Plantoys Budcykel anmeldelse
Produktet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 18 mdr - 5 år | Materiale: Bæredygtigt træ | L: 65 x B: 31 x H: 44 cm | Max. brugervægt: 60 kg.

"Vi er rigtig glade for at have stiftet bekendtskab med den super søde og funktionelle Budcykel fra Plantoys, der har budt på skønne køreoplevelser, lækkert design, mange grin, store smil og til sidst - men ikke mindst - fremstillet af super lækre materialer..."

En anmeldelse af Budcykel fra Plantoys

Vi var rigtig spændte, da budcyklen fra Plantoys kom ind af døren. Vi havde kigget meget på budcyklen, og vi syntes, at den skilte sig ud fra de andre “gåcykler” på markedet. Vores 2-årige søn, Mateo, elsker at køre rundt på sine gåbiler, og vi følte derfor, at det var helt oplagt, at han skulle teste Plantoys Budcykel.

Vi var især spændte på, hvordan ladvognen foran på budcyklen ville være. Vi var også utrolig nysgerrige på at finde ud af, hvordan en træbudcykel var at køre på, og om styringen af den fungerede i praksis. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at få pakket budcyklen ud. Vi havde høje forventninger, og vi blev absolut ikke skuffede.

Detaljerne om budcyklen fra Plantoys

Budcyklen er 65 centimeter lang, 31 centimeter bred og 44 centimeter høj. Den anbefalede alder for brug af Plantoys Budcykel er 1½ år - 5 år. Budcyklen har en maks. belastning på 60 kilo.

Budcyklen kommer usamlet, og i æsken medfølger: forhjul, baghjul, sæde, styredel, ladvognen og skruer.

Plantoys Budcykel er nem at samle

Budcyklen fra Plantoys så ved første øjekast ud til at være nem og overskuelig at samle. Der medfølger en rigtig god vejledning, der guider dig godt igennem samlingen af budcyklen - trin for trin. Den fulgte vi, og med hjælp fra en skruetrækker fik vi hurtigt samlet budcyklen. Det tog os ikke lang tid. Fra alle delene var pakket ud af æsken, tog det os to personer 10 minutter at samle budcyklen.

Det er rigtig dejligt, at samlingsprocessen er så enkel. Mateo kan ikke deltage i samlingen, så vi byggede hans nye budcykel aftenen før, han skulle introduceres for den. Det gjorde vi, da det er utroligt vigtigt, at alle skruer er ordentligt spændt, inden Mateo sætter sig op på sin nye Budcykel. Det var derfor også med en vis koncentration og præcision fra vores side af, at vi fik samlet budcyklen færdigt.

Budcyklen var nu både færdigsamlet og prøvekørt, og nu ventede vi blot på, at Mateo kunne indvie den dagen efter.

Mateos leg med budcyklen fra Plantoys

Dagen efter var Mateo klar til at køre sin første tur på sin nye Budcykel fra Plantoys. Mateo satte sig forsigtigt op på sædet og begyndte at dreje lidt med styret. Hans blik var rettet direkte mod ladet foran på cyklen. Mateo havde ikke kørt med et lad før, og var derfor i tvivl om, om han bare kunne begynde at køre.

Det kunne han uden problemer. Mateo skulle lige vænne sig til styringen og det fine lad foran ham samtidig med, at han skulle navigere sig rundt i hele huset. Da Mateo havde fået kørt benene trætte ( der gik lang tid ), skulle hans nye Budcykel undersøges nærmere.

Far fortalte Mateo, at man kunne bruge ladet foran på budcyklen til at transportere sine yndlingsting frem og tilbage. Man kunne også give sine bamser en køretur eller lege, at man var en kørende håndværker. Mateo elsker sit legetøjsværktøj, og derfor udbrød han “JA”. Vi fandt alt Mateos værktøj frem og fyldte det i ladet. Nu var spørgsmålet bare, om det var der noget, der skulle fikses?

Mor var hurtig til at sige, at hendes spisebordsstole drillede lidt. De var blevet lidt løse i skruerne, så hun spurgte, om Mateo kunne hjælpe med den opgave. Det kunne han bestemt! Han kørte på budcyklen med kurs direkte mod spisebordet. Mateo fandt hurtig både skruemaskine og skruetrækker frem, og så blev spisebordsstolene fikset. Mateo var hele dagen kørende håndværker. Det var en super dejlig leg, da Mateo elsker at hjælpe til.

Vi har bestemt kunne mærke i vores leg med Mateo, at han synes, at budcyklen fra Plantoys er helt speciel. Der er noget specielt over at kunne køre rundt med sit legetøj, eller sine bamser i ladet. En sej funktion er også, at budcyklen har sin egen ringeklokke, som mest af alt lyder som et klassisk pivedyr.

Det er bestemt en lyd, som Mateo synes er rigtig sjov, og det synes vi kun er herligt. Budcyklen klarer sig helt perfekt på vores forskellige gulvoverflader i huset, og har ingen problemer med at køre på gulvtæpper, trægulv, klinker eller køre over dørkarme.

Dagene gik, og Mateo var virkelig dedikeret i sin leg med budcyklen fra Plantoys. Det var nu på tide at fortælle Mateo om den virkelig kreative funktion, som budcyklen byder på. På budcyklens to sider er det nemlig muligt at tegne med kridt.

Mor begyndte stille og rolig at tegne med kridtet på den ene side, og Mateo så noget skeptisk ud. Lige indtil Mateo selv fik lov til at tegne. Mateo tegnede en masse kruseduller, som han er allerbedst til. Han satte sit eget personlige præg på sin budcykel. Det er en virkelig sej funktion som kan benyttes igen og igen.

Plantoys grønne vision

Plantoys har igennem 30 år produceret legetøj på en måde, der bidrager så positivt som overhovedet muligt til den jord, vi alle bor på. Vi blev rigtig overraskede, da vi læste den lille folder, der fulgte med i æsken til Plantoys Budcykel. Her fortæller Plantoys om deres visioner for fremtiden, og om hvordan de den dag i dag indkorporerer miljøvenlige beslutninger i deres produktion. Vi er så positivt overrasket over det, og det gør kærligheden til Plantoys produkter
endnu større. Alt lige fra kasserne, som Plantoys produkter er pakket i, til arbejdsforholdene på fabrikken er lige i øjet.

Budcyklen fra Plantoys er produceret af gummitræ. Gummitræet bliver først fældet den dag, de ikke kan levere mere latex. Allerede tre år inden dét sker, stoppes alt gødningen til træerne.

Gødningen stoppes fordi Plantoys dermed får så rent og naturligt træ som overhovedet muligt til deres produktion af legetøj. Plantoys har også sagt nej til at bruge giftig trælim, så de bruger istedet en ufarlig lim, der fungerer ligeså godt.

Farvestofferne, som Plantoys bruger, er vandbaseret og ikke kemisk fremstillet. Alt papiret til Plantoys samlingsmanualer er genbrugspapir, og deres skrift er ikke med traditionelt blæk, men det er derimod skrevet med soyablæk, som er mere let biologisk nedbrydende.

Det hele sætter stof til eftertanke. De ovennævnte eksempler på Plantoys bæredygtige produktion er ikke engang alt, de står for. Det viser sig, at Plantoys har en klar vision om at gøre verdenen grønnere, i det omfang de formår, med deres produktion af legetøj. Det er beundringsværdigt, at 73% af alt træ Plantoys bruger i deres legetøjsproduktion kommer fra en radius på maks 30 kilometer fra deres fabrik.

Det overskydende træ, der ikke kan bruges i legetøjsproduktionen, bliver ikke kasseret. Træet bliver simpelthen brugt i Plantoys biogasgenerator, som ved hjælp fra det aflagte træ skaber elektricitet på fabrikken og i husene rundt omkring.

Budcyklen fra Plantoys er et hit

Budcyklen er utrolig charmerende og drøn lækker at have stående rundt omkring i huset. Mateo elsker at køre en tur med sine bamser, biler og sågar sit legeværktøj i ladet. Mateo finder det utroligt underholdende, at han på den måde kan transportere sine ting fra a til b - helt selv og uden hjælp fra mor og far.

Kvaliteten af Plantoys Budcykel er rigtig høj. Vi er vilde med, at cyklen er af træ, da det giver en helt speciel følelse. En kvalitet, som vi ikke troede kunne opnås på en “gåcykel” af træ. Det drejer sig om alt lige fra hjulene, som er belagt med gummi, og som dermed kører uden problemer til den fine styringsenhed, som ikke på noget tidspunkt har svigtet.

Farverne på Plantoys Budcykel er rare og afdæmpede. Detaljerne og materialerne er super lækre, og det er noget, vi sjældent har oplevet før. Farverne har en super fin kontrast til hinanden, og budcyklen kører som en drøm. Mateo er helt vild med, at han kan tegne med kridt på siderne af budcyklen, og at man kan ringe på ringeklokke, hvis far og mor står i vejen.

Vi er rigtig glade for at have stiftet bekendtskab med den super søde og funktionelle Budcykel fra Plantoys, der har budt på skønne køreoplevelser, lækkert design, mange grin, store smil og til sidst - men ikke mindst - fremstillet af super lækre materialer, hele vejen igennem.

- Camilla Jakobsen

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjPlantoys

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen