RABO Pick-Up Mini anmeldelse

Alder: Anbefales fra 1-4 år | Materiale: Pulverlakeret metal med gummihjul | Mål: B:48 x H:51 x L:88 cm - Siddehøjde: 28 cm.

"Cyklen er perfekt som barnets første cykel og den kan virkelig holde til at blive brugt, også i institutionerne hvor mange børn bruger cyklen på skift eller flere børn er på cyklen på samme tid. Det er intet problem, pedalcyklen kan sagtens holde til det. Lad endelig jeres lille barn få en god og sjov oplevelse på denne cykel fra RABO, der er ikke noget der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning..."

En anmeldelse af RABO Pick-Up Mini - Trehjulet Pedalcykel med lad

Jeg var meget spændt på at modtage den lille pedalcykel fra RABO. Jeg havde længe kigget på diverse hjemmesider for at finde ud af, hvilken cykel der skulle være Villads’ allerførste cykel.

I min søgen kom jeg frem til, at den første cykel til Villads skulle være en cykel i en god kvalitet og en cykel som han kan bruge i længere tid og hvor han nemt kan finde på sjove lege. Valget faldt af den grund på den gule pedalcykel med lad.

Cyklen henvender sig til børn fra 1-4 år.

Den gule cykel, er af mærket RABO og de fleste kender nok mærket fra cyklerne i diverse institutioner her i Danmark. Der er selvfølgelig en god grund til at de bruges netop der. Køretøjerne fra RABO er nemlig i en vildt god og holdbar kvalitet.

Lidt mere om firmaet RABO

RABOs produkter, bliver solgt over hele verden via et netværk af autoriserede repræsentanter og forhandlere.

I slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne, blev der introduceret strengere kvalitetsnormer til daginstitutioner i Danmark. Der blev sat større krav til det miljø børnene færdedes i, fokus på pædagogiske værdisæt i dagligdagen, som også resulterede i nye uddannelsesforløb for pædagoger.

Denne banebrydende udvikling flyttede sig herefter fra Danmark og Skandinavien til resten af verden. Her skabte den nye standarder for kvalitet af børnepasning og dermed også kvalitetsniveauet og pædagogisk korrekte produkter til daginstitutioner.

Denne udvikling medførte en stigende efterspørgsel af produkter designet til børns udviklingsbehov og som opfyldte selv de strengeste sikkerhedsstandarder. I denne vigtige historiske periode, blev de første RABO-produkter udviklet i samarbejde med pædagoger og designere.

Efterspørgslen på institutionsprodukter af høj kvalitet steg i halvfjerdserne og firserne i hele verden, det samme gjorde RABOs produktudvikling. Dette gav RABO Tricycles en tidlig position, som en af de førende producenter af kvalitetsprodukter på hjul til børn.

Lidt mere om RABOs Pick-Up Mini cykel

Den lille begynder cykel ankom i en kasse og den var delvist samlet. Der var kun ganske få ting som jeg selv skulle samle og med hjælp fra samlevejledningen tog det ikke ret lang tid.

Mål: B:48 x H:51 x L:88 cm.

Cyklens sadelhøjde er 28 cm. RABO har fremstillet Mini Pick-Up i pulverlakeret metal og desuden monteret gummihjul på cyklen, så den kører godt på både fliser, græs og sand.

Pedalcyklen med lad, er Villads’ første cykel og jeg var meget spændt på hvordan han ville reagere, når han så den.

Villads var med det samme interesseret i cyklen og han startede med at sætte sig på ladet. Eftersom Villads aldrig har haft en cykel, så forventede jeg selvfølgelig heller ikke, at han vidste hvad han skulle stille op eller hvordan han skulle cykle.

Han er meget nysgerrig og jeg lod ham derfor undersøge cyklen, inden jeg satte ham op på sædet.

Da jeg satte Villads på sædet, tog han med det samme fat i styret og han blev et stort smil.

Han begyndte at skubbe sig langsomt frem ad, ved at skubbe med fødderne på jorden.

Jeg viste ham, at han skulle sætte fødderne på pedalerne, men han kunne ikke trykke hårdt nok på pedalerne til at han kunne køre frem ad.

Jeg skubbende cyklen stille og roligt, imens Villads havde sine fødder på pedalerne, han grinede rigtig meget, han synes tydeligvis at det var meget sjovt. Måske kildede det i hans maven når han kørte.

Villads elsker fart og vilde lege og han var slet ikke bange for at være på cyklen.

Det har taget noget tid at lære ham at træde hårdt nok på pedalerne, så han kunne køre frem ad, uden at jeg skulle skubbe bagpå cyklen. Men øvelse gør mester og han skal nok blive god til at cykle rundt i haven.

Stimulerer mange forskellige områder i kroppen

Den fine gule pedalcykel med lad, vil være en rigtig god og holdbar begyndercykel, som jeres barn kan få glæde af i et par år.

Pedalcyklen vil kunne hjælpe jeres lille fartbølle, med at styrke og stimulere mange forskellige områder i kroppen, det kan bl.a. være:

  • Balancesansen. Selvom cyklen har tre hjul og derfor er meget stabil, så vil det lille barn stadig skulle bruge sin balance, for at kunne blive siddende på cyklen, også imens fødderne er på pedalerne.
  • Koncentrationen, afstandsbedømmelse og koordinering vil blive styrket, når det lille nysgerrige barn kører afsted på opdagelse og skal navigere udenom de forskellige forhindringer som han/hun møder på sin vej.
  • Kreativiteten og fantasien vil blive styrket, ved at det lille barn finder på en rigtig god og sjov leg. Måske leger det lille barn, at turen går til Tivoli, en slikbutik eller måske leger barnet at turen går til en legetøjsbutik, hvor barnet kan fylde ladet med legetøj.
  • Grovmotorikken og kropsbevidstheden vil blive stimuleret, ved at det lille barn bruger hele kroppen, for at træde i pedalerne og styre cyklen.
  • Selvstændighed, selvværd og selvtilliden vil blive styrket ved, at I roser jeres barn rigtig meget og ved at barnet for nogle succesoplevelser og mærker stoltheden, ved at mestre at cykle, uden hjælp fra mor eller far.

Vores mening om RABO Pick-Up Mini cyklen

Få uger efter at vi modtog den robuste cykel, har Villads nu lært selv at cykle. Det er lidt vildt at se min lille dreng cykle på en trehjulet cykel, helt uden at jeg skal skubbe bagpå cyklen.

Det er tydeligt at se Villads’ stolthed, han er et stort smil, når han cykler afsted.

Han har opdaget, hvad han kan bruge ladet til. Han har altid noget bagpå ladet, når han cykler rundt i haven.

Ofte er det biler og sandlegetøj, som han har lagt bagpå.

Efter at have set Villads cykle afsted på den lille cykel og hørt hvor meget glæde den skaber, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg kan anbefale den til andre.

Cyklen er perfekt som barnets første cykel og den kan virkelig holde til at blive brugt, også i institutionerne hvor mange børn bruger cyklen på skift eller flere børn er på cyklen på samme tid. Det er intet problem, pedalcyklen kan sagtens holde til det.

Lad endelig jeres lille barn få en god og sjov oplevelse på denne lille cykel fra RABO, der er ikke noget der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning.

Den perfekte gave til en lille fartbølle.

- Carina Lund

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjRabo

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen