Send e-mail

[email protected]

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Tag-arkiv

HINT GO spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 15 år | Spillere: For 4 eller flere deltagere | Spilletid: Ca. 45-60 min | Mærke: Bezzerwizzer / Asmodee | Antal: 1 stk ‘TO-GO’ æske.

“Det er meget smart tænkt, at selve beholderen er spillepladen og alt indhold passer fint inde i den. Ligeledes er det rart, at de har lavet tegnepladen så stor og bare gjort den foldbar, så den fylder mindre i beholderen. Generelt virker det meget gennemtænkt og man har fundet nogle gode løsninger. Man kan faktisk spille spillet fuldstændig som i den originale udgave, selvom den fylder markant mindre”

En spilanmeldelse af HINT GO

For snart 10 år siden kom HINT (den hvide) på hylderne i butikkerne for første gang og der er blevet solgt over 500.000 millioner eksemplarer af det. Sidenhen er der lavet en ny rød udgave, en juniorudgave og nu altså også en rejseudgave.

Rejseudgaven er baseret på den originale hvide udgave, som bl.a. vandt årets voksenspil i 2014 – fuldt fortjent!

Spillet er i en lille rund beholder, som er ca. 15 cm høj og 12 cm i diameter. Indeni gemmer der sig en sammenfoldet tegneplade, 2 spillebrikker, tegnepen, timeglas (90 sek.), 150 kort og spillevejledning.

Når man har taget tingene ud af beholderen, sætter man låget på igen og dette fungerer nu som ”spilleplade”. De to spillebrikker kan sættes fast på kanten af låget, hvor der er markeret i alt 26 spillefelter (ekskl. startfeltet). Ligesom på det originale HINT er der 5 felter til kortene, hvoraf de sidste to er markeret med ”+1” ikoner.

Låget er lavet således at den blå/grønne plastikdel kan drejes rundt, så kortene skifter plads, efterhånden som man spiller. Der er lavet en lille slids i plastikken, så man kan sætte kortene fast deri.

Spillevejledningen er overskuelig og nem at forstå – også hvis man aldrig har spillet HINT før.
På forsiden står der, at man bare skal dele sig ind i to hold og springe direkte ud i det ved at følge de 7 punkter beskrevet derpå. Så det er faktisk så simpelt, at man ikke behøver læse hele spillevejledningen, før man starter.

Selve spillet

Spillerne inddeles i to hold og spillebrikkerne sættes fast på toppen af låget på startfeltet. Man kan være ligeså mange på hvert hold, som man vil.  (Vi var 4 på det ene hold og 5 på det andet hold)
Så skal der sættes 3 kort fast i hjulet og yngste hold starter.

Det aktive hold vælger, hvilket af de 3 kort, de vil have og hvem, der skal være ”hinter”.
Hinteren læser kortet og timeglasset vendes. Nu skal han/hun forsøge at få sit hold til at gætte så mange som muligt af de 5 ord på kortet, inden tiden løber ud. I toppen af kortet er ”det forbudte objekt”. Dette er et rødt ord, som holdet IKKE må sige.

For hvert rigtig gættet ord får holdet 1 point, men kommer de til at sige det røde ord, får de 2 strafpoint.

Når tiden er løbet ud, må modstanderholdet forsøge at gætte et af de 5 ord, som det aktive hold ikke gættede (hvis der er nogen tilbage) eller det røde ord. Hvis de gætter et af de 5 ”lovlige” ord, får de 1 point. Hvis de gætter det røde ord, får de 2 point.

Når alle er færdige med at gætte, rykkes spillebrikkerne ligeså mange felter som antallet af point, der blev uddelt.

Herefter drejer man hjulet en gang til højre, og sætter et nyt kort ind, hvor pilen er. Efterhånden som hjulet drejes rundt, kan kortene komme til at sidde ud for +1 felterne. Hvis man tager et kort, som er på et sådan felt, får man automatisk 1 bonuspoint.

Hvis der sidder et kort på det blå +1 felt, når det er ens tur, er man tvunget til at tage dette kort, da kortene ikke må fortsætte videre rundt.

Kortene er markeret med enten ”tegne”, ”mime”, ”nynne” eller ”tale” samt en kategori. Det viser, hvorledes man skal hinte og indenfor hvilket område/felt.

Hvis man skal tegne, bruger man den medfølgende tegneplade og tegnepen uden at gestikulere eller sige noget. På nynnekort skal man nynne, fløjte eller synge ”lalala”. Ved mimekort må man bruge hele sin krop på at gestikulere, men må ikke sige noget eller bruge remedier.

Tager man et kort med tale, må man snakke, forklare og beskrive men ikke gestikulere. Man må ikke sige ordene på kortet, rime eller oversætte til et andet sprog. Dog må man gerne fortælle, hvis ordet skal siges på et andet sprog uden at sige selve ordet.

Når et hold kommer ind på opløbsstrækningen, der er markeret med blå/grønne felter, er det modstanderholdet, der bestemmer, hvilket kort holdet skal tage. Hvis der sidder et kort på det blå +1 felt, skal de dog tage dette uanset hvad. Vinderen er det hold, som først når i mål – dog har begge hold ret til lige mange ture.

Det betyder, at man kan komme ud for, at begge hold kommer i mål indenfor det samme antal ture. I det tilfælde trækker begge hold et kort fra kortbunken, som de skal hinte og gætte hver især. Modstanderholdet må stadig gætte, når tiden er løbet ud som normalt. Holdet, som fik flest point, efter denne ekstrarunde har vundet. Står det stadig lige efter ekstrarunden, fortsætter man med ekstrarunder indtil der er fundet en vinder.

Vores vurdering

HINT GO er bygget op ligesom det originale hvide HINT, så på den måde er der ikke noget nyt i det. Det er egentlig meget rart, for det er i sig selv et spil, som er rigtig godt. Hvorfor pille ved noget, der virker?
HINT GO er netop bare en miniudgave, som gør det nemt at tage med overalt. Det er måske lidt stort at have med i en inderlomme, men vil kunne være i langt de fleste dametasker uden problemer.

Det er meget smart tænkt, at selve beholderen er spillepladen og alt indhold passer fint inde i den.
Ligeledes er det rart, at de har lavet tegnepladen så stor og bare gjort den foldbar, så den fylder mindre i beholderen. Generelt virker det meget gennemtænkt og man har fundet nogle gode løsninger.
Man kan faktisk spille spillet fuldstændig som i den originale udgave, selvom den fylder markant mindre.

Det er gode kort/kategorier, som er afbalanceret i sværhedsgrad og de er up-to-date.
Hvis jeg skal forsøge at finde en ulempe ved HINT GO, så er det antallet af kort. Der er faktisk plads til flere kort i beholderen og med ”kun” 150 kort, kommer man måske lidt hurtigt igennem. Vi brugte 13 kort på det spil, hvor vi var 9 spillere og vi havde flere kort, hvor vi fik alle 5 ord. Det vil sige, at der måske er til omkring 10 spil, før man er kommet igennem alle kortene. Hvis nu det var et middelmådigt spil, eller denne rejseudgave ikke fungerede særlig godt, så ville det ikke gøre så meget. Men HINT GO fungerer bare rigtig godt, så 10 spil kan man hurtigt komme op på.

Når det er sagt, så kan man faktisk selv løse ”problemet”. For det første er der mulighed for, at man kan lave sine helt egne kort på hjemmesiden hint.bezzerwizzer.dk.

Så kan man fx tilpasse dem til selskabet, hvis det er en særlig lejlighed eller bare for sjov.
Har man det originale hvide HINT, kan man også låne/bytte kort derfra, da kortene i HINT GO og det almindelige HINT er ens udformet.

Så når alt kommer til alt, så kan jeg faktisk ikke rigtig finde nogen ulemper ved HINT GO. Det er bare et knaldgodt spil, og det fungerer også helt perfekt i denne rejseudgave.

Denne lille udgave fungerer faktisk så godt, at den kan bruges i stedet for det originale HINT. Så skal man bare selv sørge for at lave flere kort, når man løber tør.

– Joan Frederiksen

Læs også spilanmeldelsen af Hint Junior

Læs også spilanmeldelsen af Det Røde Hint selskabsspil

Læs også spilanmeldelsen af Bezzerwizzer Familie


Mr. Wolf spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Materiale: Pap | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Spilletid: Ca. 15 – 30 min | Antal: 1 spil i æske.

“Hvor er det sjovt at skulle samarbejde sammen store som små, og sørge for at alle omkring bordet bliver hørt. Vores samarbejde i spillet har virkelig styrket Mateo, og at han kan lære hvordan det er at samarbejde i så ung en alder – er et kæmpe plus. Mr. Wolf er et ekstremt børnevenligt spil, hvor barnet igennem spillet møder dyr som barnet sikkert har fået læst historier om og sunget sange omkring. Vi er rigtig glade for Mr. Wolf spillet herhjemme, og kategorien samarbejdsspil er bestemt noget vi vil spille mere af i fremtiden”

En spilanmeldelse af Mr. Wolf

Vi nyder at spille forskellige brætspil med vores søn, Mateo, der er 3 ½ år gammel. Mateo elsker at finde forskellige spil frem fra vores spil reol, som alle byder på vidt forskellige genre. Vi elsker at blive klogere og lære vigtige færdigheder gennem læringsspil, og så elsker vi underholdningen i spil hvor man bare kan læne sig tilbage og glemme alt om hverdagens stress.

Mr. Wolf spillet fra Asmodee er dog en helt anden genre, det er nemlig et samarbejdsspil. Vi var derfor rigtig spændte på at stifte bekendtskab med denne genre af spil, og vi glædede os til at se hvad der ventede os. Indledningen til spillet fangede vores interesse med det samme, og lyder sådan her:

Mr. Wolf sniger sig gennem skoven. Skynd jer, vi må hurtigt hjem, advarer et af dyrene fra gården. Det er nu vores opgave – i fællesskab – at bringe alle dyrene sikkert hjem til den rigtig stald, før Mr. Wolf når enden af stien!

Lad os gå i gang med at kigge nærmere på det interessante børnespil!

Det praktiske om Mr. Wolf spillet fra Asmodee

Mr. Wolf spillet er anbefalet fra + 4 år, og er for 1-4 deltagere. Elementerne i spillet er produceret i pap og træ, og der følger en god spillevejledning med til spillet. Vi bruger i gennemsnit 20 minutter på hvert spil, og vi spiller som minimum gerne 2 spil af gangen.

Dette får du med i spillet:

● 28 dyrebrikker
● 16 staldbrikker (8 brikker med 2 dyr på mørk baggrund og 8 brikker med 3 dyr på lys baggrund)
● 4 stalde i 3d
● 1 Mr. Wolf i træ
● 1 spilleplade
● 1 spillevejledning

Spilæsken er ekstrem farverig, og der er meget fokus på Mr. Wolf. Illustrationerne på spilæsken giver et godt indtryk af, hvad spillet går ud på. Det er en kæmpe fordel at man kan bruge selve spilæsken som “underlag” til sit spil, og at spillepladen passer så godt i spilæsken. I bunden af spilæsken er der 4 lige store rum til opbevaring af de forskellige
elementer som kan benyttes, når spillet er slut og skal tilbage på spil reolen.

Mr. Wolf har vundet prisen som årets børnespil i Frankrig tilbage i 2019, og så er spillet blevet nomineret som årets børnespil i Danmark 2021 af Guldbrikken.

Sådan spiller man Mr. Wolf spillet fra Asmodee

Det er super nemt at gøre spillet klar, og det tager ikke mange minutter. Spillepladen passer ned i spilæsken, og herefter placeres de forskellige brikker rundt omkring på marken. Det er vigtigt at blomsterne placeres tilfældigt. På bagsiden af blomsterne er der enten et billede af et bondegårdsdyr eller Mr. Wolf. De 4 stalde stilles for enden af spillepladen, og der lægges en staldbrik på hver stald. På staldbrikken er der billeder af to eller tre bondegårdsdyr. Mr.
Wolf figuren placeres på den første sten på stien.

I er nu klar til at spille, og den yngste deltager starter. Deltageren skal vende en af de mange brikker på marken. Hvis brikken viser et bondegårdsdyr skal brikken placeres i den stald, hvor bondegårdsdyret bor, og hvis dyret bor i flere af staldene vælger deltageren selv hvilken stald dyret placeres i. Hvis et staldkort viser et billede af én gris og ét får, er det ét af hvert dyr der skal placeres i stalden. Det er altså ikke tilladt at fylde stalden op med så mange får og grise som man vil. Det er derfor vigtigt hele tiden at huske på hvor og hvor mange dyr der er i hver stald. Det er ikke tilladt at kigge i staldene før spillet er slut, og hvis alle deltagere mener en stald er fuld, vendes staldkortet.

Det er også muligt at vende en brik på marken med et billede af Mr. Wolf. Hvis dette sker, skal Mr. Wolf rykke ét skridt frem på stien, og er tættere på marken og de lækre bondegårdsdyr. Hvis Mr. Wolf når hele vejen hen til marken er spillet tabt.

Når alle deltagerne mener at alle staldene er fyldte er spillet slut. Hvis staldene mangler bondegårdsdyr, ikke er fyldt korrekt – eller er overfyldte, har deltagerne tabt og Mr. Wolf har vundet.

Det er altså rigtigt vigtigt at samarbejde på tværs af spillet, og hurtigt kan hukommelsen volde én en smule problemer.

I kan også vælge at spille spillet på tre anderledes måder:

● 3 i en stald!

Deltagerne følger spillets almindelige regler, men i stedet for at bruge staldkortene med 2 dyr på – bruges staldkortene med 3 dyr på.

● Sjov på gården

Deltagerne følger spillets almindelige regler, men i stedet for kun at bruge staldkort med 2 eller 3 dyr på – blandes staldkortene – så der både er stalde med 2 og 3 dyr i samme spil.

● Den ensomme bondemand

Dette spil er for 1 deltager, og går ud på at man i samarbejde med sig selv, skal huske – og bevare koncentrationen – så man forhåbentligt holder Mr. Wolf væk fra de uskyldige bondegårdsdyr.

Vores oplevelse med Mr. Wolf spillet fra Asmodee

Mateo fik hurtigt sat hele spillet op, og vi blev hurtigt positivt overraskede over den høje kvalitet og den flotte grafik rundt omkring på spillepladen. Alle brikkerne skulle først prikkes ud af et stort ark, og det fik Mateo meget sjov ud af. Vi begyndte herefter at sætte staldene på deres pladser, og så placerede vi de søde blomster brikker rundt omkring på den store mark.

Mateo trak den første brik, og kunne meget hurtigt placere bondegårdsdyret i den rigtige stald. Da vi begyndte at have vendt mange brikker blev vi meget i tvivl om hvilke stalde der var helt fyldte, og vi var også meget uenige hele vejen igennem spillet. Det er virkelig en sjov udfordring, og her kan man som forældre bestemt ikke “bare” være med, det kræver virkelig koncentration!

Vi spillede en masse runder, og hver gang vi fik vendt en brik med Mr. Wolf under, gav det et lille sus i maven. Vi var flere gange uenige om hvornår vi skulle slutte spillet, men de første mange spil gik sejren til Mr. Wolf.

Efter flere forsøg begyndte vi alle sammen at hvile en smule mere i spillet, og stolede på hinanden. Vi valgte far som den der skulle have styr på hvilke og hvor mange dyr der var i staldene. Mateo skulle huske hvor Mr. Wolf brikkerne lå når vi stødte på dem, og mor havde som opgave at holde øje med og sørge for at Mateo og far nu også havde helt styr på deres opgaver..

Vi har sjældent grint og moret os så meget, og vi fandt hurtigt ud af at samarbejdsspil er virkelig givende og udfordrende sammen med de små.

Vores vurdering af Mr. Wolf spillet fra Asmodee

Hvor er det sjovt at skulle samarbejde sammen store som små, og sørge for at alle omkring bordet bliver hørt. Vores samarbejde i spillet har virkelig styrket Mateo, og at han kan lære hvordan det er at samarbejde i så ung en alder – er et kæmpe plus.

Vi er virkelig tilfredse med kvaliteten af alle elementerne i spillet. Der er virkelig tænkt over at gøre alle brikkerne og staldene så slidstærke som overhovedet muligt, og det er virkelig et kæmpe plus da spillet er beregnet til de mindste i hjemmet. Vi kan rigtig godt lide at de fire stalde er lavet i 3d, det giver noget højde på spillepladen og gør spiloplevelsen helt speciel.

Mr. Wolf er et ekstremt børnevenligt spil, hvor barnet igennem spillet møder dyr som barnet sikkert har fået læst historier om og sunget sange omkring. Vi er rigtig glade for Mr. Wolf spillet herhjemme, og kategorien samarbejdsspil er bestemt noget vi vil spille mere af i fremtiden.

– Camilla Jakobsen

Læs også spilanmeldelsen af Dinosaurs: Mystic Island IQ-spil

Læs også spilanmeldelsen af Kitty Kat

Læs også spilanmeldelsen af Happy Birds

Happy Salmon spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: Ca. 10 min | Spillere: For 3 – 6 deltagere | Antal: 1 kortspil i lakse-stofpose

“Selvom Happy Salmon er fra 6 år, er det egentlig mere et selskabsspil end et børnespil i mine øjne – men et selskabsspil, hvor børn også kan være med! Det er eminent som icebreaker, og det er nemt at have med alle vegne (den lille neoprentaske lægger jo nærmest op til det), og spiller man det til familiefesten, vil det helt sikkert få folk til at kigge – og når de har kigget lidt, vil de få lyst til at være med. Børn kan også sagtens spille det med hinanden, så snart de har lært det, for det er virkelig simpelt”

En spilanmeldelse af Happy Salmon

Happy Salmon er et selskabsspil, hvor man kommer hinanden ved – man skal nemlig både give high fives, fistbumps og rende rundt om bordet undervejs, og det hele foregår i et hæsblæsende tempo under massiv råben for at gøre opmærksom på sig selv. Lyder det som noget mærkeligt noget? Det er det også lidt, men læs videre, så skal jeg forklare lidt mere om spillet.

Spillets indhold

I ”æsken” finder man:

  • 72 plastickort (6 sæt á 12 stk)
  • Spilleregler på dansk, svensk, norsk og finsk

”Æsken” selv får en til at trække på smilebåndet allerede inden man kommer i gang med at spille, da det er en lille neoprentaske formet som en fisk – med finner og det hele. Kortene er af plastic (eller i hvert fald plastic-coatede), så de virker til at kunne holde til en del – til gengæld klistrer de helt vildt sammen, når de er nye, men når man lige får skilt dem ad og spillet et par gange, bliver det meget bedre! Men de første par spil, er de lidt besværlige at blande.

Sådan spiller man

Hver deltager får et sæt kort, som de blander – der er 6 sæt, som hver har en farve, så det er nemt at finde ud af. Deltagerne fordeler sig rundt om bordet – det er formålstjenstligt at stå op, og ikke have for mange stole osv. i vejen. Formålet med spillet er, at være den første, der kommer af med alle sine kort.

I hvert sæt er der 12 kort – 3 af hver af 4 forskellige slags kort:

  • High 5
  • Pound it!
  • Switcheroo
  • Happy Salmon

Deltagerne holder deres kort i en bunke, og når spillet starter, må man vende bunken, så man kan se det nederste kort (som nu er øverst). Nu gælder det om at finde en anden deltager, som har det samme kort, og når det lykkes, skal man gøre det, der står på kortet, og herefter må man smide det, så man kan se det næste kort i bunken. Kan man ikke finde nogen, der har samme kort som en selv, må man putte det i bunden af bunken, og prøve med det næste kort.

Måden man i praksis finder en deltager med samme kort som en selv, er simpelthen at man i bedste avissælger-stil siger højt hvilket kort man har, og prøver at finde en, der står og siger det samme som en selv. Jo flere deltagere, jo større sandsynlighed er der selvfølgelig for at finde en med samme kort, men jo flere er der også, der snakker i munden på hinanden!

De ting man skal gøre, når man finder en makker, er:

  • High 5: Give high 5 til hinanden (okay, den gav nok sig selv…)
  • Pound it: Lave ”fist-bump” med hinanden, som fiskene på kortet viser
  • Switcheroo: Bytte plads (deraf det smarte med at stå op, og ikke have stole i vejen!)
  • Happy Salmon: Lave ”fiske-hilsen” med hinanden, hvor man klapper hinanden på armene som om man havde finner… (jeps, det er lige så fjollet som det lyder)

Som tidligere nævnt gælder det i al sin enkelthed om at være den første, der kommer af med alle sine kort.

Højt tempo for alle aldre

Happy Salmon er kaos! Når først der bliver sagt start, udbryder der et virvar af råben og folk, der laver high fives og fist bumps ind over bordet, samt løber rundt og bytter plads – og det er skidesjovt. En skreven anmeldelse yder ikke rigtigt spillet retfærdighed, det skal prøves. Man kan evt. se denne video, hvor man kan se et spil (de starter med at spille ca. 2:20 inde i videoen, de første minutter forklarer de reglerne).

Selvom reglerne er på dansk, er kortene ikke oversat, så det er engelske udtryk, der står på dem. Det var ikke noget problem for os overhovedet, da vores Marie, der går i 0. klasse, ikke læser kortene alligevel, men ser hvad fiskene gør på billederne, så vi aftalte bare hvad man skulle sige ved de forskellige kort.

Det gav dog en smule forvirring hos os voksne i det første spil, da vi ikke brugte det, der stod på alle kortene – ”pound it” blev til ”knuckles” (det kaldte Marie det i forvejen) og ”Switcheroo” blev til ”bytte plads”.

High Five vidste hun godt hvad var, så den holdt vi fast i, og Happy Salmon fik også lov at beholde sit navn. Man kan også spille det uden lyd, og kun lave fagter, men jeg synes personligt at det fjerner en smule af det sjove. Marie fangede reglerne med det samme, og kunne sagtens finde ud af hvad man skulle ved de forskellige kort, så aldersangivelsen på de 6 år, vil jeg mene passer helt fint. Det er dermed et selskabsspil for alle aldre, og vi har spillet det med et spænd på 60 år mellem yngste og ældste deltager

Vores mening om Happy Salmon

Selvom Happy Salmon virker noget fjollet (og det er det også!), så er det sjovt! Man skal dog være indstillet på det, for det er kun sjovt, hvis man lever sig ordentligt ind i det.

Happy Salmon er sjovere jo flere man er – man kan sagtens spille det med 3 deltagere, men man vil meget oftere lægge kort i bunden af bunken, fordi man står med 3 forskellige kort. Med 6 deltagere, er der hele tiden nogle, der har det samme, og hvis der er 3 med det samme kort, er det om at gøre opmærksom på sig selv, så man ikke er den, der trækker det korteste strå.

Hvis man har 2 spil, kan man også gøre det endnu mere kaotisk, og spille med op til 12 deltagere, da antallet af deltagere, kun begrænses af antallet af kort – det vil ikke være noget problem at nogle har samme farve kort (det vil dog måske tage lidt længere tid at samle et sæt, når man samler kortene sammen igen, da man skal se efter, at man ikke får taget mere end 3 af hver slags kort).

En runde tager kun et par minutter, så man tager det ikke lige frem for at spille ét spil. Det er lynhurtigt at gøre klar til en ny runde, hver deltager skal bare finde kortene i sin farve i den store bunke på bordet, og det passer helt fint med at man lige får pusten mellem hver runde.

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Cupcake Academy

Læs også spilanmeldelsen af Candy Monster

Læs også spilanmeldelsen af Magilabyrinten

7 Wonders udvidelserne spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spillere: For 3- 7 deltagere | Spilletid: Ca. 40 min | Regelsprog: Nordisk udgave med danske regler!

“Hvis man gerne vil have lidt variation til 7 Wonders, er det jo oplagt at anskaffe sig en eller flere af udvidelserne, men skal man så have dem alle sammen? Ikke nødvendigvis, men hvad skal man så vælge?”

En spilanmeldelse af 7 Wonders udvidelserne

Jeg har tidligere her på bloggen fået lov at anmelde den nye version af 7 Wonders, som blev udgivet i forbindelse med spillets 10 års jubilæum i 2020. Selvom jeg egentlig ikke synes at 7 Wonders har tendens til at blive ensformigt, da der er så mange forskellige veje man kan gå, findes der alligevel flere udvidelser til det, som selvfølgelig også er opdateret til den nye version, og de er nu endelig kommet på dansk.

Der er 3 udvidelser til den nye version, selvom der var 4 til den gamle version, da den der hedder Babel, åbenbart ikke var populær nok til at blive fornyet. Til gengæld har jeg læst mig frem til at man godt kan bruge den gamle Babel til den nye version af grundspillet, men jeg har ikke prøvet.

De 3 udvidelser er lavet sådan, at man kan spille med en eller flere ad gangen. Vi har prøvet både at spille med dem enkeltvis og kombineret, og det fungerer rigtigt fint på begge måder.

I beskrivelserne af udvidelserne går jeg ud fra at man kender grundspillet – hvis ikke, kan du læse en anmeldelse af det her (første udgave) eller her (den nye udgave), og så kan du vende tilbage når du har prøvet det – eller du kan bare læse videre, og se om du får noget ud af det.

I modsætning til min anmeldelse af grundspillet, kommer jeg ikke ind på forskelle mellem den gamle og den nye udgave, da jeg ikke har prøvet de gamle udvidelser.

Leaders

Leaders var oprindeligt den første udvidelse, og tilføjer en række ledere (surprise…), der kan hjælpe med at styre ens strategi lidt.

Leaders indeholder:

  • 2 nye vidundere
  • 55 kort med ledere
  • Nogle ekstra mønter med værdien 6
  • En ny scoreblok med felter til de nye ting
  • Spilleregler og 3 referencekort i hvert nordisk sprog

Indholdet i Leaders udvidelsen fylder ikke alverden, så man kan nok få plads til det i kassen til grundspillet uden at modificere den alt for meget. Jeg har dog ikke prøvet, for da jeg fik alle 3 udvidelser samtidig, investerede jeg i et ”insert”, altså en samling små æsker, der passer ned i kassen, der giver plads til alle 3 udvidelser i kassen sammen med grundspillet, for at spare lidt plads i reolen.

En enkelt ting man kan undre sig over, som for øvrigt gælder både grundspillet og alle 3 udvidelser, er hvorfor man ikke har smidt lidt flere af referencekortene i, som beskriver de nye effekter. Der er 3 af dem, og man kan spille op til 7 spillere… Selvfølgelig kan de ligge mellem spillerne, så man kan se sammen, men kortene har tekst på begge sider, så man må vente på hinanden, hvis det man vil se, er på hver sin side… Dette bliver selvfølgelig mindre udtalt jo flere gange man spiller, fordi man lærer ikonerne at kende, men det havde ikke kostet meget at lave 5 eller endda 7 referencekort. Når det nu er en nordisk version, så der er flere sprog med, kan man dog tage de norske og/eller svenske med, så kan alle få, hvis folk er okay med norsk/svensk.

Hvad tilføjer Leaders?

Leaders tilføjer ikke voldsomt meget, og derfor er det en udvidelse, der er nem at tilføje. Under opsætningen af spillet får hver spiller 4 lederkort, og så kører man en draft af lederne (vælg 1, send resten videre, vælg 1 fra den nye hånd, send resten videre osv.) så hver spiller har 4 ledere, bare ikke de samme 4 man fik fra start.

I starten af hver alder, tilføjes der så en ”rekrutteringsfase”, hvor alle vælger et af sine lederkort, og spiller det. Man kan spille det på samme måde som et almindeligt alder-kort: 1) Betale prisen og lægge det foran sig for at få kortets effekt; 2) bruge kortet til at bygge et stadie af sit vidunder; eller 3) sælge det for 3 mønter. Når man valgt sin leder i 3. alder, lægger man den sidste tilbage i æsken – man har kun 4, for at have nogle at vælge imellem til sidst. Herefter spilles hver alder helt som normalt.

Der er også 2 nye vidundere med, som på hver sin måde udnytter leder-kortene, og dem kan man selvfølgelig så kun have med, hvis man spiller med udvidelsen.

Vores mening om Leaders

Vi var lidt i tvivl, om rekrutteringsfasen i starten af hver alder sker før eller efter, man har fået sine kort til den alder – det kan jo godt gøre en forskel. Det fremgår ikke 100% tydeligt af reglerne, men vi kom frem til at det måtte være før alder-kortene bliver delt ud. Så længe man er enige, kan man jo dog gøre som man vil.

Vi synes at Leaders er en fin udvidelse – den er nem at putte på, selv for folk der ikke har spillet ret meget 7 Wonders, da det eneste nye, der tilføjes, er draften af ledere, samt at spille en af sine ledere inden hver alder. Herefter kører hver alder fuldstændigt som normalt. Dermed kan man sagtens lære nye spillere at spille 7 Wonders inklusiv Leaders, man behøver ikke at vente til de kender grundspillet.

En del af lederne kan bruges lidt til at definere ens strategi – hvis man f.eks. får Nero eller Cæsar, er det måske værd at gå efter noget militærmagt, hvor hvis man får den, der giver ekstra sejrspoint for sæt af videnskabelige symboler, er det nok mere grønne kort, man skal gå efter.

Det svære ligger i at få draftet 4 ledere, der fungerer godt sammen – det duer nok ikke både at skulle gå hårdt efter grønne, røde og blå kort, for man får jo trods alt kun 18 kort i hele spillet, og man skal jo også have lidt ressourcer at købe dem for… Derfor er der alligevel indhold i Leaders, så selvom det virker som en lille tilføjelse til spillet, så den er godkendt herfra.

Cities

Cities var den 2. udvidelse, der blev udgivet til den gamle version, og her tilføjes en ny type kort til de 3 aldre. Den tilføjer ligesom Leaders ikke mange nye regler, mest nye kort-effekter.

Cities indeholder:

  • 2 nye vidundere
  • 42 alder-kort med en ny farve (sort) (14 pr. alder)
  • Diplomatibrikker, gældsbrikker og nogle ekstra mønter
  • Pointblok med plads til de nye ting
  • Spilleregler og referencekort

Der er ikke så meget at sige om komponenterne – de er ligesom i grundspillet i kraftigt pap, og bagsiden af alder-kortene matcher selvfølgelig grundspillet, så man ikke kan se om det er nye kort, folk har på hånden. Derfor kan man heller ikke bruge udvidelsen til den gamle version af spillet (eller omvendt), da kortene har ændret design.

Hvad tilføjer Cities?

Udvidelsen tilføjer en ny slags alder-kort, nemlig by-kort, som er sorte. Der er 14 til hver alder, og under opsætningen trækker man bykort til hver alder svarende til antallet af spillere, som bliver tilføjet de forskellige aldre, hvilket giver en ekstra runde, da man ikke tager nogle af kortene fra grundspillet ud.

Der er egentlig ikke mange nye regler i Cities, udover en masse effekter på kortene, som man ikke har set før. Derfor kommer man nok til at bruge referencearket flittigt de første par gange. De to nye effekter, der giver mest nyt til spillet, er nok diplomati og gæld.

Diplomati er noget man kan få igennem nogle af de nye kort samt et af de nye vidundere. Hvis man får en diplomatibrik, deltager man ikke i militærkonflikter i den pågældende alder – faktisk fungerer det lidt som om at man slet ikke er der, når der skal udkæmpes konflikter, for de to, der sidder på hver side af en, skal så have en militærkonflikt med hinanden i stedet.

Andre af de nye kort, gør at alle andre spillere mister mønter. Hvis man ikke har mønter nok at miste, får man en gældsbrik for hver mønt man ikke kan betale, som gælder som minuspoint ved spillets afslutning.

Cities udvidelsen tilføjer også muligheden for at spille i hold á 2 personer, hvis man er et lige antal spillere.

Vores mening om Cities

Vi blev hurtigt glade for Cities udvidelsen. Fordi den basalt set bare giver nogle nye kort, som giver en ekstra runde i hver alder, er den super nem at tilføje, og man kan sagtens lære nye spillere at spille 7 Wonders med Cities udvidelsen, da nye spillere alligevel skal slå alle effekterne fra grundspillet op i referencekortet, så hvad betyder lidt flere forskellige.

Fordi der er flere bykort, end man skal bruge i et spil, bliver det ikke de samme kort, der kommer med hver gang, og det giver noget variation og uforudsigelighed, hvor de eneste kort, der varierer i grundspillet, er de lilla (guilds). Man kan derfor ikke helt satse på at få diplomatibrikker, og så lade være med at købe militærkort, fordi man ikke ved om kortene med diplomatibrikker er med i spillet eller ej.

Gæld er også en fed ny tilføjelse. Mange spillere (jeg selv inklusiv) ligger ofte tæt på fattigdomsgrænsen, og det er blevet lidt farligt, da det nu kan give minuspoint, hvis nogen spiller et kort, hvor man skal miste mønter. Man kan modsat også vælge at tage gældsbrikker frivilligt, selvom man har penge nok, hvis man f.eks. ikke vil mangle næste tur, hvor man måske skal bruge dem på at købe ressourcer, man ikke selv har.

Holdspillet er også en rigtig fed ny tilføjelse. I holdspillet må man gerne vise sine kort til medspilleren, så man kan planlægge hvad spilleren, der sidder som nr. 2 i spillerrækkefølgen, skal købe i den efterfølgende tur. Det giver et helt andet spil, når man kan samarbejde om hvilke kort man skal vælge, og det kan jeg godt lide. Man skal dog være forberedt på, at det forlænger spillet væsentligt, fordi der kommer en masse samtale ind, som ikke er der, når man bare skal vælge et kort til sig selv, og så sende resten af hånden videre.

Alt i alt en rigtig god udvidelse, som jeg tænker at vi nærmest altid vil have med.

Armada

Armada er den tredje og sidste udvidelse, og kom oprindeligt et par år efter de to andre. Nu skal vi til at have skibsværfter og flådekampe med i spillet!

Armada indeholder:

  • 7 Skibsværfter med tilhørende flådefigurer
  • 1 nyt vidunder
  • Nye alder-kort (Armada-kort) og nogle Ø-kort
  • Diverse papbrikker, der skal bruges til de nye ting
  • Pointblok med plads til de nye ting
  • Spilleregler og referencekort

Kort og de forskellige papbrikker er helt som vi kender dem fra grundspillet. Det nye er 7 ”skibsværfter”, som er nogle papplader ca. på størrelse med vidunderne, hvor man skal sætte nogle små plasticskibe i. Vores buede en smule da de kom ud af kassen, men rettede sig fint ud efter at have ligget lidt under nogle bøger.

Hvad tilføjer Armada?

I Armada skal vi til søs! Vi skal udforske øer og udkæmpe flådekampe, og vi skal se om vi kan få nogle ekstra goder fra vores skibsværft.

Den største og mest synlige tilføjelse i Armada, er skibsværftet. Skibsværftet er en plade på størrelse med vidunderne, hvor man sætter små plasticskibe i, som man så skal flytte frem. På sin plade har man et rødt, et gult, et blåt og et grønt skib, og man må så flytte et skib frem på skibsværftet, når man spiller et kort i den pågældende farve. Det koster dog noget hver gang man flytter et skib frem, så man skal have råd til det, for at kunne flytte frem.

Hver gang man flytter frem, giver det en eller anden bonus, som er forskellig for hver farve skib. De røde skibe giver f.eks. flådemagt, de gule giver penge og de blå giver point – ganske som kortene i de farver. De grønne skibe er dog lidt specielle, da de giver ”Ø-kort”. Ø-kort er kort, der giver forskellige bonusser, men man ved ikke hvad man trækker, så det er lidt en lykkepose.

Udover skibsværfterne, er der ligesom i Cities også nye alder-kort, som her kaldes Armada-kort. På samme måde som i Cities trækker man et antal Armada-kort svarende til antallet af spillere, hvilket vil give en ekstra runde i hver alder – det vil altså sige at hvis man spiller med både Armada og Cities, får hver spiller 9 kort til at starte med, hvilket så giver 2 ekstra runder i forhold til grundspillet.

De nye kort giver, ligesom i de to andre udvidelser, nogle effekter vi ikke har set før, hvor nogle af dem har med skibsværftet at gøre, men den største nye effekt er nok ”borde-effekten”. Når man trækker et kort med et borde-symbol, får man to borde-brikker, hvor man giver den ene til sig selv og den anden til den spiller, som kortet siger (to pladser enten til højre eller venstre for sig selv), og så får man en ekstra militærkonflikt med den person i slutningen af alderen.

Kortet ”Pontoon” giver både et skjold og et borde-symbol, så spilleren selv og spilleren 2 pladser til højre får hver en borde-brik, og skal så udkæmpe en konflikt når alderen slutter.

Den sidste store ting, der bliver tilføjet i Armada, er flådekonflikter. Det røde spor på skibsværftet og nogle af de nye kort giver flådemagt, og det skal bruges til at udkæmpe flådekonflikter efter hver alder, ligesom man kender det med militærkonflikterne. Flådekonflikten er dog en kamp alle mod alle, hvor vinderen får flest point, nr. 2 får lidt mindre, og sidstepladsen får minuspoint. Alle 3 pointtal stiger for hver alder, så det er dyrt at tabe flådekonflikten i alder 3.

Vores mening om Armada

Jeg er ret vild med Armada! Den tilføjer noget mere anderledes gameplay end de to andre udvidelser, så det kan føles som om den er mere avanceret, men når man lige kommer ind i hvad den egentlig gør, er det ikke slemt overhovedet.

Jeg synes at brættet med skibsværftet er en sjov tilføjelse, men det giver også lidt mere at holde styr på. Ikke at selve brættet er svært at holde styr på, men det bliver sværere at vælge hvilke kort man skal satse på, fordi det også påvirker, hvilke skibe man kan flytte fremad. Det er dog ikke alle vi har spillet med, som er lige så vilde med det, så det deler vandene lidt.

Skibsværftet giver et interessant dilemma – på den ene side skal man bruge flere ressourcer i sin by, for at kunne betale for at rykke sine skibe frem, men på den anden kan man ikke rykke frem, når man køber ressourcekort, kun når man køber røde, gule, blå eller grønne kort. Det gør at man måske forfalder mere til at købe fra sine sidemænd, men fordi der også i Armada er effekter, der gør at man mister mønter, kan det være svært at have penge nok til det. Der er dog ikke gældsbrikker med (medmindre man spiller med Armada og Cities kombineret).

Flådekonflikterne gør også at nogle, som normalt ikke køber så mange røde kort, måske satser lidt mere på dem, for ikke at få for mange minuspoint. Man kan dog godt vinde uden ret meget militærmagt, men det bliver ikke lettere af det.

Armada giver en masse nye taktiske overvejelser, og derfor synes jeg at det er den udvidelse med mest kød på, men for folk med hang til ”analysis paralysis” (at overanalysere og gå i stå, når man skal foretage valg), skal man nok vente til man kender grundspillet okay. 

Hvad skal jeg så købe?

Hvis man gerne vil have lidt variation til 7 Wonders, er det jo oplagt at anskaffe sig en eller flere af udvidelserne, men skal man så have dem alle sammen? Ikke nødvendigvis, men hvad skal man så vælge? Det er svært at svare på, da dem vi har spillet med, har forskellige meninger om, hvilken udvidelse de bedst kan lide. Herunder lister jeg dem i den rækkefølge, jeg personligt bedst kan lide dem.

  1. Armada. Det er klart den udvidelse, der tilføjer mest nyt, og jeg synes det ekstra bræt med skibene er en fed tilføjelse. Det er dog også den udvidelse, der deler vandene mest blandt dem, vi har spillet det med, så den er ikke for alle – men den er i hvert fald for mig!
  2. Cities. Jeg kan godt lide de sorte kort og den ekstra tur de giver, og især tilføjelsen af diplomati synes jeg er et lille guldkorn. Den helt store ting i Cities er dog holdspillet, som jeg synes er ret godt.
  3. Leaders ender på tredjepladsen, men det betyder absolut ikke at det er en dårlig udvidelse. Det er bare den udvidelse, der giver mindst nyt til spillet af de tre.

Hvis man anskaffer sig mere end en udvidelse, og hvis 7 Wonders er et spil, der kommer ned af hylden jævnligt, kan jeg anbefale at man også køber et ”insert”, altså nogle små æsker, der er designet specielt til spillet, til at holde det hele organiseret. Med sådan en kan man nemlig have alle 3 udvidelser i grundspilskassen, og det hele er opdelt så det er nemt, når man skal spille. På den måde slipper man for at have 3 ekstra kasser stående på spilhylden – og at hive 4 kasser frem, hvis man vil spille med alle 3 udvidelser på en gang.

Vi er glade for alle 3 udvidelser, men det er dog ikke så tit at vi spiller med alle 3 på en gang – det kommer lidt an på, hvem vi spiller med. Armada kan vi godt have med som den eneste, hvorimod Leaders eller Cities nærmest altid er med sammen, da de ikke tilføjer så mange nye regler at holde styr på, så man sagtens kan tilføje begge, selv med relativt nye spillere.

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders – 2nd Edition

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders: Duel

Sequence Junior spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Spilletid: Ca. 20 – 30 min | Antal: 1 spil i æske

“Den store spilleplade er slidstærk og flot lamineret, og de forskellige dyrekort er i en rigtig god kvalitet. Vi er helt vilde med illustrationerne af de forskellige dyr, som er gjort så sjove og børnevenlige som overhovedet muligt. De forskellige dyrekort har også en perfekt størrelse til mindre børnehænder, så spiloplevelsen bliver så god som overhovedet muligt. Vi kan absolut mærke at Mateos interesse for dyr er vokset, mens hans koncentration og
taktiske sans er blevet styrket. Mateo finder spillet frem igen og igen, og der går ikke én dag uden at Sequence Junior bliver fundet frem”

En spilanmeldelsen af Sequence junior

Vi er rigtig glade for brætspil herhjemme, og vi nyder at spille dem sammen med vores søn, Mateo, der er 3 ½ år gammel. Spillet Sequence er ikke helt nyt for os, da vi har spillet familieudgaven flere gange til familiekomsammener. Hver gang spillet bliver fundet frem, har vi følelsen af at det er et spil alle kan lide. Sequence familiespil er super sjovt, og man bliver hurtigt fanget af det. Det originale spil er dog lige en tand for vanskeligt at være med til for de
mindste, som oftest ender med at sidde med deres eget spil.

Vi blev positivt overraskede da vi fandt ud af, at Sequence også fandtes i en børneudgave. Det betød at vi kunne introducere Mateo for hele Sequence-universet, som vi finder rigtig underholdende. Vi var rigtig spændte på at finde ud af hvordan Sequence Junior fungerede i praksis, og hvor tæt på det originale spil det var.

Lad spillet begynde!

Det praktiske omkring Sequence Junior fra Asmodee og Goliath

Sequence Junior er anbefalet fra + 3 år, og er for 2 – 4 deltagere. Vi har i gennemsnit brugt omkring 20 minutter per spil.

Dette får du med i spillet:

  • 84 brikker (21 gule, 21 grønne, 21 blå, og 21 røde)
  • 42 kort
  • 1 spilleplade
  • 1 spillevejledning

Alle brikkerne er i en rigtig god størrelse som gør at de dækker felterne på spillepladen godt, på alle brikkerne står der “Sequence”.

I spillet introduceres man til en masse forskellige kort med dyremotiver og dyrenavne.

Dyrene vi møder i spillet er:

En elg, en alligator, en giraf, en flodhest, en ulv, en dromedar, en gorilla, en pingvin, en zebra, en kænguru, en haj, en ræv, en skildpadde, en panda, en løve, en elefant, en spækhugger, en struds, og en tiger.

Der er også bonuskort i form af enhjørninger og drager, som fungere som en slags “ekstrakort” med to forskellige funktioner. Hvis deltageren trækker en enhjørning må deltageren placere en brik på et valgfrit felt på spillepladen. Hvis deltageren trækker en drage må deltageren fjerne en brik fra spillepladen. Begge slags kort er altså med til at skabe maksimal spænding!

Spillevejledningen er på dansk og beskrivelsen af spillets regler er nem at forstå.

Sequence Junior kommer i en spilæske som er fyldt med farver og glade dyr. Det er en spilæske der hurtigt fanger ens blik og interesse. I selve spilæsken er der to fordybninger som gør at brikkerne og kortene kan ligge under spillepladen.

Sådan spiller man Sequence Junior fra Asmodee og Goliath

I alt sin enkelthed går spillet ud på at få 4 brikker i samme farver på en lige linje – vandret, lodret eller diagonalt på spillepladen. Den deltager der først får 4 på stribe vinder spillet.

Sequence Junior spillet startes ved at alle deltagere får uddelt 3 kort hver. De 3 kort viser forskellige dyr, som er placeret rundt omkring på spillepladen. Det gælder om at have taktisk snilde og en smule held, for at være den første deltager der får 4 brikker i samme farve i forbindelse med hinanden.

Der er i alt 4 “bonuskort” som gør spillet uforudsigeligt og spændende! De fire bonuskort er er et sjovt krydderi til spillet, og gør at man aldrig kan føle sig helt sikker.

Vores oplevelse med Sequence Junior fra Asmodee og Goliath

Der gik ikke lang tid fra vi havde sat os ved spisebordet, til at Mateo var i gang med at åbne den farverige spilæske. Vi blev overraskede over den store spilleplade der var fyldt med motiver af forskellige dyr, og Mateo kunne ikke vente med at komme i gang!

Vi fordelte de forskellige brikker imellem os, og så begyndte vi spillet. Vi tog en runde hvor vi havde lavet lidt om i de originale regler. Mateo havde rigtig mange spørgsmål omkring de forskellige dyr, og vi spillede derfor ikke med kort på hånden i første runde, men vi trak ét kort fra bunken efter tur. Vi spillede den første runde på denne måde, da Mateo hurtigt ville få kendskab til hvordan man brugte brikkerne i samarbejde med de forskellige kort. Mateo fik
hurtigt en forståelse for, at brikkerne skulle placeres på de forskellige dyr som man trak fra bunken.

Vi gik i gang med den anden runde, og nu spillede vi efter de officielle regler. Vi trak 3 kort hver, og så blev alting hemmelighedsfuldt. Hvilke kort havde mor på hånden? Hvilke kort havde far på hånden? Mateos nysgerrighed var stor, og spillet gik i gang!

Vi begyndte at spille, og det hele gik rigtig godt. Mateo begyndte stille og roligt at få flere af sine brikker ved siden af hinanden, og lige pludselig afslørede Mateo at han havde trukket et bonuskort (enhjørning) som gjorde at han var vinderen af det første spil. Mateo jublede og var rigtig glad, og hurtigt startede vi en ny runde.

Igennem alle vores spil har vi haft mange interessante snakke om de forskellige dyr, og Mateo fortæller glædeligt om hvor aberne bor og hvilke farver zebraen har. Mateo går også op i hvad de forskellige dyr de spiser, og så er det vigtigt at nævne at alligatoren er meget farlig!

Vi oplevede at Sequence Junior virkelig fik sat gang i snakken om dyr. Dyrenes verden er i forvejen noget der interessere Mateo rigtig meget, og det var derfor glædeligt at hele temaet omkring spillet var; dyr.

Vores vurdering af Sequence Junior fra Asmodee og Goliath

Mateo elsker at snakke om de forskellige dyr vi møder i spillet, og det kan vi få rigtig lang tid til at gå med. Mateo er meget interesseret i at fortælle om hvad de forskellige dyr spiser, og hvor de har deres oprindelige levesteder.

Den store spilleplade er slidstærk og flot lamineret, og de forskellige dyrekort er i en rigtig god kvalitet. Vi er helt vilde med illustrationerne af de forskellige dyr, som er gjort så sjove og børnevenlige som overhovedet muligt. De forskellige dyrekort har også en perfekt størrelse til mindre børnehænder, så spiloplevelsen bliver så god som overhovedet muligt.

Vi kan absolut mærke at Mateos interesse for dyr er vokset, mens hans koncentration og taktiske sans er blevet styrket. Mateo finder spillet frem igen og igen, og der går ikke én dag uden at Sequence Junior bliver fundet frem.

Sequence Junior er hylende morsomt, intenst, og så er spillet perfekt som de mindstes første brætspil. Sequence Junior anbefaler vi til børnefamilien med mindre børn, hvor det er vigtigt at spillet både kan underholde de små og deres forældre.

– Camilla Jakobsen

Læs også spilanmeldelsen af Safariskolen

Læs også spilanmeldelsen af Little Red Riding Hood

Læs også spilanmeldelsen af Ruff´s hundehus

7 Wonders Duel: Agora udvidelsen spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år + | Regelsprog: Dansk | Producent: Asmodee / REPOS | Antal: 1 spiludvidelse

“Normalt har jeg en rimelig klar holdning til de forskellige spil og udvidelser. Men Agora har jeg/vi haft svært ved at vurdere – det har både fordele og ulemper. Der er ingen tvivl om, at der er blevet tænkt nogle gode tanker og det er ret gennemført. På mange områder kan jeg sagtens se ideen i udvidelsen, og det er fx meget fedt, at man nu får en ny mulighed for at vinde på politisk dominans. Det er dog svært at slippe afsted med at vinde på politisk dominans, men det er kun godt, da det giver mere spilletid”

En spilanmeldelse af 7 Wonders Duel: Agora udvidelsen

7 Wonders duel har længe været et af vores favoritspil. Det tager lidt tid at forstå spillevejledningen, men allerede efter første spil, har man en rimelig god forståelse af spillet. Derefter er det ret simpelt, men bestemt ikke kedeligt. Vi elsker især, at der er mange forskellige måder at vinde på og man ofte skal skifte taktik undervejs i spillet. Derudover er vi generelt fans af spil, som er beregnet til 2 spillere, da vores 2 teenagere ikke altid gider spille med deres forældre mere.

Vi havde grundspillet i 2-3 år før vi fik første udvidelse (Pantheon) og det fungerede ganske upåklageligt. Derfor vil vi også mene, at man sagtens kan spille grundspillet uden udvidelser og være fint tilfreds. Når det er sagt, så er det jo altid spændende, når der kommer udvidelser til et favoritspil, og vi havde det også som børn på en juleaften, da vi pakkede denne nye udvidelse op og gjorde klar til at spille.

Ligesom udvidelsen Pantheon er denne æske ikke særlig stor (ca. 20*10*6 cm), og genialt indrettet så der er plads til det hele på meget lidt plads. Hver ting har sin plads og æsken er udformet, så det hele passer som fod i hose.
Når man (som os) har virkelig mange spil, er det rigtig rart, at spiludvikler har tænkt over at spare plads. Der er mange spil i vores skab, som har en kæmpe æske, som slet ikke behøvede at være så stor. Det er måske lidt en nørde-ting, men ikke desto mindre virker det gennemtænkt.

Spillet indeholder

Spillevejledning på de nordiske sprog, 1 spillebræt (senatet), 2*12 kuber i henholdvist sølv og kobber, 13 senatorkort (7 politikere og 6 konspiratorer), 2 vidunderkort, 16 konspirationskort, 16 dekretbrikker, 2 fremskridtsbrikker, 4 militærbrikker, 1 pointblok og et oversigtskort med opstilling af alder.

Alt er i samme flotte kvalitet, som man kender fra grundspillet. Husk endelig at pas godt på spillevejledningen, for der er så mange nye bonusser, at det er svært at huske dem alle i hovedet.

Selve spillet

I denne udvidelse får man en ekstra måde at vinde spillet på øjeblikkeligt. Hvis man opnår fuld kontrol over samtlige kamre i Senatet har man opnået politisk dominans og vinder spillet øjeblikkeligt – ligesom man kan vinde vha. militær eller videnskab, som er en del af grundspillets regler.

Det nye spillebræt (Senatet) passer ind i grundspillets spillebræt, på modsatte side af fremskridtsbrikkerne. Det er i øvrigt vældig smart, da Pantheon udvidelsen passer til modsatte side af spillebrættet og man derved kan spille begge udvidelser på samme tid.

Alle konspirationskort blandes og lægges ved siden af spillebrættet. Senatorkortene blandes og fordeles i de 3 aldersbunker, så der er 5 i alder I, 5 i alder II og 3 i alder II.

Dekretbrikkerne blandes og der udvælges tilfældigt 6 af dem, som lægges med bagsiden opad ved Senatet. De passer ind i et indhak i spillebrættet.

De 4 nye militærbrikker lægges på det gamle spillebræt på militærområdet. Disse brikker giver mulighed for at tilføje en kube, flytte en kube og fjerne en kube fra Senatet.

Alle fremskridtsbrikkerne blandes og der trækkes 5 tilfældige, som lægges på det gamle spillebræt som normalt. De 2 nye fremskridtsbrikker er virkelig gode, hvis man vil inddrage Senatet i sin spillestil. Den ene gør det muligt at tage senatorkort gratis i hele spillet. Den anden gør det muligt at beholde begge konspirationskort, når man skal tage 2 af dem, fremfor kun at beholde et.

Som noget helt nyt, så giver de to nye Vidundere en øjeblikkelig bonus, som man må udføre så snart, man har valgt kortet. Derudover giver de selvfølgelig gode bonus, som skal bruges i Senatet, når de bliver bygget.

Spillerne vælger 4 Vidundere hver på sammen måde som i grundspillet.

Aldersopsætningen bliver lagt på bordet, som vist på oversigtskortet. Da senatorkortene har en mørkegrå bagside, kan man tydeligt se, hvor de gemmer sig i opsætningen, hvilket (måske) kan bruges strategisk. Dog kan man ikke se på bagsiden, om det er en politiker eller en konspirator, der er på kortet.

Politikerkortene er hvide og konspiratorkortene er sorte/mørkegrå på forsiden.

Når man vælger et senatorkort fra opsætningen, koster det samme antal mønter, som man har senatorkort foran sig. Det vil sige, at første senatorkort er gratis, da man ingen har i forvejen. Senatorkort nr. 2 koster 1 mønt, da man har 1 liggende foran sig i forvejen osv.

Hvis man vælger en politiker, må man lægge en af sine kuber i et kammer i Senatet. Der er et symbol øverst på kortet, som viser i hvilken del af Senatet, man må lægge kuben.

Vælger man en konspirator kan man enten lægge en kube i Senatet eller trække 2 konspirationskort, hvoraf man må vælge det ene (medmindre man har fået den fremskridtsbrik, som gør det muligt at beholde begge kort).

Hvis man lægger en kube i et kammer, som ingen kuber havde i forvejen, har man kontrollen over dette kammer, da man har flest kuber i det pågældende kammer. Man vender dekretbrikken om og sætter sin kube ned i det lille hul, som opstår mellem dekretbrikken og spillebrættet. Når man har kontrollen over et kammer, får man samtidig også den bonus som dekretbrikken viser. Der er mange forskellige dekretbrikker og nogle er virkelig gode.

Eksempler på dekretbrikker:

”Når din modstander bygger et kort i denne farve, modtager du lige så mange mønter fra banken som gældende tidsalder”
”Rabat på 1 mønt for hver ressource, du køber fra banken”
”Når du smider et kort væk, for at få mønter, får du 2 ekstra fra banken”
”Når du bygger en bygning med et kædesymbol, må du udnytte de kædesymboler, som din modstander har”

Særligt sidstnævnte dekret, oplevede vi, var meget nyttigt i alder II og alder III især.

Hvis du har kontrol over et kammer med en enkelt kube, kan modstanderen vælte dig af pinden, ved at placere en af sine kuber i samme kammer. Begge kuber stilles i selve kammeret, og først når den ene spiller har flertal i kammeret, må han/hun flytte en af brikkerne ned i hullet, som viser, at man har kontrollen og derved fordelen af dekretet

Hvis man vil forsøge at vinde spillet vha. politisk dominans skal man have kontrol over samtlige 6 kamre.

Har man taget en konspirator fra aldersopsætningen kan man vælge at tage konspirationskort i stedet for at lægge en kube i et valgfrit kammer. Konspirationskort kan være rigtig farlige for modstanderen. Ikke mindst fordi de bliver holdt hemmelige, indtil de aktiveres.

Konspirationskort kan i nogle tilfælde være det, som hjælper dig til sejren, så de er bestemt værd at tage med.

Eksempler på konspirationskort:

”Vælg en fremskridtsbrik på spillebrættet eller hos din modstander, som tages ud af spillet”
”Vælg et Vidunder som er bygget af din modstander og returner tilbage i æsken”
”Tag halvdelen af din modstanders mønter til dig selv”
”Tag et Vidunder, som endnu ikke er bygget, hos din modstander og tilføj til din egen by”


Konspirationskortene kan virkelig lave ravage, og ingen kan rigtig vide sig sikker.

Når man vælger et konspiratorkort fra aldersopsætningen, skal det forberedes, før man kan tage det i brug. Man skal i sin tur vælge et kort fra aldersopsætningen, som man ”ofrer” (ligesom at bygge et Vidunder) og dette lægges under konspirationskortet, så halvdelen stikker frem.

Konspirationskortet vender stadig med bagsiden opad, men er nu markeret som værende klar til brug. I starten af sin tur må man bruge de konspirationskort, som er forberedt og klar. Det koster ikke en tur at bruge konspirationskort, så man får lov til bagefter at tage sin tur som normalt. Man kan have mange klargjorte konspirationskort foran sig, men må dog kun bruge én pr. tur.

Hvis man har begge udvidelser til 7 Wonders Duel (Pantheon og Agora) kan disse spilles samtidigt. Det gør så bare, at der er endnu flere ting, man skal holde øje med. Pointblokken, som medfølger Agora, er lavet således, at man kan tælle point for både Pantheon og Agora, hvis man ikke har afgjort spillet, inden sidste tidsalder er spillet færdig.

Vores vurdering

Normalt har jeg en rimelig klar holdning til de forskellige spil og udvidelser. Men Agora har jeg/vi haft svært ved at vurdere – det har både fordele og ulemper. Der er ingen tvivl om, at der er blevet tænkt nogle gode tanker og det er ret gennemført. På mange områder kan jeg sagtens se ideen i udvidelsen, og det er fx meget fedt, at man nu får en ny mulighed for at vinde på politisk dominans. Det er dog svært at slippe afsted med at vinde på politisk dominans, men det er kun godt, da det giver mere spilletid.

Grunden til vi ikke har hænderne HELT oppe over hovedet skyldes nok, at vi føler, der er for stor ulighed i denne udvidelse. Der er nogle virkelig gode bonusser at få via dekreter eller konspirationskort, og hvis den ene spiller er heldig at ramme disse, så er det næsten umuligt for den anden at vinde.

Det kan være lidt svært at overskue spillet med denne udvidelse, så strategier kan meget ofte blive spoleret grundigt og i højere grad end i grundspillet af din modstander. De hemmelige konspirationskort kan gøre det svært at forudse og lave en god strategi, da meget kan blive ødelagt lige pludseligt.

Dog skal det så nævnes, at det faktisk har betydet, at vi oftere når frem til at skulle tælle point, ift. når vi bare har spillet grundspillet.

Hvis man synes grundspillet er lidt kedeligt og mangler flere muligheder, så er Agora et rigtig godt valg at købe som udvidelse. Og det er da også meget fedt, at de har tænkt det godt igennem, så man faktisk kan spille begge udvidelser samtidigt uden problemer.

Jeg tror ikke, at vi kommer til at bruge Agora udvidelsen, hver gang vi sætter os for at spille 7 Wonders. Til gengæld får Agora stadig en speciel plads i vores spilleskab, og bliver helt sikkert fundet frem i ny og næ, når vi får brug for lidt variation i spillet. Jeg kender flere, som også er vild med 7 Wonders Duel og jeg er ikke i tvivl om, at de vil nyde denne udvidelse. Hvis man synes 7 Wonders Duel grundspillet er for kedeligt, så er Agora et rigtig godt bud på at løse det problem.

– Joan Frederiksen

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders: Duel

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders Duel: Pantheon

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders – Den Nye Udgave



Agricola Family spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: 45 – 60 min. | Spillere: For 1 – 4 deltagere | Regelsprog: Dansk / Svensk / Finsk / Norsk | Distributør: Asmodee

“Vi kan bestemt anbefale Agricola the Family Game som introduktion til worker placement genren, da reglerne er simple nok til at de fleste kan være med, men alligevel er der masser af valg at tage, og forskellige strategier man kan følge…”

En spilanmeldelse af Agricola i familieudgaven

Familielandbrug på spil. Agricola, som er tilbage fra 2007, er en moderne klassiker indenfor brætspil, men det er også et ret ”tungt” spil for mange, der ikke decideret har brætspil som hobby. Det rådede designeren bod på 10 år senere, da Agricola The Family Game blev udgivet i 2017, hvor det tunge spil er blevet lidt simplere, så alle kan være med, men stadig med masser af indhold og reglerne er skrevet på dansk.

I Agricola the Family Game skal man, ligesom i storebroderen, styre en bondegård, og bruge sine ret begrænsede antal handlinger bedst muligt. Det er et såkaldt ”worker placement” spil, hvor man har et vist antal ”arbejdere” (brikker), som bruges til at sætte på de forskellige handlinger på brættet – og når man har taget en handling med sin brik, er feltet optaget, og så kan de andre spillere ikke tage den handling i den runde.

Skal man satse på dyrehold eller agerbrug eller en kombination? Skal man udvide familien tidligt, og dermed få flere handlinger – men også flere munde at mætte? Lad os se på hvad det kan.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • Spilleplade, der kan ændres alt efter hvor mange spillere man er
  • 20 spillerbrikker fordelt med 5 i hver af de fire spillerfarver
  • 1 rundemarkør og 1 startspiller-brik
  • 4 huse og en bunke ekstra værelser
  • Græsenge i forskellige størrelser (og de mindste har pløjemarker på bagsiden)
  • 11 Papbrikker med hjælpemidler
  • 5 ”tiggerbrikker” (som man håber aldrig at få brug for…)
  • Brikker med mad, træ, ler, siv, korn, får, grise, køer og stalde.

Komponenterne er rigtig fine. Huse, marker, enge og hjælpemidler er i ”spilleplade-pap”, ligesom madbrikkerne er i pap, mens resten af ressourcerne er træbrikker, formet som det de skal forestille at være. Det er bare lidt ekstra lækkert at håndtere sådan nogle træbrikker, og det giver lige 10-20% ekstra spilleglæde. Der er også nogle papbrikker med til hver ressource, som skal gøre det ud for 5 stk. af den pågældende ressource, hvis spillerne har mange, så lageret løber tør.

Der er gjort noget ud af grafikken i spillet, og alt bortset fra reglerne er egentlig sprogneutralt, da alt på spillepladen er forklaret med ikoner i stedet for tekst. Hvis man kigger godt efter på brikkerne, kan man se at ham, der har lavet grafikken i spillet, har haft en fest med det, da der er sjove små detaljer mange steder, som f.eks. brætspil på bordet i nogle af husene og værelserne 😄

Hvad laver man på bondegården om aftenen? Man spiller selvfølgelig Patchwork, som er lavet af den samme spildesigner!

Regelhæftet

Regelhæftet er på 12 sider, og selvom det godt kan virke som meget, når man skal til og i gang med noget nyt, er det mest fordi der er ret mange billeder. Det er altså ikke så slemt, som det lyder.

Desværre synes jeg at reglerne er lidt rodede nogle gange – jeg synes godt at tingene kunne være ordnet lidt bedre, da det springer lidt frem og tilbage mellem forskellige ting. Heldigvis er reglerne ikke så svære, så når man lige får det læst ordentligt, går det rimeligt nemt. Der er desværre også et par oversættelsesfejl i den nordiske udgave, som jeg opdagede ved et tilfælde da jeg læste i de engelske regler, og en af dem ændrer spillet markant (den bliver nævnt længere nede).

En sjov lille detalje er, at der er tegninger undervejs af spillets designer Uwe Rosenberg, som giver tips og forklarer nogle af reglerne lidt mere i dybden. Det er en meget sjov gimmick, men det er måske noget af det, der får mig til at synes, at det ser lidt rodet ud.

Opsætning af spillet

Spillepladen samles, så det er det rigtige tillægsstykke, der sidder på i forhold til antallet af spillere. De forskellige ressourcer lægges i bunker på bordet (eller i små skåle), og brikker med marker, enge og ekstra værelser lægges i bunker, så de er til at komme til.

På selve spillepladen skal der ligge nogle brikker med hjælpemidler, som kan købes når man når til nogle bestemte runder, og til sidst skal der lægges ressourcer på de felter, hvor der står at der skal være ressourcer på.

Hver spiller får et hus og 5 mænd – men det er kun de 2 man kan bruge fra spillets start, da der kun er plads til 2 i huset. Man finder ud at hvem der skal starte, og vedkommende får startspillerbrikken samt 2 madbrikker, og resten af spillerne får 3 madbrikker.

Og så er man klar til at spille 🙂

Sådan spiller man Agricola Family

Spillerne skiftes til at placere et af deres familiemedlemmer (og her er der en oversættelsesfejl i de nordiske regler, da de siger at man sætter alle sin familiemedlemmer på en gang, men det er ikke korrekt) på handlingsfelterne på brættet. Nogle handlingsfelter giver ressourcer som træ, ler, siv eller dyr, mens andre har regulære handlinger, som at pløje marker, købe enge eller stalde til dyrene, udbygge huset med ekstra værelser, eller købe forskellige hjælpemidler.

Når et felt er blevet taget, kan det ikke tages igen i den runde. Til at starte med har man 2 familiemedlemmer, men hvis man udbygger sit hus med ekstra værelser, kan man med et af handlingsfelterne udvide sin familie, og dermed få flere handlinger i hver runde.

Når alle har brugt alle deres familiemedlemmer, er arbejdsfasen af runden slut, og familiemedlemmerne vender hjem, og rundemarkøren flyttes frem. Der fyldes igen ressourcer på de felter, der skal have det, og så går næste runde i gang. Hvis der er ressourcefelter, der ikke er blevet tømt, bliver de nye ressourcer lagt oveni – så et ressourcefelt kan komme til at give mange ressourcer på en gang, hvis det ikke bliver taget i et par runder. I hver runde bliver en ny handling låst op, f.eks. er det først fra runde 5 at man kan få ekstra familiemedlemmer, og i runde 6 og 8 bliver der låst op for flere dyreracer.

Høsten er vigtig!

Mellem nogle af runderne, er der et lille overflødighedshorn på brættet, og så skal der høstes. Når man rammer en høstfase, skal man først høste korn, hvis man har sået på sine marker, og derefter skal familien have mad. Dette er et af de vigtigste elementer overhovedet i spillet, da man får minuspoint (mange minuspoint!), hvis man ikke har mad nok til alle sine familiemedlemmer.

Mad kan være enten madbrikker, hentet på de felter der har sådan nogle, eller korn. Hvis man har købt nogle bestemte hjælpemidler, som ildsted eller bageovn, kan man også tilberede dyrene og dermed få mad ud af dem, eller bage brød ved at kombinere korn og træ, og dermed få flere madbrikker for én kornbrik. Hvert familiemedlem skal have to madbrikker, så jo tidligere man udvider familien, jo mere mad skal man samle sammen inden hver høst.

Efter høstfasen går man videre til næste runde som normalt med opfyldning af ressourcer og placering af arbejdere. Spillet slutter med en høst efter 14. runde, og derefter tælles der point – man får 3 point for hvert familiemedlem samt 1 point for hver bygning/mark/eng samt for hvert dyr man har og for korn, der stadig er på markerne. Der er også nogle hjælpemidler, der giver point for overskydende ressourcer, men har man ikke sådan et, giver ressourcer i ens lager ingenting.

God intro til worker placement genren

Spillet minder meget i gameplay om sin storebror Agricola, men i familieudgaven er der en del ting, der er gjort simplere. For det første er der ”kun” handlingerne på brættet, hvor der i det store Agricola også er kort med, som skal holdes styr på.

For det andet køber man bare marker og enge som brikker og lægger dem hvor man vil, hvor man i den store udgave skal planlægge lidt mere, da man har en plade med et vist antal felter at gøre godt med, og der er regler for hvad der må ligge op til hinanden. For det tredje er det lidt nemmere at få fodret familien af i familieversionen. Alt dette tilsammen gør, at Agricola the Family Game er en rigtig fin intro til worker placement genren, og så kan det spilles af børn ned til 8 år, hvor den store version anbefales fra 12 år.

Det fylder en del på bordet med alle de bunker af ressourcer, men hvis man putter det i små skåle eller lignende, hjælper det noget på det. En ting, der virkelig kan hjælpe med opstillings- og nedtagningstiden, er et såkaldt ”insert”, der er ruminddelte æsker, der er designet specifikt til spillet, så det passer lige ned i kassen. Æskerne tages så bare ud af kassen og stilles på bordet, og så er man klar til at fylde ressourcer på brættet.

Det sparer en del tid i forhold til at hælde ud af små poser, samt putte det i poserne, når man er færdig med at spille. Sådan et insert koster lige omkring 100 kr., så det skal selvfølgelig afvejes efter hvor meget man spiller det. Jeg er generelt stor fan af inserts til spil med mange dele, men det er selvfølgelig på ingen måde en nødvendighed.

Faren ved worker placement spil: ”AP”

En af de store fordele ved denne familieudgave, udover at det er simplere, er at det tager noget kortere tid. Det store Agricola tager nemt 2 timer, og det har vi så sjældent – og når vi endelig har to timer, er der så mange andre spil, vi også gerne vil spille. Familieudgaven kan spilles på 45 minutter ved 2 spillere, og en time og tyve-tredive minutter ved 4 spillere – alt efter hvor længe man tænker!

Agricola kan nemlig godt – ligesom mange andre worker placement spil – give anledning til det, som kaldes ”analysis paralysis” (eller bare AP), som betyder at man ikke kan bestemme sig, og derfor tænker alt for længe – ja måske endda går helt i baglås, fordi der er så mange forskellige ting at gøre, men så få handlinger at gøre det med. Derfor er det en god ide at overveje sit næste træk, mens de andre tager deres. Det er dog ikke helt så slemt i Acricola the Family Game som i den store udgave af Agricola eller andre større worker placement spil.

Når de andre tænker lidt længe, må man jo finde på noget at give sig til 🙂

Vores mening om Agricola the Family Game

Vi kendte godt Agricola Familiespillet inden vi fik det, da vi har prøvet det hos vores naboer, og der syntes vi at det var et fint spil. Derfor greb vi også chancen, da vi fik mulighed for at anmelde det her på bloggen. I den forbindelse har vi selvfølgelig fået spillet det lidt mere, både med 2 og 4 spillere.

Agricola Familiespillet synes vi er bedst med flere spillere. Vi har ikke prøvet det med 3, kun med 2 og 4, og konkurrencen er meget mere intens med 4 spillere, da der er større kamp om handlingsfelterne. Dette gælder for øvrigt mange worker placement spil.

Som 2-spiller spil virker det lidt mere hyggeligt og stille og roligt, men med 4 kan man virkelig komme i vejen for hinanden – med vilje eller ej. Det handlingsfelt, der lader en være først i runden efter, kommer i høj kurs, da der er ret stor forskel på at vælge først og sidst når man er 4 spillere, men ikke så stor ved 2 spillere. Det er dog stadig et fint spil med 2 spillere, bare mindre intenst.

Der er masser af ting at vælge imellem, men man kan nogle gange blive nødt til at lægge sin strategi om, hvis man ikke kan få de handlingsfelter man skal bruge. Der er dog flere veje til sejr, da der er mange forskellige ting, der giver point, så det er ikke altid skidt. Hvis alle spillere går efter at have mange dyr, kan det være at man skal skifte til korn, så man kan have de felter mere eller mindre i fred 🙂

Der er flere veje til sejr – disse to gårde gav ca. lige mange point, selvom den første ingen marker med afgrøder har, og den anden næsten ingen dyr har.

Vi kan bestemt anbefale Agricola Familiespillet som introduktion til worker placement genren, da reglerne er simple nok til at de fleste kan være med, men alligevel er der masser af valg at tage, og forskellige strategier man kan følge.

Samtidig er temaet også et de fleste kan relatere til, og i modsætning til mange andre spil, fylder temaet egentlig ret godt, og det kan jeg rigtig godt lide. De forskellige regler og handlinger giver rigtig god mening i forhold til temaet – selvfølgelig spiser man ikke råt kød, så man skal have et ildsted for at kunne spise dyrene, og man får mere mad ud af kornet med en bageovn.

Selvfølgelig kan man ikke få flere familiemedlemmer, hvis der ikke er værelser til dem osv. osv. Alt dette kombineret med en spilletid, der er til at have med at gøre, gør det til et godt familiespil til de fleste – og får man blod på tanden til noget mere kompliceret, kan man jo prøve storebroderen Agricola (det oprindelige spil).

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Agricola – det originale spil

Læs også spilanmeldelsen af Patchwork

Læs også spilanmeldelsen af Nova Luna

7 Wonders Duel: Pantheon spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år + | Regelsprog: Dansk | Producent: Asmodee / REPOS | Antal: 1 spiludvidelse

“Der er ingen tvivl om, at udvidelsen giver spillet en ekstra dimension. Det giver nogle flere mulige træk og det øger sværhedsgraden et lille ”nøk”, fordi der er flere ting, man skal holde styr på. Det er virkelig gennemført, og der er tænkt på alt. De har endda lavet en FAQ side på bagsiden af spillevejledningen, hvor man får svar på flere af de tvivlsspørgsmål, der kunne ske at dukke op. Umiddelbart vil jeg anbefale, at man lige spiller grundspillet nogle gange, inden man tilføjer udvidelsen. Det gør det hele lidt mere overskueligt, og man slipper for at skulle sidde med næsen i spillevejledningen hele tiden, for at genopfriske hvad de forskellige kort, fremskridtsbrikker osv. betyder.
For mig er Pantheon en rigtig god udvidelse, som ikke ændrer på spillet, men tilføjer noget”

En spilanmeldelse af 7 Wonders Duel: Pantheon udvidelse

Jeg har været fan af 7 Wonders Duel siden det for et par år siden blev en del af vores spilsamling. Det er et spil, som er både simpelt og meget strategisk på samme tid. Dog skal det nævnes, at det også er et af de spil, hvor det tog sin tid at forstå spillevejledningen, men som er simpelt, når først man har spillet det en enkelt gang.

Jeg elsker, at der er flere forskellige måder at vinde spillet på. Man kan aldrig rigtigt vide sig sikker, selvom man har en ide om, hvad modstanderen har gang i.

Grundspillet er derfor klart anbefalelsesværdigt i sig selv. Men har man spillet det mange gange, og synes det trænger til fornyelse eller bare elsker det så meget, at man vil have mere af samme slags,  er det en god ide at købe en af udvidelserne.

”Duel Pantheon” er en af udvidelserne. Pantheon betyder ”en gruppe af Guder”, hvilket passer meget fint, når man ser på, hvad udvidelsens indhold er.

Selve æsken er ikke særlig stor. Den måler ca. 20 * 10 * 6 cm. Hvis du spørger mig, er den i øvrigt totalt genialt indrettet. Den er nemlig udformet på en måde, så alt har sin plads, når man stabler det korrekt. Der er lavet indhak i bunden af æsken, som passer til de mindste ting.

Når man har lagt disse ned, så er den lavet sådan at næste lag passer præcist til en anden slags indhold og sådan fortsætter det opad i æsken.
(Det er lidt svært at forklare, men kan ses billederne).

Denne detalje gør, at tingene ikke vælter rundt i æsken og gør det samtidigt muligt at begrænse æskens størrelse. Det kan for nogen måske virke som en lille ting, men når man som os har en spilsamling på 120+ spil, og ikke har plads til så mange flere spil på reolen, så er det virkelig en genistreg. Derudover så virker det bare enormt gennemført ligesom resten af indholdet.

Spillet indeholder: spillevejledning på de nordiske sprog, 1 spillebræt, 15 Gudekort, 1 portkort, 5 højtempelkort, 2 vidundere, 10 mytologibrikker, 3 offerbrikker, slangebrik, 3 fremskridtsbrikker, minerva-brik og en pointblok. Alt sammen i god kvalitet og med flot grafik.

Selve spillet

Gudekortene er delt ind i 5 mytologier med 3 kort i hver: Græsk, Fønikisk, Mesopotisk, Egyptisk og Romersk.
Hver gruppe har sin egen farve og symbol, og har en slags tema hver især. Fx hjælper Mesopotamisk særligt på videnskabsområdet, Romersk på militærmagt og Egyptisk ift. vidundere.

Disse kort lægges i 5 bunker ved siden af Pantheon spillebrættet (som lægges ved siden af det normale spillebræt). Pantheon brættet er formet således, at der kan lægges et Gudekort ud for hver ”mønt-illustration” derpå. Kortene som ender med at ligge i disse indhak, kan man købe i alder III.

Undervejs i alder I og alder II får man mulighed for at vælge hvilke Gudekort, der skal lægges til rådighed i Pantheon. Dog med visse forbehold.

På den nye spilleplade er der som sagt illustreret 2 mønter ud for hver kort-plads. Den ene mønt viser, hvad man selv skal betale for et kort på den pågældende plads og den anden, hvad modstanderen skal betale.

Når man lægger kortene op til alder I skal der lægges 5 tilfældige mytologibrikker på hvert sit kort (Det er vist i vejledningen, hvordan de skal ligge). Disse skal blandes og trækkes helt tilfældigt ud af de i alt 10 mytologibrikker. Hver af de 5 Gude-mytologier er repræsenteret 2 gange på disse brikker og man kan derfor komme ud for, at det kun er i alt 3 af de 5 mytologier, som bliver repræsenteret i alder I opsætningen.

Når man tager et kort fra opsætningen, som betyder, at man skal vende et af de kort, som har en mytologibrik på, får spilleren denne brik. Modtageren af brikken skal herefter øjeblikkeligt tage de 2 øverste (af 3) Gudekort fra den tilhørende mytologistak, som mytologibrikken repræsenterer.  Han/hun skal vælge hvilken af de 2, der skal lægges i Pantheon (altså i et af de indhak, som er på den nye Pantheon spilleplade).

Gudekortet lægges med billedsiden nedad, så den anden spiller ikke ved, hvilket Gudekort, det drejer sig om, men udelukkende ved, at det kan være hvilken som helst af de 3, der hører til den pågældende mytologi.
Det andet kort lægges tilbage ovenpå det resterende Gudekort i den tilhørende mytologistak – med billedsiden nedad som før.

Når man lægger et Gudekort i Pantheon, skal man tænke sig lidt om. Da hvert felt koster noget forskelligt for de 2 spillere, er det vigtigt at få det lagt strategisk godt. Er det et kort, man gerne vil have, så skal man lægge det, så det er billigt for én selv, men dyrt for den anden. Er det til gengæld et kort, man ikke rigtig kan bruge (og modstanderen heller ikke kan) så lægger man det på den plads, som er billigst for modstanderen, så han/hun ikke kan få lov at lægge et godt kort på en billig plads.

Når alder I er gennemført, har man på den måde udfyldt 5 ud af de 6 pladser i Pantheon med Gudekort. Den sidste plads bruges til ”portkortet”. Hvis man i alder III køber portkortet, får man lov til at vende det øverste kort i de 5 mytologistakke (altså af dem, som IKKE kom til at ligge i Pantheon) og må gratis aktivere dette kort. Det er altså et meget attraktivt kort at få. Har man været strategisk og heldig undervejs i alder I, kan portkortet komme til at lægge på en billig plads for én. Det vil modstanderen dog være meget opmærksom på at undgå, fordi det netop er et rigtig godt kort for begge spillere.

I alder II opsætningen lægger man de 3 offerbrikker ovenpå 3 af de kort, som vender nedad i opsætningen på samme måde som mytologibrikkerne i alder I. Offerbrikkerne repræsenterer en rabat ved køb af Gudekort. Man kan få 2, 3 eller 4 mønters rabat.

Da offerbrikkerne vender med billedsiden nedad ved man ikke, hvad man får, når man vender et kort med en offerbrik på.

I alder III erstattes laug-kortene af ”Højtempel-kort”. Disse kan blive ret vigtige, hvis man når igennem uden nogen har vundet undervejs pga. militær eller videnskab. Jo flere Højtempelkort jo højere antal point.

Man kan få mellem 5 og 21 point for disse kort. Hvis man i alder I har fået en mytologibrik, som har samme symbol som Højtempelkortet i opsætningen, må man tage kortet gratis (Ligesom det normalt fungerer med ”kæder” på de normale kort).

I alder III kommer Pantheon for alvor i spil. Man kan som altid vælge følgende muligheder i sin tur:
Bygge et kort, smide et kort for at få mønter, bygge et vidunder OG derudover kan man vælge at aktivere et kort i Pantheon (altså købe et af de Gudekort eller portkortet, som ligger tilgængeligt i Pantheon) uden man skal ofre et kort fra opsætningen på bordet.

Dette giver et interessant tillæg til spillet, da man på den måde, får sværere ved at regne sig frem til hvilke kort, man kan få i opsætningen lidt højere oppe. De 2 nye Vidundere er begge relateret til udvidelsen og giver fordele ift. Gudekortene.

Noget helt nyt ift. Vidundere er, at en spiller kan bygge op til 5 Vidundere. Med et Gudekort må man nemlig tage et Vidunder fra modstanderen. Dette tilføjes til ens egne og kan altså bygges, som de 4 andre, man har valgt i starten af spillet. Hvis man er hurtig og får bygget alle 5, kan modstanderen kun bygge 2 – da det jo stadig hedder ”7 Wonders duel”.

Vores vurdering

Som jeg startede med at skrive, så har 7 Wonders duel været et af vores yndlingsspil lige siden, vi spillede det første gang. Vi kunne sagtens fortsætte med at spille grundspillet uden nogen udvidelser, da det i vores øjne er et vaskeægte kvalitetsspil, der holder. Når det er sagt, så vil grundspillet alene måske føles lidt tamt nu, hvor vi har prøvet at spille det med Pantheon udvidelsen.

Der er ingen tvivl om, at udvidelsen giver spillet en ekstra dimension. Det giver nogle flere mulige træk og det øger sværhedsgraden et lille ”nøk”, fordi der er flere ting, man skal holde styr på. Det er virkelig gennemført, og der er tænkt på alt.

De har endda lavet en FAQ side på bagsiden af spillevejledningen, hvor man får svar på flere af de tvivlsspørgsmål, der kunne ske at dukke op.

Umiddelbart vil jeg anbefale, at man lige spiller grundspillet nogle gange, inden man tilføjer udvidelsen. Det gør det hele lidt mere overskueligt, og man slipper for at skulle sidde med næsen i spillevejledningen hele tiden, for at genopfriske hvad de forskellige kort, fremskridtsbrikker osv. betyder.

For mig er Pantheon en rigtig god udvidelse, som ikke ændrer på spillet, men tilføjer noget. Den eneste ulempe er, at det kan være svært at undvære Pantheon udvidelsen, når først man har prøvet den. Så lad være med at spille det hos en ven, medmindre du selv har tænkt dig at købe samme udvidelse.

– Joan Frederiksen

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders – Den Nye Udgave

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders: Duel

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders



Equinox spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 40 – 60 min. | Spillere: For 2 – 5 deltagere | Sprog: (i reglerne) DK / NO / SE /FI | Variant: Den lilla udgave | Distributør: Asmodee

“Equinox er for os et “hurtig-spil”. Den type spil, som fx kan tages frem på hverdagsaftener, hvor man ikke har flere timer til at sidde og spille, og som er tilpas simpelt til, at man ikke behøver sidde og læse op på reglerne hver gang. Det er et spil, som kan spilles af både børn, unge og voksne. Jeg kan godt være lidt i tvivl om den anbefalede minimumsalder på 8 år måske er sat lidt lavt. Det kommer selvfølgelig også an på det enkelte barn, men personligt vil jeg mene, det er bedre fra 10 år og opefter…”

En spilanmeldelse af Equinox i lilla box

Spillet kommer i en god solid æske, med flotte illustrationer. Det fås i en lilla og en grøn variant, samme spil i hver sin æske. Vi har spillet den lilla variant.

Det indeholder spillevejledning på de nordiske sprog, 14 championkort (i grå farver), 154 skabningskort fordelt på 14 skabninger. 11 kamæleonskort (jokerkort), 3 trækort, 6 rækkekort, 11 forsvindingskort og 5 poser i forskellige farver med tilhørende 5 forudsigelsessten til hver.

Kortene er i god tyk kvalitet, men også meget store, så det kræver meget bordplads.

Den medfølgende pose til forudsigelsesstenene, har vi lidt svært ved helt at se en værdi i. Efter vores mening kan den egentlig kun bruges til at vise, hvad farve folk er, hvis de lægger den foran sig. Man kan godt lægge stenene deri, men de ligger lige så fint på bordet, hvor de både nemmere at få fat på samt nemmere at overskue ift. hvor mange, man har tilbage.

Spillevejledningen havde vi meget svært ved at forstå. Den blev læst igennem mange gange af både min mand og jeg uden vi blev meget klogere.  Efter noget tid måtte vi opgive og gå på nettet og finde en instruktionsvideo – det hjalp.

Om selve Equinox spillet

For at vinde Equinox spillet skal man, ved hjælp af gode forudsigelser, få flest point ved spillets slutning.

Det handler om at forudsige, hvilke 3 kort der klarer sig frem til sidste runde og vælge, hvornår man tør satse på dem. Jo tidligere, man har satset på en skabning, des flere point får man – hvis det stadig er med i spillet til sidst.

Man spiller kun med 8 champions/skabninger, så inden spillet starter skal man først have valgt 8 ”championkort” ud som lægges i en række øverst. Dette kan gøres tilfældigt eller man kan blive enige om, hvilke 8 skabninger, man vil have med i spillet. De 6 rækkekort ligges i en kolonne nedad ude til venstre.
De overskydende championkort og tilhørende skabningskort lægges væk.

De 8 sæt skabningskort, der er med i det pågældende spil, blandes grundigt sammen med de 3 træ-kort og de 11 kamæleonskort. Hver spiller starter med at trække 8 kort, som han/hun skal sidde med på hånden. Man skal hele tiden have 8 kort på hånden, så når man har spillet et kort (eller smidt døde kort væk) skal der trækkes nye op.

Man skiftes til at udføre sin tur, som består af følgende:
– foretag eller afslør en forudsigelse
– spil et kort
– smid ”døde” kort fra din hånd
– træk kort
– evt. eliminering af skabning

I første tur kan man vælge at lave en hemmelig forudsigelse, ved at satse på en af de skabninger, man har et kort til på hånden. Dette giver 5 point, såfremt den pågældende skabning er en af de 3, der stadig er med i spillet til sidst. Derudover kan man vælge at lave forudsigelser undervejs i runderne, som er synlige. Disse giver fra 4 til 1 point, afhængigt af hvilken runde, man vælger at satse i.

Jo tidligere i spillet, man satser, des højere point kan man vinde. Omvendt er der jo så tilsvarende højere risiko for, at man får satset på en skabning, der ikke er med til sidst.

I bunden af kortet er der vist, hvilken særlig evne skabningen har. For at gøre brug af den særlige evne, skal man have kontrol over skabningen. Det får man ved at være den, som (synligt) har satset mest på skabningen.

Hvis fx Anders har satset på Moss Man i runde 1, har han 4 prestigepoint på den, da et synligt sats i runde 1 er 4 point værd. Når han spiller et Moss Man kort, kan han derfor gøre brug af dens særlige evne, som er at fjerne en forudsigelsessten, som allerede er lagt. Normalt kan man nemlig ikke flytte på disse sten, når først de er lagt. Evnen er altså tilgængelig, når man spiller den slags kort, som man har kontrollen over.

Anders kan dog miste kontrollen, hvis Beate laver en satsning på Moss Man i både runde 2 og 3, da hun derved tilsammen får 5 point. Eller hvis hun havde lavet en hemmelig forudsigelse på Moss man, som hun vælger at afsløre, som i sig selv er 5 point værd. Der kan dog være en ulempe i at afsløre sit hemmelig sats, da de andre spillere dermed ved, hvilken skabning de helst skal have ud af spillet.

Når man lægger synlige forudsigelsessten, kan der kun satses 1 gang på hver skabning pr. runde. Det vil sige, at det altså kun er Anders, der kan satse på Moss Man i runde 1, hvis han er den første til det. Til gengæld kan man godt risikere, at der er to eller flere spillere, som har lavet en hemmelig forudsigelse på samme skabning og de vil derved begge stå til 5 point, når de afslører deres forudsigelse.

Til slut i spillet får man point for de 3 skabninger, der stadig er med i spillet, som man har satset på.
Har man slet ikke lagt forudsigelsessten på nogle af disse 3, får man altså 0 point.

Kortene har i øverste venstre hjørne et tal. Dette er deres styrketal. Det er styrketallet, der bestemmer, hvorvidt en skabning klarer sig videre til næste runde.

Når der ligger et kort ved alle skabninger, stopper runden og den skabning, som har færrest styrkepoint udgår. I den eliminerede skabnings kolonne sættes fremadrettet et ”forsvindingskort” ind og denne er nu ude af kampen. Har man satset på denne skabning er det en (eller flere) spildt forudsigelsessten – medmindre man har kontrollen over Moss man og denne stadig er i spil, da dens særlige evne var at flytte en forudsigelsessten, som allerede var lagt ved en anden skabning.

Runden slutter dog kun, hvis der er en skabning som alene har færreste styrkepoint. Er der fx 2 skabninger som har 0 styrkepoint, så kører runden videre indtil en af disse stiger i point og efterlader den anden tilbage, som den eneste med 0 point. Man kan lægge kort ovenpå hinanden, så længe runden ikke er afsluttet og på den måde ændre styrkepoint både op og ned undervejs i runden.

Udover skabningskortene er der 3 træ-kort som også har særlige evner: 1 Ancestor og 2 Dryad.
Hvis man vil gøre brug af et træ-kort, lægges dette på bordet og smides herefter over i afkastbunken. Hvis man bruger Ancestor, kan man udpege en skabning, som stadig er med i spillet og bede alle spillere, der har lavet en hemmelig forudsigelse på denne skabning om at afsløre sin forudsigelse. Det kan altså tvinge nogen, til at afsløre deres hemmelige forudsigelse, hvis man rammer den skabning, de havde satset på.

Hvis man bruger Dryad må man tage et synligt kort, fra den nuværende eller tidligere spillet runder, op på hånden. Det kan fx være en fordel, hvis der lægger et kort med et højt styrketal i de tidligere runder på en skabning, man gerne vil have skal blive i spillet. Man kan også bruge det til at fjerne et højt styrketal fra en skabning i nuværende runde, som man ønsker bliver elimineret.

Sidst, men ikke mindst, er der kamæleonkortene. Disse fungerer lidt som jokere, og kan lægges ved alle skabninger i den nuværende runde. De har også styrkepoint, og tæller altså på samme vilkår, som hvis der lå et rigtigt skabningskort. Disse kort har dog også en særlig evne: de annullerer skabningens (hvis plads de ligger på) særlige evne.

Hvis Anders har kontrollen over Moss Man, men Beate ligger et kamæleonkort på Moss Man´s plads, får Anders ikke lov at gøre brug af Moss Mans særlige evne, selvom han ligger et Moss Man kort ovenpå kamæleonen. Hvis Anders havde planer om at gøre brug af Moss Mans særlige evne i den pågældende runde, vil det derfor kræve to Moss Man kort. Han kunne fx lægge et med lav styrketal for at ”annullere” kamæleonen, og i næste tur lægge et nyt Moss Man kort ovenpå denne, som har højere styrketal for at sikre Moss Man kunne fortsætte i spillet og så han med kort nr. 2 kan gøre brug af Moss Mans evne og fjerne en forudsigelsessten, som han havde placeret forkert.

Når sidste runde er spillet færdig, og man står tilbage med kun 3 skabninger, tælles point sammen fra de 3 skabninger, der klarede sig igennem.

Vores vurdering af Equinox spillet

Spillevejledningen var efter vores mening ikke særlig nem at forstå. Det er sjældent, vi er nødt til at ty til youtube, fordi vi slet ikke har forstået spillevejledningen, men det var altså nødvendigt her. Til gengæld var det ikke noget problem, da vi først så, hvordan turene var bygget op og hvad, man gjorde.

Da vi havde knækket koden og forstod spillevejledningen, så viste det sig, at det jo i bund og grund er et meget simpelt spil, som alle kan lære at spille.

Det er fedt, når man finder et spil, der er simpelt at lære (med hjælp fra youtube eller en der kender spillet i forvejen) og samtidig kan give flere timers underholdning, fordi spillet ændrer sig for hver gang, man spiller.

Det er gennemtænkt, at der er lavet 14 championkort, selvom man kun skal bruge 8 pr. spil. Det giver mulighed for, at man kan lave forskellige kombinationer og spillet ændrer sig afhængig af skabningerne, der er i spil.

Derudover så ændrer hvert spil sig selvfølgelig også ift. hvilke kort, man får på hånden og hvad man satser på. Groft sagt så vil alle spil blive forskellige, selvom det er de samme personer, der spiller.

Spillet egner sig både som et 2-personers spil og op til de 5 spillere. Jo flere spillere, des sværere bliver det at styre spillet i den retning, man ønsker, men det gælder jo for alle spillerne og gør det bestemt ikke til et dårligere spil.

Kunne jeg/vi ændre noget ved Equinox ville det være størrelsen på kortene. Det kræver meget bordplads at spille Equinox, fordi kortene er så store. Generelt er det flotte og solide kort, hvilket øger lysten til at spille, men størrelsen på kortene gør desværre, at det føles upraktisk og besværligt både at blande kortene og klargøre generelt til at komme i gang. Det er virkelig ærgerligt, for det gør faktisk, at vi har lidt tendens til at vælge noget andet, selvom det er et godt spil.

Equinox er for os et “hurtig-spil”. Den type spil, som fx kan tages frem på hverdagsaftener, hvor man ikke har flere timer til at sidde og spille, og som er tilpas simpelt til, at man ikke behøver sidde og læse op på reglerne hver gang.
Det er et spil, som kan spilles af både børn, unge og voksne. Jeg kan godt være lidt i tvivl om den anbefalede minimumsalder på 8 år måske er sat lidt lavt. Det kommer selvfølgelig også an på det enkelte barn, men personligt vil jeg mene, det er bedre fra 10 år og opefter.

Equinox er for vores vedkommende sluppet igennem nåleøjet og får lov at blive en del af vores store spilsamling. Men uden tvivl ville det blive fundet meget oftere frem, hvis det kom i en version, hvor kortene var mindre (fx samme str. som almindelige spillekort), så det fyldte mindre på bordet.

– Joan Frederiksen

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders: Duel

Læs også spilanmeldelsen af Ticket To Ride: New York

Læs også spilanmeldelsen af Wavelenght

Bezzerwizzer Timeline spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 30 – 60 min | Spillere: Fra 2 deltagere | Producent: Bezzerwizzer | Distributør: Asmodee

“Bezzerwizzer Timeline får en stor anbefaling herfra – men man skal ikke købe det for Bezzerwizzer navnet, for et af Bezzerwizzers store kendetegn i mine øjne, nemlig at skulle rangere de kategorier man trækker, er helt væk, og i stedet er det mere eller mindre et spil Timeline med runder og Bezzerwizzer/Zwap brikker – hvilket dog ikke er en dårlig ting!”

En spilanmeldelse af Bezzerwizzer Timeline

En gammel quiz-kending på en ny måde! Blev Backgammon opfundet før eller efter Skak? Og hvad kom egentlig først – Wikipedia eller Youtube? Det er det man skal forsøge at svare på i det nyeste medlem af Bezzerwizzer familien – spillet Bezzerwizzer Timeline.

Bezzerwizzer Timeline er en blanding af to selvstændige spil, nemlig (you guessed it) Bezzerwizzer og Timeline, og mens mange efterhånden kender Bezzerwizzer spillene, er der måske knap så mange, der kender Timeline (hvilket er synd og skam!).

Timeline er små kortspil, hvor man skal placere sine kort rigtigt på en tidslinje, for at komme af med dem først. Men virker det så, når man blander de to spil, eller prøver de bare at sælge nogle spil på navnene?

Vi er glade for begge spil herhjemme, så vi gav os med glæde til at teste, om Bezzerwizzer Timeline levede op til vores forventninger…

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • Spillebræt
  • Spillerbrikker til 4 spillere
  • Bezzerwizzer- og Swap-brikker
  • 200 Timeline kort

Spillebræt og kort er standard kvalitet – kortene er i ministørrelse, så der er plads til flere på bordet. Bezzerwizzer og Swap brikker er helt som man kender dem, hvis man har spillet andre Bezzerwizzer-spil, nemlig solide plasticbrikker.

Inden første spil skal der lige sættes en lille viser på rundemarkøren på spillepladen, men det er hurtigt overstået.

Sådan spiller man Bezzerwizzer Timeline

For kendere af Bezzerwizzer ser spillebrættet noget anderledes ud end det plejer, og der er ikke nogen plade til hver spiller, hvor man kan lægge kategorier. Det er fordi der ikke er nogle kategorier 🙂  

Hver spiller (eller hold – jeg skriver bare spiller) tager 4 kort, som de lægger på bordet foran sig uden at kigge på bagsiden, samt et sæt brikker. Der lægges 4 kort ved de midterste pladser i bunden af spillepladen med bagsiden opad, så årstallet er synligt – dette kaldes tidslinjen.

På hvert kort er der en historisk begivenhed, og det gælder nu om at lægge dem, man selv har foran sig, de rigtige steder i forhold til dem, der ligger på tidslinjen under spillepladen. Når man har tur, vælger man et af sine kort, og lægger det imellem to kort på tidslinjen, hvor man mener at det passer ind ift. årstal. Herefter vendes det om så årstallet afsløres, og hvis det passer at det skal ligge der, hvor man har lagt det, får man point (1 point i runde 1, 2 point i runde 2 osv.), og hvis det er forkert lægges kortet bare til side.

Når alle spillere har spillet ét kort, går man videre til runde 2, hvor hver spiller vælger et af deres kort igen, og sådan fortsætter man til man har spillet 4 runder, og man dermed ikke har flere kort. Så nulstiller man, så der igen ligger 4 kort på tidslinjen, og hver spiller får 4 nye kort, og så spiller man en halvleg mere.

Hvis man mener at en anden spiller har lagt sit kort forkert, kan man (inden kortet vendes) bruge en Bezzerwizzer. Hver spiller har 2 Bezzerwizzer-brikker i hver halvleg, og når man mener at det lagte kort ligger forkert, kan man lægge sin Bezzerwizzer-brik der, hvor man mener at kortet skal ligge. Hvis det er rigtigt, får man 3 point (uanset hvilken runde det er) – men hvis det er forkert, giver det minus 1 point!

Den sidste brik man har, er Zwap-brikken. Med den kan man bytte rundt på to kort, der ikke er spillet endnu. Man kan altså bytte et af sine egne for en modstanders, eller bare bytte rundt på 2 modstanderes kort, hvis man hellere vil det. Man kan dog kun spille en Zwap, når man selv har tur, og man har kun én pr. halvleg.

Som man måske kan gætte, har den, der har flest point efter 2 halvlege, vundet. Hvis man er god, kan man også nå hele spillepladen rundt, inden alle runderne er færdige, og så slutter spillet og den spiller har vundet.

Timeline med lidt ekstra kød

Selvom ”fornavnet” er Bezzerwizzer, er det egentlig Timeline, der skinner mest igennem i blandingen af de to spil.

I Bezzerwizzer Timeline har man næsten bare taget Timeline spillene, og puttet nogle runder på – men kender du ikke Timeline spillene, siger det selvfølgelig ikke så meget… Timeline går oprindeligt ud på at komme først af med sine kort, men lægger man et kort forkert, skal man trække et nyt, og derfor kan det trække lidt ud, hvis man får mange svære kort, eller man bare ikke er så god til årstal 🙂 

Lidt af det samme gør sig gældende i Bezzerwizzer, der (som rigtigt mange quizspil) kan trække ud, hvis man får for mange svære spørgsmål, da man spiller til nogen kommer i mål. I Bezzerwizzer Timeline har man ikke det problem, da systemet med 2 x 4 runder gør, at det altid tager ca. lige lang tid (selvfølgelig alt efter spillerantal). Det har heller ikke i særlig stor udstrækning det problem, som mange quizspil også har, at nogle kan tænke rigtigt længe, da man her har sine kort foran sig hele tiden, og derfor kan forberede sig på, hvilket kort man vil lægge hvor, næste gang man har tur. Det føles derfor dejligt flydende.

Bezzerwizzer – og især Zwap – brikkerne gør dog en forskel i forhold til det almindelige Timeline, så det bliver mere taktisk. Hvis man har f.eks. Big Bang, Dinosaurernes Uddøen, Danmarks Befrielse eller noget andet, der er nemt at placere på tidslinjen, kan man i Timeline gemme dem til sidst, da man kan placere dem, selvom der er mange kort på tidslinjen – men i Bezzerwizzer Timeline er det farligt at holde på de ”gode” kort for længe, for så er der bare en modstander, der bruger en Zwap og nupper det.

To gode titler i én – what’s not to like?

Man behøver ikke at være god til historie og årstal for at kunne lide Bezzerwizzer Timeline, da begivenhederne i bunken er spredt ud over nogle millioner år, så ofte har man nogle huller på nogle årtier eller århundreder at lægge sine kort i – men hullerne bliver selvfølgelig mindre jo flere kort, der bliver lagt på tidslinjen.

Det interessante dilemma er ofte, hvor længe man tør gemme de kort man er sikker på – hvis man spiller det i runde 4, giver det 4 point, men hvis der er nogen, der tager det med en Zwap, og bytter med noget man ikke aner noget om, får man ikke noget ud af det…

Så tæt på… Selvom der tit er nogle gode mellemrum at placere sine kort i, kan de selvfølgelig godt risikere at ligge tæt.

Vi har altid været glade for Bezzerwizzer spillene, når der skal spilles quizspil, og vi havde 3 forskellige udgaver i forvejen. Vi kendte også Timeline spillene i forvejen, og er også glade for dem, så derfor skal man måske tage min jubel lidt med et gran salt, men jeg er ret begejstret for Bezzerwizzer Timeline! Det tager to gode spil og forener dem på en rigtig god måde.

Mit største kritikpunkt er teksten på kortene. Da kortene er holdt i miniformat, formentlig for at få plads til en lang tidslinje på bordet, er teksten på kortene ikke særlig stor. Selv med de små kort, kunne der godt have været plads til lidt større tekst. Det er ikke det store problem for os ”unge” omkring de 40, så længe lyset er ordentligt, men vi har spillet det med vores forældre, og de klager lidt over at teksten er for lille.

Jeg kunne godt forestille mig at Bezzerwizzer Timeline næsten kommer til at erstatte Timeline for os herhjemme, fordi det bare fungerer rigtigt godt at hver spiller får 2 x 4 kort, der skal placeres, og så er spillet slut. Med 200 kort går der også lidt tid, før man lærer alle årstallene, hvor de almindelige Timeline spil kun har 55 kort.

En lækker ting er også, at hvis man har nogle af de almindelige Timeline spil, kan man bruge kortene derfra til at give endnu mere variation. Timeline spillene findes med forskellige emner, så ved at tage kort derfra med, kan man pludselig have både begivenheder, opfindelser (min yndlingskategori!) og alt muligt andet. Man kan selvfølgelig også bare spille Bezzerwizzer Timeline kun med kortene fra et Timeline spil, især hvis man har en af de versioner, der ikke er så nemme at blande med andre (f.eks. Star Wars begivenheder) 🙂

Bezzerwizzer Timeline får en stor anbefaling herfra – men man skal ikke købe det for Bezzerwizzer navnet, for et af Bezzerwizzers store kendetegn i mine øjne, nemlig at skulle rangere de kategorier man trækker, er helt væk, og i stedet er det mere eller mindre et spil Timeline med runder og Bezzerwizzer/Zwap brikker – hvilket dog ikke er en dårlig ting!

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Bezzerwizzer ORD

Læs også spilanmeldelsen af Bezzerwizzer Familie

Læs også spilanmeldelsen af Biotopia

Læs også Top 14 artiklen om sjove brætspil du kan spille alene…