PlanToys trækvogn anmeldelse
Produktet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Fra 3 år + | Mål: 25 x 35.5 x 20 cm | Mærke: PlanToys

"Trækvognen er robust, og kan holde til at blive kørt rigtig meget med. Gummilisterne omkring hjulene er geniale! De skåner både hjulene, vores gulv (og ører!). Hjulene kører super godt, og vi har ingen problemer haft med køreglæden af trækvognen. De to sider på trækvognen der kan bruges som tavler, er endnu et tegn på, at funktionerne på trækvognen rækker til mere, end blot en “almindelig trækvogn”. Rengøringen af trækvognen er også ligetil, og kan klares med en varmt opvredet klud..."

En anmeldelse af PlanToys trækvogn

Vi har tidligere stiftet bekendtskab, og haft super gode lege - med legetøj fra Plantoys. Vi har været rigtig tilfredse med deres miljøvenlige tiltag i fremstillingen af deres legetøj, som altid er med stor omtanke for miljøet. Vi blev derfor overraskede da vi fandt ud af, at vi ikke vidste at Plantoys havde en trækvogn i deres sortiment. Vi blev hurtigt nysgerrige på trækvognen. Hvordan er kvaliteten af den, og hvilke lege kan man skabe med trækvognen i centrum? Vi
glædede os til at finde ud af det!

Det praktiske om Plantoys Trækvogn

Trækvognen er anbefalet fra +3 år, og måler 35,5 centimeter i længden, 25 centimeter i bredden, og 20 centimeter i højden.

Trækvognen kommer samlet, så du skal hverken bakse med skruer eller søm. Det eneste du skal gøre er at sætte snoren igennem hullet på trækvognen. Det tager et splitsekund, og så er dit barn klar til at udforske sin nye trækvogn

Vores oplevelse med Plantoys Trækvogn

Da vi introducerede Mateo for trækvognen, tog han helt naturligt fat om trækvognens håndtag. Han trak trækvognen frem og tilbage, og begyndte at køre den rundt i stuen. Mateo begyndte helt naturligt at samle flere af sine biler på sit værelse, og placerede dem i trækvognen. Herefter blev alle bilerne fragtet ind i stuen (med hjælp fra trækvognen,
selvfølgelig!). Trækvognen klarede både at kører over gulvtæpper, gulve og dørtrin - uden det mindste problem.

Mateo læssede hurtigt alle bilerne af, og placerede dem i sin garage i stuen. Mateo kunne høre lillesøster brokke sig oppe fra køkkenet af, hun var ved at blive en smule utålmodig. Far stod i køkkenet, og var ved at være færdig med at kokkerere lillesøsters grøntsagsmos. Mateo greb hurtigt noget af lillesøsters yndlingslegetøj. Han lagde legetøjet op i trækvognen, og skyndte sig hen med et skønt læs underholdning til hende - til stor glæde for lillesøster. Vi fandt altså hurtigt ud af at Mateo - nemt og hurtigt - selv, fandt ud af at lege med sin nye trækvogn.

Vi lagde hurtigt mærke til, at håndtaget på trækvognen lå super godt i Mateos hånd. Hans styring med trækvognen blev derfor nem og håndgribelig for ham. Det gjorde også at uheld som at køre ind i vægge og ting helt udeblev. Vi er ellers vant til at vores køleskab har fået buler, og at vores paneler rundt om i huset er rimelig medtaget efterhånden. Det er sådan det er med små børn i huset, der elsker alt der kan trille. Vi var derfor rigtig glade for den nemme håndtering af trækvognen fra Plantoys, og det (tror vi!) også vores paneler er rundt omkring i huset.

Legen med Plantoys Trækvogn er fantastisk

Mateo begyndte hurtigt at finde på en masse små og sjove lege, hvor han virkelig kunne drage nytte af sin nye trækvogn. Han begyndte hurtigt at finde sine ynglings bamser frem, og satte dem på ræd og række i trækvognen. Dét der ventede Mateos bamser nu, var en guidet tur rundt i hele huset. Bamserne har før været vidt omkring i hele huset, men på toilettet har de dog aldrig været - de blev derfor en oplevelse rigere.

Vi startede en leg, hvor vi ville udfordrer Mateo en smule. Vi snakker meget om farver herhjemme, og vi synes derfor det var oplagt at drage en smule læring ind - i en ellers underholdende leg. Vi spurgte Mateo om han kunne finde nogle blå ting. Hurtigt trak Mateo trækvognen efter sig - og gik målrettet og fokuseret - hen og ledte efter ting der var blå i vores stue. Der blev både lagt bøger, LEGO klodser og en del af lillesøsters legetøj op i trækvognen. Bagefter talte vi alle tingene, og lagde dem tilbage igen. Herefter kunne vi starte legen igen, med en ny farve! I legen udfordrede vi både Mateos koncentration og viden om farver.

Mateo havde ikke lagt mærke til at de to sider på trækvognen, var to små “kridttavler”. Da far fortalte Mateo om muligheden for at tegne med kridt på trækvognen, udbrød han: “nu”. Vi havde forberedt os en smule, og havde kridt liggende. Mateo gik nu i gang med at kreere det ene mesterværk efter det andet. Mateo brugte meget tid på at være kreativ, og fik lang tid til at gå, i fuld fordybelse med kridtene og trækvognen.

Mateos tegninger kan blive på trækvognen, lige indtil han får lyst til at tegne på siderne igen. En fugtig klud fjerner nemt kridtet, og så er der ellers plads til flere tegninger - og fordybelse. De to sider der fungerer som “kridttavler” er en genial måde at inddrage flere aspekter og funktioner til trækvognen på. Det er et kæmpe plus for os som forældre at kridtet er nemt at fjerne igen, og at “tavlerne” er i en super god kvalitet.

Plantoys grønne vision

Plantoys har igennem 30 år produceret legetøj på en måde, der bidrager så positivt som overhovedet muligt til den jord, vi alle bor på. Vi blev rigtig overraskede, da vi læste den lille folder, der fulgte med i æsken til Plantoys Trækvogn. Her fortæller Plantoys om deres visioner for fremtiden, og om hvordan de den dag i dag inkorporerer miljøvenlige
beslutninger i deres produktion. Vi er så positivt overrasket over det, og det gør kærligheden til Plantoys produkter endnu større. Alt lige fra kasserne, som Plantoys produkter er pakket i, til arbejdsforholdene på fabrikken er lige i øjet.

Trækvognen fra Plantoys er produceret af gummitræ. Gummitræet bliver først fældet den dag, de ikke kan levere mere latex. Allerede tre år inden dét sker, stoppes alt gødningen til træerne. Gødningen stoppes fordi Plantoys dermed får så rent og naturligt træ som overhovedet muligt til deres produktion af legetøj. Plantoys har også sagt nej til at bruge
giftig trælim, så de bruger i stedet en ufarlig lim, der fungerer ligeså godt.

Farvestofferne, som Plantoys bruger, er vandbaseret og ikke kemisk fremstillet. Alt papiret til Plantoys samlingsmanualer er genbrugspapir, og deres skrift er ikke med traditionelt blæk, men det er derimod skrevet med soyablæk, som er mere let biologisk nedbrydende.

Det hele sætter stof til eftertanke. De ovennævnte eksempler på Plantoys bæredygtige produktion er ikke engang alt, de står for. Det viser sig, at Plantoys har en klar vision om at gøre verdenen grønnere, i det omfang de formår, med deres produktion af legetøj. Det er beundringsværdigt, at 73% af alt træ Plantoys bruger i deres legetøjsproduktion kommer fra en radius på maks 30 kilometer fra deres fabrik.

Det overskydende træ, der ikke kan bruges i legetøjsproduktionen, bliver ikke kasseret. Træet bliver simpelthen brugt i Plantoys biogasgenerator, som ved hjælp fra det aflagte træ skaber elektricitet på fabrikken og i husene rundt omkring.

Vores vurdering af Plantoys Trækvogn

Mateo har haft stor glæde af sin trækvogn fra Plantoys. Trækvognen er robust, og kan holde til at blive kørt rigtig meget med. Gummilisterne omkring hjulene er geniale! De skåner både hjulene, vores gulv (og ører!). Hjulene kører super godt, og vi har ingen problemer haft med køreglæden af trækvognen. De to sider på trækvognen der kan bruges som tavler, er endnu et tegn på, at funktionerne på trækvognen rækker til mere, end blot en “almindelig trækvogn”. Rengøringen af trækvognen er også ligetil, og kan klares med en varmt opvredet klud.

Trækvognen emmer virkelig af en super skøn kvalitet. Vi kan kun nikke genkendende til at trækvognen er på niveau kvalitets- og underholdningsmæssigt med de andre produkter, som vi har stiftet bekendtskab med fra Plantoys.

- Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af Plantoys Budcykel

Læs også anmeldelsen af Plantoys Børnebord & Stol

Læs også anmeldelsen af PlanToys doktorsæt

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjPlantoys

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen