Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En anmeldelse af BRIOs røde lukkede mini-labyrint

"Konceptet er enkelt, men det har en nærmest hypnotiserende effekt på nogle børn. Og så skader det bestemt ikke, at spillet udvikler både koncentrationsevne og fingerfærdighed."

BRIOs lukkede mini-labyrint anmeldelse

“Tålmodighed, koncentration og fingerfærdighed er tre af de vigtige evner, dit barn øver sig på, med BRIOs kuglelabyrinter. Her er den i en version for de mindste.”

Lærerigt tidsfordriv for de mindste

BRIO har lavet kuglelabyrinter i mere end 50 år, og man kan få dem i mange forskellige afskygninger. Her på bloggen har jeg allerede anmeldt den store udgave af labyrinten, Hvor man kan vælge mellem flere sværhedsgrader. Den anmeldelse kan du læse her.

BRIOs mini-labyrint egner sig til de mindste børn, som er ved at øve sig på deres koordination og koncentration.

I de fleste andre labyrintspil gælder det om at undgå hullerne og nå helt i mål. Men den her er lidt anderledes. Det er nærmere et legetøj end et spil. Nu gælder det faktisk om at falde igennem til den anden side, og der er flere veje til målet.

En uendelig labyrint

Labyrinten har to sider, som er inde i en lukket, gennemsigtig boks. Når man når til hullet på den ene side, falder kuglen igennem og ender på den anden side. Så vender man hele æsken og spiller videre. På den måde er labyrinten uendelig. Der er som sagt flere veje frem på begge sider, så man behøver ikke at tage den samme hver gang.

Den uendelige bane gør, at børn kan blive opslugt af spillet i længere tid, end man lige forventer. Måske også fordi de slipper for den frustration, der er forbundet med hele tiden at falde i, som i udgaverne for de større børn.

Velegnet for de mindste

I stedet for at styre med drejeknapper på siden, er der solide håndtag i hver side. Man holder bare fast og hælder boksen i forskellige retninger for at få kuglen til at rulle. Det gør styringen helt enkel, så selv de mindste kan være med.

Den lukkede konstruktion er også et stort plus for familier med små børn, hvor de mindste måske ikke kan modstå fristelsen til at smage på den flotte metalkugle. Kuglen er lukket inde, så der er ingen risiko for at den bliver slugt eller forsvinder.

Lidt større børn kan konkurrere om at få kuglen hurtigst igennem labyrinten, så der er også mulighed for at bruge det som et spil.

Solid kvalitet

Som altid med BRIO er der ikke en finger at sætte på kvaliteten. Labyrinten er bundsolid, så den kan formentlig tåle at ryge på gulvet utallige gange.

Der er ingen skarpe hjørner eller ting, der kan hives af, så man skal være ualmindeligt kreativ for at komme til skade med den.

Sjovt for de mindste

Jeg vil anbefale BRIOs mini-labyrint til familier med børn på 2 til 4 år, selvom æsken først anbefaler spillet fra 3 års alderen, så kan man altså sagtens lege med, selvom man kun er 2 eller 2½ år.

Konceptet er enkelt, men det har en nærmest hypnotiserende effekt på nogle børn. Og så skader det bestemt ikke, at det udvikler både koncentrationsevne og fingerfærdighed.

– Søren Vinggaard Hellerung

Søren Vinggaard Hellerung

Vi er en familie på tre, som ofte spiller brætspil. For os er det en god måde at bruge mindre tid på skærme og mere tid på at hygge med hinanden.

Vores datter, Agnes, er årgang 2014, så hun er stadig mest interesseret i de helt enkle spil. Mor og far spiller med, men når den lille er lagt, kommer de mere indviklede spil på bordet.

Her er vores yndlingsspil lige nu:

Agnes’ favoritter
1. Uno
2. Klodsmajor
3. Santorini

Voksenspil
1. Pandemic
2. 7 Wonders Duel
3. Quacks of Quedlinburg

Skriv et svar