Quips spilanmeldelse
Spillet er desværre udgået af Legebyen.dk's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende børnespil ;-) Klik her!

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Cirka 15 min. | For 2-4 deltager

"Herhjemme er det et kæmpe hit, fordi det kan være svært at huske farvernes navne for vores 3-årige. Samtidig er spillet så simpelt og hurtigt, at det er et rigtig godt sted at starte, når man skal lære at spille spil..."

Vi fået mulighed for at teste et lille simpelt spil til de 3 - 6-årige, hvor man kan hygge sig med at træne farver og mængderne 1,2 og 3.

Spillet består af 4 spilleplader med forskellige motiver, 90 farvede træbrikker, 1 terning med øjne fra 1-3, en terning med 6 forskellige farver samt en stofpose.

Man kan være mellem 2 og 4 spillere, og selvfølgelig flere, hvis man spiller i hold. Hver spiller vælger en spilleplade. Spillepladerne består af et motiv med forskellige farver på, og så er der lavet små huller, som passer til de farvede brikker, og selve spillet går så ud på at få fyldt sin spilleplade med de farvede brikker som passer.

De seks farver som man lærer eller øver sig på undervejs, er orange, lyserød, gul, grøn, blå og rød. Herhjemme er det et kæmpe hit, fordi det kan være svært at huske farvernes navne for vores 3-årige. Samtidig er spillet så simpelt og hurtigt, at det er et rigtig godt sted at starte, når man skal lære at spille spil. Der er øvelsen lige så meget at vente på, indordne sig under nogle regler og lære at vinde og tabe - og det er altså sværere end man lige tror.

I spillereglerne er givet 4 forskellige varianter af spillet. Da vi prøvede spillet første gang, begyndte vi med variant 4, hvor man vælger en plade hver, finder de farvede træbrikker som passer til antallet af de valgte plader og lægger de resterende træbrikker og plader væk. Herefter lægger man de farvede træbrikker i spillets låg, og så er man klar til at første spiller kan slå med de 2 terninger.

Når en spiller har kastet terningerne, tager spilleren det antal som øjne-terningen viser af den farve som farve-terningen viser, fx 2 lyserøde. Så sætter man de 2 lyserøde brikker på ens spilleplade og giver turen videre. Hvis man ikke kan bruge brikkerne, lægge de tilbage i låget.

Vinderen er den som først får fyldt sin plade med de rigtige farver og altså får fyldt alle hullerne ud. Det er en meget fin variant til at lære spillet at kende på, fordi det er simpelt, hurtigt og meget synligt, hvad man skal.

Spillevariant 1 minder meget om variant 4, så udgangspunktet er det samme. Man vælger sig en plade og finder det antal træbrikker som skal bruges, men denne gang lægges de træbrikkerne i den hvide stofpose. Når det er ens tur, slår man med kun med øjne-terningen, og man må så fiske det antal brikker op af posen, som øjnene viser. Kan man bruge farverne på pladen må man sætte dem på, og ellers skal de retur i posen igen. Igen vinder man, hvis man er den første som får fyldt hele pladen ud.

Spillevariant 2 spilles præcis som variant 1, men her må man give de brikker man ikke kan bruge væk til en modspiller i stedet, så man hjælper hinanden med at blive færdige. Den variant har vi herhjemme udbygget ved at man spiller i hold 2 og 2, og at man så kun hjælper sin holdmakker med at blive færdig, så hvis man selv eller holdmakkeren ikke kunne bruge brikkerne, så røg de tilbage i posen.

Den sidste variant af spillet, variant 3, går ud på, at man får de farvede træbrikker man skal bruge til sin spilleplade og så sætter dem på. Når man så har sat dem på, så bytter man rundt på farverne så de ikke står på deres rigtige pladser. Når det er ens tur og man slår med både farve-terning og øjne-terning, så slår man fx 3 og grøn, og man må så sætte 3 grønne tilbage på deres rigtige plads. De tre andre brikker som er i overskud sættes så der hvor man tog de grønne fra - måske får man så faktisk flere farver rigtig på plads. Den som vinder er den som først får alle sine brikker tilbage på plads.

En femte variant som min ældste dreng selv har fundet på, og som minder om spilvariant 3, går ud på at man får hele sin spilleplade fyldt med de rigtige farver fra start, og så gælder det om at komme først af med alle sine brikker, så når man slår 1 og gul, må man lægge en gul træbrik tilbage i kassen, og den som først har tom plade har vundet.

Den variant spiller vi ofte som afslutning, for så har man på magisk vis ryddet op, når man er færdig med at spille. Og det er også en fin måde at forlænge spilletiden lidt, da spillet ellers er rigtig hurtigt overstået.

Generelt set et rigtig fint begynderspil til de yngste, som er hurtigt spillet og nemt at overskue, men til større børn eller børn som spiller meget, bliver det hurtigt kedeligt.

Så vi anbefaler det til børn og familier som skal i gang med at spille spil, og til børn som skal øve farver og mængder. Desuden kan man videreudvikle på spillet og træne farver på andre sprog, så det vil fint kunne bruges til undervisningsbrug i fx engelsk og tysk, eller til dansk som andet sprog.

- Nina Bay Jensen

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilRavensburger

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen