My Hood Løbehjul anmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Materiale: Aluminium | Vægt: 3,6 kg | Max belastning: 100 kg | Farve: Hvid/Pink | Mærke: My Hood

"På grund af både størrelsen og farten er der slet ingen tvivl om, det er et løbehjul, der skal bruges udendørs. Og heldigvis bor vi i et område med mange stier, som bare indbyder til en tur. Der får Signe virkelig høj fart på, og igen siger hendes ansigtsudtryk med kæmpe smil og strålende øjne meget: det her er fedt! Samtidig er hun også fuldstændig med på at trille en rolig tur, mens vi andre går ved siden af. Jeg synes, hun er god til at kontrollere sin fart på det, uanset om det er højt eller lavt tempo..."

En anmeldelse af My Hood Løbehjulet

I flere måneder har min datter Signe set frem til sin 5-års fødselsdag. Og i lige så lang tid har hun givet udtryk for, hun har ønsket sig et løbehjul. Et lyserødt løbehjul, der er hendes eget, og som hun kan bruge udenfor (netop i modsætning til det lille blå, hendes lillebror har indenfor!).

Da den stooore gave lå foran hende på fødselsdagsbordet, havde hun utroligt nok ikke en anelse om, hvad det kunne være. Men da hun fik kassen åbnet, sagde hendes ansigtsudtryk alt: kæmpe overraskelse, begejstring og glæde. Den perfekte gave i perfekte farver… lige det stor-pige-løbehjul til ture ude, som hun så godt kunne tænke sig.

Når løbehjulet ligger i æsken, er det foldet sammen. Det har naturligvis den praktiske funktion, at det så er let at transportere, selvom det ikke er i brug, da det foldet sammen ikke fylder meget. Det tog ikke mange sekunder for Signe og hendes far at få det slået ud, og straks skulle Signe selvfølgelig have en tur gennem stuen!

Som nævnt har hendes lillebror et lidt mindre løbehjul, som de fræser rundt på indenfor. Dermed har Signe gennem det sidste år fået enorm meget erfaring med både at lære at køre på et løbehjul og at blive fortrolig med det. Hun ved, hvordan hun skal bruge fødderne og benene, og hun evner at holde balancen uden problemer.

Uden den erfaring ville vores lidt forsigtige pige have brugt nogle ture med dette nye løbehjul på at kende teknikken, finde balancen og blive tryg ved det - fuldstændig som når man skal lære at cykle. Den væsentlige forskel for Signe er egentlig “bare”, at hun nu har fået et betydeligt større løbehjul, men det har ikke været en udfordring - hun synes bare, det er sejt! Løbehjulet her er fra alderen 5+, og det er tydeligt, det netop er i en størrelse, som gør sig bedst til større børn.

Bagpå sidder en bremse, og den får Signe ikke det optimale udbytte ud af, fordi hendes ben simpelthen er for korte. Tanken er naturligvis, den ene fod kan placeres derpå, mens hun kører på løbehjulet for at standse det. Det er super let at gøre, men hun kan bare endnu ikke nå den bremse, når hun står på løbehjulet – og derfor bremser hun ved at sætte den ene fod i jorden, som også fungerer for hende. Trods mange, mange ture allerede er hun endnu ikke kørt ind i nogen eller noget :)

Derudover har det en støttefod. Signe synes, det er vildt smart bare lige at kunne “parkere” sit løbehjul, hvor det passer hende. Det er hun ikke vant til at kunne med sin cykel.

Selvom Signe med sine bare netop fyldte 5 år er til den lille side i forhold til at bruge sit nye løbehjul, synes jeg, hun mestrer det super flot. Og hun kan bare ikke få nok af at køre på det! Da jeg spørger hende, hvad hun kan sige om det, er hendes udmelding: “Man kører godt på det. Man får meget fart på og kan køre stærkt”. Keep it simple ;) Hun står/kører netop godt på det - og får god fart på. Og det er jo der, det bliver rigtig sjovt!

På grund af både størrelsen og farten er der slet ingen tvivl om, det er et løbehjul, der skal bruges udendørs. Og heldigvis bor vi i et område med mange stier, som bare indbyder til en tur. Der får Signe virkelig høj fart på, og igen siger hendes ansigtsudtryk med kæmpe smil og strålende øjne meget: det her er fedt! Samtidig er hun også fuldstændig med på at trille en rolig tur, mens vi andre går ved siden af. Jeg synes, hun er god til at kontrollere sin fart på det, uanset om det er højt eller lavt tempo.

Trods Signes første protest over det, er vi slet ikke i tvivl om, at der under ture med løbehjulet skal bruges cykelhjelm. Derudover vil det også kunne være hensigtsmæssigt at bruge beskyttere til for eksempel knæ og albuer for at undgå eventuelle skræmmer og skader der… dette er nok især, når hun begynder at kunne eksperimentere med tricks på løbehjulet - til det er der god inspiration på Legebyens hjemmeside, hvor der under dette løbehjul er linket til en video med en masse vilde tricks.

Det har Signe stadig til gode at give sig i kast med. Men jeg elsker, når der med “legetøj” er udviklingspotentiale, og at det kan bruges på flere niveauer og altså “vokse med barnet”! Med det forskellige udstyr tager det lige nogle sekunder, inden man er klar til turen. Det kan være en udfordring for en utålmodig 5-årig, men der gælder jo præcis det samme, når hun skal på cykeltur... omend jeg er meget tryg ved, hun står/sidder på begge dele!

Nogle gange løber jeg, mens Signe cykler ved siden af. Jeg sagde den anden til hende, at hun måske næste gang skulle tage løbehjulet. Den var hun ikke lige med på med det samme med den begrundelse, at det er hårdt for benet på en helt anden måde end med cyklen. Det forstår jeg godt, da det er en ny måde at bruge musklerne på, da både distancer og fart er væsentlig øget i forhold til, hvad hun er vant fra det gamle, mindre løbehjul indenfor. Jeg er dog helt overbevist, om der ikke går mange uger, før hun fuldstændigt er med på en noget længere tur med løbehjulet også.

Alle besøgende, vi har haft til og siden Signes fødselsdag, har ikke bare skullet se det nye løbehjul, men også se det i brug. Hun er så stolt over, hvad hun kan, og så begejstret over at køre på det. Det var så godt, vi valgte at gå med lige præcis det her løbehjul fra My Hood som fødselsdagsgaven i år :)

- Elisabeth Kristensen

Læs også anmeldelsen af Zippl Løbecykel

Læs også anmeldelsen af RABO Taxi Cykel

Læs også anmeldelsen af Andreu Funny Scooter

 

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjMyhood

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen