BRIO Fjernstyret Racebil anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Materiale: Plast & FSC-certificeret træ | Certifikater: CE godkendt, Grüner Punkt og FSC-certificeret.

"Jeg kan uden tvivl give den fjernstyrede racerbil fra BRIO de varmeste anbefalinger med på vejen. Med den, vil de mindste børn få en succesoplevelse og føle sig store og selvstændige, når de helt uden hjælp fra mor og far, kan køre på eventyr med den seje bil..."

En anmeldelse af BRIO's fjernstyrede racerbil

Vroom, vroom, vroooom.... Nu kan jeres lille guldklump blive den heldige ejer af den flotte fjernstyret racerbil fra BRIO. Hvem vil ikke gerne have en fjernstyret bil og så endda en sej rød racerbil.?

Da vi modtog den seje fjernstyret racerbil, ankom den i en flot kasse, som med det samme ville fange alle små børns opmærksomhed. Bilen var hurtigt pakket ud af kassen og så var det bare at sætte batterier i bilen og i fjernbetjeningen og så kunne legen gå igang.

Den røde bil henvender sig til både drenge og piger, allerede fra 2 års alderen.

Fjernbetjeningen er simpel og let at finde ud af. Der er kun fire store knapper, nemlig frem, tilbage, til venstre og højre.

(Bruger 7 stk. AA batterier, 3 stk. til fjernbetjeningen og 4 stk. til bilen. De medfølger ikke.)

Racerbilen er rød og lavet af plast, den måler 26 cm. Har hvide striber og et hvidt et tal på siden. Hjulene er hvide med sorte hjulkapsler. Forhjulene er lavet af plastik og baghjulene af gummi. På den måde kører den rigtig godt på gulvet, også når den drejer med fart på.

Racerkøreren er lavet af FSC træ og har en gul hjelm på, så sikkerheden er i orden.

Bilen er fremstillet af plast og FSC certificeret træ

Hvad betyder FSC certificeret træ? Sådan tror jeg mange tænker, jeg vidste ihvertfald ikke hvad det betød, før jeg undersøgte det nærmere. Nu hvor jeg er bevidst om betydningen, så synes jeg det også er vigtigt at gøre andre opmærksom på dette.

Forkortelsen FSC står for Forest Stewardship Council.

FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir.

Vi kan derfor finde FSC-mærket på produkter af træ og papir, som vi kan købe med god samvittighed.

Vi kan købe produkterne med god samvittighed, fordi der i en FSC-skov ikke bliver fældet flere træer, end skoven kan nå at reproducere.

Ikke nok med det, så er FSC også en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.

Efter at have fået den viden, er jeg fremadrettet opmærksom på om produkter er FSC mærket, da jeg synes det er vigtigt at passe på naturens planteliv og dyreliv.

Den fjernstyrede bil er lavet af BRIO

BRIO er en stor svensk legetøjsproducent, som er mest kendt for de mange forskellige slags tog og togbaner af træ, men BRIO laver meget andet end tog og tilbehør til togene.

Vi har nok alle sammen haft fornøjelsen af at lege med legetøj fra BRIO da vi var børn. Jeg husker ihvertfald tydeligt, at jeg legede med flere forskellige ting fra BRIO, da jeg var helt lille.

BRIO producerer bl.a. også legetøjsbiler, dukkevogne, hammerbræt, spil, gåvogne, gåbiler og meget meget mere.

Deres legetøj er produceret i så god og holdbar en kvalitet, at det uden problemer kan gå i arv fra generation til generation, og endda stadig se ud som nyt.

Den seje røde racerbil har været et kæmpe hit herhjemme og det er jeg sikker på, at den også vil være i alle andre børnefamilier, hvor der er små nysgerrige børn. Endelig er det muligt at få en sej fjernstyret bil til de mindste, som de kan få mange timers sjov og kreativ leg ud af.

Når de små børn leger med racerbilen, så vil de styrke og stimulere mange forskellige områder. Fantasien, nysgerrigheden og kreativiteten vil blive styrket, når barnet finder på en sjov leg, imens bilen suser rundt i huset, med barnet lige bagefter sig.

Koncentration, hånd-øje-koordination, afstandsbedømmelse, selvstændighed og fordybelse er også noget barnet vil styrke, når det lille barn skal lære at bruge fjernbetjeningen og styre bilen igennem hele huset, uden om møbler og andre forhindringer. Finmotorikken vil også blive stimuleret og styrket, når barnet bruger fjernbetjeningen.

Det er blot nogle af de områder som din lille guldklump vil styrke, helt uden at bemærke det, da alt dette foregår igennem en sjov og spændende leg.

Selvom det lille barn hel sikkert løber lige bagefter racerbilen, når han/hun styrer den, så er det slet ikke nødvendigt. Fjernbetjeningen og bilen kan nemlig fungere med helt op til 15 meters afstand. Barnet kan derfor nemt ligge i sofaen og styre den røde racer rundt på stuegulvet og ind og ud under sofaen.

Når vejret er godt, så kan jeres guldklump uden problemer tage den seje racerbil med udenfor, så vennerne på vejen også kan se bilen suse afsted. Efter at have haft bilen kørende rundt i hele huset og set hvor meget glæde den skaber og hvor mange timers underholdning der er i den, så er jeg glad.

Den er et kæmpe hit!

Villads på lidt over et år, kan endnu ikke styre bilen korrekt, men han er nysgerrig og interesseret og han vil gerne prøve.

Da både bil og fjernbetjening er i rigtig god og holdbar kvalitet, så er der intet i vejen for at lade Villads prøve, så længe han er under opsyn af en voksen, hvilket han altid er.

Han forsøger at styre bilen og jeg er sikker på, at han snart har helt styr på det. Men indtil da, så øver han sig og ser på at jeg eller storebror kører bilen.

Dette skaber også stor glæde, Villads suser lige efter racerbilen for at fange den og griner højt imens jagten er igang, det gælder også hvis racerbilen kører efter Villads og han forsøger at slippe væk.

Jeg er sikker på, at rigtig mange børn vil elske denne røde fjernstyret racerbil fra BRIO. Den vil være en perfekt fødselsdagsgave eller julegave, til de små fartglade drenge og piger.

Bilen kan også betjenes af børn med særlige behov, da fjernbetjeningen er let at trykke på og man behøver ikke sidde med den i hånden. Den kan ligge på barnets skød eller ved siden af i sofaen og barnet kan så ligge sin hånd derpå så knapperne bliver trykket ned.

Det er ikke vigtigt, at man styrer bilen korrekt eller at man kører udenom alle forhindringer. Det handler om at hygge sig og have det sjovt, der er ingen regler for hvordan man skal køre eller styre. Man gør det så godt man kan.

Jeg kan uden tvivl give den fjernstyret racerbil fra BRIO de varmeste anbefalinger med på vejen. Med den, vil de mindste børn få en succesoplevelse og føle sig store og selvstændige, når de helt uden hjælp fra mor og far, kan køre på eventyr med den seje bil.

Lad jeres lille barn slippe fantasien løs og køre på opdagelse, hvis I er heldige, så må I måske være med i legen.

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af BRIO's babylegetøj

Læs også anmeldelsen af BRIO's Safari Eventyr Togsæt for de mindste

Anmeldelse af legetøjBrioCategory_anmeldelse af legetøj

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen