Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Arkiv titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Månedsarkiv 28/02/2021

Send Aben Videre spilanmeldelse

Alder: Anbefales 12 år | Spilletid: Ca. 30 – 45 min. | Spillere: For 2 – 6 deltagere | Type: Quizspil/Familiespil

Selve spillet er egentlig ganske fint. Det er simpelt, nemt at lære og tager ikke oceaner af tid. Et fint selskabsspil. Men det er lidt en skam at en del af kortene er meget svære. Det ødelægger lidt det sjove. Vi vil derfor gå alle kortene igennem og samle dem i svær, medium og lette kort. På den måde kan vi altid vælge kort ud fra om vi skal have børnene med…”

En anmeldelse af Send Aben Videre familiespillet

Første gang vi blev præsenteret for ”Send Aben Videre” var helt tilbage i starten af 00’erne. Vi var i starten af 20’erne og det var et af de spil, som vi ofte fandt frem sammen med vennerne.

Efter et par år gik aben i stykker, og så har vi ikke spillet det siden. Så efter en pause på knap 20 år, var vi lidt spændte på at prøve det igen.

Spillet er i en solid æske og indeholder:

  • 1 (stor) spilleplade,
  • 1 abe,
  • 480 kort i æske,
  • 6 spillebrikker i hver sin farve
  • 1 spillevejledning.

Aben kræver 3*LR44 batterier for at virke. Der er allerede batterier i, når man køber det, så man kan komme i gang med at spille med det samme.

Det er en kort, præcis og simpel spillevejledning, så det er hurtigt at komme i gang med at spille. Spillet er for 2-6 spillere og estimeres at vare ca. 30 min. pr spil.

De gange, vi har spillet det, har det passet meget godt med tiden. Jo færre spillere, des kortere tid tager det. På æsken står der, at det er et voksenspil og anbefales fra 12 år og opefter.

Selve spillet

Alle spillere vælger en spillebrik, som sættes på startfeltet. Den aktive spiller trækker et kort fra kortæsken, og læser højt.

Hvis kortet er rødt, skal han/hun selv starte med at give et svar og derefter sende videre i urets retning.

Hvis kortet er grønt, må aben sendes til en valgfri spiller, som skal starte med første svar og aben må under hele turen sendes på kryds og tværs, som man ønsker.

Eksempel 1:
Spiller 1 får et grønt kort og vælger, at spiller 3 skal starte med aben. Aben sættes derfor over til spiller 3, som hurtigt skal løfte aben fra bordet og komme med et svar. Spiller 3 svarer og stiller derefter aben ved spiller 2, som hurtigt løfter aben og kommer med et svar. Nu vælger spiller 2 så, at spiller 3 igen skal have aben. På den måde sendes der altså frem og tilbage i et ”tilfældigt mønster” indtil aben larmer eller en spiller får sagt et ord, der allerede er blevet sagt.

Eksempel 2:

Spiller 1 trækker et rødt kort. Han giver et svar og sender videre til spiller 2. Spiller 2 kommer med nyt svar og sender videre til spiller 3, som svarer og sender videre til spiller 4 osv.

Aben skal stilles ned foran spilleren hver gang, så den ”nulstiller” og med det samme løftes af spilleren. Den laver en tilfældig nedtælling, så nogle gange vil den give lyd 3 sek. efter man har løftet den og andre gange kan der måske gå 20-30 sek.

Den spiller, som sidder med aben, når den giver en lyd skal rykke det antal felter frem på spillepladen, som står på det pågældende kort.

Den første spiller, som rammer ”taber-feltet”, som er det sidste på pladen, har tabt spillet. Spilleren, som står længst tilbage, har vundet.

Vores vurdering

Det første spil, vi spillede, varede ganske kort tid. Alle kort var ekstremt svære og der er ingen tvivl om det ikke var for 12-årige. Vi var i alderen 38 til 44 år og selv for os var det svært.

Mange af kortene var det meget ”niche-præget” kategorier – fx ”bøger af Stephen King” og ”udenlandske fodboldangribere”. Spillet varede knap 15 minutter, da vi gik død meget hurtigt og point var 4 på alle kortene.

Det undrede os lidt, da det ikke var sådan, vi huskede det. Efter et hurtigt kig på kortene, opdagede vi, at alle kort sad i point rækkefølge. Så vi blandede dem alle grundigt og i efterfølgende spil var der lidt mere variation i sværhedsgraden. Nu kom der fx kort som ”danske drengenavne der starter med T” og ”ord der begynder med v”.

Disse kort vil umiddelbart også passe bedre til 12+ år. Men da der stadig også kom meget svære kort imellem, ville vores piger på 13 og 14 år stadig ikke kunne være med.

Selve spillet er egentlig ganske fint. Det er simpelt, nemt at lære og tager ikke oceaner af tid. Et fint selskabsspil. Men det er lidt en skam at en del af kortene er meget svære. Det ødelægger lidt det sjove.

Vi vil derfor gå alle kortene igennem og samle dem i svær, medium og lette kort. På den måde kan vi altid vælge kort ud fra om vi skal have børnene med.

De sværeste kort vil vi formentlig slet ikke bruge. Det er lidt sjovere, når man rent faktisk kan sige mere end kun 1-2 svar og aben sendes mere rundt på bordet. Så med lidt modifikationer er det et okay spil til familie og venner.

– Joan Frederiksen

Gonge Floor Surfer anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 – 10 år | Materiale: Plast, PU og EVA skum | Mål: L:56 x B:37 x H:14 cm | Max. belastning: 100 kg | Farve: Grøn

“Herhjemme kan vi ikke få armene ned over floorsurferen fra Gonge. Vi er virkelig begejstrede og glade for floorsurferen. Der er virkelig tænkt over materialerne, og kvaliteten er helt i top. Mateo skal både koordinere sin balance og bremseafstand hver gang, han bruger sin floorsurfer. Det styrker ham så utrolig meget motorisk og i hans holdningsmuskler. Ergonomisk har floorsurferen overrasket os og bekræftet os i, at dette er et helt fantastisk og sikkert produkt til vores energifyldte dreng…”

En anmeldelse af Floor Surfer rullebrættet fra Gonge

Det var med kæmpe stor begejstring, at vi fik Floor Surfer rullebrættet fra Gonge ind ad døren. Vi har længe kigget rigtig interesseret på Gonges produkter. Vi havde fra start af på fornemmelsen, at floorsurferen ville blive en kæmpe succes.

Vi har godt med plads herhjemme og en meget energisk dreng på 2 år. Dette forestiller vi os er fantastiske omstændigheder for en god test af Gonges Floor-Surfer rullebræt!

.. Man må sige, at vi fik grint meget, styrket motorikken og balancen enormt meget. Vi var super underholdte hele vejen igennem.

Det praktiske

Den anbefalede alder er fra 2 – 10 år, hvilket er en imponerende bred målgruppe, som man sjældent ser med denne type legetøj. Her får man virkelig en floorsurfer, der kan følge barnet i mange år frem.

Floorsurferen har en længde på hele 57 centimeter, en bredde på 37 centimeter og en højde på 14 centimeter.

Den maksimale belasting på floor surferen er på 100 kilo ( så mor og far kan også tage en tur, juhu! )

Der er både anvendt plast, EVA-skum og PU til floorsurfer rullebrættet.

Ergonomien er vigtig

Floorsurfer rullebrættet fra Gonge er udviklet i samarbejde med ( nu kommer der et langt ord ) børnefysioterapeuter. Dette samarbejde giver super god mening, da det er en floorsurfer, der kan bruges i mange år.

Derfor har man ved hjælp af det ergonomiske design, udviklet produktet
til at understøtte barnet i mange positioner. Når barnet sidder på floorsurferen understøttes halebenet.

Barnets brystben styrkes når barnet ligger ned. Det er virkelig dejligt, at der er tænkt så ergonomisk over tingene. At alle barnets holdningsmuskler også styrkes ved brug af floor-surferen, er bare endnu et stort plus i vores bog!

Mateos brug af Floor Surferen

Floorsurfer rullebrættet fra Gonge er lige til at pakke ud. Floorsurferen er samlet på forhånd, og den kommer i en ret simpel emballage. Floorsurferen er pakket tæt ind i plast, og er derfor på ingen måde vanskelig at pakke ud.

Denne simple indpakning var helt perfekt, da Mateo godt nok var spændt, da han så pakken! Den grønne farve fangede hurtig hans øjne, og nu skulle han se hvad far sad med. Vi satte hurtigt floorsurferen på gulvet og lod Mateo kigge på den. Han fandt meget hurtigt ud af, at den kunne køre rundt. Forsigtigt fik han sat sig på floorsurferen, og han begyndte roligt at skubbe sig fremad med benene.

Mateo fik hurtigt mere mod, og nu kom der virkelig gang i hans ben. Han fik skubbet sig så meget frem, at han mistede balancen og faldt bagud. Her er floorsurferen rigtig god, da den sørger for at Mateo ikke kan tippe bagover. Det var lidt sjovt syntes han. Hurtigt fangede Mateo at balancen er en vigtig del i brugen af floorsurfer rullebrættet fra Gonge.

Mateo kørte siddene rundt i huset med floorsurferen. Vi introducerede ham nu for, at man også kunne ligge på floorsurferen. Mateo var godt nok lidt skeptisk i starten, men fandt det hurtigt rigtig underholdende. Han startede med at ligge på maven og snurre rundt.

Han grinte og skreg, da han blev ved med at snurre rundt. Vi blev helt rundtossede bare af at se på Mateo dreje så mange gange rundt om sig selv. Han havde det så sjovt! Det var ligeså underholdende for os som forældre. Hvor er det dejligt at høre det uskyldige grin der kommer helt nede fra Mateos mave.

Da Mateo var færdig med at lege tornado, var han klar til at udforske floorsurferen endnu mere. Han lagde sig igen på maven og begyndte at skubbe sig frem med armene. Nu kørte han hen ad gulvet i fuld fart. Vi begyndte hurtigt en fangeleg. Mateo skulle fange mor og far. Da Mateo havde fanget far, var det fars tur til at fange Mateo.

Vi var lidt bange for at Mateo skulle brage ind i vægge, køkkenskabe og radiatorer på sin floorsurfer, men allerede nu kunne vi mærke på Mateo, at han kunne koordinere sin balance og bremselængde. Det var fantastisk, og hold da op hvor Mateo gav den gas!

Far blev forpustet og måtte til sidst overgive sig og lade sig fange. Mateo stoppede ikke af egen fri vilje, for sjovt er det at stryge afsted på sin floorsurfer.

Fra vild til rolig leg

Vi brugte meget tid på at skubbe Mateo frem og tilbage. Mor sad i den ene ende af stuen – far i den anden ende. Vi begyndte at skubbe Mateo på floorsurferen, og det virkede meget beroligende på ham. Vi blev noget overraskede, men greb hurtig chancen.

Vi kunne nu kredse lidt omkring balance og afslapning. Mateo begyndte at hvile så meget i sig selv, at han nu ville ligge ned. Det fik han selvfølgelig lov til. Pludselig gik vi fra vild leg til en helt beroligende tilstand. Det var virkelig overraskende og dejligt, at floorsurferen både kan give vild leg og rolige stunder.

Vi har også brug for rolige stunder herhjemme i en hektisk hverdag. Det hjalp floorsurferen med til.

Et kvalitetsprodukt

Man må virkelig sige , at Gonge har tænkt over produktet. Alt ved floorsurferen er så gennemført. Som forældre kan vi både se og mærke, at der virkelig er tænkt og kælet for alle detaljer og materialer.

Èt af mange eksempler kunne være, at floorsurferen er en smule mere
hævet i den ene ende. Det er den fordi, at der så er mere bevægelsesfrihed for barnets arme.

Det er super beroligende og dejligt, at man trygt kan læne sig tilbage, mens Mateo suser afsted på floorsurferen. Og samtidig kunne mærke den super kvalitet, når man selv er aktiv i legen på gulvet.

Gulvet er også en vigtig ting at få med, da det hverken får mærker eller ridser fra hjulene på floorsurferen. Det er en dejlig og vigtig detalje. Der er nemlig ikke noget værre end at skulle vaske sorte mærker af gulvet. Det er møg svært og tidskrævende! Hjulene kører som de skal og er fuldstændig lydløse. De er også kapslet ind, så der er minimal chance for, at barnet får sine fingre i klemme.

Vores vurdering af Floor Surferen

Herhjemme kan vi ikke få armene ned over floorsurferen fra Gonge. Vi er virkelig begejstrede og glade for floorsurferen. Der er virkelig tænkt over materialerne, og kvaliteten er helt i top.

Mateo skal både koordinere sin balance og bremseafstand hver gang, han bruger sin floorsurfer. Det styrker ham så utrolig meget motorisk og i hans holdningsmuskler.

Ergonomisk har floorsurferen overrasket os og bekræftet os i, at dette er et helt fantastisk og sikkert produkt til vores energifyldte dreng.

– Camilla Jakobsen

Læs meget mere om det populære motoriklegetøj fra Gonge

Læs også anmeldelsen af Gonge Floor Surfer Nordic

https://youtu.be/-MbmzpWo6qY

Copenhagen Roll & Write spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 – 60 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Copenhagen Roll & Write er et fint spil, som er nemt at lære. Det fungerer udmærket med 2 spillere, da problemet med ventetid så er stort set væk. Det er et hyggeligt lille spil, der ikke tager så lang tid..”

Populært dansk brætspil nu i terningversion

Copenhagen Roll & Write er en terningversion af det populære danske brætspil Copenhagen. I Copenhagen (som du kan læse en anmeldelse af her) trækker man kort og lægger tetris-agtige brikker på sit spillerbræt, i Copenhagen Roll & Write kaster man terninger, og tegner tetris-agtige former ind på sit spillerark.

Lyder det ret ens? Well, lad os kigge på Copenhagen Roll & Write, og se hvad det kan.

Hvis du vil se forskellene mellem brætspillet og terningspillet, må du desværre læse anmeldelsen af begge og sammenligne, da jeg ikke har prøvet brætspillet endnu.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • 5 terninger med farvede sider
  • En blok med spillerark med print på begge sider
  • En blok med facadeark, også med print på begge sider
  • Spilleregler

Der er ikke det store fikumdik i det. Der er sider nok på blokkene til 50 spil med 4 spillere (25 dobbeltsidede facadeark, hvor der skal bruges 1 til hvert spil, samt 100 dobbeltsidede spillerark, hvor der skal bruges 1 pr. spiller), og derefter må man ty til at kopiere dem eller købe et nyt spil (heldigvis er det jo ikke så dyrt).

Det er ulempen ved roll & write spil – blokken løber på et eller andet tidspunkt tør… Spiller man mest med færre end 4 spillere, kan man nøjes med at kopiere facadearkene, da de så vil løbe tør før de andre.

Et trick jeg er stødt på for ganske nyligt, er også at laminere nogle ark, og så bruge whiteboard markers eller almindelig tusch og rengøre dem med sprit efter hvert spil. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på det før, men det skal jeg da have gjort ved alle vores roll & write spil ?

Æsken er ikke større end nødvendigt – en ting, jeg generelt er rigtig glad for, da der ikke er så meget plads i vores spilreol, som der har været. En ting de dog godt kunne have fået plads til, uden at gøre æsken større, er en håndfuld blyanter.

Jovist, jeg kan da sagtens smide 4 blyanter i, men jeg tror at alle andre roll & write spil vi har, er der fulgt blyanter med i. Men det er da en lille ting, blyanter koster heldigvis ikke alverden, og det er nu rart at have nogle i æsken.

Opsætning af spillet

Opsætningen af spillet er hurtigt overstået: Giv hver spiller et spillerark og noget at skrive med (der ikke går igennem papiret, da man jo skal bruge den anden side til næste spil), og læg et facadeark så alle kan se det. Vælg en startspiller, og giv ham/hende terningerne, og det er det ?

Sådan spiller man Copenhagen Roll & Write

Formålet i Copenhagen Roll & Write er at bygge en facade så effektivt som muligt, og få point for at danne rækker og kolonner.

Første spiller slår med terningerne, som har farvede sider i stedet for tal. Nu skal han/hun se hvilke af de figurer, der er afbilledet på facadearket, der kan dannes, med de farver, der er slået. Er der f.eks. slået 3 røde, en blå og en gul, kan man lave figuren med 2 eller 3 røde felter.

Hvid er joker, så der må man selv vælge, hvad man bruger den som. De figurer på facadearket, der har 2 eller 3 felter, kan tages så mange gange man vil af alle spillere i løbet af spillet, mens dem med 4 eller 5 felter kun kan tages én gang i løbet af spillet – man krydser dem af, når de er taget af nogen.

Dette er vist på facadearket med et uendelighedstegn over de to første kolonner, og et kryds over de tre sidste.

Når man har valgt figur, må man rotere den som man vil (men ikke spejle den). Den valgte figur tegnes nu ind på spillerarket – der skal startes nedefra, så alle figurer ”står” på enten bunden eller en anden figur – helt som i Tetris.

Når man har tegnet figuren ind, skal man sætte et X i et af figurens felter, og et O i resten. Disse X’er og O’er bruges, når der skal tælles point – en række eller kolonne kun med O’er giver nemlig dobbelt så mange point, som en række med et eller flere X’er. Så det er om at sætte X’erne, så de er samlet, når man alligevel har ”ødelagt” en række/kolonne.

Hvis man udfylder en hel række eller kolonne, får man point, som krydses af i pointsporet øverst på spillerarket. En række, hvor der er et eller flere X’er i, giver 1 point, mens en række kun med O’er giver 2 point. Kolonner med og uden X’er giver hhv. 2 og 4 point. Når en spiller når 12 point eller mere (er markeret på pointsporet), spilles runden færdig, og spilleren med flest point har vundet.

Hvis man udfylder en række eller kolonne med et våbenskjold ude i kanten (felterne er også lysere end de andre), får man en bonus: Man må enten udfylde et felt med et O, eller man må sætte to krydser i et valgfrit færdighedsspor. Lad os se på hvad færdighedssporene er for nogle størrelser.

Færdighedssporene kan hjælpe

Når den aktive spiller, har tegnet sin figur ind, må de andre spillere vælge en af de terninger, der ikke blev brugt, og sætte et kryds i den farve ”færdighedsspor” på sit spillerark.

Flere spillere kan godt vælge den samme terning, så hvis der f.eks. er lavet en figur med 4 af terningerne, vil alle de resterende spillere få den samme farve terning, nemlig den eneste, der ikke blev brugt.

Færdighedssporene kan give nogle bonusser – samt 2 point, hvis man fylder et spor helt ud.

Den første bonus et spor kan give, er de hvide plusser under nogle af felterne. Har man fået et hvidt plus, kan man bruge det som en ekstra terning i den pågældende farve. Hvis jeg har slået 3 røde, en gul og en blå, kan jeg altså bruge et plus fra det røde færdighedsspor, og vælge en rød figur med 4 felter. Når en bonus er brugt, streges den over.

Den anden bonus sporene kan give, er stjernerne. De giver en bonus, der er forskellig fra spor til spor – og som bliver angivet med et ikon ude til venstre for sporet. Bonusserne er:

Rød: Slå om med en eller flere af (eller alle) terningerne. Man får foræret to stjerner i det røde spor fra starten af spillet.

Blå: Intet X. Der må sættes O i alle felterne i denne runde.

Lilla: Et X. Der må sættes et enkelt felt (til f.eks. at udfylde et hul), som skal fyldes med et X. Hvis man bruger en blå stjerne også, må det være et O!

Grøn: Farveskift. Man må vælge et valgfrit antal terninger i samme farve og lave dem om til en ny farve (skal stadig være den samme).

Gul: Genbrug. Man må vælge en figur på facadearket, der allerede er streget over.

Terningerne har stor betydning – lidt for stor måske

Er man heldig med terningerne kan man tegne lige den figur man vil – er man uheldig, er det op ad bakke at få de store figurer…

Terningerne har stor betydning i Copenhagen Roll & Write, for de bestemmer 100% hvilke former, du har mulighed for at tegne. Slår man nogle gode slag med 4 eller endda 5 ens, kan man vælge lige den, der passer ind i det man har tegnet, men har man kun 2-3 ens, må man nøjes med det man kan få.

De farver man slår, bestemmer også formen, så man er ikke voldsomt meget herre over hvad man får.

Færdighedssporene gør dog en del for spillet, for det er dem, der giver det lidt mulighed for taktik. Ellers var det bare at slå med terninger, og tegne de figurer ind, som man kunne lave.

Med færdighedssporene får man mulighed for at gå efter nogle bestemte bonusser, hvis der er flere tiloversblevne terninger at vælge imellem, og dermed selv få lidt indflydelse.

Når vi spiller 2, er jeg f.eks. ret glad for det gule spor, som kan genbruge afkrydsede figurer, da man i spil med 2 spillere krydser en af 4’er kolonnerne helt af inden spillets start. Den blå bonus er også lækker, så man kan få dobbelte point for sine rækker og kolonner.

Vores mening om Copenhagen Roll & Write

Copenhagen Roll & Write er et fint spil, som er nemt at lære. Spillerarket er meget intuitivt med facaden til højre, hvor man skal tegne, de farvede spor, hvor man skal krydse de valgte terninger af, som modspillerne ikke har brugt, samt pointsporet i toppen, hvor de 12 point, der slutter spillet, er fint markeret.

En ulempe (for mig i hvert fald) er hvor stor betydning terningerne har.

Vi har prøvet andre roll & write spil, som ikke har været nær så afhængig af terningkastene, så det kan sagtens lade sig gøre. Ja, der er ting i færdighedssporene, der kan hjælpe på uheldige kast, men det fylder stadig en del.

En anden ulempe er, at når man ikke har tur, er der ikke meget at lave eller holde øje med. Spilleren der har tur, kører sit eget løb på sit eget spillerark, og så skal man bare vælge en ubrugt terning når turen er slut (hvis der er noget at vælge imellem). Det er selvfølgelig især udtalt ved 4 spillere, mens ved 2 spillere er det ikke noget man tænker over.

Jeg kan egentlig godt lide ideen med færdighedssporene, problemet er lidt, at man ikke er ret meget herre over, hvilke farver man kan få kryds i, da der oftest kun er 1 eller 2 terninger til overs når en spillers tur er slut. Det er lidt synd, da de egentlig gør nogle gode ting.

Allermest har Copenhagen Roll & Write givet mig lyst til at prøve Copenhagen brætspillet – jeg synes nemlig, der er mange gode ting, og jeg kan godt lide ideen, jeg synes bare at der mangler lidt taktik og dybde.

Nu kan det godt lyde meget negativt, men jeg synes overhovedet ikke at Copenhagen Roll & Write er et dårligt spil – det er bare ”kun” okay for mig pga. den manglende taktik og indflydelse, men det er et hyggeligt lille spil, der ikke tager så lang tid.

Det vil også være et godt rejsespil, da det ikke fylder meget – hverken på hylden eller på bordet, så jeg forestiller mig at det nok ikke kommer så tit på bordet herhjemme, da vi har så mange andre spil, der kan lidt mere, men det bliver nok fast indslag på sommerhusture og i campingvognen.

Det fungerer udmærket med 2 spillere, da problemet med ventetid så er stort set væk, så det vil være helt fint, når vi er afsted med ungerne, til at spille om aftenen når de er puttet.

– Kim Larsen

Læs også anmeldelsen af Copenhagen brætspillet

Tikiri bidedyr anmeldelse

Alder: Anbefales fra 0 år | Mærke: Tikiri | Materiale: 100% Naturgummi |
Mål: (på krokodillen) L:10 x B:9 x H:5 cm.

“En god, spændende og lærerig leg handler om at tænke ud af boksen og bruge sin fantasi. Vi har haft stor glæde af at teste disse Tikiri bade-bidedyr af naturgummi, og de har været leget rigtig meget med, igennem det seneste halve år…”

En anmeldelse af Tikiris søde bidedyrs-baderangler

Tikiri Toys fra Sri Lanka er et brand, hvis hovedformål er, at skabe bæredygtigt legetøj i flot design, som bidrager til børns gode udvikling og samtidig er gode ved miljøet.

Tikiris produkter produceres således, at der udledes så lidt CO2 som muligt, samtidig med at der er tænkt ekstra meget på de mennesker, som arbejder med produktionen af legetøjet.

Tikiri holder stor fokus på etisk bæredygtig produktion med miljøvenlige og holdbare materialer, så som økologisk bomuld og naturgummi fra gummitræer.

Så leder du efter noget nyt legetøj til din lille guldklump, som du kan købe med god samvittighed, så er Tikiri altså et rigtig godt bud – her får du et godt og sødt design, et økologisk og bæredygtigt produkt, med stor respekt for kloden vi bor på.

Bidedyrene fra Tikiri er perfekte til baby og små børn

Tikiris biderangle/bidedyr/badedyr er lavet af naturgummi, der høstes fra gummitræer, med en 12-årig livscyklus.

Tikiris bidedyr er BPA og ftalatfri, hvilket vil sige at dit barn gerne må bide i de søde gummidyr.

Vores lille familie har igennem de sidste seks måneder testet disse Tikiri gummidyr, med andre ord er det Villads, som dengang var 6 måneder og nu for nylig er fyldt 1 år, der har testet de søde gummibidedyr/-badedyr, som også kan fungere som babyrangler.

100% Naturgummi

Jeg er som mor, meget opmærksom på hvilke indhold legetøjet som jeg præsenterer for Villads, det har. Disse gummidyr er lavet af 100% naturgummi og det at de ikke indeholder BPA og ftalater, er selvfølgelig også en god sikkerhed.

Legebyen.dk sælger 6 forskellige af disse søde Tikiri bidedyr. En gul giraf, en hvid og sort zebra, en lyserød flodhest, en grøn krokodille, en grå elefant og en brun løve.

Fælles for disse 6 søde gummidyr er, at de allesammen har en lille klokke indeni, så klokken afgiver en lyd når dit barn ryster gummidyret. De fine gummidyr kan dermed også bruges som en rangle. 

En anden vigtig og fantastisk ting disse dyr har til fælles er, at de er støbt i en helform. Dette betyder at der ikke er huller i dyrene og at der af den grund ikke kan trænge vand og sæbe ind i dem. Desuden har snavs svært ved at sætte sig fast udenpå. 

Det giver dyrene en rigtig god hygiejne og ingen mulighed for at skimmelsvamp kan vokse indeni dyrene, eller udenpå dyrene.

Dine nye venner gemmer ikke på gammelt badevand eller en masse bakterier. De er derfor perfekte at tage med i badet, hvis din lille baby ønsker selskab af sine nye venner.

Villads har fået lov til at teste 3 af Tikiris søde gummidyr

Den brune løve. Den er 10 cm. høj og 8 cm. lang. Den har et sødt glad ansigt og en fin stor manke. Mankens form og små hakker er rigtig gode for dit barn gummer, når tænderne er på vej. Naturgummiet gør, at du ikke skal være bekymret for om dit lille barn bider hul i disse figurer.

Villads har haft stor interesse for den brune løve. Den er dejlig at røre ved og nem at løfte for selv helt små baby fingre. Villads’ gummer klør rigtig meget i øjeblikket, han har derfor fundet ud af, at hvis han bider i løvens manke så hjælper det lidt. 

Villads er også glad for lyden af klokken inden i.

Vi har også testet den super søde grønne krokodille. Den er 5 cm. høj og 9 cm. bred. Den er så fin og sød at se på. Den snor sig pga. den lange hale og det gør at Villads nemt kan holde fast i den og/eller bide i den. Krokodillen er Villads’ favorit, måske fordi den grønne farve fanger hans opmærksomhed eller måske fordi den ligger så godt i hans lille hånd. Men ihvertfald er det altid krokodillen han går efter som den første.

Krokodillen har ujævnheder på ryggen, og det gør, at den er dejlig at bide i for de ømme gummer. 

Villads har haft krokodillen med i bad flere gange og det skaber stor glæde og masser af plask og grin. Jeg har altid været imod legetøj i badet, grundet alle de bakterier og skimmelsvamp, som bliver dannet inden i de mange slags badelegetøj der findes på markedet, så det at Tikiri gummidyrene er helt tætte, synes jeg er en kæmpe fordel!!

Krokodillen har nu fået en fast plads i badekarret.

Til sidst har vi også testet den søde tykke grå elefant. Den er 9 cm. høj, 11 cm. lang og 8 cm. bred. 

Dette gummidyr er lidt tykkere og derfor lidt svære for de mindste børn, at holde fast i. Dermed ikke sagt at den ikke har interesse, for det har den bestemt.

Den grå elefant er blevet kastet meget med. Villads synes det er sjovt at kaste den ned på gulvet når han sidder i sin høje stol. Når den rammer gulvet, hører han lyden fra ranglen og heldigvis for mig, så laver gummi elefanten ikke skade på gulvet eller på sig selv efter disse kast. 

Elefanten er selvfølgelig også lavet af blødt slidstærkt gummi, men Villads har svært ved at bide i den pga. størrelsen og fordi der ikke er andre ujævnheder end ørerne. 

Tikiris gummidyr kan bruges i mange forskellige lege

Til sommer glæder vi os til, at de kan komme med udenfor i badebassinet. Der vil de kunne bidrage til mange timers sjov leg.

Til de lidt større børn kan dyrene også bruges til at lege savanne ude på græsplænen evt. med skåle med vand i, som vandhuller. 

Man kan også fortælle de større børn historier om disse dyr, hvor man fortæller om deres farver og hvor de lever henne, og så kan man selvfølgelig lærer sit barn hvad dyret hedder og hvilken lyd de siger. 

En god, spændende og lærerig leg handler om at tænke ud af boksen og bruge sin fantasi.

De søde gummidyr fra Tikiri styrker og stimulerer bl.a.

Mundmotorik, ved at dit barn bider i dyrene og sutter på dem, det er på sigt med til at udvikle sit barns sprog.

Hånd-øje-koordination.

Fantasien.

Kreativiteten.

Nysgerrigheden.

Følesansen.

Finmotorikken.

Vores mening om de søde bidedyr

Vi har haft stor glæde af at teste disse Tikiri bade-bidedyr af naturgummi, og de har været leget rigtig meget med i det seneste halve år.

De er nemme at tage med på farten fordi de ikke fylder ret meget.

Er man interesseret i godt og bæredygtigt legetøj til de helt små børn, så kan vi uden tvivl anbefale Tikiris gummidyr

– Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Tikiris økologiske tøjdyr

Sonar Family spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 30 – 45 min | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Der er ingen tvivl om, at Sonar family har mere spilleværdi end Sænke Slagskibe, som det ofte sammenlignes med. Man skal tænke en del mere, og der er flere elementer i det. Det er gennemtænkt og fungerer godt…”

En anmeldelse af Captain Sonar i familieudgave

Dette spil sammenlignes ofte med ”sænke slagskibe”. Det er ikke helt ved siden af, men har alligevel lidt ekstra elementer, som gør det lidt mere interessant.

Spillet kommer i en fin og solid æske med fine illustrationer. Det indeholder en stor skærm, der skal sikre, at de to hold ikke ser hinandens plader.

Spilleplader med 4 forskellige farvande. En gennemsigtig plade i samme str. som spillepladerne. 4 tuscher til at tegne på spillepladerne samt en spillevejledning, med regler på dansk, norsk, svensk, finsk og engelsk.

Spillevejledningen er nem at forstå og man kan hurtigt komme i gang med spillet.

Spillepladerne er lavet således, at man kan tegne på dem med de medfølgende tuscher (som i øvrigt er i god kvalitet) og viske ud bagefter.

Den gennemsigtige plade bruges af radiooperatøren, som lægger den ovenpå spillepladen og tegner herpå i stedet for direkte på spillepladen.

Der er lidt forskel på pladerne.

På kaptajnens plade er der felter i højre side til at holde styr på:
-hvor meget energi man har
-hvor mange gange man er blevet ramt
-hvad de forskellige handlinger koster i energi

På radiooperatørens spilleplade er der et stort felt til notater.

Sonar family kan spilles af 2-4 spillere og anbefales fra 8 år.

Selve spillet

Sonar family handler om at finde modstanderens ubåd og få den skudt ned.

Er man den første, som rammer modstanderens ubåd 2 gange, har man vundet.

Et hold består af en radiooperatør (som prøver at gætte, hvor modspillerens ubåd er) og en kaptajn (som gør sit bedste for at skjule egen ubåd for modstanderen).

Kaptajnen finder et sted ubåden skal starte.

Sonar family er et turbaseret spil, men begge hold er aktive hele tiden.

Når startstedet er fundet, starter første spiller med at fortælle højt i hvilken retning ubåden flytter sig.

Kaptajnen siger højt hvilken retning, deres ubåd bevæger sig i (op, ned, højre,venstre).

Radiooperatørens opgave er at tegne kommandoerne ind på den gennemsigtige plade.

Hver gang kaptajnen siger en retning højt, skal han/hun tegne en streg på energifeltet. Der er plads til max 4 streger, så er der fyldt, går man glip af en energi. Energien kan kaptajnen bl.a. bruge på at skjule sin rute.

Fx kan man for 3 energi lave et lydløst træk. Det gør opgaven en del sværere for radiooperatøren. Et lydløst træk betyder, at man ikke skal sige sin retning højt, så trækket holdes hemmeligt for modstanderen.

Energien kan også bruges på at spore sig ind på, hvor ubåden befinder sig.

For 2 energi kan man bruge sonar, hvilket betyder, at kaptajnen højt skal fortælle enten et bogstav eller et tal, som skibet befinder sig på.

Denne kan være god at bruge efter der er foretaget et lydløst træk, for at spore sig ind på, hvor ubåden bevægede sig hen.

Den sidste handling, man kan bruge energi på, er missilet. For 4 energi kan man affyre sit missil på en specifik plads på kortet, som man tror og håber modstanderens ubåd befinder sig på.

Der er dog det krav, at man selv skal stå indenfor samme område på kortet, for at affyre missilet. Kortet er delt ind i 4 områder, og missilet kan kun skyde indenfor området, man selv står i.

Man har også mulighed for at stige op af vandet. Gør man dette skal man afsløre sin position.

Dette kan blive nødvendigt, hvis man har fået spærret sig selv inde. Man må nemlig aldrig gå tilbage ad samme vej og der er felter på kortet, man ikke kan sejle igennem.

Har man lavet en opstigning, er det godt at have sparet noget energi sammen, så man kan lave et lydløst (altså hemmeligt træk) med det samme.

Det kan lyde nemt at finde en ubåd, man kender startstedet på. Men det er ikke helt så nemt, som det lyder.

Står man fx i et andet område, kan man ikke fyre af, før man selv er i samme område som modstanderen. Inden man når dertil, kan det være, at modstanderen allerede har luret, hvor man selv er.

Han/hun kan også have brugt flere lydløse træk, inden man selv er kommet ned i området og er måske slet ikke i det pågældende område mere.

Radiooperatørens opgave er at finde modstanderen. Når man ikke kender startstedet, er man tvunget til bare at lægge den gennemsigtig plade ovenpå kortet og tegne streger fra et tilfældigt sted. På et tidspunkt kan man begynde at flytte lidt rundt med den gennemsigtige plade for at finde ud af, hvor de streger, man har, kan passe ind.

Da der er felter, man ikke kan sejle igennem, begynder der at tegne sig et billede af, hvor ruten i hvert fald ikke kan være.

Når radiooperatøren mener at have et bud på modstanderens lokation, vælger kaptajnen at bruge 4 energi på at affyre et missil.

Ramte man rigtigt, viser begge hold sit kort og en ny omgang starter på samme måde som den første.

Vores vurdering af Sonar Family

Der er ingen tvivl om, at Sonar family har mere spilleværdi end Sænke Slagskibe, som det ofte sammenlignes med. Man skal tænke en del mere, og der er flere elementer i det.

I sonar family er det kun 1 ubåd, man skal ramme (dog 2 gange), til gengæld så flytter ubåden sig hele tiden.

Det er gennemtænkt og fungerer godt.

Til gengæld var det alligevel lidt for simpelt til vores smag.

Spillet er fra 8 år og opefter. Det vil nok være svært, hvis alle 4 spillere er i den alder. Men hvis man fx er en familie på fire, hvor der kan være en voksen og et barn på hvert hold, så passer 8 år nok meget godt.

Hvis det er 4 børn, som spiller sammen, kan man vælge at forenkle det ved at droppe muligheden for lydløse træk.

Den originale udgave af Captain Sonar er noget mere avanceret og kræver, at man er 6-8 spillere. Ideen med at lave en meget forsimplet version er ikke dårlig. Det er da også netop lykkes at lave et spil, som er godt til børnefamilier.

Selvom det ikke faldt i vores smag, så ville det alligevel være et af de spil, som vi ville synes var okay at spille med børnene, da de var noget yngre. Der er mange børne-/familiespil, som er kedelige for voksne, når det er fra 7-8 år.

Sonar Family føles bestemt ikke kedeligt.

– Joan Frederiksen

PAPO Ridderborg + Riddere anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: | Antal: 1 borg (leveres uden riddere) |Tilkøb: Ridderfigurer, Eventyrfigurer, Fantasyfigurer, Drager & Katapult

“Ridderborgen og figurerne fra PAPO har sikret en masse timers underholdning og leg herhjemme. Mateo elsker at have os med i sin leg, og vi elsker at være en del af den! Mateo er også rigtig god til at lege selv. Det er dejligt at overvære, at han kan få så lang tid til at gå med en leg helt selv samtidig med, at hans fantasi styrkes…”

En anmeldelse af PAPO Ridderborg samt riddere, eventyrfigurer og drager

Vi var rigtig spændte på at teste de fantastiske figurer og den imponerende ridderborg fra franske PAPO. Da postbudet havde været her med pakken, gik der ikke lang tid før, den blev pakket op, da vi havde en dreng, der var utroligt spændt på, hvad den indeholdte.

Vi har tidligere haft fornøjelsen af at teste en lille del af PAPOs store sortiment. Vi har altid haft store forventninger til PAPO, og de er blevet indfriet hver gang. Vores dreng, Mateo på 2½ år, er kommet i en alder, hvor han elsker at lege med figurer. Rolleleg er noget af det bedste han ved, og det “komplette” sæt, som vi har fået lov til at teste, slog os helt omkuld – på den rigtig gode måde!

Vi skulle lege med:
PAPO Ridderborg
PAPO Riddere
PAPO Fantasyfigurer
PAPO Eventyrfigurer
PAPO Drager
PAPO Katapult (med tilhørende kanonkugler)

PAPO Ridderborgen kommer usamlet. Ridderborgen er lavet af træ, og den måler 30,5 centimeter i højden, 58 centimeter i bredden og 40,5 centimeter i diameteren. Den store æske, som ridderborgen ankommer i, er rigtig flot, og den var med til at pirre vores nysgerrighed omkring indholdet endnu mere.

Figurerne kommer i en klar pose, hvor de er pakket godt og sikkert ind. Alle figurerne har hård plast om fødderne, hvilket betyder, at de har den helt optimale beskyttelse under transport.

Alle figurer fra PAPO kommer assorteret, og jeres levering af figurer kan dermed variere fra de viste billeder her i anmeldelsen og på Legebyens hjemmeside!

OBS: Der medfølger IKKE riddere eller andre figurer til ridderborgen. De skal derfor bestilles ved siden af.

Borgen er nem at samle for hele familien

Da PAPO Ridderborgen ikke er samlet på forhånd, gik vi straks i gang med at bygge rammerne for vores kommende leg. Ridderborgen består af mange dele, men lad dig ikke skræmme! Det er super nemt og ligetil at bygge ridderborgen. Det tog os under 10 minutter fra vi havde alle ridderborgens dele på gulvet, til vi stod med det færdige resultatet – en færdigbygget ridderborg.

Vi havde Mateo med i byggeprocessen. Ridderborgen kræver hverken værktøj eller skruer. Byggeprocessen gik smertefrit idet PAPO har taget højde for at gøre det børnevenligt. Det synes vi er helt fantastisk, når man – som vi – har et barn, der er glad for at hjælpe til og bygge.

Der medfølger en god og grundig samlevejledning af ridderborgen. Vi var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvordan ridderborgen skulle samles, da processen er gjort super nem og ligetil for os. Det er helt ideelt og super praktisk, at man som forældre ikke skal bøvle med samlingen af ridderborgen.

Detaljerede figurer i høj kvalitet fra PAPO

Mateo gjorde store øjne, da vi præsenterede ham for hele setuppet, og det kan vi godt forstå! Stuen kunne pludselig ses som noget nær en filmkulisse med den store prangende ridderborg i centrum. Hvor skulle vi begynde?

Alle ridderne stod i kø til at indtage ridderborgen; riddere som alle var klar til kamp med sværd, skjold og bue og pil. I det fjerne kunne vi ane eventyrsfigurerne, som består af smukke prinsesser med store farverige kjoler og deres ligeså farverige og søde enhjørninge.

Den store katapult blev hurtigt rullet frem og placeret foran ridderborgen.

Katapulten skal i kampens hede være dét, der vil tvinge fjenderne hjem igen. Katapulten er det perfekte redskab til dette, da den har hele 6 kugler og en skudlængde på en halv meter (vores bedste skud).

Detaljerne ved dragerne er så skarpe, at vi var en anelse nervøse for at slippe dem fri i stuen. Dragerne beskytter ridderne og eventyrsfigurerne. De er en enorm støtte i en hård kamp mod de evige rivaler. Nemlig, fantasy-figurerne.

Fantasy-figurerne er virkelig detaljerede og super interessante. Ridderne skal blandt andet kæmpe mod hunde med tre hoveder, døde pirater, spøgelser, skeletter og en figur, der er halvt menneske og halvt tyr.

Det er en leg spækket med detaljerede og imponerende figurer i bedste kvalitet og en kulisse, der slår benene væk under os.

Legen med ridderborg og figurer fra PAPO er magisk

Med alle sine riddere var Mateo hurtigt klar til at undersøge ridderborgen. Der gik ikke langt tid før, opgaverne var uddelegeret. Ridderne blev sat på forskellige positioner.

Katapulten fandt Mateo også rigtig interessant. Det er en super underholdende og smart måde, at gøre legen endnu mere virkelighedstro. Den har en fantastisk kvalitet, den er nem at navigere og kan skyde rigtig langt.

De store drager blev hurtigt sat til at patruljere over ridderborgen. Her fløj de og holdte øje med fjenderne (fantasy-figurerne), der meget snart skulle vise sig at dukke op i det fjerne. Dragerne er af super god kvalitet, store og frygtindgydende. Dragerne ligger rigtig godt i Mateos lille hånd, så der blev fløjet en masse ture over ridderborgen samtidig med at der blev brølt med hans lungers fulde kraft.

Eventyrsfigurerne er søde. Der er fine prinsesser, der skal passes godt på, og man må sige, at Mateo tog opgaven til sig! Prinsesserne havde søde enhjørninge i flotte farver, som til tider stak af. De kunne dog hurtigt lokkes tilbage igen med en stor gulerod.

Fantasy-figurerne var “fjenderne” i vores leg. Det var far, der havde taget sig af dem, og han var nu klar til at gå imod mor og Mateos rigtig fine og sikre ridderborg. Mateo havde forberedt sig godt og var allerede klar ved katapulten ved synet af fantasy-figurerne, der var på vej hen for at invadere hans ridderborg.

Kuglerne fløj om hovedet på fantasy-figurerne, men pludselig var alle kuglerne skudt af! Det nye våben skulle nu sættes ind – dragerne! De frygtindgydende drager fløj mod alle fantasy-figurerne og spyede ild omkring dem. Det hjalp ikke det store, og nu var fantasy-figurerne klar til at invadere den store ridderborg.

Ridderne satte alt ind for at stoppe fantasy-figurerne, der var i gang med at bryde porten til ridderborgen op. Det lykkedes ikke, og porten var nu lagt ned. De mange riddere stormede nu ud og var klar til at forsvare deres ridderborg. Efter en hård kamp kunne ridderne ånde lettet op og vende tilbage til deres ridderborg igen. Fantasy-figurerne måtte se sig besejret og måtte vende noget slukøret hjem igen.

PAPOs Ridderborg skaber helt perfekte rammer for rolleleg

Sammensætning er med ridderborg og figurer helt perfekt, hvis man har et barn, der elsker rolleleg.

Eventyrsfigurerne er helt magiske, ridderne er meget modige, dragerne er frygtindgydende, fantasy-figurerne er interessante, katapulten kan skyde langt og ridderborgen er fantastisk, stor og prangende.

Mateo er vild med det og nyder at inddrage os i legen. De forskellige figurer gør, at der nemt kan være flere børn om legen, og derfor er sættet også yderst anbefalingsværdigt til børnehaver.

Den store ridderborg er et kæmpe plus, da den byder op til leg. Der kan være flere børn omkring den, og den byder på et væld af muligheder.

Ridderborgen har både udkigstårne, fangehul og stiger, som alt sammen er super ideelt til en god leg. Den store port, der fører ind til ridderborgen, kan både hejses (lukkes) og sænkes (åbnes).

Vores vurdering af PAPOs Ridderborg og PAPOs figurer

Mateo har været meget glad for sin store ridderborg, som er samlingspunktet for alle hans figurer. Det er hér de farlige kampe opstår, men det er også hér, at der er tid til at reflektere og tænke over, hvordan næste slag skal slås.

Figurerne fra PAPO er i super kvalitet og meget medgørlige. De “giver sig’’ godt, hvis Mateo skal skyde med bue og pil eller rette lidt på et sværd. Mateo kan være vild i sine bevægelser under en god leg, og her er det dejligt, at figurerne er i fantastisk kvalitet.

Vi lægger også mærke til de helt fantastiske detaljer, og hvor livagtige figurerne virker for os. Det er fantastisk, at PAPO hverken er gået på kompromis med kvaliteten eller detaljerne af både figurer og ridderborg!

Ridderborgen og figurerne fra PAPO har sikret en masse timers underholdning og leg herhjemme. Mateo elsker at have os med i sin leg, og vi elsker at være en del af den! Mateo er også rigtig god til at lege selv. Det er dejligt at overvære, at han kan få så lang tid til at gå med en leg helt selv samtidig med, at hans fantasi styrkes.

Ridderborgen og de mange figurer har for os været en kæmpe fornøjelse at teste. Vi er rigtig glade for kvaliteten, udseendet, underholdningsværdien og de fantastiske historier, som vi med vores søn kan finde på i fællesskab. Dette er kvalitetslegetøj uden lige, der både styrker fantasien hos vores søn, og leder os hen på en masse gode snakke omkring riddere, drager, eventyrs- og fantasifigurer.

– Camilla Jakobsen

EduShape Store Bløde Byggeklodser

Alder: Anbefales fra 0 år | Antal: 1 kasse med 50 klodser | Materiale: Let, blødt, holdbart, rengøringsvenligt og giftfrit plast

OBS: Disse klodser passer IKKE sammen med LEGO SOFT byggeklodser!

“Det er så sjovt og spændende, at bygge med de mange bløde klodser og jeg elsker, at børn i alle aldre kan være med, uden at man behøver at være bekymret for sikkerheden. Vi er alle tre enige om, at de store bløde byggeklodser fra EduShape, fortjener de største anbefalinger…” 

En anmeldelse af EduShapes store og bløde byggeklodser

Se lige her. Nu er de store bløde byggeklodser blevet populære hos børnene igen. I har garanteret leget med et lignende sæt dengang I selv var børn og nu er det så jeres børns tur, til at stifte bekendtskab med det sjove og kreative sæt.

Vores lille familie har virkelig haft det sjovt, imens vi har undersøgt dette sæt. Jeg er mor til to dejlige drenge, Marcus på 15 år og Villads på 1 år. Vi er alle tre meget nysgerrige og kreative og vi elsker at bygge og konstruere, selvfølgelig på hver vores niveau. 

Forskellige farver og størrelser

Sættet som vi har haft fornøjelsen af at se nærmere på, er produceret af EduShape og består af hele 50 byggeklodser i forskellige størrelser og forskellige farver. 

Klodserne henvender sig til både drenge og piger og alle aldre kan deltage i legen. 

De mange bløde klodser er sikre for børnene, da de er lavet af let, blødt, holdbart, rengøringsvenligt og giftfrit plast, uden phtalater.

Jeg husker tydeligt, at min lillebror og jeg brugte mange timer på at lege og bygge med store bløde plastikklodser, da vi var børn. Da jeg så dette sæt, blev jeg selvfølgelig helt nostalgisk. Jeg har virkelig mange gode minder fra leg, med lignende byggeklodser. 

Da jeg fik mulighed for at anmelde dette sæt, sagde jeg ja, lige med det samme.

Jeg kan huske, at min lillebror og jeg havde et stort sæt af disse klodser derhjemme, som vi brugte rigtig meget. Vi byggede ofte store huse, en halvmur eller huler og legen blev ofte kombineret med andet legetøj. Når vi fx byggede huse, så legede vi ofte at det var en slikbutik eller en restaurant. Vi kunne derfor også inddrage vores legemad som en del af legen. Når vi byggede en halvmur, var det ofte fordi vi legede soldater og havde brug for et sted, hvor vi kunne gemme os for fjenden. 

Jeg kan huske, at de store bløde klodser også var henne i børnehaven, nede i puderummet i kælderen, hvor vi ofte kom op og skændes om dem, fordi de var så populære og vi allesammen gerne ville bygge med dem.

Lidt om producenten

EduShape, som er firmaet bag de populære bløde klodser, udviklede deres første serie af legetøjsprodukter tilbage i 1983, for at kunne tilbyde børnehavepædagogerne nogle gode redskaber til kreativ leg, som på samme tid kunne udvikle og give læring til børnene.

Bygget på strategien om at se verden med børnenes øjne, udvikler EduShape fortsat spændende produkter, der stimulerer fantasien og kreativiteten hos børnene.

Alle EduShapes produkter, opfylder eller overstiger CE- og ASTM-sikkerhedsstandarder for legetøj.  

Hvert enkelt stykke legetøj er resultatet af en teamindsats, der involverer designere, psykologer, lærere og til tider forældre, for at sikre, at alle materialer er sikre og holdbare.

Hvad er der indeni

Da vi modtog sættet, kom det forståeligt nok i en stor papkasse.

Min ældste søn Marcus, hjalp mig med at pakke hele sættet ud på stuegulvet, imens lillebror sov til middag.

Da lillebror Villads vågnede fra sin middagslur, blev han meget overrasket over at se, at stuen var fyldt med STORE farverige byggeklodser.

Vi gik alle tre i gang med at undersøge de mange klodser. 

Villads var rigtig glad for, at han kunne få lov til at være med i legen og bare få lov til selv at undersøge klodserne. 

Det at klodserne er store, bløde, lette og uden skarpe hjørner, gør at de mindste børn sagtens kan være med i byggeriet. De små børnehænder kan nemlig nemt løfte de lette klodser og stable dem. 

Villads på 1 år var meget interesseret i de mange klodser og han har en alder, hvor han er meget interesseret i at stable. Han var med det samme helt opslugt af legen.

Han startede med at kravle rundt og røre ved de forskellige klodser og kravle hen over dem.

Han kastede også med klodserne, men da de er bløde, så gør det ikke ondt, hvis vi andre bliver ramt af en flyvende klods. Klodserne laver heldigvis heller ikke mærker eller afgiver farve på gulvet eller på møblerne. 

Storebror Marcus viste Villads, hvordan han kunne stable klodserne og den fangede Villads med det samme. Villads kunne selv stable tre klodser oven på hinanden.

Stimulerer finmotorik m.m.

Når Villads bygger og stabler de mange byggeklodser, så styrker og stimulerer han bl.a. sin finmotorik, tålmodighed, hånd-øje-koordination, problemløsning, logisk tænkning og koncentration.

Marcus og jeg startede med at bygge hver sit tårn som selvfølgelig var over en meter høj. Med det samme Villads så vores tårne, så gik det ellers stærkt for ham, med at komme hen og skubbe til tårnene, så de væltede og spredte klodserne ud over hele gulvet i stuen.

Det bløde materiale som de store byggeklodser fra EduShape er lavet af gør også, at det ikke larmer når de store byggerier vælter.

Marcus, Villads og jeg, har også bygget et lille hus, som Villads hurtigt suste ind i. Det at bygge og konstruere sammen, er også rigtig godt for udviklingen, på den måde styrkes sociale kompetencer, turtagning og samarbejde. 

Villads grinte højt imens han gemte sig inde i det lille hus, han gemte hovedet og troede at vi ikke kunne se ham. Marcus gemte sig bagved byggeriet og legede titte bøh med Villads, som var helt flad af grin. Det er altid dejligt, når vi kan lave noget sammen alle tre, hvor vi alle synes det er sjovt og hygger os. 

Tiden fløj afsted, der er virkelig mange timers sjov og lærerig leg med dette sæt. 

Vores leg med byggeklodserne

De farverige byggeklodser, kan sættes sammen på alle mulige sjove og kreative måder, de er af den grund oplagte til de nysgerrige og kreative børn, som gerne vil bygge og samle.

En standard klods måler 11,5 x 11,5 cm. Klodserne er en helt perfekt størrelse, hvis man spørger mig. 

Efter at vi har leget og bygget med dette sæt i mange timer og nydt hvert minut, så er jeg virkelig positiv.

Det er så sjovt og spændende, at bygge med de mange bløde klodser og jeg elsker, at børn i alle aldre kan være med, uden at man behøver at være bekymret for sikkerheden. 

Kvaliteten på de mange byggeklodser er virkelig god, for selvom at kloderne er blevet kastet med, bidt i osv. så er der intet sket. Sættet er så holdbart, at det sagtens kan anbefales til institutionsbrug, men selvfølgelig også til brug derhjemme.

Vi er alle tre enige om, at de store bløde byggeklodser fra EduShape, fortjener de største anbefalinger herfra.

Held og lykke med jeres byggeprojekter.

– Carina, Marcus & Villads

Sættet findes også i en mindre udgave med 26 byggeklodser

Temple Rush spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 25 – 35 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Temple Rush er simpelt, men samtidig med et lille aspekt af strategi, som gør det sjovt og giver god spilværdi. Det er et spil, som overraskede mig – positivt. Vi er ellers kritiske med hvilke spil, der får lov at blive en del af samlingen og hvilke, der gives videre til venner/familie, men Temple Rush fik lov til at blive en del af det fine selskab i spilskabet…”

En anmeldelse af Temple Rush familiespillet

Tempel Rush er et simpelt spil, som virker gennemtænkt. Jeg må indrømme, at jeg/vi nok bærer præg af, at vores spilsamling er på den anden side af 100 stk.

Vi er kritiske med hvilke spil, der får lov at blive en del af samlingen og hvilke, der gives videre til venner/familie.

Temple Rush er simpelt, men samtidig med et lille aspekt af strategi, som gør det sjovt og giver god spilværdi. Det er et spil, som overraskede mig – positivt.

Indhold i spilæsken

Spillet er i en solid æske med et flot tiltalende layout.

I æsken findes der:

  • Spillevejledninger på de nordiske sprog
  • 4 spilleplader (spillet er for 2-4 personer)
  • 52 byggesten (ligner legoklodser)
  • 8 spiller tokens
  • 6 power tokens
  • point tokens
  • 4 terninger i hver sin farve
  • 31 tempelkort
  • 2 kort med oversigt over power tokens
  • 3 kortholdere
  • en lyserød plastikdiamant.

Udover dette var der små plastikposer med, som kan bruges til at holde styr på tokens, terninger osv. uden de vælter for meget rundt i æsken.

Det er aldrig fedt at starte spilleaften med at bruge lang tid på at sortere brikker, der ligger hulter til bulter i æsken…

Spillevejledningen er flot og indbydende samt nem at læse og forstå. Det tog ganske få minutter fra vi pakkede det op, til vi var godt i gang med spillet.

Om Temple Rush spillet

Hver spiller får en spilleplade. På pladen er der 4 felter til klodser i hver sin størrelse. Der er 3 runde pladser til spiller-tokens og power-tokens.

Imellem de to er der 3 små pladser til point-tokens. Sidst men ikke mindst er der 3 firkantede felter, som er byggefelter.

Pladerne har hver sin farve og matchende terninger og spiller tokens.

Inden spillet starter, skal alle lægge sine spiller-tokens i de to rum til dette.

Den ene token er ”solorunde” og den anden ”Super cement”. Disse to har alle spillere. Dernæst skal der trækkes 1 power-token, som lægges i det 3. rum.

Denne holdes hemmelig for modstanderne, indtil den skal bruges.

Hvis man er 2 spillere, skal der i stedet trækkes 2 power tokens og ”Super cement” udgår.

De 6 sorte power-tokens er: Skjoldet, Lynbyg, bomben (2 stk.) og sækken (2 stk.) De 2 slags spiller-tokens og power-tokens har følgende egenskaber:

Solorunde: Udelukker de andre spillere fra en runde. Der kastes 2 terninger og den aktive spiller må bruge begge terningslag.

Super cement: Giver mulighed for at placere en løs byggesten på et byggefelt, som først skal bruges senere.

Skjoldet: Udelukker de andre spillere fra at bygge (videre) på et specifik tempelkort i 3 runder

Sækken: Mulighed for at låne byggeklodser fra en andens spillers byggefelt til at færdiggøre en bygning i samme runde

Bomben: Ødelæg en anden spillers figur

Lynbyg: Byg et af tempelkortene så hurtigt som muligt (i stedet for terningslag) i konkurrence mod de andre spillere. Vinderen får tempelkortet.

Midt på bordet opstilles tempelkort. 2 tempelkort hvis man er 2-3 spillere og 3 tempelkort, hvis man er 4 spillere. Alle spiller på samme tid, men skiftes til at slå med terningen.

Den aktive spiller kan bruge en af sine tokens inden eller i stedet for at slå med terningen – afhængig af hvilken token, det drejer sig om.

Terningens sider viser hver en tegning af byggeklodser i forskellige str. og på 2 sider er der en stjerne.

Stjernen betyder, at man selv må vælge, hvilken klods man vil bruge. De andre sider viser, hvilken type klods, man skal bygge med (hvis man kan).

Kan man ikke bruge den pågældende klods, laver man ingen træk i den runde.

Man tager x antal kort og lægger dem i en bunke (afhængig af hvor mange spillere, der er med) og når bunken er tom, er spillet færdigt og der tælles point. Alle tempelkort har et tal stående øverst i højre hjørne, som viser, hvor mange point, det giver. Første spiller kaster terningerne og alle spillere må tage en klods tilsvarende det, som terningen viser.

Man vælger selv, hvilket byggefelt man vil bruge og dermed hvilken tempelfigur, man vil bruge klodsen til. Man kan sagtens bygge på flere tempelfigurer samtidigt.

Det er ofte en fordel at koncentrere sig om én tempelfigur, så en anden ikke når, at få den snuppet inden man selv, har fået den bygget.

Men da man ikke altid kan bruge klodsen til samme figur, kan det være den i stedet kan bruges til en af de andre.

Når man har en brik i sit byggefelt, skal den næste klods kunne sættes sammen med den på byggefeltet. Man må altså ikke tage en klods, som man først skal bruge senere i figuren og lægge løst på byggefeltet.

For at færdiggøre tempelfiguren skal klodserne blot vise omridset af figuren. Det vil sige, at man godt må sætte en klods, der egentlig peger bagud, da omridset stadig er som på billedet.

Så snart man har sat den sidste klods, siger man ”temple rush” og sætter figuren ved siden af kortet.

Er den korrekt lavet, får man kortet.

Er den forkert, skal man som straf fjerne en valgfri klods fra den pågældende figur, som derefter må bruges igen senere.

Er der flere spillere, som har lavet figuren i samme runde, får den ene kortet og de andre en lille pointbrik, der har samme værdi som tempelkortet.

I spillepladen er der 3 ”huller”, som passer med disse pointbrikker. På den måde, er det nemt at holde styr på point, selvom man ikke får tempelkortet. Når man har fået kortet (eller en pointbrik) skiller man figuren ad og vælger en af klodserne, som skal sættes i spillepladen.

Disse giver også point til sidst. Man kan kun have 1 af hver klods i spillepladen, har man alle 4, lader man være blot være med at tage en klods fra. Efter kortet er bygget og givet til en spiller, sættes der et nyt kort i kortholderen med en ny tempelfigur.

Når der kun er 1 tempelkort tilbage, skal alle rydde deres byggefelt og starte forfra på samme tid. Så snart denne figur er bygget, er spillet færdig og der skal tælles point. Spilleren med flest point vinder den lyserøde diament. (Altså har den ingen effekt i spillet og kommer først ”i spil”, når spillet er slut)

Vores vurdering af Temple Rush

Jeg var lidt spændt på dette spil. Jeg bliver ofte fristet af en flot æske, men det er bestemt ikke altid at en indbydende æske svarer til indhold og spilværdi. Ligeledes var jeg spændt på, om det var noget værd for voksne, eller om det var primært til børn.

Som jeg startede med at skrive, er vi ret kritiske, når det kommer til spil. Der skal være noget, som gør det underholdende og det skal være noget, som ikke minder alt for meget om noget, vi har i forvejen. Temple Rush er et af de spil, som klarede sig igennem nåleøjet og får lov at blive en del af vores spilsamling.

En klar fordel er, at det ikke minder om andre spil, vi har.

Det anbefales fra 9 år og opefter, vurderes til at vare 25 min og er for 2-4 spillere.

I forhold til aldersgrænsen tror jeg sagtens yngre børn også kan spille det. Jeg vil tro, at børn i 7-årsalderen, kan spille med lidt hjælp fra de andre spillere ift. at skabe overblikket over, hvordan man kan bruge klodserne.

Der er ikke noget hemmeligt i spillet, så faktisk kan alle hjælpe alle, uden det ødelægger andet end ens egne vinderchancer.

Vi har spillet det med en 8-årig, som fint kunne finde ud af det, uden hjælp.

Da vores egne børn var noget yngre, og vi skulle spille sammen, var der en del spil, som vi voksne synes var alt for simple og kedelige, men som børnene elskede. Temple Rush er også et simpelt spil, som børnene nemt kan lære, uden at være kedeligt for de voksne.

Det vil nok ikke blive det spil, min mand og jeg finder frem som et 2-player game – eller sammen med vennerne. Men som familiespil er Temple Rush et godt bud på et hyggeligt spil.

– Joan Frederiksen

Læs også spilanmeldelsen af City Blox

Translucent Magnetisk Polydron anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: MABS plast (og magneter) | Indhold: 1 kasse med 104 dele | Brugsidé: Gode til lyslege

“Brikkerne er utrolig lette og behagelig at holde ved, også for de helt små børnehænder. Alle hjørner og kanter er afrundet og magneterne er forsvarligt lukkede inde i brikkerne så børnene ikke kan få dem ud. Vi som forældre, kan derfor trygt lade børnene lege og slippe kreativiteten løs. Jeg kan bestemt anbefale dette sæt til andre, det skal nok blive populært hos både børn og voksne, i hjemmet eller i institutionen…” 

En anmeldelse af de Translucente Solide Magnetiske Polydroner

Som mor til to skønne drenge, på 1 år og 15 år, så bruger vi rigtig meget tid på at bygge, samle og konstruere diverse kreative ting, selvfølgelig på forskellige niveauer.

Jeg vægter kvalitetstid og nærvær utrolig højt og vi nyder at lave ting sammen, især ting som vi alle tre kan være med til og på samme tid hygge os med, på trods af vores aldersforskelle. 

Hvis I er forældre eller bedsteforældre til et kreativt lille barn, som ligesom os, elsker at bygge flotte og vilde konstruktioner, så vil dette sæt lige være noget for jer. 

Jeg anmelder legetøj, fordi jeg rigtig godt kan lide at undersøge produkterne grundigt og undersøge hvordan tingene kan anvendes. Jeg er rigtig god til at tænke ud af boksen og se muligheder, fremfor begrænsninger.

I mit daglige arbejde, hvor jeg arbejder med udviklingen af kognitive vanskeligheder, er det utrolig vigtigt at kunne finde på nye, sjove og lærerige måder, at bruge legetøjet på. 

Alle børn er forskellige og har derfor også forskellige behov, men fælles for alle børn er, at de er utrolig nysgerrige og de udvikler sig bedst igennem leg og sjove oplevelser.

Det er derfor vigtigt, at man præsenterer sit barn for noget godt og solidt legetøj, som sætter gang i fantasien og kreativiteten. 

Derudover vil jeg gerne kunne guide andre forældre og bedsteforældre, igennem den kæmpestore jungle, der er af legetøj.

Solide magnetiske polydroner i translucente farver

Denne gang har vores lille familie set nærmere på det store sæt magnetiske solide polydroner i translucente farver. At brikkerne er “Solide” betyder at man ikke kan stikke en snor igennem brikke eksempelvis. Hver brik i dette sæt er solid. Andre typer Polydron brikker har “luft” i midten og man kan sætte ting igennem disse brikker, hvis det er en del af konstruktionen 🙂

Det at de mange brikker er translucente i farverne, betyder at lyset godt kan skinne igennem brikkerne, men at man ikke kan se direkte igennem dem.

Sættet henvender sig til både drenge og piger fra 3 år op opefter, dog er der ingen små dele, så min lille søn på 1 år er ofte med i legen, når vi sidder ved bordet og bygger.

Jeg ville selvfølgelig IKKE lade et barn på 1 år lege med sættet helt alene.

Det store magnetiske Polydronsæt består af 104 dele:

  • 20 sekskanter
  • 36 firkanter
  • 36 trekanter
  • 12 femkanter

De mange brikker, består af fem forskellige farver, hvid, blå, grøn, rød og gul. 

I sættet er der en enkelt blå firkant med hul i, en blå femkant med hul i og en blå trekant med hul i.

Derudover er der et lille idéhæfte, med mange forskellige sjove figurer, som nemt kan bygges med dette sæt.

Måske synes jeres familie også at det kunne være sjovt at prøve at bygge ud fra hæftet. Ellers handler det blot om at bruge sin fantasi og kreativitet.

Kvaliteten er helt i top

Vi har efterhånden en del forskellige Polydron sæt herhjemme, da der er utrolig mange muligheder med disse sæt. Ikke nok med det, så er kvaliteten på deres produkter helt i top, det er virkelig noget der holder til at blive brugt igen og igen og det er nemt at håndtere. 

Det store sæt ville være helt oplagt til skolebrug eller i børnehaver. 

Det kan nemt bruges af både store og små, da legen og opgaverne nemt kan tilpasses barnets alder og niveau. 

De yngre børn, i børnehaven eller i de små klasser, kan bruge sættet til at bygge de mere simple konstruktioner og skabe mønstre. De yngste børn kan også lære om farver og former, imens de på samme tid styrker deres finmotorik og koordination. 

De ældre børn kan bygge større og mere komplekse figurer og matematiske konstruktioner og efterfølgende udregne rumfang, areal osv. 

Ikke nok med det, så kan sættet anvendes i fysikundervisningen, det kan bl.a. være i læring omkring magnetisme, da disse brikker tydeligt viser, hvordan magneterne kan tiltrække hinanden eller frastøde hinanden. 

Selvom sættet består af 104 brikker, så ville det også være dejligt at have det store sæt hjemme i privaten. På den måde har barnet mulighed for at bygge flere eller større byggerier sammen med venner, søskende eller forældre. 

Lad barnet bruge sin fantasi og kreativitet imens I bygger både 2D og 3D konstruktioner. Det er en sjov måde, at lære og udvikle sig på.

Vores vurdering af magneterne

De magnetiske Polydron brikker inviterer til mange timers spændende leg.

Vi har alle tre været meget begejstret for dette sæt. Det der gør lige netop dette sæt til noget helt specielt er, de forskellige farver og det at det store sæt ikke er helt gennemsigtigt, men så alligevel lidt.

Lyset kan nemlig godt skinne flot igennem brikkerne og lave et fint farvespil. Vi har brugt mange hyggelige kvalitetstimer på at bygge og konstruere med de farverige brikker.

Især Marcus og jeg har bygget rigtig mange forskellige former og figurer, mest i 3D. Vi har bl.a bygget en bold, hvor vi satte et LED lys indeni og slukkede lyset i stuen, på den måde kunne vi se de flotte farver lyse op. Vi har også bygget små huse, forskellige firkanter og andre former i 3D. 

Vi kan lave mange forskellige figurer, fordi der er så mange brikker, vi behøver heldigvis ikke at ødelægge vores byggerier, bare fordi vi får en ny idé. 

Brikkerne er farvet på den ene side og lyse på den anden. Når man bygger en figur, så skal alle brikkerne vende ens, ellers vil magneternes poler frastøde hinanden. Det vil sige, at hvis vi bygger en bold, så skal alle brikkerne vende med farverne ud ad, eller så skal de alle sammen vende med farverne ind ad. 

Når brikkerne vender ens, så tiltrækkes magneternes poler sig nemt og ubesværet, så selv de mindste børn kan bygge med de mange brikker. Børnene finder lynhurtigt ud af hvordan brikkerne skal vende.

Inspirerende og spændende

Leg med det magnetiske sæt er inspirerende og spændende, det er svært ikke at blive helt opslugt af byggerierne. Det gælder for både børn og voksne.

Brikkerne er utrolig lette og behagelig at holde ved, også for de helt små børnehænder. Alle hjørner og kanter er afrundet og magneterne er forsvarligt lukkede inde i brikkerne så børnene ikke kan få dem ud.

Vi som forældre, kan derfor trygt lade børnene lege og slippe kreativiteten løs. 

Jeg kan bestemt anbefale dette sæt til andre, det skal nok blive populært hos både børn og voksne, i hjemmet eller i institutionen.

– Carina Lund

Gold Armada spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 25 – 30 min. | Spillere: For 2 – 5 deltagere | Kategori: Familiespil/Børnespil

“Vi synes virkelig det var et godt spil, som man sagtens kan spille sammen som familie. Spillet var så stor en succes hos min niece, at hun bestemt ikke synes jeg skulle tage det med hjem igen, så hun fik lov at låne det på ubestemt tid 🙂 Helt klart en af de bedste børnespil / familiespil, som jeg har prøvet…”

En spilanmeldelse af Gold Armada

Vi skulle teste spillet Gold Armada og herhjemme plejer vi voksne at teste spil, men da Gold Armada kan spilles fra 7+ tænkte vi det var oplagt at lade nogle af familiens børn lege med.

Så til testen af dette spil var deltagerne min 7 årige niece, hendes far og undertegnede. Allerede da min niece så æsken, var hun helt betaget og hun var også rigtig dygtig til at hjælpe med at få stillet spillet op og lagt de rigtige mønter på deres pladser.

Niecen min, var tidligt i spillet rigtig begejstret for at skulle være med, da spillets design og udtryk mindede meget om en skattejagt, med en masse guldmønter. Sammen stillede vi spillet op og hun hjalp til med at lægge guldmønterne de rigtige steder, så det gav rig mulighed for at tælle og regne lidt sammen.

Da vi først læste spilanvisningen tænkte vi; “Det kan ikke være rigtigt! Det er alt for enkelt og spillet må da være hurtigt overstået” Sådan var det dog slet ikke. Det var overhovedet ikke så nemt som vi troede. Reglerne står rigtig godt forklaret og er super nemme at forstå! Faktisk så nemme, at man anledes til at tro, at man har forstået det hele forkert.

Sådan spiller man Gold Armada

På den meget flotte spilleplade skal der lægges nogle mønter på. På et billede er det vist hvordan de forskellige mønter skal lægge. De forskellige mønter har forskellige værdier alt efter hvor svær en kombination man slår. En kombination kan f.eks. være tre kanoner, fire kanoner eller to tønder og tre sværd. Så kombinationerne er i flere forskellige sværhedsgrader.

Når spillet er opstillet og klart, skal man bruge de 5 terninger.

På terningerne er der forskellige motiver f.eks. et sværd, en papegøje eller en tønde.

På spilpladen er der så vist hvilke kombinationer man skal slå, for at få lov til at tage en mønt.

I starten af spillet er alle mønter på pladen og det er her det er nemmest.

Ved en af broerne er det f.eks kun tønder man skal slå efter. Den første der slår to tønder må så tage den første mønt, også selv om man slår tre tønder.

Man skal altid tage den mønt der lægger tættest på øens midte. Når så den første mønt er taget, kan man i næste runde prøve at se om man kan slå tre tønder og kan man det, må man således tage mønten med den lidt højere værdi.

På spilpladen er der også seks dødningehoveder, her skal de seks dødningehoveder lægges.

Man skal tage et dødningehoved hvis man på sine tre slag, ikke slår noget der giver en mønt (de forskellige kombinationer står forklaret i reglerne og der er også billeder af dem på spilpladen).

Når alle seks dødningehoveder er opsamlet af deltagerne, så slutter spillet. Ellers spiller man til der ikke er flere mønter.

Min vurdering af Gold Armada

Jeg ved ikke om vi var dårlige til at slå terninger eller om det bare var sværere end vi troede, men vores spil sluttede ofte lidt tidligt, fordi vi havde svært ved at ramme en kombination og i stedet endte med at få et dødningehoved.

Vi besluttede derfor, at prøve a spille spillet til ende, også selvom der ikke var flere dødningehoveder. Her gjorde vi så bare det, at vi trak en mønt fra, så det gav samme resultat i sidste ende.

Vi prøvede også en runde hvor, at man ikke skulle tage den mønt der lå tættest på øen, men hvor man godt kunne slå fire tønder i den første runde og godt måtte tage mønten med en højere værdi.

Det fungerede godt på den måde, at spillet blev mere spændende fra start, til gengæld gjorde det, det noget nemmere at ramme en kombination og ofte havde vi så de “lette kombinationer” tilbage. På den måde startede det hele rigtig spændende, men blev så nemmere og nemmere efterhånden. Det vil jeg IKKE anbefale jer at gøre.

Spillet fungerer bedst på den måde, som står beskrevet i reglerne. Vores familie synes dog altid det er rart med et spil, hvor der er mulighed for at tilpasse reglerne lidt, så det forbliver sjovt for alle og det må vi sige man kan med Gold Armada,

Spillets design er rigtig flot og min syv årige niece, var meget betaget af selve spillepladen og hele opbygningen omkring spillet. Det var også oplagt, at når der skulle tælles point/mønter sammen, at vi gjorde det sammen og hjalp hende med at regne hendes point sammen.

Derudover var det en stor succes, at det var billedemotiver på terninger i stedet for en almindelig terning med prikker eller tal.

Det gjorde det langt mere overskueligt for hende at se hvor mange ens hun havde og hvilke kombinationer hun skulle bruge for at få mønterne.

Spillet har også en flot lille detalje med låget, som kan inddeles til fire kasser, så man kan inddele sine mønter. På den måde blev det rigtig synligt, hvor mange mønter/point vi hver især havde, så man kunne bedre se om man var nød til at satse på at slå en sværere kombination, for at få en højere mønt.

Hele spillet er rigtig gennemtænkt med et rigtig godt tema, som man sagtens ville kunne bygge en spændende historie op omkring, som f.eks. at man skal hjælpe øens beboer med at undslippe piraterne, ved at fjerne tingene fra broen. Det fandt min niece meget underholdende, så var der også et formål med spillet, hvis man er lidt mere ligeglad med at vinde eller få mange point.

Vi synes virkelig det var et godt spil, som man sagtens kan spille sammen som familie.

Det var sjovt for både voksne og børn, uden at det blev kedeligt for de voksne.

Vi hyggede os rigtig meget med spillet og det var langt mere udfordrende end vi først havde regnet med, da de kombinationer var noget sværere at slå, end det så ud til.

Spillet var så stor en succes hos min niece, at hun bestemt ikke synes jeg skulle tage det med hjem igen, så hun fik lov at låne det på ubestemt tid 🙂 Helt klart en af de bedste “børne” spil som jeg har prøvet…

– Maria Lauritsen