Illusion spilanmeldelse

Alder: Fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 - 20 min. | For 2 - 5 spillere

Indhold:

Spillet er i en lille solid æske, der måler 13*10*2 cm. Det svarer ca. til 2 alm. sæt spillekort.


Inde i spillet er der 12 pilkort – 3 i hver farve. (rød, grøn, gul og blå), og 98 farvekort.


Bag på hver farvekort står der, hvor meget hver farve i procenter fylder på kortet.

Derudover er der en spillevejledning på flere forskellige sprog. Det er en simpel og enkelt spillevejledning, som er nem at læse og forstå. Det er for 2-5 spillere, fra 8 år og opefter og vurderet til at tage cirka 15 min.


Selve spillet:

Der spilles 12 runder (1 runde = 1 pilkort).

Farven på pilen angiver, hvilken farve fokus skal være på. Herefter gælder det om at gætte, hvor meget den pågældende farve fylder på kortet i procenter.

Farvekortene skal nu lægges i rækkefølge ud fra den mindste procentdel til venstre og den højeste til højre. Først lægger man et farvekort på bordet, og første spiller trækker nu næste kort fra bunken og skal nu vurdere om den farve, som pilen viser, fylder mere eller mindre end det kort, der ligger der i forvejen. Det er vigtigt, at bunken med farvekort ligger med billedsiden opad, så man ikke kan se bagsiden, hvor der står hvor mange procent farverne fylder på det pågældende kort.

Når kortet er lagt, skal næste spiller vurdere om han/hun er enig. Hvis han/hun er enig, så er det nu dennes tur til at tage næste kort fra bunken og placere dette, så rækkefølgen fra mindst til størst stadig er korrekt.

Man kan lægge det foran, bagved eller ind midt imellem 2 kort. Sådan fortsætter det indtil, der er en spiller, som vurderer, at rækken nu ikke længere ligger korrekt.

Så vendes alle kort, og man kan nu se, hvor mange procent hver farve fylder på kortene. Hvis de stiger kontinuerligt fra venstre mod højre, var rækken korrekt. Hvis der derimod er uorden i rækkefølgen, er den ukorrekt. (Det er ligegyldigt, hvem der har lagt det/de forkerte kort)

Eksempel:
- En korrekt rækkefølge kunne være: 8% 10% 13% 19% 32%
- En forkert rækkefølge kunne være: 8% 13% 10% 19% 32%

Hvis det viser sig, at rækkefølgen var korrekt går pilkortet til den spiller, der sidst har lagt et kort på bordet.

Er rækkefølgende derimod forkert, går pilkortet til den spiller, der anfægtede rækkefølgen.

Når spillet er færdigt, er det den spiller med flest pilkort, der har vundet.


Vores vurdering:

Det tog os lidt længere end 15 minutter for os at spille, alle de gange vi prøvede at spille det. Vi prøvede både med 2 spillere og med flere spillere. Det kommer dog også lidt an på, hvor meget man går op i det. Vi var rimelig omhyggelige, og tog os tid til at vurdere hver kort, inden vi lagde det på bordet. Men jeg tænker umiddelbart godt, at det faktisk kunne spilles på 15-20 minutter.

I starten synes vi at det virkede lidt kedeligt, men efterhånden som vi spillede, så blev vi alligevel lidt grebet af det. Det giver nemlig nogle sjove overraskelser, når man vender kortene for at se procenterne. Netop som spiltitlen antyder, så finder man nemlig ud af, hvorledes ens øjne kan snyde groft, når man bliver distraheret af andre farver på kortet.

Jeg kom straks i tanke om en anden måde, spillet også kunne bruges. Nemlig som en del af en selskabsleg/konkurrence, hvor der var 2 eller flere hold. Det vil være perfekt at tage 5 kort fra, som hvert hold sammen skulle lægge i den korrekte rækkefølge.

Udover denne ekstra måde at kunne bruge spillet, så vil det blive endnu et af de spil, som vi har med i campingvognen, på tur eller andre steder, hvor vi ved, der kan ske at være ekstra ventetid. Det er nemt at have med i sin taske, da det ikke fylder særligt meget, og som sagt kan det spilles på ret kort tid. Og skulle man blive afbrudt inden man er helt færdigt, tæller man blot antallet af de pilkort, man har nået. Nemt og bekvemt.

- Joan Frederiksen

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen