinanden (altså 48 i alt) blev vi nødt til at stoppe. Man havde bare lyst til at fortsætte med at spille hele natten.

Til trods for vi ”kun” nåede 24 spørgsmål til hinanden og nogle af dem var hurtigt besvaret, så endte det faktisk med at tage 3 timer. En del af spørgsmålene giver anledning til at stille flere spørgsmål, som popper op undervejs, som man taler om det.

Det betyder, at man godt kan komme til at sidde og bruge 5-10 minutter på at besvare 1 spørgsmål, hvilket i vores verden kun er ganske fantastisk. Når man bliver fristet til at stille uddybende spørgsmål, er det jo fordi, at man har ramt et område, som man ikke vidste om partneren – og dét er guld værd.

I andres sted

Hvis jeg skal forsøge at sætte mig lidt i andres sted, så tænker jeg, at spillet er godt til både nye og længerevarende parforhold. Nogle af spørgsmålene kan faktisk også sagtens bruges sammen med en god ven/veninde, hvis man vil lære dem bedre at kende.

Jeg tror, at særligt nye par får rigtig meget ud af det, da det kommer vidt omkring. For os der har været sammen i mange år, og som kender hinanden rigtig godt, er der flere spørgsmål om hinanden, som vi godt kender svaret på, men der er stadig ting at udforske.

Der står, at spillet er for alle som er i et parforhold, men min umiddelbare vurdering vil være, at det måske mest rammer de lidt ”ældre” end de helt unge. Altså fra midt/slut 20’erne og opefter, hvor man er et sted i sit liv, hvor man også kender sig selv ret godt.

I den neutrale zone

Man skal være indstillet på, at man spiller det i ”neutral zone”. Der er mulighed for at gå i dybden med flere områder, hvilket i nogle tilfælde også kan lukke op for nogle af de snakke, man ellers har svært ved at tage hul på.

Der kan være spørgsmål, som lukker op for muligheden i at give hinanden konstruktiv kritik og er man ikke indstillet på at modtage dette, vil der være spørgsmål, som kunne give anledning til mere debat/diskussion end en god snak. Dette er måske netop endnu et argument for, at det kan egne sig lidt bedre til modne unge/voksne.

Næste gang vi tager kvalitetstid frem bliver det en aften, hvor vi ikke skal tidligt op næste dag. Der skal være god tid til at forske lidt i svarene, og det er fantastisk at kunne fordybe sig i hinanden og opdage små afkroge, man ikke vidste om hinanden.

Da vi pakkede spillet sammen, aftalte vi med det samme, at vi skulle en tur på terrassen i haven en af de varme sommeraftener og spille videre. Vi glæder os begge allerede.

– Joan Frederiksen

EGO Family spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 20 – 30 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Vi forstår godt, at spillet har fået kåringer som årets familiespil I både 2016 og 2017, efter vi har testet og spillet EGO Family har vi fået blod på tanden, og har besluttet at gå ud og investere i et eller flere af de mange andre EGO spil, fra den store samling…”

EGO familiespillet indeholder:

  • Æsken som måler 26*26 cm
  • 300 kort med spørgsmål
  • 16 svar brikker
  • 4 deltager brikker
  • 60 jetoner I 4 forskellige farver
  • 1 stof opbevaringspose
  • 1 sæt spilleregler

Udviklet af danske Game Inventors

EGO-spillene er udviklet af spilfirmaet Game Inventors, som blev startet I 2005. Game Inventors er en dansk virksomhed, som blev stiftet af Morten Skovhus og Martin Vinter Olesen.

Game Inventors stiftere oplevede, at brætspilsindustrien var ved at gå I stå og at der blev produceret for få nye og spændende brætspil I Danmark. Derfor blev det deres mission, at udvikle og bringe nye spændende og gode brætspil – i god kvalitet – ud til de spilleglade danskerne.

Game Inventors står også bag det mega populære brætspil Partners.

EGO brætspillene blev utroligt hurtigt populære I Danmark. EGO spillene tilbyder et alternativ, til spil som Trival Pursuit, Timeout og Bezzerwizzer, som alle handler om, paratviden, hurtighed og hvem husker bedst..

EGO spillene har et helt andet og mere socialt og personligt formål, nemlig at lære sin medspiller bedre at kende, og det på mange barometre. Med EGO-spillene bliver du bestemt også klogere, men på hvad dine medspillere tænker om dig, sig selv og hvad du tænker om dem.

EGO Family blev I 2016 vinderen af “årets familie spil” – kåret af Legetøjsbranchens fællesråd (LEG) og “årets spil for hele familien ” – kåret af boghandlerne, under indeks-Retail I 2017.

Optakt til “det blå” Familie EGO

Hver deltager vælger en farvet deltagerbrik, og ligger den på bordet foran sig, så modspillerne kan se din farve. Hver deltager har 15 jetoner i samme farve, som deres deltager brik og de placeres i en bunke midt på bordet.

Alle deltagerne får 4 svarbrikker, de er alle sorte på bagsiden, men har en lille farvet plet på forsiden. Den farvede plet henviser til den farve, de andre spiller har valgt og den farve du har valgt.

Alle spørgsmålskortene blandes og lægges i en bunke, midt på bordet med bagsiden op af.

Den yngste deltager starter. 

EGO Family – Hvem er vi?

Spilleren der starter, trækker et kort fra bunken og læser den op for de andre spillere.

Spørgsmålet på kortet kan lyde; “Hvem af os har de pæneste fødder?”

Den der starter, overvejer spørgsmålet og svarmulighederne, uden at afsløre valget overfor de andre deltagere.

Når den spiller der starter, har valgt sit svar, ligger vedkommende sin svarbrik på bordet med den farvede prik ned af.

Nu er det de andre spilleres opgave, at gætte hvad, den der har startet, har svaret. Hver deltager tager deres svarbrik, vælger den farve som de mener, den der har startet, har svaret og lægger den med prikken ned af mod bordet.

Hver deltager har mulighed for at svare, på 2 forskellige muligheder. Hvis modspillerne er meget i tvivl om, hvad de tror den der har startet, har svaret, kan du lægge 2 svarbrikker dette er et split-svar.

Når alle deltagerne har gættet med deres svarbrikker, skal spilleren der startede afsløre. Dette gøres ved, at spilleren der startede, vender sin svarbrik, så modspillerne kan se farven og dermed svaret. De spillere som har valgt samme farve, som spilleren der startede har dermed gættet rigtigt.

Fordeling af jetoner:

Spilleren der har tur, får 1 jeton I den farve som deltager brikken har, for hver af de andre deltagere, der har gættet dit svar.

De deltagere der har gættet svaret med en svarbrik får 2 jetoner. 

Deltagerne som har brugt et splitsvar, og gættet rigtigt får 1 jeton.

Deltagere som slet ikke har svaret rigtigt, får ingen jetoner.

Vinderen:

Den deltager, som først vinder alle sine 15 jetoner fra bunken, har vundet spillet.

Vores oplevelser med EGO family

Vi i vores lille husstand er blevet helt vilde med EGO family, særligt fordi det ikke handler om paratviden, eller om at komme først I mål, men fordi det sætter fokus på det sociale og at få et dybere kendskab til sig selv og dem der spilles imod.

Vi har en teenager I huset, som ofte når han kommer hjem, går på værelset og lukker døren, og så ser vi ham kun, hvis han skal have sine basale behov dækket. I dette tilfælde har EGO Family været et rigtig godt samtale-spil, hvor vi igennem spillet får en lille bid af, hvad han tænker, føler og hvordan han har det med os og forskellige situationer i dette øjeblik. Hvilket til dagligt er rigtig svært, og han svarer ofte med “ja”, “mmh” eller “nej”, inden han igen forsvinder ind  på sit ildelugtede teenage-værelse.

Spillet har helt simple spørgsmål som “Hvad vil jeg helst have fat i, hvis jeg lander på en øde ø?”, hvor svarmulighederne er; en kniv, en drikkedunk, en æske tændstikker eller en million kroner. I den forbindelse er det oplagt, at spørger ind til hvorfor personen svarer det, som personen gør.

I spillet er der også mere komplekse spørgsmål som “Hvem af os tænker mest på fremtiden?, “Hvem af os kan blive mest hidsig?” hvor det kræver en selv-indsigt, overvejelse, tankevirksomhed, og ærlighed.

EGO spillet har rigtig mange gode spørgsmål, både de skøre, sjove, alvorlige, nogle som kommer helt bag på en, politiske og meget personlige spørgsmål, hvilket gør det sjovt og varierende at spille det.

Spillet formår, at samle familien til en hyggelig sjov stund, hvor de lærer hinandens, holdninger, frygt, hemmeligheder og personlige prioriteringer bedre at kende.

Det er tit og ofte teenage-knægten, der forslår at vi skal spille EGO family. Der er ingen tvivl om, at Ego family er kommet for at blive I vores familie, det er med til udvikle, lærer og forstå sig selv og hinanden i vores familie.

Vi forstår godt, at spillet har fået kåringer som årets familiespil I både 2016 og 2017, efter vi har testet og spillet EGO Family har vi fået blod på tanden, og har besluttet at gå ud og investere i et eller flere af de mange andre EGO spil, fra den store samling.

Spillet er fremstillet i en rigtig god kvalitet, og den smarte stofpose gør det nemmere at holde styr på alle brikkerne. Spillet er rigtig nemt, at have med under armen til familiebesøg, ferier mm.

Selv om spillet er et bræt spil, vil vi altså også betegne det som et samtale spil. Det tager primært 20-25 minutter, hvilket passer rigtig fint med at kunne nå et hurtigt spil i ny og næ i en travl hverdag.

Aldersgrænsen fra 8 år og opefter, virker i vores optik helt optimalt, der er nemlig en del ting i spillet, der kan være svære at forså og som kræver en hvis modenhed.

– Tine Rasmussen

Ung SNAK spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 13 – 19 år | Spilletid: Ca. 15 – 30 min. | Spillere: For 2 – 5 deltagere

“Jeg har spillet Ung SNAK i forskellige selskaber nu, både med mine teenage-søskende, elever på efterskolen hvor jeg arbejder og venner. Fælles har været, at man hurtigt fortabte sig i de enkeltes fortællinger, ud fra emnerne på kortene, og kortspillet i sig selv mistede hurtigt fokus.”

En snak om SNAK for de unge

Så er det tid til anmeldelsen af spillet Ung SNAK! Den har været længe under vejs, da jeg gerne ville komme lidt bredere omkring SNAK-konceptet.

SNAK er ikke ’bare’ et spil – der er aldrig noget ’bare’ i en sætning, der handler om spil 😉 SNAK er et koncept, der sætter fokus på den gode samtale, det er vist lidt af et hjertebarn for Frederik Svinth – manden bag SNAK-spillene.

Og man kan vist også sige, at hele samtale-konceptet i spil, er blevet lidt et hjertebarn for mig. Der begynder i hvert fald at tegne sig et mønster her på bloggen 😊

Læs også anmeldelsen af The Talks samtalespillene

Læs også min anmeldelse af Go’ Samtale spillet

Læs også min spilanmeldelse af Game of Phones

Alder og sværhedsgrad

Ung snak henvender sig, som titlen indikerer, primært til unge mennesker. Det er fra serien af SNAK-spil, som også står bag et SNAK henvendt til børnefamilier og ét henvendt til den lidt ældre målgruppe af venner/familie med voksne børn osv..

Ung SNAK adskiller sig ved, at emnerne i den tilhørende bog er ændret, så de passer til aldersgruppen. Måden spillet fungerer på er identisk med SNAK-spillet til den ældre målgruppe, du kan stadig spille alskens kortspil med et større fokus på samtalen end konkurrencen.

Spillet anbefales for 2 – 5 deltagere og spilletiden kan variere mellem cirka 15 – 30 minutter. Det kan dog trække ud, hvis samtalerne først rigtigt kommer i gang. ung SNAK anbefales fra 13 år (for teenagere).

Generelt om spillet

Ung snak er et spil, der kan flere forskellige ting. Du kan bruge kortspillet som et helt almindeligt kortspil 500, Hjerterfri, 31, Bridge, Fisk osv.), men du kan også anvende det som en kickstarter til dybe samtaler.

Manden bag SNAK-spillene er en yngre mand i 30-erne med halvlangt hår og fuldskæg. Hans navn er Frederik Svinth, og han kalder sig selv amatørtænker.

I en artikel til Aarhus Stiftstidende fortæller han om spillets ophav, der fandt sted som et iværksætterprojekt på kaospilot-uddannelsen. Selve opfindelsen af det fandt sted flere år tidligere, men produktionen foregik i løbet af projektet i 2012.

Han beskriver selv meningen som værende en anledning til at tale om de ting, man måske ellers sjældent berører såsom sorg og tro. Fordelen ved SNAK-spillene er, at det rammesætter samtalerne på en mere uformel og uforpligtende facon end det ellers kunne have været.

SNAK bliver brugt af mange fagpersoner, bl.a. psykologer der anbefaler det til deres klienter og virksomheder der bruger det til teamwork. Det kan bruges som et redskab til at strukturerer den gode samtale, hvor der bliver gjort plads til det, der kan fylde inden i spillerne.

Spillet i forskellige selskaber

Jeg har spillet Ung SNAK i forskellige selskaber nu, både med mine teenage-søskende, elever på efterskolen hvor jeg arbejder og venner. Fælles har været, at man hurtigt fortabte sig i de enkeltes fortællinger, ud fra emnerne på kortene, og kortspillet i sig selv mistede hurtigt fokus.

Jeg har haft Ung SNAK med på en lang bustur til Tjekkiet, her bragte det stor lykke blandt eleverne, som hurtigt måtte skiftes til at sidde ved SNAK-bordet i bussen.

Der blev grint meget højt, særligt da der skulle dystes om det grimmeste grin. Efter spillet gik snakken også lystigt, da der nu var åbnet op for de dybere emner, hvilket inspirerede til flere dybe snakke på turen.

Jeg har også haft spillet med til gangmøde med eleverne, hvor de lærte hinanden at kende på et lidt andet niveau end tidligere. Der blev snakket om kropsidealer, hvordan man kan få et mere positivt forhold til egen krop.

Tro og fremtid var også emner, der blev bragt på banen. Det var super godt at have den lille bog til inspiration, da flere havde brug for lidt cues til at komme omkring emnerne.

Dette gjaldt også i selskab med mine søskende da frasen ’det ved jeg ikke’ ellers lidt for hurtigt blev taget i brug.

Efter at jeg modtog spillet, har vi haft besøg af Frederik Svinth på efterskolen, hvor han har holdt et foredrag for eleverne om ensomhed og betydningen af venskaber.

Det har bare sat sådant et stort præg på eleverne, der nu mere end tidligere, spiller SNAK på livet løs. Det bliver taget med til mange vejledningstimer, hvor samtalerne med eleverne har fået nye dimensioner, men eleverne tager det også frem på egen hånd i deres fritid.

Det er tydeligt, at det har bidt sig fat hos dem, at de skal huske at SNAKKE med hinanden og ikke bare svare i enstavelsesord.

Spillets komponenter

Ung SNAK består ikke af mange dele. Æsken er på størrelse med et standardkortspil, når den åbnes, kommer der et sæt kort frem, en lille brik med trykket SNAK og en lille bog med regler og spørgsmål, man kan lade sig inspirere af.

Spillet indbyder til, at man kan have det i tasken og tage det frem ved lejlighed. Dog kan den godt gå op i limningen, så man skal være lidt forsigtig ved transport. Kortene i sig selv kan dog godt overleve en tur ude af æsken i tasken uden at blive bøjet.

Det er et udtryk for at kortene er af god kvalitet. Overfladebehandlingen af kortene er også ganske god, de glider let, når man blander dem og viser ikke tegn på fedtede fingre. Den lille brik og bogen er også af udmærket kvalitet.

Regelbogens tilgængelighed

Regelbogen til Ung SNAK er meget enkel, idet reglerne blot er, at man har fokus på samtalen og ikke konkurrencen i spillet.

Derudover er reglerne de som gælder, for de enkelte kortspil, man vælger at spille.

Resten af bogen indeholder inspiration til, hvad man kan fortælle om, når man trækker diverse kort med ledetråde. Den er meget lige til, så den kan forstås af de fleste.

Hvis man gerne vil vide lidt mere om både SNAK-spillene, manden bag og hele konceptet, kan jeg anbefale at google SNAK-spil og finde frem til de artikler og videoer på youtube, der handler om lige præcis det 😊.

Ellers er der vist kun tilbage at sige – GO’ snakkelyst 😀

– Camilla Liv Pedersen

Læs også spilanmeldelsen af SNAK for børn

Læs også spilanmeldelsen af SNAK for familie og venner

Gonge Vippeplanke (Wobble Plank) anmeldelse

Gonge’s Build ‘N Balance® Wobble Plank

Alder: Anbefales fra 3 – 10 år | Mål: L:73 x B:13 x H:3 cm | Max. brugervægt < 100 kg.

“Herhjemme er det ganske enkelt ikke muligt, IKKE at have Build N’ Balance®-elementerne fremme. Så pas på: Hvis børn først har fået kendskab til produkterne, er de meget, meget svære at slippe igen. Og det synes moren i virkeligheden er fantastisk!!!”

Et stort hit

Gonge-produkterne i Build N’ Balance®-serien får den varmeste anbefaling herfra – til brug i såvel institution som hjemme! Med vores datter Signe, på 3,5 år, har vi stiftet bekendtskab med flere forskellige elementer til gymnastik og balanceleg, i børnehaven og nu også hjemme hos os selv.

Build N’ Balance®-serien er et stort hit. Det har det været fra dag 1. Det indbyder så meget til leg og dermed motorisk træning. Som navnet fortæller, handler det om at bygge, og det handler om at balancere. Begge dele bliver praktiseret med stor begejstring hos vores datter.

Wobble-planken vipper sidelæns

Wobble-planken er en de balance-brædder, der indgår i Build N ‘Balance®-serien.

Den er lavet af plast monteret på en 12 mm. stålstang. Den vipper forsigtigt sidelæns (altså fremover og bagover, modsat gå-retningen), når Signe balancerer på den. Graden af vipningen er begrænset, for at gøre det muligt, også for de små børn, at kunne balancere sikkert.

Den anbefalede aldersgruppe er 4-10 år. Jeg vurderer, den nedre grænse er korrekt. For Signe er dette et af de mest udfordrende brædder, men det er helt tydeligt, at den – næsten daglige – træning fremmer at mestre Wobble-planken.

Med de forskellige måder at øge sværhedsgrad og niveau – med det samme materiale – tænker jeg, systemet i mange år frem vil tages i brug.

Læs mere i anmeldelsen af Gonges Balanceplanker (Balance Planks)

Læs mere i anmeldelsen af Gonges Balanceline (Slack Line)

Læs mere i anmeldelsen af Gonges Vippe (Rocking Plank)

Læs mere i anmeldelsen af Gonges Træstamme (Log Plank)

Den simpleste form

Produkterne fra Gonge er af høj kvalitet og anerkendt af internationale eksperter for bl.a. af stimulere udviklingen af børns motoriske færdigheder gennem leg og bevægelse.

Der er stort fokus på den vestibulære sans, som vedrører balancesansen, og som er enhver form for stimulering, som kræver, at kroppen reagerer på en bevægelse, acceleration eller retningsændring for at opretholde balance.

Med Wobble-planken skal Signe netop få kroppen til at reagere på den bevægelse og det vip, som det udløser, når hun træder ud på den.

Den mest simple konstruktion i Build N ‘Balance®-serien er et bræt – eksempelvis Wobble-planken samt to ens eller forskellige toppe.

Gonge toppene er henholdsvis gule, røde og orange. Ved hjælp af toppene kan brættet ligge i en højde mellem 10 og 24 cm. fra gulvet.

De gule toppe er de laveste med bare ét lavt højdeniveau til balancebrættet. De røde har tre forskellige højdeniveauer. De gule og de røde toppe har samme overfladeareal til at stå på før og efter balanceringen på brættet. Det er en god hjælp for en 3-årig at have en start- og slutbase. De orange toppe går mere op i en spids som en bropille, og de har kun ét højt niveau.

Toppene kan som nævnt naturligvis være både ens og forskellige i hver ende af balancebrættet. Brættet kan placeres enten vandret eller skråt, som er med til at dels at skabe variation, dels øget udfordring og sværhedsgrad.

Hver top har en kant/rille, og hvert balancebræt er i enden udformet således, at det lige kan lægges ned i kanten/rillen. Det er så enkelt, at børnene selv kan være med til både at bygge op og adskille.

Hvis banen ønskes udvidet, er der på de orange toppe plads til to balancebrædder, mens der på de gule og røde er plads til flere, så barnet dér kan vælge mellem flere veje.

Gonges designs har tre elementer for øje

Hos Gonge er produkterne designet med tre elementer for øje:

1: Udfordring af børns fysiske grænser.
Med Build N ‘Balance®-systemet med bl.a. Wobble-planken bliver Signe – og de legekammerater, jeg observerer i børnehaven og herhjemme – maks. inspireret og motiveret til at være fysisk aktive.

Børnene bliver tilskyndet til at begynde at kravle op og balancere på de måder, fantasien og kropsfunktionen tillader. Systemet vil både kunne bruges til fri leg og til specifik og struktureret træning. En hensigt for Gonge er, at børn vil udvikle fysisk styrke og motoriske færdigheder – herunder vægtoverførsel, kendskab til højder, fysisk koordination og smidighed – samt sensomotoriske evner såsom en bevidsthed om kropsholdning og en følelse af balance.

Alt dette – jeg har lige læst det én gang mere for at være sikker, men det er altså det hele! – bliver trænet i det, der for en pige på 3,5 år er en super simpel og super sjov aktivitet: Wobble-planken placeret på røde, gule og/eller orange toppe.

2: Udvikling af børns kognitive færdigheder.
Krop og sind kan ikke ses som separate. Når man leger med Wobble-planken og resten af Build N ‘Balance®-systemet, bliver fysiske aktiviteter og fornemmelser vigtige, hvilket hjælper børn med at forbedre deres kognitive evner.

Grundlæggende kognitive funktioner, såsom hukommelse, koncentration, problemløsning og rumlig orientering er alle vigtige for mange af de fysiske aktiviteter, der er inspireret af Gonge.

Dette kan være alt fra at estimere afstanden før et spring til at udvikle nye sprogfærdigheder, når man navngiver, sorterer og beskriver en fysisk aktivitet.

Og kreativitet stimuleres, når fantasi eller nysgerrighed kræves, samt når den fysiske aktivitet er drevet af bl.a. udførelse. Når balancebanerne skal bygges, bruger Signe netop sin fantasi og eksperimenteren i opbygningen og udførelsen.

3: Tilskyndelse af social interaktion.
Fysisk aktivitet involverer ofte social interaktion. Build N ‘Balance®-systemet opfordrer børn til at deltage i aktiviteter, der kombinerer fysiske og sociale evner.

Gruppespil vil hjælpe med at lære børn samarbejde og koordinering, baseret på fysisk interaktion. De lærer derefter ved at efterligne andres handlinger – sandsynligvis vores mest basale måde at lære på.

Wobble-planken og de andre produkter i serien kan optage Signe i sin egen leg, men bestemt også, når det er sammen med veninderne. De bliver inspireret af hinanden af opbygningen, og samtidig er det helt tydeligt, de lærer ved at iagttage hinanden.

De bliver motiveret til selv at bevæge sig ud på Wobble-planken, fordi de andre gør det. Og min erfaring er, at de får positive mestringsoplevelser, fordi Wobble-planken netop kan placeres på den højde på toppene, som børnene evner.

Vores mening om Wobble-planken

Gonge mener, at en sund balance mellem det motoriske, det kognitive og det sociale skaber harmoniske, glade børn. Det lyder flot. Ikke desto mindre smiler min datter helt ægte, når hun leger med Build N ‘Balance® balancelegetøjet. For hende er det kun en leg. Men en leg, hun er enormt optaget af.

Familien Gonge startede ‘Skoleforlaget Gonge’ i 1966 som forlags- virksomhed og producerede og markedsførte uddannelsesmateriale, især til børnehaveinstitutioner i Danmark.

Besøg Gonges hjemmeside for mere inspiration

Siden da har virksomheden ændret sig og er blevet en global udvikler af kreativ lærings legetøj. Tippepunktet for virksomheden kom med et enkelt produkt, Giant Top, et legetøj produceret til børns leg og bevægelse.

Dette voksede ud til et bredt og varieret udvalg af legetøj og værktøjer, der etablerede en filosofi om stimulerende bevægelse samt netop den kognitive og sociale udvikling.

Herhjemme er det ganske enkelt ikke muligt, ikke at have Build N’ Balance®-elementerne fremme. Så pas på: Hvis børn først har fået kendskab til produkterne, er de meget, meget svære at slippe igen. Og det synes moren i virkeligheden er fantastisk!

– Elisabeth Kristensen

Køb Wobble-planken (Wobling Plank) – som løsdel til din balancebane.

Køb et sæt med 2 røde toppe og 1 Wobble balanceplanke

Køb et sæt med 2 orange toppe og 1 Wobble balanceplanke

Køb et sæt med 2 gule toppe og 1 Gonge Wobbling Plank

RollyKid Pedaltraktor anmeldelse

Læs mere om den 3-hjulede pedaltraktor fra RollyToys

Alder: Anbefales fra 2½ – 5 år | Materiale: Hårdt plast | Max. brugervægt = 50 kg.

“Den seje RollyKid Pedaltraktor med vogn fra RollyToys har været et stort hit herhjemme. Så har I et barn med stor interesse for traktorer, så vil denne pedaltraktor være den perfekte fødselsdagsgave. Vi kan bestemt anbefale den! Man kan bl.a. træne sproget og kommunikationen, ved at tale om traktorer. Her kan I tale om hvordan traktorerne bliver brugt på bondegården og I kan eksempelvis tale om farver og størrelser. ”

Historien bag Rolly Toys

RollyToys er en kendt producent af gå- og pedalbiler formet som ægte landbrugsmaskiner. Familievirksomheden blev stiftet af Franz og Rosa Schneider i 1938 i Coburg i den tyske delstat Bayern, og den drives i dag af familiens anden og tredje generation.

RollyToys er Europas førende producent af legetøjstraktorer, man kan sidde på. De har et enormt udvalg af landbrugslegetøj indenfor både traktorer, anhængere og gravemaskiner. 

Det, der adskiller RollyToys fra andre mærker er, at designet af køretøjer er baseret på virkelige maskiner.

Der bliver gjort en stor indsats for at få dem til at ligne originalerne mest muligt. Lige fra motorblokken til hældningen på motorhjelmen er der kælet for detaljen.

RollyToys seje maskiner er lavet i meget høj kvalitet, hvilket gør dem modstandsdygtige overfor vind og vejr. De er designet til det hårde liv i baghaven, og tåler daglig brug i sandkassen og i institutioner.

På Rolly Toys’ traktorer er plastikdelene blæsestøbte for at gøre dem ekstra stærke og holdbare og de er udstyret med 10-12 mm tykke metalaksler. 

Rolly Toys køretøjer henvender sig til alle børn i alderen fra 2-10 år.

Hos Legebyen.dk kan man købe mange forskellige traktorer fra Rolly Toys, både store og små, med og uden pedaler og i forskellige prisklasser. De fåes også i forskellige farver, så det burde være muligt at finde en traktor, som passer til lige netop jeres barn. Et stort udvalg af kælke tilbyder de også…

Test af den 3-hjulede pedaltraktor med vogn

Vi har testet den flotte og seje 3-hjulet pedaltraktor med vogn. Denne traktor med vogn er grøn, med gult sæde og gule hjulkapsler og gul forgaffel. Hjulene og de skridsikre pedaler er sorte og rattet er sort.

Rattet har meget realistiske lyde, så det lyder som en rigtig traktor. Lydene fanger interessen med det samme og lydene er høje, så man kan høre dem. Dog skal traktoren bruge 2 x AA batterier, for at få lyd på…

Denne flotte John Deere traktor ankom i en stor kasse og blev leveret i mange dele. Vejledningen er ikke så tydelig, men den kan sagtens samles alligevel, selv for en mor, som ikke har så gode erfaringer med at samle ting. 

Traktoren er i en virkelig god kvalitet og den kan virkelig holde til noget. Den måler L:110 x B:46 x H:55 cm, inklusive anhængervognen.

RollyToys 3-hjulede pedaltraktor henvender sig mest til børn fra 2,5 til ca. 5 år. De skridsikre pedaler sidder godt i forhold til det lave sæde, den er nem for dit lille barn at køre på og giver dermed en god succesoplevelse for barnet.

Vognen har en fin størrelse, der er plads til sand, bamser eller hvad der ellers måtte passe ind i barnets fantasifulde leg. 

Styrker og stimulerer

En trehjulet pedaltraktor vil bl.a. styrke og stimulere følgende områder:

Balancen, koordination, benmuskler og kropsbevidstheden, fordi din lille guldklump skal holde balancen imens der styres og trædes i pedalerne på samme tid. Det kan være en udfordring i starten, da din lille guldklump lige skal finde teknikken.

Grovmotorikken vil af samme grund blive styrket rigtig meget.

Afstandsbedømmelsen vil blive styrket, ved at dit barn kører afsted på sin seje traktor og drejer udenom de forhindringer han/hun møder på sin vej. For at gøre legen lidt sjovere og mere udfordrende kan I sætte forhindringer op rundt omkring, som barnet skal navigere udenom, uden at ramme dem.

Selvtillid og selvværd vil også blive styrket ved at dit barn får nogle succesoplevelser. Barnet mestre pludseligt, at kunne køre afsted alene i stedet for at skulle skubbes. Det gør at forældrene roser barnet, hellere rose barnet for meget end for lidt. Ros er også en kæmpe motivation når dit barn skal lære nye ting. 

Sociale kompetencer og tur-tagning vil også blive styrket, ved at dit barn leger med andre børn og de skiftes til at køre på RollyToys 3-hjulede pedaltraktor. Tur-tagning er en udfordring for rigtig mange børn, men det er utrolig vigtigt at lære, da det er en styrke man får brug for gennem hele livet.

Fantasi og kreativitet, vil dit lille barn vil også styrke, ved at finde på lege imens han/hun kører afsted på traktoren, alene eller sammen med sine venner.

Et kæmpe hit

Denne traktor vil være et kæmpe hit hos de fleste små nysgerrige drenge, og selvfølgelig også hos piger, dog henvender den sig nok mest til drengene.

De fleste børn er meget interesseret i store maskiner og traktorer. Det er lige meget om de bor i byen eller på landet, så er der noget ved traktorer, der med det samme fanger interessen. De fleste små børn lærer også at sige traktor, som et af deres første ord.

Leg og interesser er vigtige for barnets lyst til at lære og udvikle sig, det er derfor vigtigt at inddrage barnets interesser på flere forskellige måder.

Man kan bl.a. træne sproget og kommunikationen, ved at tale om traktorer. Her kan I tale om hvordan traktorerne bliver brugt på de forskellige bondegårde. I kan tale om deres farver og størrelser.

Dit barn kan også styrke sin finmotorik, ved at øve sig i at tegne en traktor og farvelægge den. I kan prøve at tegne denne flotte 3-hjulede John Deere traktor med vogn.

Læs også anmeldelsen af Dantoys klassiske Skubbe-Scooter

Læring og udvikling

Legetøj kan bidrage til ubeskrivelig meget læring og udvikling. Hvis man bare lige tænker lidt ud af boksen, så har alt legetøj meget mere læring i sig, end først antaget.

Den seje RollyKid Pedaltraktor med vogn fra RollyToys har været et stort hit herhjemme.

Vi har haft min venindes skønne søn (på 4 år) på weekend og da han opdagede traktoren, lyste hans øjne op. Han er som så mange andre drenge meget interesseret i traktorer og han var med det samme klar til at køre ud på eventyr.

Det er heldigt at denne traktor er i så god og holdbar en kvalitet, at den ikke er nem at slide op. Han kørte virkelig meget på den i løbet af weekenden, både i tørvejr og i regnvejr. 

Så hvis I har et barn med interesse for traktorer, så vil denne traktor være den perfekte fødselsdagsgave. Vi kan bestemt anbefale denne! Den vil uden tvivl skabe glæde og mange timers god og fantasifuld leg.

– Carina Lund

Læs også anmeldelsen af RollyToys Deutz-Fahr Warrior

LEGO Education startsæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år + | Indhold: 1907 dele | Materiale: Plast | Varenr. 9389

“Man får med sættet så mange forskellige legoklodser og det giver virkelig en god introduktion til hele LEGO universet og alle de forskellige muligheder det drager med sig. Derfor er starter sættet en virkelig god introduktion, fordi det giver en bred indsigt og ikke sætter krav til, at man primært kan bygge én ting (hvis man er lidt firkantet), som man normalt er, hvis man køber en bestemt LEGO kasse/sæt :)”

Livets helt store udfordring

Én af de helt store “udfordringer” når man får børn er, hvordan man skal få opbygget et stort nok udvalg af LEGO klodser til, at man kan sidde i timevis og bygge – det kan jeg garantere for, at dette kæmpe LEGO Education startsæt kan være behjælpelig med!

Jeg er trods alt ikke så gammel, at jeg ikke selv kan huske, hvordan det var at lege med LEGO. Det er rigtig sjovt at bygge, men når man er færdig, så er det som om, at legen bagefter er knap så sjov – sådan var det i hvert fald for mig, og jeg kan se, at det samme gør sig gældende for Inger.

Det er altid sjovt at få nyt Lego, men tit så får man én æske, hvor man specifikt skal bygge et fly, en bil eller lignende. Det er altså også bare sjovt, at sidde med en kæmpe bunke Lego, og så ellers bare gå igang med at bygge uden at skulle tænke på, om man har klodser nok. 

Indholdet af LEGO Education startsæt 9389

Det store Lego Education starter sæt indeholder i alt 1907 brikker. Da jeg først så kassen, så var min første tanke egentlig, at det måske godt, på trods af de mange klodser, kunne blive svært at “nøjes” med denne kasse, hvis alle klodserne var standard 2×2, 2×4 osv.

Min bekymring blev dog hurtigt gjort til skamme, for det viser sig, at kassen simpelthen indeholder nærmest alt hvad man kan forstille sig af LEGO ting.

Jeg vil nedenfor i punktform angive bare nogle af de ting der er med i kassen, så man kan få et billede af, præcis hvor meget forskelligt der er :

  • Der er de klassiske LEGO byggeklodser, som alle kender (både dem der er tykke og hedder 2×2, 2×1 samt dem der er tynde i samme mål) dog i mange forskellige farver, hvilket også er ret fedt!
  • LEGO mænd og kvinder i mange forskellige former for tøj, med hår, skæg og hatte til. Der er også sækkevogne, cykler osv.
  • Alle mulige former for vinduer og døre.
  • Der er et hav af hjul med, så man kan bygge biler og køretøjer.
  • Planter, blomster og buske.
  • Der er sågar også en pizza med
  • Og meget, meget mere!

Indholdet leveres i en stor kasse og indeni er alle tingene så pakket i små poser, således at man kan åbne lidt af gangen, hvis det er det man har lyst til! Det gode ved kassen er samtidig, at man bagefter kan bruge den til at opbevare LEGO i – og der er plads til, at man sagtens kan udvide sit lager af LEGO 😉

Der står på kassen, at det er for børn fra fire år og opefter. Der er naturligvis en risiko for, at mindre børn tager det i munden, og derfor leger Inger heller ikke med det uden vi er til stede under legen.

Da Inger fik kassen var hun 2,5 år og havde i lang tid efterspurgt at få lov til at lege med “små klodser”. Vi var derfor naturligvis også ret spændte på at se hvordan hun tog i mod dem, da hun altid har været virkelig glad for “store klodser” altså det vi andre kalder Duplo 🙂 

Vores leg med LEGO starter sættet

Som jeg efterhånden har beskrevet med mange af mine anmeldelser, så bruger vi rigtig lang tid på selve udpakningen – og det siger så sig selv, at når der er 1907 klodser fordelt i ret mange små poser, så tager det lang tid.

Vi brugte derfor et par dage på at få alting pakket ud, så vi også kunne lege og undersøge tingene imens. Inger fandt hurtigt nogle poser, som hun syntes kunne være sjove. Og det var faktisk lidt pudsigt at se hvordan hun tog de nye Lego klodser i brug, for hun startede med det samme med at bygge nogle af de ting, som hun også plejer at bygge med sit Duplo.

Det blev til en del forskellige tårne og huse, inden vi bevægede os mod de næste poser. Én af dem, som hun brugte rigtig lang tid på, var den med alle legofigurerne.

Det var virkelig tydeligt, at hun fandt det underholdende, at man kunne vælge, hvordan de skulle se ud – skulle de have skæg eller hat – skulle de have blå eller sorte bukser på osv. Hun bemærkede også at “hende her har læbestift på, far”:) De blev som sagt studeret meget nøje. 

Det siger jo sig selv, at hun selvfølgelig ikke kan bygge de helt vilde avancerede ting (som man kan læse i nogle af mine anmeldelser om Duplo, så har hun nemmere ved at samle mere “udfordrende” ting med de store klodser), men derfor kan man alligevel se, at hun får noget ud af at lege med Lego klodserne. 

Find vejledninger på LEGOs hjemmeside

Som en del af Lego Education universet, så er der også en række vejledninger på LEGOs hjemmeside til ting man kan bygge. Det forsøgte vi at prøve af en formiddag, hvor arbejdsfordelingen hed, at jeg viste Inger hvilke(n) klods(er) jeg skulle bruge også skulle hun efterfølgende finde dem.

Vi byggede blandt andet et lille lykkehjul, som Inger faktisk også synes var sjovt nok at lege med efterfølgende, fordi man kunne dreje rundt på det. Der ligger 6-8 vejledninger derinde til ting man kan bygge.

Jeg vil dog samtidig også nævne, af hvis man Googler sig lidt frem, så kan man finde virkelig mange forskellige ting, som man kan bygge – og selvom jeg har nævnt det før, så er dette altså genialt til den slags ting, fordi man netop har så mange klodser at give sig i kast med.

Efterhånden som Inger er blevet mere ferm med LEGO, så kan hun godt sidde og fordybe sig i længere tid (30-60 minutter), hvor hun bare sidder og bygger og sætter klodser sammen.

Det er oftest ikke noget man umiddelbart lige kan se hvad er, men mens man sidder der og bygger, så fortæller hun alligevel lidt om, hvad hun bygger, og hvorfor hun vælger de klodser – man kan også nemt blive sat på arbejde og finde klodser for hende, hvis hun lige sidder og mangler én bestemt type.

I tiden har Inger rigtig travlt med at synes, at meget små ting er virkelig sjove. Derfor bruger hun i øjeblikket virkelig meget tid på at finde alle de mindste LEGO ting, såsom blomsterne og de helt små runde “klodser”.

Udover at bruge ret lang tid på at finde alle de små dimser, så inddrager hun dem efterfølgende i hendes lege ved blandt andet at bruge det som “kaffebønner” i hendes legetøjskaffemaskine og som kaffe i hendes kaffekopper

Det er altid dejligt at se hvordan legetøj får mere end én funktion – især når man som Inger, måske er lige i det yngste i forhold til at få den fulde gevinst ud af LEGO.

Vores mening om LEGO startsættet

Hvis jeg skal komme med en opsamling, så vil jeg virkelig gerne anbefale LEGO Education Startsættet – også selvom dit barn “kun” er 2 – 3 år (dog kun under opsyn af voksen).

Man får med sættet så mange forskellige legoklodser og det giver virkelig en god introduktion til hele LEGO universet og alle de forskellige muligheder det drager med sig.

Derfor er starter sættet en virkelig god introduktion, fordi det giver en bred indsigt og ikke sætter krav til, at man primært kan bygge én ting (hvis man er lidt firkantet), som man normalt er, hvis man køber en bestemt LEGO kasse/sæt 🙂

– Anders Østergaard