AquaPlay N Go anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | CE-mærket & Genbrugbart | Materiale: Polypropylenplast

"Da vi første gang skulle til at lege med AquaPlay var det en dejlig solskinsdag, der passede godt til vandleg - så gjorde det heller ikke så meget, hvis man skulle risikere at blive lidt våd?. Inger glædede sig rigtig meget til at skulle i gang, og stod nærmest klar med vandslangen, inden vi havde fået samlet..."

Anmeldelse af vandkanalen Aquaplay N Go

Når foråret ankommer, betyder det samtidig, at man kan få en masse timer udenfor med børnene - og det er virkelig skønt og noget vi sætter meget pris på herhjemme. Derfor bruger vi også mange tanker på, hvad for noget legetøj der kunne være sjovt at tage med udenfor.

Vores søgning endte med AquaPlay n’Go - og jeg skal love for, at det har gjort timerne udenfor meget, meget sjovere for både Inger og Peter!

AquaPlay stammer oprindeligt fra Sverige, hvor det kom på markedet i 1977. Det er sidenhen endt på tyske hænder, hvor det også produceres.

Filosofien for AquaPlay er, at børn elsker at lege med vand, og de elsker at lege sammen. Det har man forsøgt at kombinere med AquaPlay, som med tiden har lavet 12 forskellige fulde vandlegssæt, et utal af tilbehør som små både, dyr mm. Derudover har de selvfølgelig også en masse ekstra dele til vandbanerne, så man kan blive ved med at udvide og designe sin egen unikke vandbane.

Udpakning af AquaPlay n’Go vandbane

Det var en dejlig varm majdag, da vi besluttede os for at fortælle Inger om, hvad vi skulle til at lege med. Inger var meget spændt på at få pakket vandbanen ud!

Som de fleste andre børn elsker Inger at lege med vand. Det gælder både badebassiner, vandballoner og vandpistoler. Derfor var vi også ekstra glade for at kunne præsentere denne vandbane for hende, da AquaPlay også er af virkelig god kvalitet og ikke virker til at være noget som nemt går i stykker.

Udover at AquaPlay naturligvis er CE mærket, så er alt plastikken genbrugsplastik og testet, så det lever op til alle standarder som EU og Danmark foreskriver. Det har jeg nævnt i efterhånden mange af mine anmeldelser, men det synes jeg er trygt og rart at vide!

Farverne der er brugt i AquaPlay materialerne er rigtig fine og samtidig er de farvet på en måde, så de ikke mister farven så hurtigt, ved at stå ude. Det er da ærlig talt også et nice finish, at et legetøjsprodukt der primært bruges udenfor når solen skinner, samtidig også kan holde på farven :) Det hele understreger bare, at der er tale om rigtig god kvalitet.

AquaPlay n'Go indeholder mange forskellige dele. Til samlingen af selve banen medfølger der tre vandbassiner, vandkanaler til at bygge banen med og diverse samlinger. Herudover; én kran, to både, én færge, én såkaldt amfibie bil (en bil der både kan køre og sejle), fire af de små søde AquaPlay dyr, en vandpumpe, fire porte og meget, meget mere.

Med dette sæt får man virkelig alt det, som er med til at gøre AquaPlay enormt sjovt for børnene at lege med.

Der er en anden rigtig smart ting ved nogle af AquaPlay sættene, som også gør sig gældende for AquaPlay n'go. Når man er færdig med at lege med det, og man har fået vandet ud, kan man samle nogle af bassinerne sammen således at det bliver til en lille "kuffert".

Det gør det lidt nemmere at opbevare og samtidig kan en del af de ekstra ting såsom porte også videre opbevares heri? Jeg anbefaler, at man lige tørrer tingene af med en klud når børnene er færdige, så bliver det ikke helt så beskidt, når man skal opbevare det.

Vores oplevelse af AquaPlay n'Go

Da vi første gang skulle til at lege med AquaPlay var det en dejlig solskinsdag, der passede godt til vandleg - så gjorde det heller ikke så meget, hvis man skulle risikere at blive lidt våd?.

Inger glædede sig rigtig meget til at skulle i gang, og stod nærmest klar med vandslangen, inden vi havde fået samlet. Selve det at samle banen tager ikke voldsomt lang tid, men første gang skal man samle det, så er der nogle gummistykker, som man skal bruge for at samlingerne bliver tætte - det er ikke noget der kræver noget specielt værktøj eller lignende. Der er også lige et par enkelte ting, der skal samles (en container og en "bil").

Da vi havde fået samlet banen, hjalp Inger med at påsætte de mange forskellige slags tilbehør, der medfølger såsom kran, porte, vandpumpe osv. Det hele sættes nemt på, og det er noget børnene sagtens kan hjælpe med.

Da vi havde samlet det hele, var det endelig tid til at fylde vand i. Inger stod klar med vandslangen, og hun begyndte stille og roligt at fylde vand i. Der skal ikke voldsomt meget vand i, så det er ikke sådan at man skal frygte for sin vandregning ved at fylde den op?

Inger gik straks i gang med at smide alle bådende ned i vandbassinet, og det var et meget stort smil, der var på hendes ansigt. Der er utroligt mange forskellige ting man kan, så for at give det nemmeste overblik, har jeg delt oplevelsen med AquaPlay n'Go op i de forskellige funktioner:

- Vandportene:
Vand porten er en stor del af AquaPlay. De er med til at dele vandbassinet op i mindre bassiner og styre "trafikken" i bassinet.

- Vandpumpe:
Vandpumpen er en ret sej feature, som Inger er rigtig begejstret for. Vandpumpen sidder et sted hvor man kan lukke helt af, så man får et lille bassin hvor man kan pumpe vand i og øge vandstanden - den fungerer som en sluse. Inger synes dette er enormt sjovt, for når hun så åbner porten, så fosser alt vandet ud i bassinet og skaber bølger?

- Paddel:
En anden rigtig sej ting er den paddel som følger med. Den sidder fast på banen og har et håndtag som man kan dreje på. Når Inger drejer på padlen, så skaber den strøm i vandet således at bådende kan sejle "af sig selv". Dette får Inger også rigtig meget tid til at gå med. Hun fylder bådene op med de forskellige dyr og så sejler de ellers rundt.

To af bådene har plads til containere. Inger sejler gladeligt bådende hen til kranen og sætter enten containeren på bådene eller, hvis det er en båd som har fyldt en container med, så tager kranen containeren af. Generelt viste Inger alle de forskellige elementer meget opmærksomhed.

Vi havde naturligvis også lillebror Peter "med" i legen med AquaPlay og han viste det også stor begejstring - legen fra hans side var dog primært at banke hånden ned i vandet og sidde med nogle af bådende - men han var også godt underholdt?

Den første dag hvor vi pakkede AquaPlay n'Go ud var Inger koncentreret om legen i noget der mindede om to timer - og det altså lang tid, når man er tre år. Selvom jeg tænkte, da jeg så AquaPlay første gang, at det var da bare lidt vand og nogle ting i vandet, så byder AquaPlay også på en læring igennem legen. Som jeg nævnte, var Inger meget begejstret for vandpumpen og padlen.

Disse to ting er sjovt nok også dem som viser lidt om, hvad vand er for en størrelse. Altså at man kan holde vand inde i en sluse, og når man slipper det løs, så kommer der bølger.

Vi brugte også lidt tid på at snakke om, at når der er bølger i havet, så er det fordi vinden laver bølger - Inger syntes dog ikke helt at vinden lavede bølger i hendes lille bassin, så vi er ikke helt i mål endnu?

Alt i alt, så må man bare sige at AquaPlay har været noget nær det perfekt udendørs legetøj for Inger - og forhåbentlig får vi en god sommer med mange solskinstimer, hvor vi alle kan lege med det i haven :)

- Anders Østergaard

Læs anmeldelsen af AquaPlay Mountain Lake

Anmeldelse af legetøjAquaplayCategory_anmeldelse af legetøj

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen