Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

LogiKit spilanmeldelse

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Ca. 15 min. | For 1 – 2 deltagere

LogiKit er et sjovt og anderledes spil, som både børn og voksne kan lære noget af!

Udpakning af spillet

Udpakningen af spillet er overstået forholdsvis hurtigt, og man kan derfor gå i gang med det samme. LogiKit indeholder 16 “opgavekort”, eller spilleplader om man vil, og en kasse med en lille magnetisk stift på en snor (det er vidst den nemmeste måde at forklare denne ting på – se eventuelt billederne :)). Når man skal spille spillet, tager man én af spillepladerne og fører ind i kassen. Der er i kassen ni felter og inde i kassen er også 12 små magnetkugler, som man skal flytte med magnetstiften.

Gennemgang af spillets regler

LogiKit skriver selv, at det er beregnet for børn i alderen 3-8 år, men at det sagtens kan bruges til mindre børn – dette kan vi bekræfte :). Det er som en række andre spil vi har haft fornøjelsen af, ikke helt til at bestemme om LogiKit er et spil eller om det mere er en form for læringsværktøj. Jeg vil dog tillade mig at kalde det et spil, da det også er den betegnelse de selv bruger.

Når man vil i gang med LogiKit, så skal man vælge én af de 16 spilleplader. Alle spillepladerne er forskellige og jeg vil også mene, at de har forskellig “sværhedsgrad”. På hver spilleplade er der 9 felter, som har forskelligt indhold.

Vi oplevede i hvert fald, at nogle af pladerne var nemmere og sjovere for Inger end andre. Jeg vil komme lidt mere ind på hvilke ting/emner der er på spillepladerne senere.

Spillet er bygget således op, at man skal løse forskellige opgaver ved at se på spillepladen og derefter bruge magnetstiften til at flytte én af de i alt 12 små kugler, der er ned i det rigtige felt på spillepladen. I hvert felt er der én opgave, som har to svarmuligheder, som også er angivet i feltet. De 12 kugler er fordelt på tre farver med fire kugler til hver; rød, gul og grøn.

Der er eksempelvis en spilleplade, hvor der er dyr i hver af de 9 felter. Denne var rigtig sjov for Inger, fordi man skulle tælle, hvor mange dyr der var i hvert felt og herefter placere en magnetkugle i den rigtige farve i feltet. Med denne spilleplade er der for eksempel én af felterne, som har én elefant. Der er så også to svarmuligheder i feltet ét et-tal på en grøn baggrund og et to-tal på en gul baggrund.

Inger skulle så tælle hvor mange elefanter, der var i feltet og finde ud af, hvilken farve hun skulle placere. Og her snød vi altså lidt – for hun kan naturligvis i hendes alder ikke alle tal, og derfor hjalp vi hende med at sige, at hun skulle placere en grøn kugle, hvis der var én elefant eller placere en gul kugle, hvis der var to elefanter.

De første par gange skulle hun naturligvis lige være med på, hvad der skulle ske, men det gik faktisk ret hurtigt for hende at fange, hvad hun skulle gøre – og måske lidt overraskende, så syntes hun, det var rigtig sjovt.

Én af de andre spilleplader, som også havde stor succes, viste madvarer – som var henholdsvis sunde og usunde. Altså eksempelvis en gulerod eller en burger. Vi forsøgte os lidt frem med sundt og usundt, men Inger synes det var meget sjovere at finde den kugle, der passede ud for det mad hun bedst kunne lide.

Det endte faktisk med at være rigtig underholdende, fordi hun, som de fleste andre børn måske også ville gøre, endte ud med at snakke om, at hun altså hellere ville have is, chokolade og kage end hun ville have ananas, kiwi og brød.

Vores oplevelse med spillet

Vi forsøgte os også med nogle af de lidt mere avancerede plader. Her er der i felterne nogle forskellige konstruktioner, som er bygget af en række klodser. Inger skulle så herudfra kunne se, hvilken model der kunne lade sig gøre at bygge, ud fra de klodser der var – det var altså lige avanceret nok for hendes hoved, men i anmeldelsens ånd, så måtte vi jo lige prøve.  🙂

Jeg synes faktisk, at det er fint at slutte anmeldelsen af med ovenstående eksempel, for det viser lidt om spillets alsidighed, og hvorfor jeg tænker, at det også er et spil, vi vil hive frem i løbet af de næste par år.

Det er bestemt et plus for spillet – et andet plus, som også blev synligt igennem vores leg med spillet, var at der er rigtig mange forskellige ting at snakke om, og måder man selv kan lave nye lege med spillet.

– Anders Østergaard

Heksens Køkken spilanmeldelse

Alder: Fra 4 år |Spilletid: Ca. 5-10 min. | For 2 – 4 spillere

Før vi modtog spillet Heksens Køkken, havde vi aldrig hørt om det før. Men det skulle hurtigt vise sig, at spillet ville blive familiens nye yndlingsspil.

Ingen af os havde hørt om Heksens Køkken før, så vi var meget nysgerrige og spændte, da vi pakkede spillet op.

Spillet kendes også som Hexenküche eller Happy Magic, på hhv. tysk og engelsk – og det har solgt over 1 million eksemplarer på verdensplan.

Vi kunne hurtigt se, spillet var simpelt og lettilgængeligt, da spillet blot indeholdt en spilleplade, en drejeplade, en terning og en masse svampe. Svampene, terningen og drejepladen er i træ med påmalede farver, hvorfor spillet fremstår som et godt kvalitets-spil, der uden tvivl kan holde i mange år. Spille-pladen er i tykt pap, som også virker solidt.

Der var ingenting, der skulle samles, før vi kunne starte, så vi kunne gå i gang med at spille med det samme. Vores søn begyndte instinktivt at putte de små svampe i de farvede huller, og så kunne vi samtidig fortælle ham, hvad spillet går ud på og historien bag spillet.

Spillet kan spilles af fire spillere, der hver især har en heks i én bestemt farve tøj. Heksen står og laver en suppe, men mangler fluesvampe for at kunne færdiggøre suppen. Derfor skal spillerne samle fluesvampe midt på spillepladen og der findes en vinder, når en suppe er fyldt op med fluesvampe.

Spilleren der vinder skal invitere de andre hekse på suppe – det, synes vi, er en sød lille detalje i et spil, hvor man spiller mod hinanden.

Spilleren samler fluesvampe ved at slå med terningen, hvor spilleren slår en farve. Spilleren må nu løfte én fluesvamp for at se, om den rigtige farve gemmer sig under fluesvampen. Hvis den gør, må spilleren tage fluesvampen og placere den i sin egen suppe. Hvis ikke, skal fluesvampen sættes tilbage og turen går videre til næste spiller.

På den måde skal spillerne huske, hvor de forskellige farver gemmer sig, hvormed spillet kan sammenlignes lidt med et vendespil. Derudover kan spillet også være lærende for de, som endnu ikke er helt stærke i, hvad de forskellige farver hedder.

Da alle fluesvampene var sat i de farvede huller, begyndte vi at spille. Vores søn fangede lynhurtigt, at han skulle huske hvor de forskellige farver gemte sig, og vandt første spil overlegent, selvom vi voksne gjorde os umage.

Vores søn kunne ofte ikke lade vær med at hjælpe os med at finde den farve, vi skulle bruge, da han havde fuldstændig styr på, hvor farverne gemte sig.

Første spil tog ca. 10 minutter, og der var efterfølgende bred enighed om, at vi skulle spille igen. Træpladen, hvorpå fluesvampene står, kan drejes rundt. På den måde vil hvert spil være udfordrende, da spillerne ikke kan lære farvernes placering at kende, selvom de har spillet Heksens Køkken mange gange.

Normalt er vores søn ikke vild med at tabe. Så selvom han helst ville vinde, var det slet ikke et problem at tabe i dette spil, da han efterfølgende blev inviteret til suppe hos vinderen.

Spillets fortælling blødgør dét, at man kan tabe eller vinde. Formålet med spillet bliver, at én af heksene skal have suppen færdig, så alle heksene kan spise suppe. Hos os virker det super godt, da spillets primære funktion bliver, at vi skal hygge os, mens det bliver sekundært at vinde.

Når vi har spillet Heksens Køkken herhjemme, har vi været tre spillere, men har også prøvet at spille i hold med en voksen og et barn på hvert hold, når vi har haft gæster. Det kan man også sagtens, og der bliver mulighed for at øve samarbejde og forhandling, når der skal slås med terningen og vælges en fluesvamp.

Når vi normalt spiller spil, kan vi godt ændre lidt i reglerne, hvis spillet er for kompliceret. Men i dette spil er reglerne så simple, at de fleste ville kunne være med, så længe man kender farverne. Derfor synes vi umiddelbart heller ikke, der er brug for at ændre i reglerne. 

Børn kan lære rigtig meget af at spille dette spil. De udvikler deres koncentrationsevne, da de hele tiden skal huske på farverne, når de skal vælge fluesvampe og også følge godt med, når det er modspillernes tur.

Der er også rig mulighed for at øve sig i farverne, fx ved at spille spillet i hold, hvor en voksen kan hjælpe i begyndelsen. Endvidere er det en god introduktion til at spille spil, hvor man kan tabe eller vinde, da vinderen skal invitere de andre spillere på suppe. Dermed virker det ikke til, at nogen af spillerne ”taber”, da de alle får suppe af vinderen.

Spillets alders-anvisning er 4+. Vores snart 4-årige søn har enormt stor fornøjelse af spillet, men spillet ville også sagtens kunne spilles af 3-årige. Vi forældre synes også, spillet er hyggeligt at spille, så vi tror, mange aldersgrupper ville synes, at spillet er sjovt.

I vores familie er vi i hvert fald helt vilde med Heksens Køkken. Det er vores nye yndlingsspil og vi kan spille det flere gange i træk, uden spillet bliver kedeligt.

– Christian Hjortdal

Det Gyldne Æble anmeldelse

En mild udgave af Ludo for de mindste

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Ca. 10 min. | For 2 – 4 spillere

Det gyldne æble er et enkelt spil, der byder på høj kvalitet og god underholdning til børn fra 3 år.

Med et spil som Det gyldne æble får man både en underholdende spiloplevelse og et godt stykke legetøj.

Siden vi fik spillet fra Legebyen.dk, har det stået fremme det meste af tiden. Agnes på 4 år har spillet det med mor, far og alle andre, der kom i nærheden af det. Og efter hvert spil bruger hun et godt stykke tid på at lege med de små figurer.

Så selv om spillet på overfladen virker enkelt, er der rigeligt med brændstof til børnenes fantasi.

Kom først til det gyldne æble

Det gyldne æble bygger på et gammel, tysk eventyr om et gyldent æble, der giver et ønske til den, der tager en bid af det.

I spillet gælder det om at være den første, der når fra sit hus ned til sin hest og så rider op på toppen af bjerget, hvor træet med det gyldne æble står.

Enkle regler

Spillereglerne er ikke på dansk. Så man må nøjes med engelsk, tysk eller fransk. Men det er ikke noget problem, for de er så enkle, at jeg hurtigt kan forklare dem her.

I kan være op til fire spillere. I vælger hver en farve og starter med jeres figur i huset med den samme farve. Hestene står alle på en eng i hjørnet af brættet.

For at komme fremad slår I med en terning, der viser seks forskellige farver. Man rykker simpelthen til det næste felt, der har den farve, man slår.

For at komme ind på engen, hvor hestene står, skal man slå grøn. Når man gør det, sætter man sin figur på hesten med samme farve. Og så kan man begynde at ride op mod det gyldne æble.

Et strejf af Ludo

Men opstigningen er lidt mere udfordrende. På vej ned mod folden har hver spiller sin egen sti, men nu skal alle deles om den samme. Hvis du havner på et felt, hvor din modspillers figur står i forvejen, slår du figuren hjem. Så skal din modspiller rykke tilbage til engen for foden af bjerget.

Man risikerer også at skulle vente en omgang på vej op ad bjerget. Det sker, hvis man kommer til et felt med en sø eller en blomstereng. Så venter man en omgang, mens hesten får en slurk vand eller en lidt græs og blomster at spise.

Når man er forbi alle forhindringer og nærmer sig toppen, skal man slå rød for at rykke til feltet med det gyldne æble. Den første, der når frem, er vinderen.

Træ, træ og atter træ

Terningen, spillepladen og alle figurerne er lavet af træ. Det er et kendetegn for de fleste produkter fra den tyske producent Beleduc.

Det er høj kvalitet og slidstærkt hele vejen igennem, så spillet egner sig fremragende til en børnehave. Og det holder sikkert i flere generationer i et gennemsnitligt, dansk hjem.

