Photosynthesis spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 45 - 60 min. | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Sprog: Dansk | Priser: Nomineret til Årets Spil 2018 og Mensa Select Vinder 2018

"Det er en verden i forandring, hvor man tydeligt kan følge udviklingen i verdenen omkring sig. Det var let at lære, da vi først havde fundet vores vej gennem regelbogen, og det var sjovt at spille – og bød op til endnu et spil umiddelbart efter ?"

Generelt om spillet

Når spillet Photosynthesis ryger på bordet, er det tid til at finde den indre biolog frem. Det er nemlig både lærerigt, flot og naturtro. Som en person, der selv har været ret optaget af fænomenet fotosyntese helt fra barnsben, er det noget, der tiltaler mig.

Photosynthesis er et godt brætspil af typen eurogame. Det er et godt strategispil, der kan spilles som et alternativ til blandt andre strategispillene Catan, Ticket to Ride eller Stratego. Æstetisk er Photosynthesis et meget flot spil. Det er designet i en meget autentisk stil, således at træerne er så naturtro som muligt.

Da jeg modtog spillet med posten, kunne jeg ikke vente med at åbne den flot udsmykket æske. Jeg havde kigget på det et stykke tid på nettet for at købe det hjem, men fik så muligheden for at anmelde det hertil bloggen. Det passede jo perfekt med intentionen om at prøve det alligevel. Og det skuffede bestemt ikke.

Opsætning af Photosynthesis

Derhjemme fik vi sat spillet op, og Christian og jeg fik en træsort hver, som vi skulle få til at vokse op, så de kunne fældes. Det er kun de største træer i spillet, der kan fælles.

Målet med spillet er, at man via sine lyspoint skal føre sine træer gennem deres livscyklus fra kimplante til fuldt udvokset træ. Lyspointene gør altså, at man kan foretage sig handlinger. De lyspoint får du hver runde, mængden af point afhænger af kvalitet af den jordbund, træerne er plantet i.

Dog kan træerne også skygge for hinanden, hvorfor det sjældent er alle træer, man får sollys/energi fra. Det foregår over 18 runder, hvilket svarer til, at solen kommer 3 gange rundt om brættet.

Hver runde består af 2 faser; en fotosyntesefase og en livscyklusfase.

I fotosyntesefasen får spillerne lyspoint, i livscyklusfasen bruger spillerne deres lyspoint til at foretage handlinger. De handlinger, man kan foretage, er at købe frø eller træer, plante et frø, gro et træ eller indsamle ved at fjerne store træer.

Spillet slutter, når solen har fuldført tre omdrejninger rundt om spillepladen. Vinderen er den spiller med flest point.

I reglerne er der også forslag til, hvordan man kan gøre spillet lidt mere avanceret, hvilket bidrager til, at spillet kan spilles endnu flere gange og samtidig undgå at det bliver for ensformigt.

Photosynthesis er udgivet af brætspilsudgiveren Blue Orange Games, der også står bag spil som King Domino, Armadora og Beagle or Bagle. De tilkendegiver på deres hjemmeside, at de prioriterer kvalitet og holdbarhed, derudover også spil, der ikke ’går af mode’. De vil gerne sikre sig, at de spil, de udgiver, er lette at lære, sjove at spille og kan engagere enhver spiller.

Ved udgivelsen af Photosynthesis byder Blue Orange Games spillerne velkommen i en verden, der styres af lys, hvor det er strategi og dyrkning af træer, der er styrende for spillets gang.

Det er en verden i forandring, hvor man tydeligt kan følge udviklingen i verdenen omkring sig. Det var let at lære, da vi først havde fundet vores vej gennem regelbogen, og det var sjovt at spille – og bød op til endnu et spil umiddelbart efter ?

Spillets komponenter

Når du åbner æsken til, finde du følgende komponenter

  • 1 spilleplade
  • Træer i fire forskellige typer og flere størrelser, samt stiklinger
  • Markører til indikatorer
  • Spilleregler på flere sprog, heriblandt dansk og engelsk
  • 1 fælles spilleplade
  • 1 solsegment
  • 4 solomdrejningsmarkører
  • 4 individuelle spillerplader
  • 1 startspillerbrik
  • 24 pointbrikker
  • 4 lyspointmarkører
  • 24 frø-markører (6 af hver træsort)
  • 32 små træer (8 af hver træsort)
  • 16 Medium træer (4 f hver træsort)
  • 8 store træer (2 af hver træsort)

Det æstetiske udtryk, der mødte mig, da jeg åbnede æsken, var bestemt så smukt, som jeg havde regnet med.

Det var lidt overvældende at se, hvor mange træer og tokens, der skulle ’poppes’ ud, det tog lidt tid, da spillet består af mange dele. Det var en hyggelig lille beskæftigelse. Det tog lige lidt tid, før jeg fandt ud af, hvordan man samlede træerne, så til en start troede jeg, at det var defekt. Det var dog ikke tilfældet, jeg skulle bare lige kigge bedre efter i manualen for samling af træerne ?.

Delene er af en god tyk kvalitet, træerne står godt fast på spillepladen, når de er samlet. Det kræver dog lidt plads, da det fylder en del. Pladen er af en helt almindelige størrelse for et eurogame, men de mange træer, spirer og solen fylder noget, når den skal rykke rundt om pladen.

Regelbogens tilgængelighed

I regelbogen finder du en fin indledning, der rammesætter temaet for spillet.

Der bliver beskrevet en lille konkurrence træerne imellem om at få de bedste betingelser for vækst i den lille frodige skov. Dernæst kommer en oversigt over spillets komponenter (magen til den ovenover).

På den næste side får vi en oversigt over opstillingen med en tekst stillet op med bogstaver, der matcher tilsvarende bogstaver på et illustreret billede over spillepladen og brikker. Dette letter virkelig arbejdet med at stille op.

Dernæst ser vi en oversigt over rundernes forløb og de mulige handlinger. Disse assisteres igen af illustrationer. Til slut får vi at vide, hvordan spillet slutter, hvordan vinderen afgøres og forslag til mere avancerede udgaver.

Disse regler kan også assisteres af en fin video, der er lavet af Blue Orange, som står bag spillet. Den illustrerer meget fint spillet forløb.

Reglerne gøres simplere med de mange illustrationer, dog kan det være en god idé lige at læse dem igennem et par gange, og havde dem ved siden af ved opsætningen af spillet.

Videoen dertil kunne også have haft lidt tekst i siden eller lignende, der forklarer reglerne og opsætningen, eventuelt på de sprog, som reglerne er skrevet på. Dette ville igen hjælpe til at forsimple det lidt, hvilket også ville være gavnligt for børn, der skal spille det og måske selv sætte sig ind i reglerne.

Et prisvindende brætspil

Photosynthesis spillet blev i 2018 både nomineret til Årets Spil 2018 i samtlige nordiske lande og det vandt en Mensa Select pris, som uddeles årligt i USA, til 5 helt særlige brætspil.

- Camilla Liv Pedersen

Læs også anmeldelsen af Catan brætspillet

Læs også spilanmeldelsen af Ticket To Ride: USA

Læs også spilanmeldelsen af Stratego

https://youtu.be/pGtSsqh-e_A
Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen