Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En spilanmeldelse af Agricola

"Det kræver lidt mere, fordi man skal lære reglerne og tænke sig godt om. Men det er netop det, der gør det underholdende og svært at slippe. Når man først er inde i spillet, vil man spille igen og igen. "

Agricola spilanmeldelse

Alder: Fra 12 år + | Spilletid: Ca. ½ – 2½ timer | Spillere: For 1 – 5 deltagere

Brug hjernen og bliv den bedste bonde!

Bag et pussenusset tema gemmer sig et benhårdt og underholdende spil. Her kan du læse om, hvorfor Agricola er et af verdens bedst bedømte brætspil.

På verdens største rangliste over brætspil ligger Agricola nummer 26. Og det er vel at mærke ud af knap 18.000 spil.

Derfor er der ingen tvivl om, at mange mennesker elsker spillet. I den her anmeldelse ser jeg nærmere på, hvad det er, der gør Agricola til noget særligt.

Ved første øjekast ser Agricola lidt skræmmende ud. Der er utallige kort og flere håndfulde af små træfigurer at holde styr på. Reglerne fylder også en del, men de er klare og præcise – og alt står endda på dansk. Det hører til sjældenhederne i spil fra udlandet.

I sidste ende er spillet ikke så indviklet, som man kunne frygte. Når man først er i gang, virker det hele intuitivt og gennemtænkt.

Jens Hansen og hans modstandere

I Agricola bygger du og dine modspillere hver jeres gård. I starter med hver jeres plade, der viser uopdyrkede marker og et lille hus med plads til to figurer. Nu gælder det om at skabe et landbrug, der kan brødføde din voksende familie og samtidig give overskud, som du kan investere i at forbedre og udvide gården.

I hver omgang kan du udføre én handling med hver af dine figurer. Måske går din ene figur i skoven for at fælde træer, mens den anden tager ned til søen for at fange fisk. Og på den måde får du henholdsvis træ og mad.

Der er utallige forskellige handlinger at vælge imellem. For eksempel kan man også hente ler, bygge hegn eller købe korn til at så på marken. Og i hver af spillets 14 runder vender man et kort, som giver endnu en mulig handling.

Fæld træet før din nabo

Problemet er bare, at dine modspillere går efter de samme ressourcer, og der kan kun være én figur på hver handling pr. tur. Så hvis der allerede er nogen, der har fisket i søen, må du finde på noget andet at bruge din dyrebare tid på.

Det er den detalje, der gør Agricola til et strategisk spil, hvor du hele tiden skal træffe svære beslutninger om, hvordan du får fat i de ting, du skal bruge, før din modstander snupper dem. Og samtidig skal du overveje, om du kan gå i vejen for dine modstandere, så de ikke kan bygger de ting, de vil.

Udvid din gård som du vil

Alle de ressourcer du samler, ville ikke være særligt spændende, hvis der ikke var noget at bruge dem på. Men der er heldigvis masser af ting, du kan bruge dine surt optjente råvarer på.

Hvis du vil holde køer eller får, skal du bruge træ til at bygge indhegninger. Hvis du vil udvide dit hus, skal du bruge ler og siv. Og hvis du vil dyrke grøntsager, skal du først pløje marken.

Du vælger selv, hvordan du bygger din gård, og hvilke dyr du vil have. Men uanset hvad, skal du altid sørge for, at der er nok mad til din familie. Det giver nemlig strafpoint, hvis de sulter.

Hvem er den bedste bondemand?

Når spillet slutter efter 14 runder, tæller I point. Du får point for stort set alt. For eksempel ser man på hvor mange grise, du har, hvor stort dit hus og din gård er blevet, og hvor mange afgrøder du har.

Kunsten er at få det hele til at gå op i en højere enhed. Især i de første par spil kan det være svært at regne ud, hvordan man kan skaffe nok mad og samtidig kan udbygge sin gård. Men efterhånden giver det hele mening og så begynder Agricola for alvor at blive underholdende.

Man får ikke noget forærende i Agricola. Det kan være svært at klare sig godt, men til gengæld er det meget mere tilfredsstillende, når planerne lykkes, og gården blomstrer.

Et spil der kræver fordybelse

Agricola er som sagt et af verdens bedst bedømte spil. Det er måske ikke et spil, man lige hiver frem som hurtigt selskabsspil.

Det kræver lidt mere, fordi man skal lære reglerne og tænke sig godt om. Men det er netop det, der gør det underholdende og svært at slippe. Når man først er inde i spillet, vil man spille igen og igen. For måske kan man klare sig endnu bedre næste gang, hvis man bare lige gør det lidt anderledes.

Med andre ord er der mange gode timers spil i æsken. Og når man synes, man har prøvet det hele, er der en håndfuld udvidelser at kaste sig over, så spillet kan vare endnu længere.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung


Søren Vinggaard Hellerung

Vi er en familie på tre, som ofte spiller brætspil. For os er det en god måde at bruge mindre tid på skærme og mere tid på at hygge med hinanden.

Vores datter, Agnes, er årgang 2014, så hun er stadig mest interesseret i de helt enkle spil. Mor og far spiller med, men når den lille er lagt, kommer de mere indviklede spil på bordet.

Her er vores yndlingsspil lige nu:

Agnes’ favoritter
1. Uno
2. Klodsmajor
3. Santorini

Voksenspil
1. Pandemic
2. 7 Wonders Duel
3. Quacks of Quedlinburg

Skriv et svar