Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En anmeldelse af Daisy Maxi Stift Mosaik fra Quercetti

"Det fedeste ved mosaik stifterne er HELT klart, at der ikke er noget der er rigtig og forkert. Alle stifter passer i alle huller og man kan stable alle klodser ovenpå hinanden som man vil."

Quercetti Stift Mosaik Daisy Maxi anmeldelse

Alder: Anbefales fra 1 – 4 år | Indhold: 22 dele | CE-mærket | Tema: S.T.E.A.M. legetøj

“Legetøjet har ingen skarpe kanter og er stor i størrelsen, så selvom en 1-årig måske kunne finde på at komme det i munden, er det for stort til netop dette. Det er desuden en rigtig god størrelse på mosaikstifterne, da den passer rigtig godt i den lille hånd. Trods de lidt forskellige former, er de nemme at holde fast i, stable og rykke rundt med…”

Vores familie

Vores familie består af Mor, Jennifer som er er pædagog. Far, Kenneth der er servicechef og Cornelia på 19 måneder, som til daglig går i vuggestue og lever højt på fænomenet ’’enebarn’’.

Vi elsker alle at lege sammen og finde på fjollede nye lege og sammensætninger hele tiden, MEN indimellem er det også virkelig rart med forældretid og børn der kan lege bare 10 minutter selv.

Det kan Cornelia med Daisy Maxi – Stift Mosaik. Cornelia beder endda helt selv om, at vi tager kassen ned så hun kan konstruere, rasle og trille med de farverige stifter.

Hvad er der i pakken?

Daisy Maxi, som er en plast plade med huller og 22 forskellig farvet mosaik stifter, kommer i en solid papæske som er god at opbevare, legetøjet i når ikke det bruges.

Æskens størrelser passer lige til, pladen og de farverige stifter, og har en god åben- og lukkemekanisme, som kan åbnes og lukkes igen og igen selv af de små hænder.

Stifterne er henholdsvis røde, lilla, gule, orange, grønne, blå og en gennemsigtig gul som kan rasle.

Ingen regler, bare LEG..

Det fedeste ved mosaik stifterne er HELT klart, at der ikke er noget der er rigtig og forkert.

Alle stifter passer i alle huller og man kan stable alle klodser ovenpå hinanden som man vil.

Farverne på stifterne er meget stærke i farverne og det drager helt sikkert Cornelia til at lege med dem.

Det her stykke legetøj er så enkelt, at det kun er fantasien der sætter grænser for hvad man kan bruge det til.

Cornelia bruger helt enorm meget tid på, blot at sætte stifterne i hullerne. Ganske enkelt. Herudover er der en enkelt af stifterne som er gennemsigtig gul i farven, hvori der er nogle små farvet kugler i, så den kan rasle. Dét bruger hun også RIGTIG meget tid på.

Udover det så har vi bygget baner til hendes biler af stifterne, bygget meget høje tårne (som hun også selv er begyndt på nu) og gemt dem væk og gået på påskejagt med en lille kurv som vi kunne putte dem i, når vi havde fundet dem.

Cornelia har sågar også brugt mosaikstifterne i hendes legekøkken, hvor de indgik i en ”salat”. Som sagt er det kun fantasien der sætter grænser med dette stykke legetøj.

Puslespils- irritation

Cornelia er dygtig til rigtig mange ting, men hvad der angår puslespil, har hun endnu ikke knækket koden. Hun bliver ufattelig irriteret over de pokkers brikker ikke bare, kan ryge ned i sit hak og forstår endnu ikke rigtig, det her med at man lige skal vende den om, eller dreje brikken lidt.

Lige netop af den grund fandt vi også Daisy Maxi mosaik stifterne interessante, da det netop er nogle af de samme ting man træner, men blot uden stramme kanter der skal passe nøjagtigt, for at kunne komme sirligt ned i hullet.

Med dette stykke legetøj kan Cornelia sætte en hvilken som helst stift i et hvilket som helst hul og det skal hverken vinkles eller andet for at passe.

Det eneste hun skal, er at sørge for, at stiften er vendt den rigtige vej, for at den kan sidde i hullet. Af den grund har vi også trænet begreber som: drej, vend, den anden vej og lignende. Til gengæld har hun straks fået gevinsten og forstår nu betydningen af disse begreber.

Udfordrer kreativiteten

En ting er helt sikkert og det er at formålet med legetøjet må være at man skal kunne udfordre og udfolde sine kreative og ikke mindst æstetiske evner.

Ved at legetøjet hverken forestiller noget, har nogle spilleregler eller kun virker på en bestemt måde, er man nødt til selv at finde ud af hvad man vil lege med det, samt bruge det til.

Legetøjet giver mulighed for at lege og lave mønstre på pladen, lave sjove konstruktioner i højde og bredde, bygge et højt tårn, men også til at spille lidt musik med rasle-mosaik-stiften. Endnu engang er det kun fantasien der sætter grænser.

Kvalitet og sikkerhed

Legetøjet er alt sammen lavet af et hårdt plastmateriale og nærmest umuligt at slå i stykker.

Vores har været på gulvet mange gange og har ikke en eneste skramme.
Det har ingen skarpe kanter og er stor i størrelsen, så selvom en 1-årig måske kunne finde på at komme det i munden, er det for stort til netop dette.

Det er desuden en rigtig god størrelse på mosaikstifterne, da den passer rigtig godt i den lille hånd. Trods de lidt forskellige former, er de nemme at holde fast i, stable og rykke rundt med.

I disse Corona-tider er dette legetøj også genialt, da det tåler og er nemt lige at tørre af med en klud efter leg.

S.T.E.M. & S.T.E.A.M. læring

Italienske Quercetti har eksisteret i over 70 år og producerer legetøj til mange forskellige aldersgrupper og en ting har det hele til fælles; det kan indgå i S.T.E.M. og S.T.E.A.M. koncepterne, som bruges i undervisningen på skoler verden over. Dog kan man allerede som spæd møde masser af sjovt legetøj, som introducerer legen for læringsprincipperne.

Quercetti ynder at bruge STEAM-konceptet, hvori A’et står for “det artistiske og kunstneriske”. Eksempelvis det sjove stift-mosaik legetøj hjælpe børn og unge, og endda de voksne, med at være kreative og bruge fantasien under leg, samt skabe unikke og personlige stift-tegninger. En leg der kan underholde i timevis.

Det meste af Quercettis fantastiske legetøj kan også falde ind i de andre grupperinger S, T, E og M i STEAM-konceptet, der som bekendt står for Science, Technology, Engineering, Arts og Math.

STEAM er en tværfaglig tilgang til læring, der øger børns nysgerrighed og motivation ved at lade dem undersøge, eksperimentere udvikle autentiske og praksisnære problemstillinger.

STEAM handler både om faglig uddannelse og almen dannelse, og giver børnene kompetencer til at navigere i en tid, der er præget af nye teknologier og behov for grøn omstilling.

Quercettis Daisy Maxi stiftmosaik legetøj introducerer små børn fra 1 år til det kunstneriske i legen og stimulerer evnerne til at skabe og fantasere.

Samlet vurdering

Alt i alt er Daisy Maxi – mosaik stifter fra Quercetti et ret genial stykke legetøj. Børn behøver ikke altid at have legetøj til et bestemt formål, andet end det selvfølgelig er godt hvis det kan underholde på flere parametre.

Vi, eller Cornelia bruger legetøjet til mange forskellige ting og det eneste vi synes er en smule ærgerligt er, at der ikke er et par stifter mere med en ”funktion”. Det kunne have været fedt med en raslestift mere, eller en der kunne byde på noget andet sanseligt. Det ville klart have underholdt et par minutter længere, hvis der havde været bare et par stykker mere med en lille funktion.

Ud over det, så er der ikke en finger at sætte på legetøjet, det er god kvalitet, giver mulighed for kreativ udfoldelse og kan indgå i mange forskellige lege. Legetøj som virker i alt sin enkelthed og som kan indgå i mange forskellige lege, er guld værd i de fleste børnefamilier.

– Jennifer Sylvest

Jennifer Sylvest

Min familie består af:

1: Mig, mor - Jennifer på 27 år. Jeg er uddannet pædagog og elsker at udvikle børneværelset og hjemmet generelt så det er tilpasset vores nuværende 1,5 årige datters udviklingsniveau på en innovativ og kreativ måde.

2. Far - Kenneth på 31 år. Arbejder på Roskilde sygehus som service chef og er god til at finde på de skøreste lege, samt eksperimentere med ALT.

3. Vores datter - Cornelia på 1,5 år. Går i vuggestue og er, hvis jeg selv skal sige det rimelig kvik og lærenem af en 1,5 årig. God sproglig og udfordrende motorisk.

Vi bor i Roskilde, nærmere Trekroner.

Vh Jennifer

Skriv et svar