New Holland Skubber anmeldelse

Alder: Anbefales fra 18 mdr til 4 år | Farve: Blå | Materiale: Robust plast |
Mål: 61 x 41 x 30 cm | Vægt: 4,9 kg | Mærke: Rolly Toys

"Den blå New Holland skubbetraktor er et kæmpe hit herhjemme, som skaber så meget glæde og sjov underholdning. Den er uden tvivl pengene værd! Den er så populær herhjemme, at jeg overvejer at købe en mere, så Villads kan have en som er indenfor og en ude i haven, så er der altid en traktor i nærheden..."

En anmeldelse af Rolly Toys New Holland skubber

Vores lille familie, har set nærmere på den flotte og realistiske New Holland mini skubber fra Rolly Toys. Min yngste søn Villads, elsker denne traktor og den bliver brugt flere timer om dagen!!

I skulle have set Villads i ansigtet, da vi modtog den seje skubber. Traktoren ankom i en stor kasse, hvor der var et billede af traktoren på siden. Skubberen skulle selvfølgelig lige samles, inden den kunne præsenteres for Villads.

Samlevejledningen var noget utydelig, så det tog omkring 20 minutter at samle den, selvom der ikke var ret mange dele. Dog var det ikke en helt umulig opgave.

Da jeg havde samlet den blå skubbe traktor, skulle der sættes lidt klistermærker på. Klistermærkerne er med til at gøre den ekstra sej og de forskellige klistermærker gør også, at traktoren ligner de rigtige traktorer som børnene ser på markerne og i film.

Et af klistermærkerne er et speedometer, som selvfølgelig skal monteres under rattet. Det er lidt sejt og det gør at barnet kan leve sig ind i legen og holde øje med farten og om den mangler benzin eller olie.

Den seje blå New Holland traktor er en skubber, den har derfor ikke nogen pedaler. Traktoren henvender sig derfor til fartglade små børn fra 1,5 år.

Min yngste søn Villads, er ikke helt halvandet år endnu, men alligevel passer traktoren helt perfekt. Den er som støbt til ham.

Hvis ikke man ønsker traktoren i den blå model, så kan man vælge en af de andre farver, den kan nemlig købes i flere forskellige farver.

Jeg synes den blå traktor er sej og derfor valgte jeg denne til Villads.

Mere om den seje skubbe-traktor

Skubberen er lavet af plastik og har et sort rat med et gult båthorn. Hornet er nemt at trykke ned, selv for de mindste børn. Bagpå traktoren er der mulighed for at montere en anhænger.

Anhængeren skal købes ved siden af, hvis man ønsker at have sådan en med i legen. Desværre er det kun muligt at købe anhængeren i grøn.

Traktoren har fire sorte hjul med hvide hjulkapsler. Selvom hjulene er lavet af plastik, så er det lykkes for firmaet at lave nogle hjul som er støjsvage, selv når barnet kører på gulvet indenfor. Den blå traktor kører overraskende godt indenfor, den glider slet ikke på gulvet, som vi tidligere har oplevet med køretøjer med plastikhjul.

Udover at køre godt indenfor, så er denne seje skubbetraktor også egnet til udendørs brug. Traktoren kører godt på både fliser, træ, græs og jord. Barnet har derfor rig mulighed for at inddrage denne traktor i en leg ude i haven.

Rengøring er intet problem

Hvis den blå New Holland traktorbliver beskidt, efter at have kørt rundt i jorden i haven og leget landmand hele dagen, så er det problem hurtigt løst. Rengøringen er intet problem, den kan tørres af med en fugtig klud eller skylles med vandslangen, dog skal man lige være opmærksom på, at de forskellige klistermærker ikke holder til at blive våde ret mange gange.

Traktorens motorhjelm kan åbnes og her vil barnet opdage et lille hemmeligt rum, som kan rumme mindre stykker legetøj, som barnet ønsker at tage med på køreturen.

Villads blev med det samme meget interesseret i den blå skubber, han gik derfor hurtigt i gang med at undersøge den. Han var på intet tidspunkt bange eller utryg ved traktoren, han kravlede nemt op på traktoren og så blev der ellers dyttet løs.

I starten kunne Villads ikke få traktoren til at køre frem ad, den teknik havde han ikke styr på. Han kunne dog sagtens bakke med skubberen.

Når Villads gerne vil ned ad traktoren, så er det smarte design en kæmpe fordel. Villads kunne fra første gang, selv glide forsigtigt ned ad traktoren, uden at slå sig.

Nu, efter at Villads har haft den blå skubber i et par uger, så kan han sagtens skubbe sig frem ad, nu er der virkelig fart over feltet og høj latter, imens han suser igennem huset.

Han sidder godt og stabilt på sædet og fordybningerne i siden af traktoren gør, at Villads har en god kropsholdning, når han skubber sig afsted på nye eventyr.

Villads har selvfølgelig opdaget at motorhjelmen kan åbnes og det er et hit. Han gemmer forskelligt legetøj under motorhjelmen og kører videre.

Den gode kvalitet skubberen er i, gør at den er utrolig holdbar, udover at den kan bruges inde og ude, så vil jeg bestemt også sige at den vil være perfekt i vuggestuer og hos dagplejere, hvor børnene uden tvivl vil elske at suse afsted på en sej skubber!

Styrker og stimulerer afstandsbedømmelsen

Villads kan efterhånden køre rimelig hurtigt og selvom der er fart på, så er han på intet tidspunkt væltet derpå. Han har flere gange påkørt møbler og dørkarme, uden at efterlade mærker fra traktoren.

Når Villads kører afsted på den blå New Holland traktor, så vil han bl.a. styrke og stimulere sin afstandsbedømmelse, som endnu ikke er helt god. Men han vil bestemt også styrke sin balance, grovmotorik, kropsholdning, kropsbevidsthed, koordinering og fantasi.

Som noget af det vigtigste, så vil lattermusklerne i høj grad også blive brugt.

Når han bliver lidt større, så vil han også kunne styrke sociale kompetencer og rollelege, når han leger med andre børn og de skal skiftes til at køre.

Villads elsker simpelthen sin seje blå skubber og har også flere gange skubbet traktoren om på siden, for at kunne undersøge den nedenunder.

Det er dejligt at opleve, at Villads er nysgerrig og interesseret i at undersøge ting.

Efter at Villads er begyndt at køre på denne traktor, så er han blevet meget mere stabil, hans balance har fået et boost og det ses på den øvrige udvikling.

Mere om RollyToys

Firmaet bag denne fantastiske skubber er Rolly Toys.

Rolly Toys er en kendt producent af gå- og pedalbiler formet som ægte landbrugsmaskiner.

Familievirksomheden blev stiftet i 1938 i den tyske delstat Bayern og den drives i dag af familiens anden og tredje generation.

Rolly Toys er Europas førende producent af legetøjstraktorer, som børnene selv kan sidde på og de har et kæmpe udvalg af landbrugslegetøj indenfor både traktorer, anhængere og gravemaskiner.

Det, der adskiller Rolly Toys fra andre mærker er, at designet af køretøjer er baseret på virkelige maskiner og der bliver gjort en stor indsats for at få dem til at ligne originalerne mest muligt. Lige fra motorblokken, til hældningen på motorhjelmen er der kælet for detaljen.

Det ses tydeligt og jeg er sikker på, at det også er med til at fange børnenes interesse og opmærksomhed.

Rolly Toys’ seje køretøjer er lavet i meget høj kvalitet, hvilket gør dem modstandsdygtige overfor vind og vejr.

De er designet til det hårde liv i baghaven og de kan sagtens tåle daglig brug i sandkassen og i diverse institutioner, hvor børnenes vil flokkes om disse køretøjer og der vil ofte også være flere børn på køretøjerne ad gangen.

Udover fornøjelsen og underholdningen i legen, så kan interessen for traktorer og leg med disse maskiner, tilføre barnet en god basis viden om landbrug.

Landbrug er en af Danmarks ældste erhverv, som har haft en stor betydning i landets historie og økonomi. Landbruget har været i stor udvikling gennem årene og her har traktorer naturligvis fulgt med. Det vil derfor være oplagt at fortælle børnene lidt om landbrug og diverse landbrugsmaskiner, som en del af legen.

Vores vurdering af New Holland skubberen

Den blå New Holland skubbetraktor er et kæmpe hit herhjemme, som skaber så meget glæde og sjov underholdning. Den er uden tvivl pengene værd!

Den er så populær herhjemme, at jeg overvejer at købe en mere, så Villads kan have en som er indenfor og en ude i haven, så er der altid en traktor i nærheden.

Som I kan læse, så er jeg meget positiv omkring denne skubber og jeg kan bestemt anbefale den til andre!! Den vil skabe så meget glæde og den er helt sikkert en fantastisk gaveidé til et meget heldigt barn!

- Carina Lund

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjRollytoys

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen