Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En spilanmeldelse af Poohat

"Det er også et spil, der også er sjovt for voksne, så jeg tænker at det godt kan blive et af de spil, hvor man ikke som voksen bare tænker ”åh, så pyt da...” når hun kommer og gerne vil spille. Man bliver hurtigt grebet af stemningen..."

Poohat spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år. | Spilletid: Cirka 20 min. | Spillere: For 2-4 deltagere | Priser: Nomineret til Årets Familiespil 2015 af Legebranchen

“Man kan ikke vinde – kun tabe eller undgå at tabe. Det er der jo sådan set ikke noget galt i, men for Marie var det i starten lidt et turn-off. Hun elsker at spille spil, men hun er meget fokuseret på at vinde, og Poohat var hun efter nogle gange ikke så glad for at spille. ”Jeg er bange for at jeg taber” var beskeden en af de første gange jeg spurgte om vi skulle spille…”

Så nemt som at gå på toilettet

At spille Poohat er lige så nemt som at gå på toilettet. Først finder du toilettet, så gør du hvad du skal, og til sidst tørrer du dig. Åh, og du skal selvfølgelig huske at vaske hænder!

Det er essensen i Poohat, et børne-/familiespil fra 6-års alderen for 2 eller flere spillere, der i al sin enkelthed går ud på at komme af med sine kort så hurtigt som muligt (eller rettere: Ikke være den med flest kort på hånden, når en runde slutter) for at undgå at tabe, og dermed få en lort (eller ”poohat”) på hovedet.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • 5 ”poohatte” (gummipøller med elastik, så man kan tage dem på hovedet)
  • En pruttepude
  • Et sæt kort med forskellige symboler
  • Spilleregler på de 4 nordiske sprog

En ting, der godt kan irritere mig lidt, er at æsken skal være så stor. Det er lidt som om at spillet gerne vil se ud af mere end det er, og det der ingen grund til.

Et sæt spillekort, en pruttepude og 5 gummilorte behøver ikke en æske på størrelse med Trivial Pursuit… Det er selvfølgelig en lillebitte detalje, men det kan bare irritere mig en lille smule.

Sådan spiller man Poohat

Man forbereder spillet ved at lægge pruttepuden så alle kan nå den og dele kortene ud. Det er forskelligt hvor mange kort, der skal bruges, alt efter hvor mange spillere man er. Kortene bliver liggende på bordet med bagsiden opad, indtil runden startes. Når alle er klar tælles der til tre, og man må vende sine kort.

Kortene har 4 forskellige symboler angivet med et stort billede på midten og et mindre logo i hvert hjørne – toilet, pølle, toiletpapir og vaske hænder – og tre forskellige farver (orange, blå og grøn).

Når en runde går i gang, gælder det så om at komme af med sine kort så hurtigt som muligt. Der er ingen ture – man smider på, når man kan. Men man skal være hurtig, for inden man får fundet det kort man vil smide, kan en anden have smidt et kort, så det kort man har fat i ikke kan bruges længere.

Reglerne for at lægge kort ned er: De skal lægges i rækkefølgen toilet –> pølle –> toiletpapir -> vaske hænder -> forfra, og derudover skal der skiftes farve, så man må ikke lægge et kort i samme farve, som det der lige er blevet lagt.

I reglerne står at man skal råbe det symbol man spiller, men det glemmer vi tit 😄   Det gør det dog noget nemmere når vi husker det, da man så i hvert fald kan finde den rigtige slags kort, men man skal stadig kigge på bunken efter hvad farve den har, for at kunne finde et kort, man kan smide på.

En runde er færdig når en spiller enten ikke har flere kort, eller ikke kan spille nogle af sine kort og trykker på pruttepuden. I princippet kan man godt have flest kort tilbage og vinde runden hvis ingen af dem kan spilles, men det er farligt at satse på, da det sagtens kan ske at mens man rækker ud efter pruttepuden, bliver der spillet et kort, der gør at man pludselig godt kan spille et af sine kort.

Hvis man trykker på pruttepuden, skal man vise sine resterende kort, for at bevise at de ikke kan spilles. Passer det vinder man runden, tager man fejl taber man automatisk runden. Såfremt den, der trykkede på pruttepuden, ikke tabte runden, er taberen af runden den, der sidder med flest kort tilbage.

Taberen får en poohat på hovedet og skal blande kortene til næste runde. Der spilles 5 runder, hvorefter taberen af spillet er den med flest poohatte. Har flere lige mange, tager man ekstra runder til der er fundet en taber.

Det handler om at være hurtig

Spillet går ret hurtigt, og selvom det er det, der gør det sjovt, er det desværre også den største ulempe ift. at spille børn og voksne sammen.

Det kniber med at Marie på 6 kan finde et kort der passer, før der allerede er nogen, der har smidt et nyt kort.

Reglerne siger at man kan sidde med kortene på hånden eller lægge dem på bordet, og der er det en klar fordel for børnene bare at lægge dem (der er ikke tid til at kigge på andres kort og spille efter dem alligevel, så det skader ikke at de er synlige), da det er svært at holde dem på hånden – selvom vi spillede med at Marie måtte tage dem op og ordne dem inden vi gik i gang, blev det hurtigt rodet sammen, når hun skulle finde de rigtige kort hurtigt, men når hun ordnede dem på bordet gik det rigtigt godt.

Vi synes at det er en fin husregel at børnene må se deres kort og lægge dem i orden inden runden startes – på den måde mindsker man de voksnes fordel i reaktionsevne og overblik, da deres kort vil være blandede fra rundens start, og når Marie får lov at ordne sine kort på forhånd, og har dem liggende på bordet i små bunker, er hun faktisk svær at hamle op med 😄

Vores dom: Sjovt – også for de voksne

Man kan ikke vinde – kun tabe eller undgå at tabe.

Det er der jo sådan set ikke noget galt i, men for Marie var det i starten lidt et turn-off.

Hun elsker at spille spil, men hun er meget fokuseret på at vinde, og Poohat var hun efter nogle gange ikke så glad for at spille.

”Jeg er bange for at jeg taber” var beskeden en af de første gange jeg spurgte om vi skulle spille, og da jeg spurgte ind til det, virkede det som om hun ikke kunne lide at blive ”udstillet” med en lort på hovedet i resten af spillet, hvis hun tabte en runde.

Det er dog blevet meget bedre, specielt efter vi indførte husreglen med at hun må ordne sine kort i små bunker inden vi andre tager vores op – nu taber hun ikke lige så ofte, og så er det selvfølgelig meget sjovere, for i starten havde hun virkelig svært ved at følge med.

Det er også et spil, der også er sjovt for voksne, så jeg tænker at det godt kan blive et af de spil, hvor man ikke som voksen bare tænker ”åh, så pyt da…” når hun kommer og gerne vil spille.

Man bliver hurtigt grebet af stemningen, og jeg kan godt lide at det er lidt actionpræget. Jeg tænker også at det vil være fint til børn mod børn, da de så vil have samme niveau, men det har vi ikke haft mulighed for at afprøve endnu.

Så dommen må være: Godkendt, men ikke helt optimalt med børn mod voksne, hvis børnene er for små, medmindre man laver egne husregler. Til gengæld er det et spil de voksne sagtens kan låne og spille uden børn! 😄

– Kim Larsen

Kim Larsen

Vi er en familie på 4 – Kim og Lisbeth på hhv. 40 og 38 og pigerne Marie på 6 og Stine på 3 år.

Vi voksne elsker at spille spil, og den glæde prøver vi selvfølgelig at give videre til vores børn. Den store tøs elsker Ticket to Ride børneudgaven (My First Journey), og er også ret vild med Vikingernes Dal, Vildkatten og en masse andre. Den lille er der ikke så stort udvalg til endnu, men hun elsker at sidde og nørkle med ToPoLoGo Geo, og Lille Storm spillene og My First Vildkatten er også sikre hit.

Når vi voksne skal spille, har vi et par hold spillevenner, og vi er ret alsidige i vores smag.

Vi har på det seneste også fået øjnene op for nogle af de spil, der er designet til 2 personer, da det nogle gange kniber med at finde dage, hvor både vi og spillevennerne kan...

Nogle af vores yndlingsspil inkluderer (men der er mange flere):

Når vi bare er 2:

7 Wonders Duel (og udvidelsen Pantheon)
Splendor og udvidelsen Cities of Splendor (spilles også når vi er flere)
Quacks of Quedlinburg (Kvaksalver på dansk)
Carcassonne (spilles også når vi er flere)
Pandemic, ofte med en “ekstra makker” så vi i fællesskab styrer 3 karakterer - det synes vi virker sjovere end 2
Terraforming Mars når vi har god tid 🙂

Med andre (3-4 spillere):

Quacks of Quedlinburg (Kvaksalver på dansk)
Catan med diverse udvidelser
Agricola (“kun” family edition indtil videre, som er en lidt forsimplet version)
Pandemic
Ticket To Ride Europe
The Crew
Terraforming Mars (hvis det er en heldags-spilledate 😄)

Skriv et svar