Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En anmeldelse af det danske Plus-Plus mini konstruktionslegetøj

"Det skal her til sidst nævnes, at Plus-Plus har vundet rigtig mange forskellige priser i hele verdenen i forskellige legetøjskategorier. Og det kan vi sagtens forstå herhjemme hvor Plus-Plus bestemt er et stort hit, og vi har siden dag et leget rigtig meget med det..."

Plus-Plus mini anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Indhold: 3600 stk | Materiale:
Phthalat-frit LDPE plast | Mål: Hver brik måler 2 cm. (4 x 20 x 12 mm.)

“Jeg synes, at noget af det legetøj, som Inger får rigtig meget ud af er legetøj, hvor man skal bruge sin kreativitet, hvor man skal tænke lidt over tingene, men hvor man samtidig også bare kan være en lille pige på 3 år, som kan synes det er sjovt at sortere farver eller lignende. Stor anbefaling herfra en Plus-Plus nybegynder! :)”

Anmeldelse af Plus-Plus mini-brikker

Hverken Stine eller jeg havde hørt om Plus-Plus, indtil Inger en dag fortalte om, at hun havde leget med Plus-Plus nede i børnehaven – sådan skete det ofte, at hun fortalte om, at de havde lavet alt muligt med Plus-Plus.

Derfor var vi rigtig glade for at få muligheden for at lave en anmeldelse af Plus-Plus brikkerne, fordi vi vidste, at det i hvert fald var en ting der fyldte rigtig meget hos Inger i tiden.

Kassen som vi har anmeldt er Plus-Plus mini med 3600 stk. i tre forskellige “farve-serier” – basic, neon og pastel. Vi var samtidig også så heldige, at vi fik to Plus-Plus byggeplader med.

Hvem er Plus-Plus?

Som sagt kendte jeg ikke ret meget til Plus-Plus, men igennem Legebyen.dk fandt jeg ud af, at det var et dansk mærke – det synes jeg var ret interessant, så jeg gik ind på deres hjemmeside for at lære lidt mere om produktet, og det var noget ret interessant læsning, for Plus-Plus har gang i nogle ret fede ting. Plus-Plus legetøjet blev opfundet i 1980, men Plus-Plus firmaet som vi kender det i dag, startede først i 2009.

Plus-Plus gør rigtig mange ting for at sikre, at deres produkt ikke indeholder skadelige ting og samtidig gør de, hvad de kan for at sikre, at produkterne laves med så minimalt miljøaftryk som muligt.

Én af de ting som er ret fede, og som jeg blev lidt overrasket over er, at det plastik som Plus-Plus består af har samme godkendelse som plastik ting der bruges til at opbevare madvarer (eksempelvis vandflasker).

Samtidig så laver de minimum én gang om året kontrol af alle de elementer, som i sidste ende bliver til Plus-Plus for at sikre, at der ikke er skadelige stoffer eller, at der er en leverandør, som har ændret på indholdet i det som Plus-Plus køber.

Det er lidt fedt, at der er en dansk legetøjsfabrikant der gør så mange ting, for at sikre et sikkert produkt til vores børn.

Herudover så kører Plus-Plus en politik der hedder, at der ikke må være noget spild. Derfor bliver alle restmaterialer lavet om til et granulat, som så smeltes om til nyt Plus-Plus. Og som en ekstra lille bonus så er 50 % af alt det energi de bruger i øjeblikket fra vindmøller – det er et kæmpe plus i min bog 😉

Udpakning af kassen og indhold

Plus-Plus kommer i to størrelser! Plus-Plus BIG som er til børn fra 1-6 år og Plus-Plus mini, som de skriver er til børn fra 5-12 år. Jeg vil dog hurtigt sige, at Inger på 3 år har rigeligt med fornøjelse af de små Plus-Plus’er og jeg vil til enhver tid anbefale det til børnefamilier med børn på denne alder.

Når vi leger med det, så holder vi det dog på afstand fra familiens mindste mand, Peter, som kun er 1 år. De små Plus-Plus er vel på størrelse med en to-krone (dog selvfølgelig i en anden form🙂).

Kassen indeholder som det også fremgår af navnet 3.600 stk. Plus-Plus’er. Heraf er 2.000 af dem i basis-farverne, 800 er i neon og 800 i pastel. Vi har ikke talt efter, men det er rigtig, rigtig mange Plus-Plus brikker🙂 Selve udpakningen er ret hurtigt overstået. De mange tusinde brikker kommer delt op i de tre farver og er samlet i en fin gennemsigtig plastik kasse, hvor man nemt kan opbevare dem efterfølgende.

Vores oplevelse af Plus-Plus

Da Inger først blev præsenteret for kassen med de mange Plus-Plus brikker var hun virkelig overvældet, og hun vidste nærmest ikke, hvilke hun skulle starte med. Vi havde valgt at finde det frem en gråvejrsdag, hvor der var lidt mange skyer på himlen – og vi var rigeligt underholdt indenfor i mange timer den dag.

Inger er meget interesseret i farver, og derfor syntes hun virkelig, at det var sejt at sidde med brikkerne i hånden og snakke om, hvilke farver hun så – og det blev straks også delt op i farver og spurgt ind til både mors og fars favorit-farver🙂

Plus-Plus kan både benyttes til at lave noget i 2D og i 3D og vi forsøgte os med begge dele. Imens vi stadig sad og kiggede på alle de fine brikker, faldt legen hurtigt over på at lave forskellige 2D ting – eller i hvert fald, at Inger mente hun lavede nogle ting 🙂

Det var virkelig sjovt at se begejstringen i hendes øjne, når hun lige ville vise, at hun eksempelvis havde lavet en hund, hvoraf der så kun var to ben og den i øvrigt var lilla, grøn og alle mulige andre farver.

Hun brugte også ret meget tid på bare at lave en form for mosaik med alle de farver hun synes der var pæne. Stine og jeg snakkede faktisk om, at man måske kunne finde en måde at gemme dem på (lidt a la når man stryger perleplader), fordi de egentlig kunne blive meget fine som en julegaver til bedsteforældrene eller lignende. Vi har dog ikke en god løsning endnu 🙂

Der medfulgte i Plus-Plus kassen også et lille hæfte med forskellige ting, som man kunne bygge. Selvom jeg tidligere har nævnt, at Inger sagtens kan lege med almindeligt Plus-Plus, så har hun stadig lidt svært ved af bygge store avancerede 3D ting.

Men når det så er sagt, så kunne man nemt se på hende den dag, at hun i løbet af kort tid begyndte at forstå, hvordan man gik fra at bygge 2D til 3D – og så kunne vi sammen lave nogle fine ting. Det var her også rart at have nogle plader at bygge på, fordi man så kunne starte med at lave et fundament til et hus eller lignende, som der så stod fast.

Det skal her til sidst nævnes, at Plus-Plus har vundet rigtig mange forskellige priser i hele verdenen, i forskellige legetøjskategorier. Og det kan vi sagtens forstå herhjemme hvor Plus-Plus bestemt er et stort hit, og vi har siden dag et leget rigtig meget med det.

Jeg synes, at noget af det legetøj, som Inger får rigtig meget ud af er legetøj, hvor man skal bruge sin kreativitet, hvor man skal tænke lidt over tingene, men hvor man samtidig også bare kan være en lille pige på 3 år, som kan synes det er sjovt at sortere farver eller lignende. Stor anbefaling herfra en Plus-Plus nybegynder! 🙂

– Anders Østergaard

https://youtu.be/bP8OcKTUJsI
Anders Østergaard

Hjemme hos os er vi forældrene Stine og Anders og børnene Inger på 2 år og Peter som er under 1 år.

Anders har altid holdt meget af at spille brætspil, og har spillet klassikere som Risk, Matador, Settlers etc. til ukendelighed.

Stine er først ved at få det ind under huden. Så vi nyder at spille alle slags brætspil, og forsøger at lade konkurrencegenerne bliver lagt lidt til side :)

Inger er rigtig glad for de spil vi indtil videre har præsenteret for hende, og én af hendes daglige rutiner er også at åbne skabet hvor vores brætspil befinder sig, og finder ét frem. Så hun skal nok blive en god forsøgskanin til de spil der henvender sig til hendes aldersgruppe.

Skriv et svar