Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Kategoriarkiv Blogindlæg

6 fede spil til en aften med drengene

Brætspil er det perfekte samlingspunkt til en sjov aften med gutterne.

Her er seks bud på brætspil, der kan give dig en sjov aften med drengene. Og det gælder uanset, om I lige er gået ud af gymnasiet eller måske er begyndt at bemærke lidt grå hår i tindingerne…

Et godt spil til en drengeaften skal kunne 3 ting:

  1. Det skal være hurtigt at lære
    For humøret daler hurtigt, hvis man skal bruge alt for meget tid på at forklare indviklede spilregler. Selvfølgelig er der også mange gode spil, der er mere komplekse, men dem gemmer vi til en anden gang.
  2. Alle skal have en chance
    For det er ikke sjovt at spille med, når din ven – fodboldnørden – vinder en sportsquiz for sjette gang.
  3. Det skal være sjovt
    Det siger sig selv, at underholdningsværdien skal være i top. Men alligevel er der stadig mange, der spiller triste spil som Matador, hvor det egentlig bare handler om, hvem der er heldigst.

Top 6 brætspil til Jeres drengeaften

Herunder finder I seks forskellige spil, som er nemme at lære, og som samtidig giver garanti for god underholdning, hele aftenen… Velbekomme!

1.  Jungle Speed – Adrenalinboosteren

Vi starter i den hurtige ende med det hæsblæsende spil Jungle Speed. Reglerne er ekstremt enkle, men til gengæld bliver jeres reaktionsevne sat på prøve.

Idéen er enkel. I har hver jeres bunke kort, som I prøver at slippe af med. I vender kortene efter tur, og hvis der pludselig er to ens kort, starter en duel. Nu skal de to spillere med ens symboler på kortene have fat i den “totem” af træ, der står midt på bordet. Den langsomste spiller får alle kortene i begge spilleres vendebunker. Og så er der pludselig langt til sejren for taberen. Man vinder nemlig ved at være den første, der slipper af med alle sine kort, har vundet.

Jungle Speed giver en højspændt stemning, hvor adrenalinen kører og pulsen nok også stiger en smule. Det kan være hyleskægt – uanset om man taber eller vinder, og derfor går du aldrig galt i byen med det her spil.

2. King of Tokyo – Godzilla go home

Tårnhøje monstre, der tæver hinanden i Tokyos gader. Det er den simple, men effektive opskrift på spillet King of Tokyo.

I spiller hver især monstre, som pønser på at rasere Tokyo. Men for at blive kongen af Tokyo skal I mose alle de andre monstre.

King of Tokyo går ud på at opgradere sit monster og kæmpe mod alle andre. Hvert monster har særlige egenskaber og styrker. Man angriber hinanden ved at slå med terninger, og det sidste monster, der er i live, tager sejren.

King of Tokyo er fremragende underholdning, fordi det er så let at gå til, men samtidig byder på en sund portion taktiske overvejelser. Et must til næste drengeaften!

3. Magic Maze – Forvirring på et højere plan

Magic Maze er nok det mest usædvanlige spil på listen. Men det skal du ikke lade dig skræmme af, for det byder på enestående underholdning.

Du, og op til syv andre spillere, skal sammen styre fire figurer gennem en labyrintisk bygning. Men I må hver især kun foretage en slags handling. Én spiller må for eksempel kun rykke mod øst, en anden spiller må kun rykke mod nord og en tredje spiller må kun flytte brikke op eller ned ad trapper.

Lyder det forvirrende? Så bliver det bestemt ikke lettere af, at I ikke må tale sammen – og at det hele sker, mens sandet ubønhørligt løber gennem et timeglas.

Magic Maze er et virkelig underholdende spil, som ovenikøbet er udviklet i Danmark. Det er til tider frustrerende, når dine kammerater ikke fatter, hvad du forsøger at gøre. Men til gengæld får I et godt grin over det bagefter. Perfekt til næste drengeaften!

4. Flick ‘em Up – Bliv den skarpeste skytte

I Det Vilde Vesten har Sheriffens mænd forskanset sig, ved den lokale saloon, for i udkanten af byen nærmer banditterne sig. Nu er der ingen vej uden om et blodigt opgør.

Flick ‘em Up er et westernspil, hvor det gælder om at nedkæmpe fjenden. Det ene hold er banditter og det andet hold er lovens lange arm. Men det er ikke brætspil, hvor I skal slå med terninger for at flytte. I stedet skal I knipse for at rykke jeres figurer og skyde mod modstanderne.

Hvert spil starter med, at I bygger den lille westernby op med små huse. Der en række forskellige missioner at gå i gang med, hvor det for eksempel gælder om at beskytte banken eller gøre det af med banditternes leder.

Flick ‘em Up er perfekt til en drengeaften, fordi det er spændende og nemt at gå til for alle. I får mange nervepirrende øjeblikke, hvor et godt skud kan gøre forskellen mellem succes og fiasko.

5. Klask og Klask 4 – Airhockey for viderekomne

For 6 år siden var Klask bare en pudsig idé i hjernen på den danske snedker Mikkel Bertelsen. Men i dag er det et velkendt spil rundt om i verden. Der bliver endda holdt verdensmesterskaber i spillet.

Klask minder på flere måder om Air Hockey. Spillebordet er bare mindre, og så er den hvislende lyd af luft erstattet af lyden af bolden og spillebrikkerne, der suser over bordet.

Du styrer din spiller med en magnet, som du holder under Klask-bordet. Du får point på flere måder. For eksempel ved at skyde bolden i modstanderens mål, eller hvis modstanderen falder i sit eget mål.

Klask er lynhurtigt og supersjovt. Hvert spil varer fem minutter eller mindre, så det er helt oplagt at holde en Klask-turnering, når I har drengeaften.

Det oprindelige spil er for to personer. Men der er også kommet en udgave af Klask til fire personer. Det giver ekstra meget kaos på banen, og I kan både spille i hold eller alle mod alle.

6. Flamme Rouge – Kæmp dig til den gule trøje

Bag det franskklingende navn gemmer sig endnu et supergodt, dansk spil.

Flamme Rouge er et cykelspil, hvor det gælder om at krydse mållinjen først. Man behøver ikke at være Tour de France-entusiast for at spille med, men det skader selvfølgelig heller ikke.

Hver spiller kontrollerer to cykelryttere – en sprinter og en hjælperytter. Hver rytter er styret af en bunke kort med tal på. Når du spiller et kort med et højt tal, kan du rykke længere. Men hvis du ligger forrest i feltet, får du også udmatningskort. Og jo flere du får af dem, jo større risiko er der for, at din rytter pludselig går sukkerkold.

Hvert spil er forskelligt, fordi I selv kan bygge banen op, som I vil. Man kan endda lave et etapeløb, hvor man finder en samlet vinder efter fem etaper eller mere.

Flamme Rouge er især godt med tre-fire spillere, for jo flere I er, jo mere uforudsigeligt bliver spillet. Du kan ligge og lurepasse bagerst i feltet og ende med at snuppe sejren, hvis din timing er rigtig, og heldet også er lidt på din side.

Jeg håber I vil lade Jer inspirere af denne Top 6 liste over underholdende spil til Jeres næste drengeaften.

– Søren Vinggaard Hellerung

Årets Brætspil 2020 på Legebyen.dk

Find “Årets Spil” på Legebyen.dk – både nomineringer og prisvindere

Hos Legebyen.dk vil vi gerne hjælpe dig og din familie – eller dine brætspilsvenner – med at vælge de rigtige brætspil, når du/I skal købe nye spil. Derfor præsenterer vi dig her for Årets Spil i 2020 blogartiklen.

Vi håber denne blogartikel kan danne et overblik over Årets Spil 2020 for dig 🙂 Vi har nemlig hele tre forskellige brætspils prisuddelinger her i Danmark – og endnu flere hvis vi kigger på hele verden.

Vi prøver så vidt muligt på Legebyen.dk at tilbyde alle spil, som har “vundet” eller “har været nomineret til” Årets Spil priserne, som regel indenfor kategorierne Årets Børnespil, Årets Familiespil, Årets Voksenspil og Årets Selskabsspil.

Vi kigger både på prisuddelingerne i Danmark, Norge og Sverige, men lader os også inspirere af Spiel Des Jahres prisuddelingen i Tyskland og de udvalgte spil i den årlige Mensa Select Top-5 kåring i USA.

Årets Spil 2020 – Kåret af Legebranchen

Den første store spilpris i Danmark uddeles af Legebranchen (LEG), som kårer “Årets Spil” i tre forskellige kategorier hvert år.

Legebranchen får hjælp fra forskellige testfamilier, som hjælper med at vurdere de nominerede spil. Legebranchens prisvinder logo, er normaltvis rundt og gult og let genkendeligt.

I år (2020) har de dog ændret design. Eksempelvis er formen rund, lavet om til en blomst og farven guld bruges til prisvinderne og farven sølv bruges til de nominerede spil.

Prisen er blevet uddelt siden 1987, dog har man ikke gjort ret meget ud af at gemme på historikken, hvorfor det i 1990’erne pludseligt er svært at finde data om alle spil i tre nomineringskategorier. På hjemmesiden Aaretsspil.dk findes der desværre kun historik tilbage til 2015.

Vil du gerne være testfamilie for Årets Spil prisuddelingen, så hold godt øje med Årets Spil på Facebook, hvor de skriver, når nye testfamilie søges til test af Årets Spil 2021.

Årets Spil 2020:

Årets Børnespil 2020Årets Familiespil 2020Årets Voksenspil 2020
Spotlight SlamRyd BordetHelt Blank
Nomineret 2020Nomineret 2020 Nomineret 2020
PrinsessespilletSecond Chance Skills
Squirrels Go NutsGætGravity Chess
Årets Børnespil 2019 Årets Familiespil 2019 Årets Voksenspil 2019
Pyjama Drama The Mind Smart 10

Som noget helt nyt i 2020 har man også kåret et spil i kategorien Årets Nyhed 2020, som kåres på tværs af de 3 kategorier.

Valget faldt i år på spillet BANK ATTACK, der scorede højest som et originalt, anderledes og nytænkende spil. Det appellerer til både børn og voksne, og går ud på, at man i samarbejde skal bryde ind i Escape Room, få åbnet pengeskabet og se hvor mange penge man kan få skrabet sammen inden tiden går. Der er 6 niveauer der bliver sværere og sværere gennem hele spillet.

Se hele historikken far 1987 og frem, om Årets Spil vindere og nominerede spil – kåret af Legebranchen LEG. Klik på knappen herunder!

Årets Spil 2020 – Kåret af Guldbrikken

Den anden store prisuddeling i Danmark er Guldbrikken, som har eksisteret siden 2009.

Guldbrikken spil-prisen uddeles af en jury bestående af seks eller flere uvildige og brætspil-kyndige fagfolk, som gør et ulønnet stykke arbejde, for at give de indsendte spil, en fair og retfærdig bedømmelse.

Juryen voterede i 8 timer, og fandt frem til årets 16 bedste nye brætspil
– heriblandt flere dansk-udviklede spil. Foto: Guldbrikkens Facebookside, 2020

Juryen udvælger i første omgang 4 spil i hver de 4 kategorier; “Årets Børnespil“, “Årets Familiespil“, “Årets Voksenspil” og “Årets Selskabsspil”, som bliver nomineret til årets spilpriser i august måned og senere på efteråret kåres så en vinder i hver kategori. Ydermere kåres også Juryens Specialpris og Årets Kenderspil – i alt 6 prisvindende spil hvert år.

Juryens Specialpris går ofte til et spil eller brætspil, som er anderledes og nytænkende i sin spilmekanik eller i sin udformning.

Som Årets Kenderspil kåres som regel et mere komplekst strategispil, som virkelig kræver sin erfarne brætspiller at mestre. Tidligere kåret i denne kategori er det store Terraforming Mars sci-fi-strategispil, med utallige udvidelser til grundspillet, samt det spændende KeyForge kortspil.

Priserne genkendes af de firkantede prisvinderlogo’er, med afrundede hjørner, som uddeles i de 6 forskellige kategorier. Du kan læse meget mere om Guldbrikken på hjemmesiden: Guldbrikken.dk

Årets Guldbrikken brætspil 2020:

Årets Børnespil 2020Årets Fam.spil 2020Årets Voksenspil 2020
???
Nomineret 2020Nomineret 2020 Nomineret 2020
Rampelys SlammerQuest For El DoradoWingspan
Candy MonstersArctic RacePower Grid Rec.
Kitty CatMonster! Monster!The Crew
Sweep N’ SheepDen Forbudte Ø50 Clues Trilogien
Årets Børnespil 2019 Årets Fam.spil 2019Årets Voksenspil 2019
Rhino Hero Super Batt.CopenhagenKvaksalver
Årets Børnespil 2018Årets Fam.spil 2018Årets Voksenspil 2018
Cirkus TopitoMagic MazeAzul
Årets Selskabsspil 2020Årets Kenderspil 2020Juryens Specialpris
Nomineret 2020
Just One
Sludder
Kluster
Detective Club
Årets Selskabsspil 2019Årets Kenderspil 2019 Juryens Pris 2019
DecryptoKeyforgeChronicles of Crime
Årets Selskabsspil 2018 Årets Kenderspil 2018 Juryens Pris 2018
The MindTerraforming MarsThe Mind

Årets Spil 2020 – Kåret af Index Retail

Den sidste spilpris i Danmark er “Guldterningen”, som uddeles af Index Retail, som står bag butikskæderne Bog & Idé, Boghandleren og Legekæden.

Prisuddelingen markedsføres stort af Bog & Idé butikkerne og baseres på salgstallene for de mest populære spil i disse butikker, samt vurderinger fra et panel af testfamilier.

Hos Legebyen.dk synes vi ikke så godt om, at samme spil således godt kan vinde 2, 3 eller flere år i træk. Lidt kedeligt, eller hvad synes du?

Det ville måske være mere fair og en langt mere retvisende prisuddeling, hvis den var baseret på de samlede salgstal for hvert spil – i alle butikker, i hele Danmark – både fysiske butikker og webshops, så som Legebyen.dk

Guldterning-prisens logo kan genkendes på sin runde form, med gul, sort eller rød farve i baggrunden og to gyldne terninger.

Årets Børnespil 2020Årets Fam.spil 2020Årets Voksenspil 2020
MyretuenLabyrintDårligt Selskab
Årets Børnespil 2019 Årets Fam.spil 2019 Årets Voksenspil 2019
DobbleHint Junior Det Røde Hint
Årets Børnespil 2018 Årets Fam.spil 2018 Årets Voksenspil 2018
PiratjagtenPartners +Dårligt Selskab
Årets Børnespil 2017 Årets Fam.spil 2017 Årets Voksenspil 2017
VildkattenEGO FamilieHINT
Årets Børnespil 2016Årets Fam.spil 2016 Årets Voksenspil 2016
Dobble Få Tungen På GledHINT
Årets Børnespil 2015 Årets Fam.spil 2015 Årets Voksenspil 2015
Børne AliasOrdet Fanger!HINT

I år 2020 kårede man desuden også Årtiets Spil (fra 2010 – 2020), som blev familiespillet Sequence. Det kan du finde lige herunder!

Årets Spil i Tyskland 2020 – Spiel des Jahres

I Tyskland er man ret vilde med brætspil og her findes også flere forskellige prisuddelinger til spil og brætspil.

Den aller-aller-største uddeling af priser til brætspil, findes i netop Tyskland og kaldes Spiel Des Jahres. Det er brætspilsbranchens svar på Oscar-uddelingen.

Spiel Des Jahres har eksisteret i mere end 40 år (siden 1979) og deles årligt ud i tre kategorier, som er Årets Spil (Spiel des Jahres), Årets Børnespil (Kinderspiel des Jahres) og Årets Kenderspil (Connoisseurspiel des Jahres).

Det er en kæmpemæssig cadeau for et spil at blive nomineret til en af de tre Spiel-des-Jahres priser og mange spil stiller sig ret godt tilfredse, med blot at blive anbefalet som spilværdige af Spiel-des-Jahres kommiteen, selvom de ikke nomineres til prisen.

Årets Spil 2020Årets Børnespil 2020Årets Kenderspil 2020
PicturesSpeedy RollThe Crew
Nomineret 2020Nomineret 2020 Nomineret 2020
Nova LunaFoto FishCartographers
My CityWe Are RobotsKings Dilemma
Årets Spil 2019 Årets Børnespil 2019 Årets Kenderspil 2019
Just OneVikingernes DalWingspan
Årets Spil 2018 Årets Børnespil 2018Årets Kenderspil 2018
AzulDragernes SkatKvaksalver

Årets Spil 2020
– Udvalgt til Mensa Select prisen i USA

Sidst men ikke mindst følger vi hos Legebyen.dk også spændte med, når Mensa Select prisen uddeles i USA.

Mensa Select er en årlig pris der siden 1990 er blevet uddelt af Mensa i USA, til fem forskellige brætspil, som er nye, originale, udfordrende og godt designet. Priserne uddeles ved den årlige Mensa Mind Games konkurrence.

I 2021 bliver der udvalgt hele 10 spil til prisen, da man i 2020 sprang kåringen over – grundet COVID-19 pandemien.

De fem kårede Mensa Select brætspil fra de sidste 3 år

Mensa Select 2019Mensa Select 2018 Mensa Select 2017
PlanetAzulImagine
Architects PhotosynthesisAmalgam
GizmosEx Libris 80 Days
GunkimonoConstallationsClank!
Vict. MastermindsRaiders o.t.N.S.Hogwarts Battle

Ældre brætspil, som også er blevet kåret til Mensa Select

Find flere Mensa Select prisvindende brætspil herunder – som du kan købe på Legebyen.dk

Mensa Select 2015 PrisvinderCastles of Mad King Ludwig
Mensa Select 2014 PrisvinderQwixx
Mensa Select 2010 Prisvinder Den Forbudte Ø
Mensa Select 2006 Prisvinder Pentago
Mensa Select 2003 PrisvinderBlokus
Mensa Select 1997 Prisvinder Quoridor
Mensa Select 1996 Prisvinder 6 Nimmt!
Mensa Select 1995 Prisvinder Quixo
Mensa Select 1994 Prisvinder Pylos
Mensa Select 1993 Prisvinder Quarto
Mensa Select 1991 PrisvinderSET

Denne blogartikel om Årets Spil 2020 og andre prisvindende spil, vil løbende blive opdateret med nye information og vi beklager selvfølgelig, hvis der skulle være sneget sig en fejl eller to ind i artiklen.

Finder du fejl, eller har du spørgsmål er du altid velkommen til at sende en e-mail til Legebyen.dk – på kontakt@legebyen.dk

God spillelyst!

– Thomas Madsen, Legebyen.dk

10 Gode Spil For 2 Personer

Vi elsker at spille, men ofte er det svært at få kalenderne til at passe, når der skal findes brætspilsdage med vennerne. Derfor er vi altid på udkig efter spil, der er gode at spille 2 personer.

Her i Corona-tiden, har det selvfølgelig været endnu sværere at mødes med vennerne og spille brætspil, og vi har enten måttet ty til tekniske hjælpemidler (Læs Joan Frederiksens gode indlæg om spil, der egner sig til at spille over Skype/Zoom), eller gå spilskabet igennem igen og se hvilke spil, der fungerer godt til 2 personer.

Der er også røget et par nye spil i samlingen, som er designet til 2 personer, så derfor tænkte jeg, at jeg ville lave et indlæg med spil, der er gode at spille når man kun er 2 personer i lokalet (eller endda alene ved nogle af dem)

Mange spil kan godt spilles af kun 2 deltagere, men er bedre ved 3 eller flere, eksempelvis fordi, der forsvinder noget taktik. F.eks. er vi rigtig glade for spillet Ticket to Ride: Europa, men det mistes bare noget, når man kun er 2 personer, fordi brættet er så stort, at man ”risikerer” aldrig rigtigt at komme i vejen for hinanden, og det kan ende med at det bare handler om at være heldig, at trække den rigtige farve kort. Mange quizspil er også bare bedre med minimum 3 spillere.

Ideen med dette indlæg er at give en liste over spil, som vi herhjemme synes fungerer godt til 2 personer. Det er altså ikke en top 10 over 2-personers spil, det er spil som VI synes fungerer godt med 2 (plus et par ekstra).

Vigtigt: Rækkefølgen på spillene i dette indlæg er ikke en rangering! Vi kan lide dem alle sammen, så det vil være for svært at rangere dem 🙂  I stedet står de mere eller mindre i den rækkefølge, jeg stødte på dem i spilskabet.

7 Wonders Duel

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders: Duel

Et af vores yndlings 2-personers spil er blevet 7 Wonders Duel. Uden at det skal blive en længere stil (man kan læse en anmeldelse af spillet her), så er det en 2-personers version af spillet 7 Wonders, hvor der er masser af taktik i.

Alligevel er det ikke voldsomt tungt, og kan spilles på et sted mellem 30 og 60 minutter, afhængig af hvor meget man tænker over sine træk. Spillet udvikler sig altid forskelligt fra gang til gang pga. måden kortene bliver lagt op på, så man kan ikke altid bruge samme taktik.

Når man lige læser reglerne, kan det godt virke lidt avanceret, men når man først kommer i gang, er det slet ikke så slemt.

Allerede når man er halvt inde i det første spil, fanger man konceptet, og så kan man bruge regelhæftet som opslagsbog, hvis der er nogle symboler man ikke lige kan huske hvad betyder.

Det findes også en udvidelse der hedder Pantheon, som man kan tilføje, hvis man vil have lidt ”ekstra guf” i spillet. Vi synes udvidelsen er god, men på ingen måde nødvendig – vi spiller det bare så meget, at vi syntes vi måtte have den i samlingen 😄

Et fremragende spil for 2 personer!

Bonus: Asmodee, som udgiver spillet, har lavet et Corona-print-selv tillæg til 7 Wonders Duel, så man kan spille alene ”mod spillet”. Jeg har ikke prøvet det endnu, men det står på min to-do liste 🙂

Splendor


Læs også spilanmeldelsen af Splendor

Splendor er ikke et ”rent” 2-personers spil, men vi synes herhjemme at det også fungerer rigtigt godt for 2.

Igen vil jeg ikke komme med en længere forklaring om det, da der findes en anmeldelse af spillet her, men bare nævne, at der bliver nogle forskelle i taktik, om man spiller 3-4 spillere, eller om man er 2.

Når man kun er 2, kan man mere spille efter at blokere modstanderen, end man kan, når der er 2-3 modstandere, men det synes vi ikke nødvendigvis gør spillet dårligere.

Igen er det ikke et specielt langt spil, hvilket kan være en fordel, når man som os har mindre børn, og så gør det jo heller ikke noget at taberen af det første spil, kan nå at få revanche.

Der findes også en udvidelse der hedder Cities of Splendor, der tilføjer nogle nye måder at spille det på, så man kan veksle lidt fra gang til gang – den indeholder 4 varianter af spillet, der hver introducerer nogle nye ting i spillet.

Den kan også varmt anbefales, hvis man spiller det meget!

Caverna: Cave vs. Cave

Caverna: Cave vs. Cave er igen en 2-personers udgave, af et større spil “Caverna: The Cave Farmers”, som igen er en videreudvikling, af spillet “Agricola“. Det er selvfølgelig noget mere simpelt end den store udgave (som er et rimeligt stort spil), men der er stadig masser af taktik.

Cave vs. Cave er en slags ”worker placement” spil, altså et spil hvor man har et antal brikker (”arbejdere”) man kan sætte på forskellige handlinger. Her er der bare ikke brikker, i stedet tager man handlingerne fra brættet – potato/potato.

Spillet strækker sig over 10 runder, hvor der kommer flere og flere handlinger at vælge imellem i hver runde. Man får også flere handlinger per runde efterhånden som spillet skrider frem.

Hver spiller har en hule, som skal graves ud, så man kan bygge rum. At grave ud koster en handling, og når man udgraver til et rum, kan man så bruge en handling på at bygge. Der er så forskellige rum, der giver forskellige fordele.

Spillet udvikler sig forskelligt fra spil til spil, da de nye handlinger kommer i tilfældig rækkefølge, ligesom de rum der er tilgængelige til at bygge, bliver forskellige fra gang til gang, da de ligger med billedsiden nedad indtil de bliver gravet fri.

Vi synes at det er et rigtigt fint spil, og en god indgang til lidt større worker placement spil som Agricola og Caverna: The Cave Farmers.

Spillet findes desværre ikke på dansk, men for de fleste vil det ikke være en hindring, da det ikke er voldsomt komplekst.

Carcassonne

Læs også spilanmeldelsen af Carcasonne

Her er vi virkelig ude i en klassiker! Carcassonne-spillet er for 2-5 personer, og det er et af de spil, der er lige så godt med 2 personer som med flere.

Spillet er et ”worker placement” spil i den lette ende, hvor man har nogle figurer (”meeples”) som man kan sætte på spillepladen i forskellige roller, for at få point.

Samtidig bygger spillerne spillepladen efterhånden som spillet skrider frem, hvor man trækker brikker der skal lægges til spillepladen, så alt er forskelligt fra spil til spil. Læs evt. en mere dybdegående forklaring og anmeldelse her.

Spillet har et utal af udvidelser, hvoraf to af dem følger med når man køber spillet, så man kan lægge lidt oveni hvis det alligevel skulle blive for ensformigt. I modsætning til de rene 2-personers spil, er det også et spil man både kan spille når man kun er 2, eller når man er flere.

Pandemic

Pandemic er et såkaldt co-op spil (eller samarbejds-spil), hvor man arbejder sammen om et fælles mål, og enten vinder eller taber i flok.

Meget apropos den Coronatid dette indlæg er skrevet i (og lidt på grund af), handler det om at bekæmpe sygdomme. Verden er angrebet af 4 forskellige sygdomme, som spreder sig i hver sin del af verden, og spillerne skal så som team, med forskellige roller (og dertil særlige evner) forsøge at lave vacciner mod alle 4 sygdomme, og dermed vinde spillet.

Vi elsker pandemic herhjemme, men vi synes også at det bedste setup er 3 eller 4 spillere – det synes vi giver den bedste kombination af forskellige roller/evner, og hvor lang tid der går mellem, at hver spiller har tur, så man kan udnytte disse evner. Med 2 roller, kan det være svært hvis de ikke passer godt sammen, og man får hurtigt for mange kort på hånden, så man skal smide kort væk, man ellers kunne få brug for.

Og hvorfor er det så med på denne liste kunne man fristes til at spørge? Jo, vi spiller med en ”blind makker”. I og med at det er et samarbejdsspil, hvor hele teamet diskuterer hvad hver spiller skal gøre, kan 2 personer sagtens styre 3 roller, og pludselig blev det meget sjovere 🙂 

Man skal bare sørge for at rækkefølgen holdes, og alle de ting der skal gøres hver tur, som at trække kort til den spiller, der har tur, bliver gjort rigtigt. Vi har navngivet vores blinde makker Lene efter Lisbeths kusine, som vi plejer at spille Pandemic med når vi er sammen, så er det som om det er nemmere at holde styr på at nu er det altså ”Lenes tur”.

Bonus: Pandemic kan også fint spilles over Skype/Zoom, da alt jo foregår som samarbejde. Det er dog en fordel hvis man har spillet hvert sted man befinder sig, da det kan være svært både at få brættet og alles kort med i billedet, og stadig kunne se bynavne (i hvert fald med vores webcam).

Rummikub

Rummikub er endnu en klassiker. Det minder egentlig meget om kortspillet Rummy, bare med brikker, og selvfølgelig nogle forskelle i reglerne.

Man har et antal brikker, som det så gælder om at komme af med ved at lægge dem på bordet enten som 3 (eller 4) med samme værdi, eller som fortløbende grupper i samme farve (f.eks. 3-4-5-6).

For at få lov til at starte med at lægge ned, skal man kunne lægge brikker ned til en minimumsværdi af 30 point, men derefter er der ikke noget minimum. Alle kan lægge brikker til alles grupper, og man kan endda flytte rundt på brikkerne for at komme af med nogle af sine egne, hvis bare man kan få det hele til at gå op igen, så alle brikker har en plads.

Når en spiller kommer af med alle sine brikker, har han vundet – og hvis man vil spille flere runder, kan man tælle point så det antal point modstanderne har tilbage på deres brikker, får de som minuspoint, og så kan man aftale et antal runder, og se hvem der har færrest point til sidst.

Rummikub er et rigtigt hyggeligt ”nørklespil”, som spilles fint af 2 personer, men som også kan spilles af 3 eller 4.

Catan

Læs også anmeldelsen af Catan

Catan er endnu en klassiker, og hvis du allerede kender det, tænker du muligvis: ”Det kan man da ikke spille 2?”, men hvis du har prøvet udvidelserne ”Handelsmænd og Barbarer” eller ”Eventyrere og Pirater”, har du sikkert set at der findes regler for 2 spillere, som også kan bruges til grundspillet.

Disse 2-spiller regler kan findes her på engelsk, og her på dansk.

På den engelske side findes også et 2-spiller scenarie i anledning af Corona (som hedder We Stay Home), hvor man skal printe et par brikker til spillepladen, og hvor røveren opfører sig en smule mærkeligt… Så er man vild med Catan i forvejen, eller overvejer man at anskaffe sig det, men tøver fordi man kun kan spille 3 eller 4, så tøv ikke længere – det fungerer faktisk ganske okay med 2 spillere.

Der hvor vi synes at man mærker den største forskel, er handlen med hinanden. Da man kun har 1 direkte modstander, tøver man lidt mere med at handle, men det kan jo godt være at det bare er os 🙂

Læs en anmeldelse af Catan her, da det bliver for langt at forklare hvad det går ud på i dette indlæg, hvis du ikke kender til det i forvejen.

Lost Cities

Læs også spilanmeldelsen af Lost Cities

Her skal jeg være helt ærlig og sige at jeg faktisk ikke har prøvet at spille Lost Cities fysisk, kun på en simulator på computeren, men lige i dette spil tror jeg fint man fanger spillet også på computeren, og jeg kan faktisk ret godt lide det.

Lost Cities er et kortspil for 2 personer, hvor der er 5 forskellige farver kort fra 1-10, samt nogle kort der fordobler ens point i hver farve, og så skal man bygge så god en serie man kan, i de farver man synes man kan.

Hagen er at det koster point at starte på en serie, så hvis man ikke kan opnå minimum 20 point i sin serie, skal man ikke starte den, for så ender den med at give minus.

Hvis man er sikker på at en serie kan give gode point (hvis man f.eks. sidder med 3-4 høje kort, så man kan se at man kommer langt over 20 point), kan man starte med at spille et (eller flere) fordoblings-kort, som så fordobler (eller mere) pointene (og prisen) i den serie.

Så hvis man fordobler, og ikke når de point det kostede at starte serien, giver det altså også flere minuspoint.

Lost Cities er et hurtigt lille spil – når jeg har spillet mod andre personer på computeren, tager en runde 8-10 minutter, og man spiller 3 runder og ser så hvem, der har flest point samlet. Derfor er det perfekt til de dage, hvor man måske ikke har tid til at sætte det store op.

”Honorable mention”: Imhotep – The Duel

Læs også anmeldelsen af Imhotep: The Duel

Imhotep – The Duel kommer ind med en slags ”ærefuld omtale”, da jeg aldrig har prøvet det.

Jeg læste dog denne anmeldelse, hvor jeg syntes at det lød spændende, og da det er et spil, der er designet til præcis 2 personer, syntes jeg det skulle med på denne liste.

”Honorable mention 2”: Terraforming Mars

Læs også anmeldelsen af Terraforming Mars

Igen et spil jeg ikke har prøvet endnu, men som jeg syntes skulle med på listen af flere grunde.

Jeg har i et stykke tid ønsket mig dette spil, så jeg har læst en del om det, og researchet netop på hvor godt det er til 2 personer, hvilket er endt med at det har fået en klar plads på min ønskeliste.

I min research læste jeg bl.a. denne anmeldelse, hvor man kan læse lidt om hvad spillet går ud på.

Terraforming Mars er vel hvad man kan kalde en nyklassiker. Spillet er fra 2016, og har vundet adskillige spilpriser, og ligger i skrivende stund nr. 4 på rangeringen på Boardgamegeek.com, som er nok verdens største hjemmeside om brætspil.

Der er også 5 udvidelser til spillet, hvis det skulle blive for ensformigt 😄

Spillet er ikke designet for 2 personer, men mange er rigtig glade for at spille det 2, og flere foretrækker 2 som det bedste antal spillere til det. Ca. 90% af dem, der har stemt om spillet på boardgamegeek (ca. 1400 stemmer), anbefaler det som et godt spil for 2 personer.

Alle jeg har spurgt har også sagt at det er godt eller ligefrem fremragende til 2 personer – nogle få mente dog at det kunne risikere at tage lidt længere tid med 2 spillere, hvis ingen af dem rigtigt gjorde de ting, der hjalp med at afslutte spillet, hvilket der er mindre risiko for med flere spillere.

Terraforming Mars ligger i den lidt tungere ende, hvilket også er en af grundene til at jeg gerne ville have det med, selvom jeg ikke har spillet det endnu, da jeg syntes der manglede et spil man kunne bruge en hel aften på.

Hvor de fleste andre på denne liste, er spil der kan spilles på 30 – 90 minutter, tager Terraforming Mars 2 – 3 timer, at spille ifølge de fleste jeg har spurgt, og jeg kan godt lide den type spil, der virkelig udvikler sig undervejs, og som tager lidt tid.

Desværre er det også ofte den type spil, der mister noget når man ”kun” er 2 spillere, men altså ikke Terraforming Mars, ifølge alle dem jeg har spurgt, samt 90% af de adspurgte på Boardgamegeek.com.

– Kim Larsen – Spilanmelder for Legebyen.dk

Er der noget bedre end brætspilshygge? Her spilles Terraforming Mars.

Læs også spilbræt.dk’s bud på en Top 10 over 2-spiller spil

Cartoon Collection puslespil

Alder: Anbefales fra 14 år | Spilletid: 1-5 dage | Spillere: For 1 – 3 deltagere

“Farverne er gode, og brikkerne er kraftige og nemme at samle. Motivet gør, at puslespillet er forholdsvis nemt at bygge samtidig med at det faktisk var mere udfordrende end jeg havde troet…”

Jeg elsker puslespil!

Jeg bruger mange aftener på at høre lydbog og bygge puslespil, fordi jeg kan slå hjernen fra, når jeg fordyber mig i gode historier og kantede brikker.

Jeg har fået lov at teste et puslespil fra D-toys med 1000 brikker fra deres Cartoon Collection.

Jeg har valgt motivet Burj al-Arab hotellet i Dubai, som jeg synes var lidt sjovt, fordi min familie og jeg besøgte Dubai i efteråret 2019.

I serien Cartoon Collection er der flere muligheder for at vælge motiver fra steder, som man selv har besøgt, da man også kan bygge fx. Frihedsgudinden eller Eiffeltårnet.

For alle puslespillene gælder det, at det er motiver, hvor der foregår en masse, og hvor der er smæk på farverne.

Der er mange sjove små situationer, som man kan lede efter, og som giver en nogle gode pejlemærker, mens man bygger.

Burj al-Arab puslespillet kan man fx. se både en kran der sammen med en flok arbejdsmænd er ved at bygge på hotellet, en helikopter der er ved at flytte en palme i spand og et stort stillads fyldt vinduespudsere, arbejdsmænd eller folk der slapper af.

På stranden står en halvskaldet mand med en badering og ser ud i vandet på en kamel der bader. I vandet slapper flere af med drinks, hyggesnakker eller svømmer en tur.

Man kan også se en mand i en båd, som er ved at fiske i sin egen båd. Det hele rammes ind at en himmel med en stor klar måne.

Der er nok at kigge på, og mine drenge elsker at kigge på denne type puslespil, når det er bygget færdig, fordi der er så meget at snakke om. 

I god kvalitet

Puslespillet er i god kvalitet, og motivet står tydeligt frem, når det er færdigbygget.

Farverne er gode, og brikkerne er kraftige og nemme at samle. Motivet gør, at puslespillet er forholdsvis nemt at bygge samtidig med at det faktisk var mere udfordrende end jeg havde troet.

Jeg troede jeg nemt kunne bygge det på en aften, fordi der sker så meget på motivet, at man sagtens ville kunne se hvor brikkerne skulle være, men det tog da et par aftener at bygge færdig, fordi man ind imellem lige skal bruge lidt tid på at få en brik på den rigtige plads.

Så lige et puslespil efter min smag, som ikke er for kedeligt at bygge fordi alt er blåt i blå nuancer, men som samtidig giver lidt udfordring til en garvet puslespilsbygger.

Bestemt ikke sidste puslespil fra Cartoon Collection jeg skal prøve at bygge.

– Nina Bay Jensen

Top 10 spil til brætspilsaften med vennerne via Skype

Her i disse corona-tider kan det være svært at finde på noget at få tiden til at gå med.

Der er rig mulighed for at sætte sig ned med sin familie og få spillet nogle spil, og det er bestemt også hyggeligt.

Vi savnede bare at spille sammen med vores venner.

Derfor besluttede vi at være ”corona-kreative” og finde på en løsning.

Det resulterede i en hyggelig lørdag aften med en computer på bordet, brætspil, en god rødvin og diverse slik, som hører sig til en god spilleaften og et hold gode venner med, via Skype.

Vores første forsøg blev til et spil Catan

Det krævede lidt ekstra opsætning, så vi både kunne filme spillebrættet på en skype profil og på en anden profil os selv. Catan kan sagtens fungere på den måde, men lige med dette spil kræver det, at begge hold har spillet i fysisk form foran sig i hver sin stue.

Vi kunne så ved hjælp af webcam følge med på hinandens spillebræt. Når de satte en brik et sted på brættet hos dem, satte vi den samme brik på brættet hos os og vice versa.

Men der findes mange andre spil, som sagtens kan spilles uden begge hold, behøver at have spillet i fysisk form.

Flere af spillene kan faktisk også spilles med flere husstande.

Top 10 brætspil

Følgende er vores 10 forslag til en spilleaften vha. et Skype opkald (Det kunne også være et videoopkald over Facetime, Facebook eller anden video-platform).

Dette er vores forslag til måder at spille det på, men der kan sagtens være andre alternativer også, man selv kan finde på. Ligesom der helt sikkert er mange andre spil end disse, der kan spilles ”på afstand”.

Right or Wrong

I spillet bruger man brikker til at vælge sine svar. Dette kan man gøre, hvis alle husstande har spillet. Er det kun det ene hold, der har spillet, kan man i stedet vælge enten at lave sin egne brikker ud af karton eller papir.

Eller man kan vælge, at man i stedet for brikker, blot skriver sine svar ned på et stykke papir, som man viser de andre, når der skal tælles point.

Hvis man laver sine egne brikker, kræver det kun i alt 6 brikker til hver. Det kræver altså ikke så lang forberedelse, selvom man vælger at lave sine egne svarbrikker.

Alias (i forskellige udgaver)

Alias er et ordforklaringsspil, der findes i forskellige udgaver. Hvis man skal spille det over Skype, og ikke det ikke er alle husstande, der har spillet, kan man gøre det på 2 måder.

Er man fx 4 spillere, hvoraf der er 2 spillere i hver husstand, kan man vælge at være sammen på hold med en spiller fra hver husstand, hvor det altid er personen, der har spillet, der skal forklare for den anden spiller. Dette kan dog godt blive lidt ensformigt.

En anden mulighed er derfor, at man ganske enkelt tager et kort, som man viser til kameraet, så personen i den anden ende, kan se ordene.

Vedkommende kan så vælge at skrive det relevante ned på et stykke papir, hvis ikke h*n kan huske kortet. Det kan sagtens lade sig gøre at vise et kort til kameraet uden vedkommende, der holder kortet kan se det – det kræver bare lidt selvdisciplin. Men spil er jo ikke sjove at vinde, hvis man snyder 😉

Få tungen på gled

Skal man spille ”Få tungen på gled” er det en fordel, at man deler sig op, så den ene på holdet sidder med det fysiske spil foran sig. Altså at man deler husstanden op, så dem der bor sammen, ikke er på samme hold. Dermed kan man nemlig bruge den medfølgende scoretavle, der holder styr på hvilke ord, der er blevet sagt.

Det går stærkt i dette spil, når ordene bliver spyttet ud på tid, så ud over at få tungen på gled, gælder det også om at holde tungen lige i munden.

Er man flere spillere fra forskellige husstande, kan man igen alternativt vise kortet til kameraet, og så kan vedkommende, der skulle have siddet med kortet og scoretavlen skrive det ned på et stykke papir og krydse af.

Trivial Pursuit (i forskellige udgaver)

Trivial Pursuit er et af de spil, som er supernemme at spille vha. Skype uanset hvor mange man er, og hvordan man opdeler holdene (Hvis man vil spille i hold).

Det kræver kun, at der er en husstand, der har spillet og spillerne derfra, flytter så bare rundt med brikken.

I Familieudgaven som vi bl.a. har ser terningen lidt anderledes ud, da der er en trekant på den ene side som signalerer, at man må gå hen til et valgfrit felt.

Det er dog ikke svært at tilpasse dette, selvom alle andre spiller med en normal terning hjemme hos sig selv, da trekantsfeltet svarer til en 6’er på en normal terning.

Det er klart, at det kun er spillerne, der har det fysiske spil, som kan læse op af spørgsmålene. Men selvom man så sad alene, så man blev nødt til at læse op for sig selv, så kan det netop sagtens lade sig gøre med TP, da svarene står på bagsiden.

Et helt ideelt ”corona-nedluknings-spil”

Yatzy

Yatzy kender de fleste. De fleste husstande har nok også en yatzy blok til at ligge i gemmerne.

Har man ikke en blok, så man selv kan notere sine slag, så kan det dog sagtens lade sig gøre uden.

I så fald noterer den spiller, som har blokken jo bare for alle spillerne. Det eneste, det reelt kræver for at spille yatzy på afstand, er, at alle husstande har 5-6 terninger.

Outsider

Det er kun nødvendigt, at der er én af husstandene, der har spillet. Normalt har man 4 brikker, hvorpå der står henholdsvis A – B – C eller D.

Man kan vælge at lave sine egne brikker og skrive bogstaverne på, eller man kan vælge, at man i stedet skriver svaret ned på et stykke papir for hver tur. Evt brug et stykke karton og en blyant, så man nemt kan bruge det samme kort ved blot at viske ud for hver tur.

Normalt har man mulighed for at svare inden man får en ledetråd, som er anført på bagsiden.

Oplæseren vil normalt have mulighed for at gætte med inden ledetråden læses, men kan ikke være med efter, da man ser svaret samtidig med ledetråden på bagsiden af kortet. Derfor kan det være problematisk, hvis det altid er den samme, der skal læse kortet højt.

Det kan man løse ved at man enten viser kortets bagside til den, hvis tur det var at læse højt, og personen der er så den eneste, der ser svar og ledetråd.

Eller man kan vælge, at man kun vil spille med muligheden at gætte uden brug af ledetråd. Dette vil vi dog ikke anbefale, da det kan gøre spillets sværhedsgrad en del højere. Pointene, der normalt tælles ved brug af jetoner, kan i stedet noteres på et stykke papir.

5 Seconds

Dette er et af de spil, som måske lader sig gøre. Her kommer det meget an på, hvor god en internetforbindelse, man har.

Man har nemlig kun 5 sekunder til at svare, og derfor er det ret vigtigt, at lyden/videoen ikke ”hakkes i bidder”.

Hvis man vil spille spillet korrekt, kræver det at alle husstande har eller laver 4 små kort/papirlapper til hver spiller, hvor der står ”send videre” på 2 og ”skift” på 2, så man bedre kan huske, hvor mange af disse, man har brugt i løbet af spillet.

Alternativt kan man lave sin egen variation af spillet, hvor man nøjes med at det kun er den igangværende spiller, der skal svare, fremfor den (måske) skal hele ”bordet rundt”.

Bliver det for svært at bruge det sjove timeglas, der følger med i spillet, kan man vælge at sætte tid på sin mobil på 5 sek. i stedet.

Skal vi vædde?

Dette kan man også sagtens spille, selvom det kun er den ene husstand, der har spillet. Brikkerne kan nemlig sagtens flyttes for andre.

Normalt spiller man med pengeenheder, der er lavet som papirlapper. Men det er lidt besværligt at sidde og lave en helt masse pengesedler inden man kan komme i gang med spillet. I stedet vil vi anbefale at man fører regnskab via blyant og papir.

Det nemmeste ift. at svare/satse vil være at man hver især laver en lap papir (eller meget gerne i karton) hvor der står ”ja” på den ene og ”nej” på den anden.

Når man så skal satse på, hvorvidt den igangværende spiller kan klare opgaven, kan man med blyant skrive på det kort, man har valgt, hvor mange penge, man har satset. Efter hver tur kan man så viske beløbet ud på kortet, og skrive det nye beløb til næste tur.

Der er ikke umiddelbart noget hemmeligt på opgave-kortene, så det kan sagtens være den samme spiller, der trækker kort og læser højt og langt de fleste opgaver, kan sagtens klares hver for sig. En del af opgaverne, bliver nemmest ved at der er mindst 2 spillere i hver husstand, men alternativt kan man sortere de kort fra, hvor dette vil være nødvendigt, hvis man er alene i husstanden.

EGO (i forskellige udgaver)

I dette tilfælde tager jeg udgangspunkt i Gold-edition. Endnu engang er det ikke nødvendigt, at alle har den fysiske udgave af spillet. Spillet går på tur, og det kan så være den samme spiller, der læser et kort højt til vedkommende, hvis tur det er.

Normalt bruger man spillebrikker til at satse, samt til at svare med. Det er dog ikke nødvendigt, da man sagtens kan skrive sit sats og sine svar ned på et stykke papir i stedet, som først afsløres, når alle har svaret.

Ligeledes kan regnskabet over hvor mange poletter, man har, også føres på et stykke papir. Der er ikke tilknyttet en spilleplade til spillet, hvilket gør, at det ikke er nødvendigt at have et webcam til at filme bordet, men man kan nøjes med at filme sig selv.

Catan

(+ evt. udvidelser, hvis begge hold har disse)

Kræver at alle husstande, der spiller med, har samme spil.
(Se beskrivelsen øverst i dette opslag)

– Joan Frederiksen

Og til sidst 5 gode råd imod Corona COVID-19

Det er en anderledes tid vi lever i, i øjeblikket, så det er stadigvæk med at huske, at holde afstand – også til Jeres gode venner og finde alternative måder at være sociale på.

BuddyPhones Wave høretelefon anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Farver: Grøn / Gul / Blå | Lydstyrke: 75 dB – 94 dB

“Derfor var det et kæmpe plus, at hovedtelefonerne fra Buddy skulle have en begrænsning på lydstyrken, så børnenes ører beskyttes bedst muligt. BuddyPhones kommer med fire forskellige lyttetilstande: babytilstand, børnetilstand, rejsetilstand og studietilstand.”

Et super lækkert design tilpasset til børn

Vi er en familie på tre; mor, far og søn på 4 år. Vi elsker at fordybe os i leg, hvor særligt Lego, Magplayer og Brio er bagmændene bag vores yndlingslegetøj, mens lydbøger og fortællinger er vores go-to, når vi trænger til at slappe af.

Vi kan bruge flere timer på at bygge store politistationer med Lego Juniors, lave Brio togbane rundt i hele stuen med tilhørende snackstationer og bygge dyr og huse af Lego Duplo. Vores yndlingslegetøj er noget, der giver mulighed for at kreativitet og hvor fantasien kan blomstre. Noget der kan fastholde opmærksomheden og fordrer fordybelse.

Netop af den grund, har vi længe været på udkig efter et par gode hovedtelefoner til vores søn. Vi var ikke interesserede i de billige udvalg, der knækker første gang, de bliver brugt, og hvor lyden knitrer og knaser. Derfor har vi været lidt rundt i hovedtelefon-junglen og faldt heldigvis over BuddyPhones WAVE. Et super lækkert design, tilpasset til børn, og hvor lyden skulle være i top. Hurra!

Vores søn har tidligere haft lånt vores hovedtelefoner, men lige pludselig kan vi høre, dét han hører, og opdager, at der er blevet skruet helt vildt op for lyden. Sådan er det jo, når børn trykker på knapper – lige pludselig sker der noget.

Derfor var det et kæmpe plus, at hovedtelefonerne fra Buddy skulle have en begrænsning på lydstyrken, så børnenes ører beskyttes bedst muligt. BuddyPhones kommer med fire forskellige lyttetilstande: babytilstand, børnetilstand, rejsetilstand og studietilstand.

I hver lyttetilstand er lydstyrken begrænset, således at der i babytilstand er 75 dB, børnetilstand 85 dB, rejsetilstand 94 dB og studietilstand 94 dB. De forskellige lydstyrker er anbefalet af World Health Organization, og skulle ifølge producenten alligevel være nok til at lyden træder klart og tydeligt igennem, pga. deres patenterede støjreduktion.

Når der ikke er larm fra omgivelserne, skulle der derfor ikke være nogen grund til at skrue så højt op for lyden, og på den måde beskyttes børnenes hørelse.

Buddyphones selv kalder deres WAVE-hovedtelefoner for de bedste hovedtelefoner til børn, der er lavet. Det giver os naturligvis store forventninger til de trådløse hovedtelefoner, som Buddyphones kalder ”water proof and kid proof”, altså både vandtætte og børnesikret.

På den måde skulle hovedtelefonerne altså både kunne holde til vand og til at børnene hiver og slider i dem, uden de knækker. Derudover kan de være trådløse, så børnene ikke bliver viklet ind i ledningen. Så nu er det vist tid til, vi skal i gang med at tjekke, om det virkelig er verdens bedste hovedtelefoner til børn.

”Wow, de er seje!”

Herhjemme er det fast kutyme, at når vores søn kommer hjem fra børnehave, må han vælge en lydbog, han kan høre i mine hovedtelefoner med støjreduktion. Mine hovedtelefoner er naturligvis alt for store til ham, og de falder let af ham. Derudover er jeg ikke super tryg ved, at han skal sidde alene med mine ret dyre hovedtelefoner, der ikke ligefrem er til nysgerrige børnefingre. Så derfor var vi også spændte på at finde de nye hovedtelefoner fra BuddyPhones frem og fortælle ham, at han nu har sine helt egne.

Det var da også med store øjne, tilsvarende stort smil og overraskelse i stemmen, han udbrød ”Er det virkelig mine? Wow, de er seje! Det er en abe!” og straks tog dem på. Efter at have gået rundt med dem et par minutter, kom han og spurgte, om han kunne høre lydbog med de nye hovedtelefoner – og det var jo lige præcis meningen.

Vi talte om de forskellige lydindstillinger, man kunne lave, og vi aftalte, at siden han jo ikke længere er en baby, men en meget stor fire-årig dreng, så måtte han godt have den indstillet på nr. 2: børnetilstand (85 dB).

Da vi, efter 15 minutters stilhed, kunne se på vores telefon, at lydbogen var færdig, listede vi op på hans værelse og kiggede ind. Hovedtelefonerne var blevet taget af og var ved at blive udforsket på alle led og kanter. Det tyder altså på, at hovedtelefonerne er absolut accepterede og meget spændende.

Men hvordan er lyden så?

Det kan måske være lidt svært for et voksent menneske, at teste lyden i hovedtelefonerne. Vi har lidt flere år på bagen og har måske desværre lidt flere høreskader efter et liv med lidt for mange koncerter og lidt for høj musik på ungdomsværelset.

Vi kan tydeligt se på vores søn, at han kan høre, hvad der bliver sagt i hans ører, når BuddyPhones er lydindstillet på børnetilstand. Vi har prøvet at tale til ham, mens han hører noget i hovedtelefonerne, men han reagerer ikke. Om det er støjreduktionen, eller fordi han er helt optaget i sin lydbog, er svært at sige. Men lyde omkring forstyrrer i hvert fald ikke, så vi tror, støjreduktionen gør en forskel i hovedtelefonerne fra BuddyPhones.

Vi har selv prøvet hovedtelefonerne på og synes umiddelbart, at det er en kende lavt. Det er jo faktisk lidt skræmmende, at vi tidligere har skruet meget højere op for lyden, når vores søn skulle høre noget, når han i virkeligheden nok sagtens kunne høre det, hvis det var lavere.

Og så ville det også beskytte hans ører meget bedre, som er ét af BuddyPhones’ helt store budskaber: vi skal beskytte vores børns ører, fordi der er alt for mange høreskader hos børn, som aldrig kan rettes op igen.

Vandtætte og tilpasset børns vilde lege

Vi må ærligt indrømme, at vi ikke rigtig har lyst til at teste, om hovedtelefonerne er vandtætte. Ud fra materialet fra BuddyPhones kan det være svært at tyde, om det elektroniske udstyr kan dyppes i en spand vand eller om det kan klare at få spildt lidt vand ud over sig.

Derimod har vi hurtigt erfaret, at hovedtelefonerne er meget solide og kan klare at blive både revet og vredet. BuddyPhones har da også netop udvalgt et robust materiale til hovedtelefonerne, så de sagtens kan klare at blive bukket og bøjet i alle retninger.

Derudover er vi ret vilde med at de kan foldes sammen og opbevares i den medfølgende stofpose, så barnet evt. selv kan have dem med i sin rejsetaske.

BuddyPhones er geniale til rejser!

At hovedtelefoner er næsten nødvendige, når man rejser med børn, erfarede vi meget tidligt.

Vi har altid rejst meget i Danmark og udlandet med vores søn, som fik sin flyve-debut som 4 uger gammel baby. Vi boede nemlig i København og med familie i Nordjylland, blev det til en del rejser frem og tilbage med fly eller tog.

Da han blev lidt ældre og begyndte at interessere sig for lydbøger, spil og tv, var det for os nødvendigt med hovedtelefoner, så han ikke forstyrrede sine medpassagerer.

Særligt var hovedtelefoner et absolut must da vi havde 34 timers flyrejse til Thailand, dengang vores søn var 2 år. På det tidspunkt brugte han mine hovedtelefoner, men hvor ville det have været genialt, at han kunne have sine egne, som var indstillet helt korrekt til ham og hans hørelse.

Udover at kunne lydindstilles efter barnets alder og behov, er vi også helt vilde med, at BuddyPhones har støjreduktion. Vi har en søn, der, som så mange andre børn, let bliver distraheret af lyde fra sine omgivelser. Derfor er det en kæmpe stor hjælp for ham at kunne lukke sig inde i sin egen verden med en lydbog, et afsnit Paw Patrol eller et spil, uden at han bliver forstyrret af, hvad der sker omkring ham.

Nu kan vi slet ikke vente til, vi igen skal på en længere tur, hvor vores søn kan få ro til at fordybe sig i en lydbog med disse fantastiske hovedtelefoner.

Konklusion

Vores konklusion er, at BuddyPhones virkelig er de bedste hovedtelefoner, vi er stødt på.

Vi har prøvet nogle stykker hen ad vejen, som alle er knækket eller hvor lydkvaliteten har været meget meget dårlig. Derfor kan vi kun anbefale disse hovedtelefoner, hvis du gerne vil passe på dit barns hørelse.

Alle børn burde have et par BuddyPhones høretelefoner, så de får ro til at leve sig ind i fantasifulde universer, hvor deres hørelse beskyttes på bedste vis.

– Christian Hjortdal

Læs også anmeldelsen af BuddyPhones Explore høretelefoner

5000 Gule Bolde Til Boldbad

I august 2019 blev Legebyen.dk kontaktet af designeren Thomas Bickham, som du måske har set i TV3 programmet De Fantastiske Fem, hvor han var med til at forvandle danskernes hjem.

Thomas har en god ven der hedder Simon, som har bygget et hus i Valby, hvor tre gæsteværelser fungerer som Bed & Breakfast.

Simon bad Thomas om at designe ét af de tre værelser – som har hver deres tema – så det ville ende med at blive det mest instagramvenlige Bed&Breakfast værelse.

Det Gule Boldrum

Thomas fik herefter den skøre idé at lave værelset gult. Yep! Du læste rigtigt. Det guleste værelse nogensinde. Simpelhen Yellow! Thomas kontaktede herefter Tæppeland.dk og spurgte om ikke de kunne beklæde både gulv, vægge og loft med gule gulvtæpper.

Efterfølgende kontaktede Thomas Legebyen.dk som leverede 5000 gule bolde til boldbad, til at dække hele gulvet i det lille soveværelse.

Økologisk Bed & Breakfast

Bed & Breakfast stedet i Valby har fælles køkken og fælles toilet og bad. Ydermere er der både mad og drikke til gæsterne – alt sammen økologisk.

Du kan læse mere om “Det Gule Boldrum” og se flere billeder, samt hvad køkkenet byder på – på AirBNB hjemmesiden. Klik her!

En ting er sikkert! Du får dig en oplevelse for livet, når du tager en overnatning i det gule værelse. Tag ungerne med på oplevelses-tur og oplev en anderledes overnatning, hvor der er masser af sjov for børnene.

Og så skal det lige siges at der går vilde lama’er rundt i Valby Parken lige i nærheden. Det skal I da også ud at opleve…

En lille YouTube video

Thomas Bickham lavede en lille YouTube video til en konkurrence om et weekendophold i “Det Gule Boldrum” i Simons Bed & Breakfast. Konkurrencen løb af stablen i uge 8 – 2020 og er altså ikke længere aktiv.
Dog kan du stadig se videoen, på YouTube, så du kan få en fornemmelse af rummet og se hvordan det blev lavet…

Køb bolde til boldbad

Mangler du bolde til boldbad eller dit eget boldrum, så se nærmere på udvalget af bolde til boldbad hos Legebyen.dk

BuddyPhones Explore anmeldelse

Alder: Fra 3-8 år | Lydstyrke: Max. 85 decibel | Farver: Rød & Blå | Model: Explore Foldable

Lydstyrken er 85 db, som er den anbefalede max lydstyrke for børn ifølge verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det giver en vis ro som forældre at vide, at man ikke behøver tjekke lydstyrken hele tiden, men at der bliver passet godt på hørelsen.

Om BuddyPhones Explore Foldable

De nye BuddyPhones Explore Foldable høretelefoner har en indbygget volume begrænsning, der holder lyden på max 85 decibel, som er det niveau WHO (World Health Organization anbefaler til børn. Det er det perfekte valg af høretelefon til din lille eventyrer. Den er foldbar! Den er holdbar! Og så kan lyden deles med de bedste venner, via det medfølgende “BuddyKabel” som deler lyden. BuddyPhones leveres med en rejsepose til opbevaring og masser af flotte stickers, så du kan lave dit eget unikke design.

Høretelefoner er et “must-have”

Vi må jo konstatere, at tiden for høretelefoner er over os. Både vi og børnene kigger meget på ipad og mobil. Det har altid været sådan hjemme hos os, at hvis man vil høre noget på en enhed i samme rum, som os andre, så skal man tage høretelefoner på.

Det kan være svært at føre en samtale som voksne, mens børnene hver især lytter til musik på telefonen eller ser youtube på deres tablet. Så høretelefoner herhjemme er et ”must-have”.

Explore skiller sig ud fra mængden

På mange måder er BuddyPhones, som mange andre høretelefoner, men de har alligevel nogle features der gør, at de skiller sig ud fra mængden.

Den første fordel er, at man kan dele en lydoplevelse. Det kan være, når man sidder i bilen, og kigger på samme film, på en iPad. Eller hvis man hører noget godt musik, som man gerne vil dele med en anden.

Vi har jævnligt stået i en situation, hvor vi har taget vores in-ear høretelefoner, som har fulgt med vores mobiltelefoner, og måtte dele dem, så man fik en enkelt høretelefon i hvert sit øre. Det er ikke nødvendigt her.

Selve høretelefonerne er det man kalder on-ear. Altså puder der sættes ”udenpå” øret. Det gør, at man ikke får ondt inde i øret, som man kan gøre med in-ear høretelefoner efter noget tid.

Selve puderne er bløde at have på, og de er allergi-venlige. De er ikke så store, så de passer helt klart bedst til børn, men kan også sagtens bruges af voksne. Vi havde i hvert fald ingen problemer med at bruge dem sammen med vores datter. Men det er tydeligt at se, at de selvfølgelig er udarbejdet til børn.

De kan ændres i størrelsen, så de passer både til små hoveder og lidt større hoveder. Jeg vil gætte på at jeg har et rimeligt ”gennemsnitligt hovedomfang” som voksen, og de kunne fint tilpasses til mig i længden.

En lydstyrke på 85 dB

Lydstyrken er 85 dB, som er den anbefalede maximum lydstyrke for børn ifølge verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det giver en vis ro som forældre at vide, at man ikke behøver tjekke lydstyrken hele tiden, men at der bliver passet godt på hørelsen.

Til gengæld så må jeg indrømme, at min hørelse (som 38 årig) nok har taget skade, da jeg har svært ved at høre musikken. Særligt hvis der er nogen der taler, eller der på anden måde er støj omkring mig. Min datter er dog vant til at høre lyden meget lavt i sine høretelefoner, og for hende fungerer det okay med lydstyrken.

På kablet sidder der også en mikrofon, så man kan bruge høretelefonerne til fx Skype, Facetime eller bare et almindeligt telefonopkald til sine venner og familie.

Nu var jeg ikke så begejstret for lydstyrken i forhold til at lytte til musik, eller se en film eksempelvis, men til opkald er de helt perfekte.

Det virker som om lydstyrken på talen bliver højere ved opkald, så det går meget klart og tydeligt igennem. Mikrofonen fungerer også ganske fint, så personen i den anden ende tydeligt kan høre, hvad man siger.

Tilbehør til BuddyPhones Explore

Der medfølger en lille pose, som man kan transportere hovedtelefonerne i, da de kan klappes sammen og derved ikke fylder så meget. Vi har mange ting proppet ind i børneværelset, så generelt er alt der kan klappes sammen og fylde mindre, en stor fordel herhjemme.

Derudover medfølger der også forskellige klistermærker, så barnet selv kan dekorere sine BuddyPhones.

Der er nogle klistermærker, som er klar til at blive sat på, og så er der lavet nogle, som man selv kan tegne på, og derved lave sit HELT eget design, som ingen andre har.

Ligeledes er der også navneklistermærker, som altid er en god ide, med ting som børnene tager med sig udenfor hjemmet også.

Kablet er fladt og ”blødt”, virker lidt som en form for silikone-kabel. Dette gør bl.a. at kablet ikke så nemt bliver viklet sammen, som man indimellem oplever med andre kabler. Derudover skulle det give en bedre sikkerhed i forhold til kvælnings-risiko.

Alt det tekniske om BuddyPhones Explore

  • DRIVER UNIT: 30mm Neodyminum
  • IMPEDANCE: 32oHM
  • SENSITIVITY: 85 +/-3dB @1mW 1kHz
  • FREQUENCY RANGE: 20-20kHz
  • CORD: 0.8m (Kids Size)
  • PLUG: Gold Pated 3.5mm
  • WEIGHT: 109g.
  • DIMENSION: 170x150mm (Unfolded) 110x150mm (Folded)
  • ACCESSORIES: Travel Bag & Stickers.

“BuddyPhones YES!!!”

Med disse BuddyPhones Explore Foldable, kan man koble op til 4 forskellige høretelefoner sammen. Det gør det altså muligt for op til 4 venner, at se på den samme film, eller høre det samme musiknummer, på et sted, hvor man ikke vil forstyrre andre. 

Det kunne jo være smart, når man sidder med familien i et fly på vej på ferie, i et venteværelse, eller i bussen med venner og veninder, på vej til/fra skole. Det kræver dog, at alle 4 personer, har et sæt BuddyPhones høretelefoner hver.

Da vores yngste datter så høretelefonerne i kassen, udbrød hun med det samme “BuddyPhones Yes!!!” – Så ingen tvivl om at de er populære hos de unge mennesker nu til dags…

– Joan Frederiksen

Læs også anmeldelsen af BuddyPhones Wave høretelefoner

Mere BuddyPhones information?

Se meget mere information om BuddyPhones og beskyttelse af børnenes hørelse på disse links:

OnAndOff.com – Beskyt Din Hørelse (engelsk artikel)

BuddyPhones.com – Beskyt Din Hørelse (engelsk artikel)

Klik! og køb på Legebyen.dk

Leg med magnetiske fliser

Hvordan du sikre dig dine børn får en fantastisk dag/aften med babysitteren!

Fra tid til anden får alle forældre brug for lidt voksen tid, hvor de kan tage på dates, slappe af eller besøge venner til en middag uden børnene. Det kræver selvfølgelig hjælp til børnepasningen, og ofte står familiemedlemmer eller nabopigen klar til hygge med de små, men for mange forældre er det ikke altid en mulighed. Det kan ende med at de må aflyse deres planer fordi de ikke kunne finde en babysitter.

Det behøver dog ikke være sådan! Med Babysits kan forældre finde børnepassere i deres område, på en nem transparent og overkommelig måde. Indtast jeres postnummer eller bynavn og start i dag.

Når babysitteren så er fundet, kan mange forældre godt være lidt spændte på hvordan dagen/aftenen skal gå, og om babysitteren formår at underholde børnene og holde dem glade, mens de er væk.

Du kan dog som forældre gøre dit for at give babysitteren de bedste muligheder for en fantastisk pasning! Med det rette legetøj er aftenens sjov sikret og med dette legetøj er det ikke kun dine børn der får en sjov aften, tro os…

Magna-Tiles

Se udvalget af Magna-Tiles her

Magna-Tiles er et innovativt, kreativt og ikke mindst visuelt smukt produkt. Oversat er Magna-Tiles, magnetiske fliser og som navnet antyder er det et sæt bestående af flere dele med magnetiske fliser der kan sættes sammen i et hav af kombinationer. Derfor kan der også samles på dele med tiden, så børnenes samling kan få lov at vokse sig endnu større.

De magnetiske fliser kan fås i to typer, ”solid colors” og ”clear colors”. Magna-Tiles clear colors givet en smukt og farverigt skær når det udsættes for lys. Det bør derfor bestemt prøves at lege med lyset, så man kan se hvordan det reflektere sig i fliserne og spreder sig ud rummet. Der kan eventuelt bygges et prinsesseslot til dukker som kan stå nær vinduet. På den måde får legetøjsdyr og dukker det mest farverige hjem til dato.

Udover at være et utrolig underholdene og kreativt produkt kan Magna-Tiles også være lærerigt for børn. De magnetiske fliser kan bruges til at hjælpe børn med at få indblik i matematik, geometri og fysik. Prøv for eksempel at bruge fliserne til at lave forskellige former og snak om hvad de hedder og hvor mange kanter de har. En anden sjov mulighed er at lave halve figurer og sætte dem tæt opad spejlet så det pludselig bliver til en ny figur med spejlets refleksion.

Med Magna-Tiles er dine børns underholdning sikret i timevis og babysitteren behøver bare at lege med og lade sig fascinere ligesom børnene. Find det store udvalg af Magna-Tiles her og start jeres samling idag. Magna-Tiles gør sig også som en fremragende som gave til jul. På siden for Magna-Tiles findes også endnu flere ideer med videoer til hvordan de kan bruges. Så find jer en barnepige og tag jer en fri aften, hvor i kan være sikre på børnene nok skal hygge sig.

God byggelyst!

– Mvh Legebyen.dk & BabySits.dk

Nej Tak Til Madspild boganmeldelse

“Allerede første aften fik børnene serveret radisetoppe humus “

Efter at have modtaget bogen: Nej Tak Til Madspild, læste jeg den med det samme fra ende til anden. Bogen er udgivet af Forlaget bolden, som ligger vægt på bøger er til for at blive brugt og ikke kun læst. Hvilket bogen helt sikkert lever op til. Jeg tror faktisk ikke at du kan læse den uden at få lyst til at lave nogen ændringer i dit køkken.

Bogen er lille og lækker i farvestrålende farve der giver dig lyst til straks at åbne den. Den ligger virkelig godt i hånden og kan både læses fra start til slut samt bruges som opslagsbog. Indholdemæssigt starter den med en lille forklaring om madspild og hvordan vi med små ændringer i hverdagen kan mindske vores madspild.

Den er fuld af gode råd, tips og fakta om hvornår mad er for gammelt og hvornår den ikke er, samt hvad du skal kigge efter for at sikrer du ikke smider noget ud der faktisk stadigvæk er spiseligt. Den hjælper dig til hvordan du opbevare de forskellig ting bedst i forhold til holdbarhed og hvordan du kan gengro nogen af de rester du normalt ville kassere, som for eksempel bunden af salaten. 

Bogen indeholder også flere opskrifter som jeg sammen med mine børn har haft det så sjovt med at prøve. Allerede samme aften fik jeg afprøvet et af tipsene med at smide toppen af grønsager, jeg normalt vil smide ud, denne gang kom jeg radisens top ned i humussen. Børnene var vilde med det ! 

Vi var overrasket over hvor simpelt nogle af tingene var at gå i gang med, og hvor gav det bare mening! Det var virkelig skønt at bogen lagde op til at få brugt det jeg allerede havde i køleskabet og giver flere muligheder for hvad du kan bruge istedet for, så du bare kan udskifte det med noget du i forvejen har. 

Det er også mega fedt at opskrifterne ikke indholder en lang ingrediens liste jeg skulle ud og handle først for at komme igang, hvilket selvfølgelig heller ikke vil give så meget mening når man prøver at mindske madspild.

Jeg er også så positiv overrasket over, hvordan bogen fokusere på at små ændringer også gør en forskel ,og ikke på at være en løftet pegefinger, det giver en lyst til at forsætte med at finde flere steder, vi kan undgå madspild i hverdagen. 

Jeg fik både rodet op i skabe og skuffer så vi kunne få brugt noget af alt det vi havde i forvejen helt inde bagest i skabet, fordi jeg da også er en af dem der falder for TILBUD skiltet i butikkerne. 

Nu ser jeg først hvad jeg allerede har i skuffer,skabe og køleskab og handler så ind udfra det. 

Bogen er perfekt til at tage ens børn med i snakken om hvorfor det er SÅ vigtigt, vi stopper madspild, og hvor nemt det er at gøre en forskel i verden, hvilket er en fantastisk lære. Alle kan gøre en lille forskel i verdens billedet. Mine børn satte hurtig sedler i bogen på de sider, de gerne ville afprøve, og der var virkelig mange af siderne, der blev mærket. Siderne er fulde af billeder og tegninger, der gjort det nemt for børnene selv at gennemskue hvad tipset eller opskriften handlet om. 

Selvom de var ret så skeptiske overfor kage med bananskræller i, så blev det en af de første ting, de prøvede af. Vi valgte sammen tidligt at gøre klar til bananis, på den måde fik vi lige pludselig brugt hele bananen uden noget som helst spild. Vores bio affald er mindsket 50 % på trods af, jeg i forvejen  går op i at mindske madspild. Det er jo helt vildt!

Især det at bruge alt det vi skræller af grønsager og frugt er blevet en stor succes herhjemme. Kartoffel skræller er blevet til sunde Chips fuld af fiber, som jeg med god samvittighed kan give mine børn til snack. Rødbeder skrællerne er kommet i æggekagen, citron skrællen er blevet citron salt og kiwi kommer også hele ned i smottien. 

En god, letlæselig, brugbar og anbefalings værdi bog på 72 sider, der ligger op til, hvordan du kan mindske dit madspild, på en måde der også giver bonus til dine egne måltider.

Den lever helt sikkert op til at være en genvej til et bæredygtigt køkken. 

Hvis du gerne vil undgå madspild og ikke ejer bogen, ja så vil jeg anbefalede dig at købe den – samt at ikke købe mere, end du har brug for, heller ikke selvom der er tilbud !

Hvis du har fået lyst til at købe bogen, ønsker jeg dig gode læse lyst ! Glæd dig til at ny måde at tænke på bananskræller og eksperimenter dig frem til velsmag og god samvittighed. Nogle små ændringer kan gøre en stor forskel. 

Hvis du allerede har købt bogen og leder efter andre gode måder at stoppe med madspild vil jeg anbefale dig at købe GRIM kasser – Grim kasser indholder “grimme” frugt og grønsager forhandlerne bare smider ud fordi vi som forbruger heller vil ha pæne grønsager. Heldigvis har flere forhandlere og forbrugere fået øjnene op for at dette madspild skal ændres og derfor sælger dem lidt billigere…

– Kamilla Buch – følg mig på instagram #morbliverslank