Patchwork spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år + | Spilletid: Ca. 15 - 30 min. | For 2 spillere

"Patchwork er et rigtigt godt spil. Det er som sagt ikke noget super stort spil, men sådan 30 minutters god hygge. Delen med at lægge brikkerne er med til at skabe så meget variation, at spillet ikke bliver ensformigt. Og resten af spillets mekanismer er virkeligt godt udtænkt til at holde spillet velafbalanceret..."

Hvis diskussionen om hvorvidt man kan lave brætspil ud af alt, skulle opstå, så vil Patchwork være et af de spil man med fordel kunne inddrage.

For hvis nogen for to uger siden havde fortalt mig at jeg kunne blive fanget af et spil om at brodere lapper sammen til et tæppe, havde jeg nok været ret skeptisk. Men det er nu sket og jeg skal prøve at forklare hvorfor.

Patchwork er i og for sig ikke et ”stort spil”. Det har bare en masse små ellementer af strategi, som man alle sammen skal balancere for at gå sejerrigt væk fra bordet (for øvrigt en ting jeg ikke har prøvet endnu. Jeg er blevet lammet tævet af både kone og søn, men har stadigvæk hygget mig fint).

Nå, men skal vi prøve at komme tilbage til starten? Patchwork er et spil for to spillere og kun to spillere. Hver spiller har en plade med 9x9 felter på. På bordet ligger spillepladen. Det skal lige indskydes at der er to forskellige designs (et på hver side) et rundt og et firkantet. Jeg kan ikke se nogen som helst forskel på dem, så det er vist kun æstetisk. Rundt om brættet lægger man en masse brikker, der skal forestille stof stykker som man skal sy sit tæppe af.

Ved starten stilles en markør ved den mindste brik, alt andet i rækkefølgen er tilfældigt. Spilleren har hver deres brik på det første felt af brættet. Man vælger hvem der skal starte. Spiller 1 har nu mulighed for at købe en af de træ brikker i rækken hvor markøren står.

Hver brik har tre afgørende faktorer. For det første form. Brikken skal jo indgå et ens tæppe. Tomme felter på pladen giver minus points, så stykkerne skal passe sammen. Tænk lidt a la Tetris (ok, rigtig meget som Tetris). Alle felter der er tomme når spillet slutter, er minus point. Så dette er en meget vigtig del af spillet.

For det andet prisen. Spillets økonomi er knapper og alle brikker koster et antal knapper. Og som i så mange andre spil: har man knapper kan man få, har man ingen så må man gå. Og sidst og ikke mindst er der et timeglas. Dette timeglas bestemmer hvor mange felter man skal rykke sin brik. Og her er et af de mest charmerende træk ved Patchwork.

Man skiftes IKKE til at rykke. Det er altid den bagerste brik der rykker. På den måde er der altid tæt konkurrence. Det er ret genialt og så simpelt. Når en spiller er kommet igennem hele pladen, er spillet slut.

Nå en spiller har købt en brik, rykker markøren frem til den position hvor brikken var. På den måde er der altid en del brikker som spillerne ikke kan få fat i.

På selve spillebrættet er der to typer specialfelter. Den første er markeret med en knap. Når man passere sådan et felt, får man udbetalt summen af knapper som man har på sit tæppe. Det vil sige at hvis jeg i starten af spillet køber en brik til 5 knapper (halvdelen af mine start knapper) og så passere alle ni knap felter, vil det give mig en samlet udbetaling på 45 knapper, en ganske pæn indtægt.

Den anden type specialfelter er felter med en lille læderlap på. Den første der passere sådan et felt, får lappen der er på et enkelt felts størrelse. Dette kan være alt afgørende, for disse lapper er næsten altid nødvendige for at rette fejl i ens design, så man ikke ender med huller i tæppet. Dette kan være afgørende, for en af de eneste af spillets mekanismer, jeg har det lidt blandet med, er en bonus.

Det er en bonus til den der først fylder 7x7 felter. Det lyder måske mærkeligt, men jeg syntes det tager noget af kreativiteten ud af ens spil. Ikke meget, bare lige nok til jeg overvejer at lave en husregel, hvor man ikke bruger den bonus.

Skulle man løbe tør for knapper, kan man ofre sin tur. Så rykker man hen til et felt foran den anden spiller og tjener en knap pr. felt. En fin og enkelt læsning på at lægge en form for redningskrans ind i spillet.

Dynamikken i spillet ligger meget i de valg man skal tage omkring sit eget tæppe og ikke så meget i hvad den anden spiller foretager sig. Det er valgene om man skal satse på en god lap til tæppet, eller bare tage den billige, for så at samle knapper nok sammen til at købe den rigtig fede der er lige om hjørnet.

Eller hvis man nu tager den tredje mulighed, så skal man ikke rykke så langt og får en tur mere og så kan man jo… valg valg valg, men sjovt er det.

Patchwork er et rigtigt godt spil. Det er som sagt ikke noget super stort spil, men sådan 30 minutters god hygge. Delen med at lægge brikkerne er med til at skabe så meget variation, at spillet ikke bliver ensformigt. Og resten af spillets mekanismer er virkeligt godt udtænkt til at holde spillet velafbalanceret. Så jeg vil våge at påstå at Patchwork er et spil man kan blive ved med at vende tilbage til igen og igen.

"Patchwork er et fremragende spil for 2, som er let at lære, hvorfor det også blev nomineret til Guldbrikken-prisen for Årets Familiespil i 2017."

Det undre mig dog lidt, at man ikke har forsøgt at lave det så der kan være flere spillere med. Men der ligger jo nok utallige timers spil test til grund for den beslutning, det kunne nu ellers bare være sjovt at kunne spille sammen tre eller fire. Men som det er, er tosomhed nu også ret hyggeligt.

- Jesper Koplev

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen