Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Kategoriarkiv Anmeldelse af spil

Rasmus Klump Billedlotteri anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spilletid: Ca. 5 minutter | Spillere: For 2 – 6 deltagere

“Måske er jeg bare en anelse gammeldags, men idéen om en flok venner, der rejser mod eventyr og oplevelser på et skib, er noget som særligt mindre børn kan følge med i, uden at blive helt rundtosset. Lidt på samme måde som dette lotteri…”

Indhold i æsken

Spillet består af 6 plader, og der kan være 2-6 spillere med. Brikkerne lægges på bordet, og hver spille vælger en spilleplade, der har hver sin farve (rød, lysegrøn, mørkegrøn, blå, gul og lilla).

Spillerne skiftes herefter til at trække en brik, og fortælle de øvrige medspillere, hvad brikken viser.

Spilleren, som har det viste symbol på sin spilleplade, lægger brikken på sin plads. Den spiller, der først får fuld plade og dækket alle sine felter har vundet.

Som en bonus for børn (eller voksne), kan man råbe “Lotto” når man har fået alle brikkerne på sin plade.

God underholdning

Det fine billedlotteri er god underholdning herhjemme.

Foruden selve spillet, så indbyder de 36 brikker til en god snak om motivet – både i og uden for Rasmus Klump-universet.

Særligt billedet af stegepande, pandekager og syltetøj bragte en uforudset lyst til pandekager med sig.

Denne tilføjelse kan man sagtens hygge sig med samtidig med spillet – det er i hvert fald vores erfaring herhjemme. Dog burde der måske være en advarsel om dette på pakken. 

Fanger opmærksomheden

Min søn Storm er snart 3 år, og billedlotteriet er ét af de første spil, som har fanget hans opmærksomhed uden at være for indviklet.

Vi har normalt problemer med koncentrationsniveauet efter et stykke tid, da han bare så gerne vil spille – hele tiden.

Derfor var lotteriet super godt, da alle spillere hele tiden er med. Uanset om det er ens tur til at trække en brik, så skal de andre spillere holde øje med spillepladen for at se om deres brik er den udvalgte.

Den anbefalede alder er +3 år, men jeg mener bestemt at børn yngre end dette også kan få glæde af spillet.

Spillet er et godt læringsværktøj til at lære flere ord da både sol, frugt, kat, skib, blomst, flag og meget mere er afbilledet på brikkerne.

Generelt er folkene bag spillene med Rasmus Klump gode til at gøre ting genkendelige for børn.

Genkendlighedens glæde er enorm stor

Dette gælder både i forhold til andre spil, men også i forhold til bøgerne og tegnefilm. Genkendlighedens glæde er enorm stor, og jeg tror at dette blandt andet er grunden til at Klumpen fortsat er et hit den dag i dag.

Som forældre synes jeg samtidig at der er rart at spille og lege med Rasmus Klump og hans venner sammen med mit barn, da det vækker minder fra min barndom.

Der er derudover en form for ro over Rasmus Klump-universet trods hans spændende eventyr, som legetøj og tegnefilm sjældent har i dag.

Mange nye ting har fart over feltet, og der skal skydes og flyves i kampen mod den farlige skurk.

Måske er jeg bare en anelse gammeldags, men idéen om en flok venner, der rejser mod eventyr og oplevelser på et skib, er noget som særligt mindre børn kan følge med i uden at blive helt rundtosset. Lidt på samme måde som dette lotteri.

Men uanset om man er til patroner eller pandekager, så er dette spil godt. Det er enkelt, sjovt og hele familien kan spille med. Vi har spillet det flere gange, og for hver gang er min søn blevet endnu bedre til at finde brikken på pladerne.

Det er næsten blevet en leg i sig selv for at se, hvem der kan finde det rigtige felt først. Vi er i hvert fald blevet fan af både Rasmus og billedlotteri herhjemme, og kan kun anbefale dette spil til andre.

– Kamilla Karberg

Læs også anmeldelsen af Rasmus Klump Mary puslespillet

Læs også anmeldelsen af Rasmus Klumps Leg Med Alfabetet

Læs også anmeldelsen af Rasmus Klump Staveleg

ToPoLoGo GEO spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spillere: For 1 eller flere deltagere | Materiale: Træ i høj kvalitet

“Der er også masser af læring undervejs – der er selvfølgelig det indlysende omkring farver og geometriske former, men det giver også noget at skulle omsætte et billede man ser til noget tredimensionelt, og når man tager fat på ”forklaringslegen”, bliver ordforrådet rigtigt udfordret…”

Avanceret klodsmajor?

“Børn leger ikke for at lære, de lærer fordi de leger”. Det er mottoet for tyske Beleduc, som laver legetøj og spil til mindre børn.

Mange af deres ting har vundet hæder, bl.a. den tyske “spiel gut” (leg godt) pris, og en del af deres ting ligger da også i den lidt højere ende prismæssigt, men det er altså også kram, hvilket jeg selvfølgelig kommer ind på i denne anmeldelse af ToPoLoGo Geo.

OBS: Se også spillet ToPoLoGo Vision her!

Indholdet i æsken

Førstehåndsindtrykket er overordentligt godt, da ToPoLoGo Geo kommer i en lækker trækasse, så allerede inden man pakker ud, fornemmer man at det her er kvalitet. I kassen finder man:

  • 52 byggeklodser i forskellige farver og former
  • 30 opgavekort i 3 forskellige sværhedsgrader
  • 1 kortholder
  • 2 skærmholdere, der kan holde låget så det kan bruges som skærm mellem 2 personer
  • Et lille hæfte med spilleregler

Klodserne er i træ, og kortene er dejligt kraftige, så det gode førstehåndsindtryk holder endnu.

Hvis der skal lyde et lille øf, er det at spillereglerne ikke er på dansk, men heldigvis er det ikke alt for teknisk, så det skulle være til at finde ud af for de fleste.

Sådan spiller man ToPoLoGo GEO

ToPoLoGo Geo er kategoriseret som et spil, men jeg synes mere at jeg vil kalde det ”struktureret leg”. Man kan godt konkurrere i det, men der er ikke den store interaktion i det, da hvert barn bygger sin figur.

Til alle spillevarianterne bruger man opgavekortene, der er inddelt i 3 sværhedsgrader, som er angivet med stjerner på kortet samt med en farvet kant på kortet –1 stjerne og grøn kant er nemmest, 3 stjerner og rød kant er sværest. Forskellen ligger ikke så meget i hvor kompleks figuren der skal laves er, men mere i de informationer man får.

I de 1-stjernede er hver klods vist med farve. I de 2-stjernede er der ikke vist farver, men man kan se formen på hver klods, hvor i de 3-stjernede kan man kun se hele figuren som silhuet, så man skal altså selv regne sig frem til hvilke klodser man skal bruge, for at lave den pågældende form.

Bagsiden af kortene er også forskellige, da de 1-stjernede viser hvilke klodser man skal bruge for at bygge figuren, mens de 2- og 3-stjernede viser et ”flow-diagram” over hvordan man bygger figuren, men der er altså ikke nogen ”plukliste” over hvilke klodser, der skal bruges.

Eksempler på kort i de tre sværhedsgrader

I regelhæftet er der nævnt to forskellige måder at spille på, lidt afhængig af alderen på barnet/børnene.

Den første spillevariant er egentlig anbefalet fra 4 år. Denne måde kan ”spilles” af én eller to personer. Hvis man er to spillere, starter man med at dele klodserne mellem sig – alle kortene er lavet så de kan laves med halvdelen af klodserne, netop så man kan være to, der bygger samtidig. Vi har kun lavet det med én person, da der er for stor forskel på vores to børn – Marie har til gengæld gerne leget med, når det er fundet frem til Stine, og selv for en 6-årig kan det godt være lidt svært med de 3-stjernede kort.

Man vælger et kort, og her kan man så vælge (alt efter alder/niveau) om man må bruge bagsiden, der gør det lettere, og sætter kortet i kortholderen. Til Stine har vi brugt bagsiden, så hun starter med at finde de klodser, der skal bruges, og så prøver hun at bygge figuren. Man kan så sætte låget til kassen i skærmholderne, og bruge den som baggrund for figuren hvis man vil – det kan hjælpe lidt med en helt ens baggrund specielt for mindre børn.

Der er også nævnt en lille variant, som de anbefaler ned til 3 år, nemlig at man lægger kortet på bordet, og lægger klodserne på kortet. Figurerne på kortet passer nemlig til klodserne i størrelse, så det kan gøre det lidt lettere for de mindste.

Hvis man spiller det med 2 personer, sætter man skærmen imellem sig og sætter kortet i kortholderen ved siden af, og så kan man begge prøve at bygge den samme figur. Man kan så f.eks. spille med at den, der er hurtigst vinder kortet, eller man kan sige at man har en bestemt tid til hver kort, og på den måde kan begge børn få point for et kort, hvis de når det indenfor tiden.

Eksempel fra regelbogen på spil for 2 spillere

Den anden måde at spille på, er for lidt større børn (de skriver selv fra 5 år), og der skal man være 2 personer. Her sidder/ligger man også overfor hinanden med skærmen imellem sig, men i stedet for at bygge efter det samme kort, skal den ene spiller forklare den anden hvad der skal bygges. Man kan selv bestemme om den, der skal forklare, bygger noget efter fri fantasi med sin halvdel af klodserne, som så skal forklares for den anden, eller om man bruger et kort og så skal forklare det.

Godt til både lillesøster og storesøster

ToPoLoGo Geo er super nemt at komme i gang med – tag et kort, find klodserne, og begynd at bygge.

Vi har primært brugt spillet til Stine, vores yngste på 2 år og 9 måneder, så vi har mest brugt den første af de beskrevne måder og kun med de 1-stjernede kort til hende.

Stine skulle lige have lidt hjælp til at komme i gang, men hun fangede ret hurtigt melodien. Der kan dog være lidt med at hvis det tager for lang tid at løse, giver hun op, men hun bygger også opad, altså sådan som der er beskrevet fra 4 år, i stedet for at lægge klodserne på kortet på bordet.

Hun synes åbenbart at det er sjovere at bygge end at lægge 😄 Og når hun får lidt hjælp, går det faktisk også rigtigt fint, og når hun er i det rette humør, hvor hun ikke giver for hurtigt op, kan hun også godt sidde og nørkle med det selv.

Marie på 6 skulle jo selvfølgelig også prøve, og strøg igennem de 1- og 2-stjernede kort lynhurtigt, men da hun nåede de 3-stjernede begyndte det at blive en udfordring, så det kan bruges over lang tid.

Hun har dog også, de seneste gange det er fundet frem, knækket koden på de 3-stjernede, men der er stadig lidt udfordring i det for hende.

Med Marie har vi også brugt ”tal og byg” varianten, hvor man skal forklare den anden person, hvad der skal bygges. Det virker rigtigt godt til hendes alder, hvor hun har (nogenlunde) styr på højre og venstre, og kan mange af formerne – men det kan stadig være svært nok at forklare hvordan klodserne skal vende og placeres i forhold til hinanden.

Det tror jeg er noget hun kan lære en masse af. Lige nu skal vi spørge lidt ind til hvordan de skal vende, men hun bliver bedre og bedre til at få flere informationer med. Tal og byg kan også bruges som samarbejds-/kommunikationsøvelse til voksne 🙂

Vores vurdering

Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Jeg er fan. Prisen kan måske virke lidt afskrækkende, men man får til gengæld også kvalitet for pengene, og regner man med at skulle have flere børn, kan det helt sikker holde til dem alle – og stadig have lidt gensalgsværdi tilbage, når alle børnene er vokset fra det. Eller man kan gemme det til børnebørnene, da jeg ikke tror at den slags legetøj lige går af mode.

Ideen med at bygge figurer er jo sådan set ikke voldsomt revolutionerende, men jeg kan godt lide ideen med de tre forskellige slags kort – niveau 1 passer fint fra omkring 3 år (og også lidt mindre med lidt voksenhjælp), og i takt med at barnet vokser, kan man øge udfordringen med niveau 2 og 3, og når det bliver for nemt, kan man tage hul på varianten med at forklare til en makker.

Der er også masser af læring undervejs – der er selvfølgelig det indlysende omkring farver og geometriske former, men det giver også noget at skulle omsætte et billede man ser til noget tredimensionelt, og når man tager fat på ”forklaringslegen”, bliver ordforrådet rigtigt udfordret, når der skal til at sættes navn på former og forklares hvordan klodserne er placeret i forhold til hinanden.

Et super legetøj til de 3-6 årige!

– Kim Larsen

Læs også anmeldelsen af Happy Farm fra Beleduc

Læs også anmeldelsen af Det Gyldne Æble fra Beleduc

Læs også anmeldelsen af Castelino fra Beleduc

Jump In spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 15 – 30 min. | Spillere: For 1 person

“Jump In er en god tilføjelse til din spilsamling, hvis du kan lide en hyggelig udfordring. For selvom spillet handler om snedige ræve og nuttede kaniner, kan det sagtens give hovedbrud selv for voksne…”

Enkelt, nuttet og overraskende udfordrende

En lille æske med kaniner, ræve og svampe. Det er de helt enkle bestanddele i spillet Jump In, der er lavet af Smart Games. Spillet blev i 2018 nomineret til Årets Børnespil, af den danske prisuddeling Guldbrikken.

Målet med spillet er at få alle kaninerne i sikkerhed i deres huller. Men det er lettere sagt end gjort, for brikkerne må kun flytte sig på bestemte måder. Det kommer vi tilbage til om lidt.

Jump In er et hjernevriderspil designet til at blive spillet af én person ad gangen. Men man kan også godt være to om det. Når børn skal i gang med spillet, giver det for eksempel god mening at hjælpes ad, så de kommer godt ind i reglerne.

Stor variation i sværhedsgraden

Spillet indeholder et tykt hæfte med opgaver, som man kaste sig over. I hver opgave får du en startposition, som du sætter op på spillebrættet. Du sætter kaniner, ræve og svampe op som vist, og så er du klar til at forsøge at løse opgaven.

Der er i alt 60 opgaver, som spænder helt fra nybegynder til Wizard – altså troldmand. Det vil sige, at der er masser af udfordringer hente både for børn og voksne.

Enkle regler, svære udfordringer

Målet er som sagt, at alle kaninerne hver især skal ned i et af de fem kaninhuller. Det ser nemt nok ud ved første øjekast, men ligesom med skakbrikker kan kaninerne og rævene kun bevæge sig på bestemte måder.

Rævene kan kun glide frem og tilbage i den bane, de står i.

Kaninerne kan kun bevæge sig ved at hoppe over en forhindring. Det kan både være en ræv, en svamp eller en anden kanin. Hvis der er flere forhindringer efter hinanden, hopper kaninen helt over på den anden side af dem. På den måde kan de hoppe over mange felter ad gangen. Men til gengæld kan de ikke bare flytte sig til feltet ved siden af uden at hoppe over noget.

Svampene kan – selvfølgelig – ikke bevæge sig.

Flere regler er der ikke, men det er rigeligt til at gøre spillet interessant og udfordrende. Nogle gange skal man virkelig tænke sig om, før man finder ud af, hvordan man overhovedet kan få alle brikkerne i spil.

Kan du ramme high scoren?

Hver gang du rykker en kanin eller en ræv tæller det for et træk. Oven over hver opgave står der, hvor få træk opgaven kan løses med. De letteste udfordringer kræver kun fire træk, men de sværeste kan ikke løses med mindre end 30 træk. Så hvis du har brug for en ekstra udfordring, er der nok at gå i gang med.

I det hele taget er der virkelig mange udfordringer at tage fat på i forhold til, hvor enkelt spillet er. Det tager et godt stykke tid at tygge sig igennem alle 60 udfordringer. Og da det selvfølgelig er svært at huske en løsning på 20-30 træk, er der ikke noget i vejen for, at du kan spille hver udfordring flere gange.

Flot og gennemført design

Et godt spil bliver først rigtig indbydende, hvis også ser flot ud. Og det gør Jump In i den grad. Figurerne er designet i en nuttet tegneseriestil, der indbyder børn til at lege med dem.

Det hele er lavet i solid plastik og pakket ind i en lige så solid æske. Så der er mange års underholdning gemt under låget. Spillet er også let og kompakt, så der er for eksempel oplagt at bruge som underholdning på bagsædet på bilferien som et alternativ til skærme.

Et godt køb for hele familien

Jeg har spillet mange forskellige hjernevriderspil – blandt andet den gode samling fra SmartGames, som jeg også har anmeldt her på bloggen.

Men Jump In er et ekstra stærkt spil, fordi det både kan appellere til ungerne med det nuttede tema og samtidig er svært nok til, at det også kan sætte voksne skakmat nogle gange.

Med andre ord kan hele familien få glæde af spillet. Det gør det oplagt til at pakke i kufferten på ferien. Og det betyder selvfølgelig også, at man kun behøver at købe ét hjernevriderspil, som alle kan få glæde af.

Jump In IQ-spillet er anbefalet til børn fra syv år og opefter. Så snart man når til opgaverne på niveau 3, kræver det nemlig en god evne til at tænke nogle træk frem, for at have en chance for at løse opgaverne…

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Terraforming Mars DK udvidelser

Alder: Anbefales fra 12 år | Sprog: Udvidelserne er oversat til dansk!

“Jeg elsker det! Jeg er ret vild med Terraforming Mars, men som børnefamilie med unger, der står op kl. 6 om morgenen også i weekenden (og ikke selv kan gå ind og tænde fjernsynet endnu), er spillelængden lidt en udfordring. Det råder Prelude udvidelsen lidt bod på, da det trækker tid fra spillet, hvor de fleste spiludvidelser lægger tid til spillet…”

Terraforming Mars – et af verdens bedste spil – nu med danske udvidelser

Okay, om et spil er godt, kommer jo selvfølgelig an på smag og behag, men faktum er at Terraforming Mars i skrivende stund ligger nr. 4 på brætspilsiden boardgamegeek.com med en gennemsnitsvurdering på 8,43 ud af 10 mulige – på næsten 60.000 vurderinger – det er 11. flest antal vurderinger af alle spil på siden, og det vidner da også om, at det ikke bare er for en snæver fanskare!

Hvis du læser dette, er der en vis sandsynlighed for at du allerede kender Terraforming Mars, da artiklen handler om udvidelser til spillet, men hvis du har forvildet dig herind uden at kende grundspillet, kommer her lige en kort opsummering! (du kan også læse en fuld anmeldelse af Terraforming Mars på dansk her):

I Terraforming Mars skal spillerne tilsammen hæve de ”globale parametre” iltniveau, vandmængde og temperatur på Mars for at gøre den beboelig. Det er dog ikke et samarbejdsspil!

Hver spiller er et firma, der deltager i ”terraformingen”, men selvom alle er med til at hæve niveauerne for de tre parametre, handler det om at være det firma der er bedst.

Alle kan gøre ting, der hæver niveauerne for de tre globale parametre, og når alle tre når nogle fastsatte niveauer, slutter spillet, og den spiller med flest sejspoint vinder. Man skal altså både gøre ting, der hjælper med at få niveauerne for de tre parametre op, men også andre ting, der giver point.

Terraforming Mars er et strategispil i den middeltunge ende – det er egentlig ikke voldsomt kompliceret, men der er masser af valg at foretage, og masser af ting at holde styr på (især for nye spillere).

Det tager ca. 2 timer at spille – det kan dog godt tage længere, hvis spillerne ikke gør så meget ud af at lave de ting, der hæver de globale parametre og dermed afslutter spillet.

En af de ting, der har været med til at gøre det så populært, er at den svenske skaber af spillet, FryxGames, har lavet 5 udvidelser indtil videre, der tilfører forskellige ting til spillet, så det aldrig bliver ensformigt.

Man kan veksle lidt mellem udvidelserne, eller man kan kombinere dem. 2 af disse udvidelser er netop kommet på dansk, nemlig Prelude samt Hellas & Elysium, og det er dem jeg har fået lov til at prøve.

I beskrivelserne af udvidelserne går jeg ud fra at man kender grundspillet.

Prelude udvidelsen på dansk

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • 7 nye projektkort
  • 5 nye koncerner (corporations)
  • 35 Prelude-kort
  • Spilleregler

Som det fremgår, består Prelude udvidelsen ”kun” af 47 kort, så man kunne egentlig sagtens have nøjes med at putte den i en æske til almindelige spillekort i stedet for en papæske, der er 3-4 gange større end nødvendigt.

Med det sagt, er det stadig en æske, der ikke fylder meget på spilhylden (hvis man da ikke bare putter kortene i æsken med grundspillet og smider Prelude æsken ud).

Hvad tilføjer Prelude så?

Prelude tilføjer egentlig ikke voldsomt meget til spillet, men det der er, er godt!

Nye projektkort og koncerner er altid fedt, men den helt store ting er selvfølgelig Prelude kortene. Prelude kan vel bedst oversættes til ”optakt” eller ”indledning” (eller ”præludium” for de musikinteresserede), og Prelude kortene er netop en tilføjelse, der får spillet lidt hurtigere i gang.

Når der uddeles koncerner og projektkort kort i starten af spillet, får hver spiller også 4 prelude kort. De skal så vælge 2 af dem samtidig med at de vælger koncern og hvilke projektkort de vil købe (prelude kortene er gratis).

Inden første handlingsfase spiller man så sine prelude kort, der alle giver noget, der kan hjælpe med at speede starten af spillet lidt op, f.eks. ekstra penge, ressourcer og/eller produktion. De lægges på bordet, og tæller ligesom grønne kort i forhold til ikoner (”tags”).

Det at man skal vælge 2 ud af et udvalg på 4, samtidig med at man vælger koncern og projektkort, gør at man kan vælge kort, der passer sammen, så man kan lægge en plan for hvad man vil satse på.

Vurdering af Prelude udvidelsen

Jeg elsker det! Jeg er ret vild med Terraforming Mars, men som børnefamilie med unger, der står op kl. 6 om morgenen også i weekenden (og ikke selv kan gå ind og tænde fjernsynet endnu), er spillelængden lidt en udfordring. Det råder Prelude udvidelsen lidt bod på, da det trækker tid fra spillet, hvor de fleste spiludvidelser lægger tid til spillet.

Jeg synes også det er fedt, når det lykkes at få en koncern og nogle prelude kort, der passer godt sammen, da det skiller spillernes ”firmaprofiler” lidt mere ad helt fra starten – og selvom det ikke skulle lykkes at trække nogle, der passer perfekt sammen, vil man kunne få noget ud af alle prelude kort.

For os herhjemme er det rigtigt lækkert at Prelude endelig er kommet på dansk. Vi har det danske grundspil, og det virker lidt forkert på mig at blande danske og engelske projektkort (selvom det selvfølgelig sagtens kan lade sig gøre), og derudover er det jo selvfølgelig en stor fordel, hvis man ikke er voldsomt stiv i engelsk, da der er noget tekst på kortene, selvom der også er ikoner for effekterne. Vi kan bedst lide at spil er på dansk, hvis der er tekst i spillet, hvor hvis spillet er ”sprogneutralt”, så går det fint an at reglerne er på engelsk.

Egentlig kan jeg ikke rigtigt se nogen som helst grund til ikke at spille med Prelude hvis man har den (deraf mit indledende forslag med at lade det ligge i grundspilsæsken og smide Prelude æsken ud – der er ingen grund til at sortere projektkort og de nye koncerner fra udvidelsen fra, hvis man alligevel altid spiller med den), og hvis man ikke har den, ser jeg ikke nogen grund til ikke at købe den 😄  

Selvom det ikke var den første udvidelse, der kom i sin tid (jeg mener det var den tredje), er det den første, der er blevet oversat til dansk, og det gætter jeg på er fordi, at mange Terraforming Mars spillere ser den som meget nær essentiel for spillet, og nærmest ikke vil spille uden.

For nyere spillere giver det også rigtigt god mening at købe Prelude som sin første udvidelse, for man kan bruge den selv som helt ny spiller, da den ikke tilføjer en masse mere til spillet man skal holde styr på – den giver bare hver spiller to kort, som giver nogle gode ting i starten af spillet.

Prelude får 11/10 herfra!

Hellas & Elysium udvidelsen på dansk

Indhold i Hellas & Elysium udvidelsen

I udvidelsen finder man:

  • 1 dobbeltsidet spillebræt
  • Spilleregler

Hellas & Elysium er ikke så stor en udvidelse – faktisk er det bare et nyt spillebræt (okay, to da – der er nemlig et på hver side). Det er nok derfor de har valgt den, som den anden danske udvidelse – den har ikke taget så lang tid at oversætte (men alligevel har de fået lavet en lille fejl, og så endda i overskriften, men det lever vi nok med) 😄 

Et nyt bræt lyder jo ikke af så meget, men det gør alligevel en forskel, da der er nye milepæle og priser, så man måske skal have lidt andre strategier end man plejer, for at opnå dem.

Ligesom kortet fra grundspillet er en gengivelse af Tharsis regionen på Mars, er de to nye kort også gengivelser af regioner på virkelighedens Mars.

Dette gør at der er nogle steder fra det oprindelige kort, som ikke er der, hvilket påvirker nogle få projektkort, der giver brikker, der skal placeres bestemte steder. Dette er der heldigvis taget højde for i reglerne til udvidelsen, så de brikker, der mangler det sted de skal placeres, i stedet kan placeres uden restriktioner.

På Hellas kortet er der nye placeringsbonusser, nemlig varme samt et enkelt felt, der lader dig placere en vandbrik, men som også koster 6 M€.

Nogle af de nye milepæle og priser har med de anderledes kort at gøre (f.eks. Polarforsker på Hellas kortet, der kræver 3 brikker på de nederste to rækker af kortet – sydpolen), mens andre bare er nogle andre end i grundspillet, for at fremtvinge nye strategier, men som egentlig ikke har noget specielt med kortet at gøre (f.eks. Risikospreder, der kræver at man har kort med 8 forskellige ikoner i spil).

Vi har endnu ikke spillet Terraforming Mars så meget, at det er blevet ensformigt, men spiller man det meget, er Hellas & Elysium en fin udvidelse, der kan give lidt afveksling ved at spille på forskellige kort fra gang til gang.

Jeg kunne dog godt have tænkt mig at FryxGames havde kastet lidt nye koncerner og projektkort med i pakken – dem kan man aldrig få for mange nye af 😄 

Ligesom Prelude tilføjer den egentlig ikke en masse nyt, så på den måde er den egentlig også fin for nyere spillere, da der heller ikke her er en masse ekstra at holde styr på – den er bare ikke så nødvendig for nye spillere, da de vil klare sig fint med brættet fra grundspillet.

Så dommen herfra må være: En fin udvidelse for dem, der spiller ofte, til at give lidt afveksling.

– Kim Larsen

Rasmus Klump Lær At Tælle anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Type: Puslespil | Funktion: Lær at tælle til 10 med Rasmu Klump & vennerne

“Edith tæller enormt meget og hele tiden, og gerne op til 40-50 stykker. Men hun syntes alligevel at det var hyggeligt at sidde og parre brikkerne sammen….”

Anmeldelse af Leg med tal, Lær at tælle til 10

Idet Edith bliver 5 år lige om lidt, var det ikke svært for hende at finde ud af, hvordan man skulle sætte et tal sammen med det antal ting der var på den halvdel, som tallet skulle parres med.

Det tog heller ikke mange minutter før hun fandt ud af, at det kort som tallet hørte sammen med, havde samme farve.

Edith tæller enormt meget og hele tiden, og gerne op til 40-50 stykker. Men hun syntes alligevel at det var hyggeligt at sidde og parre brikkerne sammen.

Hun er godt til at finde på, og derfor begyndte hun, når hun have parret alle kort, at ligge dem i en bunke, med nr. 1 nederst, så nr. 2, 3 osv.

Det næste hun fandt på, var at sættene nu skulle ligge på en lang række startende med nr. 1, 2 og så fremdeles.

Det var noget hun hyggede sig rigtig meget med. Når det så er sagt, så var spillet niveaumæssigt for lavt. Men det skulle det nu egentlig også gerne være, idet spillet anbefales fra 2 år og op efter.

Spillet vil være en rigtig fin aktivitet for mindre børn, som er ved at lære at tælle i børnehaven.

– Anette Bruun Rasmussen

Læs også anmeldelsen af Rasmus Klump Staveleg

Læs også anmeldelsen af Rasmus Klump Leg Med Alfabetet

Læs også anmeldelse af Rasmus Klump Puslespillet Mary

Kingdomino: Age Of Giants anmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år| Spilletid: Ca. 15 – 30 min. | Spillere: For 2 – 5 deltagere | OBS: Udvidelsen kræver grundspillet!

“Kingdomino – Age of Giants en rigtig fin udvidelse til grundspillet. I får mere afveksling og flere muligheder for at vinde. Men heldigvis er spillet hverken blevet for indviklet eller langtrukkent. I kan stadig spille et spil på cirka 20 minutter…”

En god udvidelse til et hyggeligt spil

Kingdomino – Age of Giants bygger videre på originalspillet Kingdomino, så det bliver ved med at være spændende.

Kingdomino er i sig selv et hyggeligt strategispil for hele familien, og hvis I allerede godt kan lide det spil, kan I helt sikkert også lide udvidelsen Age of Giants. Det kan jeg lige så godt få afgjort med det samme.

Kingdomino er et enkelt spil, hvor det gælder om at opbygge et kongerige af de brikker, du trækker. Hver spiller trækker brikker og bygger sit eget rige, så normalt er der ikke så meget interaktion mellem spillerne.

Men det bliver der lavet om på med udvidelsen Kingdomino – Age of Giants.

Her kan du nemlig sende kæmper ind modstanderens kongerige for at forpurre deres chancer for sejr.

Udvidelsen giver også en række nye mål at gå efter, så der er flere forskellige muligheder for at vinde. Og sidst men ikke mindst får du også et flot tårn til alle de brikker, I skal trække i løbet af spillet. Lad os se nærmere på det hele.

Et kongerige af dominobrikker

Uden at tage reglerne fra A til Å, kan man sige, at Kingdomino går ud på at sætte brikker sammen så de danner store områder med ensartede landskaber.

I hver runde lægger I en stribe brikker frem, som spillerne så skiftes til at vælge mellem og lægge i deres kongerige. Men når man tager de bedste brikker, vælger man også sidst i den efterfølgende runde.

Derfor er det hele tiden balancegang mellem at få en god brik nu og måske få en endnu bedre en i runden efter.

Spillet slutter, når alle spillere har lagt 12 brikker.

Du får point for, hvor store områder du har lavet, og hvor mange kroner, der er i netop det område.

Kronerne er markeret på den enkelte brik. Så hvis du har et skovområde på fire felter, og der er to kroner i det område, skal du gange det op, så det giver otte point.

Områder uden kroner giver nul point, uanset hvor store de er. Når I har talt op for alle områder er vinderen (selvfølgelig) den spiller med flest point.

Nye muligheder

Det var Kingdomino i helt korte træk, og spillet er grundlæggende det samme med udvidelsen Age of Giants. I tæller fortsat felter og kroner, men nu har I også muligheden for at stikke en kæp i hjulet på modspillerens planer.

Age of Giants indeholder en god bunke nye brikker, som I blander ind med dem fra grundspillet. Der er to forskellige slags: Brikker med kæmper på og brikker med fodspor.

Når du får en brik med en kæmpe på, skal du placere den i dit kongerige som sædvanligt. Men bagefter skal du tage en af de kæmpefigurer, der følger med spillet og stille den på en af dine kroner. Den krone bliver ikke talt med, når I tæller point til sidst, så det kan hurtigt blive et dyrt bekendtskab.

Du kan heldigvis slippe af med kæmpen igen, hvis du trækker en af brikkerne med kæmpefodspor på. Så kan du nemlig fjerne kæmpen og give den til en af dine modspillere. Modspilleren vælger så selv, hvilken krone kæmpen skal stå på i deres kongerige.

Kæmperne tilføjer en ekstra dimension til spillet, for nu skal I ikke blot tænke på, hvilken brik der passer bedst ind i jeres kongerige. I skal også overveje, om det måske er smartere at tage en anden brik, hvor I kan få lov at flytte en kæmpe.

Udfordringer der giver afveksling

Den næste tilføjelse i Kingdomino – Age of Giants er en række udfordringer, der giver bonuspoint i slutningen af spillet.

I starten af hvert spil trækker I to bonusudfordringer. De kan for eksempel gå ud på at bygge et perfekt kongerige, hvor alle 12 brikker passer ind i en kvadrat, eller at bygge et kongerige, hvor din borg ligger helt ude i et hjørne.

Der er 17 udfordringer i alt, så hvert spil byder på en ny kombination af mål. Det er en god tilføjelse, der giver afveksling til et spil, som man hurtigt kommer til at spille mange gange.

Et genialt paptårn

Det sidste, du får i æsken med Kingdomino – Age of Giants, er et tårn til alle de brikker, I spiller med. Det er en helt lavpraktisk ting, men det er en genial idé at smide det med i pakken, fordi det gør spillet lettere at få på bordet.

Når man trækker brikker er det nemlig vigtigt, at ingen ser forsiden af brikken før tid. Og det bliver meget lettere, når man bare trækker brikker ud fra bunden af tårnet.

Forlænger Kingdominos levetid markant

Kingdomino – Age of Giants en rigtig fin udvidelse til grundspillet. I får mere afveksling og flere muligheder for at vinde. Men heldigvis er spillet hverken blevet for indviklet eller langtrukkent. I kan stadig spille et spil på cirka 20 minutter.

Det er dejligt, at udviklerne er kommet hele vejen rundt, så de både giver nye muligheder i selve spillet og gør spilflowet lettere med det nye briktårn.

Spillet egner sig til børn fra otte år, og med udvidelsen kan I nu spille fem personer ad gangen i stedet for fire. Så nu egner det sig også til familier, der er en anelse større end gennemsnittet.

NB: Udvidelsen Age of Giants, kan også bruges sammen med Kingdominos storesøster Queendomino.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Læs også spilanmeldelsen af Kingdomino

Læs også spilanmeldelsen af Queendomino

EXIT: Den Sunkne Skat anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 45 – 90 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Sværhedsgrad: 2 af 5 (1 = begynder & 5 = ekspert)

“Med EXIT: The Game – Den Sunkne Skat får man en unik spiloplevelse, som ikke ligner noget man kender fra traditionelle brætspil. Prisen er dog også, at man kun får oplevelsen én gang, for spillet er ubrugeligt efter den ene gennemspilning. Til gengæld bliver man udfordret på sammen måde, som man gør i et rigtigt “escape room”…”

Introduktion til EXIT spillene

”EXIT: The Game” er en række brætspil som kun kan spilles én gang.

Umiddelbart lyder det jo som en dårlig deal, i og med at spillene alligevel koster en smule penge, men i min optik skal spillene opfattes som et alternativ til en tur i biografen, eller måske nærmere et af de populære ”escape rooms”, hvor man i en gruppe skal løse en række opgaver, der tillader at man kan forlade rummet med succes inden tiden udløber.

Denne anmeldelse er af EXIT: The Game – Den Sunkne Skat som er nummer 4 i serien, men mit første forsøg med et spil i denne serie.

Jeg lover at anmeldelsen ikke indeholder spoilers som kan ødelægge spiloplevelsen for dig, og billederne vil være delvist sløret for ikke at røbe nogle hemmeligheder!

Indpakning og kasse

Spillet kommer i en lille, solid kasse. På ydersiden er sværhedsgraden påført til 2/5, så umiddelbart et af de lettere i serien. På bagsiden bliver der advaret om at spillet kun kan spilles én gang, da der skal foldes, skrive og klippes i komponenterne…

Spillets komponenter består af 1 afkodningsskive, 85 kort, 9 mystiske genstande, 1 bog og 1 regelbog.  Komponenterne er i fin kvalitet, er lavet af pap, papir eller plast (så er det også nemt at genbruge spillet, i stedet for at smide det ud efter brug).

Selve spillet

I vores gennemspilning af Den Sunkne Skat var vi tre personer, to flasker vin og ét Twin Peaks soundtrack på anlægget – bare lige for at sætte den mystiske stemning. Vinen kan man med fordel undlade (mere om det senere), men lidt mystisk baggrundsmusik er med til at sætte en stemning som et spil som dette fortjener. Vi skal jo løse gåder!

På kassen lyder introduktionen til historien: ”Sæt sejl på en farefuld jagt efter Santa Marias sagnomspundne skat. Under udforskningen af et mystisk skibsvrag går noget frygteligt galt, og I bliver fanget langt under havets overflade! Kan I løse vragets mysterier og finde skatten, inden jeres luft slipper op?”. Selvfølgelig kan vi det! Lad os komme i gang!

Vi gik i gang med troen om at med en sværhedsgrad på 2 ud af 5, så var dette spil det rene barnemad. Vi tog fejl. En gruppe på tre personer skulle nok kunne klare spillet på under en time, når jeg tænker tilbage, men vi tog det stille og roligt, mens vi drak lidt vin for at dulme nerverne ved at være fanget under havets overflade.

Uden at fortælle hvad der skal ske og hvordan man løser de forskellige gåder, så er der ikke to gåder der er ens. Og det kræver, at man tænker ud fra boksen – helt fra starten af spillet. Vi blev udfordret både mentalt, logisk og motorisk.

Hvordan motorisk? Jo, spillet røber jo selv på boksen at der skal foldes og klippes. Spillet folder sig lynhurtigt ud til at være i flere dimensioner, og derfor er det også nemt at lave parallellen til de rigtige escape rooms, hvor man ofte skal løse gåder med fysiske objekter og deres placering.

Det er faktisk utroligt hvad de har formået at proppe ind i boksen til EXIT: The Game – Den Sunkne Skat, for inden man ved det er hele bordet fyldt med noter, papirstumper, foldede figurer og mystiske objekter. Og det giver et forvirrende, men pirrende element til spillet, at man sidder med en masse stumper og dele, som man ikke ved hvordan passer sammen.

Mens man sidder der midt i kaosset, med uret tikkende og med håret i hænderne fordi man ikke kan finde løsningen på en gåde man stædigt på forhånd har besluttet sig ”ikke kan være så svær”, så ligger alle spillets hint-kort også og gør sig sært tiltrækkende.

Hver gåde har nemlig to ledetråde som man kan trække, hvis man er gået helt i stå. Det trækker selvfølgelig points fra i den endelige opgørelse, men de er en livredder, hvis man som os går i stå flere gange. At der er to ledetråde til hver gåde er godt, for så føler man ikke at man er helt tabt bag en vogn, hvis man kun har brug for det første! Et godt lille morale-boost, når man kan mærke at ilten er ved at slippe op.

Spillets gang er egentlig supersimpel, og spillets historiebog guider hurtigt en i gang. Man finder ud af om man har svaret rigtigt ved at indstille afkodningsskiven og trække det kort som den derefter peger på.

Hvis man har gættet forkert i første omgang, kan man gætte videre uden at have fået noget afsløret – det er smart! Men jo flere gange man gætter forkert, jo færre points får man selvfølgelig til sidst. Derfor har man ikke altid lyst til at gætte, før man er stensikker, og det kan desværre sløve spillet lidt ned i hastighed.

Opsummering

Med EXIT: The Game – Den Sunkne Skat får man en unik spiloplevelse, som ikke ligner noget man kender fra traditionelle brætspil. Prisen er dog også, at man kun får den én gang, for spillet er ubrugeligt efter den ene gennemspilning.

Til gengæld bliver man udfordret på sammen måde som man gør i et escape room.

Uret tikker, man har lyst til at skynde sig, men man bliver presset mentalt for gåderne ER svære, selv på niveau 2 ud af 5. Desuden skal man tænke kreativt, tale sammen og i det hele taget være god til at brainstorme med dem man spiller med (man kan dog også spille spillet alene).

På æsken er spilletiden angivet til 45 til 90 minutter, men vi klarede selvfølgelig spillet på en sublim tid der hed 2 timer og 17 minutter!

Kunne vi have gjort det hurtigere? Ja, måske.

Især hvis vi havde droppet vinen. Men egentlig gjorde den lange spilletid ikke noget for os. Det var rigtig fin underholdning, vi blev udfordret mange gange og blev gang på gang overrasket over spildesignernes kreativitet i måden gåderne var udformet på.

Det er svært at beskrive hvordan uden at afsløre noget, men lad os sige at fra første gåde og resten af spillet blev vi totalt afsporet og kastet på dybt vand. Det gjorde spillet interessant lige fra starten og hele vejen igennem, for nu vidste vi at vi i virkeligheden ingenting vidste.

Kan du lide udfordringen ved et escape room? Elsker du adrenalinen ved at løse en gåde som man har kæmpet med længe? Og synes du det er fedt at leve dig ind i et eventyr under vandet, uden at forlade hjemmets fire vægge? Så tror jeg at EXIT: The Game – Den Sunkne Skat er lige noget for dig. Men husk din harpun…

– Anders Bertelsen

Outsider spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 15 år | Spilletid: Ca. 15-30 min. | Spillere: For 2 eller flere deltagere/hold

“Det her er et spil, hvor viden er godt at have, men held og lidt gambling er lige så godt. Det er rigtig godt, at spillet er lavet på den måde, at man kan gætte før og efter ledetråd. Det giver netop gambling elementet. Tør man satse på sin egen tankegang ift. hvad der mon skiller sig ud, eller vil man hellere vente og spille sikkert?”

Outsider – et fint lille spil

Outsider er et fint lille spil, der er nemt at gå til, og som kan tage lige præcist så længe, som I ønsker. Selve spilleæsken fylder ikke så meget, men den er stadig i rigtig god og solid kvalitet.

Det første vi lige bemærkede, var at farven på æsken, går igen på tingene indeni. Det er en meget lille detalje, men det gør det alligevel lidt mere indbydende ikke mindst, fordi det har en fin limegrøn farve.

Det er eksempelvis lidt mere forfriskende at sidde og spille med en limegrøn terning og poletter end den kedelige hvide terning, som er med i mange andre spil. Det virker gennemtænkt.

Outsider spilæsken indeholder

  • spillevejledning
  • terning
  • svarkort til 4 deltagere eller 4 hold
  • Spørgsmålskort med i alt 360 opgaver
  • 60 poletter

Spillevejledningen er ganske kort, og meget hurtig at læse og forstå. Kortene – både spørgsmål og svarkort – er også i god kvalitet, der ikke sådan lige med det samme bliver slidt.

Hvordan vinder man i Outsider?

For at vinde spillet skal man være den spiller eller det hold, som først samler 15 poletter. For at vinde poletter skal man kunne gætte, hvilken ud af 4 ord, der skiller sig ud fra de andre.

Man skiftes til at være oplæser. Denne trækker et kort, slår med terningen og læser de 4 ord op, ud fra det tal som terningens øjne viser.

De 4 ord må læses langsomt og igen, og kortet må også gerne lægges på bordet, så alle selv har en mulighed for at se på kortet. Svarene står på bagsiden, så den skal man selvfølgelig passe på med ikke at vise.

Når de 4 ord er læst højt, skal hver deltager beslutte om de vil gætte på svaret med det samme eller om de vil vente til de får en ledetråd, som også står på bagsiden.

Oplæseren må gerne gætte med på dette tidspunkt, men kan ikke få lov at gætte med efter ledetråden/emnet er læst højt, da han/hun dermed også har set det rigtige svar.

Herefter læses ledetråden højt, og de resterende skal nu gætte på hvad de tror skiller sig ud.

Man giver sit svar ved at tage et af de 4 svarkort, man har på hånden, og lægge dette på bordet med bagsiden opad, så ingen andre kan se det.

Svarkortene har hvert sit bogstav fra A til D som passer med ordene.

Når alle deltagere har givet deres svar, vendes svarkortene på skift og til sidst læser oplæseren det rigtige svar.

Har man gættet rigtigt inden man fik ledetråden, får man 2 poletter. Har man gættet rigtigt efter at have fået hjælp af ledetråden, får man 1 polet. Har man ramt ved siden af, får man ingen poletter.

Eksempel på spørgsmål

Et eksempel på et spørgsmålskort er ordene: Bee Gees, Destiny’s Child, The Carpenters, The Supremes.

Ledetråden bagpå kortet er ”trioer”.

Det rigtige svar på dette spørgsmål er The Carpenters, da de var en duo og ikke en trio. Således passer de ikke ind med de andre og er “outsideren”.

Et andet eksempel på samme kort er ordene: Aldi, Kiwi, Rema 1000, Superbrugsen.

Ledetråden er Discountbutikker. Det rigtige svar er Superbrugsen, da de ikke profilerer sig på discount.

Hvis man synes det tager for lang eller for kort tid at nå de 15 poletter, der skal til for at vinde, så kan man sagtens lave det om til at man i stedet spiller x antal minutter.

Løber man tør for poletter, kan man alle lægge fx 5 poletter tilbage i bunken, eller man kan skrive antal poletter ned, som hver spiller havde og lægge dem alle tilbage på midten af bordet.

Til sidst lægger man så alle ”papirpoint” sammen med de poletter, man har fået, efter alle poletter kom tilbage i puljen.

Som det måske kan fornemmes på disse to eksempler på samme kort, så er det en bred vifte af kategorier man kan ramme. Der er både kultur, sport, musik, biologi, økonomi og en hel masse mere.

Vores vurdering af Outsider spillet

Vil vove den påstand, at der er så mange forskellige kategorier og finurligheder i at gætte svaret, at der ikke er nogen, som nemt bare lige kan komme med alle svar. Det her er et spil, hvor viden er godt at have, men held og lidt gambling er lige så godt.

Det er rigtig godt, at spillet er lavet på den måde, at man kan gætte før og efter ledetråd. Det giver netop gambling elementet. Tør man satse på sin egen tankegang ift. hvad der mon skiller sig ud, eller vil man hellere vente og spille sikkert?

På nogle af kortene kan det næsten blive for nemt, når man har hørt ledetråden. På andre så kunne man lige så godt have gættet inden – for at få chancen for 2 poletter, fordi ledetråden ingen hjælp gav.

Det er samtidig meget forskelligt, hvem der får hjælp af den givne ledetråd og hvem der ikke gør. Det handler igen meget om, hvorvidt man lige kommer ind i den rette tankegang, som giver det rigtige svar.

Outsider egner sig også meget fint til at være et holdspil. Men umiddelbart vil jeg ikke anbefale, at man er alt for mange på et hold. 2-3 personer vil for vores vedkommende være et max på ét hold.

Vi vil anbefale, at man er minimum 3 personer til at spille det, da gambling elementet forsvinder en lille smule, når man kun er 2 spillere, hvor den ene hele tiden er tvunget til at gætte inden ledetråden, fordi han/hun er oplæser.

Spillet anbefales fra 15 år og opefter, men det er vores vurdering, at det måske passer bedre til de noget ældre. Jeg har en nevø på 17 og en niece på 19, og der er en del kort, hvor de ikke har en chance for at have en baggrundsviden, der kunne hjælpe dem, fordi de er for unge.

Omvendt så er dette jo netop et spil, hvor gætteri fylder meget generelt, så hvis man er ligeglad med bare at gætte løs, så kan det sagtens spilles af unge – ja i teorien kunne 12-14-årige såmænd også spille med så.

En anden idé er, at man fx kan bruge kortene fra Outsider spillet, når man er samlet til en mindre fest, og bare vil lave lidt sjov. Drop regler, terning, poletter og evt. svarkort. Eller lav måske ekstra svarkort på alm. papir, så alle gæster har et sæt og læs så ellers bare et helt kort ad gangen og lad folk svare, som de har lyst…

– Joan Frederiksen

Bermuda Pirates spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 20 – 30 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“I Bermuda Pirates er børn og voksne ret lige, da de voksne måske har lidt bedre finmotorik, men ofte har børnene bedre hukommelse, så de også kan huske de malstrømme, man ikke har bøjer nok til at markere. Hvis man er typen, der gerne vil have børnene til at vinde en gang imellem, er det et spil, hvor man ikke behøver at lade sig tabe – det kan sagtens komme helt af sig selv…”

Dansk designet spil for børn og barnlige sjæle

Stik til søs på skattejagt! Naviger dit magnetiske skib på det faretruende hav for at samle skatte!

Dette er bagsidebeskrivelsen af børne/familiespillet Bermuda Pirates, der er designet af danske Jeppe Norsker.

Jeppe har bl.a. også designet Match Madness (Årets Familiespil 2017 kåret af Legebranchen – læs evt. en anmeldelse her) og en helt ny serie af krimigåde-spil, som hedder 50 Clues (som jeg helt sikkert også skal prøve!).

Pga. den store succes hans spil har haft, er han nu blevet fuldtids spildesigner, og det vidner jo om at hans spil kan noget. Men hvad er Bermuda Pirates så for en størrelse, og er der noget ved det?

Læs videre, og find (måske) ud af det.

Indholdet af Bermuda Pirates spilæsken

I æsken finder man:

  • 1 spillebræt
  • 4 plader til at lægge under spillebrættet
  • 1 plasticfirkant til at holde sammen på pladerne
  • 4 magnetiske både
  • 12 bøjer i plastic – 3 i hver spillerfarve
  • 24 små ædelsten i plastic i 4 forskellige farver
  • 4 flag i samme farver som ædelstenene

Komponenterne virker solide, og spillepladen er flot – og jeg er helt vild med at der er tegnet havbund med små skibsvrag på de 4 underliggende plader! De er ikke synlige når spillet er sat op, så de kunne sagtens bare have været ensfarvede, men det vidner om at der er kælet for detaljerne.

Jeg kan dog godt forestille mig at hullerne i hjørnerne af pladerne kunne blive slidt med tiden, når man har samlet og skilt det ad mange gange, men det er ikke noget vi har oplevet endnu (har vel spillet omkring 10 spil).

Æsken er fint indrettet, så der er styr på alle komponenterne, hvilket udover at se godt ud, også hjælper med at sætte det hurtigt op. Det tegner godt indtil videre!

Opsætning af spillet

Først skal spillepladen samles. De 4 plader, som har små metalskiver indlejret, sættes på samlestykket, og spillepladen lægges ovenpå. Der er hul til samlestykket i alle 4 hjørner af underpladerne, så man kan lægge dem lige som man har lyst til.

Herefter sættes flagene på dutterne fra samlestykket, der stikker op igennem spillepladen, og ædelstenene lægges på øen i midten. Hver spiller får en båd og 3 bøjer i sin farve, og så er man klar til at spille.

Sådan spiller man Bermuda Pirates

Målet i spillet er at samle en ædelsten af hver farve. Det gør man ved at sejle sin båd ind til øen i midten ved at skubbe til båden med én finger, og lægge til ved et flag, hvorefter man så må tage en ædelsten i den farve.

Man må så vælge om man vil fortsætte hen til det næste flag og samle en ædelsten mere, eller om man vil sejle tilbage til sin ø (i hjørnerne) og aflevere sit bytte.

Tricket er nemlig at der er skjulte malstrømme! I forstavnen af bådene er der små magneter, som reagerer med metalskiverne i underpladerne, så hvis båden rammer en malstrøm, vil forstavnen ryge nedad, og evt. ædelsten i lastrummet vil blive kastet af.

Hvis ædelstenen lander i vandet, bliver den liggende og alle spillere kan samle den op, men hvis den lander på land eller ryger af brættet, lægges den tilbage på øen i midten.

Hvis den lander på en spillers ø, må han dog beholde den! (det er dog ikke sket for os endnu, spillernes øer er ikke særligt store…)

De 3 bøjer (som Marie godt nok kalder kegler) som hver spiller har, kan bruges til at markere hvor malstrømmene er, og man må sætte (eller flytte) en i slutningen af sin tur. Men man har altså kun 3 bøjer hver – og der er 5 malstrømme i hver underplade, så 20 i alt på hele spillepladen, og derfor kan man blive nødt til at huske nogle af malstrømmenes placeringer i hovedet.

Man må også sætte sine bøjer andre steder, f.eks. for at drille modstanderne – man må bare ikke sætte dem så de blokerer et flag eller en spillers havn.

Når en spiller har ramt en malstrøm eller er returneret til sin egen ø med bytte, er turen slut, og det er næste spillers tur. Vinderen er den spiller, som først får samlet ædelstene i alle 4 farver.

Gør flere ting godt

Bermuda Pirates gør flere af de ting, som et godt børnespil skal kunne, rigtigt godt:

  • Letforståelige og simple regler.
  • Gode komponenter.
  • Hurtigt og nemt at gøre klart.
  • Spillerne har indflydelse på spillet, så det ikke bare er slå med en terning og flyt.

Spillet er en god blanding af fingerfærdighed og hukommelse, og her kan børnene sagtens klare sig. Der er også en smule ”push your luck” i det, for skal man fortsætte og samle flere ædelsten, eller skal man spille sikkert og returnere til sin base, når man endelig har fundet en sikker vej? Det kunne jo være at den næste spiller samlede flere ædelsten sammen ad gangen…

Faktisk er der overraskende mange mekanikker med for et børnespil, men alligevel er det lykkedes at koble dem sammen, så det ikke bliver for avanceret.

Spillet er opgivet til at være fra 7 år, men vi har spillet det med Marie på 6 (og 4 måneder), og hun kan sagtens finde ud af det.

Tålmodigheden kniber det mere med, især når hun bliver ved med at ramme malstrømme, men det kan jo godt blive bedre når hun bliver lidt ældre.

Det eneste, der kneb lidt for hende i starten ift. reglerne, var at forstå at man ikke bare må vende båden ved at tage fat om den og dreje den, eller sejle ind over øen når man skal vende om… Men det kom efter et par gange – selvom vi stadig skal minde hende om det en gang imellem.

Fy fy, man må kun skubbe bagpå båden!

God genspilbarhed i Bermuda Pirates

Fordi underpladerne hver kan lægges på flere måder, er der over 6.000 forskellige måder magneterne kan være fordelt på. Det gør at man aldrig, selvom man skulle have totalt klæbehjerne, bare kan huske hvor de ligger fra spil til spil, og det giver god genspilbarhed.

Spillet er faktisk ret udfordrende, hvilket gør det sjovere for os voksne at spille, og man kan endda justere sværhedsgraden for hver spiller, ved at reducere antallet af bøjer (det har ikke været relevant for os – det er svært nok som det er 😄).

Alligevel kan det dog godt blive lidt ensformigt for voksne efter et par spil – selvom malstrømmene er placeret forskelligt fra spil til spil, bliver det bare mere af det samme.

Det har dog ikke været et stort problem endnu herhjemme, da 2-3 spil i træk er det meste vi har tid til (og det længste Marie kan holde interessen for noget spil), og når man finder det frem næste gang, er det spændende igen.

Faktisk er der overraskende meget ”spænding” på, når man flytter sin båd – lykkes det mon denne gang, eller rammer jeg en malstrøm så mine ædelsten flyver deres vej?

Man kan godt tage sig selv i at holde vejret når man flytter, og give et lille spjæt når man ryger i en malstrøm 🙂  Det er også med til at gøre det til et spil, man gerne vil spille igen.

Vores vurdering af Bermuda Pirates

Det første indtryk er, at der virkelig er kælet for alting. Spillepladen er virkelig flot, underpladerne er dekoreret – på begge sider – selvom de ikke er synlige når spillet er samlet, bådene og bøjerne er solide og ikke sådan noget, der knækker når børn bruger det osv. Samtidig er det et spil, der indeholder masser af gode elementer som hukommelse, fingerfærdighed og afvejning af om man skal fortsætte eller vende tilbage (”push your luck”), hvilket gør det til et virkeligt solidt børnespil!

Og så er der magneter og pirater i – og det har aldrig gjort noget som helst dårligere! Ideen med magnetiske malstrømme – og især måden bådene vipper, så de smider deres last – er altså rigtigt godt fundet på.

Så tæt på at være hjemme med skatten…

Det at der er noget kunnen i det (både i forhold til at styre båden, men især ift. at huske hvor der er malstrømme) er et kæmpe plus for mig – jeg har spillet alt for mange ”slå med terningen og flyt” børnespil, og nu hvor Marie er blevet de 6 år, glæder det mig virkelig at hun kan spille spil med lidt mere indhold, og der er Bermuda Pirates et rigtigt godt bud.

Egentlig kan man vel diskutere om man skal kalde det et børnespil eller et familiespil, men jeg tror ikke at vi ville spille det uden børn, derfor bliver det for mig et børnespil – men et der også vil være for lidt større børn. Man kan dog også sagtens spille det uden børn, der har vi bare så mange andre spil at spille 😄

Et andet stort plus er at det faktisk også er udfordrende for voksne. Flere af de børnespil vi har prøvet, også dem som begynder at introducere lidt mere end ”slå terning og flyt”, er super gode til børn, men lidt for lette for voksne, så man godt kan kede sig en lille smule efter lidt tid, selvom man glæder sig over at børnene træner nogle ting.

I Bermuda Pirates er børn og voksne ret lige, da de voksne måske har lidt bedre finmotorik, men ofte har børnene bedre hukommelse, så de også kan huske de malstrømme, man ikke har bøjer nok til at markere. Hvis man er typen, der gerne vil have børnene til at vinde en gang imellem, er det et spil, hvor man ikke behøver at lade sig tabe – det kan sagtens komme helt af sig selv.

Marie er dog ikke kæmpe fan endnu, da hun ikke er så god til at tabe – og det indebærer også at når et spil gør noget dårligt ved hende (som når hendes båd rammer en malstrøm og smider hendes ædelsten af), kan hun godt blive noget sur…

Det er dog en fin måde at træne det der med at klare modgang på, så vi prøver at få hende til at spille en gang imellem, og jeg synes faktisk at det går bedre og bedre – hun skal dog være i humør til at kunne klare at tingene går hende imod, så hvis det er en dag hvor alting bare er træls, er det ikke det spil vi skal finde frem for at muntre hende op!

Men at Marie ikke er så god til modgang, skal ikke komme Bermuda Pirates til last – det er efter min mening et fremragende børnespil, og jeg er sikker på at det vil blive fundet frem jævnligt sammen med ungerne herhjemme!

– Kim Larsen

Læs også anmeldelse af Match Madness

Wingspan spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 45 – 90 min. | Spillere: For 1 – 5 deltagere | Spiltype: Strategi/Engine-building

“Wingspan kan spilles af de fleste, uanset som man er nybegynder eller mere spilnørdet, det kræver dog noget taktisk forståelse og derfor er aldersgrænsen på 10 år meget passende. Reglerne er relativt ligetil at forstå og spillet har en god diversitet over sig da hvert spil er forskelligt. Wingspan er et hyggeligt spil, og med lidt mulighed for at genere sin modspillere, bliver det også rigtig sjovt…”

Wingspan – brætspillet om fugle!

Da Wingspan ramte hylderne i år 2019 tog det hele verden med storm. Spillet har vundet adskillige priser, heriblandt en af de mest anerkendte, Kennerspiel des Jahres 2019 for bedste spil, ved den tyske spil-prisuddeling Spiel des Jahres. Den store tyske prisuddeling betragtes ofte som brætspillenes svar på Oscar-uddelingen, indenfor filmenes verden.

Nu er det prisbelønnede strategispil endelig kommet i en dansk version, med danske spilleregler og dansk tekst på kort og spilleplade, og her blev spillet selvfølgelig også nomineret til Guldbrikken – årets voksenspil 2020.

Men hvad er det der gør lige Wingspan (fuglespillet) så populært? Ja det vil jeg beskrive nærmere herunder…

Hvad handler Wingspan familiespillet om?

Wingspan er et super fedt spil om fugle for 1-5 spillere, det betyder man kan spille med op til 5 spillere – eller man kan spille solo imod spillet, ved hjælp af en Automa.

Wingspan er et konkurrencepræget kortspil, samt engine-builder spil. At et brætspil er i kategorien “engine-builder” betyder at det er et strategisk spil, hvor det gælder om “at få en maskine op at køre”, for på den måde at forbedre sit udgangspunkt, for hver tur/spillerunde man tager.

Jo flere handlinger du tager og jo bedre en maskine får du og når maskinen først kører, så bliver man ustoppelig, på vejen imod sejren. Du kender det måske fra Matador. Den der har Rådhuspladsen med et hotel på, får bare flere og flere penge ind… her kører motoren på fuld drøn.

I Wingspan kæmper alle med næb og klør for at få den bedste og største samling af fugle og æg, for at samle point.

Wingspan er ydermere et grafisk flot spil. Det er farverigt, detaljeret og fyldt med pæne illustrationer og spillet bliver uden tvivl et af de nydeligste brætspil i din samling.

Hvis du kan lide tunge strategiske spil som Terraforming Mars er Wingspan helt sikkert også et brætspil, der fortjener en plads i din spilreol.

Ideen med spillet

Der er fugle overalt. Nogle lever stille liv blandt sivene. Andre bevæger sig hurtigt, let og uhindret gennem luften og over markerne på jagt efter bytte. Hver fugl har deres egne mål, deres egne intentioner. Men når de arbejder sammen, så er det magien sker.

I Wingspan spiller du fugleentusiast – og det er din opgave at opdage og tiltrække de bedste fugle til dit habitat (din spilleplade).

Hver fugl bidrager til en kombination i dit habitat. For på den måde at gøre dit habitat stærkere og dine “actions” bliver mere kraftfulde.

Disse habitater, også kaldet levesteder, har forskellige handlinger tilknyttet.

I skov-habitatet kan man tage mad via terninger som man finder på foderbrættet (et terningetårn der forstiller et fuglehus).

I græs-habitatet kan man lægge æg og derved placere de flotte farverige æg i sine fuglereder.

I vådområde-habitatet kan man trække kort, så man kan erhverve sig flere af de flotte og unikke fugle.

Nu gælder det om at finde forskellige strategier og lægge den bedste taktik for at få flest point. Dette gøres ved hjælp af fanget mad, æg, gemte fugle, bonuskort og bonusmål, der opfyldes.

Vinderen er den spiller, der har flest point efter 4 runder. Runde 1 består af 8 ture på skift til hver spiller. Runde 2 består af 7 ture! Runde 3 består af 6 ture til hver og i runde 4 har man kun 5 ture til rådighed, til at skaffe sig de sidste og måske afgørende point…

Spillet har selvfølgelig flere regler end dem beskrevet her, de er forklaret med fine eksempler i regelbogen, og der er endda kommentarer og tips fra designeren.

Der medfølger også et appendix med en side med reglerne komprimeret som man kan bruge når man lige skal genopfriske det og så en god forklaring på alle kort og hvad de betyder hvis man har brug for at slå det op ved tvivl. 

I de nye udgaver af spillet (heriblandt den danske udgave) er der også et ”startersæt” som man kan bruge når man skal lære nye spillere at spille spillet, der viser de første 4 ture i 1. runde.

Indholdet og komponenter:

Indholdet og komponenterne fortjener at blive nævnt i denne anmeldelse. Alt lige fra spilleæsken i tykt pap og med struktur på overfladen, til papiret i spillereglerne og de små finurlige ting som terningetårnet, der er lavet som et fuglehus, er alle ting hvor der er kælet for detaljerne og skruet højt op for kvaliteten.

Wingspan er udgivet af Stonemaier Games der netop prioriterer kvaliteten af komponenter højt, og dette spil er ingen undtagelse.

For eksempel står det printet på spilæsken hvordan man skal pakke spillet sammen så det kan være der og ligger mest optimalt. Fuglekortholderen fungerer både som kortholder, men også som en lukket æske, der passer på kortene og søger for de ikke bliver blandet sammen i spilæsken, så du altid er klar på at sætte et nyt spil op og kunne starte spillet inden for kort tid.

Så er der de 170 unikke fuglekort, med de flotteste fugle og i alle regnbuens farver, hvor der er lagt mange detaljer i og de smukke pastelfarvede fugleæg, der endnu engang pryder øjet under spillet.

Man får en følelse af at dette spil bare holder og kan spilles igen og igen.

Spillets historie og udvikling

Spillet er udgivet af Stonemaier Games, som også er kendt for udgivelsen af spil som Scythe og Tapestry. Stonemaier har også etableret sig som en spiludgiver, der altid leverer super lækre komponenter og interessante illustationer i deres spiludgivelser. De er simpelthen blevet kendt for deres meget høje kvalitet.

Wingspan er designet af Elizabeth Hargrave og har over 170 fugle illustreret af Natalia Rojas og Ana Maria Martinez.

Netop dette, at Wingspan er designet af en kvinde, har fået stor opmærksomhed da kvindelige brætspilsdesignere er underrepræsenteret i brætspilsverdenen. I en undersøgelse over BBG’s (BoardGameGeek) top 200 spil, var kun 2,4% designet af kvinder.

Men så kom Elizabeth Hargrave med Wingspan og strøg direkte til tops med udmærkelser og priser.

Designeren udtaler selv at med Wingspan lykkedes det hende at skabe, lige præcis det hun gik efter, nemlig en sjov og god oplevelse med et hidtil ubrugt tema.

Sidenhen er Elizabeth kommet på flere ideer til spillet. Wingspan består nemlig af fuglene fra USA (North America) og der arbejdes nu på at lave udvidelser til spillet for hvert kontinent.

Der er allerede kommet ”Wingspan – European Expansion” med de europæiske fugle og flere nye spilmekanikker og det helt nye ”Wingspan: Oceania Expansion” en udvidelse med fugle fra Australien, New Zealand og New Guinea. Disse udvidelser er dog ikke oversat til dansk endnu, men en ting er sikkert, der er flere Wingspan udvidelser på vej i fremtiden….

Vores oplevelser med Wingspan og meninger til indholdet

Først vil vi gerne sige at Wingspan er hurtigt blevet et af de mest spillede spil herhjemme. Det er intet mindre end fantastisk gennemtænkt og underholdende.

Wingspan er et grafisk smukt spil, lækre komponenter og der er kælet for detaljearbejdet.  Wingspan kan spilles af de fleste, uanset som man er nybegynder eller mere spilnørdet, det kræver dog noget taktisk forståelse og derfor er aldersgrænsen på 10 år meget passende.

Reglerne er relativt ligetil at forstå og spillet har en god diversitet over sig da hvert spil er forskelligt.

Wingspan er et hyggeligt spil, og med lidt mulighed for at genere sin modspillere, bliver det også rigtig sjovt. Det er klart en fordel at spillet ikke kan trækkes i langdrag da der er præcis 4 runder, med forudbestemte antal af ture til hver spiller, hvilket ikke ses så ofte i engine-builder spil.

I forhold til temaet så behøver man ikke selv være fugleentusiast for at det giver mening at spille Wingspan, det gør det bare sjovt at temaet er så forskelligt fra andet man før har set.

Grunden til vi elsker Wingspan er ikke temaet, men de fede mekanikker, taktik og strategier spillet byder på.

– Michala Flacheberg

Læs mere om Årets Brætspil 2020 på Legebyen.dk