Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Forfatter titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Author Archive by Desiré Diget Andreasen

Danspil Ludo spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 6 deltagere.

“Mine FDF-børn elsker det, og da vi sidst var på weekendlejr og havde taget Ludo med, spurgte de to første 2. klassebørn straks de var ankommet og havde taget overtøjet af, om det måtte gå ind og spille Ludo? Ja selvfølgelig måtte de det!”

Praktisk:

Det klassiske børne- og familiespil, som alle børn kender og alle voksne husker fra deres barndom.

I denne spilleæske findes spillereglerne på både dansk, svensk, norsk og finsk.

Denne Ludo-udgave består af to spiludgaver, idet spillepladen er dobbeltsidet; på den ene side kan man være 4 personer, og på den anden kan man være 6.

På den måde kan man tilpasse sig antallet af spillere. Denne udgave har også 2 terninger; en almindelig med tallene 1-6 og en med symboler (globus i stedet for 6 og stjerne i stedet for 5).

Man vælger ved spilstart, hvorvidt man spiller med den almindelige terning eller den med symboler, da reglerne ændrer sig lidt, afhængig af hvilken terning man spiller med.

Ifølge æsken/reglerne kan LUDO spilles fra 6 år og opefter. Det er dog min erfaring, at børn kan spille det allerede fra i hvert fald 5-års alderen, hvis ikke tidligere i selskab med en voksen – for reglerne er forholdsvis simple.

Reglerne:

Ludo går i al sin enkelthed ud på at få alle sine 4 brikker først i mål. Det er dog sjældent, det lykkes i første forsøg, da der er lagt forhindringer ind i spillet, og man kan således blive slået hjem af de andre spillere. Reglerne er de samme, uanset om man spiller 4 eller 6 mands Ludo.

Rykke ud:

Spiller man med den almindelige terning, skal man slå en 6’er for at kunne rykke en brik fra startfeltet og ud på spillepladen. Spiller man med symbolterningen, skal man slå en globus for at rykke en brik ud af startfeltet. Både en 6’er og en globus giver ret til et ekstra slag.

I begyndelsen – og hvis man senere ikke har nogen brikker ude på spillepladen – må man slå 3 gange med terningen, indtil man slår en 6’er eller globus (afhængig af hvilken terning man spiller med). Efterfølgende må man kun slå 1 gang med terningen, medmindre man altså slår en 6’er eller globus.

Flytte rundt på spillepladen:

Man rykker rundt på spillepladen ved at slå med terningen og derefter rykke det antal felter øjnene viser.

Man må selv om, hvilken af sine brikker man vil rykke med, men man skal altid flytte brikkerne det antal felter, terningens øjne viser, også selvom det får konsekvenser for ens eget spil. For det er ikke ufarligt for brikkerne af bevæge sig rundt på spillepladen, da man kan risikere at blive slået hjem af de andre spillere. I det tilfælde, hvor man rammer et felt, hvor der allerede står 1 spillebrik, er det den eksisterende brik, der bliver slået hjem, og derfor må starte helt forfra.

Rammer man derimod et felt, hvor der i forvejen står to ens brikker, er det ens egen brik, der bliver slået hjem. Der kan således kun stå én farve brik på et felt, men til gengæld kan der godt stå mere end én brik på feltet. Det gælder dog ikke de farvede målfelter; her har den tilhørende brik helle, og kan ikke blive slået hjem.

Når man bevæger sig rundt på pladen, må man gerne hoppe over de andre spilleres brikker, men man må ikke passere sine egne brikker – så bliver man nødt til at flytte en anden brik.

Særligt for symbolterningen: Symbolterningen giver mulighed for at hoppe videre på pladen; slår man en globus, kan man enten rykke en brik ud af startfeltet, eller man flytte en brik frem til det nærmeste globusfelt. Man må gerne passere et stjernefelt. Slår man en stjerne, rykker man ligeledes en brik frem til det nærmeste stjernefelt, forudsat at man derved ikke passerer et globusfelt – for det må man ikke.

Rykke i mål:

Man skal slå det rette antal øjne for at komme i mål og er der f.eks. 2 felter i mål, og man slår en 3’er, skal man rykke 2 felter op og 1 tilbage.

Særligt for symbolterningen: Slår man en globus, må man rykke direkte i mål. Slår man derimod en stjerne, skal man flytte sin brik ned på stjernefeltet. Vinderen er den der først får alle sine fire spillebrikker i mål.

Vurdering af Ludo fra Danspil

Spillets regler er så nemme, at børn hurtigt forstår dem og derfor kan spille det alene uden voksenhjælp. Det er derfor et fint spil at have fremme næste gang, jeres barn skal have legegruppen hjem.

Ludo spillet i denne anmeldelse kommer fra Danspil, som er et danskejet firma beliggende i Brabrand, Aarhus. Danspil producerer spil og er i dag en af nordens største udbydere af børnespil, familiespil og voksenspil.

Danspil har en stor spilportefølje af klassikere og nye spil, som blandt andet indeholder spil som, ”Tegn og Gæt”, ”Klodsmajor”, ”Logik” og ”Danmarksspillet”. Danspil fokuserer konstant på udviklingen af nye brætspil og spilkoncepter, og er altid åben for at indgå samarbejder.

Mine FDF-børn elsker Ludo, og da vi sidst var på weekendlejr og havde taget Ludo med, spurgte de to første 2. klassebørn, straks de var ankommet, og havde taget overtøjet af, om det måtte gå ind og spille Ludo? Ja selvfølgelig måtte de det!

Har man større børn, eller er man voksne, der skal spille, kan spillet Partners (”Ludo for voksne”) måske være en mulighed? Her der lidt mere fokus på strategi og samarbejde, da man spiller i par, end i det klassiske Ludo. Ligesom Ludo kan man spille Partners som 4 personer (Partners) og 6 personer (Partners+).

– Desiré Diget Andreasen

Læs også spilanmeldelsen af Partners her!

Læs også spilanmeldelsen af Partners Plus+ her!

Læs også spilanmeldelsen af Tegn & Gæt her!

Partners Plus+ spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 45-60 min. | Spillere: For præcis 6 deltagere.

“Partners+ er et rigtigt sjovt spil, og det er udfordrende, for der er mange farver og brikker at holde styr på, foruden en stor spilleplade med mange felter. Idet man samtidig spiller i par/hold er det heller ikke nok, kun at koncentrere sig om sine egne brikker, men også tænke på, hvordan man kan hjælpe sin partner…”

Partners+ er 6-personers udgaven af ”Ludo for voksne”-spillet, Partners. Man behøver dog ikke at kende det originale Partners-spil for at spille Partners+ eller læse denne anmeldelse. Et vist kendskab til Ludo, vil dog være en fordel.

Praktisk

Den forholdsvis store spilleplade på 58 cm x 58 cm består af 84 felter, foruden en startcirkel og et målfelt i hver af de 6 spillebrikkers farver.

Spillet kan spilles både med 3 par (2 farver sammen) eller med 2 hold (3 farver sammen). Spiller man 3 par er man Partner med farven diagonalt overfor en, dvs. grøn danner par med rød, blå med orange og lilla med gul. Spiller man derimod 2 hold mod hinanden, danner farverne rød, gul og blå hold mod orange, grøn og lilla.

I æsken findes spillereglerne på dansk.

Jeg har ikke prøvet at spille Partners+ som 2 hold, hvorfor selve anmeldelsen (ikke forklaring af reglerne) tager udgangspunkt i, at der spilles med 3 par.

Regler og kort

Partners+ går ud på at få alle sine egne og partnerens eller holdspillernes 4 brikker i mål.

I Partners+ bruger man kort til at rykke brikkerne rundt med. Der er 13 forskellige kort, men 17 forskellige muligheder for at rykke rundt på spillepladen, idet nogle af kortene har mere end én anvendelsesmulighed. Hvert kort må dog kun bruges én gang.

Hvert spil består af x runder af 4 ture per spiller.

Ved begyndelsen af hver runde modtager hver spiller 4 kort, som de skal spille efter. Man skiftes til at blande og dele kortene ud ved hver tredje runde. Inden runden startes, vælger alle ét kort, som de bytter med deres partner. Ved spil i hold afleverer man byttekortet til den holdspiller, der sidder til venstre for én.

For at kunne rykke en brik ud af startfeltet, skal man smide et kort markeret med startsymbolet (<3)

Har man ikke et sådan, når spillet begynder, skal man lægge alle 4 kort, man har på hånden ved ens tur, og vente på, at runden bliver spillet færdig, før man igen får nye kort.

Det samme gælder for de andre kort inde i runden; man skal kunne flytte sin brik det samlede antal felter, der står på kortet, ellers må man smide hele hånden; sidder man således med en 9’er, men har kun mulighed for at rykke 7 felter, skal man enten vælge et andet kort, eller smide kortet, men ikke rykke (sidstnævnte kun hvis man ikke har andre muligheder, og i så fald smider man alle kort på hånden).

Smider man kortet uden at foretage sig noget, skal man også smide hele hånden, og skal således vente til næste runde, og fire nye kort, før man igen er med i spillet.

Man skal kunne flytte sin brik det samlede antal felter, der står på det kort man smider ved ens tur. Sidder man således med en 9’er, men har kun mulighed for at flytte 7 felter, skal man således vælge et andet kort. MEN fordi man ved hver runde SKAL foretage et træk, kan man ikke bare springe en tur over, hvis man ikke har kort på hånden, man kan rykke med. Så skal man i stedet smide hele hånden.

Det gælder uanset om det er spillets allerførste runde, hvor man ikke havde fået en (<3) eller en senere runde, hvor man måske ikke har mulighed for at foretage et træk ved ens tur. Er der således én tur, hvor man ikke kan foretage sig noget, mister man resten af sine ture i runden, fordi man smider alle sine kort på én gang – uanset om man sidder med 4 eller 1 på hånden.

Når den første spiller i parret eller på holdet har alle fire brikker i mål, spiller vedkommende videre med sin(e) partner(e)s brikker om at komme i mål.

Vinderne er dem, der først får alle 8-12 brikker (afhængig af om man spiller i par eller hold) ind i de respektive målfelter.

Undervejs i spillet har man mulighed for at genere sine modstandere, f.eks. ved at slå dem hjem eller flytte deres brikkers placering på pladen. Derudover spærrer man også for de andre brikker, når man har en brik stående på sit eget startfelt (<3)

Et rigtigt sjovt spil

Partners+ er et rigtigt sjovt spil, og det er udfordrende, for der er mange farver og brikker at holde styr på, foruden en stor spilleplade med mange felter. Idet man samtidig spiller i par/hold er det heller ikke nok, kun at koncentrere sig om sine egne brikker, men også tænke på, hvordan man kan hjælpe sin partner, samt prøve at forstå dennes strategi, især når der skal byttes kort i starten af hver runde.

Foruden de mange brikker, muligheder for at rykke rundt på pladen og det strategiske element ved at spille i par eller hold, er felternes farvevalg en ekstra udfordring. For det er med til at forvirre spillerne, at feltfarverne ikke skifter brat, men i stedet nuanceres rundt om pladen, således at blå bliver til lilla, som så efterhånden bliver til rød, orange, gul og frem til grøn, som så bliver blå.

Denne ”farveblindhed” gør det til tider lidt svært at skelne nogle af spillebrikkerne fra hinanden, hvilket kan have konsekvenser for ens spil. Men det er jo blot med til at gøre spillet sjovt; at den strategi man havde lagt alligevel ikke kan bruges, fordi den var lagt efter den forkerte farve brik, hvorfor planerne skal ændres. Det er derfor en god ide at sørge for at have ordentlig belysning på pladen og ikke nøjes med at spille i stearinlysets skær – selvom det måske kan være hyggeligere.

Jeg har nu spillet Partners+ nogle gange, men kun i par. Hver gang har vi talt om, at spillet tager en del tid og er ret udfordrende – og det selvom vi kun har haft ”hinanden” at skulle tage hensyn til.

Jeg forestiller mig, at holdudgaven naturligvis også er sjov, men måske også mere udfordrende end parudgaven. For her vil der være flere at tage hensyn til og dermed være opmærksomme på ikke at slå hjemme, rykke rundt på, og hvilke farver er det nu lige, man er på hold med? Men det giver bare det ekstra element, som gør spillet sjovt – også selvom man er blevet voksen, og måske for længst er kommet over ”ludo-fasen”. Jeg skal derfor helt sikkert også prøve at spille Partners+ i hold.

På æsken står der, at Partners+ er for alderen 8 år og opefter. Jeg mener dog at man som barn minimum skal gå i 5.-6. for at kunne være en selvstændig spiller; dels for at kunne forstå det strategiske element, men også for at kunne overskue spillets mange forskellige spillere og muligheder for at rykke rundt på pladen. Så har man større børn i hjemmet, kan man sagtens give sig i kast med Partners+ sammen med dem. Og ellers er det jo også hyggeligt at være en voksen og et barn sammen om en spillefarve.

Har man ikke mulighed for at samle 6 personer til at spille Partners+, kan man jo spille det originale Partners, som kun er for 4 personer. I forhold til kompleksiteten, er dette spil også en anelse lettere for børn at forstå. Men ellers er Ludo jo også altid et hyggeligt spil for hele familien, især hvis man har mindre børn.

Kender man Partners i forvejen, er det værd at notere sig, at Partners+ tager længere tid end det originale, at der er lidt ændrede spilleregler og at der er kommet nye kort til.

– Desiré Diget Andreasen

Læs også anmeldelsen af Partners spillet (for 4 deltagere)

Læs også spilanmeldelsen af Ludo for 2-6 deltagere

Partners spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 60 min. | For præcis 4 spillere

“De mange forskellige slags kort gør det endvidere uvist helt frem til slut, hvem der vinder spillet; man kan nemt opleve, at man som det par med flest brikker i målfelterne alligevel bliver overhalet indenom, fordi modstanderholdet pludselig får gode kort, og man ikke selv gør…”

Partners– LUDO for voksne

Partners kan vist bedst beskrives som Ludo for voksne – med det tvist, at man spiller i par. Partners går således i al sin enkelthed ud på først at få alle sine egne 4 brikker i mål og dernæst hjælpe med at få sin partners brikker i mål også.

Vinderne er således det par, der først får alle otte brikker i mål. Det er dog sjældent, det lykkes i første forsøg, da der er lagt forhindringer ind i spillet; bl.a. kan ens brikker kan blive flyttet rundt, ligesom man kan blive slået hjem af de andre spillere.

Praktisk:

I æsken findes spillereglerne på både dansk, svensk, norsk og finsk.

Spillepladen består af 4 x 14 felter, foruden en startcirkel og et målfelt i hver spillers farver.

Partnerne sidder skråt over for hinanden (rød og grøn, gul og blå)

Regler og kort

I Partners bruger man kort til at rykke brikkerne rundt med, og i starten af hver runde, bliver der delt 4 kort ud til hver spiller. Alle skal nu vælge ét kort, som de bytter med deres partner. Man skiftes til at blande og dele kortene ud ved hver tredje runde. Der er 12 forskellige kort og 17 forskellige muligheder for at rykke rundt på spillepladen, idet nogle af kortene har mere end én anvendelsesmulighed. Hvert kort må dog kun bruges én gang.

For at kunne bruge sit kort, skal man kunne flytte sin brik det samlede antal felter, der står på kortet. Sidder man således med en 9’er, men har kun mulighed for at rykke 5 felter, må man enten vælge et andet kort, eller smide kortet, men ikke rykke. Smider man kortet uden at foretage sig noget, skal man smide hele hånden, og vente til den næste runde, og fire nye kort, før man igen er med i spillet.

Man rykker en brik ud af startcirklen ved at smide et kort med et (<3) på. Har man ikke et sådan, når spillet begynder, skal man smide alle 4 kort på hånden ved ens tur, og vente på at runden bliver spillet færdig, før man igen får nye kort. Især i starten af et nyt spil, kan man sagtens komme ud for, at der på et tidspunkt kun er én spiller i gang med flere ture i træk.

Får man derfor to kort med (<3) i første runde, eller på et senere tidspunkt, hvor ens partner måske har mange brikker i startcirklen, er det en god idé at bytte et af disse kort med sin makker. For på den måde sikrer man, at ens makker får en chance for at bruge alle sine kort på hånden, fordi vedkommende med din hjælp har brikker at rykke rundt med.

De fleste kort giver sig selv, men der er nogle stykker som er med til at give spillet et ekstra tvist; nemlig ”Byt-plads” (her må man flytte rundt på 2 brikker på pladen, både egne, partnerens og modstandernes), ”Minus 4” (her skal man flytte sin brik 4 felter tilbage, hvilket kan være smart, hvis man har en brik, der lige er flyttet ud på startfeltet; så kan man springe en spillepladerunde over) og ”7*1” (dette kort må deles op mellem spillebrikkerne; og man må derfor flytte syv felter, fordelt mellem en eller flere af sine spillebrikker).

Det gælder om at sørge for, at en selv og ens partner kommer i mål først. For når den første af de to partnere, har alle fire brikker i mål, spiller vedkommende videre med sin partners brikker om at komme i mål.

Vinderne er det par, der først får alle otte spillebrikker i mål.

Et strategisk spil

Partners er således et strategisk spil, idet man skal tænke både på sig selv og sin partner. Det kan derfor ikke nytte noget, at man kun tænker sit eget spil, men at man også sørger for at spille op til sin makker. Det kan man bl.a. gøre, når man bytter kort i starten af en runde, og når man sidder med ”Byt-rundt” kortet på hånden.

Men at skulle tænke på sin egen såvel som ens partners taktik, kan godt være noget af en prøvelse; for man kan spille Partners på forskellig vis. Jeg har f.eks. opdaget, at min far (som jeg ofte er partner med) spiller med den strategi at slå alle modstanderbrikker hjem – ofte tilsyneladende uden hensyntagen til sin partner (mig) eller selv at komme i mål.

Det er også hændt mere end én gang, at han er blevet så ivrig efter slå brikker hjem, at det er gået ud over mig – ved en fejl. Tak, far!

Min strategi er derimod altid at komme i mål hurtigt, så jeg kan hjælpe min partner. Kan jeg i processen slå en modstander hjem er det da fint, men aldrig et mål i sig selv.

Det betyder, at min far og jeg nemt kan komme op at skændes, når vi mener, at den anden bruger det byttede kort forkert; for vi bytter det oftest under hensyntagen til vores egen strategi – og ikke den andens. At vi har forskellige strategier – og i særdeleshed at den ene af os primært har for øje at slå modstanderbrikker hjem – betyder dog ikke, at vi er dømt til at tabe på forhånd.

Tværtimod. Vi vinder ofte, når vi spiller sammen, men det er med mange himmelvendte øjne og frustrerede ord og gestikulationer undervejs. Når sejren er i hus, glemmer vi dog hurtigt, vores uenigheder.

De mange forskellige slags kort gør det endvidere uvist helt frem til slut, hvem der vinder spillet; man kan nemt opleve, at man som det par med flest brikker i målfelterne alligevel bliver overhalet indenom, fordi modstanderholdet pludselig får gode kort, og man ikke selv gør. Men det gør bare spillet det mere sjovt, at man ikke kan vide sig sikker før den 8. brik i et partnerhold er kommet i mål.

Ifølge æsken kan Partners spilles fra 8 år og opefter. Jeg vil dog ikke anbefale det til børn under 11 år, da de trods alt skal kunne forstå det ekstra strategiske lag i forhold til også at hjælpe sin partner, samt at kunne holde styr på de flere muligheder for rykke rundt på pladsen. Ved at starte med at spille med en voksen, vil børn dog hurtigt kunne komme efter det.

Ligesom Ludo, fås Partners også i en 6 personers udgave, nemlig Partners+ Der er lidt flere kort og regler, men er man 6 voksne, der gerne vil spille sammen, er det et oplagt spil. Har man mindre børn derhjemme, er Ludo jo altid et hit, og når de så bliver lidt større, kan de også være med til at spille Partners.

– Desiré Diget Andreasen

Læs også anmeldelsen af Partners Plus+ spillet (for 6 deltagere)

Læs også spilanmeldelsen af Ludo for 2-6 deltagere

Syllabus spilanmeldelse

Alder: Fra 7 – 12 år | Spilletid: Ca. 30 – 60 min. | For 4 – 6 deltagere

“Så har du børn i alderen 7-12 år, eller er du ligesom jeg frivillig i en børneorganisation eller måske pædagog i en SFO eller SFK, er spillet Syllabus oplagt at få købt hjem.”

Et spil for kvikke børn…

Syllabus er et sjovt og lærerigt spil for børn, og det træner dem i bl.a. deres danskkundskaber, hvorfor spillet henvender sig til børn i indskolingen, så de får læring ind på en ny måde. De mangeartede opgaver giver børnene nye ord, og er samtidig en sjov måde for børnene at lære på.

Spillet består af

  • Gule, orange, røde og blå kort – 50 kort i hver farve
  • En nummereret facitliste for hver farve kort
  • Et 2-minutters timeglas
  • En terning
  • En spilleplade
  • 6 farvede brikker

Der er mange forskellige opgaver, og børnene bliver udfordret i flere kategorier. I spillet er 4 ud af de 10 intelligenser og klogheder i Videnshjulet® repræsenteret:

  • Sproglig intelligens (Ord-klog)
  • Matematisk intelligens (Tal-klog)
  • Kropslig intelligens (Krops-klog)
  • Natur intelligens (Natur-klog)

Spillet består af seks forskellige typer opgaver og spørgsmål, og spillepladen har mange varierende felter og opgaver, hvilket giver den alsidige læringsform, som man har fundet ud af, de fleste børn lærer mest af.

Felter og kort

  • Gult felt/kort: Lette spørgsmål i dansk
  • Orange felt/kort: Mellemsvære spørgsmål i dansk
  • Rødt felt/kort: Svære spørgsmål i dansk
  • Blåt felt/kort: Blandede spørgsmål hovedsageligt om tal og natur
  • Grønt felt: Gymnastik – opgaven står på det hvide kort med spilleregler, og her fortæller tallet i feltet, hvad spilleren skal gøre
  • Bogfelt: spilleren skal læse et stykke højt af en bog i 2 minutter
  • Fodsporsfelt: spilleren skal rykke 3 felter tilbage og besvare spørgsmålet eller løse opgaven dér
  • Lilla felt: Fødselsdag – spilleren har ”fri”, og skal derfor ikke besvare spørgsmål eller løse opgaver

Sådan spilles Syllabus

Spillerne starter med at stå med deres brik ude på pilen. Man bevæger sig rundt på spillepladen ved at slå med terningen og svare på et spørgsmål eller løse en opgave. Lander man på et af de fire spørgsmålskort trækker man et kort fra den rigtige farvebunke og svarer på spørgsmålet – censor tjekker svaret på facitlisten.

Er svaret ikke korrekt, bliver spilleren stående, og næste gang det bliver spillerens tur skal vedkommende ikke slå med terningen, men direkte svare på det farvespørgsmål, spilleren står på.

Svarer spilleren forkert for tredje gang bliver man stående, og skal i den følgende runde rykke tilbage til det nærmeste gule felt, og her besvare et gult spørgsmål (lette spørgsmål i dansk).

Lander en spiller derimod på et af et felt, hvor der ikke skal svares på spørgsmål, men udføre en opgave, går spilleren automatisk videre i spillet, når han eller man har løst sin opgave (ligesom hvis man svarede korrekt på et spørgsmålskort).

Man har 2 minutter til alle spørgsmål og opgaver, svarende til sandet i timeglasset.

Syllabus går ud på at komme igennem skoleforløbet = hele pladen rundt, og ”vinderne” er alle der kommer gennem skoleforløbet.

Der lægges op til, at man spiller op til 6 børn og en voksen, som fungerer som ”censor”, og hvert felt man lander på, er en slags ”terminsprøve”, man skal igennem.

På alle kort står et til flere spørgsmål, spilleren skal besvare, mens alle svarene er samlet på den farve facitliste, der svarer til spørgsmålskortet; en spiller lander f.eks. på et blåt felt, trækker spørgsmålskort 12 ”Hvilke dyr tager altid deres hus med” og så kigger censor på den blå facitliste og finder kort 12.

Her fremgår det, at svaret til dette kort er ”en snegl, en skildpadde”. Sådan fungerer det for alle kortene, mens gymnastikopgaverne fremgår af det hvide ark med spillereglerne. Bogen kan være en bog for alle spillere, eller individuel for spillerne – det bestemmer man selv.

Mine oplevelser med spillet

De 3. klasses elever, jeg spillede med, ville gerne skiftes til selv at agere censor for deres medspillere, og det var ikke mit indtryk, at de havde mulighed for at snyde; hvis man sørger for at blande spørgsmålskortene, så man er sikker på de ikke ligger i rækkefølge, er det ikke muligt for børnene ud fra facitlisten at vide hvad spørgsmålet til de forskellige svar kan være.

Som voksen var min opgave derfor mere at være deltager i deres morskab – på sidelinjen – end at være en egentlig deltager i spillet. Og så naturligvis hjælpe, hvis der var ord, de ikke kunne udtale, spørgsmål de ikke kunne forstå eller var udfordringer i forhold til den tekst, de skulle læse højt af.

Så selvom spillet lægger op til at der er voksen med, så er der stadig tale om et børnespil og ikke et familiespil.

I min optik er det bestemt et plus for et ikke-barnligt spil, at det kan spilles både med og uden voksne; for selvom spillet vil være for nemt for de voksne, så kan de godt deltage på lige fod med børnespillerne – og hvilket barn vil ikke også gerne se mor eller far hoppe på et ben, eller hvad at se dem cykle på gulvet med benene i vejret?

Syllabus er et pædagogisk opbygget spil, idet det gør børnene i stand til at spille det alene – og stadig have fuld forståelse af regler og spillets opbygning; det kræver således ikke en forhåndsviden om f.eks. spiltype.

At børnene selv kan spille Syllabus – uden voksenhjælp – oplevede jeg, da jeg havde spillet med på sommerlejr med mine FDFere. Her tog jeg dem flere gange i at sidde 4-6 børn i alderen 7-11 år og spille Syllabus, og skraldgrine!

Nogle gange lå de også alle på gulvet og lavede gymnastik, fordi de også have lyst til at prøve kræfter med den opgave, spilleren, der var landet på et gymnastikfelt, skulle udføre – og hvordan er det nu lige, man laver armbøjninger?

Syllabus er derfor bestemt et spil, vi skal have i vores kredshytte, så børnene kan spille det (med eller uden en leder), når vi er på weekender og lejre.

Så har du børn i alderen 7-12 år, eller er du ligesom jeg frivillig i en børneorganisation eller måske pædagog i en SFO eller SFK, er spillet Syllabus oplagt at få købt hjem.

Måske du også kan bruge det i undervisningen, hvis du er dansklærer i indskolingen? I så fald skal du dog nok have fat i lidt flere end et enkelt eksemplar, da spillet er sat til at være for ”kun” 6 spillere.

– Desiré Diget Andersen

Se YouTube video om Syllabus indlæringsspillet her:

Food Spinner spilanmeldelse

Alder: Fra 7 år + | Spilletid: Op til 1 time | For 4 – 12 deltagere

Food Spinner er et sjovt og informativt spil, der sætter fokus på madspild, og derfor er meget aktuelt i disse tider. Det er lærerigt og både børn og voksne vil kunne blive klogere af at spille det; for 2 ud af 3 kortkategorier giver (ny) viden; bl.a. lærer man om, hvor længe noget kan holde sig – eller hvor hurtigt det skal fryses ned, for ikke at blive dårligt.

Spillet går ud på at udfordre sin viden og sine antagelser omkring fødevarer og madspild.

Food spinner spilles i 2-4 hold à 2-3 personer, og går ud på at svare på spørgsmål; svarer man rigtigt lægger man kortet i sit køleskab, og svarer man forkert, havner det i skraldespanden. Det hold med flest point (kort i køleskabet) vinder.

Inden man starter kan man selv bestemme, hvorvidt man vil spille på tid – og så er vinderen det hold med flest point, når tiden er løbet ud – eller om man vil spille op til x point – og så er vinderen det hold, der først når det aftalte antal point. Uanset hvad man vælger, så er man sikker på at have lært noget om madspild, når spillet er omme.

Food Spinner er udarbejdet af Wasteducate og spørgsmålskortene er baseret på data fra organisationen Stop Spild af Mad. At spørgsmål og svar derfor ikke er grebet ud af den blå luft – giver spillet tyngde og højner læringen.

På æsken står der, at man kan spille det fra +7 år, men ud fra min erfaring, bør børn som minimum have madkundskab i skolen (eller være aktive i køkkenet derhjemme), hvis de skal spille det uden at have en voksen på holdet – og faktisk få noget ud af det. For der er svarmuligheder til 2 ud af 3 kategorier, hvorfor man sagtens vil kunne vinde ved at gætte. Men så ryger formålet med spillet, hvilket er rigtig ærgerligt. På Wasteducates hjemmeside står der da også, at spillet er for alderen +12 år.

Der er 3 kategorier

Billed-Bær – en visuel udfordring i form af billedspørgsmål omkring madvarer + bonusinfo; f.eks. Hvilken grøntsag (billede af gulerødder og en tomat) mister smag og duft i køleskabet. Svar: Tomat – Bonusinfo: især umodnede tomater bør ikke komme på køl, fordi det bremser modningsprocessen.

Det er en rigtig god idé også at læse bonusinformationen højt, da den som det fremgår af eksemplet ovenfor bliver klogere på, hvorfor svaret er som det er. Vi glemte nogle gange at læse det højt, men det er god viden at få – også for de andre spillere (og ikke kun det svarende hold og kortlæseren).

Grønt og Grimasser – en mimeudfordring med opgaver man ved hjælp af fagter skal ”forklare” sin makker, f.eks. ”Jeg spiser små fisk”.

Fakta Fisken – en faktuel udfordring i form af spørgsmål med 3 svarmuligheder omkring alt, der har med fødevarer og madspild at gøre; f.eks. A) hvor meget mad smider de danske husholdninger årligt i skraldespanden? B) Hvor stor en del af den globale CO2-udledning skyldes madspild?

Svar: A) Ca. 260.000 ton mad B) 30-50%

For så vidt læring angår, så er Grønt og Grimasser kategorien irrelevant, da den ikke yder noget formål på den front; sætningerne er enten pjattede/ligegyldige eller usandsynligt sværere; f.eks. ”Et koldt køleskab” eller ”Kiwi er en fugl og en frugt”. Men kategorien er med til at ”lette” stemningen i spillet, så det ikke bare bliver at sidde og svare på spørgsmål, men man faktisk også kommer op og rører sig. Og det har man jo fundet ud af, er en god måde at sikre indlæring på.

Vores oplevelser

Vi var 9 voksne, der spillede Food Spinner, da spørgsmål B i Fakta Fisken kom op, og selvom vi alle godt vidste, at madspild er en stor synder i forhold til CO2-udledningen, kom svaret bag på os. Vi havde ikke troet, tallet var SÅ højt. Men derfor giver det pludselig endnu mere mening at sætte fokus på nedbringelsen af madspild; det er trods alt noget, vi alle sammen kan gøre noget ved, hvis vi tænker os om, og bliver mere kreative i køkkenet.

Personligt har jeg også længe været optaget af at undgå madspild, men efter at have lært, at 30-50% af CO2-udledningen skyldes madspild, er jeg blevet endnu mere opmærksom; for her er en måde hvorpå jeg som enkeltindivid kan gøre en – om end lille – forskel for miljøet, og faktisk også min økonomi. For der er penge at sparre ved at bruge al maden og ikke smide rester i skraldespanden.

En opfordring!

Jeg vil klart opfordre hjemkundskabslærere til at anskaffe nogle eksemplarer af Food Spinner og lade deres klasser spille det i undervisningen.

For på den måde bliver de forhåbentlig mere bevidste om de forskellige fødevarer, og hvordan de kan bruges – både når de er friske og sprøde, men også når de har ligget lidt og er blevet lidt dvaske i det.

Måske de kan være med til at ændre vanerne derhjemme; for det plejer at være omkring hjemkundskabs-alderen, at børnene tager en mere aktiv del i madlavningen, og måske kan de hjælpe mor og far med at bruge ting i køleskabet, der ellers er på vej i skraldespanden.

Og da man kan være op til 12 spillere, behøver man ikke mange spil for at kunne bruge spillet i klasseundervisningen.

Nedbring mængden af madspild!

Der er ikke mange spil for store børn og voksne, der har en agenda, men det har Food Spinner; nemlig at sætte fokus på og i sidste ende nedbringe mængden af madspild.

Men selvom spillet kommer med en dagsorden, er det ikke moraliserende. Tværtimod så udmærker Food Spinner sig ved at være objektivt informativt uden at sætte spørgsmålstegn ved svarene eller at pege fingre. Derfor er et det også et spil man har lyst til at spille – simpelthen for at blive klogere. For jeg har i skrivende stund spillet Food Spinner to gange – med forskellige medspillere – og har lært noget nyt i begge spil.

Jeg påtænker også allerede nu at tage spillet med til den kommende tids sociale arrangementer, så jeg ikke sidder alene med ”min” viden om madspild. For alle kan få noget ud af at lære noget om fødevarers holdbarhed og opbevaring. Vidste du måske, at hjemmelavet suppe kan holde sig ca. 7 dage i køleskabet? Og at oksekød kan holde sig 10 måneder i fryseren? Jeg gjorde ikke – men det gør vi begge nu.

– Desiré Diget Andreasen


Tegn & Gæt spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 60 min. | Spillere: For 4 – 12 deltagere.

“Tegn og Gæt er et sjovt spil, men jeg tror desværre, det afholder mange fra at spille det, hvis de ikke synes de er særlig gode til at tegne – for man laver ligesom ikke andet i spillet. Det er et rigtig ærgerligt fravalg, fordi Tegn og Gæt er så meget mere end en udstilling af dine kunstneriske kompetencer. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at jo dårligere man er til at tegne (så længe det dog stadig er bare lidt synligt, hvad der bliver tegnet), desto sjovere er spillet. For er alle dårlige tegnere, så kan alle håne hinanden over hånden, der ligner mere et elggevir end en hånd eller Frihedsgudindens fakkel, der snarere ligner den Olympiske Ild.”

En spilanmeldelse af Tegn & Gæt

Gammel klassiker i nye klæder.

Tegn og Gæt – Platinum er en ny udgave af det klassiske spil. Æsken har ændret udseende og er blevet lidt mindre, men indholdet er det samme – og det samme er kategorierne. Der er lidt færre kort og opgaver i Platinum, men bortset fra det, så indeholder spillet 1 spilleplade, 1 timeglas, 1 terning, 4 spillebrikker, 4 tegneblokke, 5- og 2-point kort og 480 opgavekort med i alt 1920 opgaver (Originalen havde 500 opgavekort med i alt 2.000 opgaver).

I Tegn og Gæt går reglerne ud på at tegne det ord eller den talemåde, der står på kortet. Man slår med den farvede terning for at finde ud af hvilken kategori, man skal tegne og hvor mange x timeglas, man har til at tegne i – der er mulighed for maks. 2 x timeglas. Slår man 2 x timeglas, må man ydermere flytte sin brik 2 x farve.

Der er 4 forskellige kategorier;

  • Rød = Levende væsener (mennesker og dyr)
  • Gul = Ting eller sted
  • (noget håndgribeligt, eller et område som f.eks. Danmark)
  • Grøn = Alt muligt (dækker også begreber)
  • Junior = Juniorord (lettere ord, så børn fra ca. 8 også har mulighed for at være med)

Gætter man ordet i de 3 rigtige kategorier (rød, gul og grøn), får holdet 5 point. Og det gælder naturligvis om at være holdet med flest point, når spillet slutter. Som modstanderhold har man mulighed for at score 2 point, hvis det tegnende hold ikke selv gætter deres ord, men man som modstander gør.

Sværhedsgraden for de 3 kategorier er meget varierende, men især gul og grøn er forholdsvis svære, måske fordi deres kategorier er så blandede, og grøn dækker også begreber (og sang- og filmtitler), hvilket gør nogle af ordene meget abstrakte. Det gælder dog ikke alle de gule og grønne ord; nogle er også ret lige til, såsom ”Kattetunge” eller ”Kuglegrill”.

Ifølge reglerne står der ikke noget om, hvorvidt man som voksen spiller må vælge juniorordet, hvis man ikke kan tegne ordet på den med terningen angivne farve. Måske er det en (uskreven) regel fra det originale spil, men det vi spillede i hvert fald med, at man gerne måtte. For nogle gange er ordene så abstrakte, at det ikke er muligt, hverken at tegne eller gætte. Man modtog dog kun 2 point, hvis juniorordet blev gættet.

Ifølge reglerne tager hvert spil 30-45 minutter, men der lægges op til, at man selv kan bestemme, hvor lang tid spillet skal tage; f.eks. kan man i stedet for at spille pladen rundt, lade alle få mulighed for at tegne x tegninger, eller hvem når først 75 point? Måske har man ikke så meget tid, hvorfor man kan sætte uret til f.eks. 30 minutter, og ser hvem der har vundet til den tid?

Tegn og Gæt er for de kreative, men alle kan være med – uanset niveau. For man oplever hurtigt, at ikke alle tænker – eller tegner ens! Hvordan tegner man eksempelvis New York? Er man god til geografi kan man måske tegne New Yorks skyline? Måske et stort æble? Eller som i vores spil, Frihedsgudinden?

Spillet er sjovt fordi man får set nogle sider af sig selv og sine medspillere, man ikke nødvendigvis kendte før – og i mange tilfælde får man trænet sine evner inden for abstrakt tænkning. For nogle gange skal man være meget kreativ, og være nødsaget til at tegne og gætte rebusser. For de kan være en god måde at stave sig igennem sit ord.

Nogle ord er dog for abstrakte til, at man kan tænke sig til, hvordan man skal tegne dem – eller om de kan gættes. For som tegner skal man også huske på, at det ikke er nok, at man selv kan tegne et ord – ordet skal også kunne gættes af holdkammeraterne.

I vores spil var ordet ”Kratlusker” nok det mest abstrakte ord, og årsagen til vores improviserede regel omkring inddragelse af juniorordene. Ordet blev trukket af modstanderholdet, men tegneren måtte give fortabt, for hvordan tegner man noget, man ikke ved hvad er? Og hvis man ikke selv kender ordet, hvad er sandsynligheden så for at ens holdkammerat gætter det, ud fra f.eks. en rebus? Modstanderen valgte i stedet at give sig i kast med juniorordet, ”McDonald’s”, og scorede sit hold 2 point.

Og da vi efterfølgende talte om ordet ”Kratlusker”, var vi ret enige om, at vi nok ville have tegnet en busk og et par øjne – eller noget i den stil. MEN vi ville aldrig have gættet på ordet ”kratlusker”, hvis vi havde været dem, der skulle gætte. For vi troede alle, at en kratlusker er en slags stalker, forfølger, belurer eller lignede, der ligger på lur i busken uden for ens soveværelsesvindue. Jeg har dog efterfølgende slået ordet op på ordnet.dk (onlineversionen af Den Danske Ordbog), og her fremgår det, at en kratlusker, er en ”person der foretager sig noget i det skjulte og ikke vil stå ved det”. Se dét havde vi aldrig gættet!

Som nævnt kan en måde at hjælpe sine holdkammerater, når man tegner – eller i hvert fald et forsøg på at hjælpe – være at gøre brug af rebusser. Især når der enten er tale om et begreb/”flere-ords-ord” eller ordet bare ikke ligger fuldstændig lige til højrebenet.

Jeg skulle således tegne ”Slaget på Reden” – et ord jeg skulle tegne i løbet af 2 x timeglas. Slaget på Reden er dog kun noget, jeg er bekendt med ved navn, men som jeg må indrømme, at jeg ellers ikke ved noget om. Derfor gav jeg mig i kast med at lave en lille rebus til min holdkammerat; først tegnede jeg en gruppe tændstikmænd med sværd og geværer (blot for at vise de var krigeriske) + en rede med æg og en fugl ved siden af, så min makker kunne gætte, at der var tale om en rede. Hele ordet blev gættet og vi fik vores 5 points 🙂

Tegn og Gæt er et sjovt spil, men jeg tror desværre, det afholder mange fra at spille det, hvis de ikke synes de er særlig gode til at tegne – for man laver ligesom ikke andet i spillet. Det er et rigtig ærgerligt fravalg, fordi Tegn og Gæt er så meget mere end en udstilling af dine kunstneriske kompetencer. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at jo dårligere man er til at tegne (så længe det dog stadig er bare lidt synligt, hvad der bliver tegnet), desto sjovere er spillet. For er alle dårlige tegnere, så kan alle håne hinanden over hånden, der ligner mere et elggevir end en hånd eller Frihedsgudindens fakkel, der snarere ligner den Olympiske Ild.

Jeg vil derfor opfordre alle til at komme lidt ud af deres komfortzone og prøve kræfter med deres indre Jørgen Clevin og få spillet noget Tegn og Gæt.


Logik spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 20 – 30 min | Spillere: For 3- 7 deltagere |

“Vi synes, at udgaven for viderekomne var den sjoveste, fordi det var mere abstrakte udsagn, men vi havde fordelen af at have begge spil. Har man ikke det, vil jeg klart anbefale at prøve begynderudgaven først, så man kan prøve spillet af. For det er mere ”underligt” og pudsigt i sin ordlyd, end i hvert fald jeg er vant til. Jeg kan derfor forestille mig, at de fleste af dem, jeg kommer til at spille det med, vil foretrække begynderudgaven. Måske vi så på sigt, vil forsøge os med udgaven for viderekomne.”

En spilanmeldelse af Logikspillende

Logik – for begyndere og Logik – for viderekomne

Reglerne går i al sin enkelhed ud på at gennemskue logikken i udsagnet på kortene.

Gætter man rigtigt, får man kortet, og vinderen er den med flest kort, når alle kortene i bunken er væk.

Der er 3 svar muligheder: JA, NEJ og SLUDDER.

Hver spiller har 1 chance for at gætte – og det er således kun ens første svar, der gælder.

Logik er et alle-mod-alle spil, og der kræves ingen forhåndsviden omkring f.eks. strikkede vanter eller varme saunaer, men blot viden om modsætninger, og et stribet vante ikke også kan være ternet (selvom der er striber i tern, så er stribet og ternet to forskellige ting, hvorfor den ene udelukker den anden). Og så skal man være indstillet på at udsagnene er fjollede og føles gentagende, selvom de ikke er det.

Ifølge reglerne skal man skiftes til at læse kortene op – vinderen af kortet, læser næste kort i bunken. Man kan dog også sagtens lade den samme person om at læse op, men så kan kortlæseren ikke være med til at svare.

Kortene består af udsagn med oplysninger om et objekt, f.eks. ”Kan en varm sauna, der er lukket, være tom, hvis den er nymalet?” (svaret er Ja)

Begge spil består hver af 90 kort med henholdsvis 12 og 10 forskellige temaer/objekter i begynder og viderekomne; bl.a. en kat, en rocker, en slagter og en karamel. Alle objekter har mindst 6 tilhørende kort. Kortene ligger i æsken i 3 bunker à 30 kort – så kan man selv vælge, om man vil spille 1, 2 eller alle tre bunker samtidig.

Reglerne er således nemme og hurtige at sætte sig ind i. Derudover består Logik ikke af en spilleplade, spillebrikker eller andet end de 90 kort, og derfor er Logik et spil, man kan tage med sig; f.eks. tog-, bus- eller bilturen, hvis man skal køre langt.

I Logik for begyndere består udsagnene af 3-4 informationer inkl. et objekt, f.eks. ”Kan en glashylde være lavet af træ hvis den er ren?” eller ”Kan en firkantet karamel være rund hvis den er blød?” I begge tilfælde er svaret ”Nej”, fordi glashylden ikke også kan være lavet af træ og karamellen ikke kan være både firkantet og rund. Karamellen snød mig, fordi jeg tænkte, at den vel godt kunne være rund – altså i smagen. Men det var ikke korrekt.

Udgaven for viderekomne består af 5 information inkl. et objekt, f.eks. ”Kan en syg bæver, der er vågen, være mæt, hvis den sover?” Svaret her er ”sludder” – for udsagnet er selvmodsigende, da bæveren ikke både kan være vågen og samtidig sove. Om den er syg og/eller mæt har ikke noget med sagen at gøre, men er blot med til at skabe forvirring.

Der står i spillevejledningen, at det er umuligt at lære udenad. Selvom temaerne er de samme, går elementer af udsagnene igen på tværs af temaerne, men med et tvist, hvorfor man ikke på forhånd kan vide, at kortet ”med den fulde svensker” er enten Ja/Nej/Sludder – for der er flere kort med en fuld svensker.

4 personer, 1 bunke à 30 kort tager omkring 15 minutter at komme igennem – uanset udgaven. At man selv kan bestemme, om man vil spille 1 eller flere bunker gør Logik til et spil, man kan spille, uanset hvor lidt eller meget tid man har; for det er ikke påkrævet at man når til f.eks. 500 point som i kortspillet 500, eller at man kommer hele pladen rundt som i diverse brætspil med et start- og et slutfelt.

Ifølge spillevejledningen er Logik for 3-7 deltagere fra 10 år. Det lyder dog lige lavt nok sat. Logik for begyndere tror jeg dog er for børn ældre end 10 år. Måske 14-15 år, når de har fået en lidt mere abstrakt tankegang og kan håndtere mange oplysninger på én gang. Endvidere skal man have kendskab til modsætninger og vide, hvordan disse logisk forhold sig til hinanden; at de udelukker hinanden, idet en ”skallet professor ikke også kan være langhåret”. Samt være hurtig til at tænke.

Logik for viderekomne er endnu mere kompliceret og er derfor kun for endnu større børn og voksne. For her består udsagnene af endnu flere oplysninger, der skal gøres rede for.

Vi synes, at udgaven for viderekomne var den sjoveste, fordi det var mere abstrakte udsagn, men vi havde fordelen af at have begge spil. Har man ikke det, vil jeg klart anbefale at prøve begynderudgaven først, så man kan prøve spillet af. For det er mere ”underligt” og pudsigt i sin ordlyd, end i hvert fald jeg er vant til. Jeg kan derfor forestille mig, at de fleste af dem, jeg kommer til at spille det med, vil foretrække begynderudgaven. Måske vi så på sigt, vil forsøge os med udgaven for viderekomne.

Fordi for nogen vil det være godt, at det er de samme 10-12 objekter der går igen (afhængig f udgaven), mens det for andre vil blive kedeligt. Men det er en smagssag, og nogen vil mene at det at det er få objekter gør det nemmere at overskue, mens andre måske vil synes det er sværere, fordi man skal lytte godt efter, fordi nogle af sætningerne går igen – men med et tvist, der adskiller svarmulighederne fra hinanden. Er man nogen af dem, der synes det er træls, at det nogle gange er de samme 1-2 objekter i træk i løbet af flere kort – og forudsat man har begge spil – kan man jo overveje at blande kortene spillene i mellem. Teksten ”Logik for [udgave]” er farvekodede – begyndere er sølv, mens viderekomne er guld – og det er derfor muligt at sortere kortene fra hinanden igen, hvis man blander. At blande spillene kan også være en idé, hvis man spille blandede børn og voksne; så bliver det ikke hurtigt kedeligt for de voksne at spille, og børnene kan være med – og få trænet deres logiske evner.

De fleste spil er i dag lavet med henblik på at være 4 eller et andet lige antal spillere. Men her skiller Logik sig positivt ud; fordi Logik er et alle-mod-alle spil, gør det ikke noget, at man er et ulige antal. Dvs. at Logik er et spil, man kan hive frem, hvis du nu ikke lige var muligt for alle 4 medspillere at mødes, eller hvis nogen hiver en ekstra person med, og man derved bliver et ulige antal spillere. For selvom det fungerede fint for os at spille 4 personer, vil jeg alligevel anbefale, at Logik bliver spillet, hvis man enten er færre eller flere end 4 personer.

Dette anbefaler jeg, fordi Logik jo har 3 svarmuligheder; så spiller man 3 personer er man reelt set kun 2 spillere til at gætte, hvorfor der er risiko for, at svaret ikke bliver gættet. Er man 5 personer eller flere om at spille er der reelt set flere end 4 spillere til at svare, hvorfor svarhastigheden også bliver et element – for måske var en anden hurtigere end én til at komme med den sidste og tredje svarmulighed? Men da vi spillede 4 personer, var der jo 3 spillere til at svar, hvilket betød, at man godt lidt kunne lurepasse på de svære udsagn, fordi hvis de 2 andre gættede forkert, jamen så var man jo selv sikker på at vinde kortet.

Husk dog altid at blande kortene godt, inden I starter med at spille. For det kan hurtigt blive træls, hvis det samme objekt går igen i 3-4+ efterfølgende kort. Det var i hvert fald vores største anke. Men at spillets 90 kort er fordelt på kun 10-12 temaer giver dog rigtig god mening, netop fordi det er et spil, man ikke skal kunne lære udenad.

– Desiré Diget Andreasen

Bestil Logik spillene her...