LEGO DUPLO Rørbyggesæt anmeldelse
Produktet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Fra 18 mdr. | 1 kasse med 147 dele | LEGO Education 9076

"Vi var ellevilde, da vi fik lov til at teste DUPLOs Rørbyggesæt. Et stort LEGO DUPLO sæt fra LEGO Education, med 147 dele. I sættet er der almindelige klodser, almindelige duplo-figurer, og inspirations-ark, men vigtigst af alt: rør og bolde..."

”Rebuild the world” siger Lego. “Lego hjælper børn med at udvikle en kreativ tankegang, mens de prøver sig frem, bryder reglerne, laver fejl og prøver igen.”. Det er LEGOs måde at tænke på. Ifølge LEGO skal vi se muligheder frem for udfordringer. Og det er præcis, hvad børnene lærer. Alt er muligt i LEGOs verden.

LEGO er kendt vidt og bredt. Ikke kun i Danmark, hvor LEGO har sit udspring, men også i hele verden. Legoland skyder op internationalt og underholder børn i alle aldersgrupper. Der synes ikke at være nogen begrænsning på leg med LEGO – der findes Duplo til de mindre børn og store samlesæt med flere tusinde klodser til de voksne. Og alt midt i mellem. Der er altså ikke noget at sige til, at LEGO er et af de mest kendte legetøjs-mærker i verden. De store og små klodser opfordrer til kreativitet og fordybelse, hvor der ikke er nogen grænser for, hvad man kan skabe, hvis man bare ser mulighederne.

Vi deler da også begejstringen i vores hjem. Vores søn ejer både LEGO Duplo Primo, LEGO Duplo og LEGO Juniors. Det er én af hans absolutte yndlingsaktiviteter, når vi alle tre fordyber os i LEGO-universet, hvor vi kan være i timevis. Så da han så en ny kasse med et LEGO-mærke stå på hans legeværelse, havde han da også svært ved at skjule sin begejstring og brød straks ud i stor og utålmodig glæde: ”Er det til mig, far? Må jeg pakke den op nu? Hvad er det? Er det Lego? Der er Lego på billedet!” . Selvfølgelig fik han lov til at pakke op for de geniale klodser, der gemte på en anden overraskelse, end han er vant til, når han får LEGO: Rør og bolde.

Sættet indeholder som sagt 147 dele. Der er mange legoklodser, nogle med øjne, hvoraf der kan bygges forskellige figurer. Derudover er der flagvimpler, rør, bolde og også nogle inspirationskort. Lego vedlægger som regel inspirationskort i deres sæt, og det har altid været rigtig populært herhjemme. Vores søn leder efter de klodser, han skal bruge og bliver så stolt, når han har bygget en figur, der ligner dén, der er på kortet.

Så snart han fik åbnet for kassen, fandt han straks rør og bolde i forskellige farver. Noget han ikke havde set før, men slet ikke var i tvivl om, hvad skulle bruges til. Boldene blev puttet gennem rørene som det første, og han begyndte da også at samle rørene, før jeg overhovedet havde fortalt ham, hvad det var, eller hvordan man gjorde. For det er instinktivt at lege med Lego. Og det er altså også tilfældet med dette sæt, selvom der er kommet noget nyt til.

Vores søn fik bygget et lille rør, som han satte fast på en såkaldt ”rør-holder” og fik hjælp til at sætte den på en lego-plade, der fungerede som en slags mur. Nu havde han allerede lavet en lille bane af rørene, hvor han puttede bolde igennem. Efter at have fordybet sig i omkring 10 minutter, udbryder han pludselig stille: ”jeg elsker mit nye legetøj”. Helt uden at forvente svar, men bare for at konstatere, det virkelig er et fedt sæt LEGO, han har fået.

Den næste halve time trisser jeg ud af værelset, fordi han er så fordybet i sin egen leg. Han har taget et af inspirationskortene og er ved at samle en elefant med en snabel af rør ligesom dén figur, der er på kortet. Efter lidt tid kalder han på mig, fordi han ikke kan få elefantens snabel til at sidde fast. Vi hjælper hinanden og nu er figuren klar. ”Se far, det er en elefant! Og prøv at se, hvad den kan!” udbryder han stolt og putter bolden gennem snablen. ”Det er vand, der kommer ud af snablen, far!”, siger han begejstret og er straks fordybet på ny. Det er jo dét LEGO kan. Den kreativitet og det fantasiland, der opstår, er virkelig dét, LEGO kan. Wauw.

Senere på dagen kommer den anden forælder hjem, og vores søn viser stolt sine kreationer frem. Igen finder vi et inspirationskort, hvor der er lavet hockeystave og hockeymål, og vores stue bliver pludselig omdannet til én stor hockeyhal, hvor der bliver scoret og blokeret mål på stribe.

Vi henter Lego fra et gammelt Legosæt, så vi kan lave en tredje hockeystav, og nu spiller vi pigerne mod drengene. Det geniale ved LEGO er, at man kan blive ved med at udvikle på sin samling. Alt duplo kan bruges sammen. Selvom der er mange klodser i dette sæt, og der kan bygges i timevis – ja faktisk dagevis - så var det også interessant at se sættet i spil med dét LEGO, vi havde i forvejen. Der var pludselig ingen grænser for, hvad der kunne bygges og weekenden fløj af sted i vores fantasiland.

Efter en hæsblæsende hockeykamp, hvor drengene tog sejren, forberedte vi et stort projekt, som ikke er at finde på nogen informationskort. Vi ville lave en rør-bane, hvor bolden skulle hoppe mellem to rør. Vi brugte lang tid og prøver mange forskellige teknikker og til sidst lykkes det. Bolden bliver puttet gennem det første rør og hopper over og lander i det næste rør. Vi er begge ekstatiske og råber glade og stolte. Ekstasen er bestemt ikke påtaget for mig. Det er SÅ fedt at lege med LEGO – selv for voksne!

Konklusionen må være, at dette LEGO-sæt er det allerbedste, vi har haft. På pakken står der 1½+, hvilket indikerer, at børn fra halvandet år kan få glæde af dette sæt. Det kan de uden tvivl! Vores søn er snart 4 år og han er fuldstændig vild med det. Det er vi voksne faktisk også.

Dette Lego-sæt skaber fordybelse, ligesom det udfordrer og udvikler børnenes kreativitet. En egenskab som vil komme dem til gavn mange gange i livet. Der er ingen tvivl om, at LEGO har ret, når de siger, at børnene lærer at se mulighederne frem for udfordringerne.

Og dét er da en gave at give sit barn.

- Christian Hjortdal

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjLego duploLego education

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen