BiOBUDDi Byggeklodser Med Dyr anmeldelse

Alder: Fra 18 mdr. | Materiale: Miljøvenligt BIOplast | 1 kasse med 27 dele

“Sprogstimulation og indlæring er min første tanke, da jeg åbner for kassen med BiOBUDDi klodserne med dyr...”

Vi modtog BiOBUDDi's skønne klodser med dyr på til stor fornøjelse for mine to små piger. Sættet består af en lille plade og klodser til at sætte på. De fleste af dem er med hvide glatte overflader hvor du selv sætter de klistermærker på du ønsker.

Min 3 årige datter var med til at vælge hvilke mærker vi skulle sætte på. Pakken indeholder nemlig et par ekstra klistermærker så der er lidt at vælge imellem. Der er også nogle farvede klodser som har dupper på til at bygge med. Her sættes der klistermærker på siderne af klodsen, De dækkes af mærker hvor der også er dyr, men i flertal hvor man kan øve at tælle. Pakken indholder 27 skønne klodser som endda er CE-mærkede og miljøvenlige.

Sprogstimulation og indlæring var min første tanke da jeg åbnede pakken. Og det må jeg sige det har levet op til. Vi har øvet hvad dyrene hedder, hvilke lyde de siger og hvor mange der er på. Samt tegnet for dyret da vi bruger babysigning.

Fra en pædagogisk vinkel er det et fantastisk redskab til sprogstimulering og genkendelses redskaber for børn. Det kan hjælpe børn med at udvikle sprog fra en tidlig alder.

Jeg har brugt sættet både på mine egne to små børn på 18 mdr. og 3 år, samt børnene i min privat pasningsordning til netop dette. De synes det er sjovt at tag en klods op og sige hvad dyret hedder - eller sige lyden, som dyret siger for de smås vedkommen.

Med den 3 årige har vi også legede en “kan du gemmeskue/finde leg”, hvor jeg spørger om hun kan finde de dyr som har 4 ben ? Eller hvilke dyr bære rundt på deres eget hus ? Dette styrker børns forståelsen og gør indlæringen lettere, samt letforståeligt, da man kan se svaret. Alt læring igennem leg gør det bare nemmere for barnet at lære og huske. Jo flere gange vi tager den samme klods op og snakker om dyret. Jo lettere er det for barnet at genkende det og sætte ord på det.

Vil varmt anbefale BiOBUDDi sættet, set fra den pædagogiske vinkel, men også som mor. Mine børn har allerede haft klodserne i brug mange gange. Især den 3 årige sætter sig tit selv med dem og leger med dyrene. Dog har hun lidt svært ved selv at få klodserne af pladen.

Alders anbefalingen hedder fra 18 måneder hvilket nok er sat fordi børn undersøger og smager på alt ting, hvilket jeg hurtigt erfarede, da klistermærkerne blev suttet lidt i stykker. Så har du børn under den anbefalede alder, så vent med at sætte klistermærkerne på, indtil de ikke længere stopper alting i munden. Du kan også gøre som jeg gør, nemlig at lege med BiOBUDDi legetøjet det under opsyn da de sagtens kan få glæde af klodserne alligevel.

Sidder du og tænker “Jamen jeg har allerede DUPLO og gider da ikke have to slags klodser” så kan jeg fortælle dig, at klodserne passer sammen med DUPLO, både på deres plader og sammen med andre klodser. Så du kan sagtens sætte dem på ønskelisten alligvel.

Hvis du har lidt større børn og tænker de måske er lidt for store, så vil jeg klart anbefalede dig at få fat i BiOBUDDi's Dyresæt alligevel. Her kan børnene selv bygge dyrene ved hjælpe af klodser med øjne og forslag til hvilke dyr der kan laves. Men den skønne fri fantasi børn har, kan også rigtigt blive stimuleret. Spændene og nye arter kan komme til live i deres helt eget dyrerige.

BiOBUDDi byggeklodserne er fremstillet af genbrugeligt BIO-plast, og er derfor miljøvenlige. De bliver fremstillet af materialer fra sukkerrørsproduktion og så kan legetøjet genbruges til nyt legetøj - eller andre produkter i fremtiden. Det får en klimavenlig mor som mig til at klappe i hænderne af glæde. Jeg synes det er skønt med et produkt mine børn lærer noget af, men samtidig både indbyder til lege og fantasi men også er lavet på den mest hensynsfuld måde i forhold til naturen.

Alt i alt så er sættet en sjov og lærerig måde, at introducere dyr til småbørn og stimulere deres sprog.

- Kamilla Buch

Anmeldelse af legetøjBiobuddiCategory_anmeldelse af legetøj

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen