Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Forfatter titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Author Archive by Søren Vinggaard Hellerung

Diamant spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spillere: For 3 – 8 deltagere | Spilletid: Ca. 30 min | Producent: IELLO | Distributør | Asmodee

“Diamant er anbefalet fra otte år og opefter, men det dur til de flest. Vi har spillet Diamant med min datter på seks år, men vi har også haft et hyggeligt spil, hvor der kun var voksne med. Det viser, at spillet har en vis kvalitet. Spillet tager kun cirka 20 minutter, så det er ret overskueligt at give sig i kast med. Selve designet er også flot. Illustrationerne er gode og levende, så man følger sig draget ind i junglefortællingen. De små skattekister er en sikker vinder for de mindste medspillere…”

En spilanmeldelse af Diamant

På skattejagt i junglen! Diamant er et enkelt og underholdende spil for hele familien. Hvem kan holde nerverne i ro og vende hjem med den største skat?

Ukendte farer lurer i junglens labyrintiske hulesystemer. Giftige slanger, bidske bæster og århundreder gamle fælder venter i mørket. Bevæbnet med flakkende fakler og en god portion mod bevæger jeres ekspeditioner sig gennem de underjordiske gange, der har ligget skjult for civilisationen i hundredvis af år.

Jeres håb er at finde uanede rigdomme i dybet. Men eventyret er kun for de modige og fornuftige. For man skal turde at bevæge sig videre ind i mørket, selvom farerne lurer bag hvert hjørne – og samtidig skal man være klar til at vende om, inden det er for sent.

Diamant er et spændende og sjovt spil for hele familien. Det gælder om at have is i maven for at blive den mest succesrige jungleekspedition.

Spillet går kort sagt ud på at udforske huler, som bliver afsløret lidt efter lidt. Hulerne er fulde af skatte, men også lumske fælder. Det er er såkaldt push your luck-spil, det vil sige et spil, hvor det går ud på at satse rigtigt for at vinde.

Kom hurtigt i gang

Inden spillet begynder, vælger I hver en spillerfarve og får en figur og to kort. Kortene skal I bruge til at vise, om I vil fortsætte eller flygte, når I bevæger jer ind i mørket. På spillepladen lægger I brikker på de fem indgange til hulerne. Hver udgang svarer til en runde i spillet. Så når en runde er ovre, vender I en brik, så det er tydeligt, hvor langt I er kommet.

Til sidst blander I alle brikkerne, så hver runde byder på nye overraskelser.

Ind i mørket

Nu kan spillet gå i gang. I hver runde bevæger I jer sammen ind i en hule for at se, hvad den gemmer af rigdomme og farer.

I vender en brik ad gangen. Brikkerne viser enten fælder eller ædelstene. Brikkerne med ædelstene har alt fra 1 til 15 ædelstene på. Når I får sådan en brik, deler I byttet mellem alle de eventyrere, der stadig er med inde i hulen. Hvis der bliver ædelsten tilovers, lægger I dem på kortet.

Hvis I får en brik med en fælde, sker der ikke noget – i hvert fald ikke i første omgang. Det er først når I trækker den samme type fælde anden gang, at det giver problemer. Når det sker, mister alle, der stadig er inde i hulen, deres ædelstene fra den runde og flygter ud af hulen. Derfor er det en god idé at vende om, inden det sker.

Should I stay or should I go?

Først når du er sikkert ude af hulen igen kan du lægge dine ædelsten i din skattekiste. Og det er kun stenene i kisten, der tæller med, når I finder en vinder til sidst.

Hele spillet handler derfor om at finde den rigtige balance. For hvis du vender om inden de andre, får du alle de ædelsten, der blev tilovers, når I delte byttet på hver brik på vej ind i hulen. Men til gengæld får du ikke del i de skatte, som de andre finder, når de begiver sig videre ind i det ukendte. Så hvis de fortsætter et godt stykke uden at fælden klapper, kommer de hurtigt foran.

Hver gang I skal til at lægge en ny brik, vælger I hver især, om I vil fortsætte ind eller begive ud af hulen og tilbage til lejren. Som nævnt har I hver jeres kort, der enten viser, at I vil flygte eller fortsætte. Vælg et kort og læg det frem på bordet med bagsiden opad. Når alle har truffet sit valg, vender I kortene samtidig. På den måde sikrer I, at jeres valg ikke bliver påvirket af, hvad de andre gør.

En runde slutter enten, når alle har besluttet sig for at vende om, eller når I trækker samme type fælde for anden gang, så bliver I alle jaget på flugt. Når det sidstnævnte sker, fjerner I en brik med den type fælde, som I røg i. Det betyder, at det er mindre sandsynligt, at I løber i den type fælde i de følgende runder.

Når en runde er ovre, vender i brikken ved hulens indgang og klar til næste runde. I blander brikkerne så I igen er klar til at udforske en ukendt hule.

Når I har spillet fem runder, er alle huler udforsket. I tæller ædelstenene i jeres skattekister op og kårer en vinder. Det er selvfølgelig den person, der har samlet flest ædelsten.

God spænding for pengene

Diamant lykkes godt med at skabe et fængende handling, som ikke er langtrukken eller uinteressant. Hver gang I vender et kort, er man enten lettet, frustreret eller lykkelig over den beslutning, man har taget.

Spillet er selvfølgelig baseret en del på held. Hvis du har lidt matematisk sans, kan du sagtens have en fornemmelse af, hvor sandsynligt det er, at trække en bestemt fælde. Og hvornår det er en god idé at trække sig ud. Men du kan aldrig vide dig sikker, så selv de bedste kan hurtigt gå i vasken.

Spil, der har et element af held er som regel en sikker vinder, hvis man spiller med mindre børn. Så har de nemlig en god chance for at vinde – i modsætning til, hvis spillet gik ud på paratviden eller ren strategi.

Noget for alle

Diamant er anbefalet fra otte år og opefter, men det dur til de flest. Vi har spillet Diamant med min datter på seks år, men vi har også haft et hyggeligt spil, hvor der kun var voksne med. Det viser, at spillet har en vis kvalitet.

Spillet tager kun cirka 20 minutter, så det er ret overskueligt at give sig i kast med. Selve designet er også flot. Illustrationerne er gode og levende, så man følger sig draget ind i junglefortællingen.

De små skattekister er en sikker vinder for de mindste medspillere.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Læs også spilanmeldelsen af Bermuda Pirates

Læs også spilanmeldelsen af Tokyo Highway

Læs også spilanmeldelsen af My City

My City spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Spilletid: Ca. 30 min | Sprog: Dansk / Svensk / Norsk / Finsk | Mærke: Spilbræt / Kosmos

“My City er et utroligt gennemført spil, som er fornøjelse at spille hele vejen igennem. Detaljer, som er irriterende og hæmmende i det ene spil, bliver pludselig en fordel i det næste spil, så det er altid spændende at lukke op for næste kapitel og se, hvad der gemmer sig af nye udfordringer. Spillet kan spilles af op til fire personer, men det skal selvfølgelig helst være de samme fire personer hver gang. Derfor er spillet perfekt til en gruppe venner eller til familier med store børn. Som nævnt i overskriften, er jeg ikke i tvivl om, at det er et af de bedste – hvis ikke det det allerbedste spil – jeg har spillet…”

En spilanmeldelse af My City strategispillet

Et af de bedste enkle spil du kan finde! My City strategispillet tager jer på en rejse gennem historien, hvor I konkurrerer om at bygge det flotteste by. Og det er underholdende hele vejen igennem.

De såkaldte legacy-spil er på mode inden for brætspilsverdenen lige nu. Det er spil, som ændrer sig, hver gang man spiller dem, og som regel fortæller en historie. Spillebrættet ændrer sig, fordi man skriver, tegner eller sætter klistermærker på det. Og figurerne i spillet kan udvikle sig og endda dø, så man ikke længere kan bruge dem.

Legacy-spillene er ofte indviklede affærer, hvor man bruger en time eller to på hvert spil, men det laver My City om på. Det er et enkelt og lettilgængeligt spil, som stadig har alle de sjove elementer ved et legacy-spil, der udvikler og forandrer sig. Hvert spil varer kun 15 til 20 minutter, og man har som regel altid lyst til et spil mere, når man først er i gang.

Byg en by som ingen andre

My City går som sagt ud på at bygge byer. I starter med helt ens spilleplader, men gennem spillets 8 dele med i alt 24 kapitler ændrer jeres spilleplader sig drastisk, så de ikke længere ligner hinanden. I skrivende stund har min kone og jeg allerede spillet samtlige 24 kapitler, så man kan roligt sige, at det er et spil, jeg kan anbefale.

Hver gang I tager hul på en af spillets 8 dele, åbner I en kuvert med nye ting til spillet. Det kan være nye brikker, kort, klistermærker eller lignende.

En stor del af glæden ved legacy-spil er netop at åbne op for et nyt kapitel og se, hvad det byder på af overraskelser, og det vil jeg selvfølgelig ikke spolere. Derfor fortæller jeg også kun om de regler, I starter med. Så er det nemlig sjovere at give sig i kast med de nye regler og udfordringer, der kommer hen ad vejen.

Enkelt at komme i gang

Reglerne er simple fra start af. I får hver jeres plade og en bunke brikker med bygninger på. Øverst til venstre kan I navngive jeres byer, så de har deres særpræg fra starten.

I har bygninger i tre forskellige farver. Bygningerne er vist på brikker med såkaldte polymino-former. Det vil sige noget, der ligner Tetris-brikker.

Det gælder om at få brikkerne til at passe ind mellem hinanden på brættet på den bedst mulige måde. I hver runde vender I et kort, der viser, hvilken brik I skal lægge nu. Så I lægger altså altid de samme brikker, men alligevel kommer jeres byer hurtigt til at se vidt forskellige ud.

Første brik skal altid ligge lige ved siden af den flod, der løber tværs gennem spillepladen. Man kan – selvfølgelig – ikke bygge en bygning oven på floden, ligesom man heller ikke kan bygge over på skov og bjerge.

Point på mange måder

Der er også felter med sten eller enkeltstående træer. Dem kan man altid bygge oven på. I slutningen af hvert spil får du pluspoint for alle de træer, der er synlige, men minuspoint for alle synlige sten.

Du får også point for at lægge dine bygninger samlet efter farver og minuspoint for alle felter, der ikke er dækket til sidst.

Så der er en hel del at overveje, før du lægger hver brik, men alligevel føles spillet aldrig svært eller overvældende.

I løbet af de mange kapitler kommer der hele tiden nye regler til, men der er også andre regler, der forsvinder, så det bliver aldrig uoverskueligt. Og spillets skabere har også sørget for gode overbliksark, så man aldrig er i tvivl om, hvilke regler, der gælder lige nu.

Gevinster og ulemper

I slutningen af hvert kapitel kårer I en vinder, som har fået flest point. Vinderen får fremskridtspoint, som tæller med i det store regnskab, som I først gør op, når alle 24 spil er spillet.

Men vinderen får også tit et lille handicap til næste spil. Det kan for eksempel være en ekstra sten at sætte på brættet, så den måske kan give minuspoint. Samtidig får taberen for eksempel et træ, der kan give pluspoint. På den måde sikrer man, at alle spillere har en chance, og spændingen bliver bevaret til det sidste.

En god oplevelse fra ende til anden

My City er et utroligt gennemført spil, som er fornøjelse at spille hele vejen igennem. Detaljer, som er irriterende og hæmmende i det ene spil, bliver pludselig en fordel i det næste spil, så det er altid spændende at lukke op for næste kapitel og se, hvad der gemmer sig af nye udfordringer.

Spillet kan spilles af op til fire personer, men det skal selvfølgelig helst være de samme fire personer hver gang. Derfor er spillet perfekt til en gruppe venner eller til familier med store børn.

Som nævnt i overskriften, er jeg ikke i tvivl om, at det er et af de bedste – hvis ikke det det allerbedste spil – jeg har spillet.

Min kone og jeg har spillet det igennem som et to-personersspil. Det fungerer helt upåklageligt, selvom nogle spil bliver ringere med færre spillere. Vi har endda også den fordel, at der stadig er to ubrugte plader tilbage i æsken. Så når der er gået lidt tid, regner vi med at tage hele turen gennem de 24 kapitler en gang til.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Tokyo Highway spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 45 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Producent: Itten / Asmodee Nordics

“Fingerfærdighedspillet Tokyo Highway byder på god underholdning og dyb koncentration for store og små. Gennem spillet skiftes I til at placere motorveje og prøve at score point ved at placere biler. Spillet har en fantastisk blanding af strategi og fingerfærdighed. Efter et spil eller to får man hurtigt en god fornemmelse for, hvordan man kan spolere modspillernes planer og fuldføre sit eget vejsystem…”

Strategi og sikre fingre

Tokyos gader kan ikke længere klare presset fra de millioner af biler, der hver dag bevæger sig rundt i storbyen. Derfor er du og et par andre byggemagnater blevet sat på opgaven med at skabe forbindelser rundt i den travle metropol. Men der er ikke mere plads på jorden, så I må bygge i højden.

Det er historien bag det enkle, men udfordrende spil Tokyo Highway, hvor du og op til tre andre spillere konkurrerer om at bygge de bedste motorvejsforbindelser rundt i storbyen.

Tokyo Highway blev udgivet i 2018 af den lille japanske udgiver Itten. Det er en efterfølger til den oprindelige version til to spillere, der fik stor opmærksomhed på Instagram da det udkom i 2016, fordi det er et meget fotogent spil – ligesom den version, jeg anmelder her.

Taktik og fingerfærdighed

Tokyo Highway er et fingerfærdighedsspil. Det mest kendte eksempel på den slags spil er Klodsmajor. Men Tokyo Highway er helt anderledes, fordi det ikke kun handler om held og fingerfærdighed, men også om din strategiske sans.

Spillet går som sagt ud på at bygge et system af motorveje. Hver spiller starter med et antal biler og nogle vejstykker og søjler til at bygge med. Den første spiller, der placerer alle sine biler på sit motorvejssystem, er vinderen.

Sådan kommer man i gang

I starter hver især med at placere et søjlestykke og en vej foran jer. Så skiftes I til at placere bygninger på bordet mellem jer. Bygningerne fungerer som forhindringer i resten af ​​spillet.

Gennem spillet skiftes I til at placere motorveje og prøve at score point ved at placere biler.

En tur består af at spille et motorvejssegment. Du placerer en stak søjlestykker, der enten er højere eller en lavere end den forrige søjle, og så placerer du et vejstykke fra den ene søjle til den anden. Der er en række regler for, hvad man må og ikke må, men det giver mest mening at sætte sig ind i, når man sidder med spillet.

I bygger på hver jeres vejnet, så du skal altid bygge videre på din egen vej. Og du må ikke røre modspillernes veje.

Fyld vejene med biler

Som sagt gælder det om at placere alle sine biler på vejen først. Du kan placere en bil, når det vejstykke, du placerer, krydser din modstanders vej. Men hvis du for eksempel bygger hen over en vej, må du kun placere en bil, hvis der ikke er andre veje oven over det vejstykke. Det lyder måske lidt kringlet, men det giver fin mening, når du først kommer i gang.

Du starter også med to-tre vejkryds. Det er gule søjlestykker, der blandt andet giver dig lov til at lade din veje dele sig, så du kan bygge videre i flere retninger.

Spillets taktiske aspekt går ud på at forhindre dine modstanderne i at score point med dine veje, samtidig med, at du prøver at komme tæt nok på til at kunne bygge over eller under deres veje.

Fuldt fokus og forsigtige fingre

I skal dog være meget forsigtige hele vejen igennem. For hvis du vælter dele af motorvejssystemet i løbet af din tur, skal det bygges op igen. Hvis du vælter din modstanderes veje, skal du give dem byggematerialer, der svarer til det, der er faldet ned. Og så risikerer du at løbe tør for byggematerialer, inden du kan placere alle dine biler.

Flot og solidt design

Spillet ser smukt ud. Designet er minimalistisk, og det er netop derfor, det er så fotogent. Det er også dejligt, at hele spillet er lavet af træ. Det giver en meget bedre fornemmelse end at spille med en bunke plastik.

Den eneste plastikdel er en pincet, som I kan bruge til at sætte biler på vejene. Det er især en fordel for os med lidt store fingre. Og så giver det også mulighed for at placere bilerne steder, som ellers ikke ville være mulige.

God blanding af fingerfærdighed og strategi

Tokyo Highway har en fantastisk blanding af strategi og fingerfærdighed. Efter et spil eller to får man en god fornemmelse for, hvordan man kan spolere modspillernes planer og fuldføre sit eget vejsystem.

Reglerne er enkle nok til at forklare på et par minutter, så man hurtigt kan komme i gang. Men samtidig er der en god mængde strategi i spillet, så det ikke kun handler om at have de mest rolige fingre. Derfor er det noget, jeg personligt har lyst til at spille flere gange end for eksempel Klodsmajor.

Hvert spil giver et helt nyt motorvejssystem, så ingen spil er ens. Med andre ord er der et væld af forskellige muligheder og strategier, der kommer i spil hver gang man spiller.

Spillet er anbefalet til børn på otte år og op, men det afhænger selvfølgelig af barnet. Nogle børn på under otte kan sagtens være med, mens andre måske skal vente lidt. Som forælder må man tage stilling til, hvor gode ens egne børn er til at koncentrere sig i længere tid og være meget, meget forsigtige.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerund

Se YouTube video om Tokyo Highway dexterity-spillet…

Decrypto spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 3 – 8 deltagere | Priser: Guldbrikken for Årets Selskabsspil 2019

“I Decrypto konkurrerer to hold om, hvem der er bedst til at sende kodede beskeder til sine holdkammerater – uden at fjenden bryder koden. Det er virkelig underholdende, fordi man hele skal holde balancen mellem at sige ord, der ikke er for åbenlyse, men heller ikke er så kryptiske, at dine holdkammerater ikke forstår… “

Bryd fjendens koder

I Decrypto er I delt op i to hold, der hver især forsøger at aflure modstanderholdets koder. Hvert hold har sit eget sæt af kodeord, som modstanderne ikke må kende til.

Decrypto er i bund og grund et ordspil, som så mange andre, men det er vidt forskelligt fra det meste andet, jeg har prøvet. Her kan du nemlig ikke gøre ledetrådene for nemme, når dine holdkammerater skal finde frem til det rigtige ord, for så serverer I sejren på et sølvfad for modstanderne.

Derfor er det et sjovt og hyggeligt spil for dig, der godt kan lide en udfordring.

Hurtigt i gang

I starter spillet med at sætte fire ord kort ned i hvert holds “afkodningsmaskiner”. Ordene på de fire kort er dem, du skal bruge til at sende koder til dine holdkammerater i løbet af spillet.

Dit hold kender dem, men de er hemmelige for modstanderne.

Holdene kan i princippet være så store som I har lyst til. Men det fungerer bedst med to til tre på hvert hold.

Hvis I er flere end det, bliver det svært at have en afdæmpet diskussion om ledetrådene.

Send talkoder til dine medagenter

I hver runde skal l sende en kode til jeres medspillere ved hjælp af stikord. Når det er din tur til at give ledetråde, tager du et kodekort.

Kortet viser en kode på tre cifre. Det ser altid med tallene 1 til 4, så hvert tal svarer til et af de ord, I har foran jer.

Du siger en ledetråd for hvert enkelt af de tre ord, der passer til tallene. Så kan dine medspillere – forhåbentligt – gætte den korrekte kode.

Inden de får chancen, får modstanderholdet dog først mulighed for at gætte koden. Det er noget sværere for dem, fordi de ikke kan se, hvilke ord I har foran jer. Men ordene er de samme gennem hele spillet, så efterhånden kan de begynde at danne sig et billede af, hvilke ord, I har.

Derfor gælder Decrypto i høj grad om at finde en balance, hvor du giver ledetråde, der er nemme at forstå for dine medspillere, men svære at afkode for modspillerne.

Det tager lige et par spil at finde den balance og derfor er det sjovest, hvis I kan nå at spille flere spil på en aften – eller i hvert fald spille med de samme deltagere igen en anden dag.

Hvert hold har i øvrigt en blok, hvor de kan skrive alle ledetråde ned i løbet af spillet, på den måde er det lettere at huske hvilke ledetråde, der hørte til hvilke ord.

Opsnap koder og undgå fejl

Hvis det ikke lykkes for dine medspillere at gætte den korrekte kode, får I en sort brik. I taber spillet, hvis I får to sorte brikker.

Til gengæld får I en hvid brik, hvis det lykkes for jer at afkode modstanderholdets besked. Og med to hvide brikker vinder I spillet.

Der en række regler for, hvordan du kan give ledetråde til dine medspillere. Som regel er det ord, men du kan også mime, tegne eller nynne en sang, hvis du foretrækker det.

Uanset hvad skal modstanderholdet dog have alle de samme informationer som dine medspillere.

De gange jeg har spillet, har vi holdt os til at bruge ord som ledetråde, og det fungerer rigtig fint. Så hvis du ikke er så vild med at mime, er der intet at frygte.

Ikke for meget ventetid

Decrypto er smart designet, så I undgår at bruge for meget tid på at vente på, at medspillerne sidder og finder på ledetråde.

Begge holds kodeskrivere skriver nemlig deres koder på samme tid. Det giver halvt så meget ventetid, som man kan opleve i andre lignende spil.

Der følger også et timeglas med spillet, som I kan vælge at bruge for at det hele til at flyde lidt hurtigere.

I kan for eksempel vende timeglasset, når det ene holds kodeskriver er færdig med at skrive sine ledetråde ned. Så har den anden kodeskriver begrænset tid til at blive færdig.

God underholdning for voksne og store børn

Decrypto er virkelig underholdende, fordi man hele skal holde balancen mellem at sige ord, der ikke er for åbenlyse, men heller ikke er så kryptiske, at dine holdkammerater ikke forstår, hvad du mener.

Man føler sig også som en ægte kodebryder, når man forsøger at pusle modstanderne ledetråde sammen og gætte deres ord.

Det hjælper også, at spillet er flot lavet med afkodningsmaskiner, hvor I læser kodeordene på noget der ligner små skærme, og kodekort, der ligner små disketter. Det leder tankerne hen på koldkrigstidens komplekse tænkespil mellem verdens stormagter.

Spillet fungerer bedst med børn på 12 år eller mere. Det kræver nemlig en stærk sproglig forståelse at finde de helt rigtige ledetråde.

Decrypto vandt i 2019 spilprisen “Guldbrikken” for Årets Selskabsspil.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

VIGA Ærteposespil anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Mål: B:34,5 x H:44,5 x D:31 cm | Materiale: Bæredygtigt træ | Antal: 1 spil med 3 ærteposer

“Ærteposespillet er hyggeligt og underholdende, og samtidig er det en glimrende måde at øve koordination og lidt matematik på. Og så dur det både indendørs og udenfor….”

Et hyggeligt spil der øver koordinationen

Skyd, ram og få point. Mere enkelt kan det ikke være. Det er sjovt, og det får konkurrenceånden frem i både store og små.

Ærteposespillets grundlæggende koncept slægter på klassikere som Kongespillet, Petanque og det mere traditionelle hesteskokast, som nok mest hører hjemme på middelaldermarkeder og landbrugsmuseer.

I alle de spil gælder det i bund og grund om at være præcis for at vinde. Og det kan være rigtig sjovt at spille – især når det går godt.

Enkelt og flot

Ærteposespillet er rettet mod børn, og er en perfekt måde at øve motorik og koordination. Spillet består af en træplade med en støttefod, hvor der er huller i forskellige størrelser. De største huller, der er lettest at ramme, giver færrest point, mens de mindste huller giver flest.

Det hele er udført i god kvalitet og med flotte farver. Den eneste lille anke er, at pladen har en tendens til at rykke sig lidt, hvis man rammer den lidt hårdt. Men det er heldigvis hurtigt løst ved at stille den op ad noget eller stille den på et tæppe. Og hvis den står på græs, rykker den sig ikke.

Ærteposer designet til børn

Spillet bliver leveret med tre fine, små ærteposer, der passer perfekt i hænderne på målgruppen: De mindre børn.

Vi fik også et ekstra sæt ærteposer med. De er lidt større end dem, der er med i pakken. Så de passer bedre til voksne.

De er også lidt sværere at kaste ind i hullerne på grund af størrelsen, og det er med til at give en mere jævnbyrdig konkurrence mellem store og små.

Det gælder selvsagt om at være præcis og koncentreret for at løbe med sejren.

Men i modsætning til Kongespillet og Petanque, har man ikke direkte indflydelse på modstanderens spil, så man undgår nemmere sure miner fra små (og store) modspillere. Men til gengæld har man ikke andre end sig selv at bebrejde, hvis det går skidt.

Spillet giver også mulighed for at øve lidt matematik, når man skal lægge tallene sammen lidt efter lidt.

Perfekt til indendørs brug

Personligt har jeg altid tænkt ærteposespil som en udendørsaktivitet. I mit hoved harmonerer det med at kaste rundt med tunge poser dårligt med glas, vaser, elektronik og alle de andre skrøbelige ting, man plejer at have indendørs.

Derfor var det positivt at få dette ærteposespil. Det hele er lidt mindre, og ærteposerne er ikke tunge nok til at gøre skade – medmindre man går målrettet efter det.

Den tilpassede størrelse gør spillet mere brugbart, fordi du ikke er begrænset af, om vejret er godt nok til udendørsaktiviteter. Vi har det stående fast i stuen, og min datter på snart seks år hiver det tit frem og spiller lidt med os, sine veninder eller bare lidt for sig selv.

Et ældgammelt koncept

Der ligger en lang historie bag denne type spil. Ærteposespillet er nært beslægtet med spillet Cornhole, som især er populært i USA.

I det spil gælder det dog om at ramme et enkelt hul og forhindre modstanderen i at gøre det samme. Amerikanerne har både klubber og landsdækkende mesterskaber i Cornhole.

Selvom USA nu er højborg for Cornhole, stammer det faktisk fra Tyskland, hvor der blevet taget patent på spillet helt tilbage i 1883. Det blev opfundet som en indendørs version af det endnu ældre spil Quoits, som stammer fra England.

God, hurtig underholdning

Men alt det er bare bonusviden. Det vigtigste er, om spillet er godt, og det synes jeg, det er. Det er en hyggelig, lille aktivitet, som du altid lige kan hente frem, når der er brug for fem-ti minutters underholdning.

Børnene elsker at lege med det, måske fordi der er et fysisk aspekt i det. Altså fordi man får lov at bevæge sig lidt (og kaste med ting indenfor).

For mig at se, er der ingen aldersbegrænsning på. Så snart barnet kan holde en ærtepose, kan han eller hun have det sjovt med at prøve at ramme hullerne. Det med at tælle point kan altid komme senere.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Jump In spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 15 – 30 min. | Spillere: For 1 person

“Jump In er en god tilføjelse til din spilsamling, hvis du kan lide en hyggelig udfordring. For selvom spillet handler om snedige ræve og nuttede kaniner, kan det sagtens give hovedbrud selv for voksne…”

Enkelt, nuttet og overraskende udfordrende

En lille æske med kaniner, ræve og svampe. Det er de helt enkle bestanddele i spillet Jump In, der er lavet af Smart Games. Spillet blev i 2018 nomineret til Årets Børnespil, af den danske prisuddeling Guldbrikken.

Målet med spillet er at få alle kaninerne i sikkerhed i deres huller. Men det er lettere sagt end gjort, for brikkerne må kun flytte sig på bestemte måder. Det kommer vi tilbage til om lidt.

Jump In er et hjernevriderspil designet til at blive spillet af én person ad gangen. Men man kan også godt være to om det. Når børn skal i gang med spillet, giver det for eksempel god mening at hjælpes ad, så de kommer godt ind i reglerne.

Stor variation i sværhedsgraden

Spillet indeholder et tykt hæfte med opgaver, som man kaste sig over. I hver opgave får du en startposition, som du sætter op på spillebrættet. Du sætter kaniner, ræve og svampe op som vist, og så er du klar til at forsøge at løse opgaven.

Der er i alt 60 opgaver, som spænder helt fra nybegynder til Wizard – altså troldmand. Det vil sige, at der er masser af udfordringer hente både for børn og voksne.

Enkle regler, svære udfordringer

Målet er som sagt, at alle kaninerne hver især skal ned i et af de fem kaninhuller. Det ser nemt nok ud ved første øjekast, men ligesom med skakbrikker kan kaninerne og rævene kun bevæge sig på bestemte måder.

Rævene kan kun glide frem og tilbage i den bane, de står i.

Kaninerne kan kun bevæge sig ved at hoppe over en forhindring. Det kan både være en ræv, en svamp eller en anden kanin. Hvis der er flere forhindringer efter hinanden, hopper kaninen helt over på den anden side af dem. På den måde kan de hoppe over mange felter ad gangen. Men til gengæld kan de ikke bare flytte sig til feltet ved siden af uden at hoppe over noget.

Svampene kan – selvfølgelig – ikke bevæge sig.

Flere regler er der ikke, men det er rigeligt til at gøre spillet interessant og udfordrende. Nogle gange skal man virkelig tænke sig om, før man finder ud af, hvordan man overhovedet kan få alle brikkerne i spil.

Kan du ramme high scoren?

Hver gang du rykker en kanin eller en ræv tæller det for et træk. Oven over hver opgave står der, hvor få træk opgaven kan løses med. De letteste udfordringer kræver kun fire træk, men de sværeste kan ikke løses med mindre end 30 træk. Så hvis du har brug for en ekstra udfordring, er der nok at gå i gang med.

I det hele taget er der virkelig mange udfordringer at tage fat på i forhold til, hvor enkelt spillet er. Det tager et godt stykke tid at tygge sig igennem alle 60 udfordringer. Og da det selvfølgelig er svært at huske en løsning på 20-30 træk, er der ikke noget i vejen for, at du kan spille hver udfordring flere gange.

Flot og gennemført design

Et godt spil bliver først rigtig indbydende, hvis også ser flot ud. Og det gør Jump In i den grad. Figurerne er designet i en nuttet tegneseriestil, der indbyder børn til at lege med dem.

Det hele er lavet i solid plastik og pakket ind i en lige så solid æske. Så der er mange års underholdning gemt under låget. Spillet er også let og kompakt, så der er for eksempel oplagt at bruge som underholdning på bagsædet på bilferien som et alternativ til skærme.

Et godt køb for hele familien

Jeg har spillet mange forskellige hjernevriderspil – blandt andet den gode samling fra SmartGames, som jeg også har anmeldt her på bloggen.

Men Jump In er et ekstra stærkt spil, fordi det både kan appellere til ungerne med det nuttede tema og samtidig er svært nok til, at det også kan sætte voksne skakmat nogle gange.

Med andre ord kan hele familien få glæde af spillet. Det gør det oplagt til at pakke i kufferten på ferien. Og det betyder selvfølgelig også, at man kun behøver at købe ét hjernevriderspil, som alle kan få glæde af.

Jump In IQ-spillet er anbefalet til børn fra syv år og opefter. Så snart man når til opgaverne på niveau 3, kræver det nemlig en god evne til at tænke nogle træk frem, for at have en chance for at løse opgaverne…

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Kingdomino: Age Of Giants anmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år| Spilletid: Ca. 15 – 30 min. | Spillere: For 2 – 5 deltagere | OBS: Udvidelsen kræver grundspillet!

“Kingdomino – Age of Giants en rigtig fin udvidelse til grundspillet. I får mere afveksling og flere muligheder for at vinde. Men heldigvis er spillet hverken blevet for indviklet eller langtrukkent. I kan stadig spille et spil på cirka 20 minutter…”

En god udvidelse til et hyggeligt spil

Kingdomino – Age of Giants bygger videre på originalspillet Kingdomino, så det bliver ved med at være spændende.

Kingdomino er i sig selv et hyggeligt strategispil for hele familien, og hvis I allerede godt kan lide det spil, kan I helt sikkert også lide udvidelsen Age of Giants. Det kan jeg lige så godt få afgjort med det samme.

Kingdomino er et enkelt spil, hvor det gælder om at opbygge et kongerige af de brikker, du trækker. Hver spiller trækker brikker og bygger sit eget rige, så normalt er der ikke så meget interaktion mellem spillerne.

Men det bliver der lavet om på med udvidelsen Kingdomino – Age of Giants.

Her kan du nemlig sende kæmper ind modstanderens kongerige for at forpurre deres chancer for sejr.

Udvidelsen giver også en række nye mål at gå efter, så der er flere forskellige muligheder for at vinde. Og sidst men ikke mindst får du også et flot tårn til alle de brikker, I skal trække i løbet af spillet. Lad os se nærmere på det hele.

Et kongerige af dominobrikker

Uden at tage reglerne fra A til Å, kan man sige, at Kingdomino går ud på at sætte brikker sammen så de danner store områder med ensartede landskaber.

I hver runde lægger I en stribe brikker frem, som spillerne så skiftes til at vælge mellem og lægge i deres kongerige. Men når man tager de bedste brikker, vælger man også sidst i den efterfølgende runde.

Derfor er det hele tiden balancegang mellem at få en god brik nu og måske få en endnu bedre en i runden efter.

Spillet slutter, når alle spillere har lagt 12 brikker.

Du får point for, hvor store områder du har lavet, og hvor mange kroner, der er i netop det område.

Kronerne er markeret på den enkelte brik. Så hvis du har et skovområde på fire felter, og der er to kroner i det område, skal du gange det op, så det giver otte point.

Områder uden kroner giver nul point, uanset hvor store de er. Når I har talt op for alle områder er vinderen (selvfølgelig) den spiller med flest point.

Nye muligheder

Det var Kingdomino i helt korte træk, og spillet er grundlæggende det samme med udvidelsen Age of Giants. I tæller fortsat felter og kroner, men nu har I også muligheden for at stikke en kæp i hjulet på modspillerens planer.

Age of Giants indeholder en god bunke nye brikker, som I blander ind med dem fra grundspillet. Der er to forskellige slags: Brikker med kæmper på og brikker med fodspor.

Når du får en brik med en kæmpe på, skal du placere den i dit kongerige som sædvanligt. Men bagefter skal du tage en af de kæmpefigurer, der følger med spillet og stille den på en af dine kroner. Den krone bliver ikke talt med, når I tæller point til sidst, så det kan hurtigt blive et dyrt bekendtskab.

Du kan heldigvis slippe af med kæmpen igen, hvis du trækker en af brikkerne med kæmpefodspor på. Så kan du nemlig fjerne kæmpen og give den til en af dine modspillere. Modspilleren vælger så selv, hvilken krone kæmpen skal stå på i deres kongerige.

Kæmperne tilføjer en ekstra dimension til spillet, for nu skal I ikke blot tænke på, hvilken brik der passer bedst ind i jeres kongerige. I skal også overveje, om det måske er smartere at tage en anden brik, hvor I kan få lov at flytte en kæmpe.

Udfordringer der giver afveksling

Den næste tilføjelse i Kingdomino – Age of Giants er en række udfordringer, der giver bonuspoint i slutningen af spillet.

I starten af hvert spil trækker I to bonusudfordringer. De kan for eksempel gå ud på at bygge et perfekt kongerige, hvor alle 12 brikker passer ind i en kvadrat, eller at bygge et kongerige, hvor din borg ligger helt ude i et hjørne.

Der er 17 udfordringer i alt, så hvert spil byder på en ny kombination af mål. Det er en god tilføjelse, der giver afveksling til et spil, som man hurtigt kommer til at spille mange gange.

Et genialt paptårn

Det sidste, du får i æsken med Kingdomino – Age of Giants, er et tårn til alle de brikker, I spiller med. Det er en helt lavpraktisk ting, men det er en genial idé at smide det med i pakken, fordi det gør spillet lettere at få på bordet.

Når man trækker brikker er det nemlig vigtigt, at ingen ser forsiden af brikken før tid. Og det bliver meget lettere, når man bare trækker brikker ud fra bunden af tårnet.

Forlænger Kingdominos levetid markant

Kingdomino – Age of Giants en rigtig fin udvidelse til grundspillet. I får mere afveksling og flere muligheder for at vinde. Men heldigvis er spillet hverken blevet for indviklet eller langtrukkent. I kan stadig spille et spil på cirka 20 minutter.

Det er dejligt, at udviklerne er kommet hele vejen rundt, så de både giver nye muligheder i selve spillet og gør spilflowet lettere med det nye briktårn.

Spillet egner sig til børn fra otte år, og med udvidelsen kan I nu spille fem personer ad gangen i stedet for fire. Så nu egner det sig også til familier, der er en anelse større end gennemsnittet.

NB: Udvidelsen Age of Giants, kan også bruges sammen med Kingdominos storesøster Queendomino.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Læs også spilanmeldelsen af Kingdomino

Læs også spilanmeldelsen af Queendomino

Kryds og Bolle spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 5 – 15 minutter | Spillere: For præcist 2 deltagere

“Kryds og bolle er et spil med en lang historie. Det er enkelt og hurtigt at spille for alle børn og voksne, og du kan få det i en toplækker kvalitet på Legebyen.dk. Pladen er i lyst træ og brikkerne er store og pæne. På trods af størrelsen, vejer de næsten ingenting, så de er meget lette at håndtere for selv de mindste brætspillere…”

En superklassiker i topkvalitet

Kryds og bolle er ikke bare et gammelt spil. Det er rigtig gammelt. Klassikeren skak er blevet spillet i cirka 500 år i nogenlunde den form, vi kender nu. Men spil som kryds og bolle er fundet så langt tilbage som år 1.300 før vores tidsregning. Det vil altså sige, at det er mere end 3.000 år gammelt.

De ældste eksempler på spillet er fundet ridset ind i tagsten i bygninger, der stammer fra det gamle Ægypten. Man kan forestille sig nogle arbejdere, der har fordrevet tiden med at spille kryds og bolle mod hinanden, mens de spiste deres frokost. Men ingen ved selvfølgelig, hvor indridsningerne reelt stammer fra.

Blev spillet i Romerriget

Senere finder man spillet i det romerske imperium omkring 100 år før vores tidsregning. Her blev det kaldt Terni Lapili, som betyder tre sten ad gangen. Det svarer til tre på stribe. I den version af spillet, havde hver spiller kun tre brikker, og derfor var der hele tiden åbne felter, så spillet kunne fortsætte i det uendelige.

De moderne versioner har typisk fire brikker til hver spiller, ligesom den version, jeg anmelder her. Men man kan jo altid fjerne en brik hver og gå de gamle romere i bedene.

Man ser kryds og bolle dukke op flere gange gennem historien, men det fik sit moderne gennembrud som et børnespil i England i 1884, hvor det hed Noughts and Crosses – altså nuller og krydser.

Enkelt og fængende

Ud over at være et af de ældste brætspil, er kryds og bolle også et af de mest enkle. Som du sikkert ved, gælder det om at få tre på stribe på en lille plade med ni felter. Du kan både få tre på stribe diagonalt, på kryds og på tværs.

Men det er netop fordi, spillet er så enkelt, at det har overlevet gennem tiden. Det kræver bare noget at skrive eller ridse med og en overflade at skrive eller ridse på. Og derfor har det været et oplagt tidsfordriv for to personer – i hvert fald inden vi fik smartphones.

Simpel strategi

Spillet går i høj grad ud på at tænke nogle træk frem. Men på grund af spillets enkle udformning er det noget nemmere at overskue de mulige træk end i skak for eksempel.

Derfor er det et perfekt spil til mindre børn. Allerede fra 4-års alderen kan de begynde at spille med. Lidt større børn kan bruge spillet til at begynde at lære det med at tænke et par træk frem. Og det er en evne, der kan blive værdifuld på mange måder.

I øvrigt kan man faktisk lære en metode til at vinde kryds og bolle hver gang. Men den må du selv Google dig frem til 😉

Et stykke godt design

Og nu til det, som hele den her anmeldelse egentlig handler om, nemlig luksus versionen af kryds og bolle, fremstillet i lækkert træ.

Reglerne kender du, så jeg fokuserer kun på kvalitet og udformning. Og begge dele er helt i top.

Pladen er i lyst træ og brikkerne er store og pæne. På trods af størrelsen, vejer de næsten ingenting, så de er meget lette at håndtere for selv de mindste brætspillere.

Et stykke godt design man kan have stående fremme.

Jeg går altid ind for at tingene bliver lavet i solid kvalitet og naturmaterialer, så det holder længe. Og det leverer Legebyen.dk med denne udgave at det klassiske spil.

Jeg har tidligere anmeldt Kalaha-spillet i luksustræ, og det har jeg stadig stående fremme, fordi det simpelthen er pænt at se på. Det skader selvfølgelig heller ikke, at det hele er designet her i Danmark.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

City Blox spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: Ca. 15-20 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“City Blox er et lettilgængeligt, taktisk spil om at bygge miniaturehuse med byggeklodser. Og det er perfekt til børnefamilier. Spillet tager kun 15 til 20 minutter at spille, så mon ikke der er tid til revanche, hvis man ikke lige vinder første runde…”

Et fængende spil, hvor alle kan være med

Hvem bygger først et hus, en skole og et supermarked? Det er, hvad I stræber efter i det danskudviklede spil City Blox.

Bygningerne skal bygges af Lego-agtige klodser og passe præcis ind i de byggeplaner, du får i starten af spillet. Undervejs møder du bump på vejen, når du ikke lige får de klodser du skal bruger, eller hvis du trækker et eventkort, der skaber problemer. Det kommer vi tilbage til lidt senere.

Kom i gang på 30 sekunder

I kan være to til fire spillere. Før spillet kan gå i gang, får hver spiller tre små byggeplader og tre landskabskort. Midt på bordet lægger I alle byggeklodserne, og så er I allerede klar til at dyste.

Byg efter planen

Landskabskortene er nøglen til hele spillet. De viser, hvordan din bygning skal se ud. De har samme størrelse som byggegrundene og i midten er der et eller flere huller. Når du lægger kortet på en byggegrund, viser det omridset af den bygning, du skal bygge.

De grønne landskabskort er til huse, de gule er til skoler og på de brune skal du bygge supermarkeder. Det hele bliver selvfølgelig bygget med klodser. Forskellen ligger bare i, hvor store de forskellige bygninger er.

Kortene skal ligge ved siden af din byggegrund og så skal du forsøge at placere byggeklodserne i præcis den samme form, som kortet viser. Først når du mener, du er færdig, placerer du kortet oven på din byggegrund for at tjekke, at du har bygget korrekt. Hvis klodserne passer præcist, er du færdig med den bygning. Men hvis ikke, skal du fjerne en af klodserne som straf.

Og den første spiller, der færdiggør alle tre bygninger, har vundet.

Klodser på auktion

Det er ikke helt nemt at finde klodser, der lige passer ind i dine byggeplaner, for du kan ikke vælge frit. I hver runde vælger en af spillerne, hvilke byggeklodser der skal være tilgængelige i den runde.

I et spil med fire spillere, tager du fire klodser og lægger dem midt på bordet. Du får lov at vælge først, og fortsætter det på tur rundt om bordet. I næste runde er det spilleren til venstre for dig, der vælger de fire klodser. Og så er du sidst i rækken, så du må nøjes med den sidste klods, der er tilbage, når de tre andre har valgt.

Hvis du ikke kan eller vil placere den klods, du får, må du sige pas og vente til næste runde.

Når alle har trukket en klods, placerer i dem hver især på en af jeres byggegrunde.

Valget af klodser er den vigtigste, taktiske beslutning i spillet. Samtidig med at du skal have en klods, du selv kan bruge. Kan du også gøre livet surt for dine modspillere ved at vælge klodser, der ikke passer ind med det, de skal bruge for at blive færdige med deres bygninger.

Træk et kort

Når du bliver færdig med en bygning, trækker du et eventkort. Eventkortene byder både på fordele og ulemper – enten for dig selv eller dine modstandere.

Hvis du for eksempel trækker kortet Frokostpause, skal du give det til en anden spiller, som så ikke er med i næste runde. Et andet kort giver alle mulighed for at vælge en klods mere. Og et af kortene gør, at du skal lægge en af dine byggeklodser tilbage igen.

Med andre ord kan man aldrig vide sig sikker, når man trækker et eventkort.

Kortene har hver en enkel illustration, men der er ikke noget tekst. Det gør det lidt besværligt, fordi man først skal trække et kort og så slå op i regelhæftet for at se, hvad ikonet betyder. Men når man har spillet nogle gange, kan man efterhånden huske ikonerne.

City Blox er flot og hyggeligt

City Blox er et virkelig vellavet spil med god kvalitet og flotte farver over hele linjen. Klodserne ligner til forveksling Lego-klodser og er lige så holdbare. Og alle kortene er plastikovertrukne, så de ikke tager skade af at blive brugt flittigt – eller hvis der nu skulle vælte et glas saftevand på bordet.

Spillet er udviklet af den danske spiludvikler Jacob Berg, og det er testet grundigt i hans familie. Det er et perfekt familiespil, fordi det er let at lære og giver mulighed for at alle kan være med.

Der er et klart konkurrence element, men der er ingen risiko for, at man går hen og bliver uvenner, som det for eksempel kan være tilfældet med gammeldags spil som Matador.

Spillet tager kun 15 til 20 minutter at spille, så mon ikke der er tid til revanche, hvis man ikke lige vinder første runde.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Læs også anmeldelsen af Temple Rush

Hungry Hugo spilanmeldelse

“Hungry Hugo er et enkelt og hurtigt spil, hvor det gælder om at være heldig og lidt snu for at være den første, der får bygget sin have færdig.
Hele familien kan være med – også de mindste. Derfor er det en fin intro til brætspil. Spillet fungerer bedst med tre til fire spillere. For hvis man kun er to spillere, er der mange ture, hvor man ikke kan komme videre, fordi Hugo står foran ens have. “

Beskyt din smukke have mod den sultne chimpanse Hugo..

I Hungry Hugo (Sultne Hugo oversat til dansk) forsøger I hver især at fylde jeres haver med flotte dekorationer, inden den store, sultne abe kommer og fortærer det hele. Heldigvis sover aben for det meste, men når den vågner, er den sulten, og så æder den det første og det bedste, den ser.

Hungry Hugo er et godt spil til de mindste børn. Det kan fungere fint cirka fra 4-års-alderen. Det er nemlig enkelt, farverigt og nemt at gå til. Det betyder også, at børn kan spille det selv uden en voksen, når de først har lært det.

Det er et flot spil, hvor man både har sit eget hus, man bygger, og kan vælge mellem en lang række farverige dekorationer til haven.

Byg huset og kom i gang

Inden I går i gang, samler I hver jeres hus. Det består af fem stykker, som nemt kan klikkes sammen.

Foran huset placerer I hver jeres lille have, hvor der er plads til fem dekorationer. Så blander I kortene og giver tre styk til hver spiller. I kan være op til fire spillere, og spillet er sjovest, hvis man er tre eller fire.

Til sidst placerer i figuren af Hungry Hugo foran en af jeres haver. Den spiller, som har aben – helt bogstaveligt – får også lov til at starte.

Så er I klar til at gå i gang. Spillet er enkelt og overskueligt. Hver gang det er din tur, spiller du et af de tre kort, du har på hånden.

Kort, kort og atter kort

Det vigtigste kort viser en spade. Det betyder, at du kan føje en dekoration til din have, så du er lidt tættere på at blive færdig.

Men du kan kun bruge det kort, hvis Hungry Hugo ikke står ved din have. Hungry Hugo sover nemlig som regel. Og hvis du begynder rumstere for meget rundt med spader og den slags, risikerer han at vågne. Og så går hans glubende appetit ud over din have.

Hvis Hugo står foran din have, kan du også være så heldig at have et kort, der giver dig lov til at flytte Hugo. Så snupper du en ladvogn og triller Hugo over til en af dine modstanderes have, og så er han deres problem.

Væk den slumrende abe

Når Hugo så står foran en anden have, kan du bruge megafon-kortet. Så slår du med den store terning, der afgør, om Hugo vågner eller sover videre.

Hvis han sover videre, sker der selvfølgelig ikke noget. Men hvis han vågner, spiser han et stykke dekoration fra den have, han står foran. Medmindre havens ejer altså har et banankort, som kan stille abens sult.

Hvis Hugo formår at fjerne alle dekorationer fra en have, begynder han at fortære spillerens hus. Huset består af fem dele, som man fjerner en efter en, indtil der til sidst måske ikke er noget tilbage. Det har vi dog ikke været ude for i nogen af vores spil.

Hvis du mangler et stykke af dit hus, skal du bygge det op igen, inden du kan bygge videre på din have. Så med andre ord er man slået et skridt tilbage i ræset for at vinde.

Den første, der får fyldt sin have med fem flotte dekorationer, vinder spillet.

Godt til familier med små børn

Hungry Hugo er som sagt helt enkelt. Der er selvfølgelig ikke den store strategiske dybde, men det er heller ikke meningen, når det er beregnet til de mindste.

Det fjollede tema og de flotte elementer rammer målgruppen rent.

Hungry Hugo er et spil hvor hele familien kan være med – også de mindste. Derfor er det en fin intro til brætspil.

Spillet fungerer bedst med tre til fire spillere. For hvis man kun er to spillere, er der mange ture, hvor man ikke kan komme videre, fordi Hugo står foran ens have.

Vi har også tilpasset spillet med nogle særregler om, at man også kan bruge to banankort til at lokke Hugo væk. Det gør spillet lidt lettere og hurtigere. På den måde kan man nemt finde på små særregler, så spillet passer endnu bedre til deltagerne.

Spillet er som sagt rigtig flot. De små fine huse og de farverige træer, blomster og nisser går rent ind hos de mindste…

God spillelyst!

– Søren Vinggaard Hellerung