Beleducs filosofi er i øvrigt, at børn ikke skal lege for at lære, men at de lærer, fordi de leger. Det er en positiv tanke, fordi det sætter fokus på, at legen har en stor værdi i sig selv. Det skinner også igennem i spillet.

Et godt køb

Tyskerne kan noget særligt med børnespil. Der er altid fokus på høj kvalitet, og underholdningen sker på børnenes præmisser.

I Det gyldne æble er reglerne enkle nok til, at børn på 3 til 4 år kan spille med hinanden, uden at en voksen blander sig. Det er en stor kvalitet, uanset om man køber det til familien eller til en børnehave.

Som sagt har spillet også en stor legeværdi i sig selv. Agnes har brugt flere timer på at lege, at de små figurer besøger hinanden og tager på udflugter på hesteryg.

Det er første gang, vi har haft et brætspil, hun har leget så meget med. Og det er sådan set ret smart, at man får flere legesager ud af ét køb.

Når hun bliver for stor til spillet, kan vi give det videre til hendes børnehave eller til et mindre barn. Det er fordelen ved god kvalitet.

– Søren Vinggaard Hellerung

Tropicano anmeldelse

Dette brætspil er klart for børn. På pakken står der 5 år og op og kan spilles af 2-4 spillere.

Spillet Tropicano er fuld af overraskelser. Det startede med da jeg modtog spillet. Havde helt klart ikke gjort mig tanker om størrelsen på spillet. Det jo enormt men okay vi har også at gøre med et spil hvor alt er lavet af træ lige fra spillepladen til figurer og bro-komponenter. Lækker holdbar kvalitet som udstråler holdbarhed.

Spillet gemmer dog på en anden og mere skæv overraskelse nede i reglerne. Beleduc, firmaet bag Tropicano er kendt for deres kvalitetsprodukter til børn for som de selv skriver på deres hjemmeside “Children do not play to learn, they learn because they play.” Børn spiller ikke for at lære men de lærer af at spille. Men det hjælper altid med en gulerod. Det undlader jeg i hvert fald ud for den regel i spillet at vinder man venter der barnet (eller den voksne) en spiselig gevinst. Forvirret. Lad os lige tage spillets regler og så giver det hele mening.

Spillet Tropicano går ganske enkelt ud på at spillerne/piraterne gerne vil ud til øen og grave skatten op. Ude på øen står en palme som dækker er hul på str med en fyrfadslys. Måden hvorpå spillerens pirat-brik kommer ud til øen på er ved at bygge en bro af klodser der har tre størrelser. En lille, mellem og en stor. Hvilke klodser og hvor mange klodser spilleren må bruge bestemmer den ene store træ-terning i spillet. På terningen er der også en bølge der betyder at man skal slå igen og se hvilke klodser man skal fjerne fra sin brokonstruktion. Ret simpelt.

Og ja spillet er virkelig simpelt selvom jeg havde nogle børn rundt om bordet som havde svært ved at samle broerne på den helt rigtige måde. På spillets emballage står der skrevet at varigheden af spillet er 10 min. Min relativ korte erfaring med spillet giver dog et andet billede. Med 3-4 spillere og med en terning der tit viste “bølgen” så synes jeg mere at spillet ramte de 30 minutter.

Det er nogle lange minutter når spilmekanismen er så enkel. Børnene har dog skatten for øje eller rettere de rosiner/chokolade linser der kan gemme sig under palmen på øen. Derfor kan man holde spillet kørende men hvis jeg nu fjernede guleroden så er jeg mere usikker på at børnene vil holde spillet igennem.

Det er selvfølgelig min subjektive holdning og jeg er sikker på at der vil være andre der spiller Tropicano og synes at det er helt fint med dette lokkemiddel for at få børnene til at blive siddende. Man kunne også argumentere for at majoriteten af brætspil har et lokkemiddel. Alle vil vinde og alle de faktorer og mekanismer der kan lede frem til en sejr er det der driver os spillere.

Der hvor jeg synes Tropicano adskiller sig er at det nærmest lokker med “skatten”/slikket, mere end det skaber et spændende spil. Og for et spil i den prisklasse så forlanger jeg lidt mere, også selvom det er et børnespil.

Kvaliteten kan man ikke komme uden om. Jeg er bare ikke en fan

Af Kenneth Lenander
Tropicano spillet leveres i flot æske.