Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Kategoriarkiv Anmeldelse af legetøj

Magna-Qubix anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materialer: Plast & Magneter | Læringskoncept: STEAM-legetøj

“Magneterne fra Magna-Qubix kan også anvendes af børn med særlige behov. Det kan bl.a. være børn med finmotoriske vanskeligheder, som normalt er udfordret, når de skal bygge og konstruere. De tykkere brikker, har disse børn meget lettere ved at sætte sammen og det at magneterne kan sættes sammen på alle måde, gør legen nemmere…” 

En anmeldelse af Magna-Qubix fra Magna-Tiles

Vores familie, har denne gang set nærmere på det farverige magnetlegetøj, Magna-Qubix. (Det er fremstillet af firmaet, der også laver Magna-Tiles)

Jeg kendte ikke ret meget til mærket inden, men jeg havde godt set på de sociale medier, at det er virkelig populært i mange forskellige lande.

Jeg var derfor meget spændt på, selv at få lov til at undersøge det nærmere og få lov til at danne min egen mening om det magnetiske legetøj. 

Nu tænker I måske, hvad er Magna-Qubix? 

Magna-Qubix er “lillebror” til de populære og fantastiske Magna-Tiles

Magna-Tiles blev opfundet af en japansk matematiklærer, som kaldte de mange brikker for Pythagoras. I 1996 opkøbte en amerikansk sælger rettighederne, efter at have set de fantastiske magnetbrikker på en rejse i Japan. Fra år 1997, har man derfor kunne købe de seje brikker under navnet Magna-Tiles.

Nu melder næste spørgsmål sig nok, nemlig:

Hvad er forskellen på Magna-Tiles og Magna-Qubix? Jo, nu skal jeg forsøge at forklare lidt om forskellen.

Magna-Tiles er flade 2D brikker, hvor magneterne er placeret langs kanten af hver brik. (Lige undtagen Freestyle sættet, som også indeholder brikker med magneter midt på brikkerne.)

Magna-Qubix er lige modsat. Her er det tykke 3D brikker/klodser og magneterne er små kugler, som kan flytte sig inde i brikkerne. 

De tykke brikker er derfor noget nemmere at bygge med, da det ikke har nogen betydning hvordan polerne i magneterne vender. 

Vi har undersøgt følgende Magna-Qubix sæt:

Varenummer 118019, som er et sæt der består af 19 dele.

Varenummer 118029, som består af 29 brikker.

Varenummer 119785, dette sæt indeholder hele 85 dele.


Fælles for alle tre sæt er, at de henvender sig til både drenge og piger fra 3 år og opefter og sættene er selvfølgelig CE mærket.

Brikkerne indeholder hverken BPV, ftalater, PVC, latex eller andre giftige materialer. 

Derudover har de det til fælles, at de indeholder trekantede prismer, sekskantede prismer, terninger, firkantede pyramider og rektangulære prismer i flotte klare farver.

Alle delene er produceret i plast og indeholder magneter. 

Magna-Qubix har tænkt S.T.E.A.M ind i deres koncept.

S står for Science (videnskab).

T står for Technology (teknologi).

E står for Engineering (konstruktion).

A står for Arts (kunst).

M står for Math (matematik).

Det er rigtig godt for børn at få lov til at udforske, eksperimentere og opfinde med noget spændende og lærerigt STEAM-legetøj. 

Hvorfor er STEAM-legetøj så godt? 

Det er det bl.a. fordi, at det er med til at fremme kritisk og kreativ tænkning hos børnene. Det er sundt at undre sig over ting og stille spørgsmål. 

Hvorfor er brikkerne tykke?

Hvorfor har de forskellige farver?

Hvad sker der mon hvis man bygger et højt tårn og puster til det? 

Magna-Qubix er en kreativ og fordybende måde at introducere jeres nysgerrig barn for magnetisme, videnskab, logik og problemløsning, helt uden at det lille barn selv er klar over det. Alt dette foregår nemlig igennem legen. 

Børn og unges hverdag er efterhånden drevet af utrolig meget teknologi og det er derfor et stort plus, at kunne præsentere sine børn for noget legetøj, som indeholder mange forskellige udviklingsmuligheder.

De tre kreative Magna-Qubix sæt, hjælper barnet med at bruge sin fantasi og styrke og udvikle sin finmotorik. Fra børnene er 3 år, kan de begynde at sætte brikkerne sammen til flotte figurer og konstruktioner.

Efter min mening er de farverige 3D sæt helt oplagte som begyndermagneter. Barnet vil med det samme opleve en succes, fordi magneterne let og ubesværet trækker sig imod hinanden og binder, ligegyldigt hvordan klodserne vender og drejer. 

De mange forskellige former på brikkerne giver gode muligheder, for at bygge en masse forskellige motiver. Det handler for børnene om at bruge sin fantasi og kreativitet når de leger. 

Sættene kan sagtens kombineres i en leg, hvor andre Magna-Tiles produkter indgår.

Magna-Tiles og Magna-Qubix kan godt bruges sammen, dog kan Qubix klodserne godt glide ned af de andre brikker, alt efter hvad det er man bygger…

I den periode, hvor vi har set nærmere på Magna-Qubix, har vi haft besøg af flere forskellige børn fra vores familie. De har været i alderen fra 4-7 år og de har alle været interesseret i at prøve at bygge med de farverige klodser. 

Vi har derfor leget rigtig meget med sættene og i den forbindelse har vi selvfølgelig også brugt vores fantasi og kreativitet. Vi har bygget alt muligt sjovt og fantasifuldt, lige fra huse, garager, dyr, fantasidyr, robotter og meget mere. Der er et hav af muligheder.

Kvaliteten på de mange brikker er utrolig god og brikkerne kan derfor sagtens holde til at blive bygget med igen og igen. De går ikke i stykker, når børnene taber dem på gulvet.

Alt efter hvilken størrelse sæt man vælger at købe, så er der brikker nok til at flere børn kan bygge og lege sammen. På den måde vil børnene kunne bygge en stor flot konstruktion eller bygge hver sin mindre konstruktion. Børnene vil på den måde lære at give plads til hinanden, lære at dele legetøjet og lære at samarbejde. 

De mange magneter er nemme at rengøre, det kan hurtigt gøres med en fugtig klud.

Magneterne fra Magna-Qubix kan også anvendes af børn med særlige behov. Det kan bl.a. være børn med finmotoriske vanskeligheder, som normalt er udfordret, når de skal bygge og konstruere. De tykkere brikker, har disse børn meget lettere ved at sætte sammen og det at magneterne kan sættes sammen på alle måde, gør legen nemmere.

Hvis man sidder og bygger sammen med sit lille barn, så vil det være oplagt at bruge legen til at styrke flere forskellige udviklingsområder. 

Vi har bl.a. snakket om de forskellige farver og former. Vi har selvfølgelig også talt om hvad vi bygger og fundet på sjove lege med vores små mesterværker. 

Derudover at vi øvet matchopgaver, hvor vi først delte sættene op i farver, derefter delte vi dem op, ud fra deres former. 

Sættene kan også nemt bruges til at øve matematik, det kan være hvor man tæller alle brikkerne. Man kan også øve simple plus eller minus stykker. Det kan gøres ved blot at dele dem op i farver og udregne hvor mange der er, hvis man eksempelvis plusser de røde og de grønne. 

Vores mening om Magna-Qubix er virkelig positiv.

Der er utrolig mange sjove og kreative timer i disse sæt, ikke kun for børnene, men de voksne kan også være en del af legen. 

Børnene vil lynhurtigt finde Magna-Qubix magneterne interessante, både pga. de flotte farver og de mange forskellige former, men også fordi de hurtigt ser de sjove muligheder.

Med disse sæt kan I bygge en flot konstruktion og stille den tæt ved en lampe eller ved et vindue og så vil I opleve at lysets stråler skinner rigtig flot igennem de farverige klodser. 

Det er derfor meget dekorativt at have børnenes flotte mesterværker til at pynte i vindueskarmen, på den måde vil børnene også stolt kunne vise deres figurer frem til gæster. 

Jeg vil hel sikkert anbefale andre at købe disse fantastiske begyndermagneter, jeres små børn vil elske at fordybe sig i byggeriet. 

Rigtig god fornøjelse. 

– Carina Lund

byAstrup Sminkebord anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: FSC-certificeret bæredygtigt træ | Mærke: byAstrup | Mål: Bordet måler: 60 x 30 x 92 cm / Taburet måler: 30 x 24 x 35 cm

“Herfra lyder den bedste anbefaling af byAstrups sortiment – inklusivt sminkebordet: Stilfulde produkter, hvor der er kredset om detaljerne, og som indbyder til glæde, leg og udvikling. Det er ikke alt Signes legetøj, som både mor og datter synes er et hit. Med sminkebordet deler vi fuldstændig begejstringen…”

Er fuldstændig solgt

Af rigtig mange helt fantastiske gaver, som min datter Signe har fået gennem sit nu 4½-årige liv, er den her uden tvivl i top 5!

Jeg er fuldstændig solgt. Og det er Signe selv heldigvis og naturligvis også!

Sminkebordet fra byAstrup er simpelthen det fineste og mest elegante både at se på og at lege med.

Efterhånden har vi herhjemme en del kendskab til varer fra netop byAstrup, og en ting, der gør sig gældende for dem alle, er netop det stilfulde, skandinaviske design.

Når det kommer til samleprojekter, overlader jeg det (grundet manglende kvalifikationer) trygt til min mand. Han samler det helt perfekt, men altså ikke helt uden at beklage sig undervejs over en måske lidt mangelfuld samlevejledning.

Når det er sagt, er også han yderst imponeret over de yndige detaljer i produkterne fra byAstrup, og når det kommer fra hans til tider kritiske mund, skal ordene bestemt tages for gode varer!

Ser det samlede sminkebord på sit værelse

Da min datter som en overraskelse ser det samlede sminkebord på sit værelse, gør hun store øjne.

Hun går næsten ærbødigt hen til det og sætter sig straks på den tilhørende taburet. Taburetten måler 30x24x34 cm, og den passer så fint i højden til hende.

Bordet måler 58x30x61 cm (86 cm i højde inkl. spejlet). Det er altså stort nok til at kunne have forskellige sager liggende derpå, men samtidig ikke en kæmpe klods på pigeværelset.

Signe kigger sig med det samme storsmilende i spejlet og åbner nysgerrigt den meget yndige skuffe under bordet. Spejlet er monteret på selve bordet. Det er trefløjet og kan både stå lukket helt sammen og foldes ud til 180 grader. Det er problemfrit for Signe selv at gøre det.

Materialet er acrylplast og er derfor brudsikkert. Det giver en tryghed, når det skal indgå i leg på børneværelset.

En bæredygtig produktion

Inden for de seneste år har firmaet med afsæt i FN’s 17 verdensmål iværksat en række tiltag. Blandt andet er målet, at alle produkter inden 2022 skal produceres af FSC®-træ, hvilket resten af sminkebordet netop er. FSC® er en uafhængig non-profit organisation, der er etableret for at fremme et ansvarligt skovbrug.

Skuffen er som spejlet let at håndtere og altså let både at åbne og lukke. Den har som selve bordet en fin størrelse til både at kunne rumme forskellige ting uden dog at virke for voldsom og klodset.

Selve grebet er byAstrups meget, meget karakteristiske sommerfugl – mere herom senere – som underbygger et meget gennemført design og en klar rød tråd gennem brandets forskellige produkter.

Den primære funktion

Sminkebordets primære funktion på Signes værelse er naturligvis, at det er en plads, hvor man som 4-årig pige kan smukkesere sig.

Hun har i forvejen haft stor glæde af både makeupsæt og frisørsæt fra byAstrup.

Hun er nu om muligt blevet endnu mere begejstret for netop de to sæt, fordi de bare passer så fint ind i legen omkring sminkebordet.

I skuffen er der ikke plads til alle varerne, men så bliver nogle linet fint op på selve bordet.

At sidde foran spejlet og lægge makeup eller glatte hår skaber stor fornøjelse. Det har hun set sin mor gøre mange gange, og nu har hun sit helt eget sted til at fordybe sig med det (Hendes mor ønsker sig et sminkebord magen til i voksenstørrelse!!).

Rolleleg betyder fantastisk meget

For Signe betyder rolleleg fantastisk meget, og det er helt tydeligt, at hun ved sminkebordet imiterer mange ting, hun har observeret. Derudover får fantasien også lov til at blomstre.

Det giver noget nyt til hendes leg nu også at kunne sidde ved sminkebordet med sine fine sager frem for mere eller mindre tilfældige steder i huset, hvor der indtil nu er blevet lagt mascara og neglelak.

Signe kan sidde alene på værelset i lang tid, men elsker også, når for eksempel en voksen vil lege med. Så bliver man indbudt til at tage plads på den lille taburet, og man kan komme med sine ønsker i forhold til både hår og makeup. Signe står gladeligt for en make-over. Igen bliver det en god kombination af imitation af det kendte fra hverdagen og en god portion opdigtning og fantasi.

Efter et besøg i hendes skønhedssalon skal man naturligvis afregne, hvilket bare er ét eksempel på, at legen ikke udelukket er koncentreret omkring sminkebordet, men kan tage forskellige drejninger, videreudvikles etc.

Den anbefalede alder er fra 3 år – der kan rollelegen én ting, mens den kan noget andet, når barnet sidder ved sminkebordet i en højere alder.

På grund af bordpladens størrelse – og at spejlet kan foldes helt sammen – er der også fin plads til anden leg derved. Signe og hendes yngre bror kan sagtens finde på at hente en ekstra stol til og dække op med legemad ved bordet eller at læse en bog der.

Med den enkle og simple udførelse kan møblet invitere til langt mere end blot at være et sminkebord, som jeg klart synes er at foretrække, når det skal have en central plads på børneværelset. For en central plads har det fået, og det pynter bare så meget.

Historien bag byAstrup

Allerede da Signe var helt lille, fik jeg kendskab til legetøjsmærket MaMaMeMo under AstrupGroup, og jeg vidste bare, vi måtte eje legemad mm. derfra.

Da der i 2018 blev lanceret det nye brand byAstrup med blandt andet højstol og puslebord, blev det herfra kærlighed ved første blik. Sortimentet er blevet udvidet og det med det ene fine produkt efter det andet.

Historien bag By Astrup er, at ejeren Anette Astrup og hendes mand har 4 børn, der på forskellige måder var og er en del af firmaet AstrupGroup.

I 2013 blev familien ramt af en stor krise; den yngste datter, Marie, på 17 år blev diagnosticeret med akut leukæmi. Herefter fulgte 2 år med kemobehandlinger samt en hård knoglemarvstransplantation, og der fulgte 7 måneder uafbrudt på intensivafdelingen på Rigshospitalet.

Marie elskede sommerfugle, og stuen blev blandt andet dekoreret med de flotteste sommerfugle, som Marie selv foldede. Disse sommerfugle har i dag en stor betydning for familien Astrup.

I 2015 måtte Maries krop give op. Hun døde 19 år gammel efter 2 års sygdom. Idéen til byAstrup opstod som følge af et behov for at bearbejde sorgen over at have mistet den yngste datter, og samtidig videreføre dén omsorg for andre mennesker og sans for kreativitet, som hun stod for.

By Astrup repræsenterer de tanker og værdier, som Marie stod for: Omsorg for andre, kærlighed til livet og kreativitet med dybe skandinaviske rødder.

På denne måde er de to, som står bag brandet – datteren Marie og moren Anette. Den ene ikke mere vigtig end den anden. Ved nærmere studeren kan man se, at der i A’et i byAstrup dannes et M for Marie. Derudover er det bærende grafiske element i byAstrup-logoet netop Maries sommerfugl, og denne sommerfugl går også igen i flere af selve produkterne fra byAstrup – for eksempel på dukketøjet, makeup-sættet og nu også som greb på skuffen på sminkebordet.

Familien Astrup ønsker, at ingen i fremtiden skal dø af kræft, og at ingen familier skal opleve dét, som de har oplevet. Ved at købe byAstrup produkter med Maries sommerfugl støtter man en utrolig vigtig sag: byAstrup donerer nemlig hvert år penge til børnecancerfonden med et håb om, at dette bidrag kan være med til at gøre en forskel, og at familiens store ønske om en verden uden kræft en dag vil gå i opfyldelse.

Den bedste anbefaling

Herfra lyder den bedste anbefaling af byAstrups sortiment – inklusivt sminkebordet: Stilfulde produkter, hvor der er kredset om detaljerne, og som indbyder til glæde, leg og udvikling.

Det er ikke alt Signes legetøj, som både mor og datter synes er et hit. Med byAstrup sminkebordet deler vi fuldstændig begejstringen.

– Elisabeth Kristensen

Læs også anmeldelsen af byAstrups Frisørsæt

Læs også anmeldelsen af byAstrups Barbersæt

Baby Einstein anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 mdr | Mærke: Baby Einstein | Kategori: Musikalsk babylegetøj

“Villads er glad for de mange farver, blinkende lys og den rolige klassiske musik som mange af tingene spiller. Jeg er meget positivt overrasket over disse ting, de kan virkelig noget….”

En anmeldelse af produkterne fra Baby Einstein mærket

Min lille søn, Villads på 6 måneder har fået lov til at teste og anmelde tre forskellige ting fra Baby Einstein mærket. Vi havde intet fra dette mærke i forvejen, så jeg kendte ikke ret meget til det, kun igennem Disney Channel. 

Jeg må nok indrømme, at jeg er glad for at have lært dette mærke at kende. Det er noget der virkelig fanger Villads’ interesse og nysgerrighed. Det er en rigtig god kvalitet og hver ting kan mere end bare én ting.

Villads er glad for de mange farver, blinkende lys og den rolige klassiske musik som mange af tingene spiller. Jeg er meget positivt overrasket over disse ting, de kan virkelig noget.

Lidt historie om Baby Einstein

Baby Einstein blev introduceret til offentligheden i 1996 og forblev et lille firma, indtil Clark solgte det til Disney. Mellem november 2001 og september 2013 ejede og drev Disney varemærket Baby Einstein. 

Fra den 14. oktober 2013 ejer og driver Kids II, Inc. Baby Einstein-mærket. 

Legetøj fra Baby Einstein er designet til at støtte barnets naturlige stimulering, motoriske udvikling samt andre sanselige og nysgerrige elementer i hverdagen.

Hos Legebyen.dk kan du finde forskelligt babylegetøj fra Baby Einstein. Du kan bl.a. finde Blæksprutte orkesteret, Rytme puden, Baby guitaren og Baby klaver.

Mange af Baby Einsteins produkter spiller klassisk musik skrevet af komponister som Johann Sebastian Bach, Ludwig Van Beethoven, Wolfgang Amadeus Mozart og mange andre. 

Klassisk musik virker stimulerende på vores hjerner uanset alder, og studier har vist at babyer og børn kan have særlig glæde af at lytte til klassisk musik, fordi det stimulerer deres sproglige og kreative udvikling.

De tre spændende ting vi har været heldige at få mulighed for at teste, er følgende:

Baby Einstein – Rytme Pude (Udgået) 

Desværre er rytmepuden pt. udgået af sortimentet

Det er en aflang pude som dit barn vil elske! Den henvender sig til babyer fra 3 måneder. Den er 38 cm lang.

Denne pude er uden tvivl Villads` yndlingslegetøj fra Baby Einstein! Han er meget glad for at lege med den. Rytme Puden motiverer ham til at ligge på maven og løfte hovedet og den styrker derfor hans ryg- og nakkemuskler.

Han er meget interesseret i at røre ved puden og han vil gerne ligge hen over puden, hvilket også er godt for den motoriske udvikling.

Der sidder tre forskellige aktiveringsting på puden, som er aftagelige, men som også kan leges med imens de sidder på puden. Den ene ting er en grøn bidering, den er flad og rund og har fem huller så de små babyfingre nemt kan holde ved den.

Den anden ting er en hvid rangle med fire kugler på, en gul, en grøn, en rød og en blå. Den er Villads meget glad for. Den vejer ikke ret meget og Villads kan derfor let løfte den og ryste den.

Villads kan også selv rykke den af puden, da tingene sidder fast med velcro.Den tredje ting er 4 kort, et gult med et gult slot, et grønt med et grønt skib, et rødt med en rød søstjerne og et blåt med en blå fisk.

Det er jeres fantasi der bestemmer hvad disse kort kan bruges til. De kan bl.a. bruges til at fortælle babyen om farverne.

Puden har mange forskellige farver og teksturer, som helt sikkert fanger din lille babys opmærksomhed.

Jeg undrer mig rigtig meget over navnet. – Rytme pude. Jeg synes ikke navnet passer til produktet, men jeg kan se på min 6 måneder gamle søn, at puden er helt fantastisk.

Så af den grund vil jeg klart anbefale denne Rytme pude fra Baby Einstein. Den skaber virkelig meget glæde herhjemme!

Baby Einstein – Blæksprutte Orkester

Anbefalet til babyer fra 3 måneder. Det er en sød blå blæksprutte med en hvid hat på siden af hovedet. Den er lavet af plast.

Foran er der fem forskellige instrumenter på blækspruttens arme. 

Når din baby ligger på maven og kigger op på noget spændende, udvikler det ryg- og nakkemuskulaturen og evnen til at styre bevægelser. 

Med dette Blæksprutte Orkester er dit barns opmærksomhed uden tvivl fanget med det samme. De mange knapper, blinkende lys og klassiske melodier er med til at stimulere og styrke dit barn gode og positive udvikling.

Villads har fra starten af, været meget interesseret i Blæksprutten. Han er nysgerrig og vil gerne røre og trykke på de mange knapper.

Blæksprutten taler tre forskellige sprog, engelsk, spansk og fransk, men det er fuldstændig ligegyldigt, Villads er ihvertfald helt ligeglad med hvilke sprog den taler. 

Det er uden tvivl de mange forskellige melodier og blinkende lys der fanger hans opmærksomhed. 

Hvis han trykker på et af instrumenterne på en af blækspruttens fem arme, så spiller den en melodi med dette instrument, hvis han så trykker på endnu et instrument, så bliver dette tilføjet i melodien og sådan fortsætter det. Det er virkelig godt fundet på. 

Den har to indstillinger. Den ene er så den kun spiller melodier, hvis man trykker på et af instrumenterne. 

Hvis du vælger den anden mulighed, så fortæller blæksprutten hvilken farve og navnet på det instrument du trykker på. (Men på engelsk, spansk og fransk)

Da Baby Einstein, Blæksprutte Orkester er så populært herhjemme, så vil jeg selvfølgelig anbefale denne til andre, da Blæksprutte kan bidrage til mange timers leg og udvikling. 

Hvis Blæksprutte Orkesteret har brug for en gang rengøring, så anvend en fugtig klud, da den ikke kan tåle at komme under vand. 

OBS: Blæksprutten bruger 3 x AA-batterier

Baby Einstein – Baby Guitar 

Den henvender sig også til babyer fra 3 måneder. 

Villads er meget glad for at lege med guitaren. 

Den her guitar lærer din baby en hel masse om finmotorik, hånd-øje koordination, lydgenkendelse og meget mere! 

Det vigtigste for børns læring er faktisk, at de er motiverede. At lysten til at lære kommer indefra, nemlig fra nysgerrigheden. Det klarer denne flotte guitar fra Baby Einstein med bravour – de klare flotte farver, de forskellige knapper og lydene. 

Baby guitaren styrker og stimulere din lille babys synssans og høresans, ved de mange klare farver, lyd og de mange klassiske melodier. 

Motorikken vil også blive styrket ved at din guldklump ligger på maven og løfter nakken for at se de flotte farver. Motorikken bliver også styrket ved at dit barn trykker på knapperne.

Den her guitar vil fange interessen hos enhver lille nysgerrig baby. 

Ligesom andre af Baby Einsteins produkter, så spiller denne guitar også klassiske melodier.

Hvis din lille baby drejer på kugleranglen, så spiller den længere melodier. 

Villads vil gerne lege med denne guitar, da den er nem for ham at lege med. Den vejer ikke ret meget og de små kan derfor nemt lege med den, både hvis de ligger på maven eller hvis de ligger på ryggen. 

Villads er meget interesseret i melodierne og lyset der blinker. 

Han har også fundet ud af, at det er sjovt at slå til kugleranglen så den drejer rundt og rasler.

Den flotte og sjove guitar er pga. størrelsen nem at tage med hvis man skal ud ad døren, men husk at få den med hjem igen. Din baby vil nemlig hel sikkert få denne guitar som et af sine favorit legetøj. 

Vi kan uden tvivl anbefale denne Baby guitar, den vil din lille baby hel sikkert få stor glæde af. 

Baby Einstein guitar er lavet af plast. Den kan rengøres med en fugtig klud, da den IKKE kan tåle en tur under vandhanen! 

OBS: Guitaren bruger 3 x AAA

– Carina Lund

EduShape Balanceæsker anmeldelse

Alder: Anbefales fra 18 mdr |Mål: Hver æske måler 7 x 7 x 7 cm | Indhold: 1 sæt med 4 stk | Mærke: EduShape

“Jeg vil klart anbefale dette produkt til alle med en nysgerrig baby, som er begyndt at interessere sig for legetøj. Disse æsker stimulere alle sanser og jeg kan lige forestille mig hvordan en baby vil blive opslugt af både farverne og lydene de skaber når man rasler og skubber…”

En anmeldelse af EduShapes Balanceæsker

Vi er en lille familie på 3, med far Kenneth, mor Jennifer og Cornelia på 2 år. Vi holder meget af at lege og eksperimentere med legetøj store som små.

I denne omgang har vi fået lov til at afprøve EduShapes balanceæsker for børn fra 18 mdr, som styrker koncentrationen og øje-hånd koordineringen.

Selve produktet kommer i en lille kasse med 4 stk balance æsker i. En i rød, gul, grøn og blå.

Indeni hver æske gemmer der sig flere forskellige størrelse kugler, som man kan fører rundt i æskerne. Æskerne er transparente, og har vægge med huller i, som man kan føre kuglerne igennem. Æskerne har en god størrelse som passer fint i en 1-2 åriges hånd. 

Æskerne har ikke skarpe kanter og er ligeledes meget lette, og fuldstændig ufarlige for alle.

EduShape mærket

De fleste med småbørn i familien kender mærket Edushape. Edushape er et fantastisk mærke som har lavet massevis af virkelig lækre produkter til børn i alle aldre.

Alt deres legetøj udvikler og understøtter teorien om legende læring. Mange af produkterne er ret enkelte men samtidig fuldstændig geniale. Edushapes balanceæsker, finder man under kategorien ”STEM” på deres hjemme side.

STEM står for:
S: Science (Videnskab)
T: Technology (Teknologi)
E: Engineering (Teknik)
M: Mathematics (Matematik)

Som Edushape selv beskriver på deres hjemmeside, er legetøj i STEM kategorien med til at fremme logik, problemløsning og eksperimentering. Man ser tydeligt på balanceæskerne, at de er udviklet til denne kategori.

Problemløsning: Hvordan får man flyttet kuglerne rundt, fra det ene rum til det andet?

Logik: Man bevæger æskerne så kuglerne triller den rigtig vej…

Eksperimentering: Hvad hvis jeg ryster æskerne? Hvor kommer kuglerne så hen? Og hov det sagde en lyd?

Sanser, bygge og lys

Hos Edushape udvikler de deres produkter til altid at kunne fremme og understøtte et barns udvikling på bedste vis. Et barn på 18 måneder som er aldersanbefalingen på dette produkt, sanser stadig enormt meget og Edushapes balanceæsker taler i den grad til sanserne.

De kan rasle, én kan dreje, de har flotte farver, men alligevel transparente så man også kan se de mange forskellige kugler som man kan fører igennem hullerne inde i æskerne.

Æskerne er meget enkelte og sætter ikke de store krav til barnet. Selvom aldersanbefalingen lyder fra 18 måneder, synes jeg snildt at et yngre barn på f.eks 8-9 måneder som også kan gribe om ting, ville kunne få noget ud af produktet.

Som tidligere beskrevet er det nemlig total ufarligt da det er stort og glat på overfladen. Dog har Edushape helt sikkert sat denne aldersanbefaling, da de mener at det passer allerbedst til at understøtte og fremme et barns udvikling på netop 18 måneder.

Cornelia var noget ældre end 18 måneder da vi modtog æskerne til anmeldelse. Vi har både brugt æskerne til at stable, men også til at lave musik, og sende lys igennem. Alt sammen er sanseoplevelser som børn i 18 mdr. alderen har rigtig godt af og samtidig selv søger.

Cornelia er nu næsten 2,5 år og interessen for æskerne har i et godt stykke tid ikke været den store. Lige pt. har vi dog fundet dem frem alligevel og smidt et par stykker ud i bilen, som hun kan pusle med når vi skal køre langt.

På det tidspunkt er der alligevel ikke meget andet at tage sig til end, at forsøge at flytte kuglerne rundt i æskerne, og måske alligevel lade sig fascinere og udfordre af Edushapes STEM begreb.

Jeg troede egentlig det var ”gjort” med dem, men som det jo egentlig også er med alt andet legetøj, så virker det altid at lægge det lidt væk og finde det frem igen efter noget tid.

I mellemtiden har Cornelia jo også udviklet sin kognitive tænkning og kunne derfor på ny opdage æskerne med en anden funktion. Hele delen med, at føre kuglerne igennem hullerne og dreje æskerne fra hinanden, opfattede hun ikke i første omgang, da vi legede med dem.

Nu hvor hun næsten er 2,5 år oplever hun hele problemløsningsdelen, og kan blive opslugt af hvilken vej hun skal dreje æsken for at få kuglen til at rulle rigtig. En mega god aktivitet til en bil, hvis jeg selv skal sige det. Det er jo hjernegymnastik på højeste plan som ikke inkluderer en iPad 😉.

Ud over det, er det også legende læring, som Edushape også selv beskriver. Hun bliver opslugt, og vil løse ”problemet”, men hun ”leger” jo bare. Imens hun leger, erfarer hun samtidig en hel masse ting om tyngdekraften, problemløsning, sanser, koordination mm. og så er der stille på bagsædet.

Opsamling på vores test

Som udgangspunkt, et meget tilfredsstillende produkt, ligesom alt andet Edushape legetøj. Det skal ikke bruges på en bestemt måde, man skal ikke følge en masse regler, eller kunne noget specielt. Hvis dit barn kan gribe om eller skubbe til ting, så er du med på holdet.

Jeg er en lille smule skeptisk overfor aldersanbefalingen, og så alligevel ikke. For det er jo blot en anbefaling og ikke en aldersgrænse. Som tidligere beskrevet er det helt sikkert denne anbefaling fordi Edushape mener, at denne alder er her hvor barnet bliver bedst og rigtig udfordret i forhold til udviklingen hos barnet og produktet.

Jeg mener klart, at man kan købe det tidligere, og vil faktisk anbefale det, sådan så man får mest muligt ud af det.

Når barnet eller i hvert fald da Cornelia ramte omkring de 2 år synes hun ikke det var så interessant længere. Hvis hun havde haft det tidligere ville det klart have været en fast del på legetæppet, hvor hun bare kunne ligge og skubbe, rasle, gribe og smage på det.

For jeg nævner det endnu engang, dette produkt er total ufarligt. Det kan også tørres af med en fugtig klud og jeg tror altså det skal have enorme mængder savl, før det kan trænge ind til kuglerne. Hvis det overhovedet kan det. Vi har ikke forsøgt at tage det med i bad, da jeg tror der så vil trænge vand ind.

Jeg vil klart anbefale dette produkt til alle med en nysgerrig baby, som er begyndt at interessere sig for legetøj. Disse æsker stimulere alle sanser og jeg kan lige forestille mig hvordan en baby vil blive opslugt af både farverne og lydene de skaber når man rasler og skubber.

Alt i alt et super produkt, som kan bruges i flere stadier i barnets udvikling.

– Jennifer Sylvest


Magna-Tiles House anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Plast og magneter | Farver: Gennemsigtige / Solide | Indhold: 28 dele

“Vi har kun positivt at sige om Magna-Tiles House sættet, det er virkelig noget legetøj som fastholder børnene i legen i længere tid af gangen og det gælder både store og små børn. Sættet er utrolig populært herhjemme og hver gang vi får venners eller families børn på besøg, så vil de lege med Magna-Tiles…”

En anmeldelse af Magna-Tiles House sættet

Vi har denne gang været så heldige, at få muligheden for at undersøge et spændende konstruktionssæt fra Magna-Tiles, nemlig det sæt der hedder Magna-Tiles House.

Vores lille familie, består af Mor Carina på 32 år, storebror Marcus på 15 år og lillebror Villads på 1 år. Jeg arbejder til dagligt med udviklingen af kognitive vanskeligheder og i den forbindelse har jeg erfaret, at den bedste udvikling sker igennem legen.

Jeg er derfor meget opmærksom på, at vælge legetøj med mange forskellige udviklingsmuligheder og hvor der er muligheder for at fordybe sig i legen.

Hvad er Magna-Tiles?

Det er ikke alle forældre og bedsteforældre, der kender Magna-Tiles under dette navn. Børnene kommer ofte hjem fra institutionen og fortæller om noget sjovt magnetlegetøj, men de små børn kender forståeligt nok ikke navnet på mærket.

Jeg vil af den grund forsøge at forklare lidt om dette fantastiske magnetlegetøj. Magna-Tiles er utrolig populært magnetlegetøj, som er produceret i hård ABS-plast.

De mange sæt henvender sig til både drenge og piger fra 3 år og opefter, byggerierne kan bygges langt op i højderne og kun fantasien sætter grænser for hvor vild og sej en konstruktion I kan bygge.

Forældre og bedsteforældre bliver derfor også hurtigt grebet af legen og interessen for at bygge.

Brikkerne er flade og de er i forskellige former og farver. Magneterne er placeret inde i brikkerne, langs kanten hele vejen rundt. De er utrolig holdbare og sikre, de små børn kan nemlig ikke få magneterne ud af brikkerne.

Magna-Tiles er magnetlegetøj som bl.a. styrker og stimulerer børnenes fantasi, kreativitet, koncentration og finmotorik. Det at lege og konstruere med Magna-Tiles er med til at motivere børn til at lære og udvikle sig.

Hvad er Magna-Tiles brikkerne lavet af?

Magna-Tiles House er lavet af hård ABS-plast.
Magna-Tiles er selvfølgelig CE mærket og indeholder hverken BPV, ftalater, PVC, latex eller andre giftige materialer.

Hvad indeholder Magna-Tiles House sættet?

Magna-Tiles House indeholder 28 dele, i transparente farver. To forskellige størrelser firkanter, tre forskellige størrelser trekanter, to trapper, to T brikker, to C brikker og en dør.

Som noget helt særligt og spændende ved dette sæt, så indeholder det et stort ark med klistermærker.

Klistermærkerne er ikke som almindelige klistermærker, disse kan nemlig sættes på og tages af igen og igen.

De er nemme for børnene at flytte rundt på, hvis byggeriet skal forestille noget nyt. Klistermærkerne forestiller bl.a. en postkasse, husnummer, cykel, buske, vinduer, sofa, ur, bord, gulvtæppe, sengebord og meget meget mere.

Helt perfekt til at give byggeriet et flot og spændende udtryk.

Selvom dette sæt skiller sig lidt ud, fra de andre Magna-Tiles sæt, så passer brikkerne i de forskellige Magna-Tiles sæt perfekt sammen, og de kan derfor uden problemer kombineres i et kæmpe stort byggeri.

Hvem har opfundet Magna-Tiles?

De magnetiske brikker blev opfundet i Japan, under navnet Pythagoras. Hvor en japansk matematiklærer, manglede redskaber til at lære børnene om matematik, former og geometri på en ny, sjovere og mere inspirerende måde.

Magna-Tiles er så populært, at det har vundet et hav af fine priser, rundt om i hele verden.

En amerikansk sælger opdagede de fantastiske brikker under en rejse i Japan i 1996 og han købte rettighederne til legetøjet. Rudy Valenta, som den amerikanske sælger hedder, omdøbte legetøjet og grundlagde firmaet Valtech, som idag er et familieejet firma.

De kreative og sjove magnetiske brikker har eksisteret under navnet Magna-Tiles siden år 1997. Magna-Tiles er noget af det mest populære magnetlegetøj på markedet og det ses i rigtig mange institutioner i både ind- og udland og selvfølgelig også i de private hjem.

Er Magna-Tiles House pengene værd?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Magna-Tiles House er pengene værd. Sættet har en rigtig fin og overskuelig størrelse og det indeholder mange forskellige slags brikker, som åbner muligheder for at bygge en masse forskellige flotte konstruktioner.

Det at sættet har de smarte klistermærker, er hel sikkert med til at fastholde børnenes interesse og lyst til at bygge og undersøge sættets mange muligheder.

Vi har haft det sjovt og hyggeligt, imens vi har undersøgt House sættet. Vi har talt om de forskellige former, målt brikkerne og målt vinkler. Vi har også talt om farverne og så har jeg været ved at lære Marcus om magnetisme.

Magneterne på Magna-Tiles brikkerne er stærke og lette at samle og skille af igen. Magneterne er så stærke, at man kan bygge det utrolig højt, uden at det falder sammen eller vælter. Man kan dog desværre ikke løfte og flytte konstruktionerne så let.

Herhjemme har vi bygget alt muligt kreativt. Vi har bl.a. lavet forskellige huse, hvor klistermærkerne har gjort indretningen mere livagtig.

Villads på 1 år, har også været interesseret i byggeriet. Han kan godt være med i legen, dog er han lidt for lille til at kunne lave større konstruktioner selv. Han kan sætte brikker sammen, ovenpå hinanden og så synes han selvfølgelig også at det er rigtig fedt, at få lov til at vælte de ting vi bygger.

Vi har kombineret House sættet med det store sæt, som indeholder 100 transparente brikker, på den måde har vi kunne bygge kæmpe store højhuse og store slotte med flere tårne.

House sættet indeholder transparente brikker, lige på nær trapperne, som er helfarvet.

Vi er hel sikkert mest interesseret i de Magna-Tiles sæt, som indeholder transparente brikker, da de er flottere og konstruktionerne er mere spændende at se på, når man kan se igennem de farverige brikker.

Hvis man vælger at bygge tæt ved et vindue eller en lampe, så vil man opleve at solens stråler eller lyset fra lampen, vil skabe et flot og farverigt lysspil i rummet, når lyset kommer igennem brikkerne.

Vores vurdering af sættet

Vi har kun positivt at sige om Magna-Tiles House sættet, det er virkelig noget legetøj som fastholder børnene i legen i længere tid af gangen og det gælder både store og små børn.

Sættet er utrolig populært herhjemme og hver gang vi får venners eller families børn på besøg, så vil de lege med Magna-Tiles.

Vi kan med sikkerhed anbefale andre dette sæt. Det vil blive et hit i alle børnefamilier og bestemt også i diverse institutioner.

– Carina Lund

Hubelino Basis Kuglebane anmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 – 12 år | Materiale: ABS plast | Antal: 1 æske med 123 dele | Læringskoncept: S.T.E.A.M.

“Det fornøjelige ved børn i den alder er, at de jo nemt kan have en god leg i gang, uden at den behøver at forandre sig særlig meget. Vi prøvede at kuglerne skulle trille “om kap”, at skubbe dem i gang for at se hvor meget fart de kunne få på også videre. Inger fik rigtig meget tid til at gå bare med den første bane vi byggede…”

Anmeldelse af Hubelino Kuglebane Byggesæt med 123 dele

Hverken Stine, Inger eller jeg havde nogensinde hørt om Hubelino, inden vi var så heldige at prøve kræfter med deres basis kuglebane-byggesæt, som indeholder 123 dele. Det må dog betegnes som en fejl, for Inger har haft rigtig meget fornøjelse med sættet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Hubelino nok må siges at være en 1-1 byggeklods der ligner LEGO Duplo.

På deres egen hjemmeside skriver de, at deres klodser er 100 % kompatible med de byggeklodser, som folk allerede kender.

Det som Hubelino dog udmærker sig i, er at de har lavet kuglebane-dele, som man kan bygge for sig selv eller bygge det sammen med de Duplo klodser, som nok er på de fleste danske børneværelser i forvejen. Hubelino sælger udover forskellige kuglebane sæt også “bare” byggeklodser.

Udpakning og indhold

Æsken med klodserne er en rigtig legetøjskasse – fyldt med farver og billeder af det legetøj som er indeni.

Inger elsker at lege med små kugler, enten ved at trille med dem eller putte dem i legetøjskopper og lignende. Så hun var meget spændt på at få åbnet op for kassen og se, hvilke farver de var i, og hvor mange der var.

De 123 klodser er samlet i 3-4 poser, som gør det lidt mere overskueligt, når man skal pakke det ud.

Det første Inger gjorde var dog at spørge “må jeg lige se, hvilken pose kuglerne er i?” og så gik jagten ellers efter dem.

Udover alle klodserne, er der et rigtig fint hæfte, som viser fire forskellige kuglebaner, som man kan bygge. Det var faktisk rigtig fint, for når man sidder der som forældre og Inger ret utålmodigt siger “Nu skal vi bygge en kæmpe bane”, så kan man godt få lidt præstationsangst 🙂

Ud af de 123 klodser er det næsten ligeligt fordelt mellem almindelige byggeklodser og så de “klodser”, som man bruger til at lave kuglebanen med.

Der er lige strækninger, små og store sving, u-vending mm. Der medfølger fem kugler i forskellige farver. Herudover medfølger der også to plader man kan bygge på.

Uden at vide om der reelt er forskel på Hubelino og DUPLO-klodser, så vil jeg sige, at man ikke kan se forskel. Dette er jo ret fedt, fordi det jo giver muligheden for at bygge en kæmpe bane – så længe man har kuglebane-elementer nok.

Vores oplevelse med Hubelino kuglebanen

Vi startede med at sidde og bladre lidt i hæftet med inspiration til baner. Der er fire baner, hvor der er en rigtig fin trin for trin guide til, hvordan man bygger banerne.

Da de er i flere “lag”, så var det lidt en udfordring for Inger selv at bygge banen, men vi lavede en fin arbejdsfordeling, hvor Inger fandt klodserne og jeg satte dem byggepladen. Inger var meget spændt på det færdige resultat, og flere gange undervejs, var vi altså nødt til lige at prøve og putte kuglerne på de enkelte banestykker der var placeret.

Desto længere vi kom med banen, jo mindre var tålmodigheden. Endelig var banen færdig – det tog vel gode ti minutter at bygge den.

Inger var klar med kuglerne “den gule først!”. Og så blev kugle efter kugle ellers sendt afsted.

Det fornøjelige ved børn i den alder er, at de jo nemt kan have en god leg i gang, uden at den behøver at forandre sig særlig meget. Vi prøvede at kuglerne skulle trille “om kap”, at skubbe dem i gang for at se hvor meget fart de kunne få på også videre. Inger fik rigtig meget tid til at gå bare med den første bane vi byggede.

Efter noget tid udbrød hun “skal vi lave en mega bane?”. Det kunne vi selvfølgelig godt, og så startede vi på ny med en af de baner, der så ud til at have et længere forløb.

Man kan sagtens lave sine egne baner, men det kræver lige lidt øvelse, hvis man vil lave lidt mere avancerede baner. Man skal jo lige huske, at kuglerne skal have nok fart på i løbet af banen, så de ikke pludselig stopper halvvejs.

Men også til denne del, synes jeg faktisk, at vi har fået rigtig meget tid til at gå med Hubelino sættet. Vi har endda været så frække, at vi har tilført nogle DUPLO klodser, som vi havde i forvejen 🙂 Efterhånden har vi leget så meget med det, at Inger godt selv kan lave sin egen bane – eller det vil sige, at det mest bare er en lang rampe 🙂

Men jeg synes faktisk, at tilførslen af nogle kugler og en kuglebane, inviterer til en anden form for kreativitet, end man ser når vi leger med almindeligt DUPLO. Så stor ros for dette til Hubelino.

Opsummering

Som opsummering må jeg sige, at Inger har rigtig meget fornøjelse ud af Hubelino kuglebane-byggesættet.

Dette sæt har en rigtig god størrelse, som er medvirkende til, at man kan få gang i en ordentlig størrelse bane. Samtidig, så er det et plus, at det har samme format som DUPLO klodsen, fordi man mere eller mindre bare kan kaste sig ud i det, fordi det er så velkendt en byggeklods 🙂

Varm anbefaling herfra!

– Anders Østergaard

Mandala Stift Mosaik anmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 – 12 år | Stifter: Ø:5 mm | Farver: 6 forskellige farver | Antal: 1 plade med 1200 stifter.

“Det er nemt at gå i gang med Fantacolor Mandala. Åbn kassen klip mønsteret ud, sæt den fast på blomster hulpladen med et par stifter, for lige at holde det fast og så du i gang. Vores datter på 5 år, holder meget af at tegne, farvelægge, og male. Hun blev hurtigt grebet af Fantacolor Mandala, og brugte hurtigt mange timer på det…”

Fantastiske farver i fantacolor stiftmosaik fra Quercetti

I dagens Danmark lever mange børn og deres familier et hektisk liv. Det er blevet en normalitet, at mange børn bruger over 40 timer om ugen i institutioner.

Samtidig er der rigtig mange børn, som har 1 eller flere fritidsaktiviteter de går til. Derfor er det rigtig vigtigt, at have mulighed for at koble af, fra hverdagens mange “high-arrowsel” aktiviteter.

Der er mange måder, at komme ned i gear på og få den travle hverdag på afstand. En af måderne kan være igennem, Fantacolor Mandalaen fra Quercetti.

Jeg husker selv sømbrættene fra min barndom, og det er en yndet klassiker fra min ungdom. De små farvede stifter i plastik og den hvide plade med de mange små huller til stifterne. Der kunne laves mange sjove og søde figurer, billeder og mønstre via sømbrættet.

Fantacolor Mandala er en mere nuanceret udgave af sømbrættene.

Italienske Quercetti

Quercetti har videreudviklet på det klassiske sømbræt og lavet en stiftmosaik med mindre stifter, og med mandala-mønstre, der henvender sig mere til de større børn fra 5 år og op.

Quercetti som er firmaet bag Fantacolor Mandalaerne er et italiensk firma. Firmaet har siden 1950’erne udviklet, designet og produceret pædagogisk legetøj som ofte falder i børns smag.

I Quercetti har de haft fokus på at legetøjet skal være, stimulerende til alle alderstrin, samtidig med at det skal understøtte læring, samtidig med at børnene leger uafhængigt af alder, selvom legetøjet er produceret til forskellige aldersgrupper, og fælles for legetøjet er, at det indgår  i STEAM konceptet.

S.T.E.A.M er et koncept, som har mange facetter af leg som læring. Det skal pirre børnenes nysgerrighed, give lyst til at undersøge, og have en eksperimenterende tilgang. S.T.E.A.M står for Science, Technology, Engineering, Arts og Math. I Fantacolor Mandala er det særligt, Arts – altså kunstneriske der er i fokus.

Quercetti har også øje for bæredygtighed, derfor bruger de meget genbrugsmaterialer, når de producere legetøj på fabrikken i Torino.

Quercetti er blandt andet kendt, Deres kuglebaner.

Indhold i Mandala æsken

Æsken er en fin papkasse, hvor man kan åbne og lukke låget.

Den indeholder 1200 forskellige farvede plastik stifter.

De farvede plastik stifter er små, med en diameter på 5 mm. og knap 2 cm høje.

En hvid plade med huller i, den er blomster formet.

Dermed følger en lyserød plastik holder/kurv som også fungere som opbevaring.

Den er med små rum hvor de farve sorterede stifter kan ligge, og et stort rum hvor alle stifterne kan ligge.

Stift pladen kan sættes oven på opbevaringskurven, så har man stifterne lige ved hånden og de bliver ikke væk.

Der medfølger 6 mønstre, som passer til blomster pladen med hullerne. Mønstrene er lavet i papir og skal klippes ud med en saks.

Der er også en lille plastik stift, til at lave hul i mønstrene med.

Vores erfaringer med Quercettis Fantacolor Mandala stiftmosaik

Det er nemt at gå i gang med Fantacolor Mandala. Åbn kassen klip mønsteret ud, sæt den fast på blomster hulpladen med et par stifter, for lige at holde det fast og så du i gang.

Vores datter på 5 år, holder meget af at tegne, farvelægge, og male. Hun blev hurtigt grebet af Fantacolor Mandala, og brugte hurtigt mange timer på det.

Særligt de eftermiddage, hvor hun havde været lang tid i børnehave sad hun og var kreativ med stift-mandalaen, imens hun hørte en lydbog og langsomt bare koblede af.

Ja selv jeg sad midt under et afsnit af Efterforskningen, og slappede af med at sætte de små stifter i. Der kan sagtens være flere om det, selvom der kun er en stiftplade. Den ene kan prikker hullerne og den anden sætte stifterne i, hvis man gerne vil være to sammen om projektet.

Hvad så bagefter?

Hvad så når mønstrene er brugt op, spurgte jeg mig selv. Jeg kan ikke opstøve nogle steder, der kan købes nye. Men lur mig om, ikke mange af mandala-malebøgerne der findes – ikke har nogle mønstre som kunne passe. Så er der også mulighed for at designe, sit eget mønster i de farver som man vil.

Jeg er selv pædagog og min oplevelse er, at leg og kreativitet er med til at stimulerer og understøtter børn i deres udvikling og læring.

Kreativitet kan være mange ting, og det afhænger også af de udfoldelsesmuligheder børnene stifter bekendtskab med.

Vores datter brugte både de medfølgende mønstre, men lavede også sit eget kunstneriske udtryk, med stifterne fra Fantacolor Mandalaen. Der er også mulighed for at lave mønstre udfra egen og fri fantasi, og i fantasien ligger også kimen til kreativiteten og den abstrakte tænkning.

Vores datter måtte simpelthen også undersøge om, stifterne evt kunne bruges når der skulle laves kastanjedyr, men uden den store succes. Det kan godt være det ikke blev den store succes, men til gengæld blev hun en erfaring rigere. 

Det er en kæmpe fordel, at man kan lave lidt og lægge det tilbage i æsken og finde det frem igen, uden af skulle starte helt forfra.

Når både min datter og jeg sidder med Fantacolor Mandalaen fra Quercetti, kobler vi begge helt fra og stressniveauet fra den hektiske hverdag sænker sig som julefreden.

Stiftmosaikken anbefales fra 5 til 12 år, og det virker som en meget fornuftigt aldersætning, fordi det kræver en del finmotorisk kunnen, samt koncentration og styr på farvegenkendelse.

Sættet er lavet i plastik, men er i en fantastisk god kvalitet. Selv de små stifter, har vi på intet tidspunkt oplevede knækkede. Fantacolors Stift-mandala er en anderledes, men sjov, udfordrende og fantasifuld måde, at være kunne udtrykke sig kreativ på.

Quercetti formår at få børne til at tænke ud af boksen, og stille spørgsmålstegn ved legetøjet, får dem til at bruge deres fantasi, kreativitet, og nysgerrighed og derigennem får dem til at undre sig, hvilket er rigtig godt for hjernens udvikling.

– Tine Rasmussen

Magna-Tiles Stardust anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Farveserie: Mixed Colors | Antal: 1 sæt med 15 dele | Varenr. 18915

“Det kunne ikke gå hurtigt nok med at Inger fik åbnet æsken, fordi hun var så spændt på at se hvordan både spejl- og glimmer magneterne så ud – og hun blev ikke skuffet. Jeg vil dog ikke råde til, at man ikke starter ud med dette sæt, fordi der “kun” er 15 magneter og jeg tror ikke at ens barn vil få det maksimale ud af legen med Magna-Tiles, med så få magneter til at starte med…”

Glimmer, glitter og stjernestøv

Jeg var virkelig spændt på at skulle vise Inger den nye Magna-Tiles Stardust æske, fordi hun i øjeblikket er meget interesseret i alt hvad der hedder glimmer, glitter og hvad der ellers findes af sådan noget.

Det første hun sagde/udbrød da hun så pakken var “Glimmer!!!” – så min antagelse om at det ville være en succes til en pige på knap tre år så ud til at være rigtig🙂

Indhold af Magna-Tiles Stardust

Det fulde navn til æsken er sådan set Stardust – Glitter and Mirros – og som jeg har nævnt, var er det alt sammen lige noget for Inger.

Æsken er én af de mindre æsker fra Magna Tiles og indeholder 15 magneter.

Jeg synes egentlig det er ret fint, at Magna Tiles også har nogle mindre sæt, fordi man så måske har lidt nemmere ved at give dem som mindre gaver eller at børnene ønsker sig det i fødselsdagsgave – og Magna-Tiles laver rigtig mange mindre sæt (en del af dem, inklusiv denne, kan købes på Legebyen.dk🙂).

I æsken er der fire firkantede spejlmagneter (på den anden side har de nogle  fine solide farver), 7 firkantede transparente magneter med glimmer og 4 almindelige transparente små trekanter.

Mere om Magna-Tiles

Magna-Tiles kom på markedet i 1997 og har siden haft stor succes på især det amerikanske marked. Det virker til, at mærket er ved at få sit fodfæste i Danmark og baseret på vores oplevelse med Magna-Tiles, så er det kommet for at blive.

Det er virksomheden Valtech, som er placeret lidt udenfor Chicago, som sælger de populære Magna-tiles. Hele historien bag selve Magna-Tiles er, at det var en japansk matematiklærer, som virkelig ønskede at give hans elever en bedre mulighed for at lære om geometri. En smuk historie, som nu er med til gøre børn lykkelige ved at udfordre deres kreative evner.

For det er også vigtigt at nævne, at udover at være et stykke legetøj, så er Magna-Tiles også noget, hvor børnene udvikler sig og lærer noget undervejs i legen.

Der findes rigtig mange forskellige versioner af Magna-Tiles æskerne og vi er så heldige, at få lov til at prøve flere af dem af. I denne anmeldelse har vi prøvet “tilkøbs” sættet som hedder Stardust, men vi kan også klart anbefales at se nærmere på Magna-Tiles 100 stk. Transparent sættet.

Vores oplevelse af Magna-Tiles Stardust

Det kunne ikke gå hurtigt nok med at Inger fik åbnet æsken, fordi hun var så spændt på at se hvordan både spejl- og glimmer magneterne så ud – og hun blev ikke skuffet.

Det var en rigtig flot solskinsdag da hun fik sættet og den første leg gik derfor ud på, at Inger byggede nogle små huse og satte dem i solens lys der kom ind i stuen.

Det er virkelig flot når der kommer lys igennem de transparente Magna-Tiles og det er endnu flottere når der tilmed er glimmer i dem.

Både Inger og Peter var også vældig begejstret for magneterne med spejle på og de syntes begge to, at det var sjovt at kigge ind i dem.

Vi prøvede sammen at bygge lidt forskellige ting, hvor man kunne bruge spejlene på sådan en måde, at spejlene var med til at få “byggeriet” til at virke endnu større.

På denne måde fik vi snakket lidt om spejle og Inger spurgte vældig interesseret ind til spejle – eksempelvis spurgte hun hvad der skete hvis man satte to spejle til at pege ind mod hinanden. Peter var vidst bare mest begejstret for at kunne se sig selv🙂

Der findes i alle Magna Tiles (I hvert fald alle dem jeg har set) små huller i hvert hjørne af magneterne. Stine og jeg har gået og tænkt lidt over hvad de huller præcist kunne bruges til, men da vi fik denne pakke snakkede vi lidt om, at de magneter der havde glimmer næsten var så fine, at de kunne bruges som en form for pynt.

Derfor spurgte vi Inger, om hun syntes det kunne være sejt at få hængt magneterne op på hendes værelse – det blev Inger meget begejstret for🙂 Vi måtte dog lige igennem en kort snak om, at man jo så ikke kunne lege med dem imens…

Vi besluttede os for at hænge dem op i en snor foran hendes vindue og hun syntes selv at det ser ret sejt ud. Der er sikkert også et hav af andre muligheder, hvor man kan hænge dem op, men ved at hænge dem foran vinduet, så får solen lavet nogle rigtig flotte farver på gulv og væg.

Ønsker man at tilføje et mindre sæt Magna Tiles til sin magnetsamling, så er Stardust-sættet bestemt værd at overveje.

Vores Inger på tre år har i hvert fald været utrolig glad for det. Jeg vil dog samtidig sige, at jeg vil måske vil råde til, at man ikke starter ud med dette sæt, fordi der “kun” er 15 magneter og jeg tror ikke at ens barn vil få det maksimale ud af legen med Magna-Tiles, med så få magneter til start 🙂

– Anders Østergaard

Læs også anmeldelsen af Magna-Tiles Transparent – 100 dele

Læs også anmeldelsen af Magna-Tiles Metropolis – 110 dele

Sensoriske Sansemåtter anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: PE plast og vand med kosmetisk farve | Mål: 30 x 30 cm. | Antal: 1 sæt med 4 måtter i forskellige farver.

“Efter at have undersøgt dem nærmere og præsenteret dem for mine nysgerrige dagplejebørn, så er min mening en helt anden. Sættet med sansemåtterne er super fint og der er virkelig mange muligheder for en sjov og lærerig leg med pladerne…”

En anmeldelse af de sensoriske gulvmåtter fra Stimove

Mine 4 skønne dagplejebørn har været så heldige, at få lov til at teste 4 stk. sensoriske gulvmåtter fra mærket Stimove – og de var imponerede.

Læs med i anmeldelsen herunder og find ud af meget mere om de sjove måtter i fantastiske sansestimulerende farver.

Specifikationer for gulvmåtterne

  • Hver måtte måler 30 x 30 cm.
  • 4 forskellige farver – blå, grøn, lilla og lyserød.
  • Anbefales fra 3 år.

Hver firkant vejer næsten ingenting, og er derfor nem for børnene selv at flytte rundt på. Måtterne er lavet af slidstærkt plast og det farvede indhold er giftfri kosmetisk væske, som er forseglet indeni måtterne. De sensoriske måtter er også CE-mærket.

Egentlig var jeg lidt i tvivl om det var noget for dagplejebørnene, om det mon ville fange deres interesse i længere tid?

For når jeg er på udkig efter nye ting til dagplejen, så vægter jeg højt, at det skal kunne have barnets interesse i mere end de første par minutter, være lærerigt og legen og mulighederne skal ikke være kedelig.

Men den tanke blev dog gjort til skamme – for børnene var vilde med dem!

Legen med sensoriske måtter fra Stimove

Da jeg modtog pakken med måtterne, startede jeg med at rengøre dem med en fugtig klud, inden jeg præsenterede dem for mine dagplejebørn.

Da de farverige gulvmåtter var rengjort, startede jeg med at lægge dem på gulvet, uden at sige noget, blot for at observere hvordan børnene ville gå til dem – for de er alle meget er nysgerrige og elsker at udforske nye ting. Disse måtter er ingen undtagelse!

Børnene viste straks interesse for måtterne, om det var deres flotte klare og iøjnefaldende farver eller det, at de ikke ligner alt det andet legetøj, det ved jeg ikke – men i løbet af få sekunder var alle fire børn ved at undersøge gulvmåtterne.

Hver gulvmåtte indeholder en farvet væske, som ved berøring og tryk ændre mønstre – måtterne har selvfølgelig skridsikker bagside, så børnene let og sikkert kan hoppe fra plade til plade, uden at måtterne glider.

Der er et hav af forskellige fremgangsmåder som man kan anvende gulvmåtterne på, for at lave flotte farverige mønstre, det handler blot om at slippe fantasien løs.

Overfladen er lavet i et særdeles slidstærkt materiale, så de sagtens kan tåle at børnene hopper på dem, slår på dem eller blot røre ved dem med hænderne.

De slidstærke måtter kan endda holde til at blive kørt på, af diverse gåvogne, gåbiler, barnevogne eller af kørestole. Hos os har vi brugt gulvmåtterne i forskellige lege, vi har bl.a. leget jorden er giftig, hvor børnene hoppede fra plade til plade – som en del af legen, snakkede vi selvfølgelig også om farverne og øvede udtalelsen af farverne, snakkede om græsset er grønt og himlen er blå.

Styrker og stimulerer balancen og koordinationsevnen

Leg med disse fine gulvmåtter kan også styrke og stimulere balance og koordination, dette kan man gøre ved at stå på et ben på en af gulvmåtterne og skifte til det andet ben og se det flotte mønster ændre sig i måtten imens.

De sensoriske gulvmåtter kan ikke kun bruges på gulvet, man kan bruge dem på alle jævne overflader, også på bordet. Børnene kan let og ubesværet skabe et flot og dramatisk visuelt mønster, ved blot et lille tryk.

Det er en sjov og interessant måde at stimulere både børnenes nysgerrighed og taktil bevidsthed på. Udover at øve farverne, så har jeg også øvet børnene i at tælle til fire.

Det har vi bl.a. gjort ved, at de hoppede fra plade til plade og talte højt, 1, 2, 3 og 4. Og så igen og igen, imens de grinede og hyggede sig.

De fire farvede måtter kan efter min mening, også skabe glæde hos selv de helt små børn, som nysgerrigt kravler hen og trykker på pladen. Det motiverer også de mindste til at udvikle sig motorisk og øve sig i at kravle. Det at kravle korrekt, (i krydsmønster) er utrolig vigtigt, for at højre og venstre hjernehalvdel kan samarbejde.

Det er derfor meget vigtigt at motivere børn til at lære at kravle. De fire sensoriske gulvmåtter kan også gøre en forskel for børn med særlige behov eller ved sensitive børn. Hvis man har et barn som har motoriske vanskeligheder og har svært ved at løfte hovedet eller svært ved at rulle fra side til side, så vil måtter som disse kunne motivere barnet til at bevæge sig.

Hvis barnet ligger på måtterne, så vil han/hun hurtigt se, at det flotte farvede mønster ændre sig ved bevægelse og på den måde vil barnet blive interesseret i at flytte kroppen. Børn med autisme eller ADHD kan også have glæde af pladerne.

Det kan være i situationer hvor disse børn har brug for at koble af og sidde stille og roligt. Det kan give en indre ro, fordybelse og afslapning, at sidde ved bordet og røre eller trykke på en af disse måtter og på samme tid mærke overfladen og se den farvede væske flytte sig rundt i nye mønstre.

Man kan også tænke ud af boksen og på den måde få brugt sansemåtterne i en helt anden leg.

Det kan være, hvis man leger med havets dyr, altså hvis man leger med figurer som forestiller hajer, hvaler, fisk og lign. Så kan man bruge den blå måtte som underlag og lege at det er vandet.

Vandet og bølgerne bevæger sig i takt med at dyrene bliver leget med på pladen. På den måde bringer man mere liv ind i legen.

Hvis det derimod er bondegårdens dyr, som børnene leger med, så ville det være oplagt at bruge den grønne som underlag. Den grønne plade kan fungere som græs eller mark, hvor bondegårdens dyr kan løbe frit og lege og spise.

Vurdering af de sensoriske gulvmåtter

Dette sensoriske sæt er yderst velegnet til privat brug i private hjem, men kan helt sikkert også bruges til institutionsbrug og til specialinstitutioner, da der er så mange muligheder for leg og læring i en bred målgruppe og aldersgruppe.

Lige da jeg åbnede kassen med de 4 sensoriske måtter, var jeg ret skeptisk og jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg kunne bruge dem til.

Men nu, efter at have undersøgt dem nærmere og præsenteret dem for mine nysgerrige dagplejebørn, så er min mening en helt anden. Sættet med sansemåtterne er super fint og der er virkelig mange muligheder for en sjov og lærerig leg med pladerne.

Børnene viser stadig stor interesse for sættet og det var derfor ikke bare da det lige var ankommet, at det var spændende, men interessen er der fortsat – hvilket for mig er et stort plus, da legetøj skal blive ved med at fange børnenes interesse og give mulighed for at udforske det med forskellige kreative ideer og ikke bare lægges væk efter brug en enkelt gang –

Her tager vi stadig måtterne i brug ofte, og børnene nyder også ligeså meget en stille stund ved bordet hvor de sidder ligeså stille og trykker på pladerne, samtidig med at de lige får lidt ro i kroppen.

Sættets gode og slidstærke kvalitet er selvfølgelig også et stort plus.

Jeg behøver ikke være bekymret for, om børnene nemt kan lave hul på pladerne hvis de fx. taber et stykke legetøj derpå, for det er ikke noget man bare lige kan gøre.

Jeg vil bestemt anbefale sansemåtterne! Både til privat brug, men aldeles også til dagplejere, vuggestuer, børnehaver og specialinstitutioner!

– Sarah Grønbæk

ByAstrup Barbersæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år |Farver: Natur/Blå | Materiale: Fremstillet af FSC-certificeret træ.

“byAstrup Barbersættet indbyder til den rolleleg, som udviklingspsykologerne peger på, er grundlæggende for vores børns kognitive udvikling. I legen med sættet tages udgangspunkt i det, børnene kender fra deres hverdag, men indbyder samtidig til fantasi og videreudvikling…”

byAstrups legetøjs-barbersæt

Med en datter på 4 år er det helt store hit herhjemme rolleleg. Når vi skal et eller andet er det tit efterfulgt af vendinger som ”Skulle vi så ikke sige, at du var…”, ”Så hed du Katrine”, ”Så sagde vi, du var syg”, osv.

En fordel er naturligvis altid, når legen afføder en gode for en selv 😉 Min datter Signe er for eksempel ret vild med at lege frisør, hvor morens hår med hjælp fra byAstrups populære frisørsæt skal nusses og plejes. Det er langt mere spændende at arbejde med et langt hår end farens helt korte frisure – til stor ærgrelse for ham!

Frisørsættet har været i brug i mange timer, og har vakt stor glæde og begejstring til legen. Derfor var jeg da heller ikke i tvivl om, at 2020-nyheden fra byAstrup skulle hertil: Det lige så fine barbersæt – både til Signe i hendes frisørsalon og til lillebror Johannes, som allerede nu så småt kan begynde at imitere sin far gennem leg med sættet.

Efterhånden er der en del produkter fra byAstrup her i huset, og hver gang frydes jeg over en ny æskes indpakning. Med et minimalistisk og stilfuldt design med guldtekst, signalerer det allerede inden åbningen, at udførelse, udtryk og udseende ikke er tilfældigt – så skulle det næsten også være underligt, hvis det ikke gik igen i selve produkterne!

Indeni den flotte æske finder man

Det første, der i æsken synliggøres, er en lille, skriftlig hilsen fra Anette Astrup, som står bag brandet. Den indeholder en tak for at have købt varen samt kontaktoplysninger, hvis der er behov for at skrive. Der værnes altså om kundeservice og kundetilfredshed.

Under hilsenen ligger det centrale, nemlig legetøjet, mega præsentabelt i æsken, og man kan hurtigt danne sig et overblik over alle 9 dele. Alligevel tager det herhjemme altid noget tid at få nærstuderet og afprøvet de forskellige dele, fordi de hver især har så mange fine detaljer:

  • 1 stk. stofpose. Denne kender vi til fra frisørsættet. Det er sådan en fin måde at opbevare materialerne, når de ikke er i brug. Så er de samlet et sted, og det er let at finde hele barbersættet frem, når det skal indgå i leg. Desuden kan posen sagtens bruge til mange andre smådele, som Signe også har glæde af. Hun elsker at komme og vise, hvad hun har i sine ”hemmelige” gemmer.
  • 1 stk. trimmer med to forskellige hoveder, så både hår og skæg kan få præcis det ønskede resultat. De påføres og afmonteres let ved hjælp af to dyvler, der sidder på selve hovedet, og som passer i to huller forrest på trimmeren. På trimmerens forside er der en on/off-knap, som kan skubbes op eller ned.
  • 1 stk. ragekniv, hvis ens kunde er mest til en barbering på klassisk måde. Det kan godt være, den i virkeligheden er vanskeligere at anvende end en trimmer, men i rollelegen er det på fantastisk vis jo slet ikke en problemstilling. Den anvendes på lige vilkår som trimmeren. Dog ved Signe godt, den kan være skarp, og det kan godt resultere i sår på kinden, som selvfølgelig så skal plejes (og på den måde kan legen fortsætte længe og med mange små afstikkere) 😀
  • 1 stk. barberskum. Låget kan her tages af, og pumpen kan trykkes ned. Når den er i brug er det slet ikke vigtigt, at der kommer en lyd eller noget fysisk skum, for Signe kan sagtens forestille sig resultatet af at trykke på den, og hun er sød til at fordele det usynlige skum i ansigtet – ofte i hele ansigtet 😉
  • 1 stk. skål, så det gode barberskum kan røres ud.
  • 1 stk. barberkost til at røre med.
  • 1 stk. skraber som supplement eller alternativ til trimmeren.
  • 1 stk. barbersprit. På samme måde som med barberskummet kan låget her tages af, og under er der en pumpe. Nogle børn vil helt klart stifte meget mere bekendtskab med de forskellige elementer end herhjemme, men udpakningen giver anledning til en samtale om anvendelse. Herefter godtages forklaringerne og bliver en del af legen. Men grundet det simple og enkelte design er der også mulighed for selv at supplere med de ting, Signe synes at mangle. For eksempel kan barberspritten også sagtens være en hår – eller skægshampoo, når hun har brug for det.

Ud over stofposen er de øvrige 8 produkter i sættet her holdt i en duset blå og træfarve, og på den måde går det minimalistiske og stilfulde design fra selve indpakningen igen.

Bag på æsken står der skrevet, at produkterne her ikke bare er pæne at se på og behagelige at have i hånden, de er også sjove at lege med. Og det er de for børnene – blandt andet fordi, det er legetøj, der bliver en model af virkeligheden.

Barbersættet indbyder til den rolleleg, som udviklingspsykologer peger på er grundlæggende for vores børns kognitive udvikling. I legen med sættet tages udgangspunkt i det, børnene kender fra deres hverdag, men indbyder samtidig til fantasi og videreudvikling.

Som forælder er det en fornøjelse både at stå på sidelinjen og observere og engang imellem guide og selv at deltage i legen – ofte som kunde i butikken… og ja, så føler jeg mig som den skæggede dame, men det er også helt okay!

Træet, som barbersættet er fremstillet af, er FSC®-træ (FSC® er en uafhængig non-profit organisation, der er etableret for at fremme et ansvarligt skovbrug), og sættet bærer også CE-mærket, som viser, at det opfylder den række krav til sundhed, sikkerhed og miljø, som er fælles krav i hele EU. I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, som overvåger, at reglerne bliver overholdt.

Barbersættet kan sagtens stå alene, men gør sig også super fint sammen med eksempelvis frisørsættet og makeupsættet fra byAstrup – så er der næsten uanede muligheder for en make-over i Signes salon uanset køn, udseende osv. Det er bare sådan nogle fine og gennemførte sager altså!

Historien bag byAstrup

Allerede da Signe var helt lille, fik jeg kendskab til legetøjsmærket MaMaMeMo, som nu hører under AstrupGroup, og jeg vidste bare, vi måtte eje legemad mm. derfra.

Da der i 2018 blev lanceret et nyt brand: byAstrup blev det kærlighed ved første blik. Da ejeren Anette offentliggjorde historien bag det nye mærke, vandt de min fuldstændige medfølelse, sympati og respekt:

Hun og ægtemanden har 4 børn, der på forskellige måder var og er en del af firmaet. I 2013 blev familien ramt af en stor krise: den yngste datter, Marie, på 17 år blev diagnosticeret med akut leukæmi.

Herefter fulgte 2 år med kemobehandlinger samt en hård knoglemarvstransplantation, og der fulgte 7 måneder uafbrudt på intensivafdelingen på Rigshospitalet. Marie elskede sommerfugle, og stuen blev blandt andet dekoreret med de flotteste sommerfugle, som Marie selv foldede. Disse sommerfugle har i dag en stor betydning for familien Astrup.

I 2015 måtte Maries krop give op. Hun døde 19 år gammel efter 2 års sygdom. Idéen til byAstrup opstod som følge af et behov for at bearbejde sorgen over at have mistet den yngste datter, og samtidig videreføre dén omsorg for andre mennesker og sans for kreativitet, som hun stod for.

ByAstrup repræsenterer de tanker og værdier, som Marie stod for: Omsorg for andre, kærlighed til livet og kreativitet med dybe skandinaviske rødder. På denne måde er de to, som står bag brandet – datteren Marie og moren Anette. Den ene ikke mere vigtig end den anden.

Det bærende grafiske element i byAstrup-logoet er Maries sommerfugl, og som man ved nærmere studeren kan se, dannes der i A’et i byAstrup et M for Marie. Smukt. Gennemført!

Familien Astrup ønsker, at ingen i fremtiden skal dø af kræft, og at ingen familier skal opleve dét, som de har oplevet.

Ved at købe byAstrup produkter med Maries sommerfugl støtter man en utrolig vigtig sag: byAstrup donerer nemlig hvert år hele Maries løn til børnecancerfonden med et håb om, at dette bidrag kan være med til at gøre en forskel, og at familiens store ønske om en verden uden kræft en dag vil gå i opfyldelse.

Vores vurdering af byAstrup barbersættet

Med barbersættet får man i prisen

1) et æstetisk design med bløde kanter, der ligger godt i hånden,

2) legetøj, der indbyder til meningsfuld og givende rolleleg og

3) økonomisk støtte til et godt og desværre vigtigt formål.

Varm anbefaling herfra! Og nu tid til en omgang ”Skulle vi sige, du var en far, der hed Christian, der skulle til frisøren?”

– Elisabeth Kristensen

Læs også anmeldelsen af byAstrup Frisørsættet

Læs også anmeldelsen af byAstrup Sminkebord

Vil du læse mere om – eller støtte – Børne Cancer Fonden, så kan du læse meget mere om organisationen, ved at klikke på logoet herunder…