Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En anmeldelse af StartLockSet Vandkanalen fra AquaPlay

"Direkte fra hjertet vil jeg anbefale dette AquaPlay startsæt! Vi har dog købt ekstra dele nu, for at lave vandkanalen større, for vores drenge er vilde med det sjove AquaPlay legetøj..."

AquaPlay Startsæt vandkanal anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Hårdt polypropylenplast | Vægt: 1,85 kg.

“Lige pludselig var det sjovt at lege sammen, samtidig med der var masser af læring. Legen var uendelig. At lege med vand er noget af det bedste børn ved og det kan forsætte i timevis…”

Det sjove vandkanal startsæt fra AquaPlay

Vi har været så heldige, at få lov at kigge nærmere på en af AquaPlays mindre vandkanaler, nemlig StartLock vandkanal-sættet. AquaPlay er legetøj med vand, der altid er et sikkert hit hos børnene. Også vores børn…

Jeg havde set billeder af det på nettet, men aldrig tænkt at det umiddelbart var noget vi skulle gøre mere i – men så var vi så heldige at få lov at teste Aquaplay – StartLockSet vandkanalen. Og lad mig bare være ærlig fra start; “det skulle vi have investeret i for længe siden…”

Begge vores drenge var klar til leg. Lynhurtigt fik de delt tingene op, imens mor og far fik samlet vandkanalen. Der var en båd, en pakke og en figur til hver (flodhesten Wilma og bjørnen Bo). Smart og praktisk! Ingen ballade 😉 De søde små figurer giver et smil på læben, de er simpelthen bedårende at kigge på. De er nemme at sætte i bådene, så det kan børnene helt selv styre.

Praktiske informationer om dette sæt

  • Materiale: Polypropylenplast.
  • Mål: Opslået: 68 x 50 x 22 cm.
  • Vægt: 1,85 kg.
  • Alder: Anbefales fra 3 år.
  • Antal: 1 kasse med 12 dele.
  • Til udendørs brug

Flere Aquaplay fordele

– Vandkanalsystemer med flere legestationer.
– Stimulerer dit barns motoriske færdigheder og opmuntrer til kreativitet.
– Nemme at samle.
– Vandtætte samlinger.
– Kan sættes sammen med andre sæt fra Aquaplay.
– Kan pakkes og bæres med de integrerede bærehåndtag.

Nemt at samle vandbanen

Det var ufattelig nemt at samle, det skulle blot klikkes sammen og sættes lidt gummistropper på – og vupti, så var det klar til leg. Herhjemme tror jeg faktisk slet ikke det havde været nødvendigt med vand i – de var allerede i gang med legen, inden vi fik vandet i vandkanalen.

Det smarte med den her størrelse Aquaplay sæt, er at den ikke kræver specielt meget vand – en vandkande er nok, og børnene kan nemt hjælpe til.

Vandbanen er let at flytte på, da der er håndtag og den ikke vejer specielt meget – også selvom der er lidt vand i. Så den kan nemt flyttes rundt i haven, hvis man nu lige trænger til at lege lidt i skyggen, i stedet for i solen.

Det er også nemt at pakke væk og frem igen, netop fordi den ikke er så stor. Børnene kan faktisk selv styre det, mine drenge får bare lige lidt hjælp med vandkanden.

Leg med vandbaner

Straks gik de igang med at lege – de havde hver deres båd og en figur der sejlede rundt. Det smarte med netop det her sæt, er at der kan laves cirkulationer i vandet ved at dreje skovlhjulet, så strømmer vandet gennem kanalen.

Derved kan man tage bådene ud på en rejse og navigere dem igennem vandsystemet, ved at bruge pumpen og flytte de gule sluser, som er nemme for børnene selv at tage op og sætte i igen.

AquaPlays kanalsystemer er ikke blot sjove og kreative at lege med – de er også lærerige. Systemerne giver barnet indblik i, hvordan og hvorfor både flyder, hvordan vand bevæger sig og hvordan pumper og andet udstyr virker, hvilket er perfekt for min store dreng på 7 år, der netop interessere sig for vandets bevægelse, så det har vi fået nogle gode og lærerige snakke omkring, mens der er blevet leget. Børn lærer bedst gennem leg.

Specielt vandpumpen er et hit. Og specielt Felix på 3,5 år, er meget begejstret over, at man kan pumpe vandet op/ud i næste sluse. Der ryger mange liter vand gennem den pumpe.

Direkte fra hjertet

Direkte fra hjertet vil jeg anbefale dette AquaPlay startsæt! Vi har dog købt ekstra dele nu, for at lave vandkanalen større, for vores drenge er vilde med det sjove AquaPlay legetøj.

Efter en lang testperiode, så står det stadig udpakket på vores terrasse, og det bliver leget med i hvert fald hver 2.dag! De skal lige ud og sejle lidt med bådene, tjekke vandet, lige lave lidt bølgegang og hvad deres fantasi nu ellers formår!

Vi har ikke pool i haven, fordi jeg er dagplejer – men det her er et fantastisk alternativ til vand i haven! For pumpen kan jo også bruges til vandleg i haven – kun fantasien sætter grænser!

Køb det – I vil ikke fortryde det!!

– Sarah Dam Grønbæk

Sarah Dam Grønbæk

Jeg hedder Sarah, er 27 år, gift med Dennis og mor til to dejlige drenge på hhv. 3 og 6 år.

Jeg bor i Aalborg, i et dejligt hus, med en dejlig stor have til.

Derudover er jeg kommunal dagplejer i Aalborg Kommune, hvor jeg dagligt har 4 skønne små poder inde af døren hver dag - drømmejobbet! ;-) Dagplejebørnene er i alderen 0-3 år.

Vi elsker at teste legetøj og skrive om det.

Mvh Sarah

Skriv et svar