Switchback Racetrack kuglebane anmeldelse
Produktet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 18 mdr | Mærke: Little Tikes | Materiale: Træ | Mål: 40 x 15 x 30 cm| Antal: 1 stk med 3 biler

"De tre Cozy biler indbyder til leg, hvor flere børn leger sammen, og på den måde styrker de sociale kompetencer, turtagning og rollelege. Sættet er også oplagt til at udvide barnets ordforråd, dette kan bl.a. gøres ved at snakke om de mange farver og på den måde lære barnet at benævne og kende forskel på de forskellige farver. Ordforrådet kan også udvikles ved at tale om bilerne eller tale om den leg barnet finder på. Denne racerbane med ramperne fylder ikke så meget, så barnet behøver ikke meget plads for at lege med dette sæt. Man kan nemt sidde i sofaen eller på gulvet og sende de flotte biler afsted ned igennem banen..."

En anmeldelse af Switchback Racetrack kuglebane

Dyt dyyyt!!! Først kører den røde/gule bil, derefter kører den grønne og til sidst den lyserøde.

Dyyyttt dyyyt!! Pas på bilerne ikke kører sammen på vej ned af ramperne.

Se lige den her vildt seje og flotte bane, hvor bilerne kan køre i fuld fart efter hinanden ned af de fire ramper igen og igen.

Vores lille familie har haft den store glæde af at teste Switchback Racetrack kuglebane med de 3 flotte farverige biler. Vores familie består af mor Carina på 32 år, storebror Marcus på 15 år og lillebror Villads som er født i december 2019. Jeg kan rigtig godt lide at teste legetøj, for på den måde at finde ud af hvad de forskellige ting indeholder, hvordan kvaliteten er og hvordan det kan leges med.

Jeg er super kreativ og ser ofte muligheder frem for begrænsninger. Jeg kan derfor ofte finde på nye, sjove og lærerige måder, man kan bruge sit legetøj på. Min lille søn Villads, elsker at lege og lære og han er meget nysgerrig.

Han vil ligesom mange andre børn, gerne undersøge tingene på alle tænkelige måde, lige fra at bide i det, kaste med det og slå til det.

Det legetøj jeg præsenterer for Villads, skal være i en god, sikker og holdbar kvalitet og det må selvfølgelig ikke indeholde en masse giftige materialer.

Villads og jeg har undersøgt denne bane nærmere.

Sættet henvender sig mest til børn fra 18 måneder og opefter, så hvis mindre børn som Villads gerne vil lege med det, bør de være under opsyn fra en voksen.

Både drenge og piger kan få glæde af bilerne og af at opleve hvordan tyngdekraften sender bilerne igennem banen, ned af ramperne.

Sættet består af tre Cozy biler med glade ansigter og flotte klare farver. Den første bil er gul og rød (som den mest kendte Cozy bil), anden bil er lysegrøn og mørkegrøn og tredje bil er lyserød og pink.

Alle tre biler har sorte hjul. Hjulene er lidt bredere end hjulene normalt er på biler, men det er for at bilerne kører godt og sikkert ned af ramperne.

Banen som bilerne skal køre ned af, er sort- og hvidternet, derud over er der fire ramper under hinanden, så bilerne kører fra rampe til rampe.

Den øverste rampe er gul, den næste er grøn, den tredje er blå og nederste og sidste rampe er rød.

Barnet sætter bare bilerne på den øverste rampe, så kører de selv ned af rampen og videre fra rampe til rampe indtil de er igennem banen, barnet kan så løfte Cozy bilerne op til start igen.

Den seje bane med de mange flotte farver, vil med det samme fange interessen hos det nysgerrige barn.

Barnet vil styrke sin finmotorik og hånd-øje-koordination, ved at sende bilerne igennem banen og ned af de mange stejle ramper.

Fantasien og nysgerrigheden vil også blive styrket ved at barnet udforsker sættet og finder på en sjov leg med bilerne.

Indbyder til leg & læring

De tre Cozy biler indbyder til leg, hvor flere børn leger sammen, og på den måde styrker de sociale kompetencer, turtagning og rollelege.

Sættet er også oplagt til at udvide barnets ordforråd, dette kan bl.a. gøres ved at snakke om de mange farver og på den måde lære barnet at benævne og kende forskel på de forskellige farver.

Ordforrådet kan også udvikles ved at tale om bilerne eller tale om den leg barnet finder på.

Denne racerbane med ramperne fylder ikke så meget, så barnet behøver ikke meget plads for at lege med dette sæt. Man kan nemt sidde i sofaen eller på gulvet og sende de flotte biler afsted ned igennem banen.

Little Tikes

Den super seje bane og de tre Cozy biler er produceret og designet af Little Tikes.

Little Tikes Company blev grundlagt i 1969 i Hudson, Ohio.

Virksomheden er kendt for at lave både indendørs og udendørs legetøj i virkelig høj kvalitet. Med mere end 50 års erfaring med at producerer legetøj, så ved de virkelig hvad børn gerne vil lege med og hvad der fanger deres interesse og nysgerrighed.

Populære hos store & små

Herhjemme er det en meget populær bane, både for Villads, men også for familiens og venners børn, som vi nogle gange får på besøg.

Min kusines søn Theis på 4 år, viste interesse for denne racerbane med det samme han så den.

Han forsøgte at få alle tre biler til at køre lige bagved hinanden. Det er dog desværre ikke en mulighed, for så kører de galt, når de skal fra den ene rampe til den anden.

Man er derfor nødt til at sende bilerne afsted med et lille mellemrum.

Theis synes også det var sjovt, når bilerne kørte galt, så derfor gav han ikke bare lige op. Han ville få bilerne til at køre ned lige bagved hinanden.

Han forsøgte flere gange, i håb om at det til sidst lykkes. Men det gjorde det ikke.

Han sad længe og legede med bilerne, han syntes hel sikkert, at det var sjovt at se bilerne suse fra rampe til rampe.

Bilerne har specielle hjul for at kunne køre på ramperne, så derfor kan de ikke køre ret godt på gulvet.

Villads har selvfølgelig også leget med dette sæt. Han er også meget optaget af bilerne, men han har svært ved, selv at sende dem ned af rampen, men han er også kun lige blevet 9 måneder gammel.

Når jeg hjælper ham med at sende bilerne afsted ned af ramperne, så griner Villads rigtig meget.

Når bilerne er kørt igennem banen, så forsøger Villads selv at sende bilerne igennem banen igen, men han kan ikke sætte dem rigtigt.

Han sidder derfor spændt og kigger og venter på, at jeg sender bilerne afsted.

Hvis man lader bilerne stå for enden af banen, når de er kommet igennem den, så vil bil to og tre kører ind i hinanden og på den måde skubbe den første bil ud over kanten på den sidste rampe.

Om det er de mange farver eller de velkendte Cozy biler der fanger interessen, det ved jeg ikke. Men populært er det ihvertfald!

Sættet kan hel sikkert blive lige så populært hjemme hos jer, da jeres barn også ville elske at sende bilerne afsted ned af ramperne.

Jeg vil derfor give Switchback Racetrack kuglebane fra Little Tikes, de varmeste anbefalinger med herfra.

Så er I klar til en sjov leg med fart over feltet, så må I altså bare eje denne bane.

- Carina Lund

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjLittle tikes

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen