Gonge Koala anmeldelse

Alder: Anbefales til børn fra 1 - 6 år | Produceret i Danmark | Spiel Gut prisvinder | Mål: Ø:58 cm. Højde: 44 cm.

"Udover at børnene grinede, og Inger samtidig kunne fortælle at det kilede i maven, så er det alletiders at finde en genstand der kan agere snurretop i stedet for forældrene som efterhånden ikke kan dreje rundt om sig selv med dem på armen mere end to gange, før vi er komplet rundtossede..."

En anmeldelse af "Koala'en" fra Gonge

Hjemme hos os kan vi vist godt sige, at vi er ellevilde med Gonge. Vores datter, og egentlig generelt os som familie, kan få flere timer til at gå med aktive lege med deres produkter. Denne gang har vi været så heldige at få lov at anmelde den fler-funktionelle koala - og sikke et hit!

Det fler-funktionelle stykke legetøj fra Gonge, som de har kaldt koala, er i en flot blå farve og materialet er hård plast. Selvom koalaen er helt ny hjemme ved os, har vi allerede brugt den mange gange, og materialet virker yderst slidstærkt!

Den måler 58 cm i diameter og er 44 cm høj. Man kan med fordel tilkøbe tre skridsikre “fødder”. Koalaen er tiltænkt børn fra 1-6 år, og herhjemme kan vi godt skrive under på, at børn på 1 og 3 år kan få masser af fornøjelse af netop dette stykke aktivitetslegetøj.

Vi startede med at præsentere koalaen i dens “snurretop-funktion”. Vi havde egentlig forventet, at Peter på 1 år, men især Inger på 3 år, havde brug for at se den an. I stedet måtte vi gentage op til flere gange, at de skulle skiftes, og de nok skulle få lov at prøve igen, så snart den anden var færdig.

Udover at børnene grinede, og Inger samtidig kunne fortælle at det kilede i maven, så er det alletiders at finde en genstand der kan agere snurretop i stedet for forældrene som efterhånden ikke kan dreje rundt om sig selv med dem på armen mere end to gange, før vi er komplet rundtossede.

Sådan nogle små skabninger kan tage langt flere gange rundt om deres egen akse end vi “gamle”, og deres vestibulersans bliver styrket hver eneste gang de sætter sig i dette stykke legetøj fra Gonge.

Deres vestibulersans bliver styrket

Inger skulle lige guides til at sætte sig langt nok ind med numsen, de første par gange, så hun kunne få fødderne med helt ind. Jeg prøvede med vilje at dreje hende rundt, hvor fødderne ikke var med inde i snurretoppen, så hun netop kunne se og mærke, at det var en stor forhindring for den optimale snurre-rundt-tur.

Herefter skulle vi ikke længere vejlede hende til at sidde rigtigt, men når hun havde placeret ryggen langs en af siderne og hænderne på de to andre sider, var fødderne også helt automatisk kommet indenfor. Det kunne herefter kun gå for langsomt med at få sat den blå koala i bevægelser, med en helt konkret og målrettet information til forældrene; “hurtigere, hurtigere, hurtigere!” ?

Med Peter var vi lidt mere forsigtige til en start, da hans arme simpelthen ikke er lange nok til at kunne holde ved det, der er tiltænkt håndtagene.

Han tog faktisk sine første ture placeret i skødet hos Inger, så han ikke selv på samme måde skulle holde balancen. Inger tager stolt sådan en opgave på sine skuldre og synes det var sjovt at have ham med - i kortere tid ad gangen.

Det kunne jo ikke være tilnærmelsesvis lige så vildt, når han var med, som Inger egentlig gerne ville det skulle være. Vi prøvede herefter at Peter derfor selv sad deri, mens vi ganske roligt fik ham snurret rundt i ring. Vi var ganske vist helt klar med arme i nær afstand til ham, så vi ville kunne gribe ham, inden et eventuelt styrt. Men ret utroligt blev det ikke nødvendigt, og han ville som tidligere nævnt slet ikke væk fra den igen.

Inger var hurtig til at fange at når man vendte den blå snurretop om, kunne man kravle hen over den, og fandt snart balancen i at lade armene holde vægten på gulvet, til hun var helt nede igen. Herefter blev den brugt som en slags rutsjebane, hvilket begge børn elsker.

Inger kunne selvfølgelig selv klare sådan en tur, mens Peter fik hjælp. En leg hvor man igen kunne prøve på tur. Det skal naturligvis nævnes, at vi havde påsat de 3 skridsikre fødder, inden vi vendte den om. Med disse fødder, står den blå koala står yderst godt fast på gulvet. Vi har egentlig bare ladet fødderne” sidde på, da de ikke har nogen negativ indflydelse på de øvrige lege med dette stykke legetøj.

OBS: Skridsikre fødder er et tilkøb til Koalaen!

En helt sikker vinder

Børnene er så heldige, at de i forvejen har både Gonges River Stones og Gonges Sansesten, som er taktile føleskiver, og legen med dem er bare en helt sikker vinder for vores datter på 3 år.

Hun er nu blevet stor nok til, at hun selv kan lave en sej forhindringsbane, og her bliver koalaen også hevet frem. “Jubii, nu har vi én ting mere, vi kan bruges til forhindringsbanen”. Vi kunne ikke være mere enig med Inger.

En helt genial tilføjelse til Gonges andet legetøj som udvikler børnenes motorik gennem sjov leg. Inger foretrak at kravle eller gå over den blå koala, når den var med som en del af forhindringsbanen.

Peter som ikke er helt sikker på at gå endnu, men rigtig stræk til at kravle, fandt det super morsomt at kunne kravle ud gennem de tre forskellige huller. Især hvis han kunne få en til at sige “kuk kuk... bøh” på en af de andre sider.

Denne form for simpel gemmeleg går vist aldrig af mode for de helt små - derfor har vi også leget med koalen på denne måde sammen med Peter, uden nogle andre redskaber.

Dukkerne skulle selvfølgelig heller ikke snydes for sådan en sjov snurre-rundt-tur. Det er klart. De måtte også prøve på tur, og vupti pludselig var Gonges koala anvendt til flere forskellige lege som kan underholde børnene i lang tid af gangen og igen og igen.

Gonges koala er helt perfekt til at udfordre barnets motorik og ikke mindst styrke vestibulersansen. Et klart anbefalesværdigt stykke aktivitetslegetøj.

- Anders Østergaard

Læs mere om Gonge's Sansesten i bloganmeldelsen

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjGonge

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen