Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En anmeldelse af Mine Første Polydroner

Polydron får endnu engang topkarakterer med herfra! De kan klart anbefales! Min mening er ikke til at tage fejl af. Polydron er bare en fantastisk opfindelse! 

Mine Første Polydroner anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Materiale: ABS plast | Dele: 1 sæt med 40 dele

“Mine første Polydroner henvender sig til både drenge og piger, og sættet vil helt sikkert også fange opmærksomheden hos begge køn. Hvem vil ikke gerne bygge og konstruere?”

Test af Mine Første Polydroner sættet

Nu er det tid til at hele familien kan hygge og nyde kvalitetstid sammen. Med Mine Første Polydroner, så kan de mindste nu også være med til at samle, bygge og konstruere sjove figurer i både 2D og 3D.

Herhjemme er vi kæmpe fan af Polydron og vi har efterhånden stiftet bekendtskab med mange forskellige slags og forskellige størrelser af Polydron. 

Min store søn på 15 år bruger ofte Polydroner, som en del af undervisningen og jeg kan også selv huske, at jeg brugte dem meget, da jeg var barn. Vi har kun positivt at sige om alle de Polydronsæt som vi kender til. 

Jeg var derfor ikke i tvivl om, at vi selvfølgelig gerne ville anmelde Mine Første Polydroner sættet, som er til de mindre børn.

Om Mine Første Polydroner sættet

Mine første Polydroner henvender sig til børn fra ca 2-3 år og opefter.

Brikkerne er store og behagelige at røre ved, så hvis mindre søskende viser interesse for at være en del af byggeriet, så lad dem endelig være med i legen.

Sættet består af 40 brikker. 

Brikkerne er hvide på den ene side og farvede på den anden side.

De er firkantede og trekantede og nogle er med huller som vinduer.

Farverne er en blanding imellem lilla, orange, gule, blå og grønne.

Ingen af brikkerne har skarpe kanter eller hjørner, alt er lavet med bløde buer, så børnene ikke kommer til skade. Plastikbrikkerne er derfor behagelige at holde ved for både børn og voksne, da de ligger godt i hænderne. 

Carl stod klar til at hjælpe

Carl på 5 år har haft meget glæde af at bygge med Mine Første Polydroner.

Han var lynhurtig til at sætte en masse brikker sammen, men han blev lidt usikker da han skulle skille dem af igen. For at skille brikkerne fra hinanden, skal man nemlig bruge lidt kræfter og Carl var lidt bange for at komme til at ødelægge dem. 

Jeg fortalte ham, at de ikke kan gå i stykker og det hjalp. Så kunne legen og byggeriet fortsætte. 

Carl startede med at prøve at bygge forskellige tårne og det gik let og ubesværet. Så prøvede vi sammen at bygge nogle af de forskellige figurer som vises på bagsiden af kassen.

Det var sjovt og nemt, det er nogle gode og meget tydelige tegninger, som er vist på kassen og det gør det meget nemmere for de mindre børn at bygge efter dem. Carl syntes det var sejt, at han selv kunne bygge 2D og 3D konstruktioner, helt uden hjælp.

Som en del af legen talte vi også om, hvilken former brikkerne havde, hvilke farver og så talte vi dem. Først talte vi alle firkanterne, så alle trekanterne og derefter talte vi hvor mange der var i hver farve.

Carl er blevet rigtig god til at tælle og nu er han også blevet dygtig til at forstå forskellen på de forskellige former. Vi har bygget rigtig mange forskellige ting med de mange brikker. 

Carl og jeg har nemlig også bygget garager til legetøjsbiler, et skib til bamser og indhegninger til vores dyr i zoo. På den måde kan Polydroner nemt kombineres i lege med andet legetøj. 

Plads til flere børn

De 40 brikker, der er med i sættet, gør det muligt for flere børn at bygge sammen. De kan hjælpe hinanden med at bygge en stor konstruktion, eller de kan bygge hver sin.

På den måde vil børnene hurtigt lære, at samarbejde og hjælpe hinanden eller at dele. 

Mine Første Polydroner henvender sig til både drenge og piger, og sættet vil helt sikkert også fange opmærksomheden hos begge køn. Hvem vil ikke gerne bygge og konstruere?

Brikkerne er lavet af hårdt plast og de er derfor mere eller mindre umulige at ødelægge. Selvom barnet bygger en bold og tror man kan spille fodbold med den eller kaste med den. Så går brikkerne stadig ikke i stykker. Det vildeste der kan ske, er at figuren kan dele sig og brikkerne bliver spredt rundt på gulvet.

Den gode kvalitet gør det også muligt at konstruere flotte figurer både indenfor og udenfor. Sættet kan nemlig godt tåle en tur i haven. Rengøringen er heller intet problem, en fugtig klud og så er de som nye igen.

Styrker fantasi og kreativitet

Når barnet eller børnene bygger de flotte konstruktioner, vil de styrke deres fantasi og kreativitet, især hvis de bygger figurer som de selv finder på. 

Koncentration, logisk tænkning, problemløsning og koordinering er også nogle af de områder som hel sikkert vil blive styrket og stimuleret i en leg med de mange Polydroner. 

Ikke nok med det, så vil hånd-øje-koordination, fordybelse og form- og farvegenkendelse også blive styrket, ved at lade barnet bygge med de fantastiske brikker. 

Når I roser jeres barn, for at bygge og konstruere flotte mesterværker helt uden hjælp, så vil I styrke barnets selvtillid og selvværd. Det er utrolig vigtigt, at man roser sine børn når de mestrer forskellige opgaver selvstændigt.

Vores vurdering af Polydron-sættet

Min mening er ikke til at tage fejl af.

Polydron er bare en fantastisk opfindelse! 

Og dette sæt er lige så fantastisk som de mange andre sæt, som Polydron har skabt.

Jeg må sige, at jeg synes det er rigtig godt, at de har lavet et sæt til de mindste, så drenge og piger kan nyde godt at de mange brikker allerede fra 2-3-års alderen.

Sættet er helt oplagt til en børnehave eller en vuggestue, hvor børnene sammen kan bruge sin fantasi og lære om former og farver.

Jeg er også sikker på, at børnene også vil sætte stor pris på at have dette sæt på værelset, hjemme i privaten.

Polydron får endnu engang topkarakterer med herfra! De kan klart anbefales!

Kvalitet og sikkerhed

Polydron blev skabt i 1970’erne. Dengang sad englænderen Edward Harvey og fumlede med at lave små firkanter og trekanter, der kunne sættes sammen og skilles ad igen og igen. Han havde ingen idé om, at Polydron 50 år senere ville være et verdensomspændende mærke og et meget populært sæt legetøj.

I dag findes der rigtig mange forskellige former, størrelser, materialer og farver indenfor Polydron mærket.

Polydron er lavet af ABS plast og er derfor meget holdbart, hvilket gør at de mange brikker sagtens kan bruges både indenfor og udenfor. 

Polydron er meget stolte af deres fremragende sikkerhedsrekord. De har strenge kvalitetsstandarder og Polydron er ISO9001-2015 registreret.

Alle deres produkter er uafhængigt testet til: EN71, ASTM American og AS / NZ sikkerhedsstandarderne. Og alle deres produkter er selvfølgelig også CE-mærket.

– Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Polydron Gigant

Læs også anmeldelsen af Polydron Magnetic Sphera

Carina Lund

Jeg hedder Carina og er 32 år.
Jeg er uddannet lægeeksamineret kosmetolog og hudterapeut.
Jeg er Mor til to fantastiske drenge, Marcus på 15 år og Villads som er født i dec. 2019.
Marcus er født med autisme og andre vanskeligheder, og af den grund har jeg hjemmetrænet og hjemmeundervist ham på fuld tid i 9 år nu.
Jeg har derfor fået en stor viden omkring udviklingen af hjernen og den motoriske udvikling.
Jeg er alene med drengene og vi bor i det dejlige Nordjylland.
Vi nyder tiden sammen om Marcus’ undervisning og træning, samt elsker at bruge fritiden på at bage, lege og være kreative.
Børnene og jeg anmelder og tester legetøj, fordi vi gerne vil guide andre forældre til at vælge det rigtige legetøj og til at tænke kreativt og ud af boksen.
Du er velkommen på min Instagram profil: @carinalund88

Skriv et svar