Bål & Grill Redskaber anmeldelse

“Mit førstehåndsindtryk var, at det var utrolig høj kvalitet, holdbart og nemt at bruge. Wow - bål og grillredskaberne er nu blevet en fast del af vores lune sommeraftner. De er geniale, og maden bliver bare endnu bedre, fordi redskaberne er fremstillet af støbejern, som fordeler varmen endnu bedre, samt optager og afgiver meget mere varme. Bon-fire pandekagepande og snobrødspinde har alle en lille krog i toppen, der gør at det er nemt at holde styr på redskaberne - de hænges nemt på en skrue, så de er hurtige og nemt tilgængelige, når der skal gang i bålet!”

En anmeldelse af bål og grillredskaber

I takt med at sommeren nærmer sig, giver det os mulighed for at nyde vores skønne natur, vores haver og andre udendørsområder ☀️ I den forbindelse har vi testet nogle top lækre bål og grillredskaber, fra blandt andet Bon-fire og Dangrill!

I anmeldelsen vil I kunne læse om: Bon-fire's pizzaplade, Bon-fire's grillplade, Bon-fire's snobrødspinde, Bon-fire's pandekagepande, samt Dangrill Popcorn-nettet! Alle fem grillredskaber er nærmest er uundværlige på smukke solskinsdage og lune sommeraftener, foran bålet - eller når der kokkereres lækker aftensmad på grillen.

Jeg vil forsøge, at gøre jer lidt klogere på hver enkelt ting i løbet af min anmeldelse.

Legebyen.dk har et stort udvalg af tilbehør, til både bålet og grillen fra flere forskellige stærke 'brands'.
Du kan se hele udvalget ved at klikke lige her!

Historien bag Bon-fire

Det er kok René Stage og designer Torben Eriksen, der har skabt og udviklet Bon-fire og virksomhedens produkter siden firmaets start i 2006.

Historien bag Bon-fire begynder med mødet mellem to vennepar, hvor især mændene hygger sig med at grille og lave mad over bål. Bon-fire er således bygget op omkring familiens bålkøkken, hvor udgangspunktet for de to virksomhedsejere og venner har været at skabe et funktionelt, prisbilligt og all-round udendørskøkken, som også designmæssigt kan være en pryd i haven, på terrassen eller ved sommerhuset.

Med Bon-fires bål- og grilludstyr er du sikker på hyggelig udendørs madlavning tilberedt på redskaber af høj kvalitet, og som tåler at blive brugt. Bon-fire står for funktionelle kvalitetsprodukter, der er prisvenlige, og som fremmer det gode udeliv.

Det hyggelige og sjove ved et Bon-fire bålkøkken er især, at alle kan være med, store som små, når der skal kokkereres over bål. Og du bør ikke nøjes med at grille pølser og lave et traditionelt snobrød – med Bon-fire produkterne kan du både koge kartofler, lave supper og gryderetter brød og grøntsager til. Ligesom du kan poppe popcorn, bage pandekager eller hvad med at lave en æggekage – kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan tilberede over et bål.

Bon-fire er selvfølgelig dansk produceret!

Bon-fire pizzaplade af støbejern

Hvad er en lun sommeraften, uden en lækker hjemmelavet pizza, på grillen? Herhjemme hører det sig hvert fald til! Og i takt med, at jeg er datter af en pizzamand, så har vi utrolig høje forventninger, når vi bevæger os ud i pizzaverdenen!

Der skal være tilpas mængde fyld på, for at bunden bliver perfekt sprød, kanterne skal være luftige - så ingen ønsker at efterlade kanterne! Nogle krav, der kan være svære ramme til perfektion - specielt når man sammenligner med sin fars pizzaer, fra pizzeriaet. Man kommer aldrig til at lave pizzaer magen til selv - slet ikke på en grill - men, man kan komme rigtig rigtig tæt på! Her kommer Bon-fire pizzapladen af støbejern i spil - den perfekte pizzaplade til grillen, eller bålet! Vi bruger den på gasgrillen.

Hvem elsker ikke pizza? – og især dem med sprød bund, hvilket Bon-fire pizzapladen giver din pizza, takket være den høje varme, som støbejernet afgiver til pizzabunden nedefra, tillige med at fugten ledes væk via pizzapladens huller. Det efterlader pizza'en super sprød - og SÅ lækker - på absolut ingen tid, netop fordi at støbejernet optager og afgiver så meget varme, at den lækre pizza er færdig på ingen tid!

Vi har altid haft en pizzasten – og nu har vi løbende lavet pizzaer på både pizzapladen fra Bon-fire og på vores gamle pizzasten, og her er der ingen tvivl, Bon-fire pizzapladen vinder! Derudover er den nem at rengøre efter brug.

En ekstra fordel er at støbejern er et enormt slidstærkt og robust materiale, og man kan derfor nyde hjemmegrillede pizzaer i mange år frem, når man bruger pladen. Den kan både anvendes over bål, på gasgrill og kuglegrill.

Vores drenge laver altid deres egen pizza! Jeg sørger for en lækker bund, og de kommer deres ynglings fyld ovenpå. Tomatsovs, revet ost og kebab, det er favoritten. Personligt er jeg mest til skinke og oksekød - men, man kan selvfølgelig altid blot komme sin egen ynglings topping på!

Mærke: Bon-fire

Materiale: Støbejern

Mål: Ø:30 x L:38 x H:3,7 cm

Vægt: 2 kg.

Så, har du planer om at lave lækre hjemmelavede pizzaer, på grillen eller, på bålet, så er denne Bon-fire pizzaplade et must-have!

Bon-fire grillplade af støbejern

Akkurat som Bon-fire pizzapladen, så er grillpladen fra bon-fire også fremstillet af støbejern! Lige præcis denne udgave af grillpladen har min mand ønsket sig længe - men aldrig fået taget sig sammen til at købe, eller fået foræret.

Så han var glad, da den kom ind af døren! Det er der en hel speciel årsag til. Støbejern bliver nemlig mere varmt og optager og frigiver varme bedre, end en almindelig grill. Derfor fordeler grillpladen også varmen 100%.

Vi kender det alle sammen, det er så irriterende når vores ovn varmer mere i den ene side, end den anden, og bollerne i højre side er brændt... Det er det samme på en gasgrill, når man eksempelvis laver T-bone steak. Den ene side bliver ofte færdig før den anden.

Ved brug af Bon-fire grillpladen, så sikrer man, at kødet får den samme temperatur på hele overfladen på en gang, da grillpladen fordeler varmen hele vejen rundt. Og det bliver altså bare en bedre, saftigere og mere mør bøf du kan servere til sidst! Mums.

Hvis du er til lækre, saftige og møre bøffer på grillen, så kan jeg kraftigt anbefale at købe grillpladen! Dine grill-skills bliver SÅ meget bedre.

Bemærk også, at man eksempelvis kan lave asparges med bacon omkring på grillpladen, uden de falder ned igennem risten på grillen. Også tomater, auberginer og meget andet grønt, som normalt lettere ville falde ned igennem hullerne i risten på grillen, kan nu grilles til perfektion. Ved brug af grillpladen falder maden ikke igennem, da mellemrummene er mindre.

Mærke: Bon-fire

Materiale: Støbejern

Måler: 29 x 36 x 1,8 cm

Vægt: 1,6 kg.

Bon-fire Pandekagepande af støbejern

Hvis du, ligesom os - er vilde med pandekager i alle former og afskygninger, så er pandekagepanden noget du skal investere i! Mums, siger jeg bare!

Pisk en helt almindelig pandekagedej sammen. Kom lidt smør på din pandekagepande.

Derefter lidt dej! Vend pandekagen undervejs - efter den har været kort tid over bålet - og wupti! Så er den klar til servering.

Servér pandekagerne med sukker, syltetøj, friske bær eller hvad du lige har lyst til! Pandekagerne bliver SÅ meget bedre over bålet, smagen er meget mere fremtrædende og de bliver så lækre!

Fordi pandekagepanden er fremstillet af støbejern fordeler den varmen endnu bedre end en almindelig pande! En ekstra bonus er, at dejen ikke sidder fast, fordi den får så meget varme, at den med det samme slipper panden.

Det er klart blevet Lasses nye favorit beskæftigelse, at sidde foran bålet, og lave pandekager til ham og lillebror. De hygger sig omkring det, sammen! Det er fantastisk at se!

Begge mine drenge har gået i skovbørnehave, og har dagligt beskæftiget sig med bål i børnehaven, og netop derfor falder det vores drenge helt naturligt, at begå sig omkring åben ild, men hav altid lige et øje på dine børn, når I skal lave mad på bål eller grill!

Panden har langt skaft på 130 cm, så man har passende afstand til bålet.

Skaftet på pandekagepanden er 2-delt og fylder derfor ikke meget under transport. Skaftets dele skrues sammen og holdes sikkert på plads med en lille skrue i samlingen.

Pandekagepanden kan faktisk også bruges, hvis man får lyst til en lille frokost pizza over bålet. Vi lavede små frokost pizzaer, og det var super lækkert!

Dangrill Popcorn net - Ø:21,5 cm

En lun sommeraften, med bålet tændt. Dynerne med ud i loungesættet og Ipad, der er klar til afspilning med Disney-sjov, det eneste der mangler er vores trofaste snack en fredag aften - nemlig popcorn! Og de smager da bare endnu bedre, når man selv popper dem, over bålet!

Drengene synes det var så sjovt og spændende, at man kunne se, hver gang en kerne blev til popcorn og følge med i processen.

Det var simpelthen super nemt at gå til.

Man køber popcorn kernerne i en pose, hælder 1 dl i nettet og ved nettet er der en hank, så de 2 net holdes sammen og danner en kugle, og ligeledes på stangen er der en klips, der holder stængerne sammen, og ind over ilden med popcornene.

Når de første popcorn popper, så trækker man nettet lidt væk fra ilden, så de ikke bliver brændt, men blot får den høje varme fra ilden. 1-2 minutter senere, så er der hjemmelavet popcorn fra bålet!

Det er lækkert. Vi kommer altid godt med salt på og røre en klat smør i - bare lige et godt råd herfra!

Mål:

- Net: Ø21,5

- Hele stangen: 120 cm.

Håndtaget er i træ og resten er i rustfrit stål.

Bon-fire Snobrødspind i sort emalje

Det her er mine drenges favorit! De elsker alle former for brød, og så er det jo bare endnu bedre, når det bliver tilberedt over bålet.

Mine drenge var hurtige til, at få hjulpet med at finde tingene frem, så vi kunne lave en omgang snobrødsdej, imens far fik gang i bålet.

Snobrødspindene er lavet med en spids af støbejern, som er coated med sort emalje. Det gør at brødet nemt kan tages af pinden når det er færdigbagt og så passer hullet perfekt til en pølse. Smart! Så har man lige verdens bedste hjemmelavede pølsehorn!

Stykket hvorpå man sætter dejen er fremstillet af støbejern. Ligesom på flere af de andre grill og bålredskaber, så fordeler det varmen på hele brødet perfekt. Brødet bliver færdigbagt over det hele på samme tid og det gør, at det slipper stangen nemt og uden problemer, når snobrødet er færdigbagt.

Det er genialt og nemt for børnene, fordi de ikke behøver at mærke på det hele tiden, men blot kan se, hvornår brødet ligeså stille løsner sig.

Efter at have spist et pølsehorn, så skulle vi jo også have dessert. Drengene viklede selv dejen omkring snobrødspindene da de havde kølet af. Og da de ekstra snobrød var færdige, kom Lasse syltetøj indeni og Felix fik vaniljeis i sit brød. Det er nok en af deres ynglings desserter. Og jeg kan kun sige, at vi forældre selvfølgelig fulgte trop, med at pukke lækkerier indeni brødene. Vi fandt snart ud af at putte skumfiduser i, så vi kunne få en omgang S’mores. En rigtig klassiker!

Snobrødspindene er i super lækker kvalitet, med 110 cm delbart træskraft.

Total længde 140 cm.

Det er muligt, at tilkøbe Snobrødsholder i jern - 59 cm

Alt i alt vurdering af bål og grill redskaberne

Wow - bålredskaberne er blevet en fast del af vores lune sommeraftner. De er geniale, og maden bliver bare endnu bedre, fordi redskaberne er fremstillet af støbejern, som fordeler varmen endnu bedre, samt optager og afgiver varmen meget bedre.

Bon-fire pandekagepanden og snobrødspindene har alle en lille krog i toppen, der gør det lettere at holde styr på grillredskaberne. De hænges nemt op på en skrue i redskabsskuret når de ikke bruges og de er hurtige at finde frem igen, når bålet endnu engang skal tændes!

Vi har vores grillredskaber til at hænge fast, i vores grill-område. Vi er så positiv overrasket over redskaberne, og det er bestemt ikke de sidste produkter fra Bon-fire eller Dangrill vi kommer til at investere i.

Vi er blevet SÅ glade for dem herhjemme! Min mand, som normalt står for madlavningen, er også positiv overrasket og kæmpe fan allerede! Alle bålredskaberne har til fælles, at de er nemme at rengøre, hvilket for mig også er et stort plus!

Vores ynglings grillredskab må absolut være pizzapladen, men vi er også to kæmpe pizza-elskere herhjemme, altså os voksne! Børnenes favoritter er helt klart de to snobrødspinde. Man forstår det jo godt, for der kan bruges utallige timer sammen, foran bålet med at bage. Og brødene kan efterfølgende fyldes, med både kød fyld og lækre dessert favoritter.

De største anbefalinger får grillredskaberne med herfra! Go' sommer :)

- Sarah Grønbæk

Anmeldelse af legetøjBonfireCategory_anmeldelse af legetøjDangrill

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen