Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En anmeldelse af RISK spillet

Klassikeren RISK - brætspillet om strategi, erobring og sejr.

RISK anmeldelse

Det første spil, jeg vil anmelde her på bloggen, er Hasbro Gaming’s Risk, spillet om strategi, erobring og sejr. Der er flere årsager til, at det var lige netop dét spil, jeg valgte som det første. En af grundene er, at spillet i sig selv er en klassiker. Det er et strategi-brætspil opfundet af den franske filminstruktør Albert Lamorisse, som kom i butikkerne tilbage i 1957, og siden da er det blevet et af de spil, som andre strategispil bliver målt op imod. Det er et spil, som siden sin udgivelse er udkommet i et utal af varianter og temaer. Dog er selve grundkernen i spillet fortsat uændret, det handler om at erobre verdens-herredømmet.

En anden grund er, at det er det første strategispil, jeg er blevet introduceret til i min barndom. Det har siden da været et synonym for familiehygge på lige fod med matadormix, gamle danske film og kanoture.

Denne version af Risk er et spil, der har den fordel, at det kan spilles på flere måder. Jeg vil i denne omgang komme omkring 2-player versionen og fler-player versionen med missions-kort. Derudover vil jeg blandt andet komme omkring kvaliteten af de forskellige komponenter af spillet, sværhedsgrad og regelbogens tilgængelighed.

Først får I her lidt praktiske informationer

Risk i dette format er ikke et spil, der lige kan findes frem i toget, heller ikke selvom rejsen er lang. Det egner sig langt bedre til et spisebord. Det fylder nemlig en del.

Æsken i sig selv måler 40*27 cm, pladen måler 75,5*50 cm. Det er altså ikke en lille sag, vi har med at gøre.

Varigheden af et spil afhænger af, hvilken version man vælger at spille. Der skal dog som minimum sættes 2-8 timer af, hvis man ikke vælger hurtig-Risk, her skal man dog minimum være 3 deltagere. Det kan dog anbefales at sætte mere tid af, da det er et vanedannende spil, og et spil hurtigt ledere videre til det næste, i hvert fald når man er mere end 2 deltagere😉.

Antal spillere er minimum 2 og maximum 5. Jeg har dog erfaring med, at man godt kan gå sammen to og to og spille mod hinanden i grupper, derved kan man også øge antallet af spillere. Det kan også være en god måde at lære spillet at kende på. Det var sådan min far lærte os at spille Risk, og sådan han stadig gør med mine yngre søskende.

Aldersmæssigt har jeg erfaring med, at man kan begynde at lære Risk relativt tidligt. Mine søskende er i alderen 8-12 år, da jeg havde dette spil med hjem til dem, kunne de alle være med i varierende grad. Den yngste kunne være med sammen med en anden, og den ældste har kunnet spille Risk stort set selvstændigt, siden hun var 10 år. Dermed synes jeg, at aldersanbefalingerne til spillet, som er 10+, er en god vejledning at rette sig efter, når det gælder selvstændigt spil.

Læringsmæssigt giver spillet en oplagt mulighed for at diskutere både historie, samfundsfag, geografi og matematik. Kortet i sig selv er både politisk og geografisk opdelt. Slagene, der udkæmpes, og tematikken giver en naturlig måde at diskutere tidligere tiders slag. Måden slagene udkæmpes på med terninger giver anledning til at tale om større end/mindre end og oprustning forudsætter division.

Spillets komponenter og design

Det første jeg bemærkede, da jeg modtog spillet, var den flotte illustration på æskens låg, man bliver revet direkte ind på 1800-tallets slagmark med sværd, kanoner, ild og heste. De flotte illustrationer fortsætter, når æsken åbnes og nærstuderes, og spillepladen foldes ud. Hvis vi starter med æsken, indeholder den fem separate æsker med brikker, der forestiller infanterister, kavalerister og artillerister i forskellige farver.

Dét at de er opdelt i hver sin æske, gør det dejligt nemt at fordele dem, og brikkerne bliver ikke blandet sammen. Æskerne er udformet, så de ligner små ammunitionskasser, ligesom der også er en æske med til missions- og territoriekortene. Der følger terninger med i hhv. blå og rød, så der er terninger til angreb og forsvar.

Inde i æsken er der lavet en illustreret indsats, som viser dele af kortet på spillepladen og krigsartefakter, hvilket skaber et flot tema for spillet, der videreføres på spillepladen. De forskellige komponenter af spillet er af høj kvalitet. Spillepladen er robust, kortene ligeledes, og brikkerne er ikke spinkle. De er dog lidt svære at have med at gøre på spillepladen. Her kan særligt infanteristerne let vælte, hvilket kan være en gene. Min kæreste løste dog dette problem ved blot at lægge dem ned. Det gjorde det lidt svært at se, hvor mange brikker han havde stående på de forskellige territorier. Tilbage til spillepladen så er den udformet som et politisk kort over verdenen, inddelt i 42 territorier fordelt på 6 kontinenter med hver sin farve. På pladen illustreres de forskellige grænser og kystlinjer tydeligt. Dele af selve gameplayet bliver også illustreret på pladen, hvilket gør det overskueligt at følge anvisningerne undervejs.

Regler og gameplay

Helt enkelt foregår spillet således, at deltagerne skiftes til at forsøge at overtage territorier fra hinanden, hvilket bliver afgjort via terningeslag. Spillerne må danne og opbryde alliance i løbet af spillet. Målet er i sidste ende enten at udføre sin mission eller eliminere de andre spillere og overtage hvert eneste territorie på spillepladen. Det med alliancer og missioner er noget af det jeg allerbedst kan lide ved spillet, hvorfor 2-player versionen nok aldrig helt bliver mig. For andre er det elementet med at overtage alle territorier på kortet, der er det sjoveste, hvorfor det for nogen er mindst lige så sjovt at spille 2 spillere.

Reglerne er skrevet på dansk og er let tilgængelige. Det kræver ikke en kandidat i regelforståelse og krigsførelse at læse, og forstå dem – heldigvis.

På side to finder du et afsnit, der hedder: Sådan bruger du denne vejledning, hvilket i sig selv er en fremragende indikator for reglernes tilgængelighed.

Derfra går det som en leg. Der er simple forklaringer på spillets komponenter, og de forskellige måder at spille det på. Der er fine illustrationer af f.eks. ryk af armere, illustration og eksemplifikation af, hvordan et slag foregår og små tips undervejs. På sidste side af regelbogen er der et afsnit med nyttige tips og strategi, ligesom der også er et afsnit med ofte stillede spørgsmål.

Hele regelbogen bærer præg af, at det er et spil, der er blevet spillet meget gennem tiden, og derfor er regelbogen også blevet opdateret og opjusteret løbende. Du føler dig taget godt ved hånden hele vejen igennem, og det er let at slå op i den undervejs i spillet, da der for hvert nyt emne er en fin overskrift i toppen af siderne.

Dog kan jeg som erfaren Risk-spiller også fortælle, at Risk kan spilles på mange måder. For mig var det lidt af en øjenåbner at skrive denne anmeldelse. Det gik nemlig op for mig, at jeg ikke heeeelt har spillet Risk efter reglerne hidtil, min far har vist tilføjet en lille twist af ham selv indimellem. Så hvis man ikke helt synes om alle reglerne i bogen, kan man også sagtens tilføre dem lidt af sig selv indimellem. Det gør det dog lidt sværere at spille med de ikke-indviede.

Kast dig ud i det, og se om du bliver den nye hersker over verdenen – jeg gjorde ikke, kan jeg fortælle. Først vandt min kæreste, så min far og til sidst min lillesøster på 12 år 😉

Camilla Liv Pedersen

Mit navn er Camilla Pedersen, jeg er 27 år gammel, og bor i en lille by midt i Jylland med min kæreste Christian og vores lille hund, Chloé. Til hverdag er jeg med til at forme Danmarks ungdom i mit virke som efterskolelærer. Brætspil er blot et af de ’midler’, jeg anvender til at præge de unger mennesker med både i undervisningen og i fritiden. Det er et fremragende middel til indirekte at styrke deres sociale færdigheder, så det næsten føles som en leg. Efterhånden som året skrider frem, begynder de også selv at efterspørger en brætspilsaften. Så ved jeg, at min mission er lykkedes, og at de unge er på rette vej. 😉 I min fritid er det som oftest Christian, jeg deler min brætspilsentusiasme med, og så alle de venner og familiemedlemmer, der i højere og mindre grad tager del i vores iver efter at spille. I vores hjem har brætspil en særlig plads, ikke blot i overført betydning, men også helt konkret. Vi har en væg dedikeret til alle former for brætspil. Vi er både til de helt klassiske; såsom Matador, Scrabble og Afrikas Stjerne, men også de mere avancerede; såsom Through the Ages, War of the Ring og Arkham Horror, og de mere moderne partygames; såsom Hint, Partners og Cranium.

Dét at spille brætspil er for mig en fantastisk måde at være sammen med mennesker på. For en tid skaber det et pusterum fra hverdagens trummerum, og giver muligheden for bare at være tilstede i nuet. Jeg er selv vokset op med at spille alle mulige former for spil gennem hele min barndom, og har taget det med videre ind i voksenlivet.

Faktisk har spil også en helt særlig plads i Christians og mit hjerte, da det også var over et brætspil, at vi blev kærester. Vi sad en aften og spillede Trivial Pursuit, hvor snakken gik lystigt, og det ene emne tog det andet, og så var vi et par. Det er blot et ud af mange gode minder, vi har skabt sammen via vores forkærlighed for spil. Med denne blog håber jeg og vi at skabe mange flere. Jeg håber, at I vil tage del i det ved at læse med i min videre færd ud i brætspillenes verden. 😊

Skriv et svar