Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En anmeldelse af Ludo, Mikado, Tric Trac, Spillekort og Yatzy

Vi har igennem nogle uger testet flere klassiske spil for legebyen.dk

5 sjove klassikere anmeldelse

Vi lokkede for nylig vores anmelder Tine Rasmussen og hendes datter Agnes på 4 år, til at se nærmere på 5 sjove og klassiske spil fra GA-toys. Det er sjove og klassiske spil i rigtig fin kvalitet og til lidt lavere priser end normalt…

Ludo anmeldelse:

Vi har igennem nogle uger, testet brætspillet Ludo for legebyen.dk

Ludo er en kæmpe brætspils klassiker, hvem husker ikke ludo fra sin barndom? Hvad de færreste ved, er at spillet har sine rødder i det indiske spil Pachisi. Den moderne udgave er faktisk meget gammel, den er fra 1896.

Indhold:

Spillet er et brætspil, hvor pladen er lavet i pap. Brikkerne og terningen er lavet i plastik. Spillet indeholder, en ludo terning og 6 gange 4 brikker.
4 brikker i grøn, 4 brikker i rød, 4 brikker i blå, 4 brikker i orange, 4 brikker i sort og 4 brikker i gul.

Ludo-terningen har 6 sider, men siderne med 3 øjne og 5 øjne, er byttet ud med henholdsvis en stjerne og en globus.

Reglerne:

For at komme ud fra sit start-område, skal spilleren slå en globus. Stjernen giver ret til, at gå hen til nærmeste stjerne felt på pladen og derefter hoppe videre til det næste stjerne felt på pladen.

Slår man ikke stjerne eller globus, men et almindeligt slag med x-antal øjne, skal man rykke tilsvarende felter.

Slår man en globus eller en stjerne, vinder man også retten til et ekstra kast.

Står brikken for tæt på slut målet, til at kunne bruge slag som globus og stjerne, kan slaget ikke bruges til netop denne brik.

Spillet kan også spilles med en almindelig terning, her vil det være 6’erne som spillerne skal slå for at komme ud fra startfeltet.

Ved andre slag, skal man blot rykke det antal øjnene viser.

Slår spilleren en 6’er, har denne et ekstra slag.

På lige netop dette spil, er spillepladen vendbar. På den ene side, kan man spille op til 4 personer og vender man pladen, kan man spille helt op til 6 personer.

Dette ludo-spil kan derfor, spilles af 2 til 6 personer. Hver spiller vælger 4 brikker i samme farve, brikkerne bliver placeret i startfeltet i tilhørende farve. Alle spillernes brikker starter i startområdet, svarende til brikkernes farve. For at komme ud, skal spillerne slå en globus

Indtil den første brik er ude af, start området må hver spiller slå 3 gange.

Så længe brikkerne står på en globus, kan de ikke slås hjem.

Slår spilleren en stjerne, må spilleren rykke frem til nærmeste stjerne felt og derefter hoppe til den næste stjerne.

Brikkerne skal med uret rundt på spillepladen.

Spillerne skiftes til at slå med terningen og rykke med brikkerne.

Spillerne kan slå hinanden brikker hjem, ved at lande på det felt modstanderen står på.

Spillerne kan slå hinandens brikker hjem i startfeltet og de skal dermed starte forfra med at slå en globus for at komme ud.

For at komme til målfeltet skal alle brikkerne, hele pladen rundt.

Når brikkerne er kommet ind i det farvede målfelt, kan de ikke slås hjem

Vinderen er den der først har fået, alle sine brikker ind i målfeltet i den farve som brikkerne er.

Spillet anbefales fra 5 år og op efter. Jeg kunne nemt spille det, med Agnes på 4 år. Spillet tager omkring 30 min, hvis man skal spille med 4 brikker hver.

Vi valgte, af flere omgange kun at spille med 2 brikker for at korte spilletiden af. Spilles der med 2 brikker hver, tager en runde Ca. 15 min.

Reglerne er forholdsvis lette, for voksne. For børn vil jeg mene, at regler kan være lidt svære, afhængigt af aldersgruppen.

Spillet er et sjovt og hyggeligt spil, som tager en del tid. Ludo er et spil som kræver fuld opmærksomhed, det er umuligt at tjekke mails og andre overspringshandlinger imens der spilles.

Et spil, er ofte nok. Der går dog sjældent mere end et par dage, før vi igen tager spillet frem og spiller. Spillet er meget baseret på held, men for mindre børn er der også en masse læring i huske og lære øjne på terningen.

Vi har et vennepar vi ofte spiller partners med. Partners minder på mange måder om Ludo, bare med kort og lidt anderledes regler.

Agnes mener hårdnakket nu, at fordi hun kan spille ludo så skal hun være med i Partners næste gang. Det får hun sommetider også lov til, andre gange har hun travlt med at lege med de andre børn. Spillet er nemt, at have med i bilen til sommerhuset eller hos vennerne.

Mikado anmeldelse:

Vi har også testet Mikado for legebyen.dk

Spillet Mikado stammer fra Ungarn, hvor spillet bredte sig i 1930’erne til både Europa og USA.

Mikado er et familiespil, som består af, 41 tynde træpinde.

Pindene er ofte cirka 15 cm, men i dette spil, er de 30 cm. lange og minder lidt om træ-grillspyd. Pindene har forskellige markeringer, som giver forskellige point.

Mikado-pinden har en blå spiral, hele vejen ned af pinden.

Har man vundet denne pind, må man bruge den som hjælp i spillet.

Mikado-pinden giver 20 point.

Samurai-pinden har blå-gule-røde ringe, den giver 3 point.

Kuli-pinden har blå-røde ringe og giver 2 point.

Bouzu-pinden har rød-blå rød-blå ringe og giver 5 point.

Mandarin-pinden har blå-rød-blå ringe og giver 5 point.

Der er i alt 170 point, at kæmpe om.

Når spillet startes holdes alle pindene i en lodret bunke, mikado-pinden stikkes ned i midten af bunken. Pindene slippes så de falder ned i en bunke.

Nu er målet, at løfte pindene fra bunken uden af de andre pinde bevæger sig eller at pinden rør de andre pinde.

Hvis en spiller samler mikado-pinden op og dermed vinder den, kan den bruges som hjælp, til at samle de andre pinde op.

Der må kun samles en pind op af gangen, og den pind spilleren forsøger at samle op, må ikke røres eller flyttes.

Spilleren må fortsætte med at samle pinde op, indtil at de andre pinde røres eller flyttes på.

Modspillerne skal sidde koncentreret og klar til at råbe op, hvis pindene rør på sig.

Når en anden pind røres eller flytter på sig, er det tid til at skifte tur.

Sådan fortsætter spillet, til alle pindene er samlet op, og så det tid til at tælle point.

Den med flest point vinder.

På spillet står der, at spillet er til 2-4 spiller. Jeg vil vove at påstå, at man sagtens kan spille flere.  Om ikke andet, kan der eventuelt dystes i hold mod hinanden.

Et spil tager cirka 15 til 20 minutter.

Spillet anbefales fra 7 år og opefter. Dog har vi flere gange spillet det, med Agnes som kun er 4 år. På trods af hendes unge alder, har det gået godt og været sjovt.

Men spillet er faktisk meget krævende, det kræver en stille hånd, en god finmotorik og en kæmpe gang koncentration. Vi har spillet det rigtig mange gange. Fordi det er et lille spil, ligger det oftere fremme. Pakken måler 34 x 5 cm og er super nem, lige at have i tasken, når man er på farten.

Tric Trac anmeldelse:

Vi har i samme periode også testet spillet Tric Trac for legebyen.dk

Tric Trac består af en trækasse som er 34*20 cm. Der er små træ-flapper med tal på, som kan åbnes op og lukkes ned. Tallene er fra 1 til 12! Bunden er belagt med grønt stof og der medfølger 2 terninger.

Inden spillet startes er alle tallenes på trælågerne oppe.

Spillet går ud på, at 1-2 spillere skiftes til at kaste terningerne.

Når terningerne er kastet er der følende muligheder:

  • Terningsøjnene er eksempelvis 2 og 4! Det er dermed muligt, at lukke lågerne som er 2 og 4.
  • Men det er også muligt at lukke låge 6, fordi summen af 2 og 4 bliver 6
  • Der er også andre kombinationer som bliver 6 – eksempelvis 1+2+3 og derfor er der også en mulighed for at lukke lågerne 1, 2 og 3.

Når spilleren har valgt hvilke kombination af lågerne, spillerne vil lukke og har lukket dem er det næste spillers tur.

Næste spiller slår også med terninger og må lukke låger, ifølge ovenstående muligheder.

Den spiller, som til slut ikke kan lukke flere låger, taber spillet.

Vinderen har retten, til at starte i næste runde.

Det er en mulighed, at spille om point.

Spillerne får point efter de tal der er på, de låger som de lukker ned fx. 4+5 det giver 9 point.

Den med flest point når alle lågerne er lukket vinder spillet.

Tric Trac er et familiespil, hvor de fleste aldersgrupper kan deltage, udfra deres niveau.

Spillet anbefales fra 6 år og opefter. Jeg mener dog, at yngre sagtens kan være med, det handler dog om forældres engament, tålmodighed og inddragelse.

Jeg spillede det med Agnes på 4 år og det gik rigtig godt. Det gav anledning, til at tælle, plusse sammen og genkende tallene. Det er nemmest hvis der kun er 1-2 deltager, da spillet ellers vil være meget kort.

Et spil for 2 deltagere tager cirka 10 minutter.

Fordi spillet ikke tager så lang tid, og der er så meget Tal-forståelse og læring i det. Har vi lyst til at spille det om, og om igen.

Agnes tager det også tit frem, og sidder i stilhed med det.

Hun elsker at tælle og komme frem til forskellige muligheder, så det giver faktisk en masse tankevirksomhed og kreativitet.

Spillekort anmeldelse:

Vi har også modtaget, et par fine pakker spillekort. Vi har modtaget et fransk sæt kortspil, som er det, der oftest anvendes i Nordeuropa.

Det siges, at billedkortene afbilleder personer, som man i middelalderen betragtede som helte.  Det var også i middelalderen, at kortspillet blev skabt.

Et spil kort består af 52 kort, i 4 forskellige kulører:

  • Spar
  • Hjerter
  • Klør
  • Ruder

Hver kulør er repræsenteret fra es (1) til 10, og efter 10’eren kommer Bonde/Knægt, Dame og Konge.  Det vil sige, hver kulør er repræsenteret på 13 kort.  Desuden er der i dette franske kortsæt også 4 jokere.

Kortspil må uden tvivl være det spil, som giver et utal af muligheder for at spille. Nogle kort spil har simple regler, imens andre er mere kompliceret. Jeg vil komme ind på et af dem her:

Fisk
Fisk er et meget populært børnespil og kan på nogle områder sammenlignes lidt med vendespil, i en lidt sværere udgave. Fisk er et begynder spil for de mindste, hvor de lære kortene at kende.

Fisk handler simpelthen om, at få 4 kort med samme tal/værdi eller billede på, for så har man et stik.

Hver spiller får udleveret 7 kort, resten af kortene lægges i en bunke på bordet med billedet ned af.

Nu kan spillerne efter tur spørger om kort, hvis værdi man selv har på hånden, hos modspilleren. Fx “alle dine 2’ere”, modspilleren giver enten sine 2’ere videre – eller siger fisk, hvis spilleren ikke har nogle. Bliver der sagt fisk, skal der trækkes et kort fra bunken.

Man skiftes til at spørge, og skifter tur efter hver gang der er blevet spurgt.

Den der har flest stik når kortene er brugt op, har vundet.

Fisk er et rigtig hyggeligt begynder spil. Man kan både være få eller mange til at spille.

Spillet tager oftest omkring 10 minutter.  Det er et spil, der for os voksne ikke kræver den store hjernevirksomhed. Derfor er jeg ofte, hurtigt overtalt til et spil mere.

Agnes elsker, at spille fisk og har endda inviteret vores naboer i 40’erne over og spille en aften. Der sad de troligt og spillede med Agnes, og de nød det lige så meget som jeg selv gør.  Jeg har gået lidt og forholdt mig nysgerrig til, hvorfor vi nyder det lige så meget som Agnes. Jeg tror jeg kommet frem til, at børns glæde og entusiasme simpelthen smitter så meget, af på os voksne.

Der findes rigtig mange andre kortspil, som også kan spilles med disse kort.

Eksempelvis kan vi nævne

  • Krig
  • 31
  • Røvhul
  • 500

Kortene er i en fantastisk kvalitet, de kan tåle at børne fingre kan være fugtige og fedtede.

Selv om kortene bliver bøjet, skal der meget til, før de tager skade.  Det kan være lidt svært, for små hænder at holde på kort.  Men som Agnes ville have sagt “øvelse gør mester, bare se på Ester”.

Yatzy:

Vi har også testet et spil Yatzy. Yatzy er et forholdsvis nyt spil. Det blev opfundet i 1954 af et ældre ægtepar, som kaldte spillet “the yacht game”. Dette gjorde de, fordi de spillede det med et andet ægtepar, på deres yacht.

For mig får Yatzy tankerne hen på campingferie og ældre ægtepar i samme velour-joggingsæt 😀

Yatzy er en rigtig terningspils klassiker, som de fleste har prøvet.

Spillet indeholder:

  • Raflebæger
  • 6 terninger
  • En Yatzy blok

Spillet går i alt sin enkelthed ud på, at få så mange point som muligt.

Spillerne skal på max 3 slag prøve på at få en af følgende:

  • Så mange 1’er som muligt  
  • Så mange 2’er som muligt – helt op til 6’erne.

Når alle spillerne har gennemført og slået så mange ens øjne som muligt, tælles der point.

Har spillerne 84 point eller over, udløser det en bonus til denne spiller, på 50 point.

Samtidig kan man forsøge at ramme følgende kombinationer.

– Så højt 1 par som muligt

– Så høje 2 par som muligt

– Og det samme med 3 par

– 3 ens & 4 ens

– 2 x 3 ens

– Lav 1-2-3-4-5

– Høj 2-3-4-5-6

– Hus 3+2 ens

– Chancen
(kan bruges hvis slagene overhovedet ikke passer ind i ovenstående)

– Yatzy er 6 ens og giver 100 point

Point gives efter øjnene på terningen. Eksempelvis det højeste par er 2×6 og dermed 12 point. Den der har flest point når spillet er slut vinder.

Spillet anbefales fra 3 år.

Vi har spillet spillet mange gange med Agnes på 4 år og det rigtig hyggeligt, fordi det har meget nemme regler.  Spillet er meget baseret på held. Det er et spil, vi har spillet om og om igen og så er det er super nemt at have med på farten.

Stemningsbilleder:

Tine Rasmussen

I vores lille familie, bruger vi at spille som et pusterum. Vi kommer ned i gear, er nærværende og er i interaktion med vores børn. Særlig Agnes elsker efter en dag i børnehaven, at komme hjem og spille, det er tidspunktet hvor hun får afklimatiseret børnehave high-arrowsel til hjemme-lowarrowsel. Det kræver selvfølgelig noget engagement fra os forældre og det ville uden tvivl, være nemmere at stikke dem ipaden. Men jeg er selv, begyndt at glæde til at komme hjem og spille. Imens vi spiller, har vi ofte en dialog om hvordan dagen har været. Agnes elsker særligt: Hvem er hvem, Spejlæg og Ludo. Vi voksne spiller mest: Partners, Sequenze og 10phase.

Skriv et svar