Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Just One spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 20 – 30 min. | Spillere: For 3 – 7 deltagere

“Just One er det helt perfekte spil at hive frem til en hyggelig aften med vennerne. Det er enkelt at lære og I arbejder sammen, så der bliver ingen sure miner og dårlige tabere.”

Et selskabsspil der spreder godt humør

Syv skilte, syv tuscher og en stor stak kort. Det er alt, der skal til for at skabe et fængende og underholdende ordspil.

Just One bygger på en enkel præmis om, at du skal gætte ord ud fra ledetråde, som dine medspillere skriver ned.

Det lyder måske ikke så revolutionerende, men nogle få smarte twists gør Just One til et fremragende spil.

Førstevalget som selskabsspil

Just One er så enkelt og sjovt, at det som regel er det spil, jeg hiver frem, når vi har venner på besøg og skal have lidt hurtig underholdning. Selv folk, der ikke normalt spiller brætspil, bliver hurtigt fanget af den nytænkende spiloplevelse.

Spillet egner sig også til større børn. De skal kunne skrive og læse godt, og så skal de kunne tænke en lille smule ud af boksen for at have det rigtig sjovt med spillet.

Sådan spiller I Just One

I starter med at tage en tusch og et plastikskilt hver. Man kan skrive på skiltet med tuschen og nemt viske det ud igen med svampen i den anden ende.

Så tager I 13 kort fra bunken og lægger dem med bagsiden opad. Resten af kortene kan I bare lægge tilbage i kassen. Man bruger kun 13 styk pr. spil. Og så er I sådan set allerede klar til at spille.

En af de unikke ting ved Just One er, at I alle sammen spiller på samme hold. Det gælder om at gætte flest mulige rigtige ud af de 13 ord, I går igennem i løbet af spillet. Alt efter hvor mange rigtige gæt, I har, bliver I vurderet på en skala, der går fra ”fremragende” til ”prøv igen”.

Gæt det skjulte ord

Når det er din tur, tager du det øverste kort i bunken. Uden at kigge på ordene på forsiden stiller du det i holderen på forsiden af dit skilt, så alle de andre spillere kan se ordene.

Der er fem ord på hvert kort, så du siger et tilfældigt tal fra 1 til 5. Hvis du siger ”4”, skal dine medspillere hjælpe dig med at gætte det ord, der står ud for nummer 4. Det kan være alt fra ”tobak” til ”agern” og fra ”elektricitet” til ”hval”.

Så kan dine medspillere gå i gang med at finde på ord, som kan lede dine tanker hen på ordet, der står ud for det tal, du har valgt.

Kun ét ord – og ingen dubletter

De må kun skrive ét ord på deres skilte. Ordet må ikke indeholde dele af det ord, der skal gættes, og man må heller ikke bare skrive ordet på et andet sprog. Det skal ikke være for nemt.

Du skal også passe på med at skrive det første ord, der falder dig ind. For hvis to spillere har skrevet det samme ord, fjerner I begge skilte, så personen, der skal gætte, ikke ser de ord.

Det er den regel, der gør Just One ekstra sjovt og udfordrende, fordi man er tvunget til at tænke lidt ud af boksen.

Hvis du for eksempel skal gætte ordet ”dronning”, vil dine medspillere nok være fristet til at skrive ”Margrethe” på deres skilte. Men fordi det er så indlysende, er der for stor risiko for, at en anden person har skrevet det samme. Og så er det bedre at finde på noget andet.

Når I skriver ledetråde, ser I ikke på hvad I skriver hver især, før alle er færdige med at skrive. Så en stor del af spillet går ud på at overveje, hvad dine medspillere skriver og tænker.

Sjovt for alle

Det betyder også, at det er mindst lige så sjovt at være den, der skriver ledetråde, som at være den, der gætter.

Med andre ord keder man sig aldrig, mens man sidder og venter på, at de andre spiller deres tur færdig. Og det er en vigtig egenskab i et selskabsspil.

Som den, der gætter skal man også nøje overveje hvad man gør. Man har nemlig kun ét gæt at gøre godt med. Så det hjælper ikke at lire en masse ord af og håbe på det bedste.

En klar anbefaling

Som du kan se, er jeg ret begejstret for Just One. Det er helt perfekt til en aften med venner og familie. Det skaber god stemning hele vejen rundt om bordet, og alle kan være med.

Spillet er også kompakt og vellavet, så du kan nemt tage det under armen og spille med vennerne på en café eller bar, hvis I har brug for lidt hurtig underholdning.

Just One spillet vandt i 2019 den højt respekterede “Spiel Des Jahres” pris, som er Tysklands svar på “Årets Spil” prisen. Spiel Des Jahres har kåret årets spil i Tyskland lige siden 1979. Læs mere her!

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Tsuro spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: 15 – 20 min. | Spillere: For 2 – 8 deltagere

“En væsentligt del af spillet afhænger af tilfældigheder. Det kan være lidt frustrerende, men det er også det, der gør at yngre børn har en rimelig chance, når de spiller mod voksne eller større børn. Som sagt er det hurtigt at spille. Så hvis I vil have det til at vare lidt længere, kan I for eksempel se, hvem der først vinder tre spil.”

Taktik hvor alle kan være med

Hvem kan besejre alle modstanderne og være ”last man standing”? Det finder I ud af i det lette og hurtige spil Tsuro.

Det er sjældent, man støder på et enkelt, taktisk spil, som kan spilles af hele 8 personer. Men det er lige præcis, hvad man kan med Tsuro. Og bare rolig. Det er også sjovt, selvom man ikke lige kan samle så mange medspillere.

Tsuro er et lynhurtigt spil, hvor I lægger lumske fælder for hinanden, mens I hver især forsøger at blive på banen.

Man skal have lidt held på sin side for at vinde, og nogle gange ryger man ud uden man kan gøre så meget ved det. Men hvis man er ude af spillet, varer det aldrig længe, før et nyt spil kan gå i gang.

Vind eller forsvind

Kort fortalt går Tsuro ud på at blive på spillepladen I længst mulig tid. Den sidste, der er på pladen, har vundet.

I spillet følger man hele tiden linjerne på de kort, man lægger ud. Det gælder om at holde sig midt på spillepladen, så man ikke ryger ud til kanten og dermed ud af spillet. Det gør man ved at tænke sig godt om og vælge de kort, der leder en i den rigtige retning.

Gå linjen ud

Tsuro egner sig godt som et brætspil, du kan hive frem og komme i gang med på få minutter – også selvom dine medspillere ikke kender det i forvejen. Reglerne er nemlig såre simple.

Før I går i gang, får hver spiller tre kort og en spillebrik. Så vælger I hver især en startposition, hvor I så stiller jeres brikker. Der er frit valg mellem de alle de lyse punkter langs kanten af brættet.

For en gangs skyld er det den ældste spiller, der får lov at starte. Den ære plejer at tilfalde den yngste.

Når det er din tur, lægger du et kort. Du skal altid lægge det lige foran det kort, hvor din egen brik står. Når kortet er lagt, rykker du din brik frem langs den linje, din brik står ud for. Du rykker ind til linjen ender. Nogle gange er det kun ét kort frem, og nogle gange sidder flere kort sammen, så du ender med at rykke et godt stykke.

Du vælger selv, hvilket af dine tre kort du lægger. Målet er at blive nær midten af spillepladen, men det er ikke altid muligt, hvis du ikke har de rigtige kort.

Send modspillerne på afveje

Nogle gange kommer jeres brikker til at stå så tæt på hinanden, at du også påvirker en af dine modstandere, når du lægger et kort. Alle brikker, der står op ad det nye kort, rykker nemlig frem med det samme. På den måde kan du sende din modstanders brik på afveje – eller måske helt ud af spillet.

Når du har lagt et kort, trækker du et nyt med det samme. Men jo flere spillere I er, jo hurtigere løber I tør for kort. Når bunken er tom, og en spiller ikke kan trække et nyt kort efter sin tur, får hun i stedet dragekortet.

Næste gang en spiller ryger ud, lægger I den slagne spillers kort tilbage i bunken. Og så er det spilleren med dragekortet, der får lov til at trække et nyt kort først. På den måde sikrer man en fair fordeling af kort.

Spændende slutspil

Som spillet skrider frem, er I færre og færre tilbage på spillepladen. Samtidig er pladen næsten fuld af brikker, og det gør det sværere at styre, hvor ens egen brik havner. Spændingen stiger, og de sidste spillere skal overveje hvert skridt nøje.

Så snart kun én spiller er tilbage, er spillet slut, og I kan kåre en vinder. Men I kan også sagtens tage et spil mere.

Let og lækkert

Tsuro er et hyggeligt taktikspil, hvor hele familien kan være med. Selv min datter på fem år, havde stor glæde af at spille det. Det krævede lige lidt coaching, at få hende til at tænke mere end et træk frem, men det er en god måde at lære det på.

En væsentligt del af spillet afhænger af tilfældigheder. Det kan være lidt frustrerende, men det er også det, der gør at yngre børn har en rimelig chance, når de spiller mod voksne eller større børn.

Som sagt er det hurtigt at spille. Så hvis I vil have det til at vare lidt længere, kan I for eksempel se, hvem der først vinder tre spil.

Og til allersidst, skylder jeg også at nævne, at kvaliteten er rigtig fin. De flot dekorerede spillebrikker gør det mere interessant at spille med, end hvis det bare var en gang små runde ludobrikker.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Tokaido spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 45 min. | Spillere: For 2 – 5 deltagere.

Tokaido er et enkelt, smukt og hyggeligt spil, der tager dig på en rejse gennem det historiske Japan. Japan har en fascinerende kultur – både nu og igennem historien. Det er lykkedes godt for spillets ophavsmænd, at fange den unikke kultur på en smuk og hyggelig måde.

En spændende pilgrimsrejse gennem Japan

Tokaido, som ser sådan ud på japansk 東海道, betyder simpelthen ”vejen til det østlige hav”. Det er en gammel pilgrimsrute i Japan, som gik fra shogunens hovedstad i Edo, som nu hedder Tokyo, til Kyoto, der var kejserens by.

Langs den næsten 500 kilometer lange rute lå byer, templer og andre vigtige landemærker, som de rejsende kunne opleve. Den oplevelse genskaber spillet Tokaido for to til fem spillere.

Spillet går ud på at tage pilgrimsfærden fra Kyoto til Tokyo, og der er der kommet et rigtig godt spil ud af.

Tag det roligt og nyd rejsen

Der er mange andre spil, hvor man skal bevæge sig fra A til B spillepladen og konkurrere om at være den første over målstregen. Men her er Tokaido helt anderledes. Det går ikke ud på at komme først, selvom det godt kan være en fordel at være den forreste spiller nogle gange.

I stedet gælder det om at få flest mulige point ved at besøge de forskellige seværdigheder langs ruten. Det giver et spil i et afslappet tempo, hvor man skal tænke sig godt om for at trække sig ud som vinder.

Sådan kommer man i gang

Spillet er ganske enkelt at sætte op. Læg spillepladen ud på bordet, bland de forskellige typer kort og læg kortbunkerne på felterne i samme farve på spillebrættet.

Ved siden af brættet lægger i alle mønterne og alle panoramakortene (dem kommer vi tilbage til).

Hver spiller får to kort med figurer og vælger én af dem. Hver figur har en unik evne, som gør det lettere for den figur at score point på bestemte måder. For eksempel kan en af figurerne købe ting billigere, fordi han er en købmand, der er vant til at forhandle om prisen. Og  en anden figur falder lettere i snak med folk på sin vej – og det giver faktisk også point.

Når I har valgt jeres figurer, får I det antal mønter, der står figurens kort. Og så kan spillet gå i gang.

Vælg selv hvor langt du vil rykke

Det usædvanlige ved Tokaido er, at du selv vælger, hvor mange felter du vil rykke. Der er ingen terning, så valget er dit. Men som sagt er der ingen gevinst i at komme først i mål, og hver gang du springer et felt over, misser du en chance for at få point.

Det er altid den bagerste spiller, der har tur. Så hvis du rykker fremad, men stadig er bagerst, er det din tur igen. Med flere ture i træk er der flere chancer for at score point, og derfor er der en klar gevinst ved ikke at skynde sig afsted.

Men hvordan får man så point?

Der er mange forskellige måder at tjene point på.

Hvert stop på pilgrimsruten er enten en by, et tempel eller måske en anden rejsende, du møder på din vej. De giver hver især mulighed for at få point på forskellige måder.

I byerne kan du købe souvenirs, som bliver flere og flere point værd efterhånden som din samling vokser. I templerne får du point for de penge, du donerer. Og ved de forskellige udsigtspunkter langs ruten får du panoramakort, som giver ekstra point, når du samler hele panoramaet til et billede.

Langs ruten er der også fire kroer, hvor alle spillere stopper og køber mad. Ingen spillere kan rykker videre, før alle spillere er ankommet. Og når det er tid til at rykke videre, starter den senest ankomne spiller først. På den måde holder man alle spillere samlet og undgår, at nogen snøvler sig frem bagved.

Temmelig taktisk

Det er tit en fordel at fokusere på en eller to typer steder at stoppe. For det giver som regel flere point, når man samler mere af én type. Men din modstander kan også altid se, hvad du samler på, og så kan hun vælge at hoppe hen på det felt, du gerne vil besøge, så du ikke får muligheden for at komme derhen.

På den måde er Tokaido faktisk et ret taktisk spil. Du fokuserer på at udbygge din egen samling af ting, du har fået fat i langs ruten. Men samtidig er du nødt til at holde øje med, om din modstander for eksempel er ved at færdiggøre sin samling af souvenirkort.

Flot og fængende

Japan har en fascinerende kultur – både nu og igennem historien. Det er lykkedes godt for spillets ophavsmænd at fange den unikke kultur på en smuk og hyggelig måde.

Som du kan se, er spillet smukt illustreret, og hvert kort er også udsmykket med de flotte kanji-skrifttegn, som viser ordene på japansk. Så hvis du kan lide japansk kultur og æstetik, er spillet oplagt.

Men man køber selvfølgelig ikke et spil, bare fordi det ser pænt ud. Og heldigvis kan Tokaido også langt mere end det. Spillet er enkelt nok til at børn fra 8 år kan være med fuldt ud, men der er stadig masser af taktiske overvejelser at forholde sig til.

Spillet varer cirka en halv time for to spillere og lidt længere, hvis I er flere, og man føler sig godt underholdt hele vejen igennem.

Spillet blev desuden nomineret til Guldbrikken for Årets Familiespil 2017.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Takenoko spilanmeldelse

Alder: Anbefales Fra 8 år | Spilletid: Ca. 45 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Takenoko er et smukt spil, der passer både til voksne og børn.
Takenoko er beregnet for børn fra 8 år, men det er ikke kun en børnespil. Voksne får en lige så sjov og uforudsigelig spiloplevelse ud af det. Og så er det usædvanligt flot spil, som er godt designet hele vejen igennem.”

Charmerende taktikspil for hele familien

Den pertentlige gartner gør alt for at holde sin flotte japanske i skønneste orden. Men hans hårde arbejde bliver hele tiden forpurret af en forslugen panda, der æder alt på sin vej.

Det er handlingen i det hyggelige familiespil Takenoko.

Spillet har vundet en lang række priser for sin enkle og fængende spiloplevelse. Og så er det både flot og charmerende i udførelsen.

Smukt og veldesignet

I bund og grund er Takenoko en taktikspil, hvor det gælder om at snøre sin modstander med smarte manøvrer. Dem er der mange af. Men det utroligt flotte design gør Takenoko til en større oplevelse. Det hele er farverigt og flot illustreret. Gartneren og pandaen er med som to fine figurer. Og så er det hele indledt af en kort tegneserie, der sætter scenen for spillet.

En anden vigtig detalje er, at æsken er indrettet, så man nemt kan pakke alt sammen i separate rum. Ud over, at det er tilfredsstillende for mit indre ordensmenneske, betyder det også, at det er nemmere at komme i gang næste gang man spiller. Der er få ting, der er mere kedelige, end spilde tid på at sidde og sortere brikker, inden man kan komme i gang med at spille.

Alle styrer hvad de vil

Når man ser spillet første gang, er det oplagt at tro, at den ene spiller er pandaen, og den anden spiller er gartneren. Men faktisk kan alle spillere rykke både pandaen og gartneren og score point med dem begge.

Kort fortalt går Takenoko ud på at udføre opgaver, som du får på opgavekort. Den første spiller, der løser otte opgaver, vinder spillet.

Der er tre forskellige slags opgaver. Gartneropgaver, der gælder om at få bambus i bestemte farver til at gro. Pandaopgaver, der går ud på at spise bestemte farver bambus. Og jordlodsopgaver, der går ud på at sætte jordlodderne sammen i særlige mønstre

Men hvordan løser man så opgaverne?

Spillet går både ud på at anlægge haven, plante bambus med gartneren og spise det med pandaen for at løse opgaver. Men du vælger altså helt selv, hvad du går efter.

I starter med kun et enkelt jordlod, som er det smukke tempel i søen midt i haven. For at kunne plante bambus bygger du først jordlodder. Så skal du sørge for, at de har vand ved at bygge vandingskanaler. Og så er du klar til at plante.

Hver runde starter med, at du slår med vejrterningen. Alt efter, hvordan vejret er, får du en særlig fordel i den runde. Hvis det for eksempel er regnvejr, vokser bambussen hurtigere i din tur. Det vil sige, at du må placere et stykke bambus, hvor du vil.

Tænk nøje over hvert træk

I hver tur kan du gøre to ting. Der i alt fem handlinger, du kan vælge imellem. Du kan enten rykke gartneren, rykke pandaen, lægge et nyt jordlod, grave en vandingskanal eller trække en ny opgave. Men fordi du ikke kan gøre alt i den samme tur, skal du tænke dig godt om for at vælge de handlinger, du får mest ud af.

Hver gang du rykker gartneren, planter han et stykke bambus på det felt, hvor han stopper. Hvis der er andre felter ved siden af i samme farve, som det felt, gartneren står på, planter han også bambus der. Gartneropgaverne går som regel ud på at bygge bambus op i en bestemt højde, så når du kun kan plante en bid af gangen tager det et stykke tid at blive færdig.

Når du rykker pandaen, spiser den et stykke bambus på det felt, du vælger at flytte den til. Her gælder det om at finde bambusstykker i de farver, der står på dit opgavekort. Men bambussen skal først plantes, før du kan spise det, og det kan også være svært at lykkes med.

Sådan er det med alle opgaver i Takenoko. Det er aldrig helt nemt, og fordi I alle sammen rykker rundt med de samme brikker, er det svært at lægge langsigtede planer.

Kontrolleret kaos

Det sjove aspekt i Takenoko er, at du hele tiden er nødt til at lægge nye planer. Bedst som du tror, at du er ved at løse en opgave, bliver plan forpurret af en medspiller, der rykker den brik, du gerne ville flytte på i din tur. Det gør spillet uforudsigeligt og sjovt.

I kan ikke se hinandens opgavekort, men nogle får man en fornemmelse for, hvad modstanderen prøver at lykkes med. Og så gælder det bare om at stikke en kæp i hjulet, så han ikke får løst sin opgave.

Takenoko er beregnet for børn fra 8 år, men det er ikke kun en børnespil. Voksne får en lige så sjov og uforudsigelig spiloplevelse ud af det. Og så er det usædvanligt flot spil, som er godt designet hele vejen igennem.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Ticket To Ride – Nordiske Lande anmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 30 – 60 min. | Spillere: For 2 – 3 deltagere

“Ticket To Ride – De Nordiske Lande er et fremragende brætspil, som formår at bygge et spændende, udfordrende og hyggeligt spil, som er nemt at komme i gang med for alle.”

En nyklassiker som alle bør prøve

Brætspil kan noget særligt, når det gælder om at skabe en hyggelig aften med en gruppe venner eller familiemedlemmer. Men det er lige så hyggeligt at tage et spil med sin mand, kone, kæreste eller sambo på en helt almindelig hverdag. Og det er derfor, der er brug for spil som Ticket To Ride – Nordiske Lande, der er designet til få spillere.

Ticket To Ride-serien har været blandt de mest solgte og mest spillede brætspil, siden den første udgave udkom i 2004. Det er enkelt nok til, at alle kan være med, og samtidig byder det på masser af strategi og sjov konkurrence.

Jeg har tidligere anmeldt en glimrende udgave til børn. Den kan du læse om her: Ticket To Ride – First Journey anmeldelse

Hvis du allerede kender serien, kan jeg fortælle, at den største forskel i Ticket To Ride – Nordic Countries er, at spillepladen er mere kompakt. Det gør spillet langt mere velegnet for få spillere end det originale spil. I den version er der simpelthen for meget plads og derfor kommer man til at mangle en del af det taktiske spil, hvor man lægger forhindringer for hinanden, og er afhængig af, hvad den anden spiller gør.

Nemt at komme i gang

Reglerne er næsten de samme, som i de øvrige spil i serien. Det gælder om at bygge toglinjer på tværs af spillepladen. Man får point for at bygge fra by til by, og så får man point for at færdiggøre ruter mellem bestemte byer. Den spiller, der har flest point til sidst, har vundet spillet.

Før I går gang, får I hver især alle togvognene i en af de tre farver. Så blander I de to kortbunker. Der er en bunke med rutekort og en bunke kort med togvogne på. Hver spiller får fire kort med togvogne og fem kort med ruter. Du beholder alle dine togvognskort, men vælger selv, hvor mange rutekort du vil have. Du skal dog beholde mindst to af de fem kort.

Vælg dine ruter med omhu

Rutekortene er dine missioner. Du kan for eksempel få et kort, der går ud på at bygge en togrute mellem Aarhus og Stockholm. Hvis du lykkes med at bygge ruten, får du 8 point til sidst i spillet. Men hvis du ikke får bygget den færdig, skal du trække 8 point fra din score.

Derfor er det altid vigtigt at tænke sig godt om, inden man beholder et rutekort. Det er en stor fordel, hvis man kan få ruter, der ligger i forlængelse af hinanden, så ruten fra Aarhus til Stockholm for eksempel fortsætter videre, så den også fungerer som en rute mellem København og Helsinki.

Men hvordan bygger man så en togrute? Det er her, hvor kortene med togvogne kommer ind i billedet. Du skal bruge togvogne i samme farve for at bygge ruter. De farvede felter mellem byerne på spillepladen viser, hvilken farve man kan bruge for at bygge der. Mellem Karlskrona og Norrköping er der for eksempel tre hvide felter og tre gule felter. Så hvis du enten har tre hvide eller tre gule togvogne, kan du bygge den strækning.

Brug jokeren

Hvis du ikke har kort nok til at bygge, kan du bruge din tur på at trække to nye togvognskort. Du kan frit vælge, om du tager nogle af de fem, der er lagt frem på bordet, eller om du prøver lykken og trækker direkte fra bunken.

Hvis du alligevel har svært ved at samle kort nok til en strækning, kan du vælge at bruge et lokomotivkort, når du bygger. Det er er slags joker, der kan gælde for alle farver. Nogle strækninger er også markeret med et eller flere lokomotivsymboler. Det betyder, at du skal bruge det antal lokomotiver for at kunne bygge strækningen.

Du kan også bruge din tur på at trække nye rutekort. Det kan du gøre, når du er ved at være færdig med at bygge de ruter, du trak i starten af spillet. Du trækker tre kort og skal beholde mindst et af dem. Hver rute kan som sagt både give plus- og minuspoint, så du skal stadig være forsigtig med at beholde ruter, som du måske ikke kan nå at bygge færdig.

Skarp konkurrence

Nu fortsætter spillet med, at I skiftes til at udbygge jeres rutenetværk på tværs af Norden. I kommer hurtigt til at ligge i vejen for hinanden, og der er der, hvor Ticket To Ride – Nordic Countries for alvor bliver sjovt. Det kræver både omtanke, fremsynethed og lidt held at snuppe de vigtige ruter før din modstander.

Til sidst kommer den spændende afslutning, hvor I skiftes til at vise jeres rutekort og rykke jeres pointmarkører fremad – eller tilbage – før I finder en vinder.

Et brætspil for alle

Ticket To Ride – De Nordiske Lande er et fremragende spil, fordi det er nemt at gå til, men samtidig byder på taktik og svære beslutninger. Det er en hjernevrider til tider og samtidig er det enormt tilfredsstillende, når dine planer lykkes.

Ticket To Ride – De Nordiske Lande er et godt valg, uanset om du er erfaren brætspiller eller først lige er begyndt at lede efter et bedre alternativ til gammeldags spil som Matador.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

7 Wonders: Duel spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: 30 – 60 min. | Spillere: For specifikt 2 deltagere

Nu kan det måske lyde som et vildt kompliceret spil, som er næsten umuligt at finde ud af – det er det egentlig ikke. Når man først begynder at fange konceptet, er det et godt spil med masser ”af kød på”.

Indhold i spilæsken

Det er utroligt, hvor meget spilletid, der kan være i den lille kasse, som spillet 7 Wonders Duel kommer i.

Når man åbner spillet op, og efterhånden får tømt alle delene ud på bordet, forundres man over, at der kan være SÅ mange ting i den kasse, der udadtil ikke ser ud til at rumme særlig meget.

Normalt vil jeg forsøge at beskrive, hvad der er indeni af forskellige dele, men det er næsten umuligt at gøre på en forståelig måde, når det kommer til dette spil. Jeg kan dog sige, at det kræver en god del bordplads.

Vejledning til 7 Wonders: Duel

Spillevejledningen er et ”mini-hæfte”, som både forklarer spillet og de forskellige elementer i starten af hæftet, men som også kan fungere som et opslagsværk ud fra de sidste sider i hæftet – særligt de første gange, man spiller, er dette en fordel.

Der er derudover et særskilt ”pap-kort”, som man kan have liggende ved siden af, mens man spiller.

Herpå er en del af kortene og reglerne også beskrevet – vi fandt dog ud af, at det ikke altid helt var nok, men at vi var nødt til at tage det ”store” hæfte frem og læse igen.

På sigt vil det dog helt sikkert være nok med dette papkort, når først man har spillet det en 10-15 gange og bedre kan huske det hele.

Jeg har efterfølgende set, at der faktisk findes nogle korte videoer på bl.a. YouTube, som også forklarer reglerne, hvis man har svært ved helt at forstå spillevejledningen, så det er også en mulighed.

Dominér din modspillet

7 Wonders Duel er et spil, som er svært at forklare på skrift, hvordan det spilles – hvilket jo i øvrigt også er derfor, at det er nødvendigt med et helt hæfte som spillevejledning.

Kort fortalt gælder det om at dominere over modspilleren, enten ved hjælp af videnskabskort, angreb på modspillerens hovedstad eller ved, at man til sidst i spillet (hvis man når så langt) har flest point.

Spillet er lavet specifikt for 2 personer, som et selvstændigt spil i ”7 Wonders -serien”.  

Hver spiller skal bygge en by ved hjælp af kort, man vælger. Kortene repræsenterer forskellige bygninger, og har forskellige goder. Nogle kort kan man få gratis, andre skal man købe sig til ved hjælp af ressourcer og/eller penge.

Man vælger på skift et kort, der er lagt op i en form for pyramide, hvor man kun må tage de kort, der er ”frie” og hvor nogle kort er gemte, indtil de er frie og kan vendes.

At der er nogle ting, som er synlige fra start og andre ting, der først bliver synlige senere, giver en god spænding i spillet, og betyder, at man undervejs kan blive tvunget ud i at ændre strategi. Det er et fedt element i spillet.

Mulighed for ekstra goder

Hver spiller har mulighed for ekstra goder ved at bygge deres ”wonders”.

Hver spiller har 4 vidundere, der kan bygges, MEN som navnet antyder, så er det kun tilladt at bygge 7 “wonders” i alt i et spil. Det betyder, at den ene spiller maximum kan bygge 3 og må misse den sidste.

Her skal man vurdere, hvorvidt man vil gå hurtigt efter alle 4 vidundere, eller om man måske går efter en anden taktik. Det er ikke alle vidundere, der kan bruges til alle strategier, så man kan overveje om det er værd at bruge ressourcer/penge på, eller om det vil være bedre givet ud et andet sted.

Man kan se modspillerens “wonders”, så et andet element kunne være, at man vil gøre alt for at forhindre at modspilleren får bygget alle sine 4 vidundere, fordi det vil give en for stor fordel for ham/hende senere i spillet.

Der er altså mange forskellige muligheder og elementer i spillet. Det rigtig sjove er, at man kan stå i en situation, hvor man faktisk ser ud til at være bagud indtil langt hen i spillet, men så alligevel ende med at få de helt rigtige kort (og derved goder) som betyder, at man overhaler indenom og vinder spillet.

Er det kun for de voksne?

På æsken anbefales spillet fra 10 år og opefter og det estimeres at tage 30+ minutter.

Det er vores vurdering, at en 10-årig godt kan spille spillet, hvis det er et barn som kan holde koncentrationen og skabe sig overblikket over spillet. På nogle områder vil børn måske faktisk være endnu bedre til spillet end voksne.

Vi har indtil videre kun spillet det 2 voksne, da vores piger ikke har interesse i spillet pt. Men det fungerer også rigtig fint som et voksenspil.

Det første spil tog os 3 timer at spille. Allerede ved spil nr. 2 kunne vi skære en god times tid af den oprindelige spilletid. Vi måtte også undervejs tage en pause med at spille videre og gå tilbage til det igen efter lidt tid.

I starten kan man godt blive helt forvirret over de mange forskellige regler, goder og ulemper. Selvom vi fandt ud af rigtig mange ting i det første spil, så fortsatte vi alligevel med at opdage nye ting i de efterfølgende spil.

Hvorvidt man på sigt kan komme ned på spil, der kun tager 30 minutter, kan vi desværre ikke helt spå om endnu, da vi simpelthen ikke mestrer spillet godt nok endnu, men umiddelbart vil vi nok have svært ved at gøre det på under 45-60 min, da vi er typerne, der gerne bruger lidt tid på at gennemtænke spillet og ikke bare ”gør noget”.

Så jo mere tænketid, des længere vil spillet selvfølgelig tage.

Det er dog til at finde ud af

Nu kan det måske lyde som et vildt kompliceret spil, som er næsten umuligt at finde ud af – det er det egentlig ikke. Når man først begynder at fange konceptet, er det et godt spil med masser ”af kød på”.

Mens vi sad og læste spillevejledningen i starten, tænkte jeg, at dette ville blive et spil, som vi måtte lære i etaper og at det nok tog minimum 5 spil, før vi havde forstået, hvad det egentlig var man skulle. Men jeg blev alligevel overrasket over, at vi faktisk lærte det meste i løbet af det allerførste spil.

Så ja – det er indviklet i starten, men når først man går i gang og kaster sig ud i det, så kommer det faktisk forholdsvist hurtigt.

7 Wonders: Duel er et spil, som man kan spille igen og igen, da spillet hele tiden ændrer sig ud fra hvilke kort, der kommer i spil fra gang til gang. For dem, der kender spillet ”Risk”, er det meget samme koncept, men alligevel helt anderledes.

Et fantastisk 2-player spil

Jeg var lidt skeptisk, da vi modtog spillet. Jeg havde hørt andre på forskellige brætspils-sider rose spillet og anbefale det som et fantastisk 2-player brætspil.

Men samtidig så er det bare slet ikke den type spil, vi plejer at spille. Vi er mere til sjove, sociale brætspil. Men jeg må sige, at jeg faktisk blev lidt vild med det.

Det er selvfølgelig ikke spillet, man finder frem, når man har gæster eller familieaften, da det kun er for 2 spillere. Men det er spillet, man finder frem, når man keder sig en almindelig hverdagsaften og børnene ikke gider at være sammen med os forældre.

Eller når kun den ene datter kommer og spørger, om jeg eller far vil spille et spil. På samme måde som man måske ville have taget et spil kort, Kalaha, Stratego eller lignende brætspil.

– Joan Frederiksen

Læs anmeldelsen af 7 Wonders brætspillet her!

Læs anmeldelsen af RISK brætspillet her!

Sig Det Videre spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ukendt | Spillere: For 4 – 8 deltagere

Vi har spillet det med både 4 og 8 personer og begge dele fungerer fint, men det er lidt sjovere, når man er flere, så man ikke får sin egen tegneblok tilbage, før sidste gæt er afgivet. På den måde ved man nemlig ikke undervejs om ordet er blevet ændret, før man får tegneblokken tilbage til allersidst.

Sig Det Videre blev vinder af Guldbrikken-prisen i 2017 for Årets Selskabsspil og kåret til Årets Voksenspil 2017, af Legebranchen LEG.

Indhold i Sig Det Videre spilæsken

Dette spil kommer i en fin lille æske, der ikke fylder så meget på hylden derhjemme.

Det indeholder 8 genanvendelige tegneblokke, 8 penne, 1 spillevejledning, aftørringsklude, 1 terning, 1 timeglas på 1 minut og spillekort med ca. 1500 forskellige ord.

Spillevejledningen er kort og nem at forstå. En fordel i spillevejledningen er, at de beskriver, hvorledes man skal starte ift. om man er et lige eller ulige antal spillere – noget vi nok ikke selv, ville have tænkt over, hvis ikke det stod beskrevet.

Sådan spilles Sig Det Videre

Et spil består af 3 runder. Man starter med at kaste terningen, og denne bestemmer hvilket ord på kortet, der skal tegnes. Der er en god blanding af både svære og nemme ord og små sætninger. Derudover er der også felter, hvor man selv frit må vælge et ord, man vil tegne – eller felter, hvor man skal vælge et ord indenfor en bestemt kategori.

Da jeg fik kategorien ”film” valgte jeg fx at tegne ”Titanic”, da jeg tænkte, det var nemt at tegne og alle daværende spillere kendte filmen. Det handler nemlig om at finde et ord, som er både nemt at tegne og gætte, når man selv får lov.

Når man har fået (eller selv bestemt) sit ord skrives dette på første side på tegneblokken som det hemmelige ord.

Andre kan ikke se ordet, da forsiden dækker for det. Nu går det så ellers på tur rundt om bordet, hvor man skiftevis tegner og gætter ord.

Tegneblokkene sendes rundt til alle spillere i urets retning, og alle får på den måde skiftevis fat i de forskellige tegneblokke. Tegneblokken er lavet som en slags ”flipover”, hvor man på den måde gemmer den forrige side væk, så ingen ved, hvordan ordet startede eller hvad andre har gættet eller tegnet.

Eksempel på et spil “Sig Det Videre” med 4 personer:

Spiller 1 skal tegne ”armbåndsur”. Han skriver nu armbåndsur på den første side, og bladrer til side 2, hvor han tegner et armbåndsur. Dette er der 1 minut til.

Så sendes tegneblokken videre til spiller 2, som kigger på side 2, hvor spiller 1 har tegnet et armbåndsur. Spiller 2 skal nu gætte, hvad der er tegnet og skrive sit gæt på side 3. I dette eksempel antager vi, at spiller 2 ikke kan se, at det er et armbåndsur, men i stedet blot skriver ”armbånd”.

Tegneblokken sendes videre til spiller 3, som kigger på den side, hvor spiller 2 har skrevet sit gæt. Han skal nu tegne et armbånd på side 4.

Tegneblokken sendes igen videre og spiller 4 må nu kigge på tegningen, som spiller 3 har tegnet, og skal skrive sit gæt på side 5. Lad os antage, at spiller 4 ikke kan gætte, at det er et armbånd, men i stedet gætter på ”halskæde”.

Igen sendes tegneblokken videre, og rammer nu spiller 1 igen.

Vedkommende er godt klar over, at ordet er armbåndsur, da det er hans egen tegneblok, men må IKKE tegne dette, selvom han har den viden. Han skal i stedet tegne spiller 4’s gæt – altså en halskæde. Tegneblokken fortsætter nu hele vejen rundt endnu en gang.

Når den rammer spiller 4 igen, skal denne spiller skrive rundens SIDSTE gæt, ud fra den tegning, der er lavet på forrige side fra spiller 3 – i dette tilfælde antager vi, at ”halskæde” blev til ”borgmesterkæde” og sidste gæt blev ”borgmester”

Det er nu tid til afsløring. På skift gennemgås alle tegneblokke fra side 1 til 8. Nu kan alle se, hvordan ordet ”armbåndsur” er endt med at være ”borgmester”.

Det vigtigste element i dette spil er, at man altid KUN må se på den forrige side og ikke alle de foregående sider. Det er meget nemt at overholde på den måde tegneblokken er udformet. Vi har spillet det mange gange med flere forskellige, og det er endnu aldrig sket, at nogen er kommet til at kigge på sider, de IKKE måtte.

En anden god ting ved spillet er, at man også kan få point selvom man ikke gætter det rigtige ord. Man har nemlig også mulighed for at få point undervejs for de forkerte ord, hvis en spiller har gættet det som den forrige spiller har tegnet, uanset om det var det oprindelige ord.

Og så er det faktisk et spil, hvor man ender med slet ikke at gå så meget op i point og at vinde, men spiller fordi det er sjovt undervejs.

Vores vurdering af Sig Det Videre

Vi har spillet det med både 4 og 8 personer og begge dele fungerer fint, men det er lidt sjovere, når man er flere, så man ikke får sin egen tegneblok tilbage, før sidste gæt er afgivet. På den måde ved man nemlig ikke undervejs om ordet er blevet ændret, før man får tegneblokken tilbage til allersidst.

Hvis man kun er 4 spillere, er der mindre sandsynlighed for at ordet undervejs ændres og ender med at være forkert. Hvis man har tegnet armbåndsur på en bestemt måde, og det stadig er armbåndsur når den kommer over til én igen, så kan alle 4 spillere derefter bare gentage tegninger og gæt fra den første omgang tegneblokken blev sendt rundt.

Hvis der derimod er 8 spillere, så er det hele tiden en ny, der skal gætte eller tegne på tegneblokken hele vejen rundt.

For vores vedkommende har der helt klart været flest grin (og dem var der RIGTIG mange af) ved spil med 8 spillere.

Spillet er anbefalet fra 12 år. Det er vores vurdering, at det passer meget godt. Vi har bl.a. spillet det med vores pige på 12 år, hendes fætter på 13 år og 6 voksne.

De kunne godt være med, men der var nogle ord, de ikke kendte så godt, hvor vi havde en voksen på sidelinjen, som ikke var med i spillet og som kunne hjælpe lidt. Så skal det være uden hjælp, så er 12 år efter vores mening måske for lavt.

Men aftaler man, at det er i orden at få lidt hjælp til ord, man måske ikke helt forstår, og samtidig laver en aftale om, at man må tage et andet ord på kortet, hvis det er et ord, man vurderer børnene ikke kender – og ligeledes at børnene også må vælge et andet ord på kortet, hvis ikke de kender ordet de ifølge terningen skulle have tegnet, så passer de 12 år meget godt.

Et spil vi helt sikkert kommer til at spille igen og igen, og som særligt vores yngste datter på 12 også er helt vild med. Sjovt for både børn og voksne.

– Joan Frederiksen

Dobble spilanmeldelse

Alder: Fra 6 år + | Spilletid: Ca. 5 – 15 min. | For 2 – 8 spillere

Spillet er hylende sjovt, fordi der går konkurrence i den. Spillerne presser hinanden ved at være stille og virkelig koncentrerede, i håbet om at finde matchet først.

Historien bag

Producenten bag det prisvindende og populære Dobble spil er Asmodee Nordics. Asmodee startede ud som det danske firma Enigma Distribution i 2004, i København, med 6 ansatte. Enigma blev opkøbt af Asmodee og blev efterfølgende til Asmodee Nordics.

I dag har den nordiske afdeling vokset sig stor og beskæftiger cirka 30 fuldtidsansatte. Firmaet producerer og udvikler alt fra familiespil, selskabsspil og brætspil, til samlekort og hobby spil. De satser på at lave og producere “kke elektroniske” spil, altså spil til alle og enhver. De bedste kendte er spil i porteføljen er nok Rubiks Kuben, samt Carcasonne, Pandemic, Dixit og Codenames.

I foråret 2008 faldt Dennis Blanchot (spillets opfinder) over nogle kort fra et insektspil, som var blevet opfundet for mange år siden. Han blev forbløffet over algoritmen og geniale spillemekanisme bag kortene og sammen med Jacques Cottreau videreudviklede han kortene, til det spil vi kender i dag, nemlig Dobble.

Indhold i æsken

Dobble spillet består af over 50 forskellige symboler, som er fordelt med 8 symboler på 55 forskellige “runde” spillekort. Der er altid ét symbol som er éns på 2 vilkårlige kort. Spillet leveres i en flot metal-æske til opbevaring af kortene.

Spillet går ud på

Spillet går i alt sin enkelthed ud på, at vende 2 kort samtidig og finde den figur, som vises på begge kort. Den der hurtigst finder matchet, vinder kortene.

Bruges alle kortene i et spil, tager et spil cirka 5 – 15 minutter, alt efter deltagernes tempo. Spillets aldersgrænse er fra 6 år og fungerer godt for alt fra 2 – 8 spillere.

Vores erfaringer

Spillet er hylende sjovt, fordi der går konkurrence i den. Spillerne presser hinanden ved at være stille og virkelig koncentrerede, i håbet om at finde matchet først.

Dobble er et spil hvor ens tålmodighed, hurtighed, koncentration og tankemæssige strategi kommer på prøve.

Selv om spillet er meget enkelt, og uden komplicerede regler, er det på mange måder alligevel svært. (Jeg må indrømme, at jeg har tænkt, at der måtte være en produktions fejl, fordi matchet var så svært at finde, men jeg blev klogere)

Vi spiller tit og ofte spillet, fordi det nemt at gå til og fordi spille tiden er kort. Aldersgrænsen anbefales fra 6 år + men herhjemme fungere spillet ganske godt med en 4 årig som modstander.

Spillet er dejlig nemt, at have med i den lille æske som er 9 cm i diameter.

Det er et spil som tit bliver taget med i lommen, og som vi bruger mens vi sidder og venter hos lægen, tandlægen osv. Det er et perfekt spil til at slå tiden ihjel med. Der findes ingen bedre måde, at få tiden til at gå, end ved at have det sjovt.

– Tine Rasmussen

King Of Tokyo spilanmeldelse

Alder: Fra 8 år + | Spilletid: Ca. 30 min. | For 2 – 6 spillere | Prisvinder

I King of Tokyo er der en flok monstre på fri fod, som bruger centrum af Tokyo som scene til en stor kamp om, hvem der skal være “Kongen af Tokyo” og herske over de andre monstre. Spillet går derfor i al sin enkelthed ud på at blive det sidste sejrende monster – enten ved først at opnå 20 point eller ved at tildele de andre så meget skade, at de mister deres liv og ryger i 0.

Generelt om spillet

”Giv mere skade!!!” var den mest brugte sætning i det sidste spil King of Tokyo, jeg spillede. Det er et af de mange karakteristika ved dette fremragende spil, som bragte latter, smil og snak til bordet. Det blev råbt i kor ved næsten hvert terningekast.

Med det i tankerne kan jeg konstatere, at Iello Games, som står bag udgivelsen af King of Tokyo, lykkedes med deres målsætning, om at bringe mennesker sammen via brætspil: ”Our #1 goal is to bring people together through our board games.”

De tre andre mennesker, jeg spillede med ved denne anledning, er tre vidt forskellige personer. Det mærkede vi bare ikke under dette spil, da vi alle sammen blev så fanget af stemningen, game-playet og selve terningekastene, at alt andet blev tilsidesat. Jeg kan helt oprigtigt sige, at det bare var rigtig sjovt.

Richard Garfield er opfinderen af King of Tokyo, derudover er hans også manden bag Magic: The Gathering. Med disse to udgivelser bag sig kan man roligt sige, at han har bidraget til, at Iello Games får bragt mennesker sammen.

Iello Games blev grundlagt i 2004 i Nancy i Frankrig af Cédric Barbé og Patrice Boulet. Nu er det en verdensomspændende spiludgiver. Der er siden udgivelsen af King og Tokyo kommet flere udvidelser og et andet spil i samme serie. Der er kommet King of Tokyo Power up, King of Tokyo Halloween og ekstra monster. Derudover er der King of New York, King of New York Power up og King of New York Halloween.

Jeg har ikke selv haft fornøjelsen af at prøve dem, men jeg har allerede skrevet dem på ønskesedlen til jul.

Hvad handler det om?

I King of Tokyo er der en flok monstre på fri fod, som bruger centrum af Tokyo som scene til en stor kamp om, hvem der skal være “Kongen af Tokyo” og herske over de andre monstre.

Spillet går derfor i al sin enkelthed ud på at blive det sidste sejrende monster – enten ved først at opnå 20 point eller ved at tildele de andre så meget skade, at de mister deres liv og ryger i 0. Der er forskellige ting, der kan hjælpe med det via kort, der kan noget forskelligt (se billeder for eksempler), eller via de terningekast der kan give point ved 3-5×1, 3-5×2 eller 3-5×3.

Det er et lettilgængeligt spil, der kan spilles af mennesker i mange aldre og med forskellige interesser. En anden gruppe, jeg har spillet med, er mine elever på efterskolen.

Her var det faktisk dem, der startede ud med at lærer mig reglerne, hvilket også fortæller lidt om enkeltheden i gameplayet. Jeg har spillet det med flere forskellige elever, alle gange har det været en succes, hvor alle spillere har hygget sig og bedt om en omgang mere. Jeg har spillet med varierende antal af spillere lige fra 2-5 spillere.

Dermed er Tokyo Bay også blevet testet med succes. Den ekstra dimension det bringer til spillet at have to monstre at bringe skade til, virker super godt. Dog er det knapt så skægt med to spillere, da kortene aldrig helt kommer i spil. Det kunne være rigtig godt, hvis der blev ændret lidt i spillets opbygning ved ku 2 spillere. Måske en måde at tjene ekstra energikuber eller lignende, så man hurtigere kan få gang i kortene.

Spillets komponenter

Når du åbner æsken, finder du:

  • Et sæt spilleregler
  • 66 kort i en udmærket tykkelse
  • 28 markører i pap, der prikkes ud
  • 8 terninger med fine markeringer og flotte farver
  • 6 monstertavler med små ’hjul’ der drejes efter, hvor mange point/liv man får eller mister undervejs. De er lavet i pap og har en god tykkelse.
  • 6 papmonstre inkl. plastikholdere også i fin tykkelse og kvalitet
  • En masse grønne energikuber i plastik, der har en fin udskæring, så de er rare at røre ved.

Regelbogens tilgængelighed

Regelbogen er let tilgængelig og indeholder fine illustrationer og eksempler på gameplays. Den er skrevet i et simpelt sprog, der er letforståeligt. Dog kunne den godt indeholde lidt nærmere forklaring af nogle af kortene.

Jeg har sat et billede ind af to kort; Krympestråler og Energidrik. De to kort kunne godt bruge nogle nærmere forklaringer i regelbogen. Krympestråler mangler en forklaring på, hvor mange krympestråler man må uddele i alt og ad gangen. Energidrik kunne også godt kræve en lidt bedre forklaring på, hvor mange gange i streg, man må gøre det veksle energikuber til ekstra terningeslag, og om man må gøre det, efter at slaget har været i brug, så man bliver ved med at slå ved at købe nye slag.

Dette er dog de eneste kritikpunkter, som jeg har erfaret. Så alt i alt vil jeg mene, at spillet gør det ganske godt. Det er helt bestemt et spil, jeg kommer til at finde frem mange gange i fremtiden.

King Of Tokyo vandt desuden den danske “Guldbrikken-prisen” for Årets Familiespil i 2013.

– Camilla Liv Pedersen

Stratego spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 – 45 min. | For præcis 2 spillere.

Spillet virker gennemført og lavet med omtanke. Da der både er held og strategi involveret i spillet, betyder det, at alle kan spille med, også selvom man ikke er den store taktiker. Når man har spillet et par gange, lærer man hurtigt, hvad man absolut ikke skal gøre, og hvad der måske vil hjælpe til sejr.

Indhold i Stratego Original

Spillet kommer i en solid æske, der måler 40*27*5 cm.

Indeni spillet finder man 1 spilleplade, en afskærmningsplade, 2 holdere til spillebrikker, 40 røde og 40 blå spillebrikker, 2 kuverter med træningsspil og 1 spillevejledningsbog.

Stratego har igennem de sidste mange år, været lavet i mange forskellige udgaver. Denne udgave er gået tilbage til de originale spillebrikker, hvilket sikkert for nogle, vil tage minder med fra barndommen.

I de 2 medfølgende kuverter, finder man et træningsspil, som man kan starte med inden man går i gang med selve spillet. Dette er for at få en fornemmelse af, hvordan det spilles. I træningsspillene bruger man kun ganske få tropper, så det hurtigt er overstået. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil bruge disse, eller man blot springer direkte ud i det.

Har man spillet Stratego tidligere, vil det helt sikkert være det nemmeste bare at gå i gang med spillet med det samme og lægge de 2 kuverter til side.

Spillevejledningen ligner udenpå en bog, og når man åbner, fortsætter illusionen. Det er ret gennemført, hvor man får spillereglerne at vide igennem en tekst (dagbog), som en af spillebrikkerne har skrevet.

Min datter på 11 år sagde med det samme, at hun synes, det var en fed måde at lave det på, og det kunne hun virkelig godt lide. Hun har spillet Stratego i skolen tidligere, og kendte derfor nogenlunde reglerne.

Jeg har derimod aldrig spillet det og må indrømme, at denne måde at stille spillereglerne op på, for mig krævede noget mere koncentration at gennemskue. Det virker dog enormt gennemført, og ideen er rigtig god og anderledes, men jeg kunne godt have savnet en ”snyde-vejledning” bagerst, hvor det stod mere overskueligt for os, der ikke kender spillet i forvejen.

Brikkerne er i god kvalitet og det er smart, at der er lavet en holder til spillebrikkerne, som gør det nemt at holde styr på hvilke type brikker, man har mistet undervejs i spillet.

Om selve spillet

I bedste krigsstil gælder det om, at vinde slaget over din modstander. Dette kan gøres ved at finde og ”erobre” modstanderens fane eller, at man har presset modstanderen ud i en situation, hvor han/hun ikke kan foretage et træk – lidt som skakmat i et spil skak.

Alle brikker har forskellig rang og deraf også en form for hierarki ift. hvem der kan slå hvem.

Jo højere rang, des flere kan man slå – men selv den højeste rang er ikke sikker, da man også har en spion, der i angreb kan besejre ham. Spionen er dog kun effektiv i angrebet mod den højeste rangerede, da ethvert angreb mod spionen, resulterer i at den forsvinder ud af spillet.

Det samme gælder, hvis spionen angriber andre end den højest rangerede, så vil den også tabe og ryge ud af spillet. Man skal passe på bomberne, disse vil nemlig også vinde mod de fleste brikker, undtagen minører som kan desarmere bomberne.

Spillet er derfor bygget op på en sådan måde, at man skal bruge alle brikker på forskellig måde, så man kan altså ikke bare angribe med den højeste rang, og dermed vinde spillet.

Man skal tænke sig om – både undervejs i spillet men også når man starter med at sætte sin hær op på spillepladen inden første træk. Man vælger nemlig selv, hvordan man vil placere sine brikker, og her gælder det virkelig om at tænke taktisk.

Når det er sagt, så er en stor del af spillet også held, som det er med de fleste andre spil. Man må nogle gange tage en chance, og håbe på det bedste.

Vores vurdering af Stratego Original

Spillet virker gennemført og lavet med omtanke. Da der både er held og strategi involveret i spillet, betyder det, at alle kan spille med, også selvom man ikke er den store taktiker.

Når man har spillet et par gange, lærer man hurtigt, hvad man absolut ikke skal gøre, og hvad der måske vil hjælpe til sejr. Anbefalingen på spillet er fra 8 år og opefter og det vurderes at tage ca. 45 min. at spille.

Alderen passer meget godt, og hvis ikke barnet fra start har det helt store overblik over taktik og strategi, så er vores vurdering og erfaring, at de hurtigt lærer det.

Tidsmæssigt har vi spillet i alt fra 20 min til knap 1,5 time. Da det tog længst tid, blev der brugt ekstra meget tid på at tænke over hvert træk. Det korteste spil derimod, var fordi den ene spiller, ret hurtigt lurede hvor fanen stod, og dermed kunne gå målrettet efter denne brik.

Men vi vil umiddelbart gætte på, at de 45 min. holder meget godt, afhængig af hvor seriøst man spiller. Spillet er en kombination af et simpelt gameplay, men med mulighed for at gå mere i dybden med det.

Særligt vores 11-årige datter er meget glad for spillet, og spiller gerne på skift med os andre. Det er et hyggeligt spil, og giver samtidig anledning til at få brugt hjernecellerne lidt ekstra undervejs i spillet – og derefter få en god snak om, hvad man havde tænkt som sin taktik, når spillet er overstået.

– Joan Frederiksen