Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Tag-arkiv

Happy Farm spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år / Kan spilles fra 3 år | Spilletid: Ca. 10 – 15 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Stine elsker det! Det har ikke helt overhalet hendes absolutte yndling, Vildkatten, men når jeg spørger om vi skal spille, er svaret næsten altid: ”2 spil! Vildkatten og Bondegården”. Det har også fået stemplet Kindergarten Approved, og udover at komponenterne er solide nok til at holde til mindre børn på daglig basis, er der også lidt forslag til pædagoger om aktiviteter man kan lave med spillet som inspiration, som plancher, udflugter osv…”

Bondegårdsspil til de mindste

På Patricks forældres gård er der altid masser at lave. Patricks far har længe gerne villet have en traktor, og Patrick ved at en af naboerne gerne vil af med sin – han vil dog have 2 køer for den. Desværre har Patricks forældre kun haner og får på gården. Pludselig får han en ide! Han bytter sine haner og får til køer, så han kan overraske sin far med den seje traktor!

Det er historien i Happy Farm, et børnespil til børn fra 4 år, som er lavet af tyske Beleduc.

Deres motto er ”Børn leger ikke for at lære, de lærer fordi de leger”, og det er den sætning de laver deres produkter efter. Det vil sige at selvom det ikke er deciderede læringsspil, hvor man skal lære at tælle, stave eller noget andet, så er der tænkt over at man faktisk bruger nogle bestemte egenskaber mens man leger/spiller, så man lærer helt uden at opdage det ?  

Vi har tidligere prøvet ToPoLoGo Geo fra Beleduc, hvilket vores datter er rigtig glad for, så vi var spændte på hvad Happy Farm kunne – så lad os se på det.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • Spillebræt
  • 4 spillerbrikker
  • 20 røde haner
  • 15 hvide får
  • 5 brune køer
  • 1 traktorbrik
  • 1 terning
  • 3 skilte med byttepriser med tilhørende fødder

Alt er i træ (undtaget spillepladen og de tre skilte, som er i kraftigt pap), og virkelig lækker kvalitet. Det er vi nu også vant til at se fra Beleduc, men det er rart at de holder stilen ?  Der er også små poser til det hele, så det er super hurtigt at sætte op.

Skulle man kritisere lidt, skulle det være æskens størrelse – det er en stor æske (Matador-størrelse) med et lille hul i midten til komponenterne, så hvis man lavede brættet så det var foldet to gang i stedet for én, kunne æsken være halvt så stor.

For mange vil det ikke være et issue overhovedet, men når brætspillene begynder at fylde mere end én reol, er det rart at hvert spil ikke fylder mere end det behøver.

Spillereglerne i æsken er desværre kun på engelsk, men frygt ikke – de er meget simple, og hvis man alligevel gerne vil have dem på dansk, har Legebyen.dk en uofficiel oversættelse som vedlægges, og som kan downloades på linket herunder…

Download danske spilleregler her!

Opsætning af Happy Farm spillet

Alle dyrebrikkerne sættes på deres respektive marker, og skiltene sættes op. Der står at de også sættes på markerne, men vi er begyndt bare at sætte dem ved siden af bordet, da man nemt kommer til at vælte dem, når man skal tage nogle dyr.

Spillerbrikkerne sættes på en af de to halmballer udenfor laderne (man vælger selv i hvilken ende), og traktoren stilles på sin plads (hvor den ikke står ret længe ad gangen, hvis små børnehænder kan nå den ?), og så er man klar til at spille.

Sådan spiller man Happy Farm

Spillerne slår på skift med terningen, og flytter det antal øjne, der vises. I stedet for en sekser er der et billede af en lade på terningen, og slår man den må man flytte frem til halmballen ved den næste lade.

Når man lander på et felt med et eller flere dyr på, må man tage det/de dyr der er afbildet. Hvis man lander på en af halmballerne for enderne, må man bytte sine dyr.

Formålet med spillet er hele tiden at bytte opad, indtil man kan få traktoren, som er den store præmie. Man kan bytte tre haner til et får, tre får til en ko og to køer til traktoren.

Når nogen har byttet sig til traktoren, er spillet slut. Der er kun haner og får på de felter man kan lande på, så køerne kan man kun få ved at bytte sig til dem. Hvis man lander på en halmballe (eller slår laden med terningen) og ikke har nok til at bytte noget, får man ikke noget ud af den tur – bare ærgerligt.

Man må gerne bytte flere ting når man lander på en halmballe – har man f.eks. tre haner og to får, bytter man de tre haner til et får, så man kommer op på 3 får, som så kan byttes til en ko med det samme.

Til børn ned til 3 år

Som det fremgår, er det et meget simpelt spil, og en af de ting der altid generer mig en lille smule ved den slags børnespil, er når man ikke har nogen som helst indflydelse overhovedet. Der er ingen valg at foretage, så det handler kun om at slå med en terning og se hvad der sker.

Dette forbehold har mindre børn dog ikke, og det er jo trods alt dem, det er lavet til ? Happy Farm er opgivet til at være fra 4 år, men kan sagtens bruges før det.

Vi har spillet det med vores datter Stine siden vi fik det en lille måned inden hendes 3 års fødselsdag, og det går helt fint. Med det samme forstod hun det med at slå med terning og flytte, og at få det, som var afbildet på det felt hun landede på, og efter ganske få gange forstod kun også konceptet med at bytte sig til andre dyr.

Vores mening om Happy Farm

Stine elsker det! Det har ikke helt overhalet hendes absolutte yndling, Vildkatten, men når jeg spørger om vi skal spille, er svaret næsten altid: ”2 spil! Vildkatten og Bondegården”.

Når man er 3 år, har man ikke brug for en masse valg, og det er super fint med et spil, hvor man bare skal slå med en terning og rykke – for så kan det nogle andre ting i stedet. Det er et af de første (hvis ikke det første) spil til hende med en terning med øjne på, og den har hun allerede styr på.

Hun øver sig i at tælle, både når hun skal rykke og når hun skal finde ud af hvor mange dyr hun har af de forskellige slags, når hun lander på en halmballe. Man kan få snakket lidt om de forskellige dyr, hvad de siger, hvad de bruges til osv., og lidt om bondegårde generelt.

I regelbogen er der også et forslag om at man kan lave små historier om hvad der sker på bondegården ved at bruge brættet og dyrene, og der er det dejligt med solide komponenter i træ, for så kan hun sagtens få lov at lege med dem.

Der er også et tip om at tage på bondegårdsferie og lære noget om livet på landet og prøve at hjælpe med dyrene osv. – noget vi klart kan anbefale, da vores unger i hvert fald er glade for at være på landet, og det lærer dem noget om hvor tingene kommer fra (deres bedsteforældre har en gård med kvæg).

Det har også fået stemplet ”Kindergarten Approved”, og udover at komponenterne er solide nok til at holde til mindre børn på daglig basis, er der også lidt forslag til pædagoger om aktiviteter man kan lave med spillet som inspiration, som plancher, udflugter osv.

Så når jeg ser bort fra min egen lille irritation over at det ”bare er at slå med en terning og flytte”, må jeg sige at det er et rigtigt godt spil til 3-4 årige, og det er så god kvalitet at de kan lege med det også, og så har man alligevel stadig et spil i god stand om 25 år til eventuelle børnebørn ?

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af ToPoLoGo GEO fra Beleduc

Her ses Happy Farm spillet i sin gamle emballage
Anno 2020 har spillet skiftet design til den hvide æske!

Download danske spilleregler her!

ToPoLoGo GEO spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spillere: For 1 eller flere deltagere | Materiale: Træ i høj kvalitet

“Der er også masser af læring undervejs – der er selvfølgelig det indlysende omkring farver og geometriske former, men det giver også noget at skulle omsætte et billede man ser til noget tredimensionelt, og når man tager fat på ”forklaringslegen”, bliver ordforrådet rigtigt udfordret…”

Avanceret klodsmajor?

“Børn leger ikke for at lære, de lærer fordi de leger”. Det er mottoet for tyske Beleduc, som laver legetøj og spil til mindre børn.

Mange af deres ting har vundet hæder, bl.a. den tyske “spiel gut” (leg godt) pris, og en del af deres ting ligger da også i den lidt højere ende prismæssigt, men det er altså også kram, hvilket jeg selvfølgelig kommer ind på i denne anmeldelse af ToPoLoGo Geo.

OBS: Se også spillet ToPoLoGo Vision her!

Indholdet i æsken

Førstehåndsindtrykket er overordentligt godt, da ToPoLoGo Geo kommer i en lækker trækasse, så allerede inden man pakker ud, fornemmer man at det her er kvalitet. I kassen finder man:

  • 52 byggeklodser i forskellige farver og former
  • 30 opgavekort i 3 forskellige sværhedsgrader
  • 1 kortholder
  • 2 skærmholdere, der kan holde låget så det kan bruges som skærm mellem 2 personer
  • Et lille hæfte med spilleregler

Klodserne er i træ, og kortene er dejligt kraftige, så det gode førstehåndsindtryk holder endnu.

Hvis der skal lyde et lille øf, er det at spillereglerne ikke er på dansk, men heldigvis er det ikke alt for teknisk, så det skulle være til at finde ud af for de fleste.

Sådan spiller man ToPoLoGo GEO

ToPoLoGo Geo er kategoriseret som et spil, men jeg synes mere at jeg vil kalde det ”struktureret leg”. Man kan godt konkurrere i det, men der er ikke den store interaktion i det, da hvert barn bygger sin figur.

Til alle spillevarianterne bruger man opgavekortene, der er inddelt i 3 sværhedsgrader, som er angivet med stjerner på kortet samt med en farvet kant på kortet –1 stjerne og grøn kant er nemmest, 3 stjerner og rød kant er sværest. Forskellen ligger ikke så meget i hvor kompleks figuren der skal laves er, men mere i de informationer man får.

I de 1-stjernede er hver klods vist med farve. I de 2-stjernede er der ikke vist farver, men man kan se formen på hver klods, hvor i de 3-stjernede kan man kun se hele figuren som silhuet, så man skal altså selv regne sig frem til hvilke klodser man skal bruge, for at lave den pågældende form.

Bagsiden af kortene er også forskellige, da de 1-stjernede viser hvilke klodser man skal bruge for at bygge figuren, mens de 2- og 3-stjernede viser et ”flow-diagram” over hvordan man bygger figuren, men der er altså ikke nogen ”plukliste” over hvilke klodser, der skal bruges.

Eksempler på kort i de tre sværhedsgrader

I regelhæftet er der nævnt to forskellige måder at spille på, lidt afhængig af alderen på barnet/børnene.

Den første spillevariant er egentlig anbefalet fra 4 år. Denne måde kan ”spilles” af én eller to personer. Hvis man er to spillere, starter man med at dele klodserne mellem sig – alle kortene er lavet så de kan laves med halvdelen af klodserne, netop så man kan være to, der bygger samtidig. Vi har kun lavet det med én person, da der er for stor forskel på vores to børn – Marie har til gengæld gerne leget med, når det er fundet frem til Stine, og selv for en 6-årig kan det godt være lidt svært med de 3-stjernede kort.

Man vælger et kort, og her kan man så vælge (alt efter alder/niveau) om man må bruge bagsiden, der gør det lettere, og sætter kortet i kortholderen. Til Stine har vi brugt bagsiden, så hun starter med at finde de klodser, der skal bruges, og så prøver hun at bygge figuren. Man kan så sætte låget til kassen i skærmholderne, og bruge den som baggrund for figuren hvis man vil – det kan hjælpe lidt med en helt ens baggrund specielt for mindre børn.

Der er også nævnt en lille variant, som de anbefaler ned til 3 år, nemlig at man lægger kortet på bordet, og lægger klodserne på kortet. Figurerne på kortet passer nemlig til klodserne i størrelse, så det kan gøre det lidt lettere for de mindste.

Hvis man spiller det med 2 personer, sætter man skærmen imellem sig og sætter kortet i kortholderen ved siden af, og så kan man begge prøve at bygge den samme figur. Man kan så f.eks. spille med at den, der er hurtigst vinder kortet, eller man kan sige at man har en bestemt tid til hver kort, og på den måde kan begge børn få point for et kort, hvis de når det indenfor tiden.

Eksempel fra regelbogen på spil for 2 spillere

Den anden måde at spille på, er for lidt større børn (de skriver selv fra 5 år), og der skal man være 2 personer. Her sidder/ligger man også overfor hinanden med skærmen imellem sig, men i stedet for at bygge efter det samme kort, skal den ene spiller forklare den anden hvad der skal bygges. Man kan selv bestemme om den, der skal forklare, bygger noget efter fri fantasi med sin halvdel af klodserne, som så skal forklares for den anden, eller om man bruger et kort og så skal forklare det.

Godt til både lillesøster og storesøster

ToPoLoGo Geo er super nemt at komme i gang med – tag et kort, find klodserne, og begynd at bygge.

Vi har primært brugt spillet til Stine, vores yngste på 2 år og 9 måneder, så vi har mest brugt den første af de beskrevne måder og kun med de 1-stjernede kort til hende.

Stine skulle lige have lidt hjælp til at komme i gang, men hun fangede ret hurtigt melodien. Der kan dog være lidt med at hvis det tager for lang tid at løse, giver hun op, men hun bygger også opad, altså sådan som der er beskrevet fra 4 år, i stedet for at lægge klodserne på kortet på bordet.

Hun synes åbenbart at det er sjovere at bygge end at lægge ? Og når hun får lidt hjælp, går det faktisk også rigtigt fint, og når hun er i det rette humør, hvor hun ikke giver for hurtigt op, kan hun også godt sidde og nørkle med det selv.

Marie på 6 skulle jo selvfølgelig også prøve, og strøg igennem de 1- og 2-stjernede kort lynhurtigt, men da hun nåede de 3-stjernede begyndte det at blive en udfordring, så det kan bruges over lang tid.

Hun har dog også, de seneste gange det er fundet frem, knækket koden på de 3-stjernede, men der er stadig lidt udfordring i det for hende.

Med Marie har vi også brugt ”tal og byg” varianten, hvor man skal forklare den anden person, hvad der skal bygges. Det virker rigtigt godt til hendes alder, hvor hun har (nogenlunde) styr på højre og venstre, og kan mange af formerne – men det kan stadig være svært nok at forklare hvordan klodserne skal vende og placeres i forhold til hinanden.

Det tror jeg er noget hun kan lære en masse af. Lige nu skal vi spørge lidt ind til hvordan de skal vende, men hun bliver bedre og bedre til at få flere informationer med. Tal og byg kan også bruges som samarbejds-/kommunikationsøvelse til voksne ?

Vores vurdering

Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Jeg er fan. Prisen kan måske virke lidt afskrækkende, men man får til gengæld også kvalitet for pengene, og regner man med at skulle have flere børn, kan det helt sikker holde til dem alle – og stadig have lidt gensalgsværdi tilbage, når alle børnene er vokset fra det. Eller man kan gemme det til børnebørnene, da jeg ikke tror at den slags legetøj lige går af mode.

Ideen med at bygge figurer er jo sådan set ikke voldsomt revolutionerende, men jeg kan godt lide ideen med de tre forskellige slags kort – niveau 1 passer fint fra omkring 3 år (og også lidt mindre med lidt voksenhjælp), og i takt med at barnet vokser, kan man øge udfordringen med niveau 2 og 3, og når det bliver for nemt, kan man tage hul på varianten med at forklare til en makker.

Der er også masser af læring undervejs – der er selvfølgelig det indlysende omkring farver og geometriske former, men det giver også noget at skulle omsætte et billede man ser til noget tredimensionelt, og når man tager fat på ”forklaringslegen”, bliver ordforrådet rigtigt udfordret, når der skal til at sættes navn på former og forklares hvordan klodserne er placeret i forhold til hinanden.

Et super legetøj til de 3-6 årige!

– Kim Larsen

Læs også anmeldelsen af Happy Farm fra Beleduc

Læs også anmeldelsen af Det Gyldne Æble fra Beleduc

Læs også anmeldelsen af Castelino fra Beleduc

Castelino spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 1 år | Spilletid: Ca. 20-30 min. | Spillere: For 1 – 4 deltagere

“Vi anbefaler altså virkelig dette spil, hvis man har yngre børn som elsker at spille, hvis man gerne vil samarbejde og man har en forkærlighed for god kvalitet.”

Castelino fra Beleduc

Jeg er intet mindre end vild med Castelino. Jeg havde ingen idé om, hvad spillet gik ud på, da vi fik det hjem til test. Men jeg må sige, at det virkelig er fantastisk.

Det gælder nemlig om at spille sammen og ikke om at vinde over hinanden.

Man skal i stedet samarbejde om at vinde over kongen, og det hitter bare total herhjemme.

Det er så hyggeligt at spille sammen og kæmpe med hinanden om at vinde spillet, og så kunne give hinanden high-fives, når det lykkes at vinde sammen. Jeg elsker det! Ungerne elsker det, og så er der rigtig meget legeværdi i selve spillet, ud over blot at spille det.

Indhold i kassen og spillets regler

Spillet består af en lækker træplade med et billede af et kongerige, 2 prinser, 2 prinsesser, en konge og en terning.

Kongeslottet er placeret i midten af pladen, og op mod kongeslottet er en rød sti, der er den sti som kongen skal gå.

I hvert hjørne er et felt, hvor man skal placere de 2 prinser og 2 prinsesser, som man skal bruge i spillet.

Rundt om slottet er den gule mur, hvor man skal placere prinsernes og prinsessernes kroner.

Spillet går ud på at man, ved at slå med terningen, skal have givet prinserne og prinsesserne krone på og flyttet dem et skridt tættere på kongeslottet.

Det kræver altså fx at man slår rød 2 gange før den røde prinsesse er flyttet på plads, for først skal man slå rød, så man kan sætte den røde krone på hendes hoved, og dernæst skal man slå rød igen, for at flytte hende et felt frem, og man har først vundet over kongen, når alle kroner er placeret og prinserne og prinsesserne alle fire er flyttet på feltet ind til kongeslottet.

Hvis den røde prinsesse er flyttet på plads, og man slår rød igen, så går turen videre til næste spiller.

På terningen er ligeledes en stjerne, som er et bonus slag, hvor man man tage en tilfældig krone og sætte på den rigtige prins eller prinsesse, eller man må flytte en hvilken som helst prins eller prinsesse på plads, hvis de allerede har en krone på.

To spilvarianter

Kronerne kan placeres på 2 forskellige måder, alt efter hvilken version af spillet man gerne vil spille.

Enten kan kronernes farve prik være synlig eller den kan vende nedad. Hvis den er synlig, så skal man blot tage den rigtige farve, når man fx. slår rød, hvorimod hvis den vender nedad mod pladen, så skal man være heldig at tage den rigtige eller måske kunne huske hvor den er, hvis en anden spiller har haft vendt den. 

Den sidste version giver lidt mere udfordring til spillerne, og det er klart den version, hvor kongen har størst chance for at vinde.

Hvis en spiller slår gul, så skal kongen nemlig flyttes et felt, og jo længere tid der går jo større sandsynlighed er der, for at kongen bliver flyttet helt op til kongeslottet, og man dermed har tabt spillet. 

I princippet kan man være uendelig mange til spillet, da man jo samarbejder om at vinde over kongen, men et godt antal vil være mellem 1-6 spillere, så man ikke skal vente alt for længe på tur.

Vi har ofte spillet det 3 ad gangen, og så går det rimelig hurtigt inden det er ens tur til at slå med terningen.

Leg og historiefortælling

Udover at spille spillet som reglerne foreskriver, har vi også haft det fremme til almindelig leg og historiefortælling, fordi træbrikkerne virkelig er sjove bare at lege med.

De er af super god kvalitet og med lækre farver, og pladen lægger op til at man kan digte sit eget eventyr og lade prinserne, prinsesserne og kongen udleve historien.

Vi har faktisk været inde i en af vores andre spil – spillet Dragernes Skat fra HABA – hvor der er en rød trædrage, som drengene mente passede rigtig godt til deres leg med prinsesser og prinser, for så kunne prinserne jo redde prinsesserne fra kongen og dragen.

Ligeledes kan man som voksen også bruge spillet til at digte og fortælle historie fra, som man aktivt kan inddrage børnene i, fordi de kan flytte på brikkerne, som det passer til historien.

Det er bestemt ikke alle, som vil have lyst til denne del, men som dansklærer er det bestemt noget jeg kan anbefale at gøre, fordi man stimulerer børnenes koncentration og sprogudvikling, ved at lade dem være en aktiv del af fortællingen.

Man kan også opfordre dem til at fortælle deres egen historie med brikkerne, det er nogle gange nemmere at finde på og udtrykke sig, hvis man også bruger hænderne til at skabe fortællingen med.

Anbefales til yngre børn

Vi anbefaler altså virkelig dette spil, hvis man har yngre børn som elsker at spille, hvis man gerne vil samarbejde og man har en forkærlighed for god kvalitet.

Spillet er simpelt at spille, nemt at gøre klar og så har det altså flere anvendelsesmuligheder, hvis man bruger sin fantasi.

Endnu en styrke er også muligheden for at spille det alene, fordi man også selv kan vinde over kongen, men samtidig også muligheden for ikke at være begrænset af 4 deltagere, som man ellers er i en del spil.

Spillet er også så lige til, at drengene sagtens kan spille det selv, og fordi man ikke spiller imod hinanden – men med hinanden – så er det heller ikke noget de bliver uvenner over undervejs, men derimod hygger sig rigtig meget med. 

– Nina Bay Jensen

LogiKit spilanmeldelse

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Ca. 15 min. | For 1 – 2 deltagere

LogiKit er et sjovt og anderledes spil, som både børn og voksne kan lære noget af!

Udpakning af spillet

Udpakningen af spillet er overstået forholdsvis hurtigt, og man kan derfor gå i gang med det samme. LogiKit indeholder 16 “opgavekort”, eller spilleplader om man vil, og en kasse med en lille magnetisk stift på en snor (det er vidst den nemmeste måde at forklare denne ting på – se eventuelt billederne :)). Når man skal spille spillet, tager man én af spillepladerne og fører ind i kassen. Der er i kassen ni felter og inde i kassen er også 12 små magnetkugler, som man skal flytte med magnetstiften.

Gennemgang af spillets regler

LogiKit skriver selv, at det er beregnet for børn i alderen 3-8 år, men at det sagtens kan bruges til mindre børn – dette kan vi bekræfte :). Det er som en række andre spil vi har haft fornøjelsen af, ikke helt til at bestemme om LogiKit er et spil eller om det mere er en form for læringsværktøj. Jeg vil dog tillade mig at kalde det et spil, da det også er den betegnelse de selv bruger.

Når man vil i gang med LogiKit, så skal man vælge én af de 16 spilleplader. Alle spillepladerne er forskellige og jeg vil også mene, at de har forskellig “sværhedsgrad”. På hver spilleplade er der 9 felter, som har forskelligt indhold.

Vi oplevede i hvert fald, at nogle af pladerne var nemmere og sjovere for Inger end andre. Jeg vil komme lidt mere ind på hvilke ting/emner der er på spillepladerne senere.

Spillet er bygget således op, at man skal løse forskellige opgaver ved at se på spillepladen og derefter bruge magnetstiften til at flytte én af de i alt 12 små kugler, der er ned i det rigtige felt på spillepladen. I hvert felt er der én opgave, som har to svarmuligheder, som også er angivet i feltet. De 12 kugler er fordelt på tre farver med fire kugler til hver; rød, gul og grøn.

Der er eksempelvis en spilleplade, hvor der er dyr i hver af de 9 felter. Denne var rigtig sjov for Inger, fordi man skulle tælle, hvor mange dyr der var i hvert felt og herefter placere en magnetkugle i den rigtige farve i feltet. Med denne spilleplade er der for eksempel én af felterne, som har én elefant. Der er så også to svarmuligheder i feltet ét et-tal på en grøn baggrund og et to-tal på en gul baggrund.

Inger skulle så tælle hvor mange elefanter, der var i feltet og finde ud af, hvilken farve hun skulle placere. Og her snød vi altså lidt – for hun kan naturligvis i hendes alder ikke alle tal, og derfor hjalp vi hende med at sige, at hun skulle placere en grøn kugle, hvis der var én elefant eller placere en gul kugle, hvis der var to elefanter.

De første par gange skulle hun naturligvis lige være med på, hvad der skulle ske, men det gik faktisk ret hurtigt for hende at fange, hvad hun skulle gøre – og måske lidt overraskende, så syntes hun, det var rigtig sjovt.

Én af de andre spilleplader, som også havde stor succes, viste madvarer – som var henholdsvis sunde og usunde. Altså eksempelvis en gulerod eller en burger. Vi forsøgte os lidt frem med sundt og usundt, men Inger synes det var meget sjovere at finde den kugle, der passede ud for det mad hun bedst kunne lide.

Det endte faktisk med at være rigtig underholdende, fordi hun, som de fleste andre børn måske også ville gøre, endte ud med at snakke om, at hun altså hellere ville have is, chokolade og kage end hun ville have ananas, kiwi og brød.

Vores oplevelse med spillet

Vi forsøgte os også med nogle af de lidt mere avancerede plader. Her er der i felterne nogle forskellige konstruktioner, som er bygget af en række klodser. Inger skulle så herudfra kunne se, hvilken model der kunne lade sig gøre at bygge, ud fra de klodser der var – det var altså lige avanceret nok for hendes hoved, men i anmeldelsens ånd, så måtte vi jo lige prøve.  🙂

Jeg synes faktisk, at det er fint at slutte anmeldelsen af med ovenstående eksempel, for det viser lidt om spillets alsidighed, og hvorfor jeg tænker, at det også er et spil, vi vil hive frem i løbet af de næste par år.

Det er bestemt et plus for spillet – et andet plus, som også blev synligt igennem vores leg med spillet, var at der er rigtig mange forskellige ting at snakke om, og måder man selv kan lave nye lege med spillet.

– Anders Østergaard

Heksens Køkken spilanmeldelse

Alder: Fra 4 år |Spilletid: Ca. 5-10 min. | For 2 – 4 spillere

Før vi modtog spillet Heksens Køkken, havde vi aldrig hørt om det før. Men det skulle hurtigt vise sig, at spillet ville blive familiens nye yndlingsspil.

Ingen af os havde hørt om Heksens Køkken før, så vi var meget nysgerrige og spændte, da vi pakkede spillet op.

Spillet kendes også som Hexenküche eller Happy Magic, på hhv. tysk og engelsk – og det har solgt over 1 million eksemplarer på verdensplan.

Vi kunne hurtigt se, spillet var simpelt og lettilgængeligt, da spillet blot indeholdt en spilleplade, en drejeplade, en terning og en masse svampe. Svampene, terningen og drejepladen er i træ med påmalede farver, hvorfor spillet fremstår som et godt kvalitets-spil, der uden tvivl kan holde i mange år. Spille-pladen er i tykt pap, som også virker solidt.

Der var ingenting, der skulle samles, før vi kunne starte, så vi kunne gå i gang med at spille med det samme. Vores søn begyndte instinktivt at putte de små svampe i de farvede huller, og så kunne vi samtidig fortælle ham, hvad spillet går ud på og historien bag spillet.

Spillet kan spilles af fire spillere, der hver især har en heks i én bestemt farve tøj. Heksen står og laver en suppe, men mangler fluesvampe for at kunne færdiggøre suppen. Derfor skal spillerne samle fluesvampe midt på spillepladen og der findes en vinder, når en suppe er fyldt op med fluesvampe.

Spilleren der vinder skal invitere de andre hekse på suppe – det, synes vi, er en sød lille detalje i et spil, hvor man spiller mod hinanden.

Spilleren samler fluesvampe ved at slå med terningen, hvor spilleren slår en farve. Spilleren må nu løfte én fluesvamp for at se, om den rigtige farve gemmer sig under fluesvampen. Hvis den gør, må spilleren tage fluesvampen og placere den i sin egen suppe. Hvis ikke, skal fluesvampen sættes tilbage og turen går videre til næste spiller.

På den måde skal spillerne huske, hvor de forskellige farver gemmer sig, hvormed spillet kan sammenlignes lidt med et vendespil. Derudover kan spillet også være lærende for de, som endnu ikke er helt stærke i, hvad de forskellige farver hedder.

Da alle fluesvampene var sat i de farvede huller, begyndte vi at spille. Vores søn fangede lynhurtigt, at han skulle huske hvor de forskellige farver gemte sig, og vandt første spil overlegent, selvom vi voksne gjorde os umage.

Vores søn kunne ofte ikke lade vær med at hjælpe os med at finde den farve, vi skulle bruge, da han havde fuldstændig styr på, hvor farverne gemte sig.

Første spil tog ca. 10 minutter, og der var efterfølgende bred enighed om, at vi skulle spille igen. Træpladen, hvorpå fluesvampene står, kan drejes rundt. På den måde vil hvert spil være udfordrende, da spillerne ikke kan lære farvernes placering at kende, selvom de har spillet Heksens Køkken mange gange.

Normalt er vores søn ikke vild med at tabe. Så selvom han helst ville vinde, var det slet ikke et problem at tabe i dette spil, da han efterfølgende blev inviteret til suppe hos vinderen.

Spillets fortælling blødgør dét, at man kan tabe eller vinde. Formålet med spillet bliver, at én af heksene skal have suppen færdig, så alle heksene kan spise suppe. Hos os virker det super godt, da spillets primære funktion bliver, at vi skal hygge os, mens det bliver sekundært at vinde.

Når vi har spillet Heksens Køkken herhjemme, har vi været tre spillere, men har også prøvet at spille i hold med en voksen og et barn på hvert hold, når vi har haft gæster. Det kan man også sagtens, og der bliver mulighed for at øve samarbejde og forhandling, når der skal slås med terningen og vælges en fluesvamp.

Når vi normalt spiller spil, kan vi godt ændre lidt i reglerne, hvis spillet er for kompliceret. Men i dette spil er reglerne så simple, at de fleste ville kunne være med, så længe man kender farverne. Derfor synes vi umiddelbart heller ikke, der er brug for at ændre i reglerne. 

Børn kan lære rigtig meget af at spille dette spil. De udvikler deres koncentrationsevne, da de hele tiden skal huske på farverne, når de skal vælge fluesvampe og også følge godt med, når det er modspillernes tur.

Der er også rig mulighed for at øve sig i farverne, fx ved at spille spillet i hold, hvor en voksen kan hjælpe i begyndelsen. Endvidere er det en god introduktion til at spille spil, hvor man kan tabe eller vinde, da vinderen skal invitere de andre spillere på suppe. Dermed virker det ikke til, at nogen af spillerne ”taber”, da de alle får suppe af vinderen.

Spillets alders-anvisning er 4+. Vores snart 4-årige søn har enormt stor fornøjelse af spillet, men spillet ville også sagtens kunne spilles af 3-årige. Vi forældre synes også, spillet er hyggeligt at spille, så vi tror, mange aldersgrupper ville synes, at spillet er sjovt.

I vores familie er vi i hvert fald helt vilde med Heksens Køkken. Det er vores nye yndlingsspil og vi kan spille det flere gange i træk, uden spillet bliver kedeligt.

– Christian Hjortdal

Det Gyldne Æble anmeldelse

En mild udgave af Ludo for de mindste

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Ca. 10 min. | For 2 – 4 spillere

Det gyldne æble er et enkelt spil, der byder på høj kvalitet og god underholdning til børn fra 3 år.

Med et spil som Det gyldne æble får man både en underholdende spiloplevelse og et godt stykke legetøj.

Siden vi fik spillet fra Legebyen.dk, har det stået fremme det meste af tiden. Agnes på 4 år har spillet det med mor, far og alle andre, der kom i nærheden af det. Og efter hvert spil bruger hun et godt stykke tid på at lege med de små figurer.

Så selv om spillet på overfladen virker enkelt, er der rigeligt med brændstof til børnenes fantasi.

Kom først til det gyldne æble

Det gyldne æble bygger på et gammel, tysk eventyr om et gyldent æble, der giver et ønske til den, der tager en bid af det.

I spillet gælder det om at være den første, der når fra sit hus ned til sin hest og så rider op på toppen af bjerget, hvor træet med det gyldne æble står.

Enkle regler

Spillereglerne er ikke på dansk. Så man må nøjes med engelsk, tysk eller fransk. Men det er ikke noget problem, for de er så enkle, at jeg hurtigt kan forklare dem her.

I kan være op til fire spillere. I vælger hver en farve og starter med jeres figur i huset med den samme farve. Hestene står alle på en eng i hjørnet af brættet.

For at komme fremad slår I med en terning, der viser seks forskellige farver. Man rykker simpelthen til det næste felt, der har den farve, man slår.

For at komme ind på engen, hvor hestene står, skal man slå grøn. Når man gør det, sætter man sin figur på hesten med samme farve. Og så kan man begynde at ride op mod det gyldne æble.

Et strejf af Ludo

Men opstigningen er lidt mere udfordrende. På vej ned mod folden har hver spiller sin egen sti, men nu skal alle deles om den samme. Hvis du havner på et felt, hvor din modspillers figur står i forvejen, slår du figuren hjem. Så skal din modspiller rykke tilbage til engen for foden af bjerget.

Man risikerer også at skulle vente en omgang på vej op ad bjerget. Det sker, hvis man kommer til et felt med en sø eller en blomstereng. Så venter man en omgang, mens hesten får en slurk vand eller en lidt græs og blomster at spise.

Når man er forbi alle forhindringer og nærmer sig toppen, skal man slå rød for at rykke til feltet med det gyldne æble. Den første, der når frem, er vinderen.

Træ, træ og atter træ

Terningen, spillepladen og alle figurerne er lavet af træ. Det er et kendetegn for de fleste produkter fra den tyske producent Beleduc.

Det er høj kvalitet og slidstærkt hele vejen igennem, så spillet egner sig fremragende til en børnehave. Og det holder sikkert i flere generationer i et gennemsnitligt, dansk hjem.

Beleducs filosofi er i øvrigt, at børn ikke skal lege for at lære, men at de lærer, fordi de leger. Det er en positiv tanke, fordi det sætter fokus på, at legen har en stor værdi i sig selv. Det skinner også igennem i spillet.

Et godt køb

Tyskerne kan noget særligt med børnespil. Der er altid fokus på høj kvalitet, og underholdningen sker på børnenes præmisser.

I Det gyldne æble er reglerne enkle nok til, at børn på 3 til 4 år kan spille med hinanden, uden at en voksen blander sig. Det er en stor kvalitet, uanset om man køber det til familien eller til en børnehave.

Som sagt har spillet også en stor legeværdi i sig selv. Agnes har brugt flere timer på at lege, at de små figurer besøger hinanden og tager på udflugter på hesteryg.

Det er første gang, vi har haft et brætspil, hun har leget så meget med. Og det er sådan set ret smart, at man får flere legesager ud af ét køb.

Når hun bliver for stor til spillet, kan vi give det videre til hendes børnehave eller til et mindre barn. Det er fordelen ved god kvalitet.

– Søren Vinggaard Hellerung

Tropicano spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Spilletid: Ca. 10 – 30 min | Spillere: For 2- 4 deltagere |

“Spillet Tropicano er fuld af overraskelser. Det startede med da jeg modtog spillet. Havde helt klart ikke gjort mig tanker om størrelsen på spillet. Det jo enormt men okay vi har også at gøre med et spil hvor alt er lavet af træ lige fra spillepladen til figurer og bro-komponenter. Lækker holdbar kvalitet som udstråler holdbarhed.”

En spilanmeldesen af Tropicano

Spillet Tropicano er fuld af overraskelser. Det startede med da jeg modtog spillet. Havde helt klart ikke gjort mig tanker om størrelsen på spillet. Det jo enormt men okay vi har også at gøre med et spil hvor alt er lavet af træ lige fra spillepladen til figurer og bro-komponenter. Lækker holdbar kvalitet som udstråler holdbarhed.

Spillet gemmer dog på en anden og mere skæv overraskelse nede i reglerne. Beleduc, firmaet bag Tropicano er kendt for deres kvalitetsprodukter til børn for som de selv skriver på deres hjemmeside “Children do not play to learn, they learn because they play.” Børn spiller ikke for at lære men de lærer af at spille. Men det hjælper altid med en gulerod. Det undlader jeg i hvert fald ud for den regel i spillet at vinder man venter der barnet (eller den voksne) en spiselig gevinst. Forvirret. Lad os lige tage spillets regler og så giver det hele mening.

Spillet Tropicano går ganske enkelt ud på at spillerne/piraterne gerne vil ud til øen og grave skatten op. Ude på øen står en palme som dækker er hul på str med en fyrfadslys. Måden hvorpå spillerens pirat-brik kommer ud til øen på er ved at bygge en bro af klodser der har tre størrelser. En lille, mellem og en stor. Hvilke klodser og hvor mange klodser spilleren må bruge bestemmer den ene store træ-terning i spillet. På terningen er der også en bølge der betyder at man skal slå igen og se hvilke klodser man skal fjerne fra sin brokonstruktion. Ret simpelt.

Og ja spillet er virkelig simpelt selvom jeg havde nogle børn rundt om bordet som havde svært ved at samle broerne på den helt rigtige måde. På spillets emballage står der skrevet at varigheden af spillet er 10 min. Min relativ korte erfaring med spillet giver dog et andet billede. Med 3-4 spillere og med en terning der tit viste “bølgen” så synes jeg mere at spillet ramte de 30 minutter.

Det er nogle lange minutter når spilmekanismen er så enkel. Børnene har dog skatten for øje eller rettere de rosiner/chokolade linser der kan gemme sig under palmen på øen. Derfor kan man holde spillet kørende men hvis jeg nu fjernede guleroden så er jeg mere usikker på at børnene vil holde spillet igennem.

Det er selvfølgelig min subjektive holdning og jeg er sikker på at der vil være andre der spiller Tropicano og synes at det er helt fint med dette lokkemiddel for at få børnene til at blive siddende. Man kunne også argumentere for at majoriteten af brætspil har et lokkemiddel. Alle vil vinde og alle de faktorer og mekanismer der kan lede frem til en sejr er det der driver os spillere.

Der hvor jeg synes Tropicano adskiller sig er at det nærmest lokker med “skatten”/slikket, mere end det skaber et spændende spil. Og for et spil i den prisklasse så forlanger jeg lidt mere, også selvom det er et børnespil.

– Kenneth Lenander

Tropicano spillet leveres i flot æske.