Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Ordet Fanger spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: ca. 20-30 min. | Spillere: For 3 – 6 deltagere

“Ordet Fanger er et sjovt selskabsspil. Det gælder om at være hurtig med et svar og selvom et svar kan være simpelt, så kan det være svært at få ordet sagt, for når den anden spiller det før en selv? Det giver anledning til sjove svar, som intet har med emnet at gøre og så er der gode fælles grin…”

Om Ordet Fanger selskabsspillet

Tænk! Råb! Grin! Har du nogensinde tænkt på, at din hjerne er fyldt med alle mulige slags underlige oplysninger? Sangtekster, sportshold, parfumebrands … Og så videre!

Normalt ville det være let at nævne en hunderace, en karakter fra en bog, eller en tv-karakter fra 80’erne, men når din hjerne er under pres, bliver det en sjov udfordring i det selskabelige familiespil Ordet Fanger!

Pas på og vær hurtig – for din tur kan begynde når som helst!!! Ordet Fanger-selskabsspillet vandt i 2014 Guldbrikken-prisen for “Årets Selskabsspil” og blev i 2015 kåret til det bedstesælgende Familiespil af Index Retail.

Spillets indhold

Spillet leveres i en flot æske der indeholder 92 spillekort, som deler 8 forskellige symboler, samt 8 jokerkort. Spilleregler med følger også på dansk.

Spillereglerne

Reglerne består af en enkelt side, med tekst og illustration på begge sider. De virker som meget tekst, men de er hurtig læst igennem og nemme at forstå.

Sådan spiller du Ordet Fanger

Ordet fanger er et spil som er ganske ligetil. Der er 9 steps der skal følges:

1. Trækbunkerne: Spillerne sætter sig i en runkreds, hvis muligt, og ellers overfor hinanden. Tag 1 sæt spillekort fra æsken og bland dem. Del herefter kortene op i to bunker med bagsiden opad og placér dem midt på bordet.

2. Spillet begynder: Spilleren der blandede kortene tager den første tur. Spilleren trækker et kort fra én af bunkerne og vender det hurtigt om foran sig med forsiden opad, så alle spiller kan se det. Kortet viser tekst og et symbol.

3. Spilbunkerne: Alle spillere trækker et kort med urets retning og placerer det foran sig. Det fortsætter indtil symbolerne på to af spillernes kort matcher. Hvis en spiller trækker et kort og dets symbol ikke matcher de andre, fortsætter turen til næste spiller. Der skal kun være ét synligt kort foran spillerne, så har man allerede et kort foran sig, så ligges dette ovenpå. Dette bliver ens egen spille bunke.

4. Dueller og pointbunker: Når symbolerne på to spillers kort er ens, starter en duel. En duel går i al sin enkelthed ud på, at man skal komme med et rigtigt eksempel på en person, sted eller ting, der passer til modstanderens kort, før modstanderen kan gøre det samme med dit kort. Den spiller, der først får sagt et rigtigt svar, vinder altså duellen. Vinderen tager taberens øverste kort og placerer dette med forsiden ned i deres separate pointbunke. Vinderens øverste kort bliver på sin plads.

5. Kaskade: Taberens øverste kort viser muligvis et nyt øverste kort. Og det er her det gælder om at være hurtig. EN ny duel kan finde sted mellem to nye spillere. Der trækkes altså ikke nye kort, hvis der fortsat er nye dueller.

6. Efter en duel/kaskade: Når en duel er ovre, så fortsættes der med at trække nye kort i urets retning.

7. Jokerkort: En duel kan også opstå, hvis der bliver trukket et jokerkort. Hvis sådan ét trækkes, skal det placeres med forsiden op mellem trækbunkerne. Et jokerkort kan vise to forskellige symboler. Hvis de to symboler er i spil skal de to spillere i duel.

8. Efter der er trukket et jokerkort: Alle spillere skal holde udkig efter dueller, som opstår som følge af to symboler, der er ens på deres spillekort eller fordi symbolerne på et jokerkort dikterer det. Der kan kun være et jokerkort i spil af gangen. Trækkes der et efterfølgende, skal der trækkes igen.

Sådan vinder du

Når begge trækbunker ikke har flere kort, slutter runden. Den spiller, der har flest point i sin pointbunke vinder spillet. Det er muligt at fortsætte spillet, da der er 3 bunker af kort.

Hvad synes jeg om spillet?

Ordet Fanger er et sjovt selskabsspil. Det gælder om at være hurtig med et svar og selvom et svar kan være simpelt, så kan det være svært at få ordet sagt, for når den anden spiller det før en selv? Det giver anledning til sjove svar, som intet har med emnet at gøre og så er der gode fælles grin.

Det er lidt utydeligt med jokeren om den fortsætter efter den er blevet brugt. Man kan gøre begge dele.

Spillet minder på mange måder om det gamle spil ’Send aben videre’, hvor det også gælder om at være hurtig og kan sige et sted, en ting osv. hurtigere end sin modtander.

Ordet Fanger er et spil man kan gå til og fra, hvis man er samlet til hyggelige stunder med familien eller vennerne. Det er et hurtigt spil, når man ikke har så meget tid, men gerne lige vil have et slag spil alligevel.

– Christina Zamora Bugge

Mucca Pazza spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4/6 år | Spilletid: Ca. 15 – 25 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Jeg er sikker på at jo mere vi spiller det jo bedre vil børnene blive til den taktiske del. Men lige nu er jeg nødt til at hjælpe dem meget, da de ikke kan gennemskue “konsekvenserne” af deres skub, de vælger ikke altid det logiske.”

Et spil for de kvikke børn (og voksne)

“Så er der besøg fra planeten Kopiter! Men den fjollede drillepind, Mucca Pazza, har igen været på spil. Hun trykkede på den forkerte knap, da de skulle teleportere sig til Jorden, så nu er alle dyrenes hoveder, kroppe og ben blandet helt sammen.”

Sådan står der i begyndelsen af reglerne til spillet Mucca Pazza, produceret Competo, som vi har fået ind ad døren til anmeldelse.

Spillet blev nomineret til “Årets Børnespil” i både 2015 og 2016 ved de to forskellige danske spil-pris-uddelinger “Guldbrikken” og “Årets Spil”, men vandt desværre ingen af de to priser.

Selve kassen måler omkring 30 x 30 centimeter. På kassen er der afbilledet en masse fjollede dyr og i en masse skønne farver.

Mucca Pazza er faktisk italiensk og betyder “gal ko”, så vi var alle ret spændte på hvad det her spil egentlig gik ud på.

Sofia & Niels på 6år og Karl på 4år pakkede spændt spillet ud. Først stødte vi på reglerne, dernæst spillepladen, kantstrimler, 30 brikker – 10 hoveder, 10 kroppe og 10 ben, 12 træstjerner og 30 dyrekort + 1 spøgelseskort.

Spillepladen måler 55x28cm, når den er helt foldet ud, men den kan også bruges, hvor den er sammenfoldet og der måler den ca 28 x 28cm, men det vender jeg tilbage til senere.

Klar til at spille Mucca Pazza

Selve klargøringen af spillet var lidt besværlig, der var mange kort at skulle trykke ud. Lige da jeg åbnede op virkede det næsten helt uoverskueligt og jeg overvejede kort om jeg skulle have åbnet det for første gang alene.

Børnene og jeg skulle være forsigtige for ikke at ødelægge dyrekortene og alt det andet, som skulle trykkes ud, men det gik heldigvis fint. Vi fandt ud af at bruge en smørekniv til at trykke pappet ud, der hvor kantstrimlerne skulle stå, de de huller var meget små (se billede).

Kantstrimlerne er lidt sårbare fordi de er lange og tynde. Jeg tror at hvis ikke børnene får hjælp af en voksen til at klargøre spillet hver gang de skal spille, vil de med rimelig stor sandsynlighed være det første, som går i stykker. Men lige det har spil producenten Competo nok været helt klar over, da der følger 6 ekstra kantstrimler med.

Spilreglerne er på dansk

Jeg slog op i reglerne og jeg bladrede og jeg bladrede forbi reglerne på finsk, svensk, norsk og allerbagerste i hæftet fandt jeg reglerne på dansk.

Jeg synes reglerne er lidt rodede med mange forskellige retninger og indskudte forklaringer. Derfor er de ikke nemme at overskue, særligt ikke med 3 ivrige børn på sidelinien. Det var faktisk først efter at have læst reglerne igennem et par gange at jeg opdagede at der var hele to måder at spille spillet på.

Reglerne er et sammensurier af billeder, den flyvende ko Mucca Pazza og rigtig meget tekst. Det var nødvendigt at jeg bladrede frem og tilbage en del gange før jeg helt forstod sammenhængen. Faktisk var det først, da jeg genlæste reglerne igen et stykke tid efter, at jeg opdagede vi havde spillet forkert de første par gange, der var simpelthen en regel jeg havde overset.

Men alt det til trods giver indledningen på reglerne alligevel et ret klart billede af hvad det er hele spillet går ud på. Vi skal have samlet dyrene rigtigt, så fx Abefukatten enten ender som en abe, fugl eller kat og det samme gør sig gældende for alle de andre dyr, som har teleportere sig til Jorden fra planeten Kopiter.

Mucca Pazza for de mindste

Spillet kan spilles på to måder, Mucca Pazza fra 4 år og Mucca Pazza fra 6 år. Flere af reglerne går igen i de to spil og det er nok også derfor at reglerne kommer til at virke lidt rodede.

Når du skal spille Mucca Pazza fra 4 år skal du kun bruge en halv spilleplade, altså skal den være sammenfoldet og du skal vælge 5 hele dyr fx dragen, fuglen, hunden, skildpadden og koen.

Dernæst ligger du hovederne på den øverste række, kroppene på den midterste og benene på den nederste række. Kortene skal være helt blandet sammen, så ingen af kropsdelene passer.

Dernæst sortere du de 15 dyrekort fra, som matcher de 5 dyr og finder spøgelseskortet. Alle de 16 kort ligges med forsiden ned af ved siden af spillepladen.

Du bestemmer selvfølgelig selv, men ifølge reglerne skal yngste spiller starte. Men det kan være lidt surt, når det ALTID er lillebror, som så skal være den der starter. Derfor kan børnene fx lave sten, saks, papir trække lod eller noget helt tredje for at afgøre hvem det er, som starter spillet.

Nu skal der skubbes, ikke til hinanden, men til brikkerne. Du må skubbe op til 3 gange. Et skub er, når du skubber til den ene ende, så den yderste brik falder ud over brættets kant i den anden ende. Brikken, som er blevet skubbet ud, ligges på i den anden ende, der hvor der er blevet en ledig plads.

Du bestemmer selv fra hvilken side du vil skubbe og du må bruge alle dine tre skub på den samme række eller forskellige rækker.

Din tur slutter, så snart du har brugt dine tre skub eller så snart du har samlet et helt dyr. Hvis det lykkes dig at samle dyret på dit kort, så vinder du kortet. Hvis det ikke lykkes, skal kortet retur på samme sted hvor det blev trukket fra. Det samme skal kortet, hvis du vender et dyr, som allerede er samlet på pladen, når du vender det og du må derfor trække et nyt.

Vender du spøgelseskortet fungere det, som en joker, fordi du må selv vælge, hvilket dyr du vil samle og lykkes det får du spøgelseskortet, som præmie.

Når det sidste kort vendes og dyret er samlet er spillet slut. Viser det et dyr, som allerede er samlet på pladen, når du vender det, så er du heldig, fordi så vinder du det uden at skulle skubbe.

Den spiller med flest kort vinder og har i lige mange kort har I alle vundet.

Det er lidt som at spille et alternativt og væsentligt mere udfordrende vendespil, hvor du skal skubbe brikkerne for at finde et match med den brik du har vendt på bordet.

Sofia og jeg har spillet den lille udgave et par gange. Det er meget hyggeligt og overskueligt netop fordi det minder lidt om det gammeldags vendespil. Det var hurtigt spillet det tog ca 15 minutter.

Jeg tvivler dog på at min 4årige Karl helt ville kunne gennemskue taktikken i at skubbe brikkerne selvom det er det lille spile. Men det ville vi kunne løse ved at være på hold sammen.

For de lidt ældre børn

Mucca Pazza fra 6 år er lidt mere omfattende. Her skal du bruge hele den udfoldede plade og alle dyrekort, men ikke spøgelseskortet.

Desuden skal du bruge alle 30 brikker med hoved, krop og ben, som skal placeres tilfældigt på pladen ligesom i det lille spil.

De 30 dyrekort blandes og 10 tilfældige brikker udvælges og ligges med forsiden op ad øverst på spillepladen, den såkaldte landingsbane. Resten skal ligges ved siden af i en bunke med bagsiden op ad.

Og så skal hver spiller tage tre træstjerner.

Nu er du klar til at spille. De samme skubbe regler gælder, som i det lille spil. Dog skal du denne gang skal du via max tre skub samle et eller flere af de dyr, som står på landingsbanen. 

Hvis det lykkes dig tager du dyrekortet og erstatter det med et ny fra bunken ved siden af pladen.

I det store spil skal du, som sagt ikke bruge spøgelseskortet, men du har de tre træstjerner. De fungere, som ekstra skub. Det betyder at fx kan du skubbe fire gange i stedet for kun tre, dog kan du kun bruge stjernerne en gang i spillet, altså er det kun tre ekstra skub i hele spillet.

Når de sidste dyrekort er trukket fra bunken og lagt på spillepladen, så får hver spiller en sidste tur. Vinderen er den med flest dyrekort, har I lige mange er det den med flest stjerner, som vinder. Står det også lige deler i sejren.

Det tager os omkring 20-25min at spille et spil alt efter hvor mange vi er med.

Vores vurdering af Mucca Pazza spillet

Mine børn synes det er lidt svært. De har svært ved at overskue det taktiske i spillet, altså hvilket kort giver bedst mening at går efter fremfor hvilket dyr de helst vil have og hvor mange skub det rent faktisk kræver at få det.

Jeg er sikker på at jo mere vi spiller det jo bedre vil børnene blive til den taktiske del. Men lige nu er jeg nødt til at hjælpe dem meget, da de ikke kan gennemskue “konsekvenserne” af deres skub, de vælger ikke altid det logiske.

Altså er det nok ikke et spil jeg ville vælge til en 4-årig, selvom det står på pakken. Jeg tænker spillet er fint til 6-årige børn og lidt ældre, både i den lille og store udgave.

Ifølge spilproducenten kan der være 2-4 personer til at spille ad gangen, men jeg tænker sagtens der kan være flere med. Særligt hvis yngre børn skal være med fordi så kan man lave hold. Derved kan de få hjælp til at overskue spillet og tage taktiske valg.

– Marianne Gaardsdal

BONK anmeldelse

Alder: Fra 8 år | Spilletid cirka 15 min. | For 2 – 4 deltagere.

BONK er opfølgeren til Klask. Meget kan man sige om folkene bag, men de har talent for at finde fede navne til deres produkter. Det er svært at tale om BONK, uden at nævne Klask, for der er så mange måder hvor de ligner hinanden.

Men lad os starte med det basale, hvad er BONK for en størrelse? Bonk er et spil for fire personer, fordelt på to hold. Banen består af en firkantet træplade. I hvert hjørne, står der et lille tårn, som en af de fire spillere styre. Tårnet kan ikke flyttes, kun drejes. I midten af pladen ligger der en lille trækugle.

Ved at trille små jernkugler ned af sit tårn, skal man så forsøge at få den lille trækugle over i modstandernes mål. Hvert hold har seks metalkugler til at starte med.

Efter en runde, starter man med de metal kugler man har på sin banehalvdel. Det vil sige at hvis Hold A har skudt 4 af sine kugler af og Hold B ikke har fået fyret nogen af, starter hold B med ti kugler imod hold A’s 2. På den måde udligner spillet lidt uligheder imellem hold med forskellige færdigheder. Og det er stort set det.

Bonk er et hurtigt spil, hvor strategi og planlægning meget hurtigt forsvinder til fordel for høj puls og hævede stemmer. Desværre har spillet en del flere ulemper, end dets berømte storebror Klask.

Spillet er meget følsomt overfor skrå underlæg. Det var Klask også, men det virker som om at det påvirker Bonk lidt mere. Dette bliver også forstærket af at spillepladen buer en smugle, således at trækuglen selv triller ned imod et mål, hvis den bare bliver ramt det mindste.

Et skråt underlag kan blandt andet påvirke hvor metalkuglerne triller hen, når de er affyret. Og da man starter med de kugler der ligger på ens banehalvdel fra den forrige runde, kan det have en ret stor påvirkning af spillet.  Så på den måde gør spillet sig ikke så godt på f.eks. et havebord, hvor det ellers kunne være oplagt at spille den slags spil om sommeren. På den positive side, bliver spillet ikke påvirket af vind.

Man skal være fire for at spille det. Hvis man prøver at styre to tårne en person, går det helt op i hat og briller. Det kan lade sig gøre, men det virker kluntet og ineffektivt. Så det begrænser det altså meget, for hvor ofte er man lige præcis fire personer der vil spille samtidig og ikke tre eller fem. I mit liv sker det i alle tilfælde sjældent.

Det er kaos over strategi. Jeg har ikke formodet at finde frem til en måde man kan kontrollere spillet på, der virker efter hensigten. Det er sjovt nok, men bliver lige som kortspillet krig, ret hurtigt ensformigt, fordi man ikke syntes at man styre nok selv. Man ender meget hurtigt med bare at skyde sine metalkugler af så hurtigt man kan, uden at sigte eller overveje. Der er nogen der spiller således, at én er angriber og én er forsvarer, men i mine øjne er det ikke synderlig morsomt.

Til at det bliver rigtigt fornuftigt at have specifikke roller, er de enkelte runder simpelthen for korte. Fra det øjeblik man siger nu, til at trækuglen er ned i et mål, er der bare ikke særlig meget tid til, at der kan komme en ordentlig kamp ud af det. Det lader til at være et bevist valg. For designeren David Harvey har tidligere haft et spil ude med navnet Rollet, der ligner Bonk til forveksling, bortset fra at det have en større plade.

Der er en vis grad af evner involveret i spillet, men størstedelen er altså held.

Jeg kan sagtens forestille mig at til lidt stører sammenkomster, hvor man kan tage et par spil og så have udskiftning af modstandere/holdkammerater at det kan være morsomt i længere tid. Ellers begynder man at gå død i det efter en halvtimes tid.

I reglerne er der flere forskelige forslag til alternative måder at spille på. De er helt fine. Personligt har jeg dog en ubændig lyst til også at modificere banen lidt. Uden at have forsøgt mig alt for meget vil jeg påstå at nogle små forhindringer på bane vil ændre spillet markant. Hvis man skal have trækuglen uden om et eller andet, bliver man nød til at sigte lidt mere og ikke bare skyde løs, som man ellers hurtigt ender med at gøre. Man kunne også eksperimentere med at sætte lidt magneter under border, for at give lidt uforudsigelighed. 

For at opsummere, så er BONK et fest spil, der helt klart vil gøre sig bedst, når man kan skifte lidt ud en gang imellem. Det er ikke på højde med Klask, men er på den anden side et underholdende indslag og et godt modstykke til et festspil på xbox/playstation.

– Jesper Koplev

Klask anmeldelse

Klask er en moderne klassiker, det er der vist ikke meget tvivl om. Det er et dansk spil og det kan vi kun være stolte af.

Spillet har vundet priser i lange baner. Fra juryens specialpris i den danske brætspils organisation ”Guldbrikken”, og anbefalet af den prestigefyldte tyske organisation ”Spiel des Jahres”.

På siden boardgamegeek.com (der er en kæmpe informations side om brætspil og hvor brugerne også kan give spillene karaktere) er Klask rangeret som 383, men det er altså ud af ca. 100.000 spil, så det er ret flot. Der er rangeret som nr. 47 i kategorien familiespil og en flot nr. 10 i kategorien festspil. Og med over 400.000 solgte spil og officielle verdensmesterskaber i spillet, må det siges at Klask er kommet for at blive.

Som så mange andre af de store klassikere, er det lige så simpelt som det er sjovt. Klask er et spil man både kan spille med familien, men også med vennerne over en flok øl.

Men hvad er Klask egentligt? Klask er et spil der er beregnet til at stå på et bord. Det er for to spillere. Hver spiller har en pind (kaldet angriberen) som de styre, ved at bevæge en magnet nede under bordet. Med deres angriber, skal de forsøge at score points, f.eks. ved at få en boldt ind i modstanderens mål. Det er simpelt, virker velkendt og ligetil.

Målet er en rundt hul i pladen, og på den måde minder det mere om en golf hul, end et fodbold mål.

Under spillepladen er der et bræt der går midt hen over banen og holder de to banehalvdele adskilt. Man kommer med andre ord, aldrig over på modstanderens banehalvdel. På oversiden er denne skillelinje markeret med tre små hvide magneter. Nu skal vi lige huske på at ens angriber jo også er magnetisk, så når man kommer for tæt på, hopper den lille hvide magnet op på ens angriber. Det er ikke nogen katastrofe, hvis man får en enkelt op på sig, men bliver man ramt af to, får modstanderen et point. Når man bliver lidt øvet kan man også godt bruge bolden, til at skyde magneterne efter modstanderen.

Den sidste måde der kan opnås point på, er hvis en spiller falder i sit eget mål og ikke kan komme op igen, kun ved hjælp af styre-magneten, så får modstanderen igen et point.  I alt spiller man til seks point.

Klask er et super hyggeligt og sjovt spil. Og det er også et spil det er let at være fælles om, for det kan være lige så sjovt at være tilskuer som selv at spille. Man kan også hurtigt opfinde alle mulige former for benspænd for at gøre det mere lige, eller bare for variationen. Man kan naturligvis give de mindre øvede et par point forud. Man kan også lade de bedste spillere spille med den hånd de normalt ikke bruger (højerhånede spiller med venstre osv.) det øger faktisk sværhedsgraden betydeligt. Man kan også sætte yderligere hvide magneter på banen osv. Det gode ved sådan et simpelt og åbent system, er at det også er lettere at modificere efter ens egne ønsker.

Jeg skulle forklare en kammerart hvad Klask var for noget og jeg kom til at sige at det er som bordfodbold, for mennesker der ikke har så meget plads. Den formulering vil jeg faktisk gerne stå ved. Klask har den samme sociale dimension og den samme afslappede aktivitet som bordfodbold.  Man er naturligvis aktiv og man skal være hurtig, men det er jo ikke fordi sveden kommer til at flyde i floder, bare fordi man tager et spil eller fem.

Klask er let og kompakt, så det er let at tage med i f.eks. sommerhus. Min eneste rigtige anke er at bolden og de små hvide magneter har en tendens til at flyve ud over kanten. Dette gør der lidt risikabelt at spille på et klassisk terrassegulv med revner imellem brædderne. Men dels er der lidt ekstra stumper med i pakken og så kan man få et sæt ret billige reservedele, hvor man får tre bolde, fem hvide magneter og en hel angriber får 85 kr. Så hvis uheldet er ude og man mister en af delene, er man ikke helt fortabt. Jeg vil dog gå så langt at sige, at det ville klæde spillet at få lidt højere kanter.

For lige at opsummere, så er Klask helt klart anbefalelsesværdigt. Det kan appellere til alle, fra de mindre børn (jeg vil påstå at de kan være med fra ved fem års alderen) og op til bedsteforældrene. Når den officielle aldersgrænse hedder 8 år, må det være fordi man er bange for at mindre børn, skal sluge de små dele. Men hvis man ikke er bange for det, er der i mine øjne ikke noget i vejen for at lade de mindre børn lege med.