Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Pylos spilanmeldelse

Alder: Fra 8 år | Spilletid: 10 – 15 minutter | Spillere: For præcis 2 deltagere

“Pylos er, med sine grundregler, lidt for klaustrofobisk og føles som endnu et fire-på-stribe-agtigt spil, hvor du har unfair fordele, hvis du kan taktikken eller spiller som 2. spiller. Men måske er Pylos slet ikke ment som et hjernevrider-spil, der skal få dig til at ligge søvnløs i sengen hele natten. Det tror jeg slet ikke…”

Pylos indpakning og kasse

Pylos kommer i en standard størrelse kasse med et simpelt, hvidt design. I kassen finder man spilpladen og en stofpose som indeholder 30 kugler – 15 lyse og 15 mørke – samt et regelhæfte.

Spilpladen er lavet af et solidt, træagtigt materiale som føles mere lækkert end plast. Kuglerne, som fungerer som spillebrikker, er lavet af massivt træ, hvilket helt klart hæver kvalitetsfornemmelsen af spillet. I det hele taget føles spillet som god kvalitet, og jeg synes personligt altid det er rart at have spilkomponenter af træ.

Uden på kassen er der en QR-kode, som vi troede ville guide os til et website eller en video med reglerne, men det man får, er en video med to personer som spiller spillet med baggrundsmusik. Ingen forklaring af spillets regler, eller noget som helst andet. Det var ikke hvad vi havde forventet.

Heldigvis følger regelhæftet med, og det indeholder spillets simple regler på et utal af sprog.

Selve Pylos spillet

Spillet foregår ved at to personer på skift placerer en af sine 15 kugler på brættet, som lige så stille begynder at forme en pyramideform. Den person der ender med at placere sin sidste kugle på toppen af pyramiden har vundet. Simpelt, ikke?

Det er ikke helt så simpelt som det lyder, for Pylos er det man ville kalde et hjernevrider-spil.

Egentlig er reglerne simple:

1: Man skal placere én af sine kugler på brættet af gangen.

2: Hvis der er fire kugler på brættet, som former en firkant (en 2 x 2 form), må man placere en kugle på firkanten (som gør at man bygger opad).

3: Danner man en firkant på brættet, som kun består af fire af ens egne kugler, så må man tage to kugler fra brættet tilbage i ”graven” (som er der hvor du har dine ubrugte kugler under spillet). Man må kun tage kugler som ligger frie, så hvis der er bygget ovenpå dem, kan de ikke tages tilbage. Men man må også gerne tage den kugle man lige har placeret, for at danne firkanten, samt en anden fri kugle.

4: Hvis ens modstander danner en firkant (uanset farve), så må man tage en af sine kugler på brættet og flytte denne på toppen af den nydannede firkant. Det gør at man kan ”spare” en kugle, ved at spille en kugle som allerede er på spilbrættet, i stedet for at bruge en fra graven.

Man må desuden kun flytte sine kugler opad, og altså ikke rykke dem ned igen. Man må heller ikke flytte en kugle, uden at flytte den opad. Fx må man ikke tage en kugle som ligger på toppen af nogle andre kugler og flytte den ned på brættet igen. Man skal altid bygge opad.

Vinderen er som sagt den person der slutter med at placere sin kugle på toppen af pyramiden, men du kan også tabe spillet med det samme, hvis du pludseligt ikke har flere kugler tilbage i graven.

For at vinde Pylos er du derfor nødt til at holde styr på hvor mange kugler du har, samt holde rigtig godt øje med muligheder i spillet, som gør at du enten kan ”genbruge” en kugle på brættet ved at flytte den opad på en firkant, eller se om du kan danne en firkant kun med dine egne kugler, som tillader at du kan trække to af dine kugler tilbage i graven.

Kuglerne er dine ressourcer, og det handler derfor om at være kløgtig for at kunne spare på dine ressourcer. Eller, det troede vi i hvert fald…

Ujævne fordele

Vi opdagede at Pylos, selvom det er et abstrakt og faktisk ganske underholdende spil, meget hurtigt bliver en smule ensformigt. Spillepladen er ikke stor nok til at tillade særligt mange taktikker, og derfor danner der sig meget hurtigt et bestemt spilmønster, hvis man spiller mere end et enkelt eller to spil. Det føles på en måde lidt klaustrofobisk.

