Fabeldyr spilanmeldelse
Spillet er desværre udgået af Legebyen.dk's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende børnespil ;-) Klik her!

Alder: Fra 4 år | Spilletid: Cirka 20 - 30 min. | For 2 - 6 spillere

"Det er nemt at gå til, det er hurtigt, det er sjovt og alle kan være med. Jeg er svært begejstret for dette spil..."

Igen har jeg fået fornøjelsen af at anmelde et spil fra Danspil, denne gang Fabeldyr, som blev nomineret til Årets Børnespil i 2017 af Legebranchen (LEG).

Udpakning af spillet – spillets komponenter

Det første der slår mig da jeg åbner pakken, er den super flotte forside med de sjove dyr på en ø. Det er virkelig fængende og da jeg viser spillet til børnene der har omsluttet mig siger de straks ”det skal vi spille”.

Vi får åbnet æsken og tager de flotte tykke firkantede kort ud med billeder af sjove dyr – både hele dyr men også dyr hvor kroppen er et slags dyr og hovedet er et andet slags. Der bliver allerede gættet rundt omkring mig på hvad spillet mon går ud på.

I pakken er også nogle kort af almindelig størrelse med forskellige dyrehoveder på, nogle runde skiver i hver deres farve og så reglerne.

Når man sidder med spillet og begynder at lægge kortene på bordet ifølge reglerne, får man en fornemmelse af den gode kvalitet og holdbarhed som er så vigtigt, når det er et børnspil.

Gennemgang af reglerne

De danske regler beskriver nemt og overskueligt hvordan spillet stilles op og spilles ved hjælp af billeder. Der lægges 15 af de firkantede dyrefabelkort ud på bordet og de små kort lægges i en bunke ved siden af.

Helt simpelt vender man et lille kort der viser enten hoveder med grønne eller røde cirkler. De grønne betyder at man skal finde fabeldyr på bordet med dette dyr enten som hele dyr eller dele af dyret - hovedet eller kroppen.

Kortet kan sagtens vise to eller tre grønne cirkler hvilket gør det mere udfordrende. Ydermere kan kortet vise røde cirkler hvilket betyder at man skal finde fabeldyr som ikke indeholder dette/disse dyr. Så snart spilleren får øje på det rigtige fabeldyr skal de lægge deres farvede brik på før de andre.

Kan man ikke finde et dyr der matcher kortet eller var man ikke hurtig nok siger man ”der findes ikke flere” og så vendes et nyt kort. Kommer man til at lægge sin farvede brik ned på et forkert fabeldyr mister man et af sine vundne hvis man har nogle. På denne måde forsvinder alle 15 kort og første runde sluttes. Dernæst lægges de sidste 15 dyrefabelkort ned og 2. og sidste runde kan starte.

Der findes også kort med et ”plus” eller et ”minus” på. ”Plusset” betyder at man skal finde det fabeldyr som der er flest af og omvendt gør sig gældende for ”minusset”. Det er for de mere erfarne eller ældre børn og kan blandes ind i kortene senere hen.

Min vurdering af spillet

Det er nemt at gå til, det er hurtigt, det er sjovt og alle kan være med. Jeg er svært begejstret for dette spil.

Selvfølgelig er der spil på markedet, der ligner dette, men jeg synes at Fabeldyr gør det på en sjov måde som trækker børnenes opmærksomhed ned til bordet og fokuserer på at finde de rigtige dyr hurtigst muligt.

Det er selvfølgelig svært for de mindre børn at slå de større, men hvis man så giver to mindre lov til at være på hold - eller hjælper dem lidt - udjævnes uligheden nemt.

Desuden så er spillet så hurtigt klaret, at taber børnene spillet, så spilles bare en omgang mere. Kun med hensyn til ”plus” og ”minus” kortet har jeg lidt svært ved. Den står lidt uklar for mig.

Er der eksempelvis 4 fabeldyr tilbage på bordet og alle har samme antal dyr så er der ikke flest eller færrest af nogen og så skal der ikke lægges en brik på. Synes sagtens man kunne have fundet på noget sjovere. Det nok en smagssag men det jo ikke værre end at vi ikke spiller med de kort.

Normalt er jeg ikke så meget til disse reaktionsspil ligesom det voldsomt populære Vildkatten, men synes faktisk det her kan noget. De sjove fabeldyr blandet med det velkendte ”find det hurtigere end den næste” regel lægger spillet i samme kategori som Vildkatten, men synes det her stepper lidt op og har lidt mere krydderi. OG så er det kortere og ikke så uendeligt langt som visse andre reaktionsspil.

Spillet Fabeldyr får de bedste anbefalinger med herfra hvis du har 4-8 årige børn, der skal prøve et nyt spil.

- Kenneth Lenander

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilDanspil

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen