Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Sig Det Videre spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ukendt | Spillere: For 4 – 8 deltagere

Vi har spillet det med både 4 og 8 personer og begge dele fungerer fint, men det er lidt sjovere, når man er flere, så man ikke får sin egen tegneblok tilbage, før sidste gæt er afgivet. På den måde ved man nemlig ikke undervejs om ordet er blevet ændret, før man får tegneblokken tilbage til allersidst.

Sig Det Videre blev vinder af Guldbrikken-prisen i 2017 for Årets Selskabsspil og kåret til Årets Voksenspil 2017, af Legebranchen LEG.

Indhold i Sig Det Videre spilæsken

Dette spil kommer i en fin lille æske, der ikke fylder så meget på hylden derhjemme.

Det indeholder 8 genanvendelige tegneblokke, 8 penne, 1 spillevejledning, aftørringsklude, 1 terning, 1 timeglas på 1 minut og spillekort med ca. 1500 forskellige ord.

Spillevejledningen er kort og nem at forstå. En fordel i spillevejledningen er, at de beskriver, hvorledes man skal starte ift. om man er et lige eller ulige antal spillere – noget vi nok ikke selv, ville have tænkt over, hvis ikke det stod beskrevet.

Sådan spilles Sig Det Videre

Et spil består af 3 runder. Man starter med at kaste terningen, og denne bestemmer hvilket ord på kortet, der skal tegnes. Der er en god blanding af både svære og nemme ord og små sætninger. Derudover er der også felter, hvor man selv frit må vælge et ord, man vil tegne – eller felter, hvor man skal vælge et ord indenfor en bestemt kategori.

Da jeg fik kategorien ”film” valgte jeg fx at tegne ”Titanic”, da jeg tænkte, det var nemt at tegne og alle daværende spillere kendte filmen. Det handler nemlig om at finde et ord, som er både nemt at tegne og gætte, når man selv får lov.

Når man har fået (eller selv bestemt) sit ord skrives dette på første side på tegneblokken som det hemmelige ord.

Andre kan ikke se ordet, da forsiden dækker for det. Nu går det så ellers på tur rundt om bordet, hvor man skiftevis tegner og gætter ord.

Tegneblokkene sendes rundt til alle spillere i urets retning, og alle får på den måde skiftevis fat i de forskellige tegneblokke. Tegneblokken er lavet som en slags ”flipover”, hvor man på den måde gemmer den forrige side væk, så ingen ved, hvordan ordet startede eller hvad andre har gættet eller tegnet.

Eksempel på et spil “Sig Det Videre” med 4 personer:

Spiller 1 skal tegne ”armbåndsur”. Han skriver nu armbåndsur på den første side, og bladrer til side 2, hvor han tegner et armbåndsur. Dette er der 1 minut til.

Så sendes tegneblokken videre til spiller 2, som kigger på side 2, hvor spiller 1 har tegnet et armbåndsur. Spiller 2 skal nu gætte, hvad der er tegnet og skrive sit gæt på side 3. I dette eksempel antager vi, at spiller 2 ikke kan se, at det er et armbåndsur, men i stedet blot skriver ”armbånd”.

Tegneblokken sendes videre til spiller 3, som kigger på den side, hvor spiller 2 har skrevet sit gæt. Han skal nu tegne et armbånd på side 4.

Tegneblokken sendes igen videre og spiller 4 må nu kigge på tegningen, som spiller 3 har tegnet, og skal skrive sit gæt på side 5. Lad os antage, at spiller 4 ikke kan gætte, at det er et armbånd, men i stedet gætter på ”halskæde”.

Igen sendes tegneblokken videre, og rammer nu spiller 1 igen.

Vedkommende er godt klar over, at ordet er armbåndsur, da det er hans egen tegneblok, men må IKKE tegne dette, selvom han har den viden. Han skal i stedet tegne spiller 4’s gæt – altså en halskæde. Tegneblokken fortsætter nu hele vejen rundt endnu en gang.

Når den rammer spiller 4 igen, skal denne spiller skrive rundens SIDSTE gæt, ud fra den tegning, der er lavet på forrige side fra spiller 3 – i dette tilfælde antager vi, at ”halskæde” blev til ”borgmesterkæde” og sidste gæt blev ”borgmester”

Det er nu tid til afsløring. På skift gennemgås alle tegneblokke fra side 1 til 8. Nu kan alle se, hvordan ordet ”armbåndsur” er endt med at være ”borgmester”.

Det vigtigste element i dette spil er, at man altid KUN må se på den forrige side og ikke alle de foregående sider. Det er meget nemt at overholde på den måde tegneblokken er udformet. Vi har spillet det mange gange med flere forskellige, og det er endnu aldrig sket, at nogen er kommet til at kigge på sider, de IKKE måtte.

En anden god ting ved spillet er, at man også kan få point selvom man ikke gætter det rigtige ord. Man har nemlig også mulighed for at få point undervejs for de forkerte ord, hvis en spiller har gættet det som den forrige spiller har tegnet, uanset om det var det oprindelige ord.

Og så er det faktisk et spil, hvor man ender med slet ikke at gå så meget op i point og at vinde, men spiller fordi det er sjovt undervejs.

Vores vurdering af Sig Det Videre

Vi har spillet det med både 4 og 8 personer og begge dele fungerer fint, men det er lidt sjovere, når man er flere, så man ikke får sin egen tegneblok tilbage, før sidste gæt er afgivet. På den måde ved man nemlig ikke undervejs om ordet er blevet ændret, før man får tegneblokken tilbage til allersidst.

Hvis man kun er 4 spillere, er der mindre sandsynlighed for at ordet undervejs ændres og ender med at være forkert. Hvis man har tegnet armbåndsur på en bestemt måde, og det stadig er armbåndsur når den kommer over til én igen, så kan alle 4 spillere derefter bare gentage tegninger og gæt fra den første omgang tegneblokken blev sendt rundt.

Hvis der derimod er 8 spillere, så er det hele tiden en ny, der skal gætte eller tegne på tegneblokken hele vejen rundt.

For vores vedkommende har der helt klart været flest grin (og dem var der RIGTIG mange af) ved spil med 8 spillere.

Spillet er anbefalet fra 12 år. Det er vores vurdering, at det passer meget godt. Vi har bl.a. spillet det med vores pige på 12 år, hendes fætter på 13 år og 6 voksne.

De kunne godt være med, men der var nogle ord, de ikke kendte så godt, hvor vi havde en voksen på sidelinjen, som ikke var med i spillet og som kunne hjælpe lidt. Så skal det være uden hjælp, så er 12 år efter vores mening måske for lavt.

Men aftaler man, at det er i orden at få lidt hjælp til ord, man måske ikke helt forstår, og samtidig laver en aftale om, at man må tage et andet ord på kortet, hvis det er et ord, man vurderer børnene ikke kender – og ligeledes at børnene også må vælge et andet ord på kortet, hvis ikke de kender ordet de ifølge terningen skulle have tegnet, så passer de 12 år meget godt.

Et spil vi helt sikkert kommer til at spille igen og igen, og som særligt vores yngste datter på 12 også er helt vild med. Sjovt for både børn og voksne.

– Joan Frederiksen

Dobble spilanmeldelse

Alder: Fra 6 år + | Spilletid: Ca. 5 – 15 min. | For 2 – 8 spillere

Spillet er hylende sjovt, fordi der går konkurrence i den. Spillerne presser hinanden ved at være stille og virkelig koncentrerede, i håbet om at finde matchet først.

Historien bag

Producenten bag det prisvindende og populære Dobble spil er Asmodee Nordics. Asmodee startede ud som det danske firma Enigma Distribution i 2004, i København, med 6 ansatte. Enigma blev opkøbt af Asmodee og blev efterfølgende til Asmodee Nordics.

I dag har den nordiske afdeling vokset sig stor og beskæftiger cirka 30 fuldtidsansatte. Firmaet producerer og udvikler alt fra familiespil, selskabsspil og brætspil, til samlekort og hobby spil. De satser på at lave og producere “kke elektroniske” spil, altså spil til alle og enhver. De bedste kendte er spil i porteføljen er nok Rubiks Kuben, samt Carcasonne, Pandemic, Dixit og Codenames.

I foråret 2008 faldt Dennis Blanchot (spillets opfinder) over nogle kort fra et insektspil, som var blevet opfundet for mange år siden. Han blev forbløffet over algoritmen og geniale spillemekanisme bag kortene og sammen med Jacques Cottreau videreudviklede han kortene, til det spil vi kender i dag, nemlig Dobble.

Indhold i æsken

Dobble spillet består af over 50 forskellige symboler, som er fordelt med 8 symboler på 55 forskellige “runde” spillekort. Der er altid ét symbol som er éns på 2 vilkårlige kort. Spillet leveres i en flot metal-æske til opbevaring af kortene.

Spillet går ud på

Spillet går i alt sin enkelthed ud på, at vende 2 kort samtidig og finde den figur, som vises på begge kort. Den der hurtigst finder matchet, vinder kortene.

Bruges alle kortene i et spil, tager et spil cirka 5 – 15 minutter, alt efter deltagernes tempo. Spillets aldersgrænse er fra 6 år og fungerer godt for alt fra 2 – 8 spillere.

Vores erfaringer

Spillet er hylende sjovt, fordi der går konkurrence i den. Spillerne presser hinanden ved at være stille og virkelig koncentrerede, i håbet om at finde matchet først.

Dobble er et spil hvor ens tålmodighed, hurtighed, koncentration og tankemæssige strategi kommer på prøve.

Selv om spillet er meget enkelt, og uden komplicerede regler, er det på mange måder alligevel svært. (Jeg må indrømme, at jeg har tænkt, at der måtte være en produktions fejl, fordi matchet var så svært at finde, men jeg blev klogere)

Vi spiller tit og ofte spillet, fordi det nemt at gå til og fordi spille tiden er kort. Aldersgrænsen anbefales fra 6 år + men herhjemme fungere spillet ganske godt med en 4 årig som modstander.

Spillet er dejlig nemt, at have med i den lille æske som er 9 cm i diameter.

Det er et spil som tit bliver taget med i lommen, og som vi bruger mens vi sidder og venter hos lægen, tandlægen osv. Det er et perfekt spil til at slå tiden ihjel med. Der findes ingen bedre måde, at få tiden til at gå, end ved at have det sjovt.

– Tine Rasmussen

King Of Tokyo spilanmeldelse

Alder: Fra 8 år + | Spilletid: Ca. 30 min. | For 2 – 6 spillere | Prisvinder

I King of Tokyo er der en flok monstre på fri fod, som bruger centrum af Tokyo som scene til en stor kamp om, hvem der skal være “Kongen af Tokyo” og herske over de andre monstre. Spillet går derfor i al sin enkelthed ud på at blive det sidste sejrende monster – enten ved først at opnå 20 point eller ved at tildele de andre så meget skade, at de mister deres liv og ryger i 0.

Generelt om spillet

”Giv mere skade!!!” var den mest brugte sætning i det sidste spil King of Tokyo, jeg spillede. Det er et af de mange karakteristika ved dette fremragende spil, som bragte latter, smil og snak til bordet. Det blev råbt i kor ved næsten hvert terningekast.

Med det i tankerne kan jeg konstatere, at Iello Games, som står bag udgivelsen af King of Tokyo, lykkedes med deres målsætning, om at bringe mennesker sammen via brætspil: ”Our #1 goal is to bring people together through our board games.”

De tre andre mennesker, jeg spillede med ved denne anledning, er tre vidt forskellige personer. Det mærkede vi bare ikke under dette spil, da vi alle sammen blev så fanget af stemningen, game-playet og selve terningekastene, at alt andet blev tilsidesat. Jeg kan helt oprigtigt sige, at det bare var rigtig sjovt.

Richard Garfield er opfinderen af King of Tokyo, derudover er hans også manden bag Magic: The Gathering. Med disse to udgivelser bag sig kan man roligt sige, at han har bidraget til, at Iello Games får bragt mennesker sammen.

Iello Games blev grundlagt i 2004 i Nancy i Frankrig af Cédric Barbé og Patrice Boulet. Nu er det en verdensomspændende spiludgiver. Der er siden udgivelsen af King og Tokyo kommet flere udvidelser og et andet spil i samme serie. Der er kommet King of Tokyo Power up, King of Tokyo Halloween og ekstra monster. Derudover er der King of New York, King of New York Power up og King of New York Halloween.

Jeg har ikke selv haft fornøjelsen af at prøve dem, men jeg har allerede skrevet dem på ønskesedlen til jul.

Hvad handler det om?

I King of Tokyo er der en flok monstre på fri fod, som bruger centrum af Tokyo som scene til en stor kamp om, hvem der skal være “Kongen af Tokyo” og herske over de andre monstre.

Spillet går derfor i al sin enkelthed ud på at blive det sidste sejrende monster – enten ved først at opnå 20 point eller ved at tildele de andre så meget skade, at de mister deres liv og ryger i 0. Der er forskellige ting, der kan hjælpe med det via kort, der kan noget forskelligt (se billeder for eksempler), eller via de terningekast der kan give point ved 3-5×1, 3-5×2 eller 3-5×3.

Det er et lettilgængeligt spil, der kan spilles af mennesker i mange aldre og med forskellige interesser. En anden gruppe, jeg har spillet med, er mine elever på efterskolen.

Her var det faktisk dem, der startede ud med at lærer mig reglerne, hvilket også fortæller lidt om enkeltheden i gameplayet. Jeg har spillet det med flere forskellige elever, alle gange har det været en succes, hvor alle spillere har hygget sig og bedt om en omgang mere. Jeg har spillet med varierende antal af spillere lige fra 2-5 spillere.

Dermed er Tokyo Bay også blevet testet med succes. Den ekstra dimension det bringer til spillet at have to monstre at bringe skade til, virker super godt. Dog er det knapt så skægt med to spillere, da kortene aldrig helt kommer i spil. Det kunne være rigtig godt, hvis der blev ændret lidt i spillets opbygning ved ku 2 spillere. Måske en måde at tjene ekstra energikuber eller lignende, så man hurtigere kan få gang i kortene.

Spillets komponenter

Når du åbner æsken, finder du:

  • Et sæt spilleregler
  • 66 kort i en udmærket tykkelse
  • 28 markører i pap, der prikkes ud
  • 8 terninger med fine markeringer og flotte farver
  • 6 monstertavler med små ’hjul’ der drejes efter, hvor mange point/liv man får eller mister undervejs. De er lavet i pap og har en god tykkelse.
  • 6 papmonstre inkl. plastikholdere også i fin tykkelse og kvalitet
  • En masse grønne energikuber i plastik, der har en fin udskæring, så de er rare at røre ved.

Regelbogens tilgængelighed

Regelbogen er let tilgængelig og indeholder fine illustrationer og eksempler på gameplays. Den er skrevet i et simpelt sprog, der er letforståeligt. Dog kunne den godt indeholde lidt nærmere forklaring af nogle af kortene.

Jeg har sat et billede ind af to kort; Krympestråler og Energidrik. De to kort kunne godt bruge nogle nærmere forklaringer i regelbogen. Krympestråler mangler en forklaring på, hvor mange krympestråler man må uddele i alt og ad gangen. Energidrik kunne også godt kræve en lidt bedre forklaring på, hvor mange gange i streg, man må gøre det veksle energikuber til ekstra terningeslag, og om man må gøre det, efter at slaget har været i brug, så man bliver ved med at slå ved at købe nye slag.

Dette er dog de eneste kritikpunkter, som jeg har erfaret. Så alt i alt vil jeg mene, at spillet gør det ganske godt. Det er helt bestemt et spil, jeg kommer til at finde frem mange gange i fremtiden.

King Of Tokyo vandt desuden den danske “Guldbrikken-prisen” for Årets Familiespil i 2013.

– Camilla Liv Pedersen

Stratego spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 – 45 min. | For præcis 2 spillere.

Spillet virker gennemført og lavet med omtanke. Da der både er held og strategi involveret i spillet, betyder det, at alle kan spille med, også selvom man ikke er den store taktiker. Når man har spillet et par gange, lærer man hurtigt, hvad man absolut ikke skal gøre, og hvad der måske vil hjælpe til sejr.

Indhold i Stratego Original

Spillet kommer i en solid æske, der måler 40*27*5 cm.

Indeni spillet finder man 1 spilleplade, en afskærmningsplade, 2 holdere til spillebrikker, 40 røde og 40 blå spillebrikker, 2 kuverter med træningsspil og 1 spillevejledningsbog.

Stratego har igennem de sidste mange år, været lavet i mange forskellige udgaver. Denne udgave er gået tilbage til de originale spillebrikker, hvilket sikkert for nogle, vil tage minder med fra barndommen.

I de 2 medfølgende kuverter, finder man et træningsspil, som man kan starte med inden man går i gang med selve spillet. Dette er for at få en fornemmelse af, hvordan det spilles. I træningsspillene bruger man kun ganske få tropper, så det hurtigt er overstået. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil bruge disse, eller man blot springer direkte ud i det.

Har man spillet Stratego tidligere, vil det helt sikkert være det nemmeste bare at gå i gang med spillet med det samme og lægge de 2 kuverter til side.

Spillevejledningen ligner udenpå en bog, og når man åbner, fortsætter illusionen. Det er ret gennemført, hvor man får spillereglerne at vide igennem en tekst (dagbog), som en af spillebrikkerne har skrevet.

Min datter på 11 år sagde med det samme, at hun synes, det var en fed måde at lave det på, og det kunne hun virkelig godt lide. Hun har spillet Stratego i skolen tidligere, og kendte derfor nogenlunde reglerne.

Jeg har derimod aldrig spillet det og må indrømme, at denne måde at stille spillereglerne op på, for mig krævede noget mere koncentration at gennemskue. Det virker dog enormt gennemført, og ideen er rigtig god og anderledes, men jeg kunne godt have savnet en ”snyde-vejledning” bagerst, hvor det stod mere overskueligt for os, der ikke kender spillet i forvejen.

Brikkerne er i god kvalitet og det er smart, at der er lavet en holder til spillebrikkerne, som gør det nemt at holde styr på hvilke type brikker, man har mistet undervejs i spillet.

Om selve spillet

I bedste krigsstil gælder det om, at vinde slaget over din modstander. Dette kan gøres ved at finde og ”erobre” modstanderens fane eller, at man har presset modstanderen ud i en situation, hvor han/hun ikke kan foretage et træk – lidt som skakmat i et spil skak.

Alle brikker har forskellig rang og deraf også en form for hierarki ift. hvem der kan slå hvem.

Jo højere rang, des flere kan man slå – men selv den højeste rang er ikke sikker, da man også har en spion, der i angreb kan besejre ham. Spionen er dog kun effektiv i angrebet mod den højeste rangerede, da ethvert angreb mod spionen, resulterer i at den forsvinder ud af spillet.

Det samme gælder, hvis spionen angriber andre end den højest rangerede, så vil den også tabe og ryge ud af spillet. Man skal passe på bomberne, disse vil nemlig også vinde mod de fleste brikker, undtagen minører som kan desarmere bomberne.

Spillet er derfor bygget op på en sådan måde, at man skal bruge alle brikker på forskellig måde, så man kan altså ikke bare angribe med den højeste rang, og dermed vinde spillet.

Man skal tænke sig om – både undervejs i spillet men også når man starter med at sætte sin hær op på spillepladen inden første træk. Man vælger nemlig selv, hvordan man vil placere sine brikker, og her gælder det virkelig om at tænke taktisk.

Når det er sagt, så er en stor del af spillet også held, som det er med de fleste andre spil. Man må nogle gange tage en chance, og håbe på det bedste.

Vores vurdering af Stratego Original

Spillet virker gennemført og lavet med omtanke. Da der både er held og strategi involveret i spillet, betyder det, at alle kan spille med, også selvom man ikke er den store taktiker.

Når man har spillet et par gange, lærer man hurtigt, hvad man absolut ikke skal gøre, og hvad der måske vil hjælpe til sejr. Anbefalingen på spillet er fra 8 år og opefter og det vurderes at tage ca. 45 min. at spille.

Alderen passer meget godt, og hvis ikke barnet fra start har det helt store overblik over taktik og strategi, så er vores vurdering og erfaring, at de hurtigt lærer det.

Tidsmæssigt har vi spillet i alt fra 20 min til knap 1,5 time. Da det tog længst tid, blev der brugt ekstra meget tid på at tænke over hvert træk. Det korteste spil derimod, var fordi den ene spiller, ret hurtigt lurede hvor fanen stod, og dermed kunne gå målrettet efter denne brik.

Men vi vil umiddelbart gætte på, at de 45 min. holder meget godt, afhængig af hvor seriøst man spiller. Spillet er en kombination af et simpelt gameplay, men med mulighed for at gå mere i dybden med det.

Særligt vores 11-årige datter er meget glad for spillet, og spiller gerne på skift med os andre. Det er et hyggeligt spil, og giver samtidig anledning til at få brugt hjernecellerne lidt ekstra undervejs i spillet – og derefter få en god snak om, hvad man havde tænkt som sin taktik, når spillet er overstået.

– Joan Frederiksen



Carcassonne spilanmeldelse

Alder: Fra 8 år | Spilletid: Ca. 1 time | For 2 – 5 spillere.

Spillet udmærker sig ved at det er hurtigt at gå til, fordi reglerne er nemme og hurtige at lære. Det er få spil, der har den fine balance, hvor spillereglerne er enkle, men stadig er sjovt og udfordrende at spille mange gange, selv for meget erfarne brætspillere.

Carcassonne er et spændende og enkelt strategispil. Reglerne er så enkle, at børn kan være med, men spillet indeholder også så mange strategiske facetter, at de voksne synes, det er sjovt. Det er et fantastisk vanedannende spil og nok også derfor, at der er lavet så mange udvidelser. Du kan rent faktisk også spille det på tablet. Carcassonne vandt med god grund Spiel Des Jahres-prisen i Tyskland, tilbage i 2001.

Et spil med historisk afsæt

Billedet er låny fra: https://www.civitatis.com/en/carcassonne/castle-ramparts-ticket/

Spillet er opkaldt efter den franske middelalderby Carcassonne, som er kendt for deres flotte og ikke mindst velholdte ruiner af gamle middelalderborge. Man kan stadig besøge Carcassonne og deres flotte middelalderborge den dag i dag.

Hvad er der i kassen?

Der er 84 landbrikker. Der er 9 træ-spillebrikker (meeples) per spiller. Det vil sige, at der er 45 spillerbrikker i alt. Der er en pointplade med. Der følger to udvidelser med i pakken. Udvidelserne består af 12 landbrikker og 1 spillebrik (meeple) for hver farve. Illustrationerne er fine og det er gennemtænkt, at vejene og byerne altid passer sammen på den ene eller anden måde.

Sådan spiller du Carcassonne

Carcassonne går ud på at du skal opbygge Carcassonne landskabet i fællesskab med dine medspillere. Spillerne (2-5 personer) skiftes til at lægge en af de ialt 84 landbrikker. Brikkerne er firkantede, og skal som et puslespil passe sammen med de landskabsbrikker, der allerede er lagt.

Eksempelvis kan en landbrik have 2 sider med byer og resten dækket af græs. Denne skal derfor kunne passe med en brik på bordet, som også har græs og byer. Når du har valgt, hvordan den trukne brik skal passe med resten af brikkerne, skal du beslutte, hvorvidt en af dine meeples skal placeres på den netop placerede brik. Her er dog nogle placeringsregler du skal overholde.

Sådan får du point

Spillet går, som i så mange andre spil, ud på at opnå flest mulig point. Det gøres ved hjælp af dine meeples. Disse meeples er små stykker træ udformet som små mennesker i enten blå, grøn, gul, sort eller rød.
(Navnet meeples bliver ofte brugt om brikker i andre spil, men stammer altså oprindeligt fra Carcassonne).

Din meeple kan optræde som tyv, munk, bonde eller ridder. Alt efter hvilken funktion og placering den får tildelt af dig. Disse meeples er centrale for din succes eller fiasko i dit franske eventyr.

Læs videre i næste afsnit for at få flere spilleregler og strategier.

Meeples spiller en stor rolle i Carcassonne

En meeple som ridder kan ikke placeres i en by, hvor der i forvejen er en meeple tidligere placeret. Den første der sætter en meeple, får derfor alle point for dig selv, når en vej, kloster, by er færdigbygget. Man kan dog udfordre eller dele point med meeples og det er her man kan vinde eller tabe de store point.

Du kan ikke placere dine meeples, hvis der i forvejen står en meeple på din by. Men kan du se, at en by er opstartet af en anden spiller, kan du satse og starte din egen by tæt på den første by, men dog uden at røre den, for at satse på at de to dele smelter sammen senere i spillet. Gør de det, vil to meeples (en fra hver spiller) dele byen og de point den giver. 

Det kan derfor være i begges interesse at få afsluttet byen. Afslutter du byen, får du 2 point per landbrik med en bydel på. Nogle bydele har også et skjold. Dette giver en bonus på 2 point per brik med skjold på. Er du derimod alene om at opbygge en større by, har dine modstandere større incitament i at spænde ben for dig, fordi en halvfærdig by giver kun 1 point per bybrik og et point per skjold. Altså kun halvdelen. En færdig by er en by med bymur hele vejen rundt uden huller.

Skal jeg tage alle pointene selv eller dele dem med mine medspillere?

Spørgsmålet er hvad den rette strategi er. Skal du gå solo og tage alle pointene selv – med risiko for at få færre point, da du ingen hjælp får – eller hjælpe hinanden, men få samme antal point. I sidste tilfælde risikerer du at ligge helt tæt til sidst og meget lidt kan skille jer ad.

De største point gives sædvanligvis ved byer og derfor er byerne tit med til at afgøre hvem der kæmper om sejren til sidst. Men der gives løbende point på andre måder og disse point kan være afgørende for sejren, hvis I eksempelvis er 2 om at færdiggøre den største by.

Sådan afslutter du veje og byer

Din meeple kan tage form som ridder i ovenstående eksempel. Men forbinder du veje med din brik, kan din meeple placeres på vejen og agere tyv. Her gælder samme regel som tidligere og din meeple kan ikke placeres, hvis der i forvejen er en tyv på denne vej. Men er du den første, der lægger en meeple, får du vejen for dig selv og dermed også pointene, når vejen bliver afsluttet i begge ender. En vej afsluttes når en vej når et kryds, går ind i en by eller ender i et kloster.

Trækker du et kloster, vil det være muligt at bruge din meeple som munk. Du får point for et kloster, hvis klosteret har brikker hele vejen rundt om sig. Det giver 10 point. Et point per brik rundt om hele klosteret og 1 point for klosteret selv.

I Carcassonne vil rigtig meget af landskabet bestå af græs og hver gang du lægger en brik med græs, har du mulighed for at lægge en meeple som bonde ved at lægge brikken på ryggen på det stykke græs du vil høste. Når landskabet er færdigbygget og pointene tælles op, vil en bonde give point for alle græsområder som grænser op til afsluttede byer. For hver by hvor bondens græs grænser op til, får du 3 point.

Hvis du er rigtig smart og lægger bønderne de rigtige steder og på det rigtige tidspunkt, kan der scores rigtig mange point her. Du skal bare huske, at din meeple ikke kan benyttes resten af spillet, når du bruger den som bonde, fordi bonden ligger fast indtil du ved, hvordan landskabet ender med at se ud.

Sørg for at bruge dine meeples på de rigtige tidspunkter og de rigtige steder. Du har kun et begrænset antal til rådighed og dine meeples bliver liggende på pladen og du får dem først igen, når du scorer point. Du får point når en by, vej eller kloster afsluttes. 

Strategiske overvejelser

Eftersom bønder ligger på pladen resten af spillet, skal du overveje, hvilken taktik du skal vælge: Har du placeret en masse meeples i starten på byer, veje og marker og disse ikke bliver afsluttet, bliver de liggende og du risikerer at mangle disse meeples til de “nemme” point til sidst i spillet, da de så er låst.

Hvis du omvendt holder igen med meeples, kan det være for sent og du risikerer, at andre kommer først i en by eller vej. 

I vores spil med 3 personer, havde 2 ud af tre opbrugt deres meeples i slutningen og en spiller måtte lægge 3 klostre uden at kunne få point for disse, da spilleren var løbet tør for meeples. 

Der er masser af overvejelser 

Skal du samarbejde om veje og byer?

Hvornår og hvor skal meeples bruges?

Det er her Carcassonne virkelig vinder og gør at du får lyst til at spille det igen og igen. Du tænker at næste gang vil jeg prøve at lave den store by selv eller være mere smart med mine bønder. Du føler altid, at du kunne have gjort noget anderledes og vil prøve en anden strategi.

I næste spil har du andre modstandere, som spiller helt anderledes og du vil igen tænke over hvad du vil gøre anderledes næste gang.

Mange vil spille det igen og igen og lærer hurtigt reglerne. Det er nemt at introducere nye elementer, så man kan lave nye taktikker og strategier.

Udvidelser

Carcasonne har allerede to udvidelser i pakken, men man kan også tilkøbe udvidelser til spillet. Udvidelser består af flere territorier og flere meeples. Der findes til dato flere end 10 udvidelser.

Hvis du kan lide Carcasonne – så er King Domino også for dig

Spillet minder om spillet Kingdomino. I King Domino vælger I også brikker, som skal matche tidligere valgte brikker og den rette sammenhæng giver forskellige point. Forskellen er dog at du i King Domino selv danner dit eget landskab og i Carcassonne laver spillerne det sammen.

Kingdomino + Age of Giants + Queendomino kan alle købes på Legebyen.dk

Afsluttende bemærkninger

Vi er begejstrede for Carcassonne, fordi det er nemt at komme i gang og spillet udvikler sig, jo bedre du bliver til at spille. Det er hurtigt blevet et must-have spil herhjemme. Det er nemt at have med, fordi spillet ikke fylder ret meget. Spillet udmærker sig ved at det er hurtigt at gå til, fordi reglerne er nemme og hurtigt at lære. Der er få spil, der har den fine balance, hvor spillereglerne er enkle, men stadig er sjovt og udfordrende at spille mange gange selv for meget erfarne brætspillere.

– Nicoline Sørensen

Jaipur spilanmeldelse

Et fængende og farverigt spil for 2

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 30 min. | For præcis 2 spillere.

Jaipur er et hurtigt og underholdende 2-personersspil, hvor det gælder om at være snedig, taktisk og lidt heldig for at blive den rigeste købmand på basaren.

Skal jeg sælge mit parti af sølv nu, eller skal jeg vente og håbe på at få mere sølv, så jeg kan sælge mit parti af det ædle metal for en meget højere pris?

Den type spørgsmål kommer du til at stille dig selv mange gange i løbet af et spil Jaipur. Det gælder om at have overblik – og måske lidt koldblodighed – for at sælge og købe på de rigtige tidspunkter.

Jaipur er et spil for to personer, hvor du og din modspiller konkurrerer om at blive den rigeste købmand på basaren og dermed vinde sultanens gunst. Spillet foregår over to til tre runder, hvor I kappes om at få de bedste priser for jeres varer.

Smukt og farverigt

Jaipur består af en stak kort med billeder af handelsvarer og kameler. Der er også en stor bunke papjetoner, som symboliserer de penge, I tjener på varerne.

Det hele er smukt illustreret i en glad og farverig stil. Jaipurs stil er mere gennemført end de fleste spil, og det er med til at gøre det til en fremragende spiloplevelse. Men der er mere at glæde sig over.

Regler der er til at forstå

Jaipurs regler er helt enkle, så I er i gang med første spil på fem minutter. I handler med seks typer varer: Læder, krydderier, silke, sølv, guld og ædelstene. Læder er det mindst værdifulde, og ædelstene er den vare, du får flest mønter for.

Før spillet lægger I alle jetonerne klar i bunker, der svarer til farverne på de varer, I handler med. Jetonerne repræsenterer de penge, I får, når I sælger varer på markedet. I hver bunke lægger I jetonerne med de højeste værdier øverst. Så spreder I dem ud, så det er tydeligt, hvor mange der tilbage, når I begynder at tage af dem.

I får fem kort hver. Hvis nogle af dine kort har kameler på, lægger du dem i en bunke foran dig med forsiden opad. Kamelerne har nemlig en særlig funktion, som vi kommer til om lidt.

Midt på bordet lægger I fem kort – tre af dem skal være kameler. De fem kort kalder man markedet.

Svære beslutninger

Nu går spillet i gang. I hver runde kan man gøre én af de følgende ting:

  • Tag én vare fra markedet
  • Tag alle kameler fra markedet
  • Tag flere varer fra markedet og bytte dem ud med kameler eller kort, du har på hånden
  • Sælge et eller flere kort med varer af samme type

Det gælder om at samle sæt af de samme varer, og jo flere du samler, jo mere kan du få for varerne. Hvis du for eksempel sælger tre styk silke på én gang får du en bonusmønt, som giver dig 1 til 3 point ekstra. Men hvis du sælger fem styk silke på én gang, kan du få helt op til 10 bonuspoint.

Men det er ikke let at samle mange kort af én type, for du må kun have syv kort på hånden ad gangen. Så hvis du har fire gange krydderier og håber på at få fat i en til, har du ikke plads til særligt mange andre kort. Derfor kan det måske betale bare at sælge de fire, få lidt færre point og komme videre i spillet.

Det er den svære beslutning, du ofte skal tage. Og det gør Jaipur nervepirrende til tider.

Uundværlige kameler

Kameler er med til at gøre det lettere at samle mange varer af samme type. For hvis der for eksempel ligger to guldkort på markedet, kan du tage dem begge og bytte dem ud med de kamelkort, du har i bunken foran dig. Hvis du kun tager det ene, er der en stor risiko for, at din modstander tager det andet guldkort, før det bliver din tur igen.

Så kameler er gode at have, og du kan altid tage dem fra markedet i stedet for kort med varer. Når du tager kameler fra markedet, skal du dog altid tage dem alle sammen. Når du fjerner dem, bliver de tomme pladser på markedet fyldt op med kort fra bunken. Så hvis du tager fire kameler, betyder det, at din modstander nu får frit valg mellem fire nye kort, før du får chancen. Så man skal heller ikke snuppe kamelerne hver gang.

I fortsætter med at samle og sælge varer, indtil tre af bunkerne med jetoner tømt, eller indtil der ikke er flere kort tilbage i bunken.

Så tæller i jeres jetoner og bonusmønter. Spilleren med flest penge, har vundet runden, og den første spiller, der vinder to runder, vinder spillet.

Et spil med knivskarp taktik

Som du kan høre, er der mange finesser i Jaipur. Også flere end dem, jeg har nævnt her. Der er fordele og ulemper ved alle de ting du gør, så man kan aldrig vide helt, om man nu også gør det rigtige. Det er med til at gøre spillet virkelig underholdende.

Jaipur er et spil, som alle bør have på hylden, hvis de kan lide enkle brætspil, med en dybde og høj underholdningsværdi. Prisen er ret overkommelig, og der er masser af timers spil for pengene.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

7 Wonders spilanmeldelse

En spilklassiker med store kvaliteter

Alder: Fra 10 år | Spilletid: Ca. 30 min. | For 2 – 7 spillere

Mærk historiens vingesus og udmanøvrer dine venner i dette flotte og underholdende spil.

Man behøver ikke engang at åbne spillets æske for at se, at 7 Wonders er et brætspil i særklasse. Langs kanterne på kassen ser man nemlig et alenlang parade af de udmærkelser og priser, spillet har vundet verden over.

Kun få andre brætspil kan fremvise lige så mange priser, så hvis du bare vil vide, om spillet er godt, behøver du egentlig ikke at læse videre, for det er det. Men herunder kan du læse, hvad spillet går ud på, og hvorfor jeg også anbefaler det…

Byg dig ind i verdenshistorien

Det krævede årtiers – eller måske århundreders – store bestræbelser at bygge hvert af de syv klassiske vidundere, som lå spredt i oldtidens civilisationer. Babylons hængende haver, fyrtårnet i Alexandria og pyramiderne i Giza var hver især summen af de civilisationer, der opførte dem. Med andre ord ville de aldrig være bygget, hvis de ikke havde haft et stærkt samfund i ryggen.

Nu er det ikke fordi, det her skal blive til en historietime, men opbygningen af de klassiske vidundere er netop omdrejningspunktet i 7 Wonders.

Dig og dine medspillere forsøger hver især at bygge ét vidunder, samtidig med at I skaber det netværk af håndværkere og råstoffer, der skal til at for bygge noget stort.

Spillet tilpasser sig

Spillet starter med, at I hver især får tildelt et tilfældigt vidunder og en lille stak mønter. Hvert vidunder har to sider med forskellige regler. A-siden er den mest enkle, så den er naturlig at starte med.

En af de smarte ting ved 7 Wonders er, at det tilpasser sig til, hvor mange spillere I er. Man kan være tre til syv spillere. Hvis I for eksempel er fire spillere, fjerner I bare de kort, som er designet til fem, seks eller syv spillere. På den måde er spillet altid afbalanceret.

Man kan også være to spillere, men det kræver nogle særlige regler. Hvis I som regel er to spillere, kan jeg varmt anbefale 2-personers-udgaven 7 Wonders Duel, som du også kan købe på Legebyen.dk.

Se din civilisation vokse

Spillet foregår over 3 aldre, hvor din civilisation langsomt udvikler sig og bevæger sig tættere på at kunne færdiggøre dit vidunder.

Når I har fundet de rigtige kort, får hver spiller 7 kort fra den første alder. Hvert kort viser en bygning, du kan bygge. Det kan være alt fra en mine eller et stenbrud til et teater eller en markedsplads.

Hver bygning giver nogle fordele eller ressourcer. For eksempel giver minen sten eller metal, som du kan bruge til at bygge andre bygninger eller til at udruste soldater med våben.

Ud af de 7 kort, I får, vælger I hver især et kort, I vil bygge og giver seks kort videre til næste spiller. For at bygge bygningen på kortet skal du som regel bruge nogle ressourcer i form af træ, sten eller noget helt tredje. De ressourcer kan du få fra nogle af de bygninger, du allerede har bygget. Men hvis du ikke har de ressourcer, der skal til, kan du også købe dem af dine medspillere.

Du kan kun købe af de medspillere, der sidder lige til højre eller til venstre for dig. Hvis en af dem for eksempel har noget træ, du skal bruge, kan du købe det for 2 mønter.

Hvilken slags civilisation vil du bygge?

Kunsten er at få bygget de bygninger, som producerer de ressourcer, du har brug for til at udvide din civilisation og bygge dit vidunder. Men du kan også vælge at dreje din civilisation i enten en fredelig eller en mere militærtung retning.

Du kan fokusere på at blive den stærkeste militærmagt. Det gør du ved at bygge militærbygninger. De er markeret med røde skjolde, og slutningen af hver alder får hver spiller plus- eller minuspoint alt efter, om han eller hun er foran eller bagude på antallet af skjolde.

Du kan også vælge at fokusere på at udvikle den videnskabelige side af civilisationen ved at bygge laboratorier, biblioteker og skoler. Valget er dit.

Byg dit vidunder og tjen point

Hvert vidunder bliver bygget i tre stadier, som koster noget hver især. Men hvert stadie giver også fordele i form af militær magt, flere ressourcer eller point til spillets afslutning.

Du behøver faktisk ikke at bygge dit vidunder for at vinde, men det hjælper.

Når I har fordelt alle kort for de tre tidsaldre, er det tid til at tælle point. Alle de kort, der har en grøn krans med et tal på, giver det antal point, der står i kransen. Du får for eksempel også point, hvis du har flere ens videnskabssymboler, eller hvis du har opnået militær dominans.

Der er mange forskellige måder at få point på, og det er netop det, der gør spillet sjovt og udfordrende. I løbet af spillet er det svært at regne ud, hvem der fører, og derfor bliver alle ved med at være i skarp konkurrence.

Smukt illustreret og underholdende

Som du forhåbentlig kan se på billederne, er 7 Wonders et utroligt flot spil. Der er lagt et stort arbejde i hver eneste illustration, og det er med til at gøre de historiske steder levende.

Ved første øjekast ser spillet måske indviklet ud, men reglerne er relativt enkle – og så er de skrevet på dansk.

7 Wonders er et spil, som alle bør have, hvis de kan lide en hyggelig brætspilsaften med vennerne. Man behøver ikke at være en historienørd for at nyde det gode design og den skarpe konkurrence, som spillet byder på. God spillelyst!

– Søren Vinggaard Hellerung

Codenames spilanmeldelse

Alder: Fra 14 år | Spilletid: Cirka 15 min. pr. spil | For 2 – 8 spillere

Vi var 4 venner samlet til en spilaften en hyggelig lørdag aften, hvor vi ville prøve at spille Codenames. Vi er i alderen fra 25-30 år, og ingen af os havde hørt om, eller prøvet Codenames før, så vi var spændte på hvad spillet gik ud på….

Tidligere havde min mand og jeg prøvet at spille Codenames – som vandt Guldbrikken-prisen for Årets Voksenspil i 2016 – da spillet både kan spilles af to personer eller 4-8 personer, derfor vil der komme to anmeldelser på spillet, for det var meget forskellige indtryk vi fik.

Fire personers Codenames

I 4-personers Codenames inddeles man i to hold, på hvert hold skal man herefter udvælge en spion. Spionmesteren sidder på samme side af spillepladen, således man kan se det diagramkort, der indikere hvilke ord hvert hold skal få sin medspiller til at sige.

Til det hold der starter er der 9 ord, og det andet hold har 8 ord. Dette fungerer super godt, så man ikke har en ligeså stor fordel ved at starte. På hvert af de små kort, er der et sort felt som er lejemorderens felt, nævnes ordet på dette felt har man tabt.

Codenames kortene ligges på bordet i 5×5, på hvert kort er der et ord, det kan være alt fra kage til astronaut. Kun spionerne ved hvilke ord, man skal få sin medspiller til at sige.

Spillet fungerer sådan, at man skal få sin makker til at sige, de ord som diagram kortet viser er ens farve. Dette gør man f.eks. hvis der på bordet ligger is og tærte (og kortene er nogle af dem man skal gætte), kan man til sin medspiller sige dessert. Man må altså sige et ord og kun et ord, og ordet må ikke indgå eller være et af de ord på bordet. Herefter må man sige et tal, som indikere hvor mange kort man må gætte på.

Man skal have et rigtig godt overblik, når man er spionmester i dette spil, da man først og fremmest skal kigge på diagramkortet og se hvilke ord, der hører under dem ens medspiller skal gætte. Derefter skal man se om ens kort, har samme ”kategori” og dermed kan bindes sammen med et ord, og til sidst skal man så læse alle de andre ord, så man er sikker på, at det ord man siger ikke kan forbindes med andre kort på bordet.

Dette gør spillet udfordrende for dem der fungerer som spioner, men også dette der gør spillet svært. Lidt nemmere er det for dem der sidder på den anden side, som bare skal prøve at gætte hvilke ord der er tale om.

Man skal selv tænke kreativt i hvor mange ord man kan koble sammen, dette har stor betydning for spillets forløb. Kan man se at modstanderen har flere point og vil finde alle deres ord først, er man nødt til at tage en chance og tænke kreativt ved at koble så mange ord sammen som muligt, for at overhale hinanden.

Da vi spillede spillet, var en af holdene ofte til sidst i spillet nød til at tænke meget kreativt, hvilket gjorde det hele mere spændende, for man kunne ikke bare spille sikkert ved kun at sige et ord hver gang, for så ville man tabe. F.eks da pigerne kun har et kort tilbage i deres næste omgang og derfor højst sandsynligt vil vinde, prøve en af drengene og tænke ud af boksen og siger Halloween3, her for de koblet både slik, død og spøgelse og ender med at vinde.

Vi fandt spillet meget anderledes og en smule indviklet, men lige så stille som vi kom i gang gav tingene mere mening. Som spionmester er man mest på og skal kunne tænke hurtigt og have et stort overblik, det var nemmere for nogen end andre.

I spillet medfølger et timeglas som man kan sætte i gang, hvis man synes en spiller er for langsom. Dette valgte vi ikke at benytte os af, da det blev alt for stressende. Det er et rigtig hyggeligt spil, hvor man også for et indblik i om man er på bølgelængde med sin makker og om man tænker ens, men man skal påregne at det til tider er lidt vente pauser, da det kan være rigtig svært at finde et godt ord og sige.

Codenames er et gennemtænkt spil, hvor der er gjort meget ud af, at det skal være så lige som muligt. F.eks. på hvert diagram kort, er der nogle lys ude i siden som er blå eller røde, så kortet bestemmer hvem der starter og det ikke er den klassiske den yngste starter. Da det ikke var alle der nød at være spionmester, valgte vi at man selv måtte bestemme om man byttede efter endt omgang.

Alt i alt fandt vi spillet meget anderledes end noget vi har prøvet før, rigtig underholdende hvor man skal tænke på en anden måde og man rigtig kan udfordre sig selv. Vi vil helt sikkert spille spillet igen til en anden spil aften med vores venner.

To personers Codenames

I to personers Codenames, fungere det meget på samme måde, bare hvor det gælder om at få så mange rigtige som mulige, mod en kunstig modstander. Hver runde bliver et af de kunstige modstanders ord dækket til, dette bliver gjort af spionmesteren, og dette kan have en betydning for spillet da, to af ens ord f.eks. kan være limousine og tank, sådan at man gerne vil sige kørertøjer, men en af den kunstige modstanders ord er bus, her ville spionmesteren gøre klogt i at dække ordet bus, så han kan sige kørertøjer til sin medspiller.

Da vi prøvede at spille Codenames som 2-personers, fandt vi ikke spillet særlig underholdende da vi manglede konkurrencedelen. Når der kun bliver fjernet et ord af gangen, behøver man ikke satse ligeså meget og man kan derfor oftere bare sige et ord og et tal. Dette gør at spillet hurtigt bliver kedeligt.

Hvis man ikke behøver konkurrencedelen, men bare synes det er spændende og se hvor meget ud af boksen man kan tænke, og hvor mange ord man kan koble sammen, tror vi sagtens det kan fungere. I 2-personers Codenames kan man arbejde på om ens medspiller forstår en, og om man tænker ens sådan at personen kan gætte hvilke kort man har i tankene, der er bare ikke samme pres på at koble flere ord sammen eller prøve noget lidt skørt, fordi at man spiller mod en kunstig modstander.

– Maria Lauritsen

Dead Of Winther spilanmeldelse

Zombier kan også være hyggelige

Zombieangreb, magtkampe og en spændende historie. Det er hovedingredienserne i brætspillet Dead of Winter. Læs videre for at se, hvorfor det er et godt valg til en hyggelig spilleaften.

Har du nogensinde set Walking Dead eller en af de utallige andre serier og film, der handler om zombier? Og har du nogensinde tænkt, at karaktererne dummer sig og tager forkerte beslutninger? Så har du nu chancen for at vise, at du kan gøre det bedre.

Dead of Winter foregår i det velkendte scenarie, hvor en zombievirus har udryddet størstedelen af befolkningen. For de overlevende er hver dag nu en kamp for ikke at bukke under.

I Dead of Winter er det dig og dine medspillere, der former historien.

I skal sørge for, at jeres koloni overlever vinteren. Der skal mad på bordet, patroner i pistolerne og benzin i bilerne, for at det hele kan hænge sammen. Så i er nødt til at drage ud i vinterkulden for at finde forsyninger.

Reglerne

Det kræver lidt at lære at spille Dead of Winter. Men det er indsatsen værd. Jeg kan anbefale at se den her video på YouTube. Den er på engelsk, men er let at forstå.

Her får du et overblik over, hvordan spillet fungerer i store træk. Så kan du lære detaljerne, når du selv sidder med spillet.

I kan være 2 til 5 spillere, der hver især styrer flere karakterer.

Karaktererne er samlet i en koloni, og i starten af spillet får I en fælles mission om for eksempel at samle forråd og våben, så I er klar til at rejse videre.

Ud over den fælles mission har I hver en hemmelig mission, som I selv skal sørge for at udføre for at vinde. Hvis man spiller med 3 eller flere spillere, kan man risikere, at en af jer får en mission, der går ud på at forråde kolonien. Man ved ikke, hvem det er – eller om der overhovedet er en forræder – så det er svært at vide, hvem man kan stole på. Det giver et ekstra lag spænding.

I starten af hver tur slår du med et antal terninger, der svarer til, hvor mange karakterer du styrer. For hver terning kan du udføre en handling. Det kan fx være at søge efter forsyninger eller at uskadeliggøre en zombie.

Der er også nogle handlinger, der ikke kræver, at man bruger en terning. Man kan fx rykke til et nyt sted eller bruge en af de ting, man har fundet.

Saml forråd for at overleve

En stor del af spillet går ud på at samle mad og andre livsnødvendige forsyninger. Det gør ved at rejse væk fra den relativt trygge koloni til en af de seks lokationer: Politistationen, supermarkedet, hospitalet, skolen, tankstationen og biblioteket.

Man leder ved at trække et kort fra bunken ved det sted, man besøger. På kortet kan der være alt fra benzin og dåsemad til knive og geværer. Alle ting kan blive nyttige senere hen i spillet.

Nogle gange støder man også på andre mennesker under sine ekspeditioner. De slutter sig kolonien, så de kan hjælpe til med missionen. På den måde får I flere karakterer i løbet spillet. Det giver mulighed for at gøre flere ting hver tur, men samtidig skal I også bruge mere mad.

Og mad er selvfølgelig en helt centralt faktor i et overlevelsesspil. Hver runde skal kolonien have nye madforsyninger. Hvis man ikke finder nok, sulter kolonien. Det skader folks motivation og i sidste ende kan det betyde, at I taber spillet.

Risici og belønninger

Hver gang man bevæger sig udenfor eller angriber en zombie, risikerer man selv at blive angrebet. Man slår med en terning for at se, om man bliver skadet eller klarer sig igennem. Men hver gang er der også en risiko for, at karakteren bliver bidt af en zombie og dør øjeblikkeligt.

På den måde kan spillet være nådesløst og overraskende. Pludselig mister man en karakter, som man har brugt længe og måske knyttet sig til. Og på den måde minder spillets historiefortælling meget om serierne fra tv.

En fængende historie med et drys sort humor

Historien er et af de vigtigste elementer i Dead of Winter. Den gør, at man lever sig ind i den mission, man arbejder for og bevarer interessen i længere tid.

Hver mission starter med en kort tekstbid, der sætter scenen. Man får et antal runder til at løse den opgave, man har.

Der bliver også skabt interessante scener på en anden måde. Før din tur trækker din medspiller et såkaldt Crossroads-kort, som kun skal læses op, hvis der sker noget bestemt. For eksempel hvis du flytter en karakter til hospitalet eller bruger en bestemt karakter. De ekstra historiebidder gør, at hvert spil er forskelligt.

Selvom spillet alt i alt er temmelig dystert, indeholder det også en del sort humor, så man ikke bliver helt deprimeret. For eksempel kan man komme ud for, at den tidligere stunthund Sparky slutter sig til kolonien og søger efter og dræber zombier på lige fod med menneskene.

Den endelige dom

Dead of Winter er rigtigt stærkt spil for både voksne og større børn. Det kræver mere end andre brætspil, fordi man skal sætte sig ind i nogle mere indviklede regler, og det tager gerne omkring to timer at spille. Men til gengæld får du en meget mere berigende spiloplevelse, der både byder på samarbejde, intriger, drama og en god historie.

Så saml en gruppe gode venner, sørg for rigeligt med snacks og drikkevarer og forbered jer på en aften, hvor I skriver historien i stedet for at se på bag skærmen.

– Søren Vinggaard Hellerung

Splendor spilanmeldelse

Et hurtigt og enkelt spil som holder i længden

Alder: Fra 10 år | Spilletid: Ca. 30 min. | For 2 – 4 spillere

Splendor er en nyklassiker inden for brætspil. Det har ligget højt på salgslisterne i mange år med god grund. Det er nemlig let at gå til, men samtidig indeholder det mange taktiske overvejelser, som gør det sjovt og udfordrende.

I det strategiske spil Splendor tager du rollen som en ny-startet ædelstens-købmand. Målet er at blive den mest prestigeøse ædelstenhandler, og det gør du ved at samle prestigepoint på forskellige måder. Den første, der får 15 prestigepoint, har vundet.

Enkle regler

I hver runde af Splendor samler du ædelstene og bruger dem på at udvikle din virksomhed. Du kan købe kort med skibe og ædelstensminer eller ansætte dygtige guldsmede for at vinde mere prestige end dine konkurrenter.

Prisen for forbedringer kan man se i nederste venstre hjørne på kortene. Og man skal tænke sig godt om, for ikke alle forbedringer, er lige gode handler.

I hver tur kan du vælge at gøre én af fire ting.

  1. Tage tre ædelstene i forskellige farver
  2. Tage to ædelstene i samme farve
  3. Købe et kort med dine ædelstene
  4. Eller reservere et kort, så det kun er dig, der kan købe det

Når du reserverer et kort, får du samtidig et stykke guld. Det fungerer som en slags joker, du kan bruge i stedet for hvilken som helst ædelsten, når du skal købe et kort senere.

Opbyg dit imperium

De kort, du køber, giver dig permanente fordele. Hvert kort viser nemlig en ædelsten, som du i hver tur fremover kan bruge, når du køber nye kort. Så kan du med tiden købe de dyrere kort, der giver flere prestigepoint.

Lige så stille og roligt bygger du et sæt kort, som gør det lettere for dig at få fat i alle de vigtige forbedringer, der bringer dig tættere på sejren. Men du skal samtidig holde godt øje med, at din modstander ikke kommer foran, for pludselig kan det gå stærkt.

Svære beslutninger

Selvom spillet er meget enkelt, har det som sagt en stor dybde. Man kan ikke bare nøjes med at tænke over, hvad man selv vil. Man er også nødt til at holde nøje øje med modstanderne. Nogle gange kan det for eksempel betale sig at reservere et kort, som du kan se, at dine modstander er ved at spare op til. På den måde kan du kaste grus i maskineriet for konkurrenterne.

Men hvordan får man så prestigepoint?

Nogle af kortene har hvide tal i øverste venstre hjørne. Det er prestigepoint. Hen ad vejen får du råd til bedre og bedre kort, som kan give helt op til fire prestigepoint. Og det bringer dig hurtigt meget tættere på de 15 point, du skal bruge for at vinde.

Du kan også få prestigepoint ved at tiltrække dig opmærksomheden fra en af de adelsmænd og adelskvinder, som er placeret oven for kortene. Det kræver dog, at du har ædelstene nok. For eksempel tre røde, tre blå og tre hvide. Og her kan du vel at mærke kun medregne de ædelstene, som er vist på de kort, du har købt. Med andre ord skal der meget til, men til gengæld giver det også meget prestige at få fat i en adelsmand

Kvalitet der kan mærkes

Da jeg åbnede Splendors æske blev jeg faktisk overrasket over, hvor godt det er lavet. Kort og brikker er i god kvalitet, og ædelstenene er ikke bare af pap. De er i stedet trykt på jetoner, der minder om dem, man bruger til et spil poker.

Det kan lyde som en uvæsentlig detalje, men det gør spillet lækkert at bruge, og det har meget at sige i forhold til, hvor tilfredsstillende det er at spille. Det giver en ekstra vægt bag hver handling. Og så betyder det selvfølgelig også, at Splendor holder til endnu flere års spil.

Den endelige dom

Vi modtog Splendor fra Legebyen.dk for to uger siden, og min kone og jeg har allerede spillet det syv-otte gange, selvom vi har mange andre sysler (og brætspil), som vi kan fylde vores aftener med.

Det vidner om et spil, der er svært at slippe. Det er sjovt, udfordrende og tilfredsstillende at spille og samtidig er det overstået på kun en halv time. Derfor er perfekt til at hygge med på en hverdagsaften.

Vi har endda prøvet varianter, hvor vi spiller til mere end 15 point, fordi det er sjovt at få lov til at se, hvordan man kan bygge videre på sit ædelstensimperium. Så vi kan kun give vores klare anbefaling til Splendor.

– Søren Vinggaard Hellerung