Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Tag-arkiv

EXIT: Den Glemte Ø anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 60 – 90 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Sværhedsgrad: 3 af 5 (1 = begynder & 5 = ekspert)

“Vi er rigtig glade for EXIT spillene. Det anbefales, at man spiller det 1-4 personer. Vi har kun prøvet det med 4 personer og et nyt par hver gang. Ulempen er, at det kun kan spilles én gang, da man risikerer at skulle bøje, skrive på og/eller klippe i komponenterne. Til gengæld så har det for os været mellem 2 og 3 timers underholdning for 4 personer. Skulle vi 4 personer i biffen, ud at bowle eller noget lign. så var vi kommet af med mindst lige så mange penge som spillet koster. Måske endda mere…”

En spilanmeldelse af EXIT 5: Den Glemte Ø

Tænk sig at strande på en øde ø uden at vide, hvordan man endte der og den eneste måde væk fra øen, kræver, at man løser en masse gåder. Det er lige nøjagtigt det, man skal forestille sig i denne version af EXIT spillene.

Spillet kommer i en fin lille æske, som indeholder spillevejledning, 26 mysteriekort, 30 resultatkort, 31 hjælpekort, 5 mystiske genstande, 1 bog og 1 afkodningsskive. Det fylder ikke så meget og lyder måske heller ikke af meget, men ikke desto mindre tog det os alligevel godt 2 timer at spille og der er masser af god spilværdi i det.

Ja eller… faktisk ved jeg ikke helt, om man kan kalde det ”spilværdi”. For mig føles EXIT ikke som et spil, men mere som en sjov opgave, der er gennemtænkt og godt lavet. Udover indholdet i æsken skal man finde papir, skriveredskaber og en saks frem. Netop fordi det er en specifik opgave, og spillet kun kan spilles én gang, kan det være svært at anmelde uden at komme til at afsløre for meget. EXIT spillene er klart sjovest, hvis man starter helt på bar bund.

Denne udgave har sværhedsgraden 3 ud af 5. Det passer umiddelbart meget godt ift. de andre spil, vi har prøvet.

Når man starter på ”Den glemte ø” har man kun bogen og afkodningsskiven. Man skal nu selv kigge grundt i bogen og finde ud af, hvilket mysteriekort, man skal starte med. Når dette kort er fundet, starter en serie af gåder og opgaver, som skal lede hen til flugten fra øen.

Når man spiller EXIT generelt, er det vigtigt, at man ikke finder mere frem, end man får at vide. Det kan måske give et utilsigtet hint, men hvad værre er, så kan det skabe enorm forvirring for spillerne.

Dette er vores 3. EXIT spil og måske husker jeg forkert, men jeg synes, at vi sad med rigtig mange kort og ledetråde på én gang ift. de andre gange. Det gjorde, at vi blev nødt til nogle gange at bruge første hint på et hjælpekort udelukkende til at finde ud af, hvilken af ledetrådene, vi skulle gå efter nu og hvilke, der skulle vente til senere. Havde vi samtidigt kastet ekstra mystiske genstande på bordet, før de skulle i brug, ville det blot have skabt endnu mere forvirring (og frustration).

Så snart man er færdig med en gåde, er det en god ide at smide alt, man har brugt dertil til side. Som oftest skal alt kun bruges én gang. I ”Den glemte ø” er der dog en undtagelse, men det står tydeligt på kortet, så man ikke er i tvivl.
For os var det forholdsvist nemt at finde ud af hvilke(n) sider i bogen, der skulle bruges til de forskellige ledetråde. Her har det nok været en stor fordel, at vi allerede har spillet EXIT før i andre udgaver. Man skal ligesom ind i spiludviklernes tankegang. Så bliver det nemmere at ”tænke i den rigtige retning” ud fra få oplysninger.

Alle gåder hænger sammen med et symbol. Når man har været igennem alle symbolerne, som er afbilledet på afkodningsskiven, skulle man forhåbentligt være godt på vej væk fra ”Den glemte ø”.

Til alle symboler/gåder tilhører der 3 hjælpekort: Første hint, andet hint og til sidst løsningen. Det er rart, det er delt op på den måde. Det betyder, at man netop kan snuppe første hint på en gåde, som kun lige giver et lille skub i den rigtige retning, uden at afsløre for meget. Primært fortæller den hvilke mysteriekort, sider i bogen eller andet, der skal bruges. Altså ingen hints i retning af selve løsningen, men sikrer, at vi sidder med de rigtige ledetråde.

En enkelt gåde måtte vi dog hele vejen til 3.hjælpekort – løsningen. Jeg valgte dog at læse det for mig selv, uden at indvie de andre i teksten. På den måde kunne jeg fortsat give lidt ekstra hjælp, uden helt at afsløre løsningen men stadig nok til, at de andre selv kunne regne det sidste ud.

Vi har flere EXIT spil stående i skabet, og vi er ret sikre på, at vi for eftertiden vil gøre det samme med hjælpekort, hvis de bliver nødvendige. Det er faktisk meget fedt, at det kun er én spiller, som læser det og derved kan vejlede lige præcist så meget, som det er nødvendigt for, at de andre selv kan finde løsningen. (Selvfølgelig håber vi jo altid på, at det slet ikke bliver nødvendigt med hjælpekort fremover… men mon dog).

Vi spillede det med vores datter på 14 og hendes ven på 17. Datterens opmærksomhed forsvandt lidt efter en halv times tid, fordi hun synes, det var svært. Da vi var færdige med at spille, sagde hun: ”Det er et irriterende spil, fordi man skal tænke så meget”. Havde det ikke været nødvendigt at tænke, ville spillet nok blive ret kedeligt, men hun har som sådan ret. Hvis man ønsker et spil, hvor man ikke skal tænke kreativt og logisk, så er ”Den glemte ø” det forkerte spil. Men er man til den slags – så er ”Den glemte ø” lige så god, som de andre udgaver, vi har spillet i samme serie.

Havde vi spillet det med et hold venner, ville vi nok ikke have brugt hjælpekort. Til dels fordi vi plejer at supplere hinanden godt, så med fælles hjælp finder vi oftest vejen – og dels fordi vi alle er lidt for ærekær. Men særligt i starten af dette spil, var det klart mest min mand og jeg, som regnede ud, hvordan vi skulle finde frem til løsningen og de hjalp så med at fuldføre gåden helt. Derfor valgte vi denne gang at bruge hjælpekort noget hurtigere, end vi ellers ville have gjort.

Det ødelagde ikke spillet på nogen måde. Tværtimod så hjalp det os til en bedre oplevelse sammen. Hvis det bliver alt for svært, er det ikke sjovt at spille. Så med tilpas hjælp (og det kan man jo selv vurdere undervejs) så bliver det en god oplevelse for alle, uanset hvem man spiller med.

Set i bagklogskabens lys skulle vi måske have valgt en nemmere version, når det var sammen med de to, som aldrig har prøvet noget lignende før. Men selvom den var lidt for svær for dem, så blev det alligevel tilpas med en smule hjælp fra hjælpekortene.

Vi er rigtig glade for EXIT spillene. Det anbefales, at man spiller det 1-4 personer. Vi har kun prøvet det med 4 personer og et nyt par hver gang. Ulempen er, at det kun kan spilles én gang, da man risikerer at skulle bøje, skrive på og/eller klippe i komponenterne.

Til gengæld så har det for os været mellem 2 og 3 timers underholdning for 4 personer. Skulle vi 4 personer i biffen, ud at bowle eller noget lign. så var vi kommet af med mindst lige så mange penge som spillet koster. Måske endda mere.

– Joan Frederiksen

Læs også anmeldelsen af Exit 4: Den Sunkne Skat

Læs også anmeldelsen af Exit 6: Døden På Orientekspressen

Læs også anmeldelsen af Exit 7: Den Gådefulde Villa

EXIT: Den Gådefulde Villa anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 60 – 120 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Sværhedsgrad: 3 af 5 (1 = begynder & 5 = ekspert)

“Er man ny til Escape-room-genren, vil vi nok anbefale at starte med de lettere spil i EXIT-serien (Den Sunkne Skat og Spøgelseshuset har begge sværhedsgrad 2 og Den Forladte Hytte følger efter med 2½), så man vænner sig til den måde, de stiller gåder på. I Den Gådefulde Villa kan de godt være lidt kryptiske i forhold til Døden på Orientekspressen, som mere gik ud på at finde spor…”

”Escape room in a box”

”Escape rooms” – altså et sted, hvor man betaler for at blive låst inde, og så skal finde ud eller løse et mysterium inden for en given tid ved hjælp af gådeløsning og detektivarbejde – er blevet voldsomt populære, og der kommer flere og flere af dem rundt omkring.

Man kan dog også få lidt af oplevelsen hjemme i stuen, med de mange forskellige escape room spil, der også findes.

Her har du ikke de stemningsgivende omgivelser, men til gengæld kan man gøre det derhjemme, og så koster det ikke de 5-600 kroner et rigtigt escape room oftest koster.

EXIT-spillene er også praktiske lige nu, da alle de fysiske Escape Rooms er corona-lukket i skrivende stund…

Jeg har fået lov til at prøve et par escape room spil i den prisvindende EXIT – The Game serie, som vandt den meget prestigefyldte Kennerspiel des Jahres (årets spil i Tyskland, som nærmest er brætspillenes Oscar, i kategorien ”kenderspil”) i 2017, hvor det fik stor ros af juryen.

Dette indlæg handler om det spil, der hedder Den Gådefulde Villa, men jeg må hellere komme med en ”disclaimer”:

En del af anmeldelsen vil være ret generel for ikke at afsløre for meget, ligesom nogle af billederne vil være sløret…..

EXIT spillene er en type escape room spil, der kun kan spilles én gang.

Alle escape room spil (i hvert fald alle jeg kender) kan man selv kun spille én gang, for så kender man jo løsningen, men hvor man med nogle af spillene så kan give dem videre til nogle andre, når man har spillet det, er det ikke muligt med EXIT spillene, da man ødelægger nogle af komponenterne undervejs.

Til gengæld koster de ikke en bondegård (omkring 130 kr. i skrivende stund).

EXIT serien har i skrivende stund 9 forskellige spil på dansk, samt nogle stykker mere, der ikke er oversat (endnu?), og selvom de er opbygget på nogenlunde samme måde, er gåderne helt forskellige, så man sagtens kan spille dem, selvom man har prøvet andre i serien.

Indholdet af æsken

Når man åbner æsken, skal man IKKE begynde at bladre i de forskellige ting. Det er meningen at man først åbner ”historiehæftet” når man starter med at spille, og kortene og alle de andre ting må man først se, når man er nået til bestemte steder i mysteriet.

I æsken finder man:

  • Et hæfte, som hører til historien
  • Et kodehjul
  • En bunke kort, som indeholder 24 mysteriekort, 30 resultatkort og 32 hjælpekort (og et stop-kort i hver ende, så man ikke får set kortene ved et uheld)
  • 1 plakat, der tydeligvis først må kigges på, når man får besked på det
  • 3 ”mystiske genstande”
  • Spilleregler – dem må man gerne kigge i ?

Udover tingene i spillet, er det en fordel at have papir og blyant til at tage noter med samt et stopur til at tage tid på hvor lang tid man bruger (der findes også en EXIT app, der kan tage tid og udregne score), og da der står i reglerne at man må bøje, skrive på og klippe i komponenterne, fandt vi også en saks og en sprittusch frem.

Sådan spiller man

Man starter med at sortere kortene i mysteriekort (røde med bogstaver), resultatkort (blå med tal) og hjælpekort (grønne med symboler). Hjælpekortene sorteres efter deres symboler, sådan at ”første hint” ligger øverst for hvert symbol fulgt af ”andet hint” og ”løsningen”.

Historien i dette spil er, at din nabo – som du ikke anede eksisterede, da du troede at huset stod tomt – lægger en seddel i din postkasse, hvor han spørger om du ikke vil fodre hans kat, da han har måtte rejse med kort varsel.

Selvom du ikke er meget for det, gør du det selvfølgelig (som den dyreven du jo er), og dine venner, som var til spilleaften hos dig, går med. Som man jo nok kan gætte, går det ikke helt som forventet.

Døren smækker i bag jer, og I finder en gæstebog, hvor der står at den mystiske nabo åbenbart har lavet huset om til et escape room – men i modsætning til dem, man betaler for, har han ikke til sinds at lukke jer ud efter en time… Nu må I se om I kan løse gåderne og finde ud, eller blive i villaen resten af jeres liv…

Når man har læst spillereglerne igennem, og er klar til at starte, åbner man gæstebogen (man må læse alle sider med det samme) og starter derefter tiden.

Måden man spiller på er, at når man kan se et mysteriekort i bogen eller andre steder, må man tage det i bunken. På mysteriekortene er der opgaver, der fører en videre igennem historien. Der kan være nogle opgaver, som kræver mere end ét mysteriekort at løse.

Når man ser et mysteriekort, må man tage det i bunken og læse det

Ligesom i mange rigtige escape rooms, hvor alt er låst med hængelåse med koder, er resultatet af gåderne i EXIT spillene også trecifrede tal, der så ”låser låsen op”. Det foregår ved, at når man mener, at man har løsningen på en gåde, putter man tallene ind i kodeskiven, og får så et resultat, som er et tal.

Man tager så det blå resultatkort med dette tal, og læser det. Hvis der er et stort rødt X, var resultatet af gåden forkert, men hvis man får en ”måske rigtig”, henviser kortet til endnu et kort.

Dette kort kan så være et rødt X, hvorpå man må forsøge at løse gåden igen, eller man kan få at vide at det var rigtigt, og få nogle nye oplysninger, eller få adgang til flere mysteriekort.

Når man så er kommet i gang, og har fundet de første gåder, er det egentlig ”bare” at følge historien fra gåde til gåde, indtil man slipper ud af villaen.

Hjælpekortene kan bruges, hvis man sidder fast i en gåde, og til sidst kan man så beregne en score, så man får en ide om hvor godt man klarede det, som er baseret på hvor lang tid man brugte, om man overhovedet slap væk, og hvor mange hjælpekort man brugte.

Ubegrænset tid, men det påvirker scoren

EXIT spillene er lidt anderledes end de fleste andre escape room spil (og de rigtige escape rooms) på det punkt, at man ikke absolut skal klare det på en given tid.

De fleste escape rooms og -spil skal klares på 60 minutter, ellers taber man. Vi har tidligere prøvet rigtige escape rooms samt andre escape room spil med gode resultater, så vi mener ikke at vi er helt dumme på området, men så prøvede vi EXIT – Døden på Orientekspressen (som du kan læse anmeldelsen af her), hvor vi havde som målsætning at klare det på under en time, men måtte bruge 2, så denne gang justerede vi målsætningen lidt – Den Gådefulde Villa skulle være sværhedsgrad 3 ud af 5, hvor Døden på Orientekspressen var 4, så vi tænkte at halvanden time måtte være et realistisk mål.

Tiden påvirker også den score man kan udregne til sidst, men alt over 90 minutter giver det samme, så hvis vi kunne holde os under det, og spare på ledetrådene, kunne vi da få op til 8 stjerner (hvilket ville være en betydelig forbedring fra Orientekspressen).

Denne gang ville vi se hvordan EXIT spillene fungerede med 2 spillere (hvor vi lavede Orientekspressen med et hold venner), så vi var kun Lisbeth og mig.

Vi kom rimeligt fint i gang, og havde løst de første 2 opgaver på små 10 minutter.

Der er 10 opgaver i alt, så hvis vi kunne holde tempoet, ville vi komme under en time – vores erfaring fra Orientekspressen sagde dog også, at det pludselig bliver sværere.

De næste gåder tog da også lidt længere tid at få has på – generelt havde vi sværest ved at få hul på gåderne, men når vi først fik regnet ud hvad den gådefulde tekst betød, var vi ret gode til at løse opgaverne.

Her føler jeg at vi fik lidt hurtigere hul på opgaverne da vi var 4, da vi måske tænkte lidt mere forskelligt. Et par ledetråde måtte der da også til, for at få gang i nogle af gåderne.

Spillet angiver at det er fra 1-4 personer, men man kan vel godt være mere end 4 – dog bliver det sværere for alle at have noget at give sig til. Selvom jeg ikke har prøvet det, vil jeg ikke anbefale at spille det alene.

Man kunne da godt løse gåden, og for nogle er det måske også nemmere ikke at ”dele oplysningerne” men have styr på alt selv, men for mig er det en social ting. Jeg ville heller aldrig tage i et fysisk escape room alene, det er bare sjovere at have nogen at dele oplevelsen med.

Man kan godt have mysteriekort til flere forskellige gåder,
så det er om at regne ud hvad, der er til hvad

Vores mening: Holder niveauet fra det første vi prøvede

I forhold til Orientekspressen, fyldte historien ikke ret meget undervejs.

Det føltes mere som et ”gådespil”, hvor den ene gåde bare leder til den næste, og selvom det ikke er en dårlig ting, så var jeg ret vild med at det var en mordgåde i Orientekspressen.

Det her var lidt mere som et ”rigtigt” escape room, hvor man mere føler historien/stemningen i omgivelserne end i gåderne, og det er så her omgivelserne mangler lidt når det er et spil.  Men det er jo også forskellen på at give 500 kr., eller at give 130 kr. og kunne gøre det hjemme i stuen.

Gåderne er altid trecifrede tal, for det er det man kan putte ind i kodehjulet. Det giver en lille begrænsning i forhold til rigtige escape rooms, hvor gåderne også kan være 4 eller 5-cifrede, være med bogstaver, hvor det er ord, man skal regne ud, eller simpelt hen gåder, der leder en et bestemt sted hen, hvor man skal finde noget.

Det er dog betingelsen i EXIT serien, når de har bygget det op på denne måde, og det gør egentlig ikke noget. De har formået at lave gåderne meget varierede, selvom man ved at det skal ende med 3 tal, og man skal godt nok tænke kreativt en gang imellem!

Sværhedsgraden var udmærket – vi brugte dog alligevel lidt længere tid, end vi havde håbet og forventet, men vi var nok også lidt for stædige med ikke at bruge hjælpekort, hvis vi ikke kunne få gang i en gåde.

En enkelt gåde brugte vi også alt for meget tid på, fordi vi egentlig havde løst den rigtigt, men fået sat løsningen ind det forkerte sted på kodehjulet, så det kort vi fik ud af det, sagde forkert – og så brugte vi en masse tid på at forsøge at nå frem til en anden løsning, selvom vi havde de rigtige 3 tal fra starten. Vi tyede til sidst til et hjælpekort, som hintede til vores oprindelige løsning på gåden, og der opdagede vi så at kodehjulet stod forkert…

Er man ny til genren, vil vi nok anbefale at starte med de lettere i serien (Den Sunkne Skat og Spøgelseshuset har begge sværhedsgrad 2 og Den Forladte Hytte følger efter med 2½), så man vænner sig til den måde, de stiller gåder på. I Den Gådefulde Villa kan de godt være lidt kryptiske i forhold til Døden på Orientekspressen, som mere gik ud på at finde spor.

Selvom det er de eneste to vi har prøvet i EXIT serien, forventer jeg at de fleste af de andre minder mere om Villaen end om Orientekspressen, da jeg ikke lige ser flere detektivhistorier i de andre titler.

EXIT The Game serien er stadig glimrende underholdning til en aften med vennerne eller til en par-aften (for det fungerede glimrende til 2 personer), og til en pris på omkring 130 kroner, er det billigere end en tur i biffen, hvilket jo også er en engangsoplevelse.

Vi har allerede købt en håndfuld af de andre titler, som står klar på hylden til vi kommer i det rette humør – så må vi se om vi ikke kan gøre det lidt bedre! EXIT 7: Den Gådefulde Villa er i hvert fald godkendt herfra som en god aftens underholdning.

– Kim Larsen

Læs også anmeldelsen af EXIT 4: Den Sunkne Skat

Læs også anmeldelsen af EXIT 5: Den Glemte Ø

Læs også anmeldelsen af EXIT 6: Døden På Orientekspressen

Læs mere om Årets Spil kåringerne i DK og Tyskland

EXIT: Den Sunkne Skat anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 45 – 90 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Sværhedsgrad: 2 af 5 (1 = begynder & 5 = ekspert)

“Med EXIT: The Game – Den Sunkne Skat får man en unik spiloplevelse, som ikke ligner noget man kender fra traditionelle brætspil. Prisen er dog også, at man kun får oplevelsen én gang, for spillet er ubrugeligt efter den ene gennemspilning. Til gengæld bliver man udfordret på sammen måde, som man gør i et rigtigt “escape room”…”

Introduktion til EXIT spillene

”EXIT: The Game” er en række brætspil som kun kan spilles én gang.

Umiddelbart lyder det jo som en dårlig deal, i og med at spillene alligevel koster en smule penge, men i min optik skal spillene opfattes som et alternativ til en tur i biografen, eller måske nærmere et af de populære ”escape rooms”, hvor man i en gruppe skal løse en række opgaver, der tillader at man kan forlade rummet med succes inden tiden udløber.

Denne anmeldelse er af EXIT: The Game – Den Sunkne Skat som er nummer 4 i serien, men mit første forsøg med et spil i denne serie.

Jeg lover at anmeldelsen ikke indeholder spoilers som kan ødelægge spiloplevelsen for dig, og billederne vil være delvist sløret for ikke at røbe nogle hemmeligheder!

Indpakning og kasse

Spillet kommer i en lille, solid kasse. På ydersiden er sværhedsgraden påført til 2/5, så umiddelbart et af de lettere i serien. På bagsiden bliver der advaret om at spillet kun kan spilles én gang, da der skal foldes, skrive og klippes i komponenterne…

Spillets komponenter består af 1 afkodningsskive, 85 kort, 9 mystiske genstande, 1 bog og 1 regelbog.  Komponenterne er i fin kvalitet, er lavet af pap, papir eller plast (så er det også nemt at genbruge spillet, i stedet for at smide det ud efter brug).

Selve spillet

I vores gennemspilning af Den Sunkne Skat var vi tre personer, to flasker vin og ét Twin Peaks soundtrack på anlægget – bare lige for at sætte den mystiske stemning. Vinen kan man med fordel undlade (mere om det senere), men lidt mystisk baggrundsmusik er med til at sætte en stemning som et spil som dette fortjener. Vi skal jo løse gåder!

På kassen lyder introduktionen til historien: ”Sæt sejl på en farefuld jagt efter Santa Marias sagnomspundne skat. Under udforskningen af et mystisk skibsvrag går noget frygteligt galt, og I bliver fanget langt under havets overflade! Kan I løse vragets mysterier og finde skatten, inden jeres luft slipper op?”. Selvfølgelig kan vi det! Lad os komme i gang!

Vi gik i gang med troen om at med en sværhedsgrad på 2 ud af 5, så var dette spil det rene barnemad. Vi tog fejl. En gruppe på tre personer skulle nok kunne klare spillet på under en time, når jeg tænker tilbage, men vi tog det stille og roligt, mens vi drak lidt vin for at dulme nerverne ved at være fanget under havets overflade.

Uden at fortælle hvad der skal ske og hvordan man løser de forskellige gåder, så er der ikke to gåder der er ens. Og det kræver, at man tænker ud fra boksen – helt fra starten af spillet. Vi blev udfordret både mentalt, logisk og motorisk.

Hvordan motorisk? Jo, spillet røber jo selv på boksen at der skal foldes og klippes. Spillet folder sig lynhurtigt ud til at være i flere dimensioner, og derfor er det også nemt at lave parallellen til de rigtige escape rooms, hvor man ofte skal løse gåder med fysiske objekter og deres placering.

Det er faktisk utroligt hvad de har formået at proppe ind i boksen til EXIT: The Game – Den Sunkne Skat, for inden man ved det er hele bordet fyldt med noter, papirstumper, foldede figurer og mystiske objekter. Og det giver et forvirrende, men pirrende element til spillet, at man sidder med en masse stumper og dele, som man ikke ved hvordan passer sammen.

Mens man sidder der midt i kaosset, med uret tikkende og med håret i hænderne fordi man ikke kan finde løsningen på en gåde man stædigt på forhånd har besluttet sig ”ikke kan være så svær”, så ligger alle spillets hint-kort også og gør sig sært tiltrækkende.

Hver gåde har nemlig to ledetråde som man kan trække, hvis man er gået helt i stå. Det trækker selvfølgelig points fra i den endelige opgørelse, men de er en livredder, hvis man som os går i stå flere gange. At der er to ledetråde til hver gåde er godt, for så føler man ikke at man er helt tabt bag en vogn, hvis man kun har brug for det første! Et godt lille morale-boost, når man kan mærke at ilten er ved at slippe op.

Spillets gang er egentlig supersimpel, og spillets historiebog guider hurtigt en i gang. Man finder ud af om man har svaret rigtigt ved at indstille afkodningsskiven og trække det kort som den derefter peger på.

Hvis man har gættet forkert i første omgang, kan man gætte videre uden at have fået noget afsløret – det er smart! Men jo flere gange man gætter forkert, jo færre points får man selvfølgelig til sidst. Derfor har man ikke altid lyst til at gætte, før man er stensikker, og det kan desværre sløve spillet lidt ned i hastighed.

Opsummering

Med EXIT: The Game – Den Sunkne Skat får man en unik spiloplevelse, som ikke ligner noget man kender fra traditionelle brætspil. Prisen er dog også, at man kun får den én gang, for spillet er ubrugeligt efter den ene gennemspilning.

Til gengæld bliver man udfordret på sammen måde som man gør i et escape room.

Uret tikker, man har lyst til at skynde sig, men man bliver presset mentalt for gåderne ER svære, selv på niveau 2 ud af 5. Desuden skal man tænke kreativt, tale sammen og i det hele taget være god til at brainstorme med dem man spiller med (man kan dog også spille spillet alene).

På æsken er spilletiden angivet til 45 til 90 minutter, men vi klarede selvfølgelig spillet på en sublim tid der hed 2 timer og 17 minutter!

Kunne vi have gjort det hurtigere? Ja, måske.

Især hvis vi havde droppet vinen. Men egentlig gjorde den lange spilletid ikke noget for os. Det var rigtig fin underholdning, vi blev udfordret mange gange og blev gang på gang overrasket over spildesignernes kreativitet i måden gåderne var udformet på.

Det er svært at beskrive hvordan uden at afsløre noget, men lad os sige at fra første gåde og resten af spillet blev vi totalt afsporet og kastet på dybt vand. Det gjorde spillet interessant lige fra starten og hele vejen igennem, for nu vidste vi at vi i virkeligheden ingenting vidste.

Kan du lide udfordringen ved et escape room? Elsker du adrenalinen ved at løse en gåde som man har kæmpet med længe? Og synes du det er fedt at leve dig ind i et eventyr under vandet, uden at forlade hjemmets fire vægge? Så tror jeg at EXIT: The Game – Den Sunkne Skat er lige noget for dig. Men husk din harpun…

– Anders Bertelsen

Læs også anmeldelsen af EXIT 5: Den Glemte Ø

Læs også anmeldelsen af EXIT 6: Døden På Orientekspressen

Læs også anmeldelsen af EXIT 7: Den Gådefulde Villa

EXIT: Døden På Orient-ekspressen anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 60 – 120 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Sværhedsgrad: 4 af 5 (1 = begynder & 5 = ekspert)

“Spillet egner sig glimrende som god underholdning til en aften med vennerne (og jeg er sikker på at det også vil fungere super fint til to personer), og til en pris på 120-140 kroner, er det billigere end en tur i biffen, hvilket jo også er en engangsoplevelse – og i EXIT – Døden på Orientekspressen får man selv lov at spille detektiven i filmen…”

Escape room in a box

”Escape rooms” – altså et sted, hvor man betaler for at blive låst inde, og så skal finde ud, eller løse et mysterium inden for en given tid, ved hjælp af gådeløsning og detektivarbejde – er blevet voldsomt populære, og der kommer flere og flere af dem rundt omkring.

Man kan dog også få lidt af oplevelsen hjemme i stuen, med de mange forskellige “escape-room”-spil, der også findes. Her har du ikke de stemningsgivende omgivelser, men til gengæld kan man gøre det derhjemme, og så koster det ikke de 500-600 kroner, som et rigtigt Escape Room oftest koster.

Jeg har fået lov til at prøve et par escape room spil i den prisvindende EXIT – The Game serie, som vandt den meget prestigefyldte Kennerspiel Des Jahres (årets spil i Tyskland, som nærmest er brætspillenes Oscar, i kategorien ”kenderspil”) i 2017, hvor det fik stor ros af juryen.

Dette indlæg handler om det 6. spil i serien, der hedder “Døden på Orientekspressen”, men jeg må hellere komme med en ”disclaimer”: En del af anmeldelsen vil være ret generel for ikke at afsløre for meget, ligesom nogle af billederne vil være sløret.

EXIT spillene er en type escape room spil, der kun kan spilles én gang. Stort set alle escape room spil kan man selv kun spille én gang, for så kender man jo løsningen, men hvor man med nogle af spillene så kan give dem videre til nogle andre, når man har spillet det, er det ikke muligt med EXIT spillene, da man ødelægger nogle af komponenterne undervejs. Til gengæld koster de ikke en bondegård købe, når man tænker på at 2-4 voksne underholdes undervejs. Priserne ligger ofte fra 120-140 kr.

EXIT serien har i skrivende stund 9 forskellige spil på dansk, og selvom de er opbygget på nogenlunde samme måde, er de forskellige nok, til at man sagtens kan spille dem, selvom man har prøvet andre i serien.

Indholdet af æsken i EXIT 6

Når man åbner æsken, skal man IKKE begynde at bladre i de forskellige ting. Det er meningen at man først åbner ”historiehæftet” når man starter med at spille, og kortene og de små hæfter må man først se, når man er nået til bestemte steder i mysteriet.

I æsken finder man:

  • Et hæfte, som hører til historien
  • 3 små forseglede hæfter
  • Et kodehjul
  • En bunke kort, som indeholder 24 mysteriekort, 30 resultatkort og 32 hjælpekort (og et stop-kort i hver ende, så man ikke får set kortene ved et uheld)
  • 2 ”mystiske genstande”
  • Spilleregler – dem må man gerne kigge i ?

Udover tingene i spillet, er det en fordel at have papir og blyant til at tage noter med samt et stopur til at tage tid på hvor lang tid man bruger (der findes også en EXIT app, der kan tage tid og udregne score), og da der står i reglerne at man må bøje, skrive på og klippe i komponenterne, fandt vi også en saks og en sprittusch frem.

Sådan spiller man

Man starter med at sortere kortene i mysteriekort (røde med bogstaver), resultatkort (blå med tal) og hjælpekort (grønne med symboler). Hjælpekortene sorteres efter deres symboler, sådan at ”første hint” ligger øverst for hvert symbol fulgt af ”andet hint” og ”løsningen”.

Historien i dette spil er, at der (surprise, surprise) er begået et mord på Orientekspressen, og det skal opklares inden toget ankommer til sit bestemmelsessted, så morderen ikke slipper væk. Det vil selvfølgelig ikke være noget problem for mesterdetektiven Achilles Pussot, som tilfældigvis også er med toget – men han er sporløst forsvundet! Derfor må man selv tage over. Heldigvis har man Pussots notesbog, hvor han allerede har lavet nogle notater om sagen, men kan man hitte rede i hans noter og koder?

Når man har læst spillereglerne igennem, og er klar til at starte, åbner man hæftet med Pussots noter (man må læse alle sider med det samme) og starter tiden.

Måden man spiller på er, at når man kan se et mysteriekort i bogen eller andre steder, må man tage det i bunken. På mysteriekortene er der opgaver, der fører en videre igennem historien. Der kan være nogle opgaver, som kræver mere end ét mysteriekort at løse.

Når man ser et mysteriekort, må man tage det i bunken og læse det

Ligesom i mange rigtige escape rooms, hvor alt er låst med hængelåse med koder, er resultatet af gåderne i EXIT også trecifrede tal, der så ”låser låsen op”. Det foregår ved at når man mener at man har løsningen på en gåde, putter man tallene ind i kodeskiven, og får så et resultat, som er et tal. Man tager så det blå resultatkort med dette tal, og læser det. Hvis der er et stort rødt X, var resultatet af gåden forkert, men hvis man får en ”måske rigtig”, henviser kortet til endnu et kort. Dette kort kan så være et rødt X, hvorpå man må forsøge at løse gåden igen, eller man kan få at vide at det var rigtigt, og få nogle nye oplysninger, eller få adgang til et nyt sted i historien, f.eks. at få lov til at åbne en ny kupé (de små forseglede hæfter) og undersøge den.

Når man så er kommet i gang, og har fundet de første gåder, er det egentlig ”bare” at følge historien fra gåde til gåde, indtil man skal udpege morderen.

Hjælpekortene kan bruges hvis man sidder fast i en gåde, og til sidst kan man så beregne en score, så man får en ide om hvor godt man klarede det, som er baseret på hvor lang tid man brugte, om man fandt morderen og hvor mange hjælpekort man brugte.

Ubegrænset tid, men det påvirker scoren

EXIT spillene er lidt anderledes end de fleste andre escape room spil (og de rigtige escape rooms) på det punkt, at man ikke absolut skal klare det på en given tid. De fleste escape rooms og -spil skal klares på 60 minutter, ellers taber man, og vi havde prøvet rigtige escape rooms nogle gange, og et andet escape room spil en enkelt gang, så målet var fra starten, at klare det på under 60 minutter, og helst uden at bruge ledetråde.

Jeg kan godt røbe med det samme, at det kom ikke helt til at ske… Jeg kan godt lide konceptet med at man ikke bare har tabt, hvis man ikke når det hurtigt nok. På den måde behøver man ikke at stresse sig selv helt så voldsomt, men man kan jo stadig sætte sig et tidsmål. Tiden påvirker også den score man kan udregne til sidst, men alt over 90 minutter giver det samme.

Efter en lidt langsom start, hvor vi lige skulle vænne os til den måde spillet fungerede på, kom der lidt fart over feltet, og vi kom hurtigt fra den ene gåde til den anden, men da vi kom til de sidste gåder, blev det sværere. For hver ny gåde man får adgang til, følger der lidt historie med, og historien er ganske fin.

I forhold til de andre escape rooms og -spil jeg har prøvet, var historien en lidt større del i dette spil – måske fordi det mere var en detektivopgave end en ”flugtopgave”, så man skulle holde styr på alibier, beviser osv., hvilket gjorde at man faktisk skulle bruge historien til noget.

Når man kommer lidt ind i spillet, er der lidt forskelligt at holde styr på

Spillet angiver at det er fra 1-4 personer, men man kan vel godt være flere – dog bliver det sværere for alle at have noget at give sig til. Vi spillede det 4 personer, og det var ganske passende – nogle gange hjælper det at have lidt forskellige måder at tænke på, og flere gange var det en enkelt person (og ikke den samme hver gang), der tænkte lidt anderledes end de andre, og løste en gåde.

Selvom jeg ikke har prøvet det, vil jeg ikke anbefale at spille det alene. Man kunne da godt løse gåden, og for nogle er det måske også nemmere ikke at ”dele oplysningerne” men have styr på alt selv, men for mig er det en social ting. Jeg ville heller aldrig tage i et fysisk escape room alene, det er bare sjovere at have nogen at dele oplevelsen med.

Der granskes omhyggeligt

Rigtigt vellykket, og i hvert fald ikke sidste gang vi prøver det…

Jeg kunne rigtigt godt lide temaet med at man skulle løse en mordgåde – men nu har jeg selvfølgelig også altid været glad for detektivromaner og -film ? 

Det var sjovt at lege detektiv, og jeg synes at selvom hver gåde skulle ende ud med et resultat, der var tre tal man kunne putte ind i kodeskiven, var der masser af forskellighed i opgaverne. Jeg synes også at spillet lykkedes med at gøre historien levende, så det ikke bare blev som at sidde og lave nogle opgaver i et eller andet “kryds-og-tværs”-hæfte – man levede sig godt ind i legen.

Jeg synes generelt det fungerer super fint med ”escape room in a box”, og jeg glæder mig til at prøve flere spil i EXIT serien, og se om de andre fungerer lige så godt, eller om det var fordi temaet var ekstra egnet til at lave det som spil.

Sværhedsgraden var lidt i den høje ende, og selvom vi alle havde prøvet escape rooms og -spil før (både sammen og hver for sig med andre), måtte vi have fat i et par hjælpekort, og vi var et godt stykke fra målet om de 60 minutter.

Det gjorde dog ikke så meget, for det gjorde at vi havde 2 timers god underholdning i stedet for én ?  I bagklogskabens klare lys skulle vi dog måske have startet med et af de lettere spil i serien, men det er jo også sjovest når det er en udfordring.

Spillet egner sig glimrende som god underholdning til en aften med vennerne (og jeg er sikker på at det også vil fungere super fint til to personer), og til en pris på 120-140 kroner, er det billigere end en tur i biffen, hvilket jo også er en engangsoplevelse – og i EXIT (6) – Døden på Orientekspressen får man selv lov at spille detektiven i filmen ?

– Kim Larsen

Læs også anmeldelsen af EXIT 5: Den Glemte Ø

Læs også anmeldelsen af EXIT 6: Døden På Orientekspressen

Læs også anmeldelsen af EXIT 7: Den Gådefulde Villa

Læs også anmeldelsen af Escape Room spillet

Læs også anmeldelsen af CO-OP spillet Den Forbudte Ø