Vi fandt hurtigt begge to taktikken der skal til for at vinde, og lige pludseligt løber den ene spiller bare tør for muligheder, og det føles desværre undervældende at vinde spillet.

Jo, det kræver lidt kløgt i starten af spillet hvor spilbrættet tillader flest mulige placeringer af kuglerne, og man kan kan måske godt ”vende” spillet til ens fordel, men så er det højst sandsynligt fordi ens modstander ikke har tænkt sig om, mere end egentlig kløgt fra ens egen side.

I øvrigt opdagede vi også, at det næsten altid er den person der starter spillet, der taber. Men det kan have været et tilfælde.

MEN! I regelhæftet er der faktisk, udover reglerne, to variationer af spillet: en variant til børn, samt en variant til ”avancerede spillere” som de kalder det.

Vi havde ikke brug for en forsimpling af reglerne, så vi gik med det samme i gang med de avancerede regler, som egentlig bare indfører at du kan have 4 eller 3 kugler af din egen farve på stribe (på pyramidens første eller andet niveau, og aldrig diagonalt).

Har du det, så må du, ligesom hvis du danner en firkant i din farve, tage to kugler fra brættet tilbage i graven. Denne ekstraregel gør, at spillet får en ekstra dimension, og som gør at underholdningsværdien af spillet forhøjes.

Opsummering om Pylos

Pylos er, med sine grundregler, lidt for klaustrofobisk og føles som endnu et fire-på-stribe-agtigt spil, hvor du har unfair fordele, hvis du kan taktikken, eller spiller som 2. spiller.

Men måske er Pylos slet ikke ment som et hjernevrider-spil, der skal få dig til at ligge søvnløs i sengen hele natten. Det tror jeg slet ikke… Jeg nød faktisk spillet for dets simple regler og ret hurtige tempo.

Spil et spil eller to over en kop kaffe, eller med dit barn eller mindre søster – det fungerer det fint til. Jeg vil anbefale at bruge de ”avancerede” regler, som giver spillet en ekstra dimension af taktik, og længere levetid.

Har du alligevel svært ved at nyde spillets regler og mekanik, så kan man til gengæld nemt nyde spillets æstetik. Jeg synes der er noget tilfredsstillende ved at bygge den lille pyramide, og med et spilbræt og spilelementer af træ, så er der ingen tvivl om selve spillets byggekvalitet også hjælper mig med at nyde dette spil i ny og næ.

– Anders Bertelsen

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1993 Quarto

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1995 Quixo

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1997 Quoridor

Læs også spilanmeldelsen af Gigamics Katamino

Det hjernevridende IQ-spil Pylos vandt en Mensa Select pris i 1994

Quarto spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 min. | Spillere: For 2 deltagere

“Det er ikke alene et spil jeg vil anbefale, det er et spil, jeg allerede har anbefalet – blandt andet til min skoles matematik-afdeling. Der er så mange gode ting, jeg kunne fortælle om det, men helt ærligt – prøv det! Du vil ikke fortryde det…”

Generelt om Quarto spillet

”Skal vi spille 4 på stribe? Nej vent, er det kryds og bolle?” Sådan lød det fra en af mine elever, da jeg spurgte, om han ville være med til et spil. Han så noget forvirret ud – forståeligt nok.

Quarto ligner af udseende en blanding af disse to spil og faktisk også rent spil-teknisk. Det er også bare meget mere end det.

Der er udfordringer at hente på flere niveauer, hvor hjernen i den grad bliver brændt af (spilgenren kaldes  i andre lande “brain burner”). Quarto er et af verdens bedst sælgende IQ-spil og det er faktisk at finde på Mensas Top-5 liste.

Det kan umiddelbart virke lidt skørt, når man høre det sammenlignet med kryds og bolle og fire på stribe, da det for mange er lig mange timers spil i barndommens spæde år.

Der er dog mange lag i Quarto. Det handler om form, farver og højde, som skal matches på linje. Du tager beslutninger for din modspiller undervejs og bliver præsenteret for mange mulige strategier.

Det er et spil, der bidrager til udviklingen af spillernes deduktive ræsonnement, idet man er nødt til at tænke strategisk – for at få de fire brikker, man hver især er i besiddelse af, til at kunne lines op med noget til fælles – alt imens, det er modstanderen, der har valgt brikkerne, du skal placere.

Reglerne er egentligt ret ligetil og letforståelige, men udfordringen er svær, så hjernecellerne bliver i den grad udfordret.

Historien om Quarto

Quarto er en verdensomspændende prisvinder med over 1 million solgte eksemplarer.

Det er den schweiziske matematiker Blaise Muller, som står bag udtænkningen af Quarto, og den franske udgiver og distributør Gigamic, der står bag udgivelsen af det. Det blev etableret i 1991 af tre brødre i Wimereux i Nordfrankring. Quarto var deres første udgivelse og i 2016 kunne de fejre 25-års jubilæum sammen.

Gigamic brander sig selv ved at sælge produkter, som kræver meget lidt forklaring og er hurtige at spille. De producerer altså spil, som passer til det samfund, der eksisterer nu, hvor familier er bevidste om tid og budgettering, samtidig med at produkterne skal være involverende, underholdende og udfordrende.

Lettilgængelig underholdning

Jeg har haft anledning til at spille Quarto mange mange gange indtil nu, det er jo så let lige at smide på bordet, når man lige mangler lidt lettilgængelig underholdning, jeg har såmænd Quarto med på ferie lige nu 😉

I min optik bør Quarto have en plads i det faste feriesortiment på lige fod med Skak, Backgammon, Kalaha – og i vores familie, Risk og Through the Ages (…og med de giganter imellem, ville det nok være fint, hvis jeg anskaffede en rejseudgave af Quarto).

Jeg har også spillet Quarto med mine elever af flere omgange og mere end én gang, har en kollega spurgt nysgerrigt ind til det, så de har også fået afprøvet det.

Det kan spilles af ung såvel som gammel, da det netop kan spilles på flere abstraktionsniveauer, idet strategien er abstrakt, kan man spille det på det niveau, man befinder sig på.

Det har en attraktiv visuel præsentation, da finishen er utroligt lækker. Det gør også, at man faktisk bliver tiltrukket af det, og får lyst til selv at spille – alene på baggrund af det visuelle. Det taktile er også virkelig lækkert, da træet er fint pudset, træsorten blød og formen afrundet.

Det er ikke alene et spil jeg vil anbefale, det er et spil, jeg allerede har anbefalet – blandt andet til min skoles matematik-afdeling. Der er så mange gode ting, jeg kunne fortælle om det, men helt ærligt – prøv det! Du vil ikke fortryde det 😊

Spillets komponenter:

Æsken indeholder:

  • 1 regelbog på 35 sprog (inkl. dansk)
  • 1 spillebræt i massivt træ med 16 spillefelter (mål: L:24 x B:24 cm.)
  • 16 træbrikker i massivt tre i flere farver og former (4 karaktertræk)
  • 1 stofpose

Spillet er af en yderst god kvalitet, hvor alle dele er flot designet og behageligt at holde ved. Det fremstår meget eksklusivt. Det er ikke et af de små spil, der er lige til at have i tasken, der kan man købe lillebroen Quarto Mini, som er i en mere rejsevenlig størrelse.

Regelbogens tilgængelighed

Regelbogen til Quarto er et lille kompakt hæfte med regler på 35 sprog, herunder også dansk og engelsk. Reglerne fylder kun en lille side og forklares under 7 underoverskrifter.

Der bliver gennemgået indhold, spillets formål, spillets start, hvordan spillet vindes, hvordan det slutter, regler for børn og nybegyndere og for de øvede.

Det er forklaret på en simpel måde og kan netop spilles på flere niveauer med reglerne til nybegyndere og øvede, hvis man ønsker lidt guidning udover regelbogen, findes der også en lille videoguide til spillet på Gigamics hjemmeside.

Her findes der også en lærerguide, hvis man ønsker at anvende spillet i skolen.

Dette gør det også relevant at spille igen og igen, da der kan ske en progression i spillernes respektive niveauer.

Genkendeligheden med fire på stribe og kryds og bolle gør det også let at gå til fra en start, da der rent kognitivt er noget, der vækker genklang.

Personligt har jeg spillet det med flere forskellige, og det har været en succes hver gang, så det skal klart findes frem igen og igen.

– Camilla Liv Pedersen

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1994 Pylos

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1995 Quixo

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1997 Quoridor

Læs også spilanmeldelsen af Gigamics Katamino

Quixo spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 min. | Spillere: For 2 eller 4 deltagere

“Det gælder mere om at tænke hurtigt, end om lange overvejelser, og er man typen der godt kan lide spil, hvor man kan lægge en strategi og (forsøge at) følge den, så er Quixo måske ikke sagen, da alt ændres hele tiden. Man skal i hvert fald ikke tro at det er for simpelt og kedeligt pga. den visuelle lighed med kryds og bolle, for Quixo er meget mere…”

Quixo – kryds og bolle på steroider

Quixo er et simpelt men strategisk spil, hvor det gælder om at holde overblikket, og samtidig forsøge at forudse hvad modstanderen kan finde på.

Indholdet af æsken

Når man åbner æsken, mødes man af følgende:

  • Et rundt spillebræt i træ med en firkantet undersænkning til brikkerne. Brættet er ca. 25 cm i diameter og den firkantede undersænkning er 15 x 15 cm.
  • En stofpose med 25 kuber af træ på ca. 3 cm på hver side (efterfølgende kaldet ”brikker”), som hver har én side med et kryds, én side med en bolle og 4 blanke (neutrale) sider.
  • Et hæfte med spilleregler.

Det hele virker som lækker kvalitet, og kuberne passer fint ned i undersænkningen på brættet.

Quixo findes også i en ”mini” udgave, hvor brættet er ca. 17 cm i diameter og brikkerne er tilsvarende mindre, men som ellers er identisk med dette spil.

Sådan spiller man Quixo

Det første man (eller i hvert fald jeg) tænker når man ser Quixo, er at det er en form for kryds og bolle, men udover at symbolerne på brikkerne er de samme og det gælder om at få sine symboler på række, er der ikke mange ligheder med det klassiske spil.

Quixo kan spilles af 2 eller 4 personer. Spiller man 4 er man i hold sådan at dem, der sidder overfor hinanden, er sammen (eller den man sidder skrå overfor, når man sidder 2 personer på hver side af et bord).

Man starter med at lægge de 25 brikker i spillepladens forsænkning sådan at alle brikkerne har en neutral side opad. Så er spillet klar – det tager ca. 10 sekunder.

Herefter tager spillerne på tur en brik op, vender sit symbol opad, og sætter den tilbage på brættet efter nogle relativt simple regler (ved 2 spillere):

  • Man må kun tage fra kanterne.
  • Man må kun tage neutrale eller sine egne brikker.
  • Man sætter brikken tilbage for enden af en af de rækker, der nu har en tom plads, sådan at man skubber rækken ”på plads”. Det giver 3 steder man kan sætte sin brik, medmindre man har taget den fra et hjørne, hvor man så kun kan sætte den 2 forskellige steder.
  • Man må ikke sætte den tilbage på samme plads.

Eksempel: Man tager brikken på billedet og vender sit symbol (i dette tilfælde kryds) opad, og kan så sætte den tilbage ved A, B eller C og skubbe rækken på plads.

Formålet er så at få 5 på stribe (lodret, vandret eller på skrå). Det lyder jo nemt, ikke?

Når man er 4 spillere, kommer der så lidt ekstra…

  • På de sider af brikkerne der har symboler, er der også en lille prik, der kun bruges i 4-personers spil.
  • Man må kun tage brikker, der er neutrale eller dem der har sit eget holds symbol og hvor prikken vender mod en selv. Vender prikken over mod sin medspiller, er det altså kun ham/hende, der kan tage den brik.
  • Når man sætter en brik med sit (holdets) symbol, vælger man hvilken vej man vil vende prikken (altså om det er en selv eller medspilleren, der senere kan spille den brik). Den skal vende mod sig selv eller medspilleren, den kan ikke vende ”til siden”, altså mod en af modstanderne.
  • Man kan aftale inden spillet hvor meget man må snakke sammen i holdene om sine træk.

Eksempel: Hold A har de runde brikker. Spiller A1 kan spille alle de neutrale samt V og W, og spiller A2 kan spille alle de neutrale samt X, Y og Z.

Derudover går det ligesom ved 2 spillere ud på at skabe 5 på stribe, bare ved hjælp af samarbejde i stedet for solo.

Gigamic, som har lavet spillet, har lavet en kort video (små 2 minutter) om hvordan man spiller Quixo, som kan ses her.

Enkelt at lære, svært at mestre

Reglerne er jo sådan set relativt enkle, så det er et hurtigt spil at komme i gang med, men her hører det enkle så også op.

Mekanikken i hvordan man sætter sine kuber tilbage på brættet, gør nemlig at alt ændrer sig, så det man lige var ved at bygge op til, ikke bare bliver spærret – det bliver flyttet rundt på.

Det gør at det er svært at tænke ret langt frem, da man ikke aner hvordan ens brikker står, før modstanderen har foretaget sit træk. I starten kan det også være svært bare at overskue konsekvenserne af sit eget træk, da man skal huske at man jo flytter op til 4 brikker for at sætte sin egen.

I starten af spillet gør det ikke så meget, da de fleste brikker inde i midten er neutrale, men efterhånden som flere og flere brikker bliver vendt, bliver der mere og mere at overveje når man skal sætte sin brik. Det er sket et par gange at vi er kommet til at lave 5 på stribe for modstanderen, fordi vi havde overset det da vi satte vores brik 😊

Jo flere gange vi har spillet det, jo bedre bliver vi dog til at overskue konsekvenserne af vores træk, så spillet ikke bliver alt for kort 🙂

En af de ting vi godt kan lide, er netop uforudsigeligheden. Man kan lige så godt lade være med at bruge tid på at tænke 4-5 træk frem, for alt ser anderledes ud om bare 2 træk.

Dette gør at man skal kunne tænke lidt fremad, men også kunne justere og improvisere, når brættet pludselig ser helt anderledes ud, end man håbede for 1 minut siden. Spillet er opgivet til 15 minutter, og det er ikke helt galt (det kan også sagtens være meget mindre når man overser noget og hjælper modstanderen 😄).

Det gør det også optimalt at finde frem en hverdagsaften, hvor man måske ikke lige kan nå det helt store, når først ungerne er puttet, og man selv skal tidligt op og på arbejde næste morgen. Har man en halv time kan man lige nå 2-3 spil inklusive opstilling og nedpakning – perfekt til at spille ”2 ud af 3” eller ”3 ud af 5”.

”Bonusmateriale”

På forsiden af æsken er en QR-kode, og hvis man scanner den, kommer man til producentens hjemmeside for Quixo. Her finder man lidt fotos og en video, men også et ”educative sheet”, som er et lille hæfte med forslag til hvordan man kan bruge Quixo som underviser/pædagog.

Hæftet indeholder nogle øvelser, som lærer børn spillet lidt ad gangen efter mottoet ”lær gennem leg”. Der står i hæftet at øvelserne er fra 5-11 år, men jeg tror at det vil være en lidt stor mundfuld for vores 5-årige – men nogle af øvelserne kan da laves, uden at hun behøver at lære hele spillet endnu. Det skal da i hvert fald prøves på et tidspunkt 🙂

Et godt ”gruble-spil”

Quixo virker som et godt spil, hvis man godt kan lide spil som skak og dam, eller andre ”head to head” spil, hvor der skal tænkes lidt over trækkene.

Der skal dog ikke tænkes mere end at det er noget hurtigere end f.eks. skak, og derfor egner det sig godt til at hive frem på hverdagsaftner, hvis man har lyst til et spil, hvor der gerne må grubles lidt, men det ikke skal tage for lang tid.

Det gælder mere om at tænke hurtigt, end om lange overvejelser, og er man typen der godt kan lide spil, hvor man kan lægge en strategi og (forsøge at) følge den, så er Quixo måske ikke sagen, da alt ændres hele tiden. Man skal i hvert fald ikke tro at det er for simpelt og kedeligt pga. den visuelle lighed med kryds og bolle, for Quixo er meget mere.

Selvom det også kan spilles med 4 spillere, ser vi primært Quixo som et 2-personers spil. Vi har prøvet med 4 personer en enkelt aften, og vi syntes at det tog lidt af flowet ud af spillet – men måske var det fordi dem vi spillede med, prøvede det for første gang.

Det giver også et ekstra lag af uforudsigelighed, da man heller ikke ved hvad makkeren gør (medmindre man har aftalt at man må snakke fuldt ud om holdets træk), så der bliver rykket rundt på brikkerne 3 gange før man har tur igen, og så ser alt helt anderledes ud.

Lyn-Quixo

Når man har spillet det nogle gange, og fået god forståelse for hvad man lige skal se efter, er det også sjovt at spille ligesom lyn-skak med en game timer, hvor man har relativt kort tid til at foretage sit træk (f.eks. 10-15 sekunder) – det giver nogle sjove situationer, når man overser nogle ting, men det træner også overblikket og forståelsen af spillet.

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1993 Quarto

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1994 Pylos

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1997 Quoridor

Læs også spilanmeldelsen af Gigamics Katamino

Quoridor spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 15 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Quoridor er et taktisk spil som skak, men bare hurtigere og mere enkelt. Derfor er det velegnet for både store og små spillere.”

Et enkelt spil der sætter de små grå på prøve

Nå den modsatte side af brættet, inden din modstander når over til din side. Det er den helt enkle mission i det taktiske spil Quoridor. For at komme først, skal du være bedre end din modstander til at til at tænke flere træk frem og lægge forhindringer ud.

Nok er spillet enkelt at forklare, men man skal tænke sig godt om for at vinde, for en lille fejl nu kan gøre en stor forskel senere i spillet.

Skak Light

Quoridor er opfundet for godt 20 år siden. Dengang vandt det priser som årets spil i flere lande. Det er respekteret inden for verden af såkaldte abstrakte spil, og der bliver holdt internationale turneringer i spillet.

Men bare rolig, du behøver ikke at være nørd for at spille Quoridor. Spillet er som en light-udgave af skak. Der er masser af taktik i spillet, men både reglerne, kompleksiteten og tidsforbruget er meget mere overkommeligt.

Derfor egner det sig til alle, der godt kan lide taktik og svære beslutninger, når de spiller. Det er nemt at komme i gang med for unge spilentusiaster, og det er rart at bruge som afveksling, når man er vant til taktiske spil, der varer meget længere.

Flyt din brik og sæt vægge op

I Quoridor har du kun én brik. Det er med til at gøre dine muligheder mere overskuelige.

Men det helt særlige træk ved spillet er de 20 vægge, som spillerne kan sætte på brættet, som de har lyst til. Man kan ikke hoppe over væggene, så hver gang der bliver placeret en ny væg, ændrer spillepladen sig. Pludselig er der måske en væg i vejen på din rute, og så er du nødt til at skrotte dine planer og finde på en alternativ strategi.

Spillerne starter på det midterste felt langs hver sin kant på den kvadratiske spilleplade. Man deler de 20 vægge ligeligt mellem spillerne. Så hvis I er to spillere, får I 10 hver. Men hvis I er fire, får I kun fem vægge hver.

Bordet fanger

I hver tur må du enten rykke et felt eller placere en væg. Du kan rykke fremad, tilbage eller til siden. Men ikke diagonalt. Der er dog nogle særlige regler for, hvordan man rykke forbi hinanden, men dem springer vi over her.

Når du placerer en væg, kan hverken du eller dine modspillere rykke eller fjerne den igen senere. Og når du løber tør for vægge, får du ikke flere. Så med andre ord skal du tænke dig godt om, før du placerer en væg.

Du placerer som regel vægge for at tvinge din modstander til at tage en længere vej. Men du må aldrig lukke helt af, så han ikke kan nå frem til sit mål. Der skal altid være et hul igennem.

Spændingen stiger

Lidt efter lidt bliver det sværere og sværere at finde det rigtige træk, der sænker din modstander, uden at du selv kommer i problemer.

Afslutningen bliver hurtigt nervepirrende. Til sidst, når ingen af jer har nogen vægge tilbage, gælder det bare om at spurte i mål. Og så håber du bare, at du har talt rigtigt, og at din modstander har lidt længere tilbage til mål end dig selv. Men bare et dårligt træk eller en forkert placeret væg kan ødelægge hele dit spil.

Så er det heldigt, at spillet er kort nok til, at man tage en hurtig revanche.

Mange muligheder

Quoridor er interessant, fordi det er så enkelt og komplekst på samme tid. På den ene side er det et spil, som alle og enhver kan hive frem og få et hyggeligt og hurtigt spil ud af. Og på den anden side er det et spil, som matematikhajer nærstuderer og regner på for at finde den bedste taktik.

En anden usædvanlig ting ved Quoridor er, at man også kan være 4 spillere. Det giver spillet en helt anden dimension, fordi der pludselig er flere ting, man skal overveje. Vil du helst bruge en tur på at rykke frem selv? Og hvem skal du placere en mur foran, hvis det er det, du vælger at gøre?

Som du kan høre, har Quoridor meget at byde på. Det er et hurtigt spil, hvor hele familien kan være med på én gang, og så giver det også mulighed for at nørde igennem, hvis du eller dine børn elsker at bruge hovedet.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1993 Quarto

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1994 Pylos

Læs også spilanmeldelsen af Mensa Select Vinder 1995 Quixo

Læs også spilanmeldelsen af Gigamics Katamino