Sensoriske Sansemåtter anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: PE plast og vand med kosmetisk farve | Mål: 30 x 30 cm. | Antal: 1 sæt med 4 måtter i forskellige farver.

"Efter at have undersøgt dem nærmere og præsenteret dem for mine nysgerrige dagplejebørn, så er min mening en helt anden. Sættet med sansemåtterne er super fint og der er virkelig mange muligheder for en sjov og lærerig leg med pladerne..."

En anmeldelse af de sensoriske gulvmåtter fra Stimove

Mine 4 skønne dagplejebørn har været så heldige, at få lov til at teste 4 stk. sensoriske gulvmåtter fra mærket Stimove - og de var imponerede.

Læs med i anmeldelsen herunder og find ud af meget mere om de sjove måtter i fantastiske sansestimulerende farver.

Specifikationer for gulvmåtterne

  • Hver måtte måler 30 x 30 cm.
  • 4 forskellige farver - blå, grøn, lilla og lyserød.
  • Anbefales fra 3 år.

Hver firkant vejer næsten ingenting, og er derfor nem for børnene selv at flytte rundt på. Måtterne er lavet af slidstærkt plast og det farvede indhold er giftfri kosmetisk væske, som er forseglet indeni måtterne. De sensoriske måtter er også CE-mærket.

Egentlig var jeg lidt i tvivl om det var noget for dagplejebørnene, om det mon ville fange deres interesse i længere tid?

For når jeg er på udkig efter nye ting til dagplejen, så vægter jeg højt, at det skal kunne have barnets interesse i mere end de første par minutter, være lærerigt og legen og mulighederne skal ikke være kedelig.

Men den tanke blev dog gjort til skamme - for børnene var vilde med dem!

Legen med sensoriske måtter fra Stimove

Da jeg modtog pakken med måtterne, startede jeg med at rengøre dem med en fugtig klud, inden jeg præsenterede dem for mine dagplejebørn.

Da de farverige gulvmåtter var rengjort, startede jeg med at lægge dem på gulvet, uden at sige noget, blot for at observere hvordan børnene ville gå til dem - for de er alle meget er nysgerrige og elsker at udforske nye ting. Disse måtter er ingen undtagelse!

Børnene viste straks interesse for måtterne, om det var deres flotte klare og iøjnefaldende farver eller det, at de ikke ligner alt det andet legetøj, det ved jeg ikke - men i løbet af få sekunder var alle fire børn ved at undersøge gulvmåtterne.

Hver gulvmåtte indeholder en farvet væske, som ved berøring og tryk ændre mønstre - måtterne har selvfølgelig skridsikker bagside, så børnene let og sikkert kan hoppe fra plade til plade, uden at måtterne glider.

Der er et hav af forskellige fremgangsmåder som man kan anvende gulvmåtterne på, for at lave flotte farverige mønstre, det handler blot om at slippe fantasien løs.

Overfladen er lavet i et særdeles slidstærkt materiale, så de sagtens kan tåle at børnene hopper på dem, slår på dem eller blot røre ved dem med hænderne.

De slidstærke måtter kan endda holde til at blive kørt på, af diverse gåvogne, gåbiler, barnevogne eller af kørestole. Hos os har vi brugt gulvmåtterne i forskellige lege, vi har bl.a. leget jorden er giftig, hvor børnene hoppede fra plade til plade - som en del af legen, snakkede vi selvfølgelig også om farverne og øvede udtalelsen af farverne, snakkede om græsset er grønt og himlen er blå.

Styrker og stimulerer balancen og koordinationsevnen

Leg med disse fine gulvmåtter kan også styrke og stimulere balance og koordination, dette kan man gøre ved at stå på et ben på en af gulvmåtterne og skifte til det andet ben og se det flotte mønster ændre sig i måtten imens.

De sensoriske gulvmåtter kan ikke kun bruges på gulvet, man kan bruge dem på alle jævne overflader, også på bordet. Børnene kan let og ubesværet skabe et flot og dramatisk visuelt mønster, ved blot et lille tryk.

Det er en sjov og interessant måde at stimulere både børnenes nysgerrighed og taktil bevidsthed på. Udover at øve farverne, så har jeg også øvet børnene i at tælle til fire.

Det har vi bl.a. gjort ved, at de hoppede fra plade til plade og talte højt, 1, 2, 3 og 4. Og så igen og igen, imens de grinede og hyggede sig.

De fire farvede måtter kan efter min mening, også skabe glæde hos selv de helt små børn, som nysgerrigt kravler hen og trykker på pladen. Det motiverer også de mindste til at udvikle sig motorisk og øve sig i at kravle. Det at kravle korrekt, (i krydsmønster) er utrolig vigtigt, for at højre og venstre hjernehalvdel kan samarbejde.

Det er derfor meget vigtigt at motivere børn til at lære at kravle. De fire sensoriske gulvmåtter kan også gøre en forskel for børn med særlige behov eller ved sensitive børn. Hvis man har et barn som har motoriske vanskeligheder og har svært ved at løfte hovedet eller svært ved at rulle fra side til side, så vil måtter som disse kunne motivere barnet til at bevæge sig.

Hvis barnet ligger på måtterne, så vil han/hun hurtigt se, at det flotte farvede mønster ændre sig ved bevægelse og på den måde vil barnet blive interesseret i at flytte kroppen. Børn med autisme eller ADHD kan også have glæde af pladerne.

Det kan være i situationer hvor disse børn har brug for at koble af og sidde stille og roligt. Det kan give en indre ro, fordybelse og afslapning, at sidde ved bordet og røre eller trykke på en af disse måtter og på samme tid mærke overfladen og se den farvede væske flytte sig rundt i nye mønstre.

Man kan også tænke ud af boksen og på den måde få brugt sansemåtterne i en helt anden leg.

Det kan være, hvis man leger med havets dyr, altså hvis man leger med figurer som forestiller hajer, hvaler, fisk og lign. Så kan man bruge den blå måtte som underlag og lege at det er vandet.

Vandet og bølgerne bevæger sig i takt med at dyrene bliver leget med på pladen. På den måde bringer man mere liv ind i legen.

Hvis det derimod er bondegårdens dyr, som børnene leger med, så ville det være oplagt at bruge den grønne som underlag. Den grønne plade kan fungere som græs eller mark, hvor bondegårdens dyr kan løbe frit og lege og spise.

Vurdering af de sensoriske gulvmåtter

Dette sensoriske sæt er yderst velegnet til privat brug i private hjem, men kan helt sikkert også bruges til institutionsbrug og til specialinstitutioner, da der er så mange muligheder for leg og læring i en bred målgruppe og aldersgruppe.

Lige da jeg åbnede kassen med de 4 sensoriske måtter, var jeg ret skeptisk og jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg kunne bruge dem til.

Men nu, efter at have undersøgt dem nærmere og præsenteret dem for mine nysgerrige dagplejebørn, så er min mening en helt anden. Sættet med sansemåtterne er super fint og der er virkelig mange muligheder for en sjov og lærerig leg med pladerne.

Børnene viser stadig stor interesse for sættet og det var derfor ikke bare da det lige var ankommet, at det var spændende, men interessen er der fortsat - hvilket for mig er et stort plus, da legetøj skal blive ved med at fange børnenes interesse og give mulighed for at udforske det med forskellige kreative ideer og ikke bare lægges væk efter brug en enkelt gang -

Her tager vi stadig måtterne i brug ofte, og børnene nyder også ligeså meget en stille stund ved bordet hvor de sidder ligeså stille og trykker på pladerne, samtidig med at de lige får lidt ro i kroppen.

Sættets gode og slidstærke kvalitet er selvfølgelig også et stort plus.

Jeg behøver ikke være bekymret for, om børnene nemt kan lave hul på pladerne hvis de fx. taber et stykke legetøj derpå, for det er ikke noget man bare lige kan gøre.

Jeg vil bestemt anbefale sansemåtterne! Både til privat brug, men aldeles også til dagplejere, vuggestuer, børnehaver og specialinstitutioner!

- Sarah Grønbæk

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjStimove

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen