Send e-mail

[email protected]

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En spilanmeldelse af Agricola i familieudgaven

"Vi kan bestemt anbefale Agricola the Family Game som introduktion til worker placement genren, da reglerne er simple nok til at de fleste kan være med, men alligevel er der masser af valg at tage, og forskellige strategier man kan følge..."

Agricola Family spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: 45 – 60 min. | Spillere: For 1 – 4 deltagere | Regelsprog: Dansk / Svensk / Finsk / Norsk | Distributør: Asmodee

“Vi kan bestemt anbefale Agricola the Family Game som introduktion til worker placement genren, da reglerne er simple nok til at de fleste kan være med, men alligevel er der masser af valg at tage, og forskellige strategier man kan følge…”

En spilanmeldelse af Agricola i familieudgaven

Familielandbrug på spil. Agricola, som er tilbage fra 2007, er en moderne klassiker indenfor brætspil, men det er også et ret ”tungt” spil for mange, der ikke decideret har brætspil som hobby. Det rådede designeren bod på 10 år senere, da Agricola The Family Game blev udgivet i 2017, hvor det tunge spil er blevet lidt simplere, så alle kan være med, men stadig med masser af indhold og reglerne er skrevet på dansk.

I Agricola the Family Game skal man, ligesom i storebroderen, styre en bondegård, og bruge sine ret begrænsede antal handlinger bedst muligt. Det er et såkaldt ”worker placement” spil, hvor man har et vist antal ”arbejdere” (brikker), som bruges til at sætte på de forskellige handlinger på brættet – og når man har taget en handling med sin brik, er feltet optaget, og så kan de andre spillere ikke tage den handling i den runde.

Skal man satse på dyrehold eller agerbrug eller en kombination? Skal man udvide familien tidligt, og dermed få flere handlinger – men også flere munde at mætte? Lad os se på hvad det kan.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • Spilleplade, der kan ændres alt efter hvor mange spillere man er
  • 20 spillerbrikker fordelt med 5 i hver af de fire spillerfarver
  • 1 rundemarkør og 1 startspiller-brik
  • 4 huse og en bunke ekstra værelser
  • Græsenge i forskellige størrelser (og de mindste har pløjemarker på bagsiden)
  • 11 Papbrikker med hjælpemidler
  • 5 ”tiggerbrikker” (som man håber aldrig at få brug for…)
  • Brikker med mad, træ, ler, siv, korn, får, grise, køer og stalde.

Komponenterne er rigtig fine. Huse, marker, enge og hjælpemidler er i ”spilleplade-pap”, ligesom madbrikkerne er i pap, mens resten af ressourcerne er træbrikker, formet som det de skal forestille at være. Det er bare lidt ekstra lækkert at håndtere sådan nogle træbrikker, og det giver lige 10-20% ekstra spilleglæde. Der er også nogle papbrikker med til hver ressource, som skal gøre det ud for 5 stk. af den pågældende ressource, hvis spillerne har mange, så lageret løber tør.

Der er gjort noget ud af grafikken i spillet, og alt bortset fra reglerne er egentlig sprogneutralt, da alt på spillepladen er forklaret med ikoner i stedet for tekst. Hvis man kigger godt efter på brikkerne, kan man se at ham, der har lavet grafikken i spillet, har haft en fest med det, da der er sjove små detaljer mange steder, som f.eks. brætspil på bordet i nogle af husene og værelserne 😄

Hvad laver man på bondegården om aftenen? Man spiller selvfølgelig Patchwork, som er lavet af den samme spildesigner!

Regelhæftet

Regelhæftet er på 12 sider, og selvom det godt kan virke som meget, når man skal til og i gang med noget nyt, er det mest fordi der er ret mange billeder. Det er altså ikke så slemt, som det lyder.

Desværre synes jeg at reglerne er lidt rodede nogle gange – jeg synes godt at tingene kunne være ordnet lidt bedre, da det springer lidt frem og tilbage mellem forskellige ting. Heldigvis er reglerne ikke så svære, så når man lige får det læst ordentligt, går det rimeligt nemt. Der er desværre også et par oversættelsesfejl i den nordiske udgave, som jeg opdagede ved et tilfælde da jeg læste i de engelske regler, og en af dem ændrer spillet markant (den bliver nævnt længere nede).

En sjov lille detalje er, at der er tegninger undervejs af spillets designer Uwe Rosenberg, som giver tips og forklarer nogle af reglerne lidt mere i dybden. Det er en meget sjov gimmick, men det er måske noget af det, der får mig til at synes, at det ser lidt rodet ud.

Opsætning af spillet

Spillepladen samles, så det er det rigtige tillægsstykke, der sidder på i forhold til antallet af spillere. De forskellige ressourcer lægges i bunker på bordet (eller i små skåle), og brikker med marker, enge og ekstra værelser lægges i bunker, så de er til at komme til.

På selve spillepladen skal der ligge nogle brikker med hjælpemidler, som kan købes når man når til nogle bestemte runder, og til sidst skal der lægges ressourcer på de felter, hvor der står at der skal være ressourcer på.

Hver spiller får et hus og 5 mænd – men det er kun de 2 man kan bruge fra spillets start, da der kun er plads til 2 i huset. Man finder ud at hvem der skal starte, og vedkommende får startspillerbrikken samt 2 madbrikker, og resten af spillerne får 3 madbrikker.

Og så er man klar til at spille 🙂

Sådan spiller man Agricola Family

Spillerne skiftes til at placere et af deres familiemedlemmer (og her er der en oversættelsesfejl i de nordiske regler, da de siger at man sætter alle sin familiemedlemmer på en gang, men det er ikke korrekt) på handlingsfelterne på brættet. Nogle handlingsfelter giver ressourcer som træ, ler, siv eller dyr, mens andre har regulære handlinger, som at pløje marker, købe enge eller stalde til dyrene, udbygge huset med ekstra værelser, eller købe forskellige hjælpemidler.

Når et felt er blevet taget, kan det ikke tages igen i den runde. Til at starte med har man 2 familiemedlemmer, men hvis man udbygger sit hus med ekstra værelser, kan man med et af handlingsfelterne udvide sin familie, og dermed få flere handlinger i hver runde.

Når alle har brugt alle deres familiemedlemmer, er arbejdsfasen af runden slut, og familiemedlemmerne vender hjem, og rundemarkøren flyttes frem. Der fyldes igen ressourcer på de felter, der skal have det, og så går næste runde i gang. Hvis der er ressourcefelter, der ikke er blevet tømt, bliver de nye ressourcer lagt oveni – så et ressourcefelt kan komme til at give mange ressourcer på en gang, hvis det ikke bliver taget i et par runder. I hver runde bliver en ny handling låst op, f.eks. er det først fra runde 5 at man kan få ekstra familiemedlemmer, og i runde 6 og 8 bliver der låst op for flere dyreracer.

Høsten er vigtig!

Mellem nogle af runderne, er der et lille overflødighedshorn på brættet, og så skal der høstes. Når man rammer en høstfase, skal man først høste korn, hvis man har sået på sine marker, og derefter skal familien have mad. Dette er et af de vigtigste elementer overhovedet i spillet, da man får minuspoint (mange minuspoint!), hvis man ikke har mad nok til alle sine familiemedlemmer.

Mad kan være enten madbrikker, hentet på de felter der har sådan nogle, eller korn. Hvis man har købt nogle bestemte hjælpemidler, som ildsted eller bageovn, kan man også tilberede dyrene og dermed få mad ud af dem, eller bage brød ved at kombinere korn og træ, og dermed få flere madbrikker for én kornbrik. Hvert familiemedlem skal have to madbrikker, så jo tidligere man udvider familien, jo mere mad skal man samle sammen inden hver høst.

Efter høstfasen går man videre til næste runde som normalt med opfyldning af ressourcer og placering af arbejdere. Spillet slutter med en høst efter 14. runde, og derefter tælles der point – man får 3 point for hvert familiemedlem samt 1 point for hver bygning/mark/eng samt for hvert dyr man har og for korn, der stadig er på markerne. Der er også nogle hjælpemidler, der giver point for overskydende ressourcer, men har man ikke sådan et, giver ressourcer i ens lager ingenting.

God intro til worker placement genren

Spillet minder meget i gameplay om sin storebror Agricola, men i familieudgaven er der en del ting, der er gjort simplere. For det første er der ”kun” handlingerne på brættet, hvor der i det store Agricola også er kort med, som skal holdes styr på.

For det andet køber man bare marker og enge som brikker og lægger dem hvor man vil, hvor man i den store udgave skal planlægge lidt mere, da man har en plade med et vist antal felter at gøre godt med, og der er regler for hvad der må ligge op til hinanden. For det tredje er det lidt nemmere at få fodret familien af i familieversionen. Alt dette tilsammen gør, at Agricola the Family Game er en rigtig fin intro til worker placement genren, og så kan det spilles af børn ned til 8 år, hvor den store version anbefales fra 12 år.

Det fylder en del på bordet med alle de bunker af ressourcer, men hvis man putter det i små skåle eller lignende, hjælper det noget på det. En ting, der virkelig kan hjælpe med opstillings- og nedtagningstiden, er et såkaldt ”insert”, der er ruminddelte æsker, der er designet specifikt til spillet, så det passer lige ned i kassen. Æskerne tages så bare ud af kassen og stilles på bordet, og så er man klar til at fylde ressourcer på brættet.

Det sparer en del tid i forhold til at hælde ud af små poser, samt putte det i poserne, når man er færdig med at spille. Sådan et insert koster lige omkring 100 kr., så det skal selvfølgelig afvejes efter hvor meget man spiller det. Jeg er generelt stor fan af inserts til spil med mange dele, men det er selvfølgelig på ingen måde en nødvendighed.

Faren ved worker placement spil: ”AP”

En af de store fordele ved denne familieudgave, udover at det er simplere, er at det tager noget kortere tid. Det store Agricola tager nemt 2 timer, og det har vi så sjældent – og når vi endelig har to timer, er der så mange andre spil, vi også gerne vil spille. Familieudgaven kan spilles på 45 minutter ved 2 spillere, og en time og tyve-tredive minutter ved 4 spillere – alt efter hvor længe man tænker!

Agricola kan nemlig godt – ligesom mange andre worker placement spil – give anledning til det, som kaldes ”analysis paralysis” (eller bare AP), som betyder at man ikke kan bestemme sig, og derfor tænker alt for længe – ja måske endda går helt i baglås, fordi der er så mange forskellige ting at gøre, men så få handlinger at gøre det med. Derfor er det en god ide at overveje sit næste træk, mens de andre tager deres. Det er dog ikke helt så slemt i Acricola the Family Game som i den store udgave af Agricola eller andre større worker placement spil.

Når de andre tænker lidt længe, må man jo finde på noget at give sig til 🙂

Vores mening om Agricola the Family Game

Vi kendte godt Agricola Familiespillet inden vi fik det, da vi har prøvet det hos vores naboer, og der syntes vi at det var et fint spil. Derfor greb vi også chancen, da vi fik mulighed for at anmelde det her på bloggen. I den forbindelse har vi selvfølgelig fået spillet det lidt mere, både med 2 og 4 spillere.

Agricola Familiespillet synes vi er bedst med flere spillere. Vi har ikke prøvet det med 3, kun med 2 og 4, og konkurrencen er meget mere intens med 4 spillere, da der er større kamp om handlingsfelterne. Dette gælder for øvrigt mange worker placement spil.

Som 2-spiller spil virker det lidt mere hyggeligt og stille og roligt, men med 4 kan man virkelig komme i vejen for hinanden – med vilje eller ej. Det handlingsfelt, der lader en være først i runden efter, kommer i høj kurs, da der er ret stor forskel på at vælge først og sidst når man er 4 spillere, men ikke så stor ved 2 spillere. Det er dog stadig et fint spil med 2 spillere, bare mindre intenst.

Der er masser af ting at vælge imellem, men man kan nogle gange blive nødt til at lægge sin strategi om, hvis man ikke kan få de handlingsfelter man skal bruge. Der er dog flere veje til sejr, da der er mange forskellige ting, der giver point, så det er ikke altid skidt. Hvis alle spillere går efter at have mange dyr, kan det være at man skal skifte til korn, så man kan have de felter mere eller mindre i fred 🙂

Der er flere veje til sejr – disse to gårde gav ca. lige mange point, selvom den første ingen marker med afgrøder har, og den anden næsten ingen dyr har.

Vi kan bestemt anbefale Agricola Familiespillet som introduktion til worker placement genren, da reglerne er simple nok til at de fleste kan være med, men alligevel er der masser af valg at tage, og forskellige strategier man kan følge.

Samtidig er temaet også et de fleste kan relatere til, og i modsætning til mange andre spil, fylder temaet egentlig ret godt, og det kan jeg rigtig godt lide. De forskellige regler og handlinger giver rigtig god mening i forhold til temaet – selvfølgelig spiser man ikke råt kød, så man skal have et ildsted for at kunne spise dyrene, og man får mere mad ud af kornet med en bageovn.

Selvfølgelig kan man ikke få flere familiemedlemmer, hvis der ikke er værelser til dem osv. osv. Alt dette kombineret med en spilletid, der er til at have med at gøre, gør det til et godt familiespil til de fleste – og får man blod på tanden til noget mere kompliceret, kan man jo prøve storebroderen Agricola (det oprindelige spil).

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Agricola – det originale spil

Læs også spilanmeldelsen af Patchwork

Læs også spilanmeldelsen af Nova Luna

Kim Larsen

Vi er en familie på 4 – Kim og Lisbeth på hhv. 40 og 38 og pigerne Marie på 6 og Stine på 3 år.

Vi voksne elsker at spille spil, og den glæde prøver vi selvfølgelig at give videre til vores børn. Den store tøs elsker Ticket to Ride børneudgaven (My First Journey), og er også ret vild med Vikingernes Dal, Vildkatten og en masse andre. Den lille er der ikke så stort udvalg til endnu, men hun elsker at sidde og nørkle med ToPoLoGo Geo, og Lille Storm spillene og My First Vildkatten er også sikre hit.

Når vi voksne skal spille, har vi et par hold spillevenner, og vi er ret alsidige i vores smag.

Vi har på det seneste også fået øjnene op for nogle af de spil, der er designet til 2 personer, da det nogle gange kniber med at finde dage, hvor både vi og spillevennerne kan...

Nogle af vores yndlingsspil inkluderer (men der er mange flere):

Når vi bare er 2:

7 Wonders Duel (og udvidelsen Pantheon)
Splendor og udvidelsen Cities of Splendor (spilles også når vi er flere)
Quacks of Quedlinburg (Kvaksalver på dansk)
Carcassonne (spilles også når vi er flere)
Pandemic, ofte med en “ekstra makker” så vi i fællesskab styrer 3 karakterer - det synes vi virker sjovere end 2
Terraforming Mars når vi har god tid ?

Med andre (3-4 spillere):

Quacks of Quedlinburg (Kvaksalver på dansk)
Catan med diverse udvidelser
Agricola (“kun” family edition indtil videre, som er en lidt forsimplet version)
Pandemic
Ticket To Ride Europe
The Crew
Terraforming Mars (hvis det er en heldags-spilledate ?)

3 kommentarer indtil videre

RonniUdgivet i 1:31 pm - feb 1, 2022

God anmeldelse, og et spil jeg helt sikkert skal have prøvet med mine børn 🙂
Hvorfor laver man ikke æsken, så den er et insert i sig selv? Der som regel masser af plads allligevel, så der kunne godt designes nogle rum, der passer til de mange små dele. I stedet for det hele ligger løst/ i små poser.

    Kim LarsenUdgivet i 7:17 pm - feb 4, 2022

    Jeg tænker at det er fordi det koster penge, og så bliver spillet dyrere. Men der er da også mange spil, hvor der er en støbt plasticindsats med rum til de forskellige dele – f.eks. 7 Wonders, Takenoko, Candy Monsters, Cacao, Cupcake Academy og mange flere.
    Det skal da også siges at det langt fra er nødvendigt, man sparer måske 5-7 minutter ved opsætning og nedtagning, men det føles bare lækkert når man kan tage æskerne ud af kassen og sætte dem på bordet, og så er man i gang 🙂

      RonniUdgivet i 7:47 pm - feb 5, 2022

      Ja, sidst jeg så sådant et insert, var til Wingspan. Her er det absolut nødvendigt, da der er virkeligt mange dele. Og fine eksempler på fx Takenoko, hvor kasser er designet til det – mere af dette 🙂
      Det ses dog også, at der kommer er 2. edition af spil, hvor der er tænkt på dette og hvor brikkerne fx passer i huller i spilbrættet. Så flyver de heller ikke rundt, ved det mindste skub.

Skriv et svar