Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Crazy Bomb spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 10 – 30 min. | Spillere: For 2 – 12 deltagere

“Vi ser det mere som et voksenspil, end et familiespil. For os vil det derfor blive et spil, vi finder frem til en spilleaften med vennerne og ikke sammen med børnene, selvom de er 12 og 13 år og gode til dansk. Hvis man er god til ordspil, er Crazy Bomb et fint og udfordrende spil. Det er ikke et alsidig familiespil, så man bliver lidt udelukket fra at spille med, hvis man ikke er god til stavning…”

Det eksplosive ordspil!

Det sjove “Crazy Bomb” spil kender du måske som “Pass The Bomb” og “Send Bomben Videre” på dansk. Det er en morsom genudgivelse, af det klassiske ordspil, som vandt prisen for Årets Familiespil i 1996, kåret af Legebranchens fællesråd (LEG).

Spillet har været udgået i mange år, men nu har Danspil lavet og udgivet en opdateret udgave af spillet.

Indhold i kassen

Spillet leveres i en god solid kasse. Den indeholder 110 kort med bogstaver, 1 speciel bombeterning, 1 elektronisk plasticbombe og spillevejledning på dansk. Der medfølger ikke batterier til bomben.

Det er en kort og præcis vejledning, og man kan hurtigt komme i gang med spillet.

Spillet er anbefalet fra 12 år og man kan være 2-12 spillere. Det er vores vurdering, at det er svært for de fleste 12-årige og det er helt umuligt, hvis man er ordblind eller har svært ved at stave generelt – også for voksne.

Lad dig ikke stresse

Crazy bomb er et ”stress-spil”, hvor man ofte vil opleve at ”klappen går ned”, udelukkende fordi der er tid på spillet. Så snart tiden er gået, kommer man ofte i tanke om, hvad man kunne have svaret.

Terningen viser 3 forskellige symboler. Et af symbolerne betyder, at man ikke må bruge bogstaverne på kortet i starten af ordet. Et andet betyder, at man ikke må bruge bogstaverne i slutningen af ordet og et tredje, at man må bruge bogstaverne overalt i ordet.

Vi var lidt i tvivl, om man måtte bruge bogstaverne i midten af ordet, da dette ikke er specificeret i vejledningen. Vi valgte dog, at det måtte man godt, da det gjorde det lidt sjovere, fordi der på den måde var flere ord at bruge og bomben blev dermed sendt mere rundt om bordet.

På alle kort er der 2-3 bogstaver. Disse bogstaver skal man bruge til at danne et ord, hvor disse indgår ud fra hvad terningen viser, at man må.

Står der ”KAR” kan man fx sige ”SKARN”, ”BADEKAR” eller ”KARLSVOGN” hvis terningen viser, at man må bruge bogstaverne overalt i orden.

Man blander kortene og tager 13 kort fra, som man ligger på midten af bordet, og det er nu disse kort, der er med i spillet.

Nogle af kortene er klart sværere end andre, men det virker til, at der er en fin balance i sværhedsgraden (nu har vi jo ikke været igennem alle kortene).

Vi valgte dog lige hurtigt at kigge de 13 kort igennem og blandede nye ind, hvis vi kunne se, at der var et overtal af meget svære bogstav-kombinationer.

Sådan spilles Crazy Bomb spillet

Første spiller sætter bomben i gang med at tikke og siger et ord.

Herefter sendes bomben videre til næste spiller, som nu skal finde på et nyt ord og derefter sende videre til næste spiller.

Sådan fortsætter man hele vejen rundt indtil bomben springer.

Den person, som har bomben, taber runden.

Vi gav kortet til vedkommende, som bomben sprang ved og da alle 13 kort var taget, fandt vi en vinder/taber ud fra, hvor mange kort, man sad med.

Bomben går af på forskellige tidspunkter. Det vil sige, at man aldrig ved, hvor lang tid man har til at svare. Dette giver et ekstra element af stress i spillet.

Undervejs kan man udfordre en spiller, hvis denne siger et ord, der ikke eksisterer, eller siger et ord, der allerede har været sagt tidligere i samme runde.

Som udgangspunkt må man gerne bruge samme ord i næste runde – altså ved det næste kort – men der står også i spillevejledningen, at man kan vælge at gøre spillet sværere, ved at bestemme, at man slet ikke må bruge samme ord i hele spillet.

Mens vi spillede, var det sjældent nogen protesterede. Vi var så fokuseret på, hvad vi selv skulle sige næste gang, at vi slet ikke hørte ordentlig efter, hvad der blev sagt rundt om bordet.

Efter bomben var sprunget, kom vi først der til at snakke sammen om, at vi da vist havde fået sagt et forkert ord eller, at vi var kommet til at sige det samme ord 2 gange.

En yderst stressende bombe

Under bomben er der en ”trykknap” som man skal aktivere ved hver rundes start. Man er ikke i tvivl om man har fået den aktiveret, da den afgiver en meget høj tikkelyd. Det er helt sikkert meningen, at det skal stresse ekstra meget.

Det gør det som sådan også, men det er mest fordi det er et irritationsmoment, at den larmer så meget. Ideen med at bomben siger noget, er vældig god. Vi kunne dog godt ønske, at det var knap så højt.

Særligt når man sidder mange og spiller kan det være svært at høre, hvad alle spillerne siger i den anden ene af bordet. Vores ønske kunne være, at lyden enten bare var markant lavere hele tiden eller at den gradvist steg, så den ikke hele tiden var høj.

Man mangler muligheden for at kunne nulstille bomben manuelt, samt at kunne slukke den helt. Vi har pillet batterierne ud af bomben, når den ligger i æsken, for at være sikker på, at den ikke pludselig er aktiveret og begynder at larme inde i skabet.

De par gange, hvor det lykkedes at udpege en spiller, som havde genbrugt et ord, manglede vi muligheden for at kunne nulstille bomben, så vi med det samme kunne trække et nyt kort og komme videre. Særligt den ene gang ventede vi ret længe på, at bomben sprang efter vi havde stoppet runden pga. en ”spillerfejl”.

Vores vurdering af Crazy Bomb

Hvis man er god til ordspil, er Crazy Bomb et fint og udfordrende spil. Det er ikke et alsidig familiespil, så man bliver lidt udelukket fra at spille med, hvis man ikke er god til stavning.

Som tidligere nævnt er vi også meget i tvivl, om det egner sig til en 12-årig.

Det egner sig i hvert fald ikke til vores 12-årige datter, selvom hun egentlig klarer sig vældig fint i dansk.

Vi ser det mere som et voksenspil end et familiespil. For os vil det derfor blive et spil, vi finder frem til en spilleaften med vennerne og ikke sammen med børnene, selvom de er 12 og 13 år og gode til dansk.

– Joan Frederiksen

Klodsmajor spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: Op til 30 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Klodsmajor er blevet et hit med det samme herhjemme, og det er helt sikkert et af de børnespil, der ikke bliver solgt eller smidt ud når ungerne bliver større – det er ikke et spil man vokser fra. Samtidig er det også bare en klassiker, der næsten bør findes i enhver spilreol, da det som nævnt også sagtens kan bruges til voksne, og især i festligt lag…”

Klodsmajor er en rigtig klassiker

Klodsmajor er en rigtig klassiker, som blev kåret til Årets Børnespil af Legebranchen helt tilbage i 1988 – og det holder stadig!

Det fås i et utal af varianter – træ eller plastic, med og uden farvede klodser, miniudgaver til nemt at have med sig og kæmpeudgaver til haven, men dette er den originale (den jeg kan huske fra barndommen) fra Danspil, med farvede træklodser.

Klodsmajor er en udgave af spillet Jenga, som kommer af det swahiliske ord ”kujenga”, hvilket betyder ”at bygge”. I Jenga er klodserne dog ikke farvede.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • 45 aflange træklodser (15 af hver af farverne rød, blå og gul) på ca. 68 x 23 x 12 mm.
  • En terning med farverne rød, blå og gul.
  • Spilleregler.

Der er ikke så mange dikkedarer – klodserne er solide, og skal nok holde i mange år. Æsken kunne måske have været lidt mindre, af en eller anden grund synes de at der skal være en masse plastic omkring det rum, som klodserne skal ligge i… Men det er jo kun et problem, når man er ved at løbe tør for plads i spilreolen 😄

Sådan spiller man klodsmajor

Reglerne i Klodsmajor er såre simple (og fylder da også kun en halv side i regelhæftet, som er på de 4 nordiske sprog):

Man bygger et tårn af klodserne med en af hver farve i hvert lag (det anses for god værtshusskik at de gule altid er i midten), hvor hvert lag ligger på tværs af de forrige.

Så skiftes man til at slå med terningen, og den farve der vises på terningen, er den farve klods man skal tage ud af tårnet og lægge på toppen.

Man må kun bruge én hånd (det er dog en fin husregel at mindre børn må bruge 2 hænder, det forlænger spillet væsentligt i starten).

Den, der får tårnet til at vælte, er Klodsmajor. Når man lægger ovenpå, er der ingen regler for hvor farverne skal ligge, men et lag skal gøres færdigt med 3 klodser, før man må starte på et nyt lag.

Man kan med fordel lige klemme tårnet sammen når man bygger det (f.eks. med æsken fra spillet), da klodserne er ret glatte, og det ellers kan være lidt svært at bygge et ordentligt tårn at starte med.

Kræver en rolig hånd

Det vigtigste i Klodsmajor er en nogenlunde rolig hånd og lidt tålmodighed. Når man trykker prøvende på klodserne, for at finde ud af hvilken der vil være nemmest at få ud, skal man ikke trykke for hårdt, så tårnet vælter hvis klodsen ikke giver efter.

Det hjælper også at have en sans for tårnets balancepunkt, så man kan se hvilken vej det vil være bedst at skubbe, og hvor det vil være bedst at lægge sin klods.

Klodserne er ikke helt lige store, så der vil altid være nogle, der ligger løsere end andre, men jo højere man får bygget op, jo sværere bliver det selvfølgelig at finde en løs klods i den rigtige farve, der vil kunne fjernes uden at balancen i tårnet bliver så dårlig at det vælter.

For hele familien

Klodsmajor er et af de børnespil, der også er sjovt for de voksne. I modsætning til mange andre børnespil, er det ikke rent held (puha hvor har vi spillet mange børnespil, hvor det bare drejer sig om at slå med en terning og flytte sin brik…), men derimod færdighed, der afgør hvem der vinder. Og man kan også sagtens spille det uden børnene – det bliver f.eks. ikke dårligere af, at der er lidt alkohol involveret 😉 

Samtidig er det også et spil, der er så enkelt at børnene snildt kan finde ud af at sætte det op og spille, uden at der behøver at være voksne med. Vi havde det bl.a. med til en konfirmation, hvor det var et hit hos en flok 6-8-årige tøser, der sagtens kunne spille selv – en mindre knægt med en bulldozer var dog lidt en udfordring for dem 😄

Man kan selvfølgelig sagtens variere det lidt, f.eks. ved at spille uden terning, så det er valgfrit hvilken klods man vil tage, eller at spille med at man må prøve at forskrække den, der har tur. Som tidligere nævnt er det også en god variation, at børn må bruge 2 hænder.

Vil man have lidt udfordring kan man også prøve at spille på en vuggende færge (det gik faktisk overraskende godt 🙂)

Klodsmajor er et sikkert hit

Klodsmajor er anbefalet fra 6 år, men kan også godt spilles af mindre børn – så bliver spillet nok bare lidt kortere 😄 

Vi har haft Stine på næsten 3 år med til det, og det er da lykkedes hende at fjerne og lægge nogle klodser uden at vælte tårnet, men for det meste slutter spillet, når det bliver hendes tur. Hun bliver dog bedre og bedre for hver gang, og der er ingen tvivl om at det er god motoriktræning.

Marie, der lige er blevet 6 år, har ret godt styr på det, men kan godt blive lidt for ivrig og trykke for hårdt, eller insistere på en bestemt klods, som altså ikke ligger løst… For hendes vedkommende er det vist mest tålmodigheden, der skal trænes.

Spillet angiver at det er fra 2-6 personer, men man kan også godt være flere, det giver bare ret lang tid imellem turene. Faktisk kan der godt gå lidt taktik i det i forhold til hvor mange personer man er – hvis man er flere, kan man godt forsøge at gøre tårnet ustabilt med sit valg af klods, og dermed håbe på at det vælter inden man får tur igen, mens hvis man er 2 personer, kan det være en rigtig skidt taktik hvis modstanderen ”overlever angrebet”.

Spilletiden er angivet til 30 minutter, og de fleste spil er ovre på langt under det – men hvis man først har fundet det frem, nøjes man jo ikke med ét spil. Reglerne siger egentlig at når man er flere end 2 spillere, udgår Klodsmajoren og de andre spiller igen, indtil alle undtagen én er sorteret fra, men det har vi aldrig spillet med. Der er jo ikke meget sjovt i at være den første, der ryger ud hvis man er 4-6 spillere, så vi tager bare et spil ad gangen.

Hvis man går op i hvem der vinder, kan man da skrive ned hvor mange gange hver spiller er blevet Klodsmajor, men for os er Klodsmajor egentlig bare et ”slap af-spil”, hvor vi ikke fører score – vi spiller bare så længe vi morer os med det.

Klodsmajor er blevet et hit med det samme herhjemme, og det er helt sikkert et af de børnespil, der ikke bliver solgt eller smidt ud når ungerne bliver større – det er ikke et spil man vokser fra. Samtidig er det også bare en klassiker, der næsten bør findes i enhver spilreol, da det som nævnt også sagtens kan bruges til voksne, og især i festligt lag.

– Kim Larsen

Læs også anmeldelsen af Kæmpe Klodsmajor fra BS-Toys

Læs også spilanmeldelsen af Klodsmajor fra GA-Toys

Danspil Ludo spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 6 deltagere.

“Mine FDF-børn elsker det, og da vi sidst var på weekendlejr og havde taget Ludo med, spurgte de to første 2. klassebørn straks de var ankommet og havde taget overtøjet af, om det måtte gå ind og spille Ludo? Ja selvfølgelig måtte de det!”

Praktisk:

Det klassiske børne- og familiespil, som alle børn kender og alle voksne husker fra deres barndom.

I denne spilleæske findes spillereglerne på både dansk, svensk, norsk og finsk.

Denne Ludo-udgave består af to spiludgaver, idet spillepladen er dobbeltsidet; på den ene side kan man være 4 personer, og på den anden kan man være 6.

På den måde kan man tilpasse sig antallet af spillere. Denne udgave har også 2 terninger; en almindelig med tallene 1-6 og en med symboler (globus i stedet for 6 og stjerne i stedet for 5).

Man vælger ved spilstart, hvorvidt man spiller med den almindelige terning eller den med symboler, da reglerne ændrer sig lidt, afhængig af hvilken terning man spiller med.

Ifølge æsken/reglerne kan LUDO spilles fra 6 år og opefter. Det er dog min erfaring, at børn kan spille det allerede fra i hvert fald 5-års alderen, hvis ikke tidligere i selskab med en voksen – for reglerne er forholdsvis simple.

Reglerne:

Ludo går i al sin enkelthed ud på at få alle sine 4 brikker først i mål. Det er dog sjældent, det lykkes i første forsøg, da der er lagt forhindringer ind i spillet, og man kan således blive slået hjem af de andre spillere. Reglerne er de samme, uanset om man spiller 4 eller 6 mands Ludo.

Rykke ud:

Spiller man med den almindelige terning, skal man slå en 6’er for at kunne rykke en brik fra startfeltet og ud på spillepladen. Spiller man med symbolterningen, skal man slå en globus for at rykke en brik ud af startfeltet. Både en 6’er og en globus giver ret til et ekstra slag.

I begyndelsen – og hvis man senere ikke har nogen brikker ude på spillepladen – må man slå 3 gange med terningen, indtil man slår en 6’er eller globus (afhængig af hvilken terning man spiller med). Efterfølgende må man kun slå 1 gang med terningen, medmindre man altså slår en 6’er eller globus.

Flytte rundt på spillepladen:

Man rykker rundt på spillepladen ved at slå med terningen og derefter rykke det antal felter øjnene viser.

Man må selv om, hvilken af sine brikker man vil rykke med, men man skal altid flytte brikkerne det antal felter, terningens øjne viser, også selvom det får konsekvenser for ens eget spil. For det er ikke ufarligt for brikkerne af bevæge sig rundt på spillepladen, da man kan risikere at blive slået hjem af de andre spillere. I det tilfælde, hvor man rammer et felt, hvor der allerede står 1 spillebrik, er det den eksisterende brik, der bliver slået hjem, og derfor må starte helt forfra.

Rammer man derimod et felt, hvor der i forvejen står to ens brikker, er det ens egen brik, der bliver slået hjem. Der kan således kun stå én farve brik på et felt, men til gengæld kan der godt stå mere end én brik på feltet. Det gælder dog ikke de farvede målfelter; her har den tilhørende brik helle, og kan ikke blive slået hjem.

Når man bevæger sig rundt på pladen, må man gerne hoppe over de andre spilleres brikker, men man må ikke passere sine egne brikker – så bliver man nødt til at flytte en anden brik.

Særligt for symbolterningen: Symbolterningen giver mulighed for at hoppe videre på pladen; slår man en globus, kan man enten rykke en brik ud af startfeltet, eller man flytte en brik frem til det nærmeste globusfelt. Man må gerne passere et stjernefelt. Slår man en stjerne, rykker man ligeledes en brik frem til det nærmeste stjernefelt, forudsat at man derved ikke passerer et globusfelt – for det må man ikke.

Rykke i mål:

Man skal slå det rette antal øjne for at komme i mål og er der f.eks. 2 felter i mål, og man slår en 3’er, skal man rykke 2 felter op og 1 tilbage.

Særligt for symbolterningen: Slår man en globus, må man rykke direkte i mål. Slår man derimod en stjerne, skal man flytte sin brik ned på stjernefeltet. Vinderen er den der først får alle sine fire spillebrikker i mål.

Vurdering af Ludo fra Danspil

Spillets regler er så nemme, at børn hurtigt forstår dem og derfor kan spille det alene uden voksenhjælp. Det er derfor et fint spil at have fremme næste gang, jeres barn skal have legegruppen hjem.

Ludo spillet i denne anmeldelse kommer fra Danspil, som er et danskejet firma beliggende i Brabrand, Aarhus. Danspil producerer spil og er i dag en af nordens største udbydere af børnespil, familiespil og voksenspil.

Danspil har en stor spilportefølje af klassikere og nye spil, som blandt andet indeholder spil som, ”Tegn og Gæt”, ”Klodsmajor”, ”Logik” og ”Danmarksspillet”. Danspil fokuserer konstant på udviklingen af nye brætspil og spilkoncepter, og er altid åben for at indgå samarbejder.

Mine FDF-børn elsker Ludo, og da vi sidst var på weekendlejr og havde taget Ludo med, spurgte de to første 2. klassebørn, straks de var ankommet, og havde taget overtøjet af, om det måtte gå ind og spille Ludo? Ja selvfølgelig måtte de det!

Har man større børn, eller er man voksne, der skal spille, kan spillet Partners (”Ludo for voksne”) måske være en mulighed? Her der lidt mere fokus på strategi og samarbejde, da man spiller i par, end i det klassiske Ludo. Ligesom Ludo kan man spille Partners som 4 personer (Partners) og 6 personer (Partners+).

– Desiré Diget Andreasen

Læs også spilanmeldelsen af Partners her!

Læs også spilanmeldelsen af Partners Plus+ her!

Læs også spilanmeldelsen af Tegn & Gæt her!

Ordspil anmeldelse

Anmeldelse af Danspils Lær Bogstaver, Lær, Hvad er modsat og Lær, hvad rimer

“Med Danspils læringsspil om ord og bogstaver får du nogle gode redskaber til at hjælpe din barn videre på læringsrejsen. Gentagelser er en vigtig del af indlæring, så det er rart at have et spil, man altid kan tage frem, og som barnet selv kan sidde og nørkle med ligesom et puslespil.”

Alder: Anbefales fra 3-4 år | Spilletid: Ca. 15 min. pr. spil | Spillere: Fra 1 – 2 deltagere

Lær ord og bogstaver på den hyggelige måde

Danspils serie af læringspil er en fremragende måde at tage de første skridt ind i ordenes verden på en sjov og lærerig måde. Her kan du læse om tre af dem.

Allerede inden de når skolealderen, har de mange børn en kæmpe appetit på at lære nyt og udforske verden. Som forælder gælder det bare om at hjælpe dem godt på vej. Og når det gælder konkrete ting som tal og bogstaver, er det rart at have nogle redskaber at støtte sig til.

Det er netop hvad du får med Danspils fine serie af små, enkle læringsspil. Jeg har allerede set på tre spil om tal. Dem kan du læse om her LINK

I denne anmeldelse ser jeg på tre spil, der handler om sprog. Det er Lær bogstaver, Lær, hvad er modsat og Lær, hvad rimer.

Hjælp til at tage de første skridt

Jeg har testet alle spillene med min datter, der lige er fyldt fem år og skal starte i skole til sommer. Hun synes, det er enormt spændende at lære om bogstaver og ord. Og de tre spil her passer rigtig fint til hendes niveau her før skolestart.

Men niveauet er selvfølgelig meget forskelligt fra barn til barn. Især spillet om bogstaver kan man sagtens bruge tidligere, og omvendt er der også nogle børn, der først får interesse for det senere hen. Men uanset hvad er Danspils indlæringsspil med til at gøre det hele til en leg. Og legen gør det lettere at komme godt i gang.

Fælles for de tre spil er, at de er helt enkle, men fint produceret og illustreret. Det er rigtigt vigtigt for at kunne fange børnenes opmærksomhed.

Lær bogstaver

Bogstaverne er selvfølgelig grundstenen i al læring om ord og sprog, og den grundsten kan man lægge med det første spil: Lær bogstaver. Her gælder det om at matche alle alfabetets bogstaver med dyr, der starter med de bogstaver. Altså lige bortset fra X. Det skal man bare matche med et andet X, fordi producenterne af spillet trods alt ikke kunne finde et dyr, der starter med X.

Brikkerne med henholdsvis bogstaver og dyr passer sammen som et puslespil, så børnene nemt selv kan tjekke, at de har sat det rigtige par sammen.

Med spillet bliver dit barn stille og roligt mere fortrolig med, hvordan bogstaverne ser ud. Og han eller hun får også en forståelse for, hvordan bogstaverne lyder, når de bliver brugt i et ord.

Lær, hvad rimer

Det næste spil handler i endnu højere grad om ordenes lyde. Her gælder det igen om at sætte to brikker sammen, men denne gang, er det to ord, der rimer.

Kortene er selvfølgelig illustrerede, så de er lette at afkode. Og så er alle ordene korte. Ko rimer på sko, og kat rimer på hat. På den måde kan I også bruge kortene til at begynde at stave jer igennem de første ord.

Lær, hvad rimer er en god øvelse, fordi børnene virkelig skal lytte til ordenes lyde. På den måde kan de begynde at forstå de fælles træk, der er mellem alle de nye ord, de hele tiden lærer.

Lær, hvad er modsat

I det tredje og sidste spil bevæger vi os væk fra lydene for i stedet at lære om ords betydning. Det gælder simpelthen om at finde ord, der betyder det modsatte af hinanden. Glad og sur eller lang og kort – bare for at give et par eksempler.

Igen er det en fordel, at barnet selv kan tjekke sine gæt ved at sætte brikkerne sammen som puslespil. Det er tydeligvis meget tilfredsstillende, når det lykkes at samle alle brikkerne på bordet.

Lær, hvad er modsat er en anelse mere udfordrende end de to andre spil. Barnet skal nemlig både tolke kortets betydning og se, om det passer med andre af kortene på bordet. Det kræver lidt mere at udlede, at to forskellige billeder af blyanter betyder lang og kort, end det kræver at genkende en ko, som i spillet Lær, hvad der rimer.

Enkelt og effektivt

Med Danspils indlæringsspil om ord og bogstaver får du nogle gode redskaber til at hjælpe din barn videre på læringsrejsen. Gentagelser er en vigtig del af indlæring, så det er rart at have et spil, man altid kan tage frem, og som barnet selv kan sidde og nørkle med ligesom et puslespil.

Spillene supplerer hinanden godt, så man kan sagtens bruge dem alle skiftevis, men det er også oplagt bare investere i et eller to af dem, hvis man gerne fokusere på et bestemt område i læringen.

Når spillene bliver for enkle for min datter, giver vi spillene videre til hendes børnehave. De passer godt i den sammenhæng, fordi de har den helt rigtige balance mellem leg og læring.

– Søren Vinggaard Hellerung

Talspil anmeldelse

Anmeldelse af Danspils Lær klokken, Lær Tal 1-10 og Lær at regne

Det kan sagtens være sjovt at lære om tal og matematik. Det viser Danspil med sine tre små spil, der kan hjælpe dit barn godt i gang med den udfordrende disciplin.

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 15 – 45 min. | Spillere: For 1 – 2 deltagere

Matematik fra første skridt

Vil du gerne give dit barn en introduktion til tallenes verden, inden det går for sig på skolebænken?

Så læs med her for at finde en god genvej.

Tal er en abstrakt størrelse. De kan være svære at forklare på en måde, der er forståelig og håndgribelig for et barn på 5 år. Men det bliver noget lettere med de fine indlæringsspil fra Danspil. Serien omfatter også en række spil om sprog. Dem ser jeg på i en kommende anmeldelse…

Her kan du læse om tre forskellige spil: Lær Tal 1-10, Lær at regne og Lær klokken. Jeg har prøvet dem med min datter, der lige er fyldt fem og skal starte i skole til sommer. Og jeg er imponeret over, hvor meget læring spillene kan give med ganske enkle midler.

Spillene fungerer fint hver for sig, men det giver også god mening at investere i et par stykker, alt efter hvilke emner du synes dit barn er klar til at tackle.

De første skridt

Det første spil, man kan give sig i kast med er Lær Tal 1-10. Det passer til børn fra 4 år, der skal have godt styr på de første tal. Det går simpelthen ud på, at barnet tæller, hvor mange aber, løver eller lignende, der er på en brik og så sætter den sammen med en anden brik, der viser netop det tal.

På den måde øver barnet sig på at tælle og på at genkende tallene på skrift. Begge dele er nødvendige for at kunne kaste sig ud i de to næste spil.

Gør plus og minus til en leg

Det næste indlæringsspil Lær at regne introducerer begreberne plus og minus. Med andre ord er det barnets første regnestykker. Det kræver noget mere end det første spil, og derfor er det også først anbefalet fra 5 år.

Spillet består af en bunke kort med simple regnestykker, der alle har et resultat på 10 eller mindre. Svaret står på bagsiden af hvert kort, så det gælder ganske enkelt om at øve helt enkle regnestykker.

Kortene viser hvert regnestykker visuelt. Under tallene er der for eksempel vist 4 plus 3 bananer. Det gør det langt mere konkret at forholde sig til regnestykket. Når gælder om at lægge sammen, kan dit barn sådan set bare tælle alle bananerne for at finde resultatet.

Minus-regnestykkerne kræver lidt mere forklaring som forælder. Jeg har haft held med at forklare min datter, at hun bare skal bruge sin finger til at dække for det mindste antal

Men der går ikke længe, før logikken går op for de yngste. Og på den måde er Lær at regne en rigtig god måde at tage de første skridt til at forstå matematikkens grundregler.

Lær klokken

Det sidste af de tre spil, er også det mest udfordrende. Det er også anbefalet fra 5 år, men det er trods alt en del mere abstrakt end at lære at lægge 2 og 2 sammen. For hvordan forklarer man lige logikken i, at klokken 19 normalt bliver kaldt klokken 7? Og at den korte viser faktisk er god at starte med, selvom den er væsentlig mindre end den store viser?

Danspil giver et rigtig godt redskab til at forstå, hvordan man bruger et ur. Spillet går ud på at oversætte klokkeslæt fra et kort, der ligner et digitalur, til et analogt ur med en stor og en lille viser. Det kræver meget af de mindste, fordi de både skal kunne tallene helt op til 60 og så skal kunne omsætte dem til urskiven. Men lidt efter lidt hjælper det på forståelsen.

En smart detalje er den aftagelige ring, der viser klokkeslættene efter frokost – altså fra 13 til 24. Det gør det lidt nemmere at forstå, hvad klokken 17 er for eksempel.

Gode værktøjer til læring

Danspils serie af læringsspil om tal er en rigtig god måde at skubbe gang i talforståelsen. For de mindste er det tydeligt, at det giver stor værdi at have noget, de kan tage fat i. Når de får urskiven eller talkortene i hånden, bliver det lettere at forstå, end hvis de bare ser det i en bog.

Som sagt spiller de tre spil godt sammen. Hvis man bruger dem i den rækkefølge, de er beskrevet i her, fungerer de som en tretrinsraket af tallæring. Men det er også oplagt at nøjes med det spil, der passer til et emne, som dit barn har svært ved, eller som bare er svært at forklare.

Læs med, når jeg inden længe ser på tre spil, der kan udvikle dit barns sprogforståelse.

– Søren Vinggaard Hellerung

Bubble Jungle spilanmeldelse

Nomineret til Årets Børnespil i 2018 af Legebranchen LEG

Alder: Anbefales fra 5 år | Spilletid: Ca. 10 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

Bubble Jungle er et simpelt spil, som er et sikkert hit hos de mindste. Børnene øver overblik og hånd/øje-koordination – men vigtigst af alt har de det rigtig sjovt.

Fuld fart på elefanterne

Fire forslugne elefanter og en stor æske farverige kugler. Det er bestanddelene i det hektiske spil Bubble Jungle.

Spillet går ud på at fange de farvede kugler med elefantens snabel. Hver spiller får en af de fire elefanter. De er designet til at du kan trykke snablen ned over en kugle og fange den, uden at kuglen falder ud igen. På den måde kan du samle op til 11 kugler på én gang.

Regler der er til at forstå

Spillet er helt enkelt. Så det egner sig perfekt til, at børn kan spille det på egen hånd.

Så snart I åbner æsken og tager de fire elefanter ud, er I klar til at spille. I har en bunke opgavekort, som I vender ét ad gangen, og der er flere forskellige typer opgaver. Det kan for eksempel gælde om at samle alle kugler i din egen farve eller at samle en bestemt kombination af farver, som er vist på kortet.

Den første spiller, der løser opgaven på kortet, får kortet og vinder den runde. Så tømmer I kuglerne ud af elefanternes snabler ved at trykke på en knap, og så er I klar til næste opgave.

I fortsætter med at løse opgaver, indtil en af jer har fået 10 kort. Den første spiller, der opnår det, vinder hele spillet. Men I kan selvfølgelig altid vælge at spille til flere eller færre kort. Hvis I løber tør for kort, kan I bare skrive jeres point ned og blande kortene i en ny bunke.

Udfordrende men lærerigt

Mindre børn er målgruppen, men det er som regel også dem, der er langsomst til at samle kuglerne. Det kræver nemlig en del præcision og en lille smule fingerstyrke at klikke kuglen op i elefantens snabel. Og samtidig er det også en udfordring at afkode kortene hurtigt for at se, hvor mange af hver farve, man skal samle.

Sværhedsgraden er dog ikke et problem, for den slags er mindre vigtigt, så længe børnene har det sjovt med at lege med spillet. Og det er det har de helt sikkert.

Samtidig får de både øvet deres overblik og hånd/øje-koordination. Som forælder tager man det bare stille og roligt, når man spiller med. Og hvis børnene spiller mod hinanden, passer niveauet fint.

Man kan være fra to til fire spillere, og jo flere I er, jo mere kaotisk og hæsblæsende bliver spillet.

Godt design rækker langt

Spillet er smart designet på flere måder. De farverige elefanter er solide og sjove. Det er svært for børnene at holde fingrene fra dem og komme i gang med at spille. De er nemme at holde og håndtere for de små børn, som helt klart er målgruppen.

Den nuttede design bærer en stor del af æren for, at Bubble Jungle appellerer så godt til mindre børn. Stærke farver og glade elefanter er svære at modstå.

En sidste smart idé er, at man bruger selve æsken til at fange kuglerne i. Her er det en kæmpe fordel, at bunden er blød og forstærket, så den både dæmper lyden og holder i det lange løb. Hvis man bare havde hældt kuglerne i en almindelig papæske for at fange dem der, ville larmen nok have været svær at tolerere, selv for de mest overbærende forældre.

Perfekt til dem der vil have action

Bubble Jungle er et lynhurtigt spil på alle måder. Man skal tænke hurtigt for at vinde, og hele spillet kan spilles på ti minutter – med mindre I tager omgang mere selvfølgelig. Og når man bruger æsken som spilleplade, er man også i gang på nul komma fem. Det er bare med at tage låget af og så er startskuddet gået.

Det enkle og hurtige er styrken ved Bubble Jungle. Det er det perfekte spil, hvis man lige har 10 til 20 minutter tilovers til et hyggeligt spil.

Det egner sig især rigtigt godt børn (og voksne), der bare vil have gang i konkurrencen, uden at bruge alt for meget tid på opsætning og regellæsning. Og det er også et godt supplement, hvis I lige har spillet et lidt tungere spil, og bare vil have et hurtigt grin.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Fabeldyr spilanmeldelse

Alder: Fra 4 år | Spilletid: Cirka 20 – 30 min. | For 2 – 6 spillere

Det er nemt at gå til, det er hurtigt, det er sjovt og alle kan være med. Jeg er svært begejstret for dette spil.

Igen har jeg fået fornøjelsen af at anmelde et spil fra Danspil, denne gang Fabeldyr, som blev nomineret til Årets Børnespil i 2017 af Legebranchen (LEG).

Udpakning af spillet – spillets komponenter

Det første der slår mig da jeg åbner pakken, er den super flotte forside med de sjove dyr på en ø. Det er virkelig fængende og da jeg viser spillet til børnene der har omsluttet mig siger de straks ”det skal vi spille”.

Vi får åbnet æsken og tager de flotte tykke firkantede kort ud med billeder af sjove dyr – både hele dyr men også dyr hvor kroppen er et slags dyr og hovedet er et andet slags. Der bliver allerede gættet rundt omkring mig på hvad spillet mon går ud på.

I pakken er også nogle kort af almindelig størrelse med forskellige dyrehoveder på, nogle runde skiver i hver deres farve og så reglerne.

Når man sidder med spillet og begynder at lægge kortene på bordet ifølge reglerne, får man en fornemmelse af den gode kvalitet og holdbarhed som er så vigtigt, når det er et børnspil.

Gennemgang af reglerne

De danske regler beskriver nemt og overskueligt hvordan spillet stilles op og spilles ved hjælp af billeder. Der lægges 15 af de firkantede dyrefabelkort ud på bordet og de små kort lægges i en bunke ved siden af.

Helt simpelt vender man et lille kort der viser enten hoveder med grønne eller røde cirkler. De grønne betyder at man skal finde fabeldyr på bordet med dette dyr enten som hele dyr eller dele af dyret – hovedet eller kroppen.

Kortet kan sagtens vise to eller tre grønne cirkler hvilket gør det mere udfordrende. Ydermere kan kortet vise røde cirkler hvilket betyder at man skal finde fabeldyr som ikke indeholder dette/disse dyr. Så snart spilleren får øje på det rigtige fabeldyr skal de lægge deres farvede brik på før de andre.

Kan man ikke finde et dyr der matcher kortet eller var man ikke hurtig nok siger man ”der findes ikke flere” og så vendes et nyt kort. Kommer man til at lægge sin farvede brik ned på et forkert fabeldyr mister man et af sine vundne hvis man har nogle. På denne måde forsvinder alle 15 kort og første runde sluttes. Dernæst lægges de sidste 15 dyrefabelkort ned og 2. og sidste runde kan starte.

Der findes også kort med et ”plus” eller et ”minus” på. ”Plusset” betyder at man skal finde det fabeldyr som der er flest af og omvendt gør sig gældende for ”minusset”. Det er for de mere erfarne eller ældre børn og kan blandes ind i kortene senere hen.

Min vurdering af spillet

Det er nemt at gå til, det er hurtigt, det er sjovt og alle kan være med. Jeg er svært begejstret for dette spil.

Selvfølgelig er der spil på markedet, der ligner dette, men jeg synes at Fabeldyr gør det på en sjov måde som trækker børnenes opmærksomhed ned til bordet og fokuserer på at finde de rigtige dyr hurtigst muligt.

Det er selvfølgelig svært for de mindre børn at slå de større, men hvis man så giver to mindre lov til at være på hold – eller hjælper dem lidt – udjævnes uligheden nemt.

Desuden så er spillet så hurtigt klaret, at taber børnene spillet, så spilles bare en omgang mere. Kun med hensyn til ”plus” og ”minus” kortet har jeg lidt svært ved. Den står lidt uklar for mig.

Er der eksempelvis 4 fabeldyr tilbage på bordet og alle har samme antal dyr så er der ikke flest eller færrest af nogen og så skal der ikke lægges en brik på. Synes sagtens man kunne have fundet på noget sjovere. Det nok en smagssag men det jo ikke værre end at vi ikke spiller med de kort.

Normalt er jeg ikke så meget til disse reaktionsspil ligesom det voldsomt populære Vildkatten, men synes faktisk det her kan noget. De sjove fabeldyr blandet med det velkendte ”find det hurtigere end den næste” regel lægger spillet i samme kategori som Vildkatten, men synes det her stepper lidt op og har lidt mere krydderi. OG så er det kortere og ikke så uendeligt langt som visse andre reaktionsspil.

Spillet Fabeldyr får de bedste anbefalinger med herfra hvis du har 4-8 årige børn, der skal prøve et nyt spil.

– Kenneth Lenander

Danmark Spillet anmeldelse

Besøg 16 forskellige danske byer for at vinde

Alder: Fra 8 år og opefter| Spilletid: Ca. 1 time | For 2 – 6 spillere

Alt i alt er det et hyggeligt feriespil for voksne og større teenagers. Mange kan samles om og være med til spillet og på samme tid lære noget om Danmark.

Vi har fået lov til at teste Danmark Spillet som er udgivet af den danske spilproducent Danspil. Danspil er beliggende i Brabrand og står blandt andet også bag spil som Tegn & Gæt, Spejle Æg, Spasmager med flere.

Danspil ligger stor vægt på, at forny sig udenfor brætspil og spilkoncepter. Danspils mange spil bliver solgt i detail handlen i både Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Om Danmark spillet

Hver spiller skal besøge 16 forskellige byer, spredt ud over kongeriget Danmark, den spiller der først får besøgt alle 16 byer, og når hjem til sin start by vinder spillet.

Spillet indeholder:

  • 1 Spilleplade
  • 6 spillebrikker
  • 1 terning
  • 96 bykort (24 A-kort, 24 B-kort, 24 C-kort og 24 D-kort)
  • 130 spørgsmålskort
  • 26 chancekort

Spillets regler

Bykortene blandes. Hver spiller får 4 bykort fra hver gruppe A, B, C og D i alt 16 kort.

Spillerne skal besøge alle byerne på de 16 bykort de er blevet tildelt. Derfor er det godt, at ligge en rejseplan, så spillerne hurtigst muligt når rundt til alle byerne på bykortene.

Alle spillerne skal starte i den by, som de også ønsker at slutte af i.

Chancekortene og spørgsmålskortene blandes og ligges i en bunke ved siden af spillepladen.

Spillerne skal skiftes til at slå og rykke det antal øjne der er på terningen. Der må kun rykkes fremad, tilbage eller til siden og altid i samme retning i samme slag.

Der dog undtagelser ved byer, hvor man ikke kan komme længere som fx på Skagen, så i disse tilfælde er det tilladt og rykke frem og tilbage i samme slag.

De fleste større byer er markeret med en stjerne, hvis spillerne lander der, skal spillerne tage et chancekort.

Chancekortene fortæller eksempelvis om man får en ekstra tur, om man skal vente en omgang, om man får en flybillet eller en færge/broafgift.

Chancekortene med flybillet og færge/broafgift kan gemmes, til senere i spillet og bruges hvis man får brug for dem.

Hvis ikke man har et chancekort, skal man slå en 1’er eller en 5’er for at sejle, flyve eller komme over Storebæltsbroen. Det er selvfølgelig en forudsætning at man står på en by med en bro, lufthavn eller havn.

Slår spillerne en 6’er skal man ikke rykke fremad, men tage et spørgsmålskort fra bunken med bagsiden op ad – en modspiller læser spørgsmålet højt.

Svarer spilleren forkert på spørgsmålet, skal spilleren blive stående og vente til næste gang, det er ens tur til at slå.

Svares der rigtig på spørgsmålet fra kortet, rykkes der det antal øjne frem som der står på kortet. Når spillerne har fået 3 spørgsmålskort rigtig, bliver spilleren tildelt et ekstra slag.

For at kunne besøge en by, skal man nøjagtigt stå på byen og der skal være lige præcis det antal felter, som passer med det slag spilleren slår. Desuden må der ikke stå 2 spillebrikker i en by… Gør der det, skal spilleren stoppe i nærmest forudgående, frie by.

Den spiller der først har besøgt alle sine byer og har afleveret alle sine bykort og er nået tilbage til den by, hvor spilleren startede, har vundet.

Vores erfaringer

Spillet er i en rigtig fin kvalitet, og fint udført. Spillet henvender sig til store teenagere og voksne.

Der er ingen interaktion mellem spillerne, udover når der skal læses spørgsmål op, det er med til at gøre spillet ret ensformigt. Men påtrods af det, er det et hyggeligt, kulturelt og lærerigt spil, som vi aften efter aften i 7 dage spillede og hyggede os med.

Spillerne kan hurtigt komme til at “sidde fast” tur efter tur ved en færge/bro eller fly, derfor lavede vi den aftale, at på 3. tur spillerne havde ventet på at slå 1 eller 5, fik man lov til at kommer med færge/bro eller flyet.

Chance kortene er med til at skabe lidt sjov og spænding i spillet, som det i forvejen kun har lidt af.

Der er desværre kun 130 spørgsmålskort, og vi oplevede hurtigt, at de alle var blevet svaret på tidligere. Jeg har prøvet at, undersøge om der kan købes nye spørgsmålskort men har ikke kunne opdrive nogle.

Spillets spørgsmålskort bære også præg af, at spillet har en del år på bagen.

Et spil tager en times tid, og derfor har vi sjældent spillet mere end et spil i træk.

Spillet er et typisk ferie-spil, som spilles nogle dage i træk og derefter ligges lidt væk, blandt andet på grund af de få spørgsmåls kort.

Alt i alt er det et hyggeligt feriespil for voksne og større teenagers. Mange kan samles om og være med til spillet og på samme tid lære noget om Danmark.

– Tine Rasmussen

Zoo Panic spilanmeldelse

Alder: Fra 4 år | Spilletid: | For 2 – 4 spillere

Det er et skønt spil, som vi har haft stor glæde af. De dejlige farvestrålende  billeder af dyr, har især tiltalt de yngste og også givet anledning til flere gode snakke om de forskellige dyr.

Om spillet

Zoo Panic er et brætspil som kommer i en pæn stor farvestrålende æske.  Æsken måler  39 cm i længden ca. 27 cm i bredden og 5,5 cm i højden, så det er ikke et lille let spil. Det er et brætspil, og når brættet er slået ud så fylder det  48 cm x  71 cm. Det er et dejligt solidt spil.

Spillet er for 2- 4 spillere og den anbefalede alder er fra 4 år og op. Når man først åbner spilet,  så skal man lige trykke brikkerne ud.  Brikkerne er 22 små dyre kort , 4 dyrepassere, 2 bil brikker og 22 pokaler.  Derudover er der 6 små holdere til de 4 dyrepassere og de 2 biler, brættet, en terning og et lille hæfte med spillereglerne.

Forberedelser inden spillet går i gang

Man vælger hver en dyrepasser , sætter dyrepasseren i en lille holder og stiller den ved indgangen til Zoologisk Have. Bilerne bliver stillet på to af de felter med billede af en bil, der er 4 at vælge imellem. Dyrekortene blandes og  bliver lagt med billedsiden nedad. Man vælger ligeledes selv, hvilke felter dyrekortene skal lægges på, man kan både lægge dem i felterne på stien eller i burene, men stadigvæk med billedsiden nedad, så man ikke ved, hvilke dyr der ligger hvor, før man kommer til det. Pokalbrikkerne bliver lagt i en bunke ved siden af.

Når man skal spille spillet, vælger man hver en dyrepasser, som kan gå rundt på brættet. Dyrepasserne starter ved indgangen til Zoologisk Have og bevæger sig rundt på brættet. Man slår med terningen og kan så bevæge sig det antal felter, terningen viser, men man må godt vælge at flytte færre felter. Hvis der står en medspiller i det felt, man egentlig kunne flytte til, så bliver vedkommende ikke slået hjem eller andet, man stopper så bare på feltet før. Man vælger selv retningen man vil gå i.

Sådan spilles Zoo Panic

Yngste spiller starter med at slå og så går det ellers rundt i urets retning.

Det gælder om at komme hen til felterne, hvor der ligger et dyrekort. Man skal så tage dyrekortet, se hvilket dyr der er på og finde buret  med samme billede på også efterfølgende aflevere dyret i buret.

Hvis man f.eks. samler en isbjørn op, så skal man hen til det bur, hvor der er et billede af en isbjørn.  Hvis der i buret ligger et  dyrekort med bagsiden op ad, så må man tage det og lægge det foran sig, også aflevere det i det rigtige bur næste gang det er ens tur til at slå.

Hvis det tilfældigvis skulle ske, at man i et bur vender et kort med et dyr, der allerede er i sit bur, så lægger man det med billedsiden opad og får en pokal.

Når man lander på et felt, hvor der står en bil, må man tage bilen med, indtil man har afleveret dyret i det rigtige bur, og derefter stiller man bilen tilbage på et andet bil felt, end der hvor man samlede bilen op.

Så længe man har bilen med, har man ret til at flytte dobbelt så mange felter som terningen viser. 

Det gælder om at samle så mange dyrekort op som muligt. Hver gang man aflevere et dyr i det rigtige bur, lægger man det i buret med billedsiden opad og får en pokal.  Når alle dyrene ligger ide rigtige bure med billedsiden opad, er spillet slut, og den med flest pokal brikker har vundet.

Vores oplevelser med Zoo Panic spillet

Det er et skønt spil, som vi har haft stor glæde af. De dejlige farvestrålende  billeder af dyr, har især tiltalt de yngste og også givet anledning til flere gode snakke om de forskellige dyr.

Der er ikke så mange regler, der skal overholdes, hvilket gør det nemmere for de yngste, bl.a. det med at man selv må bestemme hvor mange felter man vil flytte, bare man ikke flytter mere end terningen viser, og hvorhen det gør, at det er nemmere for alle at nå frem til dyrekortene og komme hen til det rigtige bur.  

Spillet tager ikke lang tid. På æsken står der cirka 20 min. Det er rart, for så når de yngre spillere ikke at miste interessen eller blive utålmodig, og hvis man har mere tid, kan man spille flere omgange og give flere muligheder for at samle flest pokaler.

Vi har spillet det med  Hannah på 3 år som yngste deltager og med oldemor som ældste deltager. Hannah skulle have lidt hjælp til at tælle, men fandt hurtigt ud af at komme hen til dyrene og finde burene, og hun er vild med spillet.

Vi andre synes også det er et hyggeligt spil, hvor det er nemt at spille sammen på næsten lige vilkår uanset alder, det er rigtig godt i en familie som vores, hvor alders spredningen er stor.  Så alt i alt et spil vi er rigtig glade for.

– Bettina Baggers Boateng

Stack Attack anmeldelse

Et sjovt og lidt anderledes quizspil

Alder: Anbefales fra 15 år | Spilletid: Ca. 30 – 60 min. | For 4 – 10 spillere

Generelt synes vi, at det er et sjovt og lidt anderledes quizspil, hvor spørgsmålene er alsidige og med en god sværhedsgrad. Ligesom i alle andre quizspil er der selvfølgelig flere spørgsmål, som man ikke kan svare på, men der er en god fordeling af de rigtig svære, de lidt svære og de nemme.

Indhold i kassen:

Spillet kommer i en fin og solid æske, som måler ca 26*26*8 cm.

Spillet indeholder: 1 kortæske med lette og svære spørgsmål, 28 kategori-klodser, 1 timeglas og spillevejledning.

Fra vi åbnede kassen og til vi var klar til at spille gik der kun få minutter. Der skal ikke stilles en masse op, og spillevejledningen var kort og simpel at forstå.

På kassen står der 4-10 spillere, fra 15 år og opefter og 30-60 minutters varighed pr. spil.

Der er mulighed for at man kan spille i hold, hvis man vil det og ellers kan man også spille alene mod hinanden.

Aldersmæssigt prøvede vi at have børn på 12 og 13 år med på et hold med 1 voksen. Det gik faktisk ganske fint, særligt med de nemme spørgsmål. Der var flere de kunne svare på. Vi havde også en på 18 år med til spillet, som var lidt prisgivet ved flere af de sværere spørgsmål. Så vores umiddelbare vurdering ift. alder er, at det er muligt at spille med børn fra omkring 12-13 år så længe de er sammen med minimum 1 voksen, og ligeledes at det vil være en klar fordel at lave hold, hvis man har 15-18-årige med i spillet.

Tidsmæssigt passer det meget godt med 30-60 minutter – dog er det klart at jo flere spillere/hold des længere tid vil spillet tage. De 4-10 spillere er formentlig ud fra, at man vil spille i hold. Men det er faktisk muligt at spille det med kun 2 spillere, hvis man spiller som solo-spiller.

Selve spillet:

Det er et quizspil som har den detalje, at man selv skal vælge mellem et nemt og et svært spørgsmål, men samtidig tænke over, hvad der er smartest at gøre i forhold til modstanderne og deres tårn.

På de 28 klodser står der en kategori. Af disse kategorier, skal man nu bygge sit tårn, ud fra de kategorier, man regner med, vil blive sværest for modstanderen. Man må max. tage 2 af samme kategori til sit tårn. På den måde undgår man at blive låst fast i ene spørgsmål fra en kategori, man ikke er god til.

Kategorierne er:

  • Ord og sprog
  • Verden
  • Natur, videnskab og sundhed
  • (u)brugelig viden
  • Underholdning
  • Sport og spil
  • Tid og tal.

I spillevejledningen er der en beskrivelse af, hvad der ligger under hver kategori. Der er nemlig flere ting under den samme kategori, hvilket betyder, at man faktisk kan være heldig at undgå et spørgsmål om det man synes er allersværest, selvom modstanderne har valgt en kategori, hvor denne slags spørgsmål indgår.

Fx ligger der under kategorien ”verden” følgende undergrupper: Geografi, historie, politik, lande, byer, flag, begivenheder, kultur m.m.

Tårnet bygges fra start med 5 klodser, men er man heldig kan man bygge det højere dog max op til 7 klodser. Vinderne er den, som først får en af modstandernes tårne ”væltet” – altså får fjernet den sidste brik i tårnet. Er man flere spillere/hold bestemmer man selv, hvilket tårn man vil angribe.

Man vælger selv om man vil have et nemt eller svært spørgsmål, men vælger man et nemt, har det en konsekvens, hvis man svarer forkert – så må det forsvarende hold nemlig tage en brik fra bordet og sætte ovenpå sit tårn, det er her de max 7 klodser kommer på banen.

Vælger man et svært spørgsmål og svarer forkert, sker der ikke noget og turen går videre.

Svarer man korrekt på spørgsmålet tages en brik væk fra tårnet som man angreb, uanset om det var et nemt eller svært spørgsmål, man svarede rigtig på.

Eksempel på et nemt spørgsmål: Hvad hedder Pippi Langstrømpes to bedste venner, som hun bor ved siden af i Villa Villakulla?

Eksempel på et svært spørgsmål: På hvilket slags kursus mødes Jacob og Finn i filmen ”Jydekompagniet” fra 1988?

Vores vurdering af Stack Attack:

Som udgangspunkt synes vi spillet fungerer bedst som et holdspil. Men det er en fordel, at det er muligt at spille helt ned til 2 spillere og at man også kan vælge at spille det som solo-spiller.

Det føles en smule ugennemtænkt, at man må angribe alle hold/spillere, når man spiller mere end to. Dette betyder nemlig, at man ret hurtigt, kan vælge at gå efter 1 hold hver gang, og dermed bliver tårnet meget hurtigt væltet.

Man kunne i stedet vælge, at alle hold fik en fast modstander og på den måde sikre, at alle hold havde lige vilkår for at vinde. På den anden måde, kan et hold vinde ved kun at svare rigtigt på 1 spørgsmål, hvis det er den sidste klods tilbage på et af de andre hold.

Generelt synes vi, at det er et sjovt og lidt anderledes quizspil, hvor spørgsmålene er alsidige og med en god sværhedsgrad. Ligesom i alle andre quizspil er der selvfølgelig flere spørgsmål, som man ikke kan svare på, men der er en god fordeling af de rigtig svære, de lidt svære og de nemme.

Det er også godt, at der under de nemme spørgsmål, stadig er noget man ikke kan svare på, da det ellers vil blive for kedeligt.

Fremadrettet vil vi godt kunne finde på at spille det både i hold med andre og alene som et 2-player spil. Det er super simpelt og nemt at gå til.

– Joan Frederiksen