Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En spilanmeldelse af Exploding Kittens

Vi elsker Exploding Kittens! Det er super sjovt at spille med familien og selvom det er et strategispil, så er det alligevel et meget simpelt spil. Ingen spil er ens og et spil er færdigt på 15 minutter, hvilket indbyder til endnu et spil.

Exploding Kittens spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 10-15 min. | Spillere: For 2 – 5 deltagere

“Vi elsker Exploding Kittens! Det er super sjovt at spille med familien og selvom det er et strategispil, så er det alligevel et meget simpelt spil. Ingen spil er ens og et spil er færdigt på 15 minutter, hvilket indbyder til endnu et spil…”

Præsentation af Exploding Kittens

Exploding Kittens er et kortspil for folk der holder af killinger, eksplosioner OG laserpinde… OG nogle gange geder.

Exploding kittens er både familievenligt og et festspil for 2-5 spillere. Det er det mest backede kortspil på kickstarter og allerede udbredt i mange lande og med mange gode anmeldelser til følge.

Spillet kan læres på få minutter og kan spilles i alle aldre fra 7 – 90år.

Exploding Kittens er mere end bare et spil, det er god humor, hævn og høje grin, der kan løfte stemningen i ethvert hjem.

Exploding kittens minder om en blanding af sorteper, uno og russisk roulette. Det er et billigt spil og alle pengene værd 🙂

Indholdet og komponenter

Spillet fylder ikke meget, boksen er lille, men det er også kun et kortspil.

Indeholder 56 kort de fleste kort har forskellig grafik bestående af humoristiske billeder og en tekst der kan få dig til at grine, især hvis man har lidt sort humor.

De 56 kort er fordelt således:

  • Exploding kitten – 4 kort
  • Defuse (desarmering) – 6 kort
  • Nope (niks) – 5 kort
  • Attack (angreb) – 4 kort
  • Skip (spring over) – 4 kort
  • Favor (tjeneste) – 4 kort
  • Shuffle (bland) – 4 kort
  • See the future (se fremtiden) – 5 kort
  • Cat-kort (katte) – 5 forskellige, 4 af hver

Spilleregler på 6 forskellige sprog

Denne boks siger ikke mjav, men findes i en mjavende udgave.

Sådan foregår det

HEY! LAD VÆRE MED AT LÆSE REGLERNE!

DET ER DEN VÆRSTE MÅDE, AT LÆRE AT SPILLE PÅ. DU SKULLE HELLERE SE EN AF VORES INSTUKTIONSVIDEOER.

(Disse er dog på engelsk)

Men hvis du nu ikke kan lade være at læse reglerne alligevel, så kan jeg forklare hvordan det foregår.

I kortbunken er der nogle eksploderende killinger. Bunken lægges midt på bordet og nu skiftes hver spiller til at trække kort fra bunken – men pas på, hvis du trækker en eksploderende killing eksplodere du selv og er ude af spillet – medmindre du har et defuser kort (desarmeringskort).

Der kan så spilles nogle forskellige kort der giver dig bedre chance for ikke at trække en eksploderende killing og derved give dig muligheden for at vinde spillet ved at være den sidste overlevende tilbage.

Reglerne beskriver det det således:

Kort sagt

Du taber, hvis du eksploderer.

Og så er du en trist bunke taberkonfetti.

Du vinder, hvis du ikke eksploderer.

Og så er du bare 100% for sej. Godt klaret.

Og alle de andre kort:

Formindsker din risiko for at blive sprunget i luften af eksploderende killinger.

Der ligger så en strategi i spille sine kort så man ikke skal trække fra bunken med killinger, men få de andre til det. Desarmere man en eksploderende killing så må man lægge den ind i bunken igen – lige der hvor man har lyst – og du sidder nu med den viden om hvor den er og kan planlægge hvem der skal springes næste gang, medmindre dine modspillere er smarte og spiller deres kort så du selv ender med et trække killingen.

Hvem er målgruppen, alder og sværhedsgrad

Målgruppen til exploding kittens starter ved 7 år og kan ellers spilles i alle aldre.

Teksten på kortene er godt nok på engelsk, men dette er mindre væsentligt da de alle har forskellige farver og piktogrammer som gør man ikke behøver hverken at kunne læse, eller kunne engelsk.

Spillet kan læres på meget kort tid og efter et spil eller 2 så har man fanget hvad man skal og kan begynde at udvikle sine egen strategier til at vinde.

Spillet klarer sig fint både som et familiespil og også som en festspil.

Spillets historie og udvikling

Exploding Kittens er som sagt det mest backede spil på Kickstarter, noget de er så stolte af, at det står på forsiden af æsken. Til dem af jer der ikke aner hvad Kickstarter er, så er det en portal, hvor en spildesigner kan søge penge til udvikling af sit spil, imod at spillet sendes til investorerne og ofte med nogle fordelagtige extra ting.

Spillet nåede sit fastsatte pengemål på 8 minutter, men det stoppede ikke der og det endte med at 219.382 spillere smed penge efter Exploding Kittens, således spildesignerne endte med mere end 8,7 millioner dollars på lommen, til at producere Exploding Kittens spillet for.

Nu tænker du sikkert hvorfor i alverden blev lige det her spil så populært?

Det har nok hovedsageligt noget at gøre med spillets designere Elan Lee, Matthew Inman og Shane Small.

Elan Lee er et kendt navn inden for Xbox-verdenen og har designet flere populære spil til Xbox, derudover var han med til at udvikle verdens første AR spil (alternate reality). Elan Lee slog sig så sammen med Matthew Inman, også bedre kendt under navnet Oatmeal. Matthew Inman laver tegneserier på nettet og fik i 2014 en pris for bedste ”webcomic”, han side besøges af over 20 millioner hver måned og hans humor i tegneserierne er meget populær. Den sidste spildesigner Shane Small er også kendt inden for Xbox og Marvel.

Med 3 så store navne bag Exploding Kittens, tog projektet hurtigt fart.

Teamet bag har sidenhen både lavet udvidelser til Exploding Kittens og også mange andre spil i samme boldgade hvor satire og sort humor er hovedelementer, men også alle spil, man kan lære hurtigt og spille med mange forskellige grupper og i mange forskellige sammenhænge.

Exploding Kittens finde nu i flere forskellige udgaver. Party-udgaven kan spilles op til 10 personer, NSFW (not safe for work) udgaven er en voksenudgave hvor billederne på kortene ikke er børnevenlige, og til sidst orginal-udgaven, der findes både med og uden mjavende boks. 

Der findes flere udvidelser til spillet. Det mest omtalte er Imploding kittens hvor der tilføjes flere nye kort og mekanismer og desuden en ”cone of shame” – en stor plastik krave man skal have på hvis man glemmer hvilken retning man spiller (der er nemlig kommet skift retning kort med i denne udvidelse). Der findes også en udvidelse der hedder “streaking kittens” der også tilføjer nye kort og mekanismer, der gør spillet ret så underholdende.

Vores oplevelser med spillet og meninger til indholdet

Vi elsker Exploding Kittens! Det er super sjovt at spille med familien og selvom det er et strategispil, så er det alligevel et meget simpelt spil.

Ingen spil er ens og et spil er færdigt på 15 minutter, hvilket indbyder til endnu et spil. Det kan også spilles med venner og så får det en helt anden mening og det er god underholdning.

Det er nemt at lære og det er et kæmpe plus. Dog er det sådan er jo flere man spiller, jo færre kort er der i bunken og det gør man hurtigt kan springe i luften selv og er ude af spillet.

Kvaliteten af kortene kunne godt være bedre. De bliver hurtigt slidt da man blander dem ofte, så vil anbefale men kommer kortene i kortlommer.

Personligt synes vi herhjemme at spillet er underholdende og det kommer ofte på bordet.

– Michala Flacheberg

Michala Flacheberg

Jeg hedder Michala og bor sammen med min kæreste Michael og mine 3 piger. Nikoline er 12 år, Kamille er 8 år og Kristine er 6 år.

Hjemme hos os elsker vi at spille brætspil. Brætspil er en god måde at være nærværende med hinanden og ligge skærmtid lidt på pause.

Brætspil sætter gang i tankevirksomheden og lærer os alle at tænke logisk og handle strategisk og ikke mindst så er det sjovt og underholdende.

De bedste pakker er firkantede, hårde pakker, vi elsker nye spil. Og der står også godt 75 voksenspil og 40 børnespil på vores reol med spil, men der er altid plads til flere.

Mine favoritspil er blandt andet Terraforming Mars, Pandemic, Settlers of Catan og 7 wonders.

Nikolines favoritter er Azul, Ticket to ride, Splendor og Kingdomino

Kamilles favoritter er Piratjagten, Myretuen samt Mia & Me

Kristines Favoritter er Ragnarok, Red prinssessen og Piratjagten.

Jeg ser hvordan brætspil er med til at udvikle mine børn til at tænke mere logisk og kreativt samt lære om nye ting og emner.

Skriv et